FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Forsvarets Efterretningstjenestes årlige efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN for 2023, fra forsvarsministeren

Forsvarsudvalget 2023-24
FOU Alm.del Bilag 42
Offentligt

UDSYN

2023

En efterretningsbaseret vurdering af

de ydre vilkår for Danmarks sikkerhed

og varetagelsen af danske interesser

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2023

FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Forsvarets Efterretningstjenestes årlige efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN for 2023, fra forsvarsministeren

EFTERRETNINGSTJENESTERNES ÅRLIGE

VURDERINGER AF TRUSLERNE MOD DANMARK

UDSYN

beskriver de ydre vilkår for Danmarks sikkerhed og

danske interesser. UDSYN er en af ﬁre årlige vurderinger af

truslerne i og mod Danmark. De andre er:

Vurdering af terrortruslen mod Danmark,

hvori

Center for Terroranalyse fastsætter det nationale

terrortrusselsniveau og beskriver terrortruslen mod

Danmark og danske interesser i udlandet.

Vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne

og Grønland,

der udgives af PET og beskriver fremmede

staters efterretningsvirksomhed mod Danmark, dvs. især

spionage, påvirkning og forsøg på ulovligt at anska e

teknologi og viden.

Cybertruslen mod Danmark,

hvori Center for

Cybersikkerhed beskriver og fastsætter de nationale

trusselsniveauer for cyberspionage, cyberkriminalitet,

cyberaktivisme, destruktive cyberangreb og cyberterror.

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Forsvarets Efterretningstjenestes årlige efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN for 2023, fra forsvarsministeren

FORORD

I skrivende stund fører Rusland krig i Ukraine på

snart tredje år og bruger samtidig sine påvirknings-

kampagner og andre hybride virkemidler for at svække

Vesten og Vestens sammenhold. Konflikten mellem

Hamas og Israel har nu varet i måneder og har ført til

øgede spændinger i Mellemøsten. Spændingerne

indebærer en øget trussel mod danske interesser i

regionen, ligesom de har givet ny drivkraft til terror-

truslen mod Vesten. En række koranskændinger i

sommeren 2023 har endvidere skærpet militante

islamistiske gruppers fokus på Sverige og Danmark.

Samtidig er cybertruslen fra statslige aktører som

Rusland og Kina usvækket. Samlet set står Danmark

over for et mere sammensat trusselsbillede end i

mange år.

Rusland spionerer bl.a. mod kritisk infrastruktur og

forbereder sig sandsynligvis også på at kunne udføre

sabotage på dansk område i tilfælde af eskalerende

konflikt eller krig. Det skyldes ikke mindst Danmarks

rolle som transitland for NATO-styrker. Hvis Rusland

beslutter sig for at forfølge en mere offensiv strategi i

Nordatlanten og Arktis, kan der også opstå militære

trusler der.

Dertil kommer, at Kina forsøger at opnå øget global

indflydelse og forfølger sine interesser særdeles aktivt.

Det sker ikke alene med normale politiske og økono-

miske midler, men også gennem spionage, politisk

pression og ulovlig tilegnelse af teknologi. Det skaber

betydelige udfordringer for Vesten og Danmark, som

samtidig ønsker økonomisk og politisk samarbejde med

Kina. Spændingerne mellem Kina og Vesten lægger også

pres på internationale politiske og handelsmæssige

institutioner, som er afgørende for et lille og åbent land

som Danmark.

I denne tid præget af usikkerhed og øget rivalisering

mellem stormagterne er Danmarks modstandskraft

over for cyberangreb mere aktuel end nogensinde. Det

handler i første omgang om spionage, men cyberangreb

kan også bruges til at påvirke beslutningstagere og

folkestemninger eller forstyrre, og eventuelt ødelægge,

kritisk infrastruktur i tilfælde af en skærpet konflikt.

Den alvorlige terrortrussel mod Danmark har nu været

et vilkår i mange år, men koranskændingerne og efter-

virkningerne af Hamas’ terrorangreb mod Israel har

øget truslen fra islamistisk terror mod Danmark og

flere andre europæiske lande.

Terrortruslen understøttes samtidig af den ustabilitet,

vi ser i store dele af Mellemøsten og Afrika, og som

også igen kan medføre meget stor ukontrolleret

migration mod Europa.

I UDSYN tegner vi et billede af disse udefrakommende

trusler og de sikkerhedspolitiske udfordringer, som

Danmark står overfor.

UDSYN er FE’s årlige bidrag til den offentlige debat om

Danmarks sikkerhedspolitik. UDSYN er derfor skrevet

til såvel interesserede borgere som politikere,

journalister og forskere.

Redaktionen er afsluttet den 22. november 2023.

God læselyst.

Svend Larsen

Fungerende chef for Forsvarets Efterretningstjeneste

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2023

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Forsvarets Efterretningstjenestes årlige efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN for 2023, fra forsvarsministeren

INDHOLD

FORORD

DEFINITIONER

HOVEDKONKLUSION

DE SIKKERHEDSPOLITISKE VILKÅR FOR DANMARK

TEMA

ØKONOMI ER EN DEL AF SIKKERHEDSPOLITIKKEN

RUSLAND

TEMA

SPIONAGE

TEMA

HYBRIDE VIRKEMIDLER

TEMA

CYBERTRUSLEN

ARKTIS

KINA

TEMA

OVERFØRSEL AF TEKNOLOGI UDGØR

EN TRUSSEL MOD VESTLIGE LANDE

TERROR, USTABILITET OG MIGRATION

– EUROPAS KONFLIKTFYLDTE NABOREGIONER

TEMA

TERROR

TEMA

MIGRATION

TEMA

TRUSLER MOD SKIBSFARTEN

UDSYN

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Forsvarets Efterretningstjenestes årlige efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN for 2023, fra forsvarsministeren

ARKTIS

RUSLAND

Det er muligt, at Rusland

ændrer sin kurs i Arktis

i en mere konfrontatorisk

retning – retorisk, diplo-

matisk og militært.

Rusland vil udgøre en lang-

varig sikkerhedspolitisk

trussel mod Danmark

og NATO.

SIKKERHEDS-

POLITISKE VILKÅR

KINA

Forholdet mellem USA og

Kina er afgørende for global

sikkerhedspolitik, mens

Rusland har bragt krig

tilbage på det europæiske

kontinent.

Kina øger fortsat sin globale

og regionale politiske, mili-

tære og økonomiske magt.

Samtidig spidser situationen

omkring Taiwan til.

TERROR,

USTABILITET

OG MIGRATION

Konflikter og humanitære

kriser i Mellemøsten

og Afrika vil fortsat skabe

grobund for terror og

migration.

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2023

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Forsvarets Efterretningstjenestes årlige efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN for 2023, fra forsvarsministeren

DEFINITIONER

For at lette læsningen af

UDSYN

følger her en kort

beskrivelse af de særlige formuleringer, som FE

anvender i efterretningsanalyser.

FE bruger derfor fastlagte udtryk for graden af sikker-

hed i form af fem sandsynlighedsgrader. En sandsyn-

lighedsgrad er udtryk for et skøn, ikke en beregnet

statistisk sandsynlighed. Skønnet afhænger af, hvor

godt et efterretningsmæssigt grundlag der er, og hvor

komplekst emnet er.

Sandsynlighedsgraderne på en skala:

Graden af sikkerhed i vurderinger

Det er kun sjældent, at en efterretningstjeneste kan

give en vurdering, uden at der er elementer af usikker-

hed i den. Derfor forsøger analytikerne at gøre det

klart for læserne, hvilken sikkerhed de tillægger deres

vurderinger. Det sker ved, at de udtrykker sig på en

standardiseret måde og bruger de samme vendinger,

når de vil give udtryk for den samme grad af sikkerhed.

USANDSYNLIGT

<10 %

MINDRE SANDSYNLIGT

10-40 %

MULIGT

40-60 %

SANDSYNLIGT

60-90 %

MEGET SANDSYNLIGT

>90 %

VARSLINGSHORISONT

Få måneder:

0-2 år:

2-5 år:

5-10 år:

Over 10 år:

Meget kort sigt

Kort sigt

Mellemlangt sigt

Langt sigt

Meget langt sigt

UDSYN

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Forsvarets Efterretningstjenestes årlige efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN for 2023, fra forsvarsministeren

HOVEDKONKLUSION

International politik vil være præget af konkurrence

og konflikt mellem regionale og globale stormagter.

Her vil forholdet mellem USA og Kina være den vigtigste

drivkraft. Regler og normer for international handel,

staters suverænitet og sikkerhedspolitisk adfærd bliver

udfordret eller falder bort. Dette kommer tydeligst til

udtryk i krigen i Ukraine.

Rusland vil udgøre en langvarig sikkerhedspolitisk trus-

sel mod de vestlige lande. Forholdet mellem Rusland

og Vesten vil i de kommende år være domineret af usik-

kerhed i et omfang, som ikke er set siden den kolde

krigs første år. Rusland vil fortsat have ambitioner om

at gennemtvinge en ændring af den sikkerhedspolitiske

orden i Europa og at modarbejde en regelbaseret

verdensorden. Danmark vil i meget lang tid stå over for

et skærpet trusselsbillede i Europa. Det er i den for-

bindelse muligt, at Rusland vil intensivere sin brug af

hybride virkemidler som f.eks. påvirkningsoperationer

og undergravende virksomhed, ligesom Rusland

sandsynligvis forbereder sig på at kunne gennemføre

destruktive cyberangreb, som kan anvendes i forbind-

else med en eskalerende konflikt med vestlige lande.

Desuden vil Rusland sandsynligvis være villigt til at

bruge militær magt mod militært underlegne nabolande

i det tidligere sovjetiske område.

Rusland vil foretrække at holde de sikkerhedspolitiske

spændinger med Vesten ude af Arktis, men det er muligt,

at Rusland ændrer sin kurs i en mere konfrontatorisk

retning – retorisk, diplomatisk og militært. Det sikker-

hedspolitiske klima i regionen bliver mere ustabilt på

grund af en generelt øget militær aktivitet fra Rusland

og Vesten, og fordi der efter russisk opfattelse er en

stigende trussel fra USA og NATO. Kinas interesser i

Arktis er langsigtede og består i at sikre sig adgang til

regionens naturressourcer og udnytte dens strategiske

potentiale. Krigen i Ukraine medfører, at Rusland grad-

vist er nødt til at give Kina øget adgang i Arktis. Det kan

udvikle sig til, at de to lande i fremtiden vil samarbejde

militært i regionen.

Kinas diplomatiske støtte og nære forhold til det krigs-

førende Rusland øger modsætningerne mellem Kina

og vestlige lande, herunder Danmark. Samtidig spidser

situationen omkring Taiwan til, og Kina styrker sin mili-

tære tilstedeværelse omkring øen. Hjemme strammer

det kinesiske styre grebet om civilsamfundet og virk-

somheder og fastholder sin statsstyrede tilgang til

økonomien. Kina øger fortsat sin globale og regionale

politiske, militære og økonomiske magt. Kina er ver-

dens største handelsnation og en central del af mange

globale produktionskæder, hvilket giver Kina stor ind-

flydelse. Samtidig arbejder Kina målrettet på at overføre

teknologi og viden fra Danmark og andre vestlige lande,

bl.a. gennem cyberspionage.

Krigen mellem Israel og Hamas har på ny vist, at uløste

konflikter i Europas nærområde kan eskalere hastigt og

skabe omfattende regional ustabilitet. Dybe strukturelle

problemer i Mellemøsten og Afrika vil også fremadrettet

give anledning til konflikter og humanitære kriser, som

skaber øget grobund for terror og migration. Terror-

truslen mod flere europæiske lande, herunder Danmark

og danske interesser i udlandet, er desuden øget som

konsekvens af koranafbrændingerne. Samtidig er ver-

densordenen under forandring, og regionale magter som

Tyrkiet, Saudi-Arabien og Iran får større manøvrerum.

Europas svækkede rolle i Mellemøsten og Afrika giver

også Kina og Rusland muligheder for at øge deres

indflydelse i regionerne.

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2023

HOVEDKONKLUSION

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Forsvarets Efterretningstjenestes årlige efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN for 2023, fra forsvarsministeren

DE SIKKERHEDS-

POLITISKE VILKÅR

FOR DANMARK

KRIGEN I UKRAINE OG FORHOLDET MELLEM

USA OG KINA SÆTTER RAMMERNE

UDSYN

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Forsvarets Efterretningstjenestes årlige efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN for 2023, fra forsvarsministeren

USA’s præsident, Joe Biden, og Kinas præsident,

Xi Jinping, ved et møde i november 2023.

Doug Mills/AP/Ritzau Scanpix

International politik vil være præget af konkurrence og konflikt mellem

regionale og globale stormagter. Her vil forholdet mellem USA og Kina være

den vigtigste drivkraft. Regler og normer for international handel, staters

suverænitet og sikkerhedspolitisk adfærd bliver udfordret eller falder bort.

Dette kommer tydeligst til udtryk i krigen i Ukraine.

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2023

DE SIKKERHEDSPOLITISKE VILKÅR FOR DANMARK

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Forsvarets Efterretningstjenestes årlige efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN for 2023, fra forsvarsministeren

Rusland udgør en langvarig sikkerhedspolitisk trus-

sel mod Danmark og NATO og har bragt krig tilbage på

det europæiske kontinent. Det vil være en afgørende

ramme for dansk sikkerhed i de kommende år.

Forholdet mellem USA og Kina er dog det mest af-

gørende for rammerne for global udenrigs- og sikker-

hedspolitik. Udviklingen i forholdet mellem de to lande

vil få store politiske, økonomiske, teknologiske og

militære konsekvenser for resten af verden – også for

Danmark.

Inden for rammerne sat af USA og Kina søger flere tone -

angivende aktører, herunder EU, en mere selvstændig

rolle og indflydelse på det sikkerhedspolitiske område.

Mange lande kan føle sig tvunget til at vælge side mel-

lem stormagterne, mens andre undlader at tage valget

af hensyn til deres egne interesser. Nye dynamikker

i international politik giver regionale magter, som f.eks.

energiproducerende lande i Mellemøsten, et interna-

tionalt manøvrerum, som de aktivt forsøger at udnytte.

International politik er i disse år præget af modstand

mod den etablerede regelbaserede verdensorden, som

har været dominerende siden den kolde krigs afslutning.

Denne modstand kommer fra Kina og Rusland, men

der er også andre lande som f.eks. Indien og Brasilien,

der ønsker ændringer af internationale regler og sam-

mensætningen af internationale organisationer. Der er

dog ikke tale om et samlet ønske om forandringer eller

afskaffelse af regler i international politik, og ønsket

bliver forfulgt med forskellige midler.

Disse tendenser følger nu deres egen udvikling og bliver

i lige så høj grad påvirket af andre faktorer som bredere

stormagtskonkurrence, demografisk udvikling i sårbare

regioner, konsekvenser af klimaforandringer og den

generelle globale økonomiske udvikling.

Det er muligt, at Rusland i højere grad end hidtil vil

forfølge en strategi med destabiliserende aktiviteter

som bl.a. påvirkningsoperationer i konflikten med

Vesten. Ruslands hensigt med denne type operationer

er at undergrave det vestlige sammenhold, som er

centralt for bl.a. støtten til Ukraine. Den ændrede

sikkerhedssituation i Europa betyder også, at over-

vejelser om sikkerhed omkring kritisk infrastruktur er

blevet mere fremtrædende. Det samme gælder truslen

fra påvirkningsoperationer, som har til formål at skabe

splittelse i vestlige samfund og lande.

Sikkerhedsudfordringerne for de europæiske lande

gør sig i høj grad også gældende i cyberdomænet.

Lande som Rusland og Kina udfører cyberangreb mod

andre lande, herunder Danmark.

I en tid præget af usikkerhed og øget rivalisering vil

cyberangreb, og staters modstandskraft mod dem,

sandsynligvis få endnu større betydning. Det skyldes,

at det kan være svært at tilskrive bestemte aktører

ansvaret for specifikke cyberangreb, og dermed kan

det også være svært for stater at gengælde dem.

Et af de karakteristiske træk ved domænet er, at det

ikke kun er de største militære magter i verden, der

kan opbygge offensive og defensive cyberkapaciteter.

Selv om det særligt er Kina og Rusland, som udgør en

cybertrussel mod Danmark, har en række andre stater

også den form for kapaciteter.

Cyberangreb vil fortsætte med at være et attraktivt

middel for stater, der bl.a. kan bruge dem til at spionere

mod andre lande, forsøge at påvirke beslutningstagere

og folkestemninger eller forstyrre, og eventuelt øde-

lægge, kritisk infrastruktur i forbindelse med en skær-

pet konflikt.

Krigen skærper trusselsbilledet i Europa

Krigen i Ukraine udgør i disse år det primære omdrej-

ningspunkt i konflikten mellem Rusland og Vesten.

Krigen var i det første år en helt afgørende drivkraft,

som fik direkte betydning for f.eks. fødevareusikker-

hed, for at økonomiske forhold blev tænkt endnu mere

sammen med sikkerhedspolitik og for en global op-

deling af stater i det internationale system mellem dem,

der tog afstand fra Ruslands invasion af Ukraine, og

dem der ikke tog aktivt stilling.

UDSYN

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Forsvarets Efterretningstjenestes årlige efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN for 2023, fra forsvarsministeren

Konkurrence mellem Kina og USA sætter

de globale rammer

USA er i gang med at indstille sig på en langvarig stor-

magtskonkurrence med Kina. Det kommer bl.a. til ud-

tryk i form af lovgivning om støtte til strategisk vigtige

industrier, sikring af amerikanske forsyningskæder

samt et fortsat tiltagende sikkerhedspolitisk fokus på

Asien. I takt med at konkurrencen mellem stormagterne

skærpes, breder følgevirkningerne sig til områder, som

slet ikke eller kun i begrænset omfang har været tænkt

ind i en sikkerhedspolitisk kontekst siden den kolde krig.

Konkurrencen mellem USA og Kina medfører en øget

opmærksomhed på industripolitik, hvor nationale

hensyn i nogle tilfælde medfører øget støtte til strate-

gisk vigtige industrier, men også tiltagende kontrol

og begrænsninger på investeringer og eksport på disse

områder. Begge lande søger at nedbringe den økono-

miske afhængighed af modparten og dermed sårbar-

hed i tilfælde af en konflikt. Kinas økonomiske model

udgør på dette område en stærk udfordring for den

regelbaserede vestlige model.

Kina og USA konkurrerer også især på det teknologiske

område, hvor begge har fokus på at beskytte national

udvikling af f.eks. kvanteteknologi, hvor kvantecompu-

tere potentielt kan få gennemgribende betydning for

f.eks. kryptering til sikring af data. Begge lande opbyg-

ger også produktionskapacitet af f.eks. mikrochips for

at afhjælpe deres afhængighed af globale forsynings-

kæder.

Kina og USA arbejder på at finde en fælles forståelse

for rammerne af deres indbyrdes konkurrence for

at undgå, at spændinger utilsigtet forværres, og at det

kommer til en konfrontation mellem de to lande.

Udsving i forholdet mellem de to lande på baggrund

af hændelser som f.eks. en kinesisk spionballons

overflyvning af USA gør det svært for de to stormagter

at etablere et stabilt forhold og processer til krise-

kommunikation.

Spørgsmålet om Taiwan giver anledning til sådanne

udsving i forholdet, og det er her, at faren for en krig

mellem USA og Kina er størst. Kina har øget sine mili-

tære aktiviteter omkring øen og skærpet retorikken,

mens USA har udvist større villighed til at støtte Taiwan

med militært materiel, og højtstående medlemmer

af Kongressen har holdt møder med taiwanske ledere.

Konkurrencen mellem de to stormagter udspiller sig

også gennem internationale institutioner. Kina søger

opbakning fra andre lande for at modvirke vestlig ind-

flydelse i internationale organisationer. Det gælder

f.eks. ved afstemninger i internationale organisationer

som FN.

Konkurrencen mellem stormagter kommer også til ud-

tryk ved, at der opstår nye multilaterale organisationer

eller samarbejder, hvor stater finder sammen om kon-

krete dagsordener eller koordinations- og udviklings-

områder. Det gælder f.eks. BRIKS-samarbejdet, som

blev udvidet i sommeren 2023, eller AUKUS-samarbejdet

mellem USA, Storbritannien og Australien om udvikling

og deling af våbenteknologi.

I takt med at konkurrencen

mellem stormagterne skærpes,

breder følgevirkningerne sig

til områder, som slet ikke eller

kun i begrænset omfang har

været tænkt ind i en sikker-

hedspolitisk kontekst siden

den kolde krig.

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2023

DE SIKKERHEDSPOLITISKE VILKÅR FOR DANMARK

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Forsvarets Efterretningstjenestes årlige efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN for 2023, fra forsvarsministeren

MIKROCHIPPENS REJSE

Produktionen af mikrochips kræver en kompleks forsynings-

kæde, hvor materialer og maskiner kommer fra forskellige

dele af verden. Størstedelen af de nyeste mikrochips til det

globale marked bliver produceret i Taiwan. Processen er

meget kompleks, da komponenter og kredsløb er så små,

at selv det mindste støvkorn kan være ødelæggende. Mikro-

chips er afgørende komponenter til produktion af alt fra biler

til køkkenmaskiner, og forstyrrelser af forsyningskæder til

produktion af mikrochips vil have direkte negativ indflydelse

på andre produktionskæder.

6 3

På det globale marked dominerer

USA udviklingen af software og design

til mikrochips.

Størstedelen af moderne mikrochips

produceres i Taiwan.

Avanceret produktionsudstyr til

udviklingen af mikrochips domineres

bl.a. af USA, Nederlandene og Japan.

Mikrochipsene testes og pakkes

i sydøstasiatiske lande som Singapore,

Malaysia og Vietnam.

Sjældne jordarter, der skal bruges,

udvindes bl.a. i Afrika og Kina,

og disse materialer bliver bearbejdet

til videre brug.

De færdige mikrochips bliver fragtet

tilbage til f.eks. USA, Europa eller Kina,

hvor de nu kan sælges og bruges til

alt fra mobiltelefoner og kaffemaskiner

til F35-kampfly.

UDSYN

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Forsvarets Efterretningstjenestes årlige efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN for 2023, fra forsvarsministeren

Truslen fra kernevåben er igen et grundvilkår

Rusland har flere gange siden invasionen af Ukraine

truet med at anvende kernevåben. På den måde bruger

Rusland truslen om kernevåben som pressionsmiddel

i forsøg på at svække den vestlige støtte til Ukraine.

Det har bragt stormagternes kernevåben tilbage i den

internationale debat, som i mange år mest har drejet

sig om kernevåbenprogrammer i lande som Iran og

Nordkorea. Stormagterne har samtidig gennem flere år

brugt store ressourcer på at udvikle mere moderne

missiler til at fremføre kernevåben og er i gang med at

modernisere eksisterende kapaciteter. Kina udvider sit

missilarsenal, der er væsentligt mindre end Ruslands

og USA’s. Rusland og USA moderniserer primært

eksisterende kapaciteter, som i mange tilfælde er fra

den kolde krigs tid.

De etablerede kernevåbenmagter, USA, Storbritannien,

Frankrig, Kina og Rusland, slog dog i en fælles erklæring

fra januar 2022 fast, at en krig med kernevåben aldrig

kan vindes og derfor ikke bør udkæmpes.

Teknologisk udvikling af

missiler, ikke mindst hyper-

soniske missiler, spiller en

særlig rolle, da de potentielt

kan true stormagternes

kapacitet til at svare igen på

et angreb med kernevåben.

Teknologisk udvikling af missiler, ikke mindst hyper-

soniske missiler, spiller en særlig rolle, da de potentielt

kan true stormagternes kapacitet til at svare igen på

angreb med kernevåben.

Iran har siden 2018 udvidet sit nukleare program be -

tydeligt bl.a. med flere og nye centrifuger. Samtidig har

Iran oparbejdet store lagre af beriget uran, der hurtigt

kan beriges op til våbenkvalitet. Dermed nærmer Iran

sig en status som nuklear tærskelstat.

BRIKS INVITERER NYE

MEDLEMMER IND

BRIKS er en uformel sammenslutning af

vækstøkonomier, som hidtil har bestået

af Kina, Rusland, Indien, Brasilien og

Sydafrika. BRIKS har til formål at øge

samhandlen og samarbejdet mellem

lande som modvægt til Vestens politiske

og økonomiske rolle og betydning.

