Til Forsvarsudvalget
I forbindelse med at Tove Jensen, Jan Mathisen og Birgit Sørensen har foretræde
for Forsvarsudvalget den 14.12. kan vi oplyse følgende:
Vi repræsenterer Fredsinitiativets basekampagne
”NEJ TIL
USA-BASER”.
Kampagnen er rettet mod den planlagte aftale mellem USA og Danmark om amerikanske baser i
Danmark. En bilateral forsvarsaftale mellem Danmark og USA. En sådan aftale vil medføre dansk
afgivelse af suverænitet, øget fare for at Danmark bliver bombemål i forbindelse med militære
konflikter i Europa og fare for, at USA vil opbevare atomvåben på de områder, de har fået stillet til
rådighed uden dansk kontrolmulighed.
Allerede d. 10.2.2022, for snart 2 år siden, meddelte Statsminister Mette Frederiksen at regeringen
havde indgået en ny forsvarsaftale en
”DCA”
med USA. Statsministeren fortalte, at formålet med
aftalen er, at Danmark skal give USA bedre mulighed
for at være til stede og engagere sig her i
Europa. Våben, anden materiel og amerikanske soldater skal kunne opbevares og opholde sig i
landet i længere tid.
Vi har via artikel i Politiken af 28.11 erfaret, at det forventes, at ovennævnte basesaftale med USA
forventes at blive indgået indenfor kort tid.
Vi har følgende spørgsmål til Forsvarsudvalget:
1. Suverænitetsafgivelse:
Er Forsvarsudvalget oplyst om, at aftalen betyder afgivelse af
suverænitet dvs. i denne sag delvis opgivelse af den danske stats selvstændighed i forsvars
og sikkerhedspolitiske spørgsmål?
2. Våbentyper? USA kan medtage Atomvåben, klyngebomber og andre våbensystemer, som
FN har vedtaget forbudstraktater imod fordi de er unødvendigt skadevoldende eller
rammer i flæng?
Er der i aftalen taget forbehold for, at det må være en del af aftalen, som indgås, hvilke
våbentyper, der kan og må være tale om?
3. Jurisdiktionen?
Vil amerikanske soldater vil være underlagt amerikansk lov både når de færdes på basen og
alle andre steder i landet? Hvis amerikanske soldater begår grov kriminalitet som for
eksempel manddrab mod en dansk statsborger? Vil de amerikanske soldater i forbindelse
med deres ophold i landet lære om dansk lovgivning
–
for eksempel om den danske
samtykkelov i forbindelse med seksuelle forbrydelser?
4. Soldaterne har ret til at bære våben uden for baserne.
Vil soldaterne ustraffet have mulighed for at udøve vold mod borgere, hvis de føler sig
krænket og kan de ustraffet opløse demonstrationer
–
for eksempel mod amerikanske
soldater i landet?