Forsvarsudvalget 2023-24
FOU Alm.del Bilag 56
Offentligt
2808924_0001.png
Tryghed - tæt på
København V., 10. januar 2024
Til
Folketingets Forsvarsudvalg
Cc Forsvarsministeren
Vedr. Danske Beredskabers faglige vurdering af mangelfuld civilbeskyttelse i Danmark – forslag om
høring.
I kølvandet på den svenske regerings klare udmelding til sin befolkning om, at man i Sverige bør være
forberedt på krig eller krise, også som enkeltperson og familie, har en tilsvarende debat taget form i
Danmark.
Danske Beredskaber har i den forbindelse tilladt sig at pege på, at vi i Danmark reelt ikke har
tilstrækkelig civilt beredskab, hvis en krig eller større krigslignende hændelse rammer os. Danske
Beredskaber står inde for denne faglige vurdering.
Kapacitet og ressourcer til en indsats ved krig eller krigslignende hændelser er for længst sparet væk
hos beredskabet.
Det er naturligvis en politisk prioritering hvad beredskabet skal kunne. Hvilke scenarier og hvilke
opgaver man skal være parat til. Men som det er aktuelt, så er det danske redningsberedskab ikke i
stand til at varetage sin lovbestemte opgave jf. beredskabsloven i tilfælde af krig eller krigslignende
tilstande.
Danske Beredskaber har noteret sig, at forsvarsminister Troels Lund Poulsen i relation til vores
udmelding i artikel på dr.dk fra 9. januar 2024 (”Troels Lund kalder svensk krigsadvarsel meget
dramatisk”) er citeret for, at man fra politisk side kommer til at lave en ny aftale om det danske
beredskab i løbet af 2024, og ad denne vej vil sikre beredskabets parathed til civilbeskyttelse.
Danske Beredskaber ønsker naturligvis, at en fremtidig justering af beredskabets kapacitet til
civilbeskyttelse skal ske på et fagligt velfunderet og underbygget grundlag.
Danske Beredskaber, H. C. Andersens Boulevard 23, 3. sal, DK-1553 København V.,
www.danskeberedskaber.dk, [email protected]
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 56: Henvendelse af 10/1-24 vedrørende forslag til en høring om civilt beredskab, fra Danske Beredskaber
2808924_0002.png
Danske Beredskaber skal derfor foreslå, at der afholdes en høring for Folketingets Forsvarsudvalg om
beredskabets nuværende opgaver med civilbeskyttelse, samt evne til at udføre disse. Subsidiært
deltager vi gerne i et foretræde for udvalget om emnet. Vi forestiller os en høring med indlæg fra
relevante videnspersoner, ligesom Danske Beredskaber gerne dokumenterer sit eget faglige
synspunkt.
Danske Beredskaber håber, at Forsvarsministeren tilsvarende vil have mulighed for at deltage.
Med venlig hilsen
Bjarne Nigaard
Sekretariatschef
Tlf. 3137 8805
Danske Beredskaber
H. C. Andersens Boulevard 23, 3.
DK-1553 København V.
www.danskeberedskaber.dk