I august 2023 vedtog BRIKS at invitere

seks nye medlemslande ind i samar-

bejdet: Saudi-Arabien, De Forenede

Arabiske Emirater, Iran, Egypten, Etiopien

og Argentina. Dermed vil BRIKS-landene

repræsentere 46 % af verdens befolk-

ning, 29 % af det globale bruttonational-

produkt og 43 % af klodens samlede

olieproduktion.

Samtidig med at stormagterne igen fokuserer stærkere

på kernevåben som afskrækkelse, er det fundament

af regler og aftaler, som har været gældende siden den

kolde krig, ved at falde fra hinanden. Aftalerne mellem

USA og Rusland om nedrustning eller åbenhed om ka-

paciteter bliver ikke fornyet, fordi landene ikke kan nå

til enighed om indholdet eller bare ikke ønsker at forny

aftalerne.

Det er usandsynligt, at der vil blive indgået nye store

internationale aftaler på kernevåbenområdet i de kom-

mende år. Forholdet mellem USA og Rusland besvær-

liggør forhandlinger om sådanne aftaler, mens Kina har

forholdt sig afvisende over for at indgå i aftaler med

de to andre stormagter, så længe deres kernevåbenar-

senaler er markant større end Kinas.

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2023

DE SIKKERHEDSPOLITISKE VILKÅR FOR DANMARK

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Forsvarets Efterretningstjenestes årlige efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN for 2023, fra forsvarsministeren

FLERE LANDES INTERESSER

GÅR I FORSKELLIGE RETNINGER

Mange lande, som f.eks. Saudi-Arabien eller De Forenede

Arabiske Emirater, ønsker ikke at vælge side i konfron-

tationen mellem Vesten og Rusland eller i det stigende

modsætningsforhold mellem USA og Kina. Modviljen

bunder bl.a. i, at flere lande har fået større mulighed for

at pleje deres politiske, økonomiske og sikkerheds-

mæssige interesser i flere retninger og derfor forsøger

at balancere forholdene til konkurrerende stormagter.

Disse interesser behøver ikke være modstridende,

men kan supplere hinanden til at sikre de regionale

magters position eller interesser bedst muligt.

Et land kan have territoriale uenigheder med et andet

land eller være dets regionale konkurrent, men samtidig

kan begge lande være medlemmer af de samme multi-

laterale organisationer eller den samme gruppering.

De kan være enige om ønsket om forandring af inter-

nationale regler og normer, så systemet bedre reflekte-

rer deres interesser og indflydelse. Samtidig kan et

land have tæt samarbejde med Vesten på teknologiske

og økonomiske områder, mens det også har militært

samarbejde om øvelser og indkøb med både Vesten

og Rusland.

Nogle regionale magter som f.eks. Iran, Saudi-Arabien

og Tyrkiet har fået et større internationalt manøvrerum

og agerer med tiltagende selvsikkerhed. De bruger

f.eks. deres tiltagende geopolitiske relevans eller en

gunstig position på de internationale energimarkeder

til at forfølge egne interesser uden at skulle følge én

bestemt kurs i internationale relationer. Derigennem

forsøger de at øge deres uafhængighed og fleksibilitet

i en verden, hvor vestlig politisk og økonomisk ind-

flydelse er under pres.

B RIKS

EU RO PA

USA

KIN A

FÆ LLES

MILITÆ RE ØV E L S E R

FÆ LLES

MILITÆ RE ØV E L S E R

IDEOLOGI S K

FÆ LLES S K A B

S A LG A F

N ATU RRES S OU RCE R

KØB A F MILITÆ RT

M ATE RIA LE E LLE R

FÆ LLES U DV IK LING

S A LG A F

N ATU RRES S OU RCE R

REGION A L M AGT

F. E KS . S AU DI -A R A BIE N

UDSYN

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Forsvarets Efterretningstjenestes årlige efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN for 2023, fra forsvarsministeren

Forholdet mellem Kina og Rusland er blevet tættere

Kina og Rusland deler modstanden mod det, de ser

som en amerikanskledet og vestligt defineret verdens-

orden, hvor de ikke har den plads og indflydelse, som

de mener sig berettigede til.

Selv om Kina og Rusland begge udfordrer den etablerede

verdensorden, er deres tilgang og midler forskellige.

Rusland bruger primært sikkerhedspolitisk pression

og forsøger at underminere internationalt samarbejde.

Kina udfordrer derimod vestlig indflydelse primært

gennem politiske og økonomiske initiativer og påvirkning

af internationale organisationer.

Det var det fælles modsætningsforhold til Vesten, der

samlede de to lande i deres fælles erklæring om et

grænseløst partnerskab forud for Ruslands invasion af

Ukraine i februar 2022. Siden da er forholdet mellem

Kina og Rusland blevet tættere. Krigen har samtidig

medført en tiltagende ulighed i forholdet, med Rusland

som den underlegne part.

Kina har draget nytte af faldende priser på russisk

energi, men har været tilbageholdende med at indgå

nye omfattende energiaftaler. Rusland har til gengæld

haft mulighed for at afsætte sine energiressourcer,

efter europæiske lande i stigende grad har koblet sig

fra russisk olie og gas. Kina har også leveret materiel til

Rusland, som har både civile og militære anvendelser.

Trods det fælles modsætningsforhold til Vesten er det

usandsynligt, at forholdet mellem Kina og Rusland vil

udvikle sig til en forpligtende alliance. Forholdet vil der-

for fortsat være situationsbestemt og præges af prag-

matiske hensyn som f.eks. Kinas kommercielle interes-

ser i Vesten. Grundlæggende vil forholdet dog være

præget af mistillid, som vil stå i vejen for, at det vil udvikle

sig til en alliance med gensidige sikkerhedsgarantier.

I Centralasien, et nærområde for begge lande, har de

også fortsat delvist modstridende interesser. Ruslands

indflydelse i regionen er svækket af krigen i Ukraine,

som har drænet landets militære ressourcer. Det giver

plads til Kina, som også har store interesser i regionen.

Arktis er også et område, hvor Rusland ønsker at mini-

mere ikke-arktiske staters indflydelse, men er nødt til

at acceptere øget kinesisk adgang, bl.a. som modydelse

for kinesisk finansiering af projekter til udvinding af

naturressourcer.

Trods det fælles modsætningsforhold

til Vesten er det usandsynligt, at

forholdet mellem Kina og Rusland vil

udvikle sig til en forpligtende alliance.

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2023

DE SIKKERHEDSPOLITISKE VILKÅR FOR DANMARK

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Forsvarets Efterretningstjenestes årlige efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN for 2023, fra forsvarsministeren

TEMA

ØKONOMI ER EN DEL

AF SIKKERHEDSPOLITIKKEN

Økonomiske forhold er gennem de senere år i stigende

grad blevet en del af global udenrigs- og sikkerheds-

politik.

Sanktioner, energiforsyning, adgang til markeder, kritisk

infrastruktur samt adgang til særlig teknologi og rå-

stoffer er eksempler på økonomiske redskaber, der nu

bliver brugt til at opnå sikkerhedspolitiske mål.

Energiforsyningen er et sikkerhedspolitisk instrument

Stormagter som Rusland, Kina og USA har i flere årtier

betragtet energipolitik som sikkerhedspolitik. Europa er

nu på vej i samme retning, og flere andre lande fastholder

eller skærper også deres fokus på energipolitikken.

Det har på kort tid ført til store forandringer i de globale

energistrømme og dermed også ændrede magtbalan-

cer mellem en række lande og aktører.

EU importerer nu kun ca. 10 % af sin olie fra Rusland

mod ca. 30 % i midten af 2021. Til gengæld importerer

EU mere olie fra USA, Mellemøsten og Nordafrika. EU

har altså som helhed reduceret Ruslands mulighed for

at bruge olieleverancer som politisk pressionsmiddel,

men til gengæld er EU blevet mere eksponeret i forhold

til eventuel politisk pression fra lande i Mellemøsten

og Nordafrika.

Rusland har i stedet eksporteret den overskydende

olie til især Indien, hvilket betyder, at Indien og Kina

tilsammen køber ca. 90 % af den olie, som Rusland

eksporterer via skibe.

EU køber nu markant mindre gas fra Rusland gennem

rørledninger end før invasionen. Til gengæld køber

EU mere flydende naturgas (LNG-gas) af Rusland end

før invasionen (se figur). Samlet set er sårbarheden

i forbindelse med gasleverancer fra Rusland til EU altså

blevet mindre, men til gengæld er den specifikt for

LNG-gas blevet større. Halvdelen af Ruslands eksport

af LNG-gas i 2023 er gået til EU.

Stormagtsrivaliseringen er et omdrejningspunkt

Coronapandemien blev startskuddet til øget opmærk-

somhed på at sikre vigtige forsyningskæder.

Efterfølgende har Ruslands invasion af Ukraine kraftigt

forstærket denne opmærksomhed. Invasionen viste

tydeligt, at Europas energiafhængighed af Rusland

havde konsekvenser. Men den satte også fokus på, at

andre elementer af økonomiske forsyningskæder kan

bruges som instrumenter i udenrigs- og sikkerheds-

politikken. Det kunne f.eks. være forsyningen af mikro-

chips, sjældne jordarter, medicin, brændsel til atom-

kraftværker eller adgang til internationale skibsruter.

Globale økonomiske spilleregler er også blevet et cen-

tralt element i stormagtskonkurrencen. På den ene

side står den åbne og markedsorienterede økonomiske

model, som EU, USA og OECD-landene foretrækker.

På den anden side står Kinas økonomiske model, hvor

etpartistaten f.eks. i stigende grad blander sig i indivi-

duelle virksomheders beslutninger og vilkår.

Stormagtkonkurrencen vil betyde, at andre landes be-

slutning om, nøjagtig hvor de og deres egen økonomiske

model placerer sig mellem disse to modpoler, i højere

grad også vil have sikkerhedspolitisk betydning.

UDSYN

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Forsvarets Efterretningstjenestes årlige efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN for 2023, fra forsvarsministeren

RUSLAND KAN AFSÆTTE ENERGI I MANGE ÅR

EU IMPORTERER SAMLET MINDRE GAS,

MEN MERE LNG-GAS FRA RUSLAND END FØR KRIGEN

Mia. kubikmeter

EU’s import af LNG-gas fra Rusland

EU’s import af gas fra Rusland

gennem rørledninger

180

160

140

120

100

2021

Kilde: EU-Kommissionen og egne beregninger.

Note: 2023-estimat er baseret på data fra 1. halvår 2023.

2022

2023*

OLIE, KUL OG GAS UDGØR

TILSAMMEN MERE END

80 % AF VERDENS SAMLEDE

ENERGIFORBRUG

Olie, kul og gas udgjorde i 2022 mere end

80 % af verdens samlede energiforbrug.

Sammenholdt med Ruslands enorme

energireserver af især gas, men også olie

og kul, giver det Rusland et godt grundlag

for at kunne eksportere store mængder

fossile brændsler i mange år endnu.

Det er derfor meget sandsynligt, at Rusland

også på meget langt sigt vil kunne under-

støtte sin økonomi og militærindustrielle

kapacitet med indtægter fra energieksport.

VERDENS ENERGIFORBRUG

Fordelt på energilder, exajoules

600

500

400

300

200

100

1965

Kul

Kilde: ”Statistical Review of World

Energy 2023” , The Energy Institute

2022

Naturgas

Atomkraft

Vandkraft

Vedvarende

Olie

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2023

DE SIKKERHEDSPOLITISKE VILKÅR FOR DANMARK

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Forsvarets Efterretningstjenestes årlige efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN for 2023, fra forsvarsministeren

RUSLAND

RUSLAND VIL FORTSÆTTE

KRIGEN I UKRAINE

UDSYN

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Forsvarets Efterretningstjenestes årlige efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN for 2023, fra forsvarsministeren

Rusland vil udgøre en langvarig sikkerhedspolitisk trussel mod de vestlige lande.

Forholdet mellem Rusland og de vestlige lande vil i de kommende år være domineret af

usikkerhed i et omfang, som ikke er set siden den kolde krigs første år. Rusland vil fortsat

have ambitioner om at gennemtvinge en ændring af den sikkerhedspolitiske orden i Europa

og at modarbejde en regelbaseret verdensorden. Danmark vil i meget lang tid stå over for

et skærpet trusselsbillede i Europa. Det er i den forbindelse muligt, at Rusland vil inten-

sivere sin brug af hybride virkemidler som f.eks. påvirkningsoperationer og undergravende

virksomhed til at nå sine mål. Desuden vil Rusland sandsynligvis være villigt til at bruge

militær magt mod militært underlegne nabolande i det tidligere sovjetiske område.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, på en skærm

på Den Røde Plads i Moskva ved en markering af

den russiske annektering af fire ukrainske regioner.

Alexander Nemenov/AFP/Ritzau Scanpix

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2023

RUSLAND

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Forsvarets Efterretningstjenestes årlige efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN for 2023, fra forsvarsministeren

Krigen i Ukraine vil blive langvarig. Den vil være fast-

låst omkring fronterne i de russisk besatte områder,

men der kan stadig i perioder være intense kampe.

Ukraine er helt afhængigt af donationer af materiel og

ammunition for at kunne fortsætte en effektiv kamp

mod Rusland. Rusland vil derfor satse på, at det har

større strategisk udholdenhed end de vestlige lande,

og at Rusland derfor vil kunne nå sine krigsmål.

Den internationale situation omkring krigen i Ukraine

vil sandsynligvis ikke ændre sig væsentligt på kort sigt,

dvs. i løbet af et til to år. Til gengæld vil resultatet af det

amerikanske præsidentvalg i 2024 kunne skabe en ny

dynamik i den internationale situation omkring krigen.

Uanset udviklingen i den internationale situation er det

usandsynligt, at Rusland vil opgive sine målsætninger

med krigen i Ukraine og konflikten med de vestlige lande.

Det er fortsat Ruslands mål at erobre så store dele af

Ukraine som muligt. Det er dog sandsynligt, at Rusland

løbende vil blive tvunget til at justere sine krigsmål, fordi

dets militære ressourcer er under pres. Det er derfor

mindre sandsynligt, at Rusland vil kunne gennemføre en

større offensiv og besætte flere områder i Ukraine.

Rusland vil imidlertid med udgangspunkt i de besatte

områder opretholde et langvarigt militært pres på

Ukraine for at tvinge det til som minimum at give Rusland

bestemmende indflydelse på dets udenrigs- og sikker-

hedspolitik.

Så længe præsident Putin er ved magten, er det usand-

synligt, at Rusland vil stoppe krigen og indlede reelle

fredsforhandlinger på andre betingelser end Ruslands.

De vil indebære, at Ukraine skal overgive sig og afstå de

områder, som Rusland har annekteret. Rusland vil dog

fortsat signalere interesse i en fredsløsning. Rusland vil

på den måde forsøge at fremstå som forhandlingsvilligt

og dermed skabe et internationalt pres på Ukraine

for at forhandle på betingelser, som Rusland ville kunne

acceptere.

Rusland vil fortsat også have en langsigtet ambition

om at forankre andre lande i det tidligere sovjetiske

område i sin interessesfære. Rusland vil derfor forsøge

at fremme russiskvenlige kræfter i landene for at de-

stabilisere dem. Rusland vil dog kun i begrænset omfang

kunne realisere sine strategiske ambitioner i det tid-

ligere sovjetiske område. Det skyldes, at Rusland ikke

har tilstrækkelige ressourcer til det, og at Rusland med

sin krigsførelse i Ukraine har svækket sin tiltræknings-

kraft i landene i det tidligere sovjetiske område.

Det er fortsat Ruslands mål at erobre så

store dele af Ukraine som muligt. Det er

dog sandsynligt, at Rusland løbende vil blive

tvunget til at justere sine krigsmål, fordi

Ruslands militære ressourcer er under pres.

UDSYN

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Forsvarets Efterretningstjenestes årlige efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN for 2023, fra forsvarsministeren

RUSLAND OG

DE FROSNE KONFLIKTER

Rusland har udnyttet konflikter i andre

lande i det tidligere sovjetiske område

til at destabilisere landene og gøre

udbryderrepublikker afhængige af

Ruslands militære støtte og tilstede-

værelse, bl.a. i form af såkaldte freds-

bevarende styrker. De mest markante

eksempler er de selverklærede repu-

blikker Transnistrien i Moldova samt

Abkhasien og Syd-Ossetien i Georgien.

Dertil kommer Ruslands rolle i konflik-

ten mellem Armenien og Aserbajdsjan

om enklaven Nagorno-Karabakh.

Rusland har på den måde lagt hindringer

i vejen for Moldovas, Armeniens og

Georgiens tilnærmelse til EU og NATO.

På grund af krigen i Ukraine vil Rusland

ikke længere have tilstrækkelige mili-

tære og økonomiske ressourcer til at

kontrollere de frosne konflikter fuldt ud.

Rusland forholdt sig således militært

passivt, da Aserbajdsjan i efteråret 2023

tilbageerobrede Nagorno-Karabakh.

Ruslands svækkelse kan således også

føre til, at de frosne konflikter blusser

op igen.

Det er usandsynligt, at Rusland vil opgive

sin målsætning om at fastholde Moldova,

Armenien og Georgien i sin interesse-

sfære. Rusland vil med stor sandsynlig-

hed i højere grad end tidligere søge at

nå sine strategiske mål over for disse

lande med sine hybride virkemidler.

Ruslands svækkelse kan i nogen grad

også bidrage til, at konflikter uden for

det tidligere sovjetiske område blusser

op igen. Ruslands vigende evne til at

støtte Serbien kan således inspirere

kosovoalbanerne og bosnierne til et

opgør med Serbien og den serbiske

republik i Bosnien-Hercegovina.

Rusland vil nedbryde den sikkerhedspolitiske

orden i Europa

Den overordnede drivkraft for Ruslands udenrigspoli-

tik er præsident Putins og det russiske styres ambition

om at blive en ledende global magt, der kan udfordre

USA og modarbejde en regelbaseret verdensorden.

Som en meget central del af denne ambition ønsker

Rusland at underminere EU’s og NATO’s centrale roller

for de europæiske landes sikkerhed og USA’s sikker-

hedspolitiske rolle i Europa. Rusland opfatter sine

krigsmål i Ukraine som vigtige skridt til at nå disse mål-

sætninger. Det er dog usandsynligt, at Rusland vil

kunne realisere sine udenrigspolitiske ambitioner.

Rusland vil forsøge at skræmme de vestlige lande gen-

nem en konfrontatorisk politik med en skarp anti-vestlig

retorik for at svække de vestlige landes sammenhold og

vilje til at fortsætte støtten til Ukraine. Det er desuden

muligt, at Rusland vil intensivere sin brug af hybride

virkemidler, som f.eks. offensive efterretningsoperatio-

ner og påvirkningskampagner, mod vestlige lande for

at skabe frygt og usikkerhed. Rusland har evnen til med

sine hybride virkemidler at kunne eskalere konflikter

med vestlige lande til lige under grænsen for, at en væb-

net konflikt bryder ud.

Rusland vil fortsat være USA og de øvrige vestlige

lande økonomisk og militært underlegen, og Ruslands

internationale manøvrerum vil være begrænset til den

ikke-vestlige verden. Rusland har valgt at reagere på

dette ved kun at have de mest nødvendige politiske og

diplomatiske kontakter med de vestlige lande. Rusland

vil dog fastholde dialogkanaler med USA og større

europæiske lande for at kunne hindre, at situationen

omkring krigen i Ukraine eskalerer ud af kontrol.

Det er usandsynligt, at Rusland og de vestlige lande

vil kunne indlede en substantiel dialog om sikkerheds-

politiske problemer, herunder krigen i Ukraine, frem-

tiden for våbenkontrolaftalerne og aftaler om tillids-

skabende foranstaltninger. De fleste af disse aftaler

er ophørt eller vil ophøre inden for få år. Det vil på langt

sigt tilføre forholdet mellem Rusland og de vestlige

lande yderligere elementer af usikkerhed.

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2023

RUSLAND

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Forsvarets Efterretningstjenestes årlige efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN for 2023, fra forsvarsministeren

Det er meget sandsynligt, at Rusland vil fortsætte

sin konfrontatoriske politik over for de vestlige lande.

Rusland opfatter konflikten med de vestlige lande som

en kamp for sin stormagtsrolle. Putin-styret opildner

derfor et stærkt patriotisk og anti-vestligt ideologisk

grundsyn i det russiske samfund for at legitimere en

langvarig krig i Ukraine og konflikt med de vestlige lande.

Det vil radikalisere Ruslands opfattelse af de vestlige

lande og vil derfor kunne få langvarige og negative kon-

sekvenser for Ruslands forhold til de vestlige lande.

Disse forhold vil også gøre en dialog om en løsning af

konflikten i Ukraine yderst vanskelig.

Det er muligt, at Rusland

også vil intensivere sin brug

af hybride virkemidler, især

påvirkningskampagner,

over for Østersølandene.

Rusland er strategisk svækket i Østersøregionen,

men spændingsniveauet i regionen kan blive højere

Ruslands konflikt med de vestlige lande og krigen

i Ukraine har afgørende indflydelse på den sikkerheds-

politiske situation i Østersøregionen. Rusland betragter

Østersølandene, herunder Danmark, som fjendtligt

indstillede lande.

Finlands NATO-medlemskab og Sveriges forventede

medlemskab har svækket Ruslands strategiske posi-

tion i Østersøregionen. Rusland har dog hidtil reageret

afdæmpet på den nye situation og har holdt sig til at

kritisere de to lande for at have opgivet deres alliance-

frihed. Det skyldes med stor sandsynlighed, at Rusland

på grund af krigen i Ukraine reelt ikke har politiske

og militære muligheder, der ville kunne have hindret

Sveriges og Finlands NATO-medlemskab. Det er dog

sandsynligt, at Rusland vil skærpe sin retorik mod

Sverige og Finland og bl.a. undertiden true med at rette

kernevåben mod mål i de to lande.

Det er Ruslands opfattelse, at NATO er en voksende

trussel mod Ruslands position i Østersøregionen.

Rusland vil derfor bruge sine militære aktiviteter i regi-

onen til at afskrække NATO-landene fra at gennemføre

militære aktiviteter tæt på russisk territorium. Det er

sandsynligt, at Rusland vil blive endnu mere følsom over

for NATO’s militære aktiviteter, især USA’s. Ruslands

militære aktiviteter i Østersøregionen vil derfor sand-

synligvis få en mere uforudsigelig karakter med en til

tider truende adfærd. Det kan føre til et endnu højere

spændingsniveau i form af hyppigere russiske militære

aktiviteter rettet mod militære enheder såsom skibe

og fly fra NATO-lande i Østersøen.

Også i Danmarks øvrige farvande og i Nordatlanten ud-

viser Ruslands militære enheder en mere selvhævdende

adfærd, der kan fremstå truende, mod enheder fra

NATO-lande. Det er usandsynligt, at denne adfærd er

udtryk for, at Rusland ønsker at bruge militær magt

mod enheder fra NATO-lande og dermed risikere at ud-

løse en militær konflikt med NATO. Der er dog en lav,

men reel, risiko for, at lavere niveauer i Ruslands militære

beslutningshierarki eller enkelte enheder kan træffe

beslutninger på et ufuldstændigt grundlag og dermed

fejlfortolke og overreagere på NATO-landes militære

aktiviteter.

Rusland har fortsat en betydelig militær kapacitet

i Østersøregionen, herunder langtrækkende missil-

systemer. Rusland vil dog ikke på kort sigt være i stand

til at tilføre styrker og materiel til Østersøregionen

i et omfang, der genopretter den landmilitære over-

legenhed i regionen, som Rusland havde før invasionen

i Ukraine.

Det er muligt, at Rusland også vil intensivere sin brug

af hybride virkemidler, især påvirkningskampagner,

over for Østersølandene. Det gælder først og

fremmest de baltiske lande, men også Danmark kan

blive ramt af påvirkningskampagner. Rusland vil med

stor sandsynlighed fortsat være opmærksom på at

undgå, at de militære aktiviteter og brug af hybride

virkemidler i Østersøregionen kommer til at udløse

NATO’s artikel 5 om alliancens kollektive

forsvarsforpligtigelse.

