Forsvarsudvalget 2023-24
FOU Alm.del Bilag 5
Offentligt
2762235_0001.png
9. oktober 2023
Dok.nr.: 629208
NOTAT TIL FORSVARSUDVALGET: UBESATTE
STILLINGER
Spørgsmål:
Hvor mange ubesatte stillinger er der i Forsvaret, som der ellers er afsat
lønsumsramme til i forslaget til Finanslov 2024?
Svar:
På Forsvarsministeriets område findes en lønsumsramme, som benyttes
til at aflønne medarbejdere og ikke et antal stillinger (normer). Antallet
af medarbejdere er defineret af den lønsumsramme, der er til rådighed.
Ansættelsen af flere eller færre medarbejdere vil således afhænge af pa-
rametre som eksempelvis lønniveau. Hertil bemærkes det, at årsværks-
opgørelserne på finansloven er udtryk for tekniske beregninger blandt
andet på baggrund af lønsum, og at opgørelserne dermed ikke er udtryk
for antallet af medarbejdere. Jf. besvarelse af FOU spørgsmål nr. 266
(Alm. del) af 22. september 2022 bemærkes det endvidere, at beman-
dingsprocenter er udtryk for hvilke stillinger, der er oprettet i koncernens
administrative IT-system, og således ikke alene et udtryk for, hvor
mange stillinger Forsvarets forventer at have besat.
Forsvarskommandoen har oplyst, at det ikke muligt at udarbejde en ret-
visende, teknisk beregning af antallet af ubemandede stillinger ud fra
bevillingen i finanslovsforslaget. Dette skyldes bl.a., at en sådan bereg-
ning vil skulle baseres på antagelser om andelen af deltidsstillinger,
funktionsniveauer, aktivitetsniveau mv.
Forsvarsministeriets Personalestyrelse har dog oplyst, at der er optalt
171 stillinger i opslag inden for Forsvarskommandoens myndighedsom-
råde pr. 19. september 2023. Dette er ikke medregnet rådighedsstillin-
ger, dvs. ansættelser af reservister på rådighedskontrakt, som påtages
ved siden af medarbejderens civile virke. Det skal bemærkes, at antallet
af stillinger i opslag kan omfatte stillinger, som aktuelt er bemandet,
men hvor stillingsindehaveren er planlagt til at afgå, samt at der tilsva-
rende kan være ubesatte stillinger, som ikke er inkluderet i optællingen,
selvom Forsvaret aktuelt søger at bemande dem. Dette vil f.eks. være
tilfældet, hvis en stilling er blevet ledig, men endnu ikke er slået op.
Endvidere kan der være flere stillingsopslag til én stilling, hvis denne kan
bemandes af flere funktionsniveauer.
Side 1 af 1