Forsvarsudvalget 2023-24
FOU Alm.del Bilag 31
Offentligt
2785533_0001.png
Redegørelse vedrørende Veterancentrets forvaltning af jobord-
ning for veteraner
Delredegørelse I
Forsvarsministeriet (FMN) har ved e-mail af 20. april 2023 anmodet
Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS) om en redegørelse vedrø-
rende Veterancentrets forvaltning af jobordning for veteraner.
Baggrunden for anmodningen er en redegørelse fra Veterancentret fra
den 9. februar 2023, der viser, at Veterancentret i nogle tilfælde har
udbetalt jobpræmie, selvom forudsætningerne herfor ikke har været
opfyldt, at der grundet mangelfuld journalisering er tvivl om lovlighe-
den af udbetalingerne i flere sager mellem 2020 og 2022, og at der
mangler dokumentation i adskillige sager mellem 2017 og 2020.
Denne delredegørelse indeholder i afsnit 1 Veterancentrets samlede re-
degørelse vedrørende forvaltning af jobordning for veteraner. Derud-
over indeholder delredegørelsen i afsnit 2.1 FPS’ vurdering af, om der
bør kræves tilbagebetaling fra de virksomheder, der uberettiget har
fået udbetalt jobpræmie, i afsnit 2.2 en kortfattet beskrivelse af en en-
kelt revision fra Forsvarsministeriets Interne Revision (FIR) samt i af-
snit 2.3 FPS’ beskrivelse af, hvorledes FPS fremadrettet vil føre kontrol
med, om området forvaltes i overensstemmelse med loven.
Redegørelsen illustrerer, at journaliseringen i de konkrete sager har
været klart utilstrækkelig, og at der selv efter, at Veterancentret har
gennemført supplerende undersøgelser, er mange sager, hvor det ikke
er muligt at dokumentere, om betingelserne for udbetaling var opfyldt
på udbetalingstidspunktet. Veterancentret vil i de sager, hvor det vur-
deres særligt relevant, tage kontakt til den virksomhed, der har fået
udbetalt jobpræmien, for at indhente supplerende oplysninger.
Redegørelsen illustrerer videre, at der i perioden 2017-2023 blev udbe-
talt jobpræmie 51 gange. Alle sagerne omhandlede ansættelse af vete-
raner. I 47 tilfælde kan Veterancentret bekræfte, at veteranen var i
målgruppen for ordningen. I 4 tilfælde kan dette ikke dokumenteres.
I forhold til de konkrete sager illustrerer redegørelsen, at det i 6 sager
kan dokumenteres, at betingelserne i loven om målgruppe, tidsfrist for
ansættelse og udbetalingsanmodning, gennemsnitlig arbejdstid og uaf-
brudt ansættelsesforhold var opfyldt. I 15 sager kan det dokumenteres,
at en eller flere betingelser ikke var opfyldt, og at jobpræmie dermed
ikke burde være udbetalt. I de resterende 30 sager har det ikke været
muligt at dokumentere, om betingelserne var opfyldt.
Dato:
Enhed:
Sagsbeh.:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
15. maj 2023
CHJ-CHJ1
FPS-EML
2023/015137
2661288
5
Forsvarsministeriets
Personalestyrelse
Lautruphøj 8
2750 Ballerup
Tlf.: +45 7281 9000
Fax: +45 7281 9900
E-mail: [email protected]
www.forpers.dk
EAN: 5798000201576
CVR: 16 28 71 80
Sagsbehandleren direkte:
Tlf.: +45 7281 9604
E-mail: [email protected]
Side 1 af 25
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 31: Orientering vedrørende redegørelse om udbetaling af ydelser til virksomheder, fra forsvarsministeren
2785533_0002.png
Af de 15 sager, hvor det kan dokumenteres, at betingelserne ikke var
opfyldt, er der 11 sager, hvor virksomheden ikke har indhentet mål-
gruppebekræftelse fra Veterancentret inden ansættelsestidspunktet, og
seks sager, hvor virksomheden har indsendt ansøgningen om jobpræ-
mie enten for tidligt eller for sent. I tre af sagerne er den eneste fejl, at
virksomhederne har indsendt anmodningerne om jobpræmie for tidligt.
Siden den 9. februar 2023, hvor FMN gjorde opmærksom på den ulov-
hjemlede forvaltning, er der udbetalt én jobpræmie. Veterancentret har
vurderet, at denne udbetaling var korrekt.
Veterancentret har ikke fundet indikationer på, at der er udbetalt job-
præmie som følge af svigagtig adfærd.
FPS vurderer ikke, at der er grundlag for at kræve tilbagebetaling fra
de virksomheder, der uberettiget har fået udbetalt jobpræmie.
Veterancentret har i forbindelse med undersøgelsen af området iværk-
sat flere initiativer, der skal styrke forvaltningen. Derudover har FPS
pr. 1. maj 2023 indført en halvårlig kontrol med Veterancentrets for-
valtning af jobordning for veteraner, hvor FPS vil gennemgå alle fær-
digbehandlede sager for at efterprøve, om betingelserne i lov om job-
ordning for veteraner har været opfyldt.
1. Veterancentrets redegørelse
Veterancentret har oplyst – start:
1.1. Baggrund
Veterancentret skal efter anmodning fra Forsvarsministeriet udarbejde
en intern redegørelse for forvaltningen af lov om jobordning for vetera-
ner i perioden 1. januar 2017 til i dag.
Veterancentrets redegørelse skal indeholde følgende:
1. Afdækning af samtlige udbetalinger siden lovens ikrafttrædelse i ja-
nuar 2017 herunder eventuelle udbetalinger, hvor modtagende
virksomhed ikke har haft ansat en veteran, der opfylder øvrige kri-
terier end ansøgningstidspunkt.
2. Afdækning af om der er foretaget uhjemlede udbetalinger siden den
9. februar 2023.
3. I sager med uberettigede udbetalinger redegørelse for dialog mel-
lem Veterancentret og pågældende virksomhed.
4. Vurdering af risiko for besvigelse i forbindelse med udbetalinger,
herunder eventuelle risikoovervejelser i den forbindelse.
5. Beskrivelse af praksis for journalisering over perioden.
Sagsnr.: 2023/015137
Dok.nr.: 2661288
Side 2 af 25
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 31: Orientering vedrørende redegørelse om udbetaling af ydelser til virksomheder, fra forsvarsministeren
2785533_0003.png
6. Procesbeskrivelse af forvaltningen af jobpræmie under lov om job-
ordning for veteraner, herunder godkendelsespraksis og interne
kontroller i de enkelte sager.
7. Redegørelse for sagernes organisatoriske placering, herunder på
hvilket ledelsesmæssigt niveau sagerne har været godkendt samt
på hvilket niveau, der foreligger orientering.
8. Redegørelse for