UDSYN

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Forsvarets Efterretningstjenestes årlige efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN for 2023, fra forsvarsministeren

Rusland vil prioritere at genopbygge sine konven-

tionelle militære styrker, også i Østersøregionen

Rusland råder stadig over betydelige militære ressour-

cer, herunder offensive militære kapaciteter som langt-

rækkende missilsystemer og droner, der kan affyres

fra russisk territorium i forskellige retninger, dvs. også

mod mål langt inde på europæisk territorium.

Ruslands væbnede styrker vil fortsat være landets

vigtigste instrument til at hævde dets strategiske inter-

esser. Rusland vil derfor i de kommende år prioritere

det højt at genopbygge sine konventionelle militære

styrker. Det vil være Ruslands målsætning, at styrkerne

med kort forberedelsestid skal kunne føre en ligeværdig

kamp mod NATO-styrker i Ruslands vestlige grænse-

områder og kunne indsættes mod militært underlegne

nabolande. Rusland vil på den måde forsøge at skabe

militære forudsætninger for at forankre dele af det tid-

ligere sovjetiske område i sin interessesfære, hvis der

efter russisk opfattelse skulle opstå gode muligheder

for at gøre dette.

Ruslands styrkeopbygning vil også omfatte nye enheder

i Østersøregionen og landets nordvestlige del som et

modsvar på Finlands NATO-medlemskab og Sveriges

forventede medlemskab. De skal forbedre Ruslands

forsvarsevne, men enhederne vil sandsynligvis også

kunne gennemføre offensive operationer og vil råde over

langtrækkende missilsystemer. Hovedkomponenterne

i de nye enheder vil være ældre, men brugbart materiel

og værnepligtige eller mobiliserede soldater.

Rusland er indstillet på, at genopbygningen af de kon-

ventionelle styrker vil tage en længere årrække. Det vil

således være en udfordring for Rusland at erstatte

materiel, der går tabt i krigen i Ukraine. Derudover vil

det i særdeleshed også være en udfordring at tilføre

materiel til de nyoprettede enheder i tilstrækkeligt

omfang. Rusland vil have den samme udfordring med

at bemande sine enheder med tilstrækkeligt kvalifi-

ceret og professionelt personel.

Trods vanskelighederne vil Rusland med de nye enheder

på mellemlangt sigt kunne få kapacitet til at udgøre en

landmilitær trussel mod de baltiske lande.

Putin-styret vil fortsat give de væbnede styrker og

forsvarsindustrien de ressourcer, der er nødvendige

for at kunne fortsætte krigen i Ukraine og genopbygge

landets konventionelle styrker. Selv om Ruslands

forsvarsindustri er hæmmet af Vestens sanktioner,

fortsætter produktionen i tilstrækkelig grad til at

understøtte krigen i Ukraine. Det er dog sandsynligt,

at Putin-styret vil skulle tage yderligere initiativer til at

øge produktionskapaciteten for at kunne tilfredsstille

landets stigende efterspørgsel efter militært materiel.

Det har begrænset betydning for den sikkerhedspoli-

tiske situation i Østersøregionen, at Rusland er i gang

med at stationere taktiske kernevåben til Belarus.

Det skyldes, at Rusland i forvejen har taktiske kerne-

våben i Kaliningrad-regionen, hvorfra de kan ramme

mål i store dele af Europa. Udstationeringen er fortrins-

vis et politisk træk, der skal gøre Belarus endnu mere

militært afhængigt af Rusland og virke afskrækkende

på de vestlige lande.

Rusland er indstillet på,

at genopbygningen af de

konventionelle styrker vil

tage en længere årrække.

Det vil således være en

udfordring for Rusland at

erstatte materiel, der

går tabt i krigen i Ukraine.

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2023

RUSLAND

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Forsvarets Efterretningstjenestes årlige efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN for 2023, fra forsvarsministeren

REFORM AF DE VÆBNEDE STYRKER

SKAL GØRE RUSLAND KLAR TIL EN LANGVARIG

KONFRONTATION MED VESTEN

LENINGRAD

MILITÆRDISTRIKT

Planlagt antal soldater:

Indtil 2023: 200.000

Fra 2024: 350.000

Opgave:

Beskytte Ruslands nordvest-

lige landegrænse, herunder

Østersøregionen inkl. Kalinin-

grad-regionen, og beskytte

landets nukleare gengældel-

seskapaciteter.

Rusland

NATO-lande

MOSKVA

MILITÆRDISTRIKT

Planlagt antal soldater:

Indtil 2023: 100.000

Fra 2024: 150.000

Opgave:

Beskytte Ruslands vestlige

landegrænse, herunder

hovedstaden Moskva.

Ruslands styrkeopbygning vil blive ledsaget af en større reform

af de væbnede styrker. Reformen skal forberede Ruslands

væbnede styrker på en lang krig i Ukraine og en langvarig kon-

frontation med Vesten. Det er meget sandsynligt, at reformen

derfor også skal forbedre den militære kommandokæde og

afhjælpe de organisatoriske problemer, der har begrænset

Ruslands evne til at opnå sine militære mål i Ukraine. Det er

dog mindre sandsynligt, at Rusland vil kunne løse disse pro-

blemer i de kommende år, fordi reformen vil genindføre en

traditionel russisk styrkestruktur, der ikke tilskynder til flek-

sibilitet og selvstændige initiativer.

I forbindelse med reformen vil Rusland nedlægge Det Vestlige

Militærdistrikt og erstatte det med Leningrad Militærdistrikt

og Moskva Militærdistrikt. Ændringen skyldes med stor sand-

synlighed, at Det Vestlige Militærdistrikt ikke kan håndtere

Ruslands samlede militære planlægning, der er nødvendig for

at kunne føre krigen i Ukraine og samtidig imødegå den opfat-

tede trussel fra NATO.

UDSYN

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Forsvarets Efterretningstjenestes årlige efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN for 2023, fra forsvarsministeren

Rusland er blevet mere afhængigt af sine kernevåben

Rusland vil give sine kernevåben en mere fremtrædende

rolle i afskrækkelsen over for de vestlige lande. Det

skyldes nedslidningen af de konventionelle styrker.

Ruslands offentlige doktrin for brug af kernevåben

fastslår, at Rusland kan indsætte sine kernevåben mod

en konventionel militær trussel mod statens eksistens.

I Ruslands topstyrede beslutningsproces er det alene

Putin, der afgør, hvornår Ruslands eksistens er truet,

og hvordan Rusland skal reagere i en sådan situation.

Det gør det muligt for Putin at fortolke eller helt ignorere

den offentliggjorte doktrin for Ruslands brug af kerne-

våben. Det er således muligt for Putin at eskalere en

konflikt til det nukleare niveau for at forsøge at frem -

tvinge en forhandlet løsning af konflikten, der er accep-

tabel for Rusland.

Siden starten af invasionen af Ukraine er Putin og andre

centrale russiske aktører med mellemrum kommet med

slet skjulte og upræcise trusler om at bruge kernevåben.

Samtidig er trusler om kernevåbenangreb mod vestlige

lande og forudsigelser om en tredje verdenskrig blevet

et fast indslag i det russiske mediebillede.

Rusland vil på den måde tegne et billede af sig selv

som en frygtindgydende stormagt for at skræmme

vestlige beslutningstagere og skabe usikkerhed hos

dem. Rusland vil derfor fortsat lejlighedsvis true med

at bruge sine kernevåben mod vestlige lande.

Det er sandsynligt, at Rusland vurderer, at det ikke er

nødvendigt at bruge kernevåben i Ukraine, fordi Rusland

med strategisk udholdenhed kan nå sine krigsmål.

Rusland frygter sandsynligvis også, at brug af kerne-

våben ville fremkalde uoverskuelige internationale

reaktioner og dermed betydelige internationale skade-

virkninger for Rusland.

Det er sandsynligt, at Rusland fortsat vil vælge at trække

sig fra besatte områder, som det ikke kan forsvare

med konventionelle militære midler. Der vil dog kunne

opstå en risiko for, at Rusland vil bruge taktiske kerne-

våben mod mål i Ukraine, hvis Rusland kommer i en

situation, hvor der er udsigt til, at store dele af landets

styrker i Ukraine bliver tilintetgjort.

Det er sandsynligt, at

Rusland vurderer, at det

ikke er nødvendigt at bruge

kernevåben i Ukraine, fordi

Rusland med strategisk

udholdenhed kan nå sine

krigsmål.

Der vil også kunne opstå en risiko for, at Rusland vil

bruge taktiske kernevåben mod mål i Ukraine for at

afskrække NATO, hvis Rusland vurderer, at NATO-lande

står over for at engagere sig direkte i kamphandlinger

mod Rusland på ukrainsk territorium.

Rusland vil være villigt til at bruge militær magt

mod militært underlegne nabolande

Rusland har en lav tærskel for at bruge sine væbnede

styrker til at nå strategiske målsætninger. Rusland vil

sandsynligvis fortsat være villigt til at bruge militær

magt i situationer, hvor Rusland konkluderer, at det

kan opnå strategiske gevinster uden at risikere at

komme i en direkte militær konflikt med NATO og USA.

Det gælder i særdeleshed mod militært underlegne

nabolande i det tidligere sovjetiske område, bortset

fra de baltiske lande, der er NATO-medlemmer.

Rusland er desuden i mange år lejlighedsvis kommet

med retoriske militære trusler mod vestlige lande.

Rusland har fulgt denne linje siden starten af

invasionen i Ukraine og har forsøgt at afskrække de

vestlige lande fra at fortsætte deres våbendonationer

til Ukraine ved at true med militære indgreb.

Rusland har imidlertid ikke fulgt sine retoriske trusler

op ved at reagere militært mod NATO-lande. Det skyldes

med stor sandsynlighed, at Rusland ønsker at undgå

en direkte militær konflikt med et NATO-land og dermed

undgå at udløse alliancens artikel 5, så længe NATO

står sammen og er militært overlegen.

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2023

RUSLAND

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Forsvarets Efterretningstjenestes årlige efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN for 2023, fra forsvarsministeren

Ruslands beslutningsproces gør det vanskeligt

at forudsige dets reaktioner

Det er vanskeligt at forudsige, hvordan Rusland vil

reagere i meget kritiske situationer i krigen i Ukraine

og konflikten med Vesten. Det skyldes, at det alene

vil være Putin, der beslutter, hvordan Rusland skal

reagere i sådanne situationer.

Putins beslutninger vil imidlertid sandsynligvis blive

påvirket af, at Ruslands militære ledelse og efterret-

nings- og sikkerhedstjenester har fået voksende betyd-

ning for hans politik og magtudøvelse. Det vil kunne

medvirke til, at Putin vil vælge at reagere på opfattede

udfordringer og trusler med risikovillighed og truende

fremfærd. De stadig stærkere patriotiske og anti-

vestlige holdninger i Rusland vil desuden kunne påvirke

Putins strategiske beslutninger.

Rusland vil derfor kunne reagere skarpere end for-

ventet og eventuelt med yderligere militær eskalation.

Der er også risiko for, at lavere niveauer i Ruslands

militære beslutningshierarki kan misforstå og over-

reagere på NATO-landes militære aktiviteter tæt på

Rusland og derved kommer til utilsigtet at fremkalde

en eskalerende krise.

Putin-styret bliver stadig mere autoritært

Krigen i Ukraine og konflikten med Vesten vil bidrage

til, at Rusland yderligere udvikler sig til et autoritært

styre, hvor al magtudøvelse er samlet i ét styre omkring

præsident Putin.

Putin-styret vil stramt kontrollere den kommende

præsidentvalgkampagne og valget i marts 2024, og

Putin vil med stor sandsynlighed blive genvalgt med et

komfortabelt flertal. Det vil derfor i de kommende år

fortsat være Putin, der tager alle afgørende politiske

beslutninger. Putin-styrets kerne er den militære ledel-

se og ledelserne af sikkerhedsapparatet, de såkaldte

”siloviki”, men styret er underbygget af en bredere elite,

der kontrollerer samfundets institutioner og de øko-

nomiske sektorer. Det er usandsynligt, at der i 2024

eller i de følgende år vil opstå en civil opposition uden

for magteliten, der vil kunne true Putin-styret.

Det er muligt, at militært pres på Rusland i Ukraine over

flere år vil kunne fremkalde sprækker i Putin-styret og

eliten. Det er også muligt, at stærkt øgede økonomiske

og sociale omkostninger for den russiske elite og sam-

fundet vil kunne svække Putin-styrets greb om magten.

Det er dog sandsynligt, at aktører i styret og i eliten vil

være tilbageholdende med at undergrave Putin, hvis der

ikke fremstår et alternativ, der ligesom Putin vil kunne

varetage rollen som garant for systemets og aktørernes

sikkerhed, økonomiske privilegier og eksistens.

Det er usandsynligt, at Putin fuldstændigt mister grebet

om magten. Hvis det trods den lave sandsynlighed sker

alligevel, vil en efterfølger sandsynligvis blive en repræ-

sentant fra sikkerhedsapparatet. Det er sandsynligt,

at en efterfølger til Putin også vil være en anti-vestligt

indstillet russisk patriot, men det er usikkert, hvordan

en efterfølger vil forvalte sin magt. Ruslands politiske

kurs vil dog med stor sandsynlighed i hovedtrækkene

forblive uændret over de kommende år.

Putin-styret vil stramt

kontrollere den kommende

præsidentvalgkampagne

og valget i marts 2024,

og Putin vil med stor sand-

synlighed blive genvalgt med

et komfortabelt flertal.

UDSYN

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Forsvarets Efterretningstjenestes årlige efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN for 2023, fra forsvarsministeren

HVIS

RUSLANDS MILITÆRINDUSTRI

FÅR ALVORLIGE PROBLEMER

Ruslands produktionskapacitet er afgørende for land-

ets evne til at fortsætte krigen. Russiske talspersoner

har ved flere lejligheder hævdet, at Rusland er i stand

til at producere langt større mængder ammunition

og materiel end før krigen, og at landet kan fortsætte

krigen med den nuværende intensitet i mange år.

Ruslands militærindustri har hævet sin produktion siden

krigens start, især af ammunition, ved bl.a. at indføre

skiftehold, så der arbejdes døgnet rundt. Rusland har

også importeret materiel og ammunition fra andre lande,

hvilket har spillet en væsentlig rolle for især Ruslands

angreb mod ukrainsk infrastruktur.

Det er samlet set sandsynligt, at Ruslands militærindu-

stri fortsat vil kunne understøtte Ruslands krigsindsats

i de næste par år. Det betyder dog samtidig, at der er en

realistisk mulighed for, at den ikke vil være i stand til det.

Selv om det er mindre sandsynligt, kan militærindustrien

således allerede på kort sigt få meget store problemer

med at mætte de væbnede styrkers behov for nyt

materiel og ammunition.

For selv om Ruslands ledelse tilgodeser militærindu-

strien på bekostning af andre sektorer, har militærindu-

strien allerede problemer på flere punkter. Der er bl.a.

stor mangel på specialiseret arbejdskraft og udbredt

korruption. Derudover er en stor del af de kampvogne,

infanterikampkøretøjer og pansrede mandskabsvogne,

som Rusland hævder at producere, i virkeligheden

gamle og istandsatte modeller, som der efterhånden

bliver færre og færre af.

Et andet væsentligt problem er manglen på elektronik

til det mest moderne militære materiel, som Rusland

kun delvist kan afhjælpe ved at omgå vestlige landes

sanktioner via tredjelande.

Hvis Ruslands militærindustri får alvorlige problemer,

vil det stærkt udfordre landets evne til at forsvare

sig mod Ukraines vestligt donerede våbensystemer.

Det er usandsynligt, at selv store problemer i den rus-

siske militærindustri i sig selv vil føre til, at Ukraine

umiddelbart vil kunne tvinge de russiske styrker ud af

landet. Men det vil øge sandsynligheden for, at Rusland

bliver presset tilbage i flere regioner.

Det vil medvirke til at underminere Putins fortælling

om, at tiden er på Ruslands side, og at Rusland på

et tidspunkt i fremtiden kan gennemtrumfe sin vilje.

Det er dog sandsynligt, at Putin selv i denne situation

vil fastholde sin forventning om, at Rusland blot skal

holde ud for at nå sine mål med krigen.

Samtidig vil det kunne påvirke den russiske ledelses

planer om ikke bare at genopbygge, men også øge

Ruslands militære styrke i den vestlige del af Rusland.

En sådan opbygning vil kræve, at mange nye enheder

oprettes og udrustes. Det vil militærindustrien under

alle omstændigheder få meget svært ved at under-

støtte, så længe krigen i Ukraine pågår. Selv med det

nuværende produktionsniveau vil nye enheder i det

vestlige Rusland sandsynligvis primært blive udrustet

med ældre materiel.

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2023

RUSLAND

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Forsvarets Efterretningstjenestes årlige efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN for 2023, fra forsvarsministeren

Patriotiske og militaristiske kræfter er en

udfordring for Putin-styret

Wagner-gruppen udfordrede med sit mytteri mod

Ruslands øverste militære ledelse i juni 2023 Putins

autoritet på en hidtil uset måde. Mytteriet blotlagde

svagheder i den måde, Putin-styret fungerer på, men

fremkaldte ikke alvorlige sprækker i magtapparatet

og eliten, og Putin kunne derfor hurtigt genvinde sin

autoritet.

Wagner-gruppens mytteri var alligevel et varsel om, at

Putin-styret i stigende grad vil blive udfordret af radikale

patriotiske og militaristiske kræfter. Disse kræfter er

især aktive på de sociale medier. De radikale patriotiske

og militaristiske kræfter har samme patriotiske grund-

indstilling som Putin-styret og samme målsætninger

med krigen i Ukraine. De kritiserer imidlertid heftigt

Ruslands militære ledelse for en uduelig krigsindsats

i Ukraine, og de kræver en omfattende mobilisering af

Ruslands ressourcer i krigen.

Putin-styret forsøger at føre en balancegang over for

disse kræfter ved lejlighedsvis at slå ned på de mest

aktivistiske aktører, men samtidig imødekomme de pa-

triotiske og militaristiske kræfters synspunkter. Det er

derfor sandsynligt, at de patriotiske og militaristiske

kræfters aktiviteter vil bidrage til en yderligere radikali-

sering af Putin-styrets og samfundets holdninger. Det vil

blive ledsaget af en øget militarisering af det russiske

samfund i form af militær undervisning og propaganda

i uddannelsesinstitutioner og civile virksomheder.

Rusland planlægger efter, at dets forsvarsudgifter

topper i 2024, og at landet i årene derefter ikke skal

bruge lige så mange ressourcer på krigen i Ukraine.

Det er meget sandsynligt, at Rusland bliver nødt til at

revidere sin plan, efterhånden som 2024 skrider frem,

selv om det vil gå ud over det civile samfund i landet.

Der er foreløbig ikke tegn på, at den økonomiske udvik-

ling vil fremkalde politisk og social uro i et omfang, der

vil kunne true Putin-styret. Det er dog sandsynligt, at

de belastninger, som en fortsat krig vil få for det civile

samfund, vil føre til voksende skepsis og utilfredshed

med styret i dele af den russiske befolkning. Putin-styret

vil derfor sandsynligvis indtil præsidentvalget 2024 være

forsigtigt med at tage yderligere initiativer, der vil ind-

drage store dele af befolkningen direkte i krigsførelsen,

f.eks. i form af yderligere omfattende mobiliserings-

bølger, medmindre Ruslands militære position i Ukraine

bliver alvorligt truet.

Rusland hemmeligholder mange økonomiske nøgletal,

hvilket gør det svært at vurdere Ruslands økonomiske

situation. Det er sandsynligt, at nøgletal, der fortsat

offentliggøres, fordrejes og derfor giver et misvisende

billede af økonomiens tilstand.

Det er dog meget sandsynligt, at Ruslands økonomi

er under stort og voksende pres som følge af omkost-

ningerne til krigen og sanktionerne. Rublens store

fald i løbet af 2023 er et blandt flere eksempler på, at

det bliver sværere for Ruslands ledelse at holde øko-

nomien under kontrol.

Rusland kan i nogen grad omgå sanktionerne ved at

importere sanktionerede varer, f.eks. elektronik, via

tredjelande. Det er med til at mindske sanktionernes

effekt på Rusland. Derudover er Ruslands eksport af

olie i høj grad med til at holde hånden under økonomien,

særligt salget af olie til Kina og Indien.

Putin-styret vil dog stadig være tvunget til at finde alter-

native måder at finansiere krigen og sine øvrige udgifter

på, eksempelvis ved at skære i ikke-essentielle udgifter

og pålægge virksomhederne stadig flere ekstraordi-

nære skatter. Det er sandsynligt, at Ruslands økonomi

reelt vil komme til at fungere som en krigsøkonomi.

Putin-styret vil prioritere krigen i Ukraine

over samfundsøkonomien

Putin-styret vil fortsat være villigt til at påføre det civile

samfund store omkostninger for at kunne fortsætte

krigen i Ukraine og for at kunne genopbygge Ruslands

konventionelle styrker. Rusland vil i 2024 øge sine

udgifter til de væbnede styrker markant. Det skyldes

sandsynligvis primært, at Rusland er nødt til at hæve

soldaternes lønninger for at tiltrække nye frivillige, og

stigende produktionsomkostninger i industrien.

UDSYN

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Forsvarets Efterretningstjenestes årlige efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN for 2023, fra forsvarsministeren

RUSLAND HAR FÅET SVÆRERE VED AT HOLDE RUBLEN STABIL

Rubler pr. USD

RU S L A N DS IN VAS ION

A F U K R A IN E

100

150

Januar 2022

Kilde: Ruslands centralbank.

Oktober 2023

Efter en kraftig svækkelse umiddelbart efter krigens udbrud blev rublen styrket

i månederne derefter. Siden årsskiftet 2022/2023 er rublen dog igen blevet

gradvist svagere. En svagere rubel øger risikoen for højere inflation og finansiel

ustabilitet i Rusland.

RUSLAND PLANLÆGGER AT LADE SINE

FORSVARSUDGIFTER TOPPE I 2024

Mia. rubler

RU S L A N DS IN VAS ION

A F U K R A IN E

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024*

2025*

2026*

Kilde: Ruslands finansministerium, den russiske regerings budgetforslag for 2024-2026 og andre åbne kilder.

Tallene for 2024-2026 er markeret med *, da det er budgetterede udgifter.

Søjlerne viser alene udgifterne til ”Nationalt Forsvar” i Ruslands føderale budget.

Tallene er i løbende priser og tager derfor ikke højde for inflation.

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2023

RUSLAND

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Forsvarets Efterretningstjenestes årlige efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN for 2023, fra forsvarsministeren

TEMA

SPIONAGE

Rusland og Kina udgør de største trusler

Særligt Rusland og Kina spionerer aktivt mod Danmark

og danske mål. Ruslands hensigt med spionagen er

især at få indsigt i dansk udenrigs-, sikkerheds- og

forsvarspolitik, danske militære kapaciteter og dansk

kritisk infrastruktur. For Kina er formålet med spionage

især at få adgang til viden og teknologi.

Staterne ønsker at opnå viden om strategiske emner,

såsom Danmarks internationale samarbejder og

teknologiske investeringer, men også om emner som

har operativ eller taktisk betydning i en potentiel

militær konflikt. Dansk viden og teknologi, der kan

bruges til opbygning af kinesisk militær, er desuden

et mål for kinesisk spionage.

GRØNLAND RAMT AF

CYBERSPIONAGE

Naalakkersuisuts (Grønlands Lands-

styres) digitaliseringsstyrelse opdagede

et sikkerhedsbrud i centraladministra-

tionen d. 25. marts 2022. Al kommunika-

tion ind og ud af landet fra administra-

tionens servere blev derfor blokeret af

myndighederne. Formanden for Naa-

lakkersuisut, Múte B. Egede, udtalte til

grønlandske medier, at hændelsen

skyldtes et cyberangreb, der havde

spionage som formål.

VURDERINGEN AF SPIONAGE-

TRUSLEN MOD DANMARK,

FÆRØERNE OG GRØNLAND

Truslen fra fremmede staters efterret-

ningsvirksomhed mod Danmark,

Færøerne og Grønland bliver beskrevet

Vurdering af spionagetruslen mod

Danmark, Færøerne og Grønland,

som

udgives af PET.

