Forsvarsudvalget 2023-24
FOU Alm.del Bilag 5
Offentligt
2762233_0001.png
9. oktober 2023
Dok.nr.: 629206
NOTAT TIL FORSVARSUDVALGET: STATUS FOR
KOMPENSATIONSORDNINGEN
Spørgsmål:
Vil ministeren tilsende udvalget en status på støjkompensationsprojektet
i Skrydstrup, så det bl.a. fremgår, hvor mange boliger, der er blevet
opkøbt og til hvilken anvendelse, hvor mange, der har ønsket at få deres
ejendom støjisoleret og hvor mange, der har taget imod kompensation
og om der er uafklarede sager med nogle af ejerne i området? (Der blev
spurgt til dette henset til udvalgets deltagelse i af ankomsten af de første
35-fly den 1. oktober).
Svar:
Siden der blev åbnet for ansøgninger i sommeren 2020, har Ejendoms-
styrelsen pr. 13. september 2023 modtaget 1.262 ansøgninger, hvoraf
1.157 har været berettigede ansøgninger. Det betyder, at over 70 % af
de berettigede allerede har ansøgt om kompensation, hvilket skal ses i
lyset af, at der er tale om en 10-årig ordning.
Pr. 13. september 2023 var der udbetalt kontant beløb til 669 naboer,
opkøbt 52 ejendomme og støjisoleret 151 ejendomme.
Opkøbte ejendomme overdrages som udgangspunkt til Freja Ejedomme
A/S. Freja Ejendomme A/S har indtil videre videresolgt 19 ejendomme
til nye ejere, og otte ejendomme er blevet revet ned.
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har pr. 13. september modtaget
492 ansøgninger om støjisolering, hvor alle ansøgere efterfølgende har
modtaget en støjrapport for deres bolig. Ansøgere skal efterfølgende ind-
sende støjisoleringstilbud fra håndværkere, hvoraf 214 på nuværende
tidspunkt har modtaget godkendelse til at igangsætte arbejdet med at
få udført støjisolering. 151 ansøgere har indtil videre fået afsluttet deres
støjisolerende tiltag og fået udbetalt kompensation.
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har indtil videre færdigbehandlet
843 ansøgninger om kompensation (frivilligt opkøb, støjisolering eller
udbetaling af kontant beløb).
I forhold til uafklarede kompensationsansøgninger, så behandler For-
svarsministeriet aktuelt en klagesag.
Der henvises i øvrigt til notat om status for aftalen om kompensation for
F-35-flystøj fra Flyvestation Skrydstrup oversendt til Forsvarsudvalget
den 27. juni 2023.
Side 1 af 1