I den seneste vurdering fra 2023

skriver PET:

”Der er en markant, bredspektret og

vedvarende trussel fra fremmede

staters efterretningsvirksomhed mod

Danmark. Truslen udgår først og

fremmest fra Rusland og Kina.”

Vurdering af spionagetruslen mod

Danmark, Færøerne og Grønland kan

findes på PET’s hjemmeside:

pet.dk

Det er sandsynligt, at Ruslands spionage mod kritisk

infrastruktur, eksempelvis infrastruktur for energi

og kommunikation, bl.a. har til formål at forberede

fysisk sabotage eller destruktive cyberangreb, som

den russiske stat kan iværksætte i tilfælde af en

eskalerende konflikt.

Både russiske og kinesiske hackergrupper med

tilknytning til civile og militære efterretningstjenester

har betydelige cyberkapaciteter, som de bruger til

at kompromittere mål i andre lande – også i Danmark.

Cyberspionage kan udføres via avancerede angreb,

hvor eksempelvis ukendte sårbarheder hos leverandø-

rer udnyttes til at få adgang til mange ofre på én gang.

Men cyberspionage kan også udføres med enklere

metoder som eksempelvis phishing-mails, der snyder

medarbejdere til uvidende at lukke ondsindede aktører

ind i virksomhedens it-systemer.

Stormagtskonkurrence og geopolitiske og økonomiske

interesser i Arktis og Nordatlanten gør, at der er en trus-

sel fra bl.a. russisk og kinesisk efterretningsvirksom-

hed mod Kongeriget Danmark. De indbyrdes relationer

mellem Danmark, Færøerne og Grønland er også mål

for spionage.

UDSYN

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Forsvarets Efterretningstjenestes årlige efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN for 2023, fra forsvarsministeren

SPIONAGE KAN UDFØRES PÅ MANGE MÅDER

Rusland og Kina bruger en række metoder

til at udføre spionage.

PIO

NES

ITIN

Rusland og Kina bruger mange forskellige midler

til at spionere mod Danmark

Ud over traditionelle efterretningskapaciteter udnytter

Rusland og Kina store dele af civilsamfundet til at gen-

nemføre spionage mod andre lande. Rusland bruger

f.eks. civile skibe og fly til at indhente informationer

om Danmark og danske interesser. Kina forsøger bl.a.

at udnytte kinesiske samfund og organisationer i ud-

landet. Metoderne gør det vanskeligt at skelne mellem

legitime og illegitime aktiviteter og slører grænsen

mellem militære og civile aktiviteter.

Rusland kan bl.a. benytte den viden, der opnås ved

spionage, til at skabe grundlag for at kunne gennemføre

modforanstaltninger ved fronten i Ukraine. Skulle kon-

flikten mellem Vesten og Rusland spidse til i en grad,

hvor Rusland ønsker at udføre sabotageaktioner mod

de danske bidrag, er spionage en forudsætning.

Ligesom virksomheder i eksempelvis transport- og

logistiksektoren kan blive udsat for spionage, fordi

deres aktiviteter indirekte er en del af støtten til

Ukraine, er andre samfundskritiske sektorer også mål

for spionage. Eksempelvis har energisektoren i en

årrække været udsat for en alvorlig trussel fra cyber-

spionage, hvilket sandsynligvis vil fortsætte i fremtiden.

Det skyldes bl.a. den centrale rolle, som energiforsy-

ning og den grønne omstilling har fået i den tilspidsede

politiske situation mellem Rusland og Vesten.

Krigen i Ukraine har skabt nye spionagemål

for Rusland

Danmark yder politisk, økonomisk, humanitær og mili-

tær støtte til Ukraine. Det er sandsynligt, at Rusland

spionerer mod danske donationer af militært materiel

og uddannelsesstøtte til Ukraine. Det gælder sand-

synligvis selve donationerne, transporten af dem og de

bagvedliggende beslutningsprocesser. Rusland har

også indsigt i de industrier, der understøtter donation-

erne, såsom producenter og transportører, der også

inkluderer civile virksomheder.

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2023

RUSLAND

IGE

KIL

ÅB

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Forsvarets Efterretningstjenestes årlige efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN for 2023, fra forsvarsministeren

TEMA

HYBRIDE VIRKEMIDLER

Mange lande har evnen til at bruge hybride virkemidler

mod andre lande for at opnå strategiske fordele og

målsætninger. Hybride virkemidler anvendt sammen

med åbenlyse militære virkemidler benævnes ofte

hybrid krig. Rusland bruger hybride virkemidler mere

aktivt og aggressivt end noget andet land i verden,

og formålet er at svække de vestlige landes sammen-

hold og modstandskraft. Rusland bruger også disse

midler mod lande i det tidligere sovjetiske område for

at destabilisere dem.

Rusland forventer at opnå strategiske fordele ved at

bruge koordinerede hybride virkemidler uden at bruge

konventionel militær magt. I russisk tænkning kan

landets militære styrker dog indsættes direkte mod

et målland, hvis det er opportunt, især i det tidligere

sovjetiske område. Det er senest sket i forbindelse

med krigen i Ukraine. Hybride virkemidler kan også

anvendes som led i en direkte militær konflikt.

Ruslands efterretningstjenester spiller en central

rolle i brugen af de mest risikable hybride virkemidler.

Behovet for at sløre den russiske stats rolle gør, at

tjenesterne ofte planlægger og udfører aktiviteterne.

Rusland har hidtil været forsigtig med at eskalere

brugen af hybride virkemidler over for de vestlige lande.

Ruslands tjenester har imidlertid kapacitet til at in-

tensivere brugen af hybride virkemidler mod vestlige

lande, hvis landet ønsker det.

Så længe Rusland ønsker at undgå en direkte militær

konflikt med NATO, er hybride virkemidler Ruslands

eneste reelle middel til at lægge pres på de vestlige

lande. Det er derfor muligt, at truslen fra Ruslands

hybride virkemidler mod vestlige lande, herunder

Danmark, vil stige i forhold til det nuværende niveau.

Rusland vil dog med stor sandsynlighed søge at holde

aktiviteterne på et niveau, der ligger under tærsklen

for, hvad der kunne fremkalde en væbnet konflikt

med NATO.

Det er muligt, at Rusland vil intensivere sin brug

af hybride virkemidler mod vestlige lande

Ruslands brug af hybride virkemidler tegner et billede

af landets hybride strategi. Hensigten med strategien

er at stresse beslutningstagerne og befolkningerne

og derved skabe usikkerhed og forvirring i mållandene.

Rusland forsøger i de fleste tilfælde at sløre, at landet

står bag hybride aktiviteter for at komplicere målland-

enes modsvar.

Rusland råder over et bredt spektrum af hybride virke-

midler. De omfatter bl.a. informationsoperationer, på-

virkningsagenter og offensive efterretningsoperationer,

f.eks. sabotageaktioner. Endelig er destruktive cyber-

angreb et potentielt vigtigt virkemiddel, ikke mindst

fordi angrebenes oprindelse og hensigt kan være svære

at bestemme. Rusland forsøger desuden undertiden

at understøtte sine hybride virkemidler ved at rette

militære trusler mod nabolande og de vestlige lande.

Påvirkningskampagner vil fortsat spille en

central rolle

Påvirkningskampagner vil fortsat spille en central rolle

i Ruslands brug af hybride virkemidler. Cyberangreb

kan indgå i påvirkningskampagnerne. Kampagnerne

bliver koordineret centralt af Putin-styret, og ud over

efterretningstjenesterne deltager andre myndigheder,

medier og private virksomheder i indsatsen.

Ruslands muligheder for at gennemføre påvirknings-

kampagner i vestlige lande blev svækket efter inva-

sionen af Ukraine. Det skyldes, at de vestlige lande

isolerede Rusland politisk og økonomisk og udviste

efterretningsofficerer, der opererede under diploma-

tisk dække. Rusland prioriterer imidlertid at finde nye

måder til at gennemføre sin påvirkningsindsats i et

forsøg på at modvirke isolationen og fremme landets

udenrigspolitiske interesser.

UDSYN

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Forsvarets Efterretningstjenestes årlige efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN for 2023, fra forsvarsministeren

AKTØR

VIRKEMIDDEL

MÅL

AGGRES S IV POLITI S K

RE TORIK , H E RU N DE R

MILITÆ RE TRU S LE R

POLITI S K OG

DIPLOM ATI S K CHIK A N E

A FB RY DE L S E R A F

E N E RGIFORSY NING

B RUG A F

FLYGTNINGESTRØM M E

RUSL AND

MILITÆ R

ST Y RK EOPBYGNING

V ESTLIGE L A N DE

OG N ATO

PÅVIRK NINGS -

K A M PAGN E R

CY B E R A NGRE B

AGGRES S IV E

E F TE RRE TNINGS -

OPE R ATION E R

S A BOTAGE A K TION E R

MOD IN FR ASTRU K TU R

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2023

RUSLAND

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Forsvarets Efterretningstjenestes årlige efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN for 2023, fra forsvarsministeren

Rusland forsøger at påvirke politiske processer og den

offentlige opinion i vestlige lande ved hjælp af vestlige

politikere og offentlige meningsdannere, der er sympa-

tisk indstillet over for Rusland. Rusland forsøger at

opbygge kontakter til vestlige politikere fra begge sider

af det politiske spektrum, særligt på yderfløjene.

Rusland bruger også påvirkningskampagner til at

svække opbakningen til Vestens sanktioner. I andre til-

fælde er formålet med kampagnerne at skabe splid

og usikkerhed i vestlige lande for derved at underminere

deres sammenhold over for Rusland. Her spreder

Rusland via sociale medier fortællinger, der skal svække

befolkningernes tillid til politiske processer og etab-

lerede medier.

Rusland vil desuden sandsynligvis forsøge at sætte

emner som fredsforhandlinger, kritik af våbendonationer

til Ukraine og energisikkerhed på den politiske dags-

orden i et forsøg på at bryde de vestlige landes sam-

menhold og støtte til Ukraine.

Rusland vil kunne bruge sine påvirkningskampagner

mod en række vestlige lande og kan også bruge dem

mod Danmark, Færøerne og Grønland.

Kina bruger også i stigende omfang påvirknings-

kampagner til at fremme Kinas Kommunistiske Partis

fortælling om Kina og andre lande, modgå kritik af

Kina og modvirke, at vestlige lande danner fælles front

mod Kina.

Rusland forbereder sig på at kunne

gennemføre sabotage

Rusland har kapacitet til at gennemføre sabotage-

aktioner mod kritisk infrastruktur i vestlige lande,

herunder trafikknudepunkter, energiinfrastruktur og

tele- og it-infrastruktur. Kapaciteten omfatter også

evnen til at gennemføre destruktive cyberangreb,

som kan anvendes i forbindelse med en eskalerende

konflikt med vestlige lande.

Rusland inddrager store dele af staten i kapaciteten

til at gennemføre sabotageaktioner, og truslen udgår

derfor fra de væbnede styrker, efterretningstjenes-

terne og civile myndigheder. Ruslands direktorat for

dybhavsforskning ligger således trods dets civile

betegnelse under forsvarsministeriet og anvendes

i virkeligheden som en eliteenhed med betroede op-

gaver i tilfælde af krig.

Det er sandsynligt, at Rusland har beredskabsplaner

for sabotage af kritisk militær og civil undersøisk infra-

struktur på vestlige landes territorier, som Rusland

kan iværksætte i tilfælde af eskalerende konflikt eller

krig.

Rusland inddrager store dele af staten i kapaciteten

til at gennemføre sabotageaktioner, og truslen

udgår derfor fra de væbnede styrker, efterretnings-

tjenesterne og civile myndigheder.

UDSYN

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Forsvarets Efterretningstjenestes årlige efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN for 2023, fra forsvarsministeren

MARITIM INFRASTRUKTUR

TELEKOMMUNIK ATION

OG INTERNE T

Tusinder af kilometer kabler

på havbunden forbinder

verdens lande i ét stort

kommunikationsnetværk.

ELEK TRICITE T

Elektricitet bliver trans-

porteret via mange tusind

kilometer kabler mellem

lande og områder.

BOREPL ATFORM

Olie og gas bliver transpor-

teret fra boreplatforme til

land og mellem lande via

rørføringer på havbunden.

HAVNE

Havne benyttes til olie-, gas-,

gods- og persontransport.

VINDMØLLER

Strøm fra havvindmøller

bliver transporteret til land

via undersøiske kabler.

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2023

RUSLAND

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Forsvarets Efterretningstjenestes årlige efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN for 2023, fra forsvarsministeren

TEMA

CYBERTRUSLEN

Cybertruslen mod Danmark er

fortsat alvorlig og kompleks og er på

nogle områder skærpet som resultat

af Ruslands invasion af Ukraine.

Forud for konflikten var truslen fra cyberaktivister mod

Danmark lav, men både pro-russiske og pro-ukrainske

hackere blev hurtigt meget aktive efter krigens udbrud.

De pro-russiske hackere udgør nu den primære trussel

mod danske virksomheder og myndigheder, som løb-

ende er blevet ramt af DDoS-angreb, dvs. overbelast-

ningsangreb, i 2023. Hackerne rammer oftest symbolske

mål i lande, der støtter Ukraine i krigen mod Rusland.

De pro-russiske cyberaktivister har siden konfliktens

start udviklet deres metoder og forøget deres kapa-

citet til at udføre DDoS-angreb, i takt med at flere har

støttet op om deres sag. Alligevel har den type DDoS-

angreb, som aktivisterne udfører, stadig ikke store

konsekvenser for hverken det enkelte offer eller sam-

fundet som helhed.

Rusland forbereder sig på at kunne gennemføre

destruktive cyberangreb

Selv om krigen i Ukraine har betydet en drastisk for-

værring af forholdet mellem Vesten og Rusland, er det

mindre sandsynligt, at Rusland aktuelt har til hensigt

at ramme Danmark med destruktive cyberangreb.

Når Rusland skaffer sig adgang til it-systemer hos

udenlandske myndigheder og virksomheder, er det

dog ikke altid alene for at stjæle hemmeligheder.

Det er sandsynligt, at statsstøttede hackere, særligt

fra Rusland, forbereder sig på at kunne udføre

destruktive cyberangreb mod Danmark og dansk

kritisk infrastruktur.

Det betyder, at hvis Ruslands hensigter ændrer sig,

vil truslen fra destruktive cyberangreb mod mål

i Danmarks kritiske infrastruktur hurtigt kunne stige.

Destruktive cyberangreb har det til fælles, at de

ødelægger noget – enten datasystemer eller fysiske

enheder som maskiner og apparater i eksempelvis

produktionsvirksomheder. Selv om sandsynligheden

for et destruktivt angreb mod Danmark fortsat er lav,

er de potentielle konsekvenser store.

Fremtiden kan bringe nye former for

cyberaktivisme med sig

Cyberaktivister benytter sig også af andre typer cyber-

angreb ved siden af de mange DDoS-angreb. De lækker

eksempelvis stjålne oplysninger eller laver såkaldte

”defacement-angreb”, hvor det originale indhold på en

hjemmeside erstattes med politiske budskaber fra

aktivisterne. Sådanne angreb har særligt fundet sted

i Ukraine og Rusland.

Nogle hackere har ladet deres DDoS-angreb ledsage

af et krav om løsepenge for at få angrebet til at stoppe.

Virkningen af et sådant kriminelt element i et aktivi-

stisk cyberangreb begrænses dog af, at mange ofre vil

kunne afværge DDoS-angrebet ved relativt enkle

foranstaltninger.

Derudover er der tegn på, at cyberaktivister i fremtiden

vil forsøge at udføre mere alvorlige angreb for at gøre

opmærksom på deres sag eller for direkte at påvirke den.

Aktivister har bl.a. påstået, at de har angrebet operative

systemer i eksempelvis energi- eller telesektorer i

Ukraine og Rusland. Angrebene påvirkede, ifølge

aktivisterne selv, den fysiske verden i form af strøm-

afbrydelse, signalafvigelser og lignende. Uanset om de

aktivistiske destruktive cyberangreb har fundet sted

eller ej, er alene omtalen af den slags angreb en ny

udvikling.

Truslen fra aktivisme vil fortsætte, så længe krigen

i Ukraine står på

Krigen i Ukraine har medført en markant øget trussel

fra cyberaktivisme. Aktivistiske angreb har til formål

at skabe opmærksomhed eller støtte op om en sag,

og truslen fra særligt pro-russiske hackere vil sand -

synligvis vare ved, så længe krigen står på.

UDSYN

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Forsvarets Efterretningstjenestes årlige efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN for 2023, fra forsvarsministeren

Det er også muligt, at DDoS-angreb i fremtiden vil

kunne ske mod mere sårbare mål eller med en sådan

kraft, at de får mere forstyrrende eller ødelæggende

konsekvenser.

Statsstøttede cyberangreb sker parallelt med

aktivisme og kriminalitet

Det kan være vanskeligt at afgøre, om cyberangreb er

udført af uafhængige aktører, eller om en stat står bag.

Pro-russiske cyberaktivister rammer mål, som også

den russiske stat potentielt kunne have interesse i at

ramme. Cyberaktivisterne er motiveret af netop et

ønske om at støtte op om Ruslands krigshandlinger.

Det er meget sandsynligt, at sådanne aktører lytter til

den statslige kommunikation og forsøger at ramme

mål, som de forestiller sig, at styret vil bifalde.

Parallelt med de aktivistiske grupper opererer stats-

støttede hackergrupper, som udfører en række aktioner

i Vesten med henblik på at påvirke offentlighedens hold-

ninger. Disse grupper bruger ofte mange af de samme

virkemidler som de aktivistiske grupper, hvilket gør det

svært at skelne mellem aktivistiske og statsstøttede

hackere.

Også i forbindelse med ransomware-angreb mod

udbydere af kritisk infrastruktur i Vesten kan der være

usikkerhed i offentligheden om, hvorvidt der er tale

om kriminalitet eller et hybridt virkemiddel fra russisk

side. Ransomware-angreb krypterer systemer og

stjæler også ofte data fra ofret.

Forvirringen om, hvem der står bag et ransomware-

angreb, er blevet forstærket af enkelte tilfælde i

udlandet af såkaldt ”fake ransomware”, der er

destruktive cyberangreb maskeret som kriminalitet.

Der har også de senere år været tilfælde af, at

statsstøttede hackere har haft mere eller mindre

formelle forbindelser til kriminelle, ligesom den

russiske stat sandsynligvis løbende køber sig til

kapaciteter i det cyberkriminelle miljø.

Langt de fleste cyberkriminelle er dog motiveret af

ønsket om økonomisk vinding. At de rammer kritisk

infrastruktur som eksempelvis virksomheder i energi-

sektoren, er først og fremmest et udtryk for, at så-

danne virksomheder udgør attraktive mål på grund af

deres ofte høje omsætninger og behov for at være i

drift 24 timer i døgnet. Truslen fra ransomware-angreb

dominerer fortsat trusselsbilledet, hvad cyberkrimi-

nalitet angår. Velorganiserede kriminelle grupper er

dygtige til at udvikle deres metoder, så de til stadighed

kan omgå borgernes og virksomhedernes sikkerheds-

foranstaltninger.

DEN ÅRLIGE VURDERING AF

CYBERTRUSLEN MOD DANMARK

Truslen fra cyberangreb er uddybet

i Center for Cybersikkerheds (CFCS’)

årlige nationale trusselsvurdering

Cybertruslen mod Danmark.

Her bliver

truslen fra cyberangreb, der understøt-

ter en bred vifte af formål, vurderet,

og de forskellige truslers nuancer bliver

beskrevet mere indgående.

I den seneste vurdering fra 2023 skriver

CFCS, at truslerne fra cyberspionage og

cyberkriminalitet begge er på det højeste

niveau:

MEGET HØJT.

Det er de mest

aktive cybertrusler mod Danmark.

Truslen fra cyberaktivisme er

HØJ.

Særligt pro-russiske aktivister udgør en

trussel mod Danmark. Truslen fra

destruktive cyberangreb er

LAV,

mens

truslen fra cyberterror fortsat er på det

lavest mulige niveau:

INGEN.

Trusselsvurderingen Cybertruslen

mod Danmark kan findes på CFCS’

hjemmeside:

cfcs.dk

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2023

RUSLAND

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Forsvarets Efterretningstjenestes årlige efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN for 2023, fra forsvarsministeren

ARKTIS

VED EN SKILLEVEJ MELLEM SAMARBEJDE

OG KONFRONATION

Rusland vil foretrække at holde de sikkerhedspolitiske spændinger med Vesten ude

af Arktis, men det er muligt, at Rusland ændrer sin kurs i en mere konfrontatorisk retning

– retorisk, diplomatisk og militært. Det sikkerhedspolitiske klima i regionen bliver mere

ustabilt på grund af en generelt øget militær aktivitet fra Rusland og Vesten, og fordi der

efter russisk opfattelse er en stigende trussel fra USA og NATO. Kinas interesser i Arktis

er langsigtede og består i at sikre sig adgang til regionens naturressourcer og udnytte

dens strategiske potentiale. Krigen i Ukraine medfører, at Rusland gradvist er nødt til at

give Kina øget adgang i Arktis. Det kan udvikle sig til, at de to lande i fremtiden vil samar-

bejde militært i regionen.

UDSYN

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Forsvarets Efterretningstjenestes årlige efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN for 2023, fra forsvarsministeren

Det russiske forskningsskib Severny Polyus i Arktis i juni 2023.

Sysselmesteren Svalbard/AFP/Ritzau Scanpix

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2023

ARKTIS

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Forsvarets Efterretningstjenestes årlige efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN for 2023, fra forsvarsministeren

Krigen i Ukraine har ikke ændret på Ruslands strate-

giske mål og interesser i Arktis. Regionen er kun blevet

vigtigere for Rusland – sikkerhedspolitisk, militært

og økonomisk – på grund af den i russiske øjne øgede

trussel og det generelle økonomiske pres på Rusland.

Hvor vigtig Arktis er for Rusland, ses bl.a. i opdateringen

af Ruslands maritime doktrin fra sommeren 2022.

Doktrinen beskriver Arktis som det højest prioriterede

område på grund af regionens geopolitiske, økonomiske

og militærstrategiske betydning for Rusland. Desuden

betegner doktrinen flere arktiske havområder som så

vigtige, at Rusland kan bruge alle virkemidler til at

forsvare sine interesser, herunder også militær magt.

Ruslands politik i Arktis har to overordnede og højt

prioriterede mål. Det første er at beskytte sig mod den

trussel, som efter russisk opfattelse kommer nordfra

fra USA og NATO. Det andet er at udnytte naturressour-

cerne og det øvrige økonomiske potentiale i Arktis.

Ruslands bestræbelser på at nå disse mål udgør de

væsentligste drivkræfter for den sikkerhedspolitiske

udvikling i regionen.

Rusland mener, at et lavt regionalt spændingsniveau

i Arktis bedst tjener landets interesser. En forudsæt-

ning for et lavt spændingsniveau er dog efter russisk

opfattelse, at landet selv er militært overlegent i Arktis.

Ruslands opfattelse af truslen vil samtidig påvirke

landets syn på, hvor meget stærkere end NATO det er

nødt til at være.

Den russiske trusselsopfattelse i regionen var allerede

inden krigen i Ukraine skærpet som følge af en forvent-

ning om øget vestlig militær aktivitet i regionen.

Krigen i Ukraine har haft store afledte konsekvenser for

især det landmilitære styrkeforhold i regionen, særligt

som følge af Finlands medlemskab af NATO og Sveriges

forventede medlemskab. Rusland er også fortsat be-

kymret over NATO’s eventuelle fremtidige rolle i regionen.

Spændingsniveauet i Arktis er derfor under forandring.

Rusland står i et dilemma, hvor hensynet til national sik-

kerhed i Arktis skal vejes op imod interessen i at bevare

Arktis som et område med lavere spænding end mellem

Rusland og Vesten generelt.

Et eksempel på dilemmaet er, at Rusland ønsker at

beholde, udbygge og demonstrere sin militære styrke-

position, men samtidig vil undgå et arktisk våbenkap -

løb med Vesten og derfor være tilbageholdende med

adfærd, der kan fremprovokere øget vestlig militær

aktivitet i regionen.

Hvis Rusland vælger en mere selvhævdende kurs, vil

det derimod være mindre tilbageholdende med at

reagere aggressivt på eksempelvis vestlig øvelsesakti-

vitet nær russisk Arktis og muligvis også i Nordatlanten.

Reaktionerne vil kunne være uforudsigelige og ud over

aggressiv militær adfærd omfatte et bredt spektrum

af Ruslands hybride virkemidler, herunder cyberangreb,

påvirkningskampagner og offensive efterretningsope-

rationer.

Det afgørende for Ruslands tilgang vil være, hvordan den

russiske trusselsopfattelse udvikler sig, men i nogen

grad også hvilke perspektiver landet ser for genoptag-

else af samarbejde i regionen. Det er sandsynligt, at der

er en vis intern russisk uenighed om, hvordan Rusland

bedst forfølger sine interesser i regionen. Uenigheden

kan gøre det svært at forudsige Ruslands fremtidige kurs

i Arktis.

Rusland opretholder sin militære styrkeposition

i Arktis

Rusland prioriterer sin militære tilstedeværelse i Arktis

højt og vil fortsat forsøge at udbygge sine militære ka-

paciteter i regionen, herunder forbedre sine fremskudte

arktiske baser og styrke sin militære tilstedeværelse

langs grænsen til Finland. Så længe Rusland fortsætter

sin krigsindsats i Ukraine, vil det dog begrænse Ruslands

evne til at gennemføre en større militær oprustning

i Arktis.

Rusland er trods sine militære tab i Ukraine fortsat

i en regional militær styrkeposition i Arktis, og landets

vigtigste militære kapaciteter i regionen er overordnet

set ikke berørt af krigen. Eksempelvis gennemfører

Rusland stadig patruljesejladser med ballistiske missil-

ubåde og orlogsskibe og patruljeflyvninger med stra-

tegiske bombefly. Krigen har dog medført, at Rusland er

udfordret af tiltagende mangel på kvalificeret personel.

Derudover betyder Finlands NATO-medlemskab, at

truslen mod flådebasen Murmansk i russisk optik er

steget markant.

UDSYN

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Forsvarets Efterretningstjenestes årlige efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN for 2023, fra forsvarsministeren

RUSLANDS VIGTIGSTE MILITÆRE KAPACITETER

I ARKTIS

MIG-31K

MiG-31K er den nyeste variant af MiG-31-kampflyet, der kan

affyre det hypersoniske Kinzhal-missil. Kampflyet vil med

dette missil fra luftbaser i russisk Arktis med kort varsel

kunne angribe vestlige flådegrupper i store dele af Det

Arktiske Ocean og Nordatlanten samt mål i Grønland.

FREMSKUDTE BASER

Ruslands arktiske baser giver landet mulighed for at etablere

en fremskudt forsvarslinje, hvorfra det kan beskytte sine

kystnære installationer, herunder Den Nordlige Sørute, og

varsle om og imødegå vestlige militære aktiviteter fra nord.

STRATEGISKE MISSILUBÅDE

Ruslands strategiske missilubåde er en del af Ruslands

nukleare slagstyrke, og beskyttelsen af ubådene har højeste

prioritet for Rusland. Ubådene er designet til at operere

i Arktis uafhængigt af andre militære kapaciteter og til at

kunne gengælde angreb med kernevåben.

STRATEGISKE BOMBEFLY

Ruslands strategiske bombefly patruljerer regelmæssigt i det

arktiske område. Bombeflyene kan bevæbnes med krydser-

missiler med både konventionelle og nukleare sprænghoveder.

Flyvningerne har primært til formål at tydeliggøre Ruslands

rolle som den dominerende militære magt i Arktis. Bombe-

flyene vil fra Ruslands nationale luftrum og kystnære område

i russisk Arktis kunne udføre langtrækkende luftangreb mod

mål i hele Arktis, herunder mål i Grønland.

ISBRYDERE

Rusland råder over kraftfulde atomdrevne isbrydere i et så

stort antal, at det giver Rusland mulighed for løbende at sikre

fri bevægelighed i Arktis for både civile og militære skibe.

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2023

ARKTIS

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Forsvarets Efterretningstjenestes årlige efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN for 2023, fra forsvarsministeren

Det arktiske område spiller en vigtig rolle for Ruslands

nukleare afskrækkelse, da størstedelen af Ruslands

nukleare ballistiske missilubåde har base i netop

Murmansk. Rusland vil tillægge sin nukleare afskræk-

kelse større vigtighed som følge af svækkelsen af

landets konventionelle militær.

Ruslands militære tilstedeværelse i Nordatlanten er ge-

nerelt udfordret af mangel på kapaciteter og afstanden

til Ruslands militære baser. Dette begrænser især den

russiske flådes evne til at opretholde en kontinuerlig til-

stedeværelse. Ruslands flåde og luftvåben vil dog fort-

sat kunne supplere Ruslands hybride virkemidler ved

eksempelvis aggressiv og uforudsigelig militær adfærd

over for NATO-landes enheder.

NY LOV OM DEN NORDLIGE

SØRUTE

Den nye russiske lovgivning for fremmede

militære skibes og andre statsskibes

sejlads langs Den Nordlige Sørute er et

eksempel på en konsekvens af Ruslands

skærpede trusselsopfattelse i Arktis.

Rusland ønsker bl.a. at afskrække vest-

lige lande fra at gennemføre en såkaldt

Freedom of Navigation Operation i om-

rådet. En sådan operation vil have til for-

mål at demonstrere retten til fri sejlads

for flådefartøjer og vil indebære en risiko

for sammenstød mellem vestlige og

russiske militære fartøjer og dermed en

risiko for konflikt.

I 2022 vedtog Rusland en lovændring,

der reelt begrænser retten til uskadelig

passage for statsskibe langs Den Nord-

lige Sørute.

■

Skibe skal søge om tilladelse til

sejlads minimum 90 dage i forvejen

■

Kun ét skib fra samme land må sejle

på ruten ad gangen

■

Rusland kan tilbagekalde udstedte

tilladelser til sejlads på ruten

Siden det franske orlogsskib Rhônes

uanmeldte sejlads i 2018 har ingen frem-

mede statsskibe sejlet langs Den Nordlige

Sørute eller dele af den. USA varslede

dog i 2019, at landet ville gennemføre en

Freedom of Navigation Operation.

Selv om loven kun gælder for Ruslands

indre farvande, er det på grund af is-

dække og sejladsforhold meget svært

at undgå de stræder, som Rusland anser

som indre farvande, hvorfor Rusland

med loven reelt påberåber sig retten til

at regulere sejladsen langs ruten.

En ændret russisk tilgang til Arktis og Nordatlanten

vil få konsekvenser for Kongeriget Danmark

En mere selvhævdende sikkerhedspolitisk kurs i Arktis

og Nordatlanten vil med stor sandsynlighed medføre,

at Rusland også diplomatisk og retorisk vil agere mere

uforudsigeligt. Uforudsigelig militær adfærd fra russisk

side rettet mod danske militære skibe og fly vil dog kun

forekomme, hvis de befinder sig nær særligt sensitive

militære lokationer og kapaciteter. Ruslands opfattelse

af, hvad der er særligt sensitivt i Arktis, kan til en vis

grad være flydende og afhænger af landets trusselsop-

fattelse i regionen.

Diplomatisk og retorisk vil en mere uforudsigelig og

konfrontatorisk russisk kurs især kunne få konse-

kvenser for Ruslands forhold til og adfærd over for

Færøerne og Grønland.

Det arktiske område spiller en

vigtig rolle for Ruslands nukleare

afskrækkelse, da størstedelen

af Ruslands nukleare ballistiske

missilubåde har base i netop

Murmansk.

UDSYN

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Forsvarets Efterretningstjenestes årlige efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN for 2023, fra forsvarsministeren

DEN NORDLIGE SØRUTE

DE T

ØST S IB IRI S K E

H AV

B A RENT S H AV E T

KARA- PORTE N

VI LKITS KIYSTRÆ DET

SAN N I KOVSTRÆ DET

RU S L A N D

Den ydre grænse for Den Nordlige Sørute

Den mest anvendte sejlrute

Ruslands eksklusive økonomiske zone

På grund af krigen i Ukraine er der stort set intet inter-

nationalt samarbejde i Arktis, der involverer Rusland.

De russiske reaktioner har i denne forbindelse været

bemærkelsesværdigt afdæmpede og afventende

sammenlignet med Ruslands generelle retorik over

for Vesten. Som afgående formandsland i Arktisk Råd

overdrog Rusland under et virtuelt møde i maj 2023

formandskabet til Norge, og overdragelsen forløb

problemfrit.

Rusland valgte i september 2023 at træde ud af

Barentsrådet, men det er meget sandsynligt, at det

ikke er udtryk for en ændring af Ruslands kurs i Arktis.

Det er dog muligt, at Ruslands udmeldelse af Barents-

rådet skal ses som et signal til medlemmerne af Arktisk

Råd om, at Rusland er klar til at melde sig ud af Arktisk

Råd, hvis landet ikke ser perspektiver for samarbejdet.

Rusland håber sandsynligvis, at enkelte delementer

af samarbejde i eksisterende fora, særligt Arktisk Råd,

på kort sigt vil blive sat i gang igen. Det er dog fortsat

sandsynligt, at Rusland håber, at der kan opstå åbninger

for begrænset bilateralt samarbejde mellem Rusland

og et eller flere arktiske lande.

Hvis Rusland skærper sin kurs over for de øvrige ark-

tiske lande, vil risikoen for russiske påvirkningsopera-

tioner rettet mod Kongeriget Danmark i Arktis også

stige. Rusland kan forsøge at så splid mellem Danmark,

Færøerne og Grønland og udnytte uenigheder mellem

de vestlige arktiske lande for at fremme sin agenda i

Arktis. Rusland kan eksempelvis udbrede en fortælling

om, at Vesten militariserer Arktis og skader miljøet og

de oprindelige folkeslag i regionen ved ikke at samar-

bejde med Rusland.

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2023

ARKTIS

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Forsvarets Efterretningstjenestes årlige efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN for 2023, fra forsvarsministeren

For Kina har Arktis et stort

strategisk potentiale både

kommercielt og geopolitisk.

Kommercielt ønsker Kina

at sikre fremtidig adgang til

søtransportruter, der kan

afhjælpe Kinas afhængighed

af Suezkanalen og Malacca-

strædet.

Derfor vil Rusland forsøge at finde og tiltrække nye

samarbejdspartnere – eksempelvis i Mellemøsten

– som ikke følger sanktionerne mod Rusland, til både

eksisterende og nye økonomiske projekter med fokus

på ressourceudvinding.

Ruslands officielle planer for økonomisk udvikling

i Arktis er kun blevet nedjusteret en smule efter inva-

sionen af Ukraine, og mange af landets ambitiøse

målsætninger var allerede inden invasionen af Ukraine

meget vanskelige at opnå. Rusland vil få svært ved at

realisere nye større projekter og gradvist få sværere

ved at vedligeholde eksisterende projekter.

Ruslands eksport af arktiske naturressourcer vil få

større betydning, da den russiske økonomi er presset

af krigen i Ukraine og dens afledte konsekvenser.

Det betyder, at Rusland er nødt til at prioritere den

økonomiske udvikling i regionen, herunder tiltrække

den nødvendige udenlandske finansiering fra især Kina.

Derved får Kina en stærkere forhandlingsposition

i forhold til Rusland.

Kinas interesser i Grønland er langsigtede

Kina har tidligere vist interesse for investeringer og pro-

jekter i Grønland særligt inden for råstofudvinding og

infrastruktur. Ingen af disse er dog blevet realiseret end-

nu, og kinesiske virksomheders involvering i Grønland

er fortsat begrænset. USA’s øgede sikkerhedspolitiske

interesser i Grønland kan også have svækket kinesiske

handlemuligheder her. Imidlertid er Kinas interesser

i Arktis, og dermed også i Grønland, langsigtede, og

Kina vil sandsynligvis fortsat lede efter muligheder for

at investere i Grønland.

På grund af de tætte forbindelser mellem kinesiske

virksomheder og det politiske system i Kina indebærer

større kinesiske investeringer i Grønland særlige risici.

Det skyldes den indvirkning, som større investeringer

vil have på et samfund af Grønlands størrelse.

Hertil kommer, at risikoen for politisk indblanding

og pression øges, når det drejer sig om investeringer

i strategiske ressourcer eller følsom infrastruktur.

Rusland giver modvilligt Kina adgang til russisk Arktis

Rusland ønsker ikke, at ikke-arktiske stater har ind-

flydelse i Arktis. På grund af de økonomiske, politiske

og militære konsekvenser af krigen i Ukraine vil Rusland

dog i stigende grad se sig nødsaget til at give Kina en

større rolle i Arktis og indgå kompromisser, som det

ikke ville have indgået inden krigen i Ukraine. Derfor er

det meget sandsynligt, at Kinas tilstedeværelse i russisk

Arktis øges yderligere, i takt med at Rusland gradvist

bliver mere presset.

Samtidig vil vestlige arktiske staters fortsatte be-

grænsning af Kinas adgang til deres del af Arktis få Kina

til i stigende grad at søge Rusland som partner i Arktis.

Til trods for russiske forsøg på at sikre udenlandske

investeringer fra så mange lande som muligt vil Kina

fortsat være den vigtigste økonomiske partner for

Rusland i Arktis. Det vil yderligere styrke Kinas forhand-

lingsposition over for Rusland og øge Ruslands behov

for at gå på kompromis med sine nationale interesser

i regionen.

Rusland har brug for ekstern finansiering og teknologi

Rusland har langsigtede planer om at udnytte regionens

økonomiske potentiale, men kan ikke gøre det alene.

Rusland er stadig under et hårdt sanktionsregime, som

bl.a. begrænser mulighederne for at optage lån og

tiltrække udenlandske investeringer samt udenlandsk

ekspertise og teknologi.

UDSYN

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Forsvarets Efterretningstjenestes årlige efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN for 2023, fra forsvarsministeren

Kina vil bruge Arktis til at styrke sin globale position

Kinas ambitioner om at opnå mere indflydelse på

arktiske forhold og at markere sig som en global super-

magt med tilstedeværelse på begge poler er væsent-

lige drivkræfter for den sikkerhedspolitiske udvikling

i Arktis. I den sammenhæng ønsker Kina sandsynligvis

også at opbygge en evne til på langt sigt, dvs. i et tiårigt

perspektiv, at operere militært i Arktis.

Kinas interesser i Arktis er langsigtede og består i at

sikre sig adgang til regionens naturressourcer og

udnytte dens strategiske potentiale. Kina ønsker at

sikre sig adgang til energi fra Arktis i form af olie og

naturgas, herunder f.eks. flydende gas, LNG. Siden 2016

har Kinas Silkevejsfond og det statsejede kinesiske

olieselskab CNPC investeret i udvikling af to LNG-pro-

jekter på Yamal-halvøen i russisk Arktis.

For Kina har Arktis et stort strategisk potentiale både

kommercielt og geopolitisk. Kommercielt ønsker

Kina at sikre fremtidig adgang til søtransportruter, der

kan afhjælpe Kinas afhængighed af Suezkanalen og

Malaccastrædet og forkorte vejen for varetransport

mellem Kina og Europa. Kinas aktiviteter i Arktis er dog

ret begrænsede, og Kina er generelt afhængigt af sam-

arbejde med kyststaterne, når det kommer til adgang

til regionen.

Geopolitisk ønsker Kina adgang til Det Arktiske Ocean

og den arktiske region som en del af landets strategi

for at blive en supermagt med global rækkevidde. Det

gælder både politisk og militært.

HVIS

RUSLANDS AFHÆNGIGHED

AF KINA GRIBER OM SIG

Såfremt Ruslands i forvejen store økonomiske og

diplomatiske afhængighed af Kina bliver ved med at

vokse og udvikler sig til en grad af militær afhængighed,

er der en mulighed for, at Rusland vil give Kina langt

større adgang til den russiske del af Arktis. Rusland kan

f.eks. give Kina lov til at operere med egne orlogsfartøjer

i russisk Arktis og videregive russisk viden om og

erfaringer med arktiske militære operationer.

Det vil kunne bidrage til, at Kina realiserer sin ambition

om global tilstedeværelse. Samtidig vil det komplicere

trusselsbilledet i Arktis for de øvrige arktiske stater,

idet det potentielt vil kunne rumme trusler fra både

Rusland og Kina.

Rusland og Kina har allerede taget små skridt i denne

retning. I april 2023 underskrev de en aftale, som har

til formål at styrke de to landes kystvagtssamarbejde

i Arktis. I forbindelse med underskrivelsen deltog

kinesiske observatører i en russisk kystvagtsøvelse i

Barentshavet. Øvelsen indeholdt maritime sikkerheds-

operationer, der i nogen grad indebar brugen af militær

magtanvendelse. Rusland og Kina har de seneste år

desuden gennemført flere fælles flådeøvelser og fælles

patruljeflyvninger syd for Beringstrædet.

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2023

ARKTIS

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Forsvarets Efterretningstjenestes årlige efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN for 2023, fra forsvarsministeren

TERRITORIELLE KRAV

Kortet viser omfanget af de arktiske kyststaters

territorielle krav i Det Arktiske Ocean.

Danmark

Rusland

Canada

Norge

Grænsen for de eksklusive

økonomiske zoner

US A

RU S L A N D

CA N A DA

GA K K E LRYGGE N

GRØN L A N D

(DA N M A RK)

NORGE

UDSYN

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Forsvarets Efterretningstjenestes årlige efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN for 2023, fra forsvarsministeren

Kina arbejder derfor på at få større indflydelse på

arktiske anliggender for at fremme sine interesser.

Kina er opmærksom på, at ingen af de vestlige arktiske

stater som udgangspunkt ønsker, at landet får større

indflydelse på arktiske forhold. Derfor har Kina hidtil

forsøgt at gøre sig selv til en attraktiv partner over for

de vestlige lande i Arktis ved at tilbyde teknisk viden

og finansiering af både kommercielle projekter og

forskningssamarbejde – i de senere år dog uden den

store succes.

For at styrke sit områdekendskab i Arktis gennemfører

Kina hvert år en arktisekspedition med en af sine to

forskningsisbrydere.

De årlige arktisekspeditioner indsamler store mæng-

der data om bl.a. regionens klima-, is- og havbunds-

forhold, som sandsynligvis også kan understøtte, at

Kina på langt sigt, dvs. i et tiårigt perspektiv, vil kunne

operere med både overfladeskibe og ubåde i Arktis.

Forskningsekspeditionerne viser, at landets interesser

i regionen ikke udelukkende er kommercielle, men også

af militærstrategisk karakter. Kinas militære aktiviteter

i Arktis er indtil videre begrænset til indsamling af

militært anvendelige data i forbindelse med civilt

ledede forskningsekspeditioner.

AFGRÆNSNING AF KONTINEN-

TALSOKLEN I DET ARKTISKE

OCEAN

De fem arktiske kyststater Canada,

Kongeriget Danmark, Norge, Rusland og

USA er enige om, at grænsedragninger

i regionen skal ske via international havret.

Rusland var først til at indlevere et krav

i 2001. Dette krav blev opdateret i 2015

og udvidet med to tilføjelser i 2021. Der

er et stort overlap mellem det russiske

krav og Kongeriget Danmarks krav.

Størstedelen af det russiske krav blev

anerkendt af Sokkelkommissionen under

den 57. session i januar-marts 2023.

Rusland indgav i den forbindelse et nyt

krav for et mindre område nær Gakkel-

ryggen. Rusland fik Sokkelkommission-

ens anbefaling under den 58. session

i juli 2023.

Dermed er Ruslands krav i Det Arktiske

Ocean færdigbehandlet. Det er dog

muligt for Rusland at indlevere krav på

yderligere områder.

Sådanne krav vil stadig blive behandlet

før det danske krav, da kravene bliver

behandlet i den rækkefølge, som de op-

rindeligt er indleveret i. Der går sandsyn-

ligvis 6-8 år endnu, før det danske krav

bliver behandlet.

For at styrke

sit områdekendskab

i Arktis gennemfører

Kina hvert år en

arktisekspedition

med en af sine to

forskningsisbrydere.

Kongeriget Danmark indsendte sit krav

i 2014, og Canada indsendte et foreløbigt

krav i 2019. Det er muligt, at USA også vil

indsende et krav.

Sokkelkommissionen giver anbefalinger

på baggrund af indleverede videnskabe-

lige data, og anbefalinger kan godt over-

lappe. Ved overlap er det op til landene

med overlappende krav at forhandle sig

frem til en løsning.

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2023

ARKTIS

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Forsvarets Efterretningstjenestes årlige efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN for 2023, fra forsvarsministeren

KINA

MODSÆTNINGERNE MELLEM

KINA OG VESTLIGE LANDE

STIGER FORTSAT

Kinas diplomatiske støtte og nære forhold til det krigsførende Rusland øger

modsætningerne mellem Kina og vestlige lande, herunder Danmark. Samtidig spidser

situationen omkring Taiwan til, og Kina styrker sin militære tilstedeværelse omkring øen.

Hjemme strammer det kinesiske styre grebet om civilsamfundet og virksomheder

og fastholder sin statsstyrede tilgang til økonomien. Kina øger fortsat sin globale og

regionale politiske, militære og økonomiske magt. Kina er verdens største handelsnation

og en central del af mange globale produktionskæder, hvilket giver Kina stor indflydelse.

Samtidig arbejder Kina målrettet på at overføre teknologi og viden fra Danmark og

andre vestlige lande, bl.a. gennem cyberspionage.

UDSYN

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Forsvarets Efterretningstjenestes årlige efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN for 2023, fra forsvarsministeren

Kinas præsident, Xi Jinping.

Wang Zhao/AFP/Ritzau Scanpix

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2023

KINA

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Forsvarets Efterretningstjenestes årlige efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN for 2023, fra forsvarsministeren

Kina støtter Rusland, men egne interesser

kommer først

Kina støtter fortsat Rusland diplomatisk og ønsker

endda at styrke det strategiske samarbejde med

Rusland yderligere. Kina vælger denne linje, på trods

af at Ruslands invasion af Ukraine krænker folkerets-

lige principper om landes suverænitet og territorielle

integritet, som Kina traditionelt lægger stor vægt på.

Det skyldes bl.a., at Kina ser sig selv som part i en lang-

varig strategisk konkurrence med USA, og at Rusland

er Kinas mest betydelige partner i denne konkurrence.

Kinas støtte til Rusland øger spændingerne i Kinas

forhold til Danmark og andre vestlige lande.

Kina varetager dog først og fremmest sine egne interes-

ser og forsøger at balancere støtten til Rusland med sit

ønske om ikke at skade handelsmæssige og diploma-

tiske relationer til vestlige lande. Økonomisk betyder

vestlige lande langt mere for Kina end Rusland. Kina har

derfor ikke efterkommet alle Ruslands ønsker i for-

bindelse med krigen i Ukraine og har eksempelvis været

tilbageholdende med at levere militært udstyr. Kina har

også opfordret Rusland til at genoptage aftalen om fri

passage for udskibning af korn fra ukrainske havne, efter

Rusland undlod at forlænge den i sommeren 2023.

Kina udnytter også Ruslands øgede afhængighed af

Kina, som er en følge af Ruslands tiltagende internatio-

nale isolation. Kina køber eksempelvis store mængder

russisk olie med betydelige rabatter. Kina eksporterer

desuden langt mere til Rusland end før krigen i Ukraine.

Samtidig er der tegn på, at Kina udnytter den ændrede

magtbalance mellem landene til at øge sin indflydelse

i det fælles nærområde Centralasien og til at opnå større

adgang til russisk Arktis.

Kina øger sin militære tilstedeværelse omkring

Taiwan og i Det Sydkinesiske Hav

Kinas vigtigste militære mål er at etablere sig som den

dominerende regionale magt i Østasien og det vestlige

Stillehav og at blive i stand til at invadere Taiwan. Det

skaber spændinger i forhold til USA og regionale magter

som Japan, Indien, Sydkorea og Australien. Kina har

det seneste årti udbygget sin flåde markant og har alle-

rede nu et militær, der sandsynligvis kan matche USA’s

i Kinas nærområde. Disse kapaciteter øger samtidig

Kinas evne til at anvende militær magt på globalt plan.

Styrkeforholdet i regionen vil i årene fremover tippe

yderligere i Kinas favør, medmindre USA og allierede

lande udvider deres flåder langt mere, end de har lagt

op til.

Kina afholdt i efteråret 2022 og foråret 2023 de hidtil

mest omfattende militærøvelser i farvandene omkring

Taiwan. Øvelserne foregik i forbindelse med, at Nancy

Pelosi besøgte Taiwan som formand for Repræsentan-

ternes Hus i august 2022, og i forbindelse med at den

daværende formand for Repræsentanternes Hus,

Kevin McCarthy, mødtes i USA med Taiwans præsident

i april 2023.

Kina opfatter besøgene som et brud med et-Kina-

politikken, som for Kina er grundlaget for diplomatiske

relationer til andre lande. De store øvelser skulle sig-

nalere, at Kina ikke vil acceptere, at et-Kina-politikken

udfordres, og var samtidig en anledning for Kina til

at øve militære scenarier. Kina har efter hvert besøg

opretholdt en øget militær tilstedeværelse og har på

den måde gradvist ændret normalbilledet i området.

Den større militære tilstedeværelse medfører øget risiko

for misforståelser eller uheld, som kan øge spænding-

erne. Derudover gør de store øvelser det vanskeligere

at varsle om egentlige krigshandlinger.

Kinas vigtigste militære mål er at etablere sig som den

dominerende regionale magt i Østasien og det vestlige

Stillehav og at blive i stand til at invadere Taiwan.

UDSYN

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Forsvarets Efterretningstjenestes årlige efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN for 2023, fra forsvarsministeren

SY DKORE A

KORT OVER DET VESTLIGE STILLEHAV OG MIDTERLINJEN MELLEM

TAIWAN OG FASTLANDSKINA

JA PA N

ØSTKIN ES I S K E H AV

KIN A

M I DTE R LI NJ E N

M AT S U -

ØERNE

K IN M E N

RÆ

TE R RITO RI A LFA RVA N D

S ØG R Æ N S E

TAIWA N

SY DKIN ES I S K E H AV

PR ATAS

PE LOS I

B ES ØGE R TAIWA N

TAIWA N S PR Æ S IDE NT S

MØDE M E D M CCA RTH Y

PÅ A M E RIK A N S K JORD

KINAS FLYVNINGER OVER MIDTERLINJEN

300

200

100

Kilde: Taiwans forsvarsministerium

Diagrammet viser antallet af månedlige kinesiske overflyv-

ninger af midterlinjen mellem Kina og Taiwan. Kina begyndte

at flyve over midterlinjen i efteråret 2022 i forbindelse med

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2023

Aug 2020

Sep 2020

Okt 2020

Nov 2020

Dec 2020

Jan 2021

Feb 2021

Mar 2021

Apr 2021

Maj 2021

Jun 2021

Jul 2021

Aug 2021

Sep 2021

Okt 2021

Nov 2021

Dec 2021

Jan 2022

Feb 2022

Mar 2022

Apr 2022

Maj 2022

Jun 2022

Jul 2022

Aug 2022

Sep 2022

Okt 2022

Nov 2022

Dec 2022

Jan 2023

Feb 2023

Mar 2023

Apr 2023

Maj 2023

Jun 2023

Jul 2023

Aug 2023

Sep 2023

Okt 2023

Pelosis besøg. Toppen i april 2023 hænger sammen med

Taiwans præsidents møde med McCarthy på amerikansk jord.

KINA

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Forsvarets Efterretningstjenestes årlige efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN for 2023, fra forsvarsministeren

Det Sydkinesiske Hav er også blandt Kinas højeste

militærstrategiske prioriteter. Her placerer Kina styrker

på kunstige øer, som landet har etableret, og ønsker

på sigt at kunne kontrollere og overvåge hele farvandet.

USA og flere europæiske lande foretager som svar

herpå rutinemæssige sejladser i både Taiwanstrædet

og Det Sydkinesiske Hav for at demonstrere retten til

fri sejlads og markere, at de kinesiske territorialkrav

ikke er legitime ifølge havretten. Dette har også betyd-

ning for Danmark som søfarts- og handelsnation. I takt

med at Kinas flåde bliver stærkere i forhold til de andre

magter i regionen, vil Kina få bedre muligheder for at

forhindre sejlads i området, hvis Kina skulle ønske det.

På trods af de øgede spændinger er det på kort sigt

usandsynligt, at Kina indleder en krig med Taiwan. Hvis

Taiwan formelt erklærer selvstændighed, eller Kina

holder op med at opfatte amerikansk afskrækkelse

som troværdig, vil risikoen dog stige. En krig vil sand-

synligvis have meget store økonomiske konsekvenser

for Kina. Endvidere kan Kina ikke være sikker på at

vinde, og et nederlag indebærer en risiko for, at kom-

munistpartiets greb om magten svækkes. Selv om en

krig ikke er det mest sandsynlige scenarie, er det en

reel risiko, som vestlige lande og virksomheder i

stigende grad tager alvorligt.

Krig om Taiwan er usandsynlig på kort sigt,

men risikoen stiger

Kommunistpartiet og størstedelen af den kinesiske

befolkning ser Taiwan som en ubestridelig del af Kina

og spørgsmålet om genforening med Taiwan som

afgørende for partiets legitimitet. Omvendt afviser langt

størstedelen af Taiwans befolkning og det nuværende

regeringsparti tanken om forening med Fastlandskina.

Kina ønsker fortsat en fredelig genforening, men ude-

lukker ikke en militær løsning. Kina har dog vist sin villig-

hed til at bruge politisk, økonomisk og militær pression.

Kina forsøger også at påvirke Taiwans opinion og de-

mokratiske processer med en række midler, herunder

påvirkningsoperationer.

Kinas leder, Xi Jinping, har udtalt, at genforeningen skal

finde sted før 2049, der er 100-året for Folkerepublikken

Kinas fødsel. Samtidig har Xi Jinping sat 2027 som

deadline for, at Kinas militær skal have kapaciteten til

at kunne indtage Taiwan.

Der er i 2024 valg både i Taiwan og USA. I den taiwanske

valgkamp spilles der på taiwansk nationalisme og op-

position til styret i Beijing, hvilket kan øge spændingerne

i Taiwanstrædet. Eventuelle ændringer i USA’s position

ift. militær støtte til Taiwan efter et valg kan også få

stor betydning for situationen i området. Det er meget

sandsynligt, at Kinas vurdering af troværdigheden af

USA’s forpligtelse over for Taiwan har stor betydning

for Kinas beslutninger i forhold til Taiwan-spørgsmålet,

herunder en evt. beslutning om at invadere Taiwan.

Forholdet mellem Kina og Europa får det

stadig sværere

Kinas økonomiske ageren, mere hårdhændede diplo-

matiske kurs, omfattende brug af cyberspionage, tætte

forhold til Rusland og tiltagende aggressive adfærd

over for Taiwan medfører køligere forhold til europæiske

lande. Xi Jinpings tiltagende autoritære linje, navnlig i

områder som Xinjiang-regionen og Hongkong, øger også

modstanden mod Kina. Kinas stadig større politiske

og økonomiske betydning i EU’s nærområder skaber i

de tilfælde, hvor EU’s og Kinas interesser er forskellige,

også udfordringer. Samtidig er Kina uomgængelig i

håndteringen af globale problemer, herunder navnlig

klimaforandringerne, da Kinas udledning af klimagasser

er større end EU’s og USA’s tilsammen.

Kina er bekymret for konsekvenserne af EU’s forsøg

på at begrænse risici ved samarbejdet med Kina og

forsøger målrettet at påvirke lande i EU til at udvise

større lydhørhed over for kinesiske synspunkter.

Danske og europæiske parlamentarikeres opbakning

til Taiwan og besøg på øen bliver af Kina også opfattet

som en provokation.

I visse situationer forsøger Kina at splitte europæiske

lande for at modvirke, at de står samlet over for Kina.

Det gør Kina bl.a. ved økonomisk og diplomatisk at

favorisere lande, der støtter centrale kinesiske stand-

punkter, eksempelvis Ungarn. Endelig arbejder Kina

for at svække det europæiske partnerskab med USA,

særligt om emner af relevans for Kina såsom sanktioner

og international handel.

UDSYN

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Forsvarets Efterretningstjenestes årlige efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN for 2023, fra forsvarsministeren

HVIS

KINA INVADERER TAIWAN, VIL

KONSEKVENSERNE BLIVE ENORME

Hvis det trods den lave sandsynlighed skulle komme til

omfattende væbnede kampe om Taiwan, hvor USA del-

tager, vil det grundlæggende forandre det sikkerheds-

politiske landskab, som Danmark er vant til at agere i.

En sådan krig vil bl.a. reducere USA’s muligheder for at

bidrage til Europas sikkerhed. Alene de øgede spænd-

inger i Taiwanstrædet og risikoen for en krig er allerede

med til at ændre regionale sikkerhedspolitiske dyna-

mikker i Østasien, herunder skubbe Sydkorea og Japan

tættere på hinanden.

Hvis Kina invaderer Taiwan, og vestlige lande indfører

sanktioner, der begrænser samhandlen med Kina

i samme omfang som i forhold til Rusland under den

nuværende krig i Ukraine, vil konsekvenserne blive

enorme. Kina er et af de mest centrale lande i globale

produktionskæder, og der vil derfor opstå mangel på

en stor del af de varer, som vestlige lande er afhængige

af. Det vil tage adskillige år for danske og andre virk-

somheder at finde alternative leverandører og udvikle

produkter, som i øjeblikket kun eller primært produce-

res i Kina. Eksempelvis udvinder og bearbejder Kina

størstedelen af flere sjældne jordarter, der bl.a. indgår

i vindmøller.

Kina er også den største producent af solcellepaneler

og batterier til elbiler. Færøerne og Grønland risikerer

også at blive ramt, da en stor del af deres eksport går

til Kina og andre østasiatiske lande.

Dertil kommer, at en meget stor del af den globale

produktion af de mest avancerede mikrochips foregår

i Taiwan, og at forsyningen af disse sandsynligvis vil

blive afbrudt under en krig. Taiwanstrædet og kinesiske

farvande er endvidere centrale maritime fragtruter, og

en konflikt vil derfor ud over at ramme den globale øko-

nomi hårdt også ramme særligt Danmark som søfarts-

og handelsnation.

Kina kan også vælge mindre omfattende militære

skridt, som en blokade af Taiwan, eller at indtage en

eller flere af de taiwansk-kontrollerede øer i Taiwan-

strædet. At indtage en af de små øer kunne være en

måde for Kina at tage et mindre skridt i retning af

genforening og afprøve USA’s og det øvrige Vestens

reaktioner. Sådanne militære skridt vil med stor sand-

synlighed få negative konsekvenser for verdenshandlen.

Der er desuden en væsentlig risiko for, at også mindre

omfattende militære skridt vil kunne føre til krig.

Kina øger sin indflydelse i internationale

organisationer og skaber nye

Kina arbejder målrettet på at styrke sin indflydelse i

eksisterende internationale institutioner for at fremme

sine strategiske interesser. Det udfordrer danske og

vestlige interesser og begrænser muligheden for at blive

enige på vigtige områder. Kina har f.eks. flere gange

formået at samle kredse af lande i FN, som har vendt

sig imod kritik af Kinas overgreb i Xinjiang-regionen.

Kina drager her fordel af, at mange lande nyder godt af

kinesiske investeringer, bl.a. gennem Belt and Road-

initiativet (BRI).

Samtidig promoverer Kina nye internationale organi-

sationer, hvor Kina har en ledende rolle. Det gælder

Shanghai Cooperation Organisation (SCO), hvor Rusland,

Indien, Pakistan, Centralasiatiske lande og snart

også Iran og Belarus er medlemmer. Det gælder også

BRIKS-samarbejdet, der består af Brasilien, Rusland,

Indien, Kina og Sydafrika, som i 2023 besluttede at

invitere seks nye lande (Saudi-Arabien, Iran, Egypten,

Etiopien, De Forenede Arabiske Emirater og Argentina)

til at deltage i samarbejdet.

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2023

KINA

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Forsvarets Efterretningstjenestes årlige efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN for 2023, fra forsvarsministeren

Det er meget sandsynligt, at Kina vil forsøge at gøre

organisationerne mere betydningsfulde ved at tilføje

flere samarbejdsområder og øge antallet af medlemmer

med henblik på at styrke Kinas globale magt.

BRI handler især om investeringer i strategisk infra-

struktur som havne, veje, energi, telekommunikation

og råstoffer. Projekterne leverer ofte energi og råvarer

til den kinesiske økonomi, ligesom kinesiske firmaer

er involverede i at bygge infrastrukturen. Projekterne

rækker typisk meget langt frem i tiden, og ofte følger

der også långivning med. BRI-samarbejdet vil derfor,

trods fald i nye investeringer de senere år, sandsynlig-

vis fortsat være en vigtig prioritet for Kina.

Det sidste hovedelement i Kinas tilgang er en række

samarbejder, hvor Kina mødes med en gruppe regionale

lande i f.eks. Østeuropa, Afrika, Sydamerika, Mellem-

østen og Stillehavsområdet. Samarbejderne har varie-

rende betydning og succes. Eksempelvis er det såkaldte

17+1-samarbejde med østeuropæiske lande blevet

reduceret til 14+1. De baltiske lande forlod initiativet

som reaktion på Kinas afstraffelse af Litauen, ifm. at

Litauen tillod etableringen af et Taiwansk repræsenta-

tionskontor. At bruge ordet ”Taiwan” bryder ifølge Kina

med et-Kina-politikken og går imod den etablerede norm

om at bruge ordet ”Taipei” (hovedstaden på Taiwan).

For at skabe en koordinerende ramme for Kinas globale

politiske arbejde har Kina lanceret tre globale hensigts-

erklæringer: Global Civilization Initiative (GCI), Global

Development Initiative (GDI) og Global Security Initiative

(GSI). Initiativerne skal skabe grundlaget for politik-

koordinering med det globale syd og påvirke den inter-

nationale sikkerheds- og udviklingspolitiske dagsorden

i en retning, der i højere grad flugter med kommunist-

partiets værdier og interesser. Således promoverer

Kina med GDI og GSI et syn på udvikling, hvor sikkerhed

står over menneskerettigheder.

Kina er også forsigtigt begyndt at spille en større rolle

i regionale konflikter. Eksempelvis har Kina mæglet

mellem ærkerivalerne Iran og Saudi-Arabien og bidraget

til den diplomatiske normaliseringsaftale, som de to

lande indgik i sommeren 2023.

Kinas økonomiske model og styrke udfordrer

vestlige lande

Kina er verdens største handelsnation og den største

samhandelspartner for flere lande end noget andet

land. Det giver Kina stor indflydelse. Samtidig har Kina

en økonomisk model, hvor staten, og i sidste ende

kommunistpartiet, spiller en langt større rolle end

i vestlige lande. Staten har stor indflydelse på, hvilke

sektorer der investeres i, og Kina satser navnlig på

industrier, som formodes at blive afgørende for frem-

tidig økonomisk vækst.

På den internationale scene støtter staten kinesiske

virksomheder økonomisk, politisk og diplomatisk

for at sikre dem fordele og kontrakter. Kina har også

vist, at landet ikke tøver med at bruge sin økonomiske

magt til at lægge pres på andre lande, institutioner

og virksomheder. Eksempelvis straffede Kina Litauen,

efter landet tillod oprettelsen af et taiwansk repræ-

sentationskontor. Kina straffede også Norge økonomisk

efter tildelingen af Nobels Fredspris til dissidenten

Liu Xiaobo.

Kinas vækstrater vil på længere sigt aftage, bl.a. fordi

Kinas arbejdsstyrke bliver mindre i de kommende

årtier. Det skyldes den tidligere etbarnspolitik og den

generelle demografiske udvikling, som indebærer, at

antallet af ældre vil vokse kraftigt. Ejendomssektoren,

der har båret en stor del af den økonomiske vækst,

kan ikke fremover udgøre samme økonomiske drivkraft

og er i disse år en kilde til finansiel ustabilitet.

Kina er verdens største

handelsnation og den

største samhandelspartner

for flere lande end noget

andet land.

UDSYN

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Forsvarets Efterretningstjenestes årlige efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN for 2023, fra forsvarsministeren

KINAS TILGANG TIL MULTILATERALT

SAMARBEJDE STÅR PÅ FIRE SØJLER

Global Civilization Initiative, Global Development Initiative og Global Security Initiative

beskriver Kinas internationale ambitioner og udgør rammen for Kinas engagement

i internationale organisationer og initiativer. For at fremme sine interesser internationalt

benytter Kina primært fire forskellige multilaterale tilgange:

GLOBAL DEVELOPMENT INITIATIVE

OG GLOBAL SECURITY INITIATIVE

FN - ORGA NI S ATION E R ,

V E RDE N S BA N K E N OG IM F

S H A NGH A I COOPE R ATION

ORGA NI S ATION OG B RIKS

B E LT A N D ROA D -

INITIATIV E T

REGION A LT S A M A RB E J DE

Engagement i eksisterende

internationale organisationer

som FN-organisationer,

Verdensbanken og IMF.

Kina arbejder strategisk

for at maksimere kinesisk

indflydelse.

Opbygning af nye interna-

tionale organisationer,

som Kina har taget initiativ

til: Shanghai Cooperation

Organisation og BRIKS.

I disse organisationer spiller

Kina den største rolle. Det

giver Kina gode muligheder

for at påvirke retning og

politik i organisationerne.

Indgåelse af økonomiske

aftaler og strategiske inve-

steringer gennem Belt and

Road-Initiativet. Initiativet

er designet til at styrke både

Kinas politiske indflydelse og

økonomiske interesser, her-

under fremme af kinesiske

virksomheders konkrete

økonomiske interesser og

adgang til råvarer.

Diplomatisk engagement

med regionale landegrupper

i Central- og Østeuropa,

Afrika, Centralamerika,

Golfen, Stillehavslande m.fl.

Formålet er at skabe re-

gionale platforme, hvormed

Kina kan styrke sin ind-

flydelse både regionalt og

bilateralt.

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2023

KINA

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Forsvarets Efterretningstjenestes årlige efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN for 2023, fra forsvarsministeren

KOMMUNISTPARTIET HAR BÅDE DEN LOVGIVENDE,

DØMMENDE OG UDØVENDE MAGT I KINA

Figuren illustrerer, at politbureauets stående udvalg er Kinas

Kommunistiske Partis og dermed Kinas øverste og mest centrale politiske

organ. Partiet har, modsat partier i Danmark, både den lovgivende,

dømmende og udøvende magt og dominerer i høj grad også økonomien

og civilsamfundet.

DIG

DOM

S S

TÅ

IER

LIT

LSA

CIVI

MIN

LI QIA NG

LI XI

Z H AO LE JI

XI JINPING

DING

XU E XIA NG

WA NG H UNING

CAI QI

KIN

EST

VIR

NIN

JEN

TAT

JED

BORGERE

UDSYN

DIE

MIL

TÆ

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Forsvarets Efterretningstjenestes årlige efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN for 2023, fra forsvarsministeren

Amerikanske sanktioner og vestlige virksomheders

stigende tilbageholdenhed med investeringer i Kina

giver også modvind. Kommunistpartiets øgede kontrol

med private virksomheder er sandsynligvis også

negativt for væksten.

På trods af de mange udfordringer vil Kinas økonomi

sandsynligvis fortsat vokse hurtigere end Europas og

USA’s økonomier det næste årti, og Kinas økonomiske

vægt og indflydelse i verden vil derfor øges. Det skyldes

bl.a., at det er lykkedes Kina at skabe en meget kon-

kurrencedygtig industri, og at Kina gør store videnskab-

elige og teknologiske fremskridt.

XI JINPING OG KOMMUNIST-

PARTIET STRAMMER GREBET

Modsat vestlige lande, hvor der er en

deling af magten mellem den udøvende,

dømmende og lovgivende magt, domine-

rer Kinas Kommunistiske Parti alle tre.

Kinas Kommunistiske Partis kongres i

oktober 2022 bekræftede, at Xi Jinping

forbliver partiets og dermed Kinas leder

i en tredje periode på fem år, hvilket er et

brud med den præcedens, der har været

gældende siden Maos død i 1976. Xi

Jinping bestrider de tre vigtigste poster

i Kinas politiske system: formand for

kommunistpartiet, hvilket er den vigtig-

ste post, præsident for Kina og formand

for den centrale militærkommission.

De fleste i partiets øverste ledelse har

tidligere arbejdet tæt sammen med

Xi Jinping og vist deres loyalitet over

for ham. Den øgede koncentration af

magten omkring Xi Jinping gør Kina

mindre forudsigeligt og øger risikoen

for, at Kina agerer på et mangelfuldt

beslutningsgrundlag.

Kommunistpartiet har under Xi Jinping

strammet grebet om staten og civil-

samfundet, og partiets tilstedeværelse

i private virksomheder er blevet styrket.

Samtidig bruger partiet i stigende grad

censur, overvågning og undertrykkelse

af kritiske røster til at sikre sin magt-

position. Det gælder navnlig i Xinjiang-

regionen, hvor undertrykkelsen og over-

vågningen er ekstrem.

Kina gør også en stor indsats for at kon-

trollere kinesere, der bor i udlandet, og

bruge dem til at fremme Kinas interesser.

Til den opgave bruger Kina både sine

efterretningstjenester og partiorganer.

Indsatsen kan true rettigheder for per-

soner med kinesisk baggrund bosat i

Danmark og andre lande. Kommunist-

partiet forsøger f.eks. at styre mange

organisationer for kinesere i udlandet,

herunder organisationer for studerende

og forskere. Kina opkøber også kinesisk-

sprogede medier og bruger sociale

medier til at fremme kommunistpartiets

fortælling.

Kina er på vej til at blive en teknologisk supermagt

Kina stræber efter at blive teknologisk og videnskabe-

ligt førende på både civile og militære områder. Siden

årtusindskiftet har Kina derfor øget investeringerne

i forskning og udvikling markant og er allerede blevet

verdensførende på en række, især nye, videnskabelige

områder, som Kina har udpeget som strategisk vigtige.

Kina er bl.a. langt fremme inden for grønne teknologier,

informations- og kommunikationsteknologi, kunstig

intelligens og kvanteteknologi.

Samtidig arbejder Kina målrettet på at gøre sig mere

uafhængigt af andre lande. Vestens hårde sanktioner

mod Rusland og Kina selv har kun forstærket dette

ønske. Derfor fokuserer Kina også i stigende grad på at

udvikle teknologier, som det lige nu importerer, eksem-

pelvis mikrochips. På langt sigt kan Kinas teknologiske

udvikling give landet store strategiske, økonomiske

og militære fordele og dermed gøre det vanskeligere

for vestlige lande at sætte dagsordenen.

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2023

KINA

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Forsvarets Efterretningstjenestes årlige efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN for 2023, fra forsvarsministeren

TEMA

OVERFØRSEL AF TEKNOLOGI UDGØR

EN TRUSSEL MOD VESTLIGE LANDE

Kina har en meget omfattende indsats for at kortlægge

og overføre udenlandsk teknologi. Denne indsats er

den største trussel mod danske og andre vestlige landes

universiteters og virksomheders viden og intellektuelle

ejendom. Samtidig indebærer forskningssamarbejde

med Kina også betydelige fordele.

Kina anvender en lang række midler til at overføre

teknologi, herunder forskningssamarbejde, talentpro-

grammer og investeringer i etablerede og nystartede

højteknologiske virksomheder. Dertil kommer ulovlige

midler som spionage, ikke mindst cyberspionage.

Ruslands militærindustrielle kompleks anvender i stor

udstrækning vestligt producerede komponenter. Det

ses i bl.a. drone- og missilsystemer. Sanktionerne imod

Rusland har gjort det vanskeligt at anskaffe alle nød-

vendige komponenter, og Ruslands indsats for at omgå

sanktionerne dækker ikke behovet tilstrækkeligt.

Rusland har derfor også fokus på at udvikle og øge egen-

produktionen af komponenter, som kan erstatte uden-

landsk teknologi. Her er industrispionage et vigtigt

middel, og danske virksomheder og vidensinstitutioner

er interessante mål.

Iran har en veludviklet infrastruktur til i hemmelighed

at importere komponenter fra andre lande, ligesom

Irans militærindustri i flere tilfælde har kopieret eller

efterlignet vestlig og russisk militærteknologi. Det er

sandsynligt, at Iran også vil kunne bistå Rusland med

erfaringer i sanktionsomgåelser og import af teknologi

til militær produktion.

Kina anvender en lang række

midler til at overføre teknologi,

herunder forskningssamarbejde,

talentprogrammer og investeringer

i etablerede og nystartede

højteknologiske virksomheder.

UDSYN

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Forsvarets Efterretningstjenestes årlige efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN for 2023, fra forsvarsministeren

METODER TIL OVERFØRSEL AF TEKNOLOGI

UDVEKSLING OG TIL-

TRÆKNING AF VIDEN-

SKABELIGE TALENTER

Lande som Kina, Rusland og Iran an-

vender alle udveksling af studerende

og forskere som en måde at overføre

viden. Der er især mange kinesiske

studerende og forskere i vestlige lande

og navnlig inden for naturvidenskabe-

lige og tekniske fag. Kina uddeler især

stipendier til studerende inden for stra-

tegisk prioriterede sektorer, og bl.a.

stipendier fra China Scholarship Council

indebærer et krav om, at de studerende

vender hjem til Kina. Kina bruger også

talentprogrammer til at tiltrække

forskere med både kinesisk og uden-

landsk baggrund.

CYBERSPIONAGE

Særligt Kina anvender cyberspionage

til at stjæle sensitive teknologiske

hemmeligheder. Eksempelvis har USA

anklaget den kinesiske stat for at stå

bag nogle af de cyberangreb, der i 2021

blev tilskrevet hackergruppen Hafnium.

I de angreb blev forskningsinstitutioner,

tænketanke, NGO’er og forsvarsindu-

strien i USA kompromitteret.

KINAS STRATEGI FOR

CIVIL-MILITÆR FUSION

SKABER YDERLIGERE

RISICI

Kina har en strategi for civil-militær

fusion, som især sigter mod, at militæret

kan udnytte civile videnskabelige og

teknologiske fremskridt. Det betyder,

at eksempelvis forskningssamarbejde

med Kina og kinesiske investeringer

kan ende med at bidrage til Kinas mili-

tærteknologiske udvikling.

FORSKNINGS-

SAMARBEJDE

Kina ser forskningssamarbejde som

et vigtigt middel til overførsel af viden.

Derfor deltager Kina aktivt i en lang

række forskningsprojekter, herunder

megaprojekter som fusionsenergipro-

jektet International Thermonuclear

Experimental Reactor (ITER) og kerne-

fysikprojektet Large Hadron Collider

(LHC).

INVESTERINGER

I ETABLEREDE

OG NYSTARTEDE

VIRKSOMHEDER

Især Kina anvender investeringer stra-

tegisk til at tilegne sig teknologi og viden,

særligt inden for strategisk prioriterede

sektorer. Via udenlandske investeringer

kan fremmede stater også tilegne sig

teknologi og viden, som ellers er under-

lagt f.eks. sanktioner eller eksport-

kontrol. Der er tegn på, at Kina i stigende

grad vender blikket mod opstartsvirk-

somheder, hvor screeningen med

investeringer er mindre omfattende.

KRAV TIL UDENLAND-

SKE VIRKSOMHEDER

OM OVERFØRSEL AF

TEKNOLOGI

Det vigtigste middel til overførsel af

teknologi til Kina har historisk været,

at udenlandske virksomheder skulle

indgå i et joint venture med kinesiske

partnere for at få lov til at investere

i Kina. Med tiden er det dog blevet

mindre vigtigt.

MENNESKELIGE

KILDER

Overførsel af viden og teknologi sker

også via klassisk spionage, hvor eksem-

pelvis ansatte i virksomheder og på

universiteter hjælper andre landes

efterretningstjenester med at stjæle

viden, der kan bruges til at opbygge

forskningsmiljøer og industrier.

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2023

KINA

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Forsvarets Efterretningstjenestes årlige efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN for 2023, fra forsvarsministeren

TERROR,

USTABILITET

OG MIGRATION

EUROPAS KONFLIKTFYLDTE

NABOREGIONER

Krigen mellem Israel og Hamas har på ny vist, at uløste konflikter i Europas nærområde kan

eskalere hastigt og skabe omfattende regional ustabilitet. Dybe strukturelle problemer

i Mellemøsten og Afrika vil også fremadrettet give anledning til konflikter og humanitære

kriser, som skaber øget grobund for terror og migration. Terrortruslen mod flere europæiske

lande, herunder Danmark og danske interesser i udlandet, er desuden øget som konse-

kvens af koranafbrændingerne. Samtidig er verdensordenen under forandring, og regionale

magter som Tyrkiet, Saudi-Arabien og Iran får større manøvrerum. Europas svækkede

rolle i Mellemøsten og Afrika giver også Kina og Rusland muligheder for at øge deres ind-

flydelse i regionerne.

UDSYN

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Forsvarets Efterretningstjenestes årlige efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN for 2023, fra forsvarsministeren

Israels missilforsvarssystem nedskyder raketter

affyret af Hamas-bevægelsen i Gaza.

Anas Baba/AFP/Ritzau Scanpix

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2023

TERROR, USTABILITET OG MIGRATION

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Forsvarets Efterretningstjenestes årlige efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN for 2023, fra forsvarsministeren

Uløste konflikter og strukturelle problemer

skaber fortsat ustabilitet

Hamas-bevægelsens terrorangreb i Israel den 7. oktober

2023 og Israels massive militære modsvar er et tydeligt

eksempel på, hvordan uløste konflikter i Europas nær-

område kan eskalere hurtigt og skabe omfattende

ustabilitet. Israels militære modsvar forårsager vrede

mange steder i Mellemøsten, og der er en udbredt op-

fattelse af, at Vesten entydigt støtter Israel i denne

konflikt. En langvarig israelsk militær kampagne og

tilstedeværelse i Gaza sammenholdt med en generel

vrede mod Vesten vil skærpe truslen mod vestlige,

herunder danske, interesser i regionen. Dette gælder

trusler fra terrorgrupper, men også civile uroligheder

som stormløb og væbnede angreb på diplomatiske

repræsentationer og virksomheder vil kunne finde

sted. Den tidligere inddæmmede Israel-Palæstina-

konflikt har potentiale til at sprede sig i regionen.

Europa vil i de kommende år skulle håndtere konse-

kvenserne af krigen og de mange forbundne konflikter

i sit nærområde. Eksempelvis kan Syrien på ny blive

centrum for intensiverede kamphandlinger. Foruden

Rusland og Tyrkiet konkurrerer Iran og USA fortsat

om indflydelse i landet, ligesom Israel hyppigt ud-

fører luftangreb i Syrien mod militser med tilknytning

til Iran. Tærsklen for anvendelsen af militær magt

i Syrien er i forvejen lav, og de øgede regionale

spændinger, som udspringer af krigen mellem Israel

og Hamas, gør det krigsramte land til en oplagt arena

for øget eskalation.

Den uløste konflikt i Syrien har særlig betydning for

terrortruslen, da den giver Islamisk Stat og andre

terrororganisationer mulighed for at fastholde fod-

fæstet i landets randområder. Kontraterrorindsatsen

svækkes af modstridende interesser blandt konfliktens

eksterne parter, manglen på koordination og fraværet

af statslig autoritet. Islamisk Stat vil også i de kommende

år udnytte den skrøbelige sikkerhedssituation i Syrien

til at bevare sit manøvrerum og understøtte terror-

angreb uden for landet, herunder i Vesten.

Lande som Libanon, Irak og Libyen vil også være dybt

prægede af indre splittelser, vold og økonomisk krise.

Det skaber gode betingelser for både terrororgani-

sationer og militser, som udhuler staternes autoritet

indefra og forringer deres evne til at forvalte magten.

Særligt i Libanon har Hizbollah-militsens betydelige

magt potentialet til at trække landet ind i en ny konflikt

med Israel.

I Afrika er ustabilitet ligeledes blevet et grundvilkår, og

følgevirkningerne af såvel krigen i Ukraine som corona-

pandemien og klimaforandringerne har ramt skrøbelige

stater uforholdsmæssigt hårdt. Dermed forstærkes de

allerede omfattende strukturelle problemer, som også

fremadrettet vil være en afgørende drivkraft for terror,

migration og andre sikkerhedspolitiske udfordringer.

Stigende fødevareusikkerhed og vandmangel, udbredt

tørke, høj inflation og stor ungdomsarbejdsløshed ud-

gør problemer på tværs af regionerne. Dertil kommer,

at høje energi- og fødevarepriser, omfattende korruption

og dårlig regeringsførelse udhuler de skrøbelige staters

evne til at levere serviceydelser til deres befolkninger.

De faktorer, som får folk til at søge mod et bedre liv

i andre lande, eksisterer dermed stadig. Det betyder,

at migrationspresset mod Europa vil forblive højt.

Årsagerne til opstandene i Mellemøsten og Nordafrika

i 2011, herunder dårlige livsvilkår og undertrykkelse,

består og er i visse tilfælde endda blevet forværret.

Der er derfor risiko for tilbagevendende politisk og so-

cial ustabilitet. Samtidig er mange autokratiske regimer

blevet styrket og har stadig bedre muligheder for at

undertrykke sociale og politiske bevægelser. Årsagen

er bl.a., at regimer erhverver sig nye overvågningstek-

nologier og har evnen til at blokere sociale medieplat-

forme. Det begrænser evnen til at mobilisere større

folkelige opstande. Færre vestlige krav om at overholde

basale menneskerettigheder vil desuden føre til, at

regimerne får friere rammer til at undertrykke opposi-

tionsgrupper og politiske aktivister.

Konflikten i Sudan og serien af statskup i Mali, Burkina

Faso og Niger i Sahel-regionen viser, at politiske og

sociale omvæltninger på det afrikanske kontinent også

kan opstå med ganske kort varsel. Ustabiliteten, som

præger en lang række afrikanske stater, er forårsaget

af en kombination af vand- og fødevaremangel, dårlig

regeringsførelse, lavt uddannelsesniveau, manglende

infrastruktur, dyb gæld og få udenlandske investeringer.

Klimaforandringer og ørkendannelse vil i fremtiden kun

forstærke disse problemer.

UDSYN

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Forsvarets Efterretningstjenestes årlige efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN for 2023, fra forsvarsministeren

Regionale magter får større manøvrerum

Verdensordenen er under forandring, og vestlig politisk

og økonomisk indflydelse er under pres. Det er en

afgørende drivkraft for, at regionale magter i Europas

sydlige naboregioner som Tyrkiet, Saudi-Arabien og

Iran får større strategisk betydning og indflydelse.

Beslutningen om at udvide BRIKS-samarbejdet med

bl.a. Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater, Iran

og Egypten viser, at regionale magter i Mellemøsten

aktivt ønsker at udbrede deres diplomatiske forbindel-

ser, handelsrelationer og sikkerhedspartnerskaber.

Derved forsøger de at øge deres uafhængighed og flek-

sibilitet i en usikker og foranderlig verden. Regionale

magter har allerede viljen og evnen til at påvirke deres

umiddelbare nærområde politisk, økonomisk og sikker-

hedsmæssigt. Samtidig ønsker landene, trods uenig-

heder på en række områder, i stigende grad at bidrage

til at forme den globale udvikling og de internationale

institutioner på en måde, så de i højere grad tjener til

landenes egen fordel.

I Mellemøsten og Nordafrika gentænker regionale

magter såsom Tyrkiet, Saudi-Arabien og Iran i disse

år deres indbyrdes, og ofte konfliktfyldte, forhold.

Det skyldes bl.a., at USA’s fokus på den strategiske

konkurrence med Kina har formindsket USA’s tradi-

tionelle rolle som sikkerhedsgarant i regionerne. Det

har eksempelvis medført, at flere Golfstater afsøger

nye måder at sikre deres indflydelse og interesser

på, herunder gennem genoptagelsen af diplomatiske

forbindelser til stater såsom Iran og Syrien.

Det øgede regionale fokus på diplomati indebærer

også, at staters støtte til folkelige bevægelser og oppo-

sitionsgrupper i andre lande er aftaget. Det bidrager

til stabilitet, men styrker samtidig de autokratiske ten-

denser i regionerne. Selv om processen er skrøbelig,

er de regionale magter aktivt engagerede i at forme og

definere de nye regionale spilleregler, som skal øge

deres muligheder for at fremtidssikre og øge deres ind-

flydelse både i og uden for deres eget nærområde.

Dermed stiger risikoen for, at Europa vil få sværere ved

at gøre sin indflydelse gældende i forholdene til de mere

selvhævdende og indflydelsesrige regionale magter.

HVIS

REGIONALE MAGTER I MELLEMØSTEN

IGEN KOMMER PÅ KONFRONTATIONSKURS

På trods af det øgede fokus på diplomati er den vold-

somme optrapning af den israelsk-palæstinensiske

konflikt i efteråret 2023 en påmindelse om, at de regio-

nale spændinger i Mellemøsten igen kan stige med

meget kort varsel. Hvis konfliktniveauet mellem regio-

nale magter såsom Iran, Tyrkiet og Saudi-Arabien på

ny intensiveres, øges også sandsynligheden for, at nye

stedfortræderkrige bryder ud i allerede skrøbelige

eller konfliktramte stater, hvor regionale magter har

konkurrerende interesser.

Risikoen for udbruddet af væbnede konflikter mellem

stater vil stige, og det samme vil hyppigheden af

afgrænsede, men effektfulde, angreb mod strategiske

mål såsom olieinfrastruktur og skibstrafik.

Det kan eksempelvis få store konsekvenser for energi-

sikkerheden og skibsfarten i farvandene omkring Den

Arabiske Halvø.

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2023

TERROR, USTABILITET OG MIGRATION

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Forsvarets Efterretningstjenestes årlige efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN for 2023, fra forsvarsministeren

Eksempelvis omsætter Tyrkiet sin stigende geopolitiske

relevans til øget indflydelse. Landet er en central part-

ner for EU og et vitalt medlem af NATO. Desuden har

dets strategiske orientering stor betydning for Europas

kerneinteresser. Krigen i Ukraine har kun styrket Tyrkiets

betydning i kraft af landets placering mellem Middel-

havet, Sortehavet, Europa og Mellemøsten. Tyrkiet vil

bruge denne gunstige position til at øge landets rolle

som en uafhængig regional magtfaktor. Tyrkiets ambi-

tioner kommer bl.a. til udtryk gennem landets forsøg

på at styrke sin rolle som en foretrukken mægler i

internationale konflikter, herunder krigen i Ukraine.

Samtidig vil en række interessekonflikter give anledning

til fortsatte spændinger i Tyrkiets forhold til vestlige

partnere. Eksempelvis vil Tyrkiets grænsekrav i det øst-

lige Middelhav samt EU’s kritik af retstilstanden i Tyrkiet

udgøre hindringer for en forbedring af forholdet til EU.

Yderligere vil Tyrkiets tætte politiske, energimæssige

og økonomiske bånd til Rusland også fremadrettet give

anledning til uoverensstemmelser i forholdet til USA og

øvrige NATO-lande. Det samme gælder Tyrkiets kamp

mod den vestligt støttede kurdiske YPG-milits i Syrien,

som efter Tyrkiets opfattelse er identisk med terror-

bevægelsen PKK.

Ligeledes har Saudi-Arabien udviklet sig til en tonean-

givende magtfaktor, som i stigende grad forfølger sine

interesser med begrænset hensyn til gamle alliance-

forhold. Saudi-Arabien har målrettet søgt at gøre sig til

partner med både Kina, Rusland og Vesten for at øge

sin strategiske selvstændighed.

Saudi-Arabien er dybt engageret i flere forsøg på at

nedtrappe konfliktniveauet i Mellemøsten, da fortsat

regional ustabilitet vil være skadelig for evnen til at

tiltrække udenlandske investeringer til landet. Eksem-

pelvis indgik Saudi-Arabien i marts 2023 en normali-

seringsaftale med Iran under kinesisk mægling. Denne

aftale kan muligvis danne grundlag for en fredsaftale

mellem Saudi-Arabien og den iransk støttede Houthi-

bevægelse, også kendt som Ansarallah, i Yemen. Saudi-

Arabien har derigennem givet Kina politisk medansvar

for at bidrage til at sikre den regionale stabilitet.

Saudi-Arabiens omfattende sociale og økonomiske

reformprogram Saudi Vision 2030 skal tiltrække inter-

nationale selskaber og investeringer i teknologier og

bistå overgangen fra fossile brændstoffer til grøn energi.

Irans forhold til Vesten bliver stadig mere anspændt.

Det skyldes bl.a. landets rolle i konflikten mellem Israel

og Hamas og andre iransk støttede grupper, Irans

militære støtte til Ruslands krig i Ukraine, krænkelser

af menneskerettigheder og fortsatte brud på den

nukleare aftale. For at modvirke konsekvenserne af

det anspændte forhold søger Iran derfor at udbygge

og styrke sine internationale og regionale relationer.

Iran og Israel fører en skyggekrig, som kan eskalere

med kort varsel. Spændingerne er blevet betydeligt

skærpet som følge af krigen mellem Israel og Hamas,

og en yderligere eskalation vil få store konsekvenser

for den regionale stabilitet. Iran udbygger sin evne til at

operere militært i hele regionen, herunder igennem sin

støtte til Hamas-bevægelsen i Gaza, Hizbollah i Libanon,

shiitiske militser i Irak og Houthi-bevægelsen i Yemen.

Samtidig skal Iran afveje en yderligere optrapning

mod konsekvenserne for landets politiske ambitioner

i regionen.

Der er ingen tegn på, at en ny nuklear aftale mellem Iran

og USA er nært forestående. Iran forsøger i mellem-

tiden at gøre sig uafhængigt af, om en ny nuklear aftale

kommer i stand, ved at udbygge sit politiske fodfæste

i regionen og opnå medlemskab af internationale sam-

menslutninger som BRIKS. Samtidig fortsætter Iran

med at opbygge lagre af beriget uran, der kan bruges til

at fremstille kernesprænghoveder. Irans øverste leders

religiøse forbud mod udviklingen af kernevåben er dog

stadig gældende, og Iran har hidtil alene anvendt ud-

viklingen af det nukleare program som et forhandlings-

kort i forhold til USA.

UDSYN

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Forsvarets Efterretningstjenestes årlige efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN for 2023, fra forsvarsministeren

SKYGGEKRIGEN MELLEM ISRAEL OG IRAN HAR I DE SENESTE

ÅR UDSPILLET SIG I STORE DELE AF MELLEMØSTEN

Sandsynlige iranske

forsøg på at dræbe

israelske statsborg-

ere i bl.a. Georgien,

Tyrkiet og Cypern.

Israel gennemfører

hyppigt luftangreb

mod iranske mål i

Syrien, herunder mod

militær infrastruktur

og våbensystemer.

Sandsynlige israelske

attentater mod

iranske atomforskere

og officerer fra

Revolutionsgarden.

IR A N

ISRAEL

Iransk økonomisk

og militær støtte til

Palæstinensisk Isla-

misk Jihad og Hamas-

bevægelsen i Gaza

samt betydelig iransk

militær støtte til

Libanesisk Hizbollah.

Sandsynlige iranske

cyberangreb mod kri-

tisk infrastruktur og

virksomheder i Israel.

Angreb og sabotage

mod iranske militære

produktionsanlæg og

nukleare faciliteter.

I Yemen udfører

Houthi- bevægelsen

drone- og missil-

angreb mod Israel til

støtte for Hamas.

Iranske drone-

angreb mod israelske

fragtskibe ud for

Den Arabiske Halvø.

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2023

TERROR, USTABILITET OG MIGRATION

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Forsvarets Efterretningstjenestes årlige efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN for 2023, fra forsvarsministeren

ØGET STORMAGTSKONKURRENCE I

EUROPAS SYDLIGE NABOREGIONER

Vestens indflydelse svækkes, imens den strategiske

betydning af Europas sydlige naboregioner stiger

Krigen i Ukraine har blotlagt, at Vestens evne til at

vinde opbakning til sine mærkesager i Europas sydlige

naboregioner er svækket. Det skyldes bl.a., at mange

mellemøstlige og afrikanske lande oplever, at deres

problemer ofte er blevet overhørt og underprioriteret,

og at Europa i det seneste årti har forfulgt snævre egen-

interesser, såsom terrorbekæmpelse og begrænsning

af migration. Kolonifortiden og opfattelsen af, at Vesten

vender det blinde øje til strukturelle udfordringer, kriser

og konflikter, gør det sværere for Europa at vedligeholde

og opbygge nye partnerskaber med landene.

Eksempelvis viser serien af statskup i Sahel-regionen,

at anti-vestlige strømninger hurtigt kan sprede sig geo-

grafisk og på kort tid medføre en markant svækkelse

af Europas indflydelse i dets nærområde. Der er en

betydelig risiko for, at svækkede partnerskaber med

lande i Nord- og Vestafrika fremadrettet vil gøre det

sværere for Europa at begrænse migration, bekæmpe

terror og fremme de demokratiske vilkår i regionerne.

Også en lang række mindre indflydelsesrige lande i

Mellemøsten og Afrika søger i stigende grad mod sam-

arbejdsfora såsom BRIKS og Shanghai Cooperation

Organisation, som Kina står i spidsen for. Det er et ud-

tryk for, at der er et udbredt ønske om at ændre ramme-

betingelserne for at kunne forfølge egne og andre inter-

esser end dem, der bliver prioriteret i Vesten. Landene

ønsker øget strategisk autonomi, ligesom de i stigende

omfang også bruger deres samlede vægt til at forsøge

at forme det internationale system og dets institutioner.

Udviklingen skaber nye muligheder for Kina og Rusland,

som får øget manøvrerum i Europas sydlige nabore-

gioner og udfordrer Europas evne til at sikre sine stra-

tegiske interesser. Motiverne for at indgå strategiske

partnerskaber med disse stormagter varierer fra land

til land, men udsigten til at optage statslige lån uden

krav om demokratiske reformer, modtage støtte til

udbygningen af kritisk infrastruktur og indgå nye sikker-

hedspartnerskaber, der kan beskytte et svagt og auto-

kratisk styre, er gennemgående motiver. For lande i

Europas sydlige naboregioner kan partnerskaberne

med Kina og Rusland dermed bruges som modvægt til

vestlig dominans og kan eksempelvis også bidrage til

at skærme landene mod internationale sanktioner.

RUSLAND VIL MODVIRKE

VESTENS INDFLYDELSE

I MELLEMØSTEN OG

AFRIKA

Rusland har siden invasionen

af Ukraine været meget aktiv

for at udbygge sine relationer til

stater i Mellemøsten og Afrika.

Rusland har imidlertid be-

grænsede økonomiske res-

sourcer til at kunne understøtte

sit engagement i regionerne.

Det er derfor usandsynligt, at

Rusland vil kunne opbygge

omfattende samarbejder og

alliancer med lande i Mellem-

østen og Afrika ud over de

eksisterende partnerskaber

med eksempelvis Syrien og

Iran. Rusland vil i stedet bruge

sine forbindelser til landene til

at modvirke de vestlige landes

forsøg på at isolere Rusland

politisk og økonomisk. Rusland

vil også præsentere sig som

en ledende magt, der, sammen

med Kina, kan samle ikke-

vestlige lande i en global anti-

vestlig koalition.

På det afrikanske kontinent

udnytter Rusland, at en række

svage regeringer har behov for

militær og diplomatisk støtte.

Rusland gennemfører også

påvirkningskampagner, der

har til formål at udnytte anti-

vestlige strømninger i tidligere

europæiske kolonier som et

led i Ruslands ambition om

at svække bl.a. Europas ind-

flydelse i Afrika.

UDSYN

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Forsvarets Efterretningstjenestes årlige efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN for 2023, fra forsvarsministeren

SYRIEN

Syrien er afgørende for

Ruslands militære tilstede-

værelse i regionen, og landet

er centrum for Ruslands,

USA’s og de regionale mag-

ters strategiske konkurrence

i regionen.

IR AN/SAUDI -AR ABIEN

Kinas mægling mellem Iran

og Saudi-Arabien bunder

i et ønske om at styrke Kinas

energisikkerhed og finde nye

partnere i den globale konkur-

rence med USA og Vesten.

KINA ER BLEVET EN

MAGTFAKTOR I MELLEM-

ØSTEN OG AFRIKA

Kinas engagement i Mellem-

østen og Afrika er primært

drevet af behovet for råstoffer

og fossil energi. Dette domi-

nerer Kinas investeringer i

regionerne og betyder, at Kina,

til forskel fra Rusland, har en

fælles interesse med Vesten

i regionernes politiske og øko-

nomiske stabilitet.

Kina har et stigende økono-

misk, militært og politisk en-

gagement i Afrika og har posi-

tioneret sig som et troværdigt

alternativ til Vesten. Selv om

Kinas investeringer har stag-

neret siden 2018, investerer

Kina fortsat betydeligt i Afrika.

Kina arbejder også på at

knytte tættere politiske bånd

til afrikanske stater for at øge

sit støttegrundlag i interna-

tionale organisationer, f.eks.

FN. Kina satser på øget sam-

handel og på at udnytte de øko-

nomiske muligheder i Afrika,

som den voksende befolkning

og middelklasse giver.

Kina er en stor bidragsyder til

FN’s fredsbevarende styrker

i Afrika. Kina er særligt interes-

seret i at sende styrkebidrag

til lande med store forekomster

af naturressourcer, og hvor

Kina også har investeret.

SAHEL- L ANDENE

Rusland har med sin støtte til

kupmagere i Sahel-regionen

haft held med at svække de

vestlige landes indflydelse.

Rusland forsøger gennem pri-

vate militære virksomheder

at øge sin indflydelse og få ad-

gang til lokale mineindustrier

og militær infrastruktur i

området.

GOLFEN

Rusland forsøger at fastholde

arabiske staters relative

neutralitet i forhold til krigen

i Ukraine. Rusland vil forsøge

at opretholde høje energi-

priser gennem koordination

med OPEC-landene.

DR CONGO

Kina har eksempelvis ydet

store lån og foretaget massive

investeringer i DR Congo mod

at få øget adgang til landets

store forekomster af eksem-

pelvis kobber og kobolt.

Disse metaller er vigtige i

den grønne omstilling og nye

teknologier.

DJIBOUTI

Kina har en militærbase

i Djibouti ud til Det Røde Hav,

og Kina overvejer sandsyn-

ligvis mulighederne for at

etablere flere militærbaser

i Afrika, også ud mod

Atlanterhavet.

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2023

TERROR, USTABILITET OG MIGRATION

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Forsvarets Efterretningstjenestes årlige efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN for 2023, fra forsvarsministeren

TEMA

TERROR

Koranafbrændinger har skærpet terrortruslen

Koranafbrændingssagerne i 2023 har øget terrortruslen

mod flere europæiske lande, herunder Danmark og

danske interesser i udlandet.

Både Islamisk Stat og al-Qaida har i deres propaganda

opfordret deres sympatisører til at foretage hævnangreb

for koranafbrændinger i bl.a. Sverige og Danmark. Det

er desuden meget sandsynligt, at Islamisk Stat i 2023

planlagde hævnangreb mod mål i Europa.

Den største terrortrussel mod Europa kommer netop

stadig fra enkeltpersoner og mindre grupper af militante

islamister i og nær Europa, der lader sig inspirere af

militant islamistisk propaganda. Det er meget sandsyn-

ligt, at gerningsmanden bag terrorangrebet, som dræbte

to svenskere i Bruxelles den 16. oktober 2023, var moti-

veret af et ønske om at hævne koranafbrændingerne.

Optrapningen af konflikten i Gaza som følge af Hamas’

terrorangreb på Israel den 7. oktober 2023 har ført

til målrettede trusler mod Europa i Islamisk Stats og

al-Qaidas propaganda. Det har også medvirket til at

skærpe terrortruslen.

Som følge af koranafbrændingerne vil Skandinavien,

særligt Sverige og Danmark, sandsynligvis på langt

sigt, dvs. i et tiårigt perspektiv, være en fast del af den

militante islamistiske propaganda rettet mod Vesten.

Islamisk Stats og al-Qaidas evne til at udføre store

koordinerede terrorangreb i Europa er dog sandsynlig-

vis meget begrænset. Det skyldes bl.a. den internatio-

nale indsats mod terror, som lægger et løbende pres

på terrorgrupper- og netværk i og uden for Vesten.

Ifølge Europol udførte militante islamister og højreeks-

tremister kun fire terrorangreb i EU i 2022, mens dob-

belt så mange blev forhindret. Antallet af gennemførte

angreb har været faldende siden midten af 2010’erne.

Politiske stridspunkter vil fortsat afgøre

terroristers valg af mål

Krænkelsessager, identitetspolitik og migrationspolitik

vil stadig være vigtige for, hvilke mål terrorister udpeger.

Bølger af terrortrusler kan opstå hurtigt. Den hurtige

spredning af nyheder via sociale medier gør, at terror-

ister både i og uden for Europa hurtigere bliver opmærk-

somme på krænkelser og mål, som de ser en fordel

i at ramme.

Krænkelsessager vil være en drivkraft i at forme terror-

gruppers angrebsplanlægning, propaganda og rekrut-

teringsgrundlag i de kommende år. Det gælder især

sager, som grupperne vurderer vil mobilisere et stort

antal sympatisører. Islamisk Stat og al-Qaida er i stand

til at reagere hurtigt på mediebegivenheder og historier

og målrette propaganda og trusler.

Koranafbrændingerne viste, hvordan sådanne hænd-

elser kan få terrorgrupper til at udpege nationer som

”krænkere af islam”. Hvis det sker igen, vil det med kort

varsel kunne skærpe terrortruslen.

LGBTQ+-miljøer fylder meget i den ekstremistiske

propaganda, og i Vesten udgør de mål for terrorangreb

fra både højreekstremister og militante islamister.

I oktober 2022 blev to personer dræbt i et angreb på

en LGBTQ+-bar i Bratislava i Slovakiet. Gerningsmandens

højreekstremistiske manifest, der blev delt på inter-

nettet kort før angrebet, udtrykte både homofobiske

og antisemitiske holdninger. I juni 2023 afværgede

østrigske myndigheder et angreb på en Pride-parade

i Wien. Angrebet var planlagt af en gruppe Islamisk

Stat-sympatisører.

Foruden religiøse minoriteter og LGBTQ+-miljøer er

etniske minoriteter en del af fjendebilledet for højre-

ekstremister. Højreekstremister ser modstand mod

indvandring til vestlige lande ud fra en ekstrem og natio-

nalistisk verdensanskuelse, der i yderste konsekvens

retfærdiggør brugen af vold.

UDSYN

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Forsvarets Efterretningstjenestes årlige efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN for 2023, fra forsvarsministeren

VURDERING AF TERROR-

TRUSLEN MOD DANMARK

Terrortruslen mod Danmark og danske

interesser i udlandet bliver vurderet i Cen-

ter for Terroranalyses (CTA’s) udgivelse

Vurdering af terrortruslen mod Danmark.

I den seneste vurdering fra 2023 skriver

CTA, at terrortruslen mod Danmark er i

niveauet

ALVORLIG.

Transnationale

militante islamistiske grupper har stadig

til hensigt at begå terrorangreb i Vesten

trods svækkelsen af gruppernes kapacitet

til at udgøre en trussel mod Vesten, her-

under Danmark. Derudover vurderer CTA,

at militant islamistisk propaganda kan

inspirere personer i Danmark til handling.

CTA vurderer også, at terrortruslen

fra højreekstremister mod Danmark er

i niveauet

GENEREL.

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

kan findes på

pet.dk/publikationer

Etablerede terrorgrupper spiller en afgørende rolle

for terrortruslen

Selv om den mest akutte terrortrussel stadig kommer

fra enkeltpersoner eller små sympatisør-netværk,

spiller mere organiserede terrorgrupper stadig en vigtig

rolle i at drive terrortruslen mod Europa og europæiske

interesser i udlandet.

Islamisk Stat har i 2023 mistet en række højtplacerede

ledere. Alligevel har gruppen vist sig i stand til at under-

støtte og målrette angreb og angrebsforsøg på tværs

af sin globale organisation. Islamisk Stat har i de seneste

år forsøgt at etablere en formel struktur, som har til for-

mål at styre, rådgive og understøtte dens undergrupper

uden for Syrien og Irak. I løbet af de seneste år har

Islamisk Stat formået at fordele ressourcer på tværs

af organisationen bl.a. til at planlægge angreb.

Islamisk Stat og al-Qaida vil også søge andre former for

støtte fra deres sympatisørnetværk i bl.a. Europa, f.eks.

til at udarbejde propaganda. Antallet af anholdelser

i forbindelse med terrorsager har ifølge Europol været

konstant de seneste år. Anholdelserne skyldes i stig-

ende grad støtte til f.eks. Islamisk Stat frem for egentlig

terrorplanlægning.

Højreekstremister i Vesten opsøger ligesom militante

islamister onlinefællesskaber på tværs af grænser, da

det er nemmere at finde meningsfæller globalt end lokalt.

Dermed kan selve overbevisningen om en ideologi eller

konspirationsteori være et vigtigere grundlag for fælles-

skab end nationale fællestræk såsom sprog og kultur.

Krænkelsessager vil

være en drivkraft i at forme

terrorgruppers angrebs-

planlægning, propaganda

og rekrutteringsgrundlag

i de kommende år.

Samtidig forener højreekstremister sig stadig i fysiske

grupperinger. Der har dog i de seneste år ikke været

gennemført angreb i Vesten organiseret af fysiske højre-

ekstremistiske grupperinger. Omvendt har nogle af de

enkeltpersoner, der har gennemført angreb, haft en

forudgående eller perifer tilknytning til en fysisk grup-

pering. Fysiske højreekstremistiske grupperinger spiller

stadig en rolle i radikaliseringen af enkeltpersoner og

spredningen af propaganda, ligesom de danner grund-

lag for netværk og personlige relationer.

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2023

TERROR, USTABILITET OG MIGRATION

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Forsvarets Efterretningstjenestes årlige efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN for 2023, fra forsvarsministeren

Terrorister kan udnytte teknologiske udviklinger

Adgangen til propaganda, manifester, bombemanualer

m.m. på internettet vil også fremover være afgørende

for de radikale miljøer. De seneste års øgede regulering

af populære sociale medieplatforme har gjort det

sværere at bruge platformene til at danne ekstremis-

tiske grupper og sprede propaganda.

Jagten på digitale frirum, hvor ekstremister kan hente

inspiration og interagere, har medført et skift til mindre

kendte platforme, der ikke regulerer indhold i samme

omfang som gængse medieplatforme.

Den ringe tilgængelighed af skydevåben i Europa har

tvunget terrorister til at finde andre måder at angribe på.

I flere år er mere simple virkemidler såsom knive og

køretøjer blevet brugt.

Det er muligt, at teknologisk udvikling, eksempelvis

inden for 3D-printning, droneteknologi og hjemmelavede

våben, i højere grad i de kommende år vil give terror-

ister adgang til mere dødbringende metoder.

I Afrika vil Islamisk Stat- og al-Qaida-relaterede terror-

grupper fortsat udnytte frirummene i periferien af

skrøbelige stater til at skabe ustabilitet og forsøge at

indføre en grad af lokal kontrol. Dette gør sig særligt

gældende i Sahel-regionen i Vestafrika. Islamisk Stat-

undergrupperne i Nigeria, Mali og DR Congo har i løbet

af det seneste år øget deres aktiviteter. Det er dog

mindre sandsynligt, at dette vil lede til en større terror-

trussel mod Europa og Danmark i de kommende år.

I det nordøstlige Syrien vil de omkring 10.000 Islamisk

Stat-fanger samt titusindvis af sympatisører og på-

rørende i kurdisk-kontrollerede fængsler og lejre fortsat

have potentiale til at skabe ustabilitet i regionen. Frem-

tiden for den amerikanske tilstedeværelse i området,

som er kritisk for sikkerheden omkring fangerne, er

stadig usikker. Herudover er det sandsynligt, at Islamisk

Stat fortsat betragter befrielsen af krigere og deres

familier som afgørende for, at gruppen kan genvinde

sin tidligere styrke. Det er sandsynligt, at Islamisk Stat

fortsat planlægger angreb på fængsler og lejre for at

opnå dette.

Højreekstremister fra flere lande i Europa har deltaget

i krigen i Ukraine på begge sider, om end i et begrænset

omfang. Det er muligt, at adgangen til transnationale

netværk og relationer på tværs af højreekstremistiske

grupperinger vil øge de tilrejsende højreekstremisters

radikalisering. Adgangen til og brugen af våben i en

krigszone kan på samme vis øge voldsparatheden hos

højreekstremister efter deres hjemkomst.

I Afrika vil Islamisk Stat- og

al-Qaida-relaterede terror-

grupper fortsat udnytte

frirummene i periferien af

skrøbelige stater til at skabe

ustabilitet.

Krig og konflikt i Europas nærområder øger

terrortruslen

Lokale konflikter vil også i fremtiden være en vigtig

drivkraft for terrortruslen. Konflikterne skaber forhold,

der gør det muligt for ekstreme grupper at opbygge

kapaciteter til at gennemføre eller understøtte terror-

angreb. Det gælder eksempelvis øget operativt frirum

og muligheden for, at en regional stormagtskonflikt

kan hæmme indsatsen mod terrorgrupper som al-Qaida

og Islamisk Stat.

Islamisk Stats undergruppe i Afghanistan, ISKP, udnyt-

tede særligt i slutningen af 2022 Talibans manglende

evne til at kontrollere landet til at gennemføre en række

terrorangreb i Afghanistan, Pakistan og Iran. Formålet

med angrebene var sandsynligvis at undergrave Talibans

forsøg på at række ud til internationale partnere.

I 2023 slog belgiske, nederlandske og tyske myndig-

heder til mod et netværk af centralasiatiske Islamisk

Stat-sympatisører, der havde kontakt til ISKP. ISKP har

udvidet sin propaganda markant og producerer pro-

paganda på flere forskellige sprog. Det har sandsynlig-

vis øget gruppens rekruttering blandt centralasiatiske

befolkningsgrupper.

UDSYN

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Forsvarets Efterretningstjenestes årlige efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN for 2023, fra forsvarsministeren

KRÆNKELSESSAGER ER EN DRIVKRAFT

FOR TERRORTRUSLEN

Terrorgrupper udnytter de statslige og folkelige reaktioner

på krænkelsessager og peger på vold som det eneste gyldige

modsvar. Billeder og videoer af krænkelseshandlingerne

bliver faste dele af gruppernes propaganda og er med til at

fastholde bestemte lande i terroristers søgelys.

ÆN

FBR

DINGER

PÅ

ÆN

OPFA

TTE

tis

ør

æg

nin

DTRY

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2023

TERROR, USTABILITET OG MIGRATION

SØ

rut

ins

pir

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Forsvarets Efterretningstjenestes årlige efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN for 2023, fra forsvarsministeren

MIGRANTER OVER MIDDELHAVET I 2023

Antallet af migranter og flygtninge over Middelhavet fra 1. januar til

12. november 2023. I alt kom der 230.060 migranter eller flygtninge

over havet og 6.313 via landjorden til Europa i perioden.

Kilde: Operational Data Portal, UNHCR.

Tal fra 12. november 2023

146.504

ITA LIE N

46.012

S PA NIE N

GR Æ K E N L A N D

38.448

T Y RKIE T

M A LTA

TU N ES IE N

M A ROK KO

315

CY PE RN

5.094

A LGE RIE T

LIBY E N

EGY P TE N

ASYLANSØGNINGER I EU+*

Det årlige antal af migranter og flygtninge, der er ankommet til Europa

1.500.000

Januar-juni

Juli-december

1.200.000

900.000

600.000

300.000

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

Kilde: EU’s Asylagentur (EUAA)

* EU+ refererer til de 27 EU-medlemsstater plus Norge og Schweiz.

UDSYN

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Forsvarets Efterretningstjenestes årlige efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN for 2023, fra forsvarsministeren

TEMA

MIGRATION

Antallet af migranter på verdensplan er stigende, og

der har aldrig været et større antal mennesker, som har

været tvunget eller på anden vis motiveret til at migrere.

Migration vil altid være et grundvilkår i verden. Forøgede

og ukontrollerbare migrationsstrømme medfører dog

udfordringer som stigende international kriminalitet,

overbelastede nationale modtagesystemer, økonomiske

udfordringer samt øget politisk splittelse i befolkninger,

der oplever et stort migrationspres.

Et stigende antal personer i EU’s naboregioner ønsker

at migrere til Europa. I 2023 har antallet af omkomne

i forbindelse med rejsen til Europa nået et hidtil uset

højt niveau. Ifølge tal fra FN’s flygtningeorganisation,

UNHCR, har mere end 2.300 mennesker frem til og med

august 2023 mistet livet i Middelhavet, og antallet af

omkomne dette år tegner til at blive det højeste siden

2016. I en række europæiske lande har asyl- og mod-

tagesystemer været overbelastede som følge af især

irregulær migration, hvor mennesker rejser uden de

påkrævede rejsedokumenter, og hvor de derfor ofte

tvinges til at rejse ad livstruende ruter med hjælp fra

menneskesmuglere.

Migranter søger mod EU af økonomiske og sikkerheds-

mæssige årsager, hvor de stærkeste drivkræfter er

fødevareusikkerhed, arbejdsløshed, manglende frem-

tidsudsigter, ekstremt vejr, krig og konflikt. I de senere

år har klimaforandringer medvirket til kritisk mangel

på fødevarer bl.a. i lande i Mellemøsten og Afrika.

Krigen i Ukraine har yderligere forværret fødevarefor-

syningskrisen og medført stigende fødevarepriser

mange steder, ikke mindst i det nordlige og østlige

Afrika, som er afhængige af ukrainsk og russisk

korn- og gødningseksport.

Migrantstrømme opstår ofte pludseligt og uforudset.

I 2023 har lande som Sudan og Niger været præget

af magtkampe om regeringsmagten. Begge lande er

knudepunkter for migration til Europa. Indtil videre har

de pågældende konflikter dog ikke udløst stigende

strømme af flygtninge mod Europa.

Det er sandsynligt, at professionalisering af menneske-

smugling vil bidrage til yderligere at udbrede og udvikle

menneskesmugling som en lukrativ aktivitet for inter-

nationale kriminelle netværk i EU’s naboregioner.

Aftaler med lande i EU’s naboregioner, som for eksem-

pel Libyen og Tyrkiet, om kystvagt og grænsesikring

har bidraget til at begrænse tilstrømningen, men nye

migrantruter opstår hurtigt, når aftalerne er indgået.

Derudover vil regeringer i de lande, som EU gerne vil

have til at begrænse tilstrømningen, herunder

autoritære regimer, søge at udnytte migrationspresset

til at lægge diplomatisk og politisk pres på Europa for

at opnå specifikke politiske indrømmelser. Det skaber

dilemmaer for Danmark og andre ligesindede lande,

som har en interesse i at begrænse særligt den

irregulære migration, men samtidig ønsker at fremme

kerneværdier som demokrati og retsstat.

MIGRATION SOM HYBRIDT

VIRKEMIDDEL

Migrantstrømme er et blandt flere hybride

virkemidler, som andre stater kan benytte

for at lægge pres på Europa.

Eksempelvis brugte Belarus i 2021

migranter fra Mellemøsten, der forsøgte

at krydse Belarus’ grænser til Polen,

Litauen og Letland, til at lægge politisk

pres på EU. Den anspændte situation

nær Belarus’ grænser som følge af krigen

i Ukraine betyder, at fornyet belarusisk

brug af flygtningestrømme som politisk

pression mod EU er mindre sandsynlig

på kort sigt.

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2023

TERROR, USTABILITET OG MIGRATION

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Forsvarets Efterretningstjenestes årlige efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN for 2023, fra forsvarsministeren

TEMA

TRUSLER MOD SKIBSFARTEN

Handelsskibe kan blive ramt i forbindelse

med konflikter omkring Den Arabiske Halvø

Handelsskibsruterne omkring Den Arabiske Halvø er

afgørende for Europas import af energi fra Golf-regionen

og adgang til de voksende økonomiske centre i Syd-

og Østasien. Derfor har udviklingen i trusselsbilledet i

og langs disse ruter også strategisk betydning for euro-

pæiske interesser. Særligt det konfliktprægede forhold

mellem Iran og Vesten og væbnede konflikter i svage

kyststater langs ruterne kan true den maritime trafik.

Iran bruger sin militære evne til at forstyrre skibsfarten

omkring Den Arabiske Halvø som et udenrigspolitisk

værktøj i konflikter med fremmede stater, navnlig Israel

og USA. I strid med folkeretlige konventioner pågriber og

tilbageholder Iran lejlighedsvis udenlandske handels-

skibe i og omkring Hormuzstrædet. Det gør Iran som

gengæld for amerikanske sanktioner mod landet og for

at afskrække stater med maritime interesser i regionen

fra at bistå USA med at håndhæve sanktionerne.

Vestens faldende indflydelse i Golf-regionen og en

stigende opbakning til Iran fra eksempelvis Kina og

Rusland kan medføre en lavere tærskel for Irans

vilje til at bruge militære indgreb mod udenlandske

handelsskibe i politisk øjemed.

Som led i den verserende skyggekrig med Israel angriber

Iran israelske handelsskibe over store områder i Det

Indiske Ocean, bl.a. med droner. Iran opruster løbende,

og tilgangen af mere avancerede og længererækkende

skibe, droner og missiler gør det muligt for Iran at ope-

rere og udføre angreb i stadig større dele af regionen.

Hvis borgerkrigen i Yemen blusser op igen, eller hvis

der udbryder væbnede konflikter i andre svage kyst-

stater omkring Det Røde Hav og Bab al-Mandab-strædet,

vil det kunne smitte af på det maritime område og føre

til angreb på handelsskibe med forbindelser til kon-

fliktparterne. Her vil udenforstående skibe kunne blive

utilsigtet ramt, særligt i tæt trafikerede farvande eller

hvor angriberne har begrænset evne til at udpege eller

ramme deres mål.

B E NIN

TOGO

GH A N A

NIGE RIA

E LFE N B E N S -

K YSTE N

CA M E ROU N

CONGO

GUI N EAB UGTE N

GA BON

A NGOL A

UDSYN

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Forsvarets Efterretningstjenestes årlige efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN for 2023, fra forsvarsministeren

EGY P TE N

HORMUZ STRÆ DET

S AU DI -A R A BIE N

S U DA N

E RITRE A

YEMEN

BAB AL- MAN DAB - STRÆ DET

S OM A LIA

Truslen fra pirateri ved Vestafrika udvikler sig

trods færre angreb

Pirateriet i Guineabugten var i 2023 på et lavt niveau

med ganske få angreb på den kommercielle skibsfart.

Siden 2021 har frekvensen af angreb kun været en

femtedel af niveauet i det foregående årti. Mange af de

kriminelle aktører, der før 2022 var beskæftiget med

pirateri, beskæftiger sig sandsynligvis med oliekrimina-

litet, som er blevet en mere lukrativ forretning i takt

med stigningen i de globale oliepriser.

På trods af nedgangen i antallet af angreb har piraterne

vist, at de er i stand til at angribe mål i stadig større

afstand fra Nigerdeltaet. Derudover er piraterne gået

tilbage til at kapre olietankere, som sejler med brænd-

stof, med det formål at tømme skibene for deres last

og sælge den på det sorte marked. Denne fremgangs-

måde var på sit højeste, før oliepriserne faldt drastisk

i 2014 og igen i 2016.

Det er sandsynligt, at pirater fra Nigerdeltaet fortsat vil

være aktive på kort sigt, dvs. i et til to år. De har fortsat

evne og vilje til at gennemføre angreb med det formål

at kidnappe besætninger eller kapre fartøjer.

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2023

TERROR, USTABILITET OG MIGRATION

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Forsvarets Efterretningstjenestes årlige efterretningsbaserede risikovurdering UDSYN for 2023, fra forsvarsministeren

Det danske orlogsfartøj Hvidbjørnen i Arktis.

Søren Dreijer og Christian Thøgersen/1 Eskadre

Forsvarets Efterretningstjeneste

Kastellet 30

2100 København Ø

Telefon: 3332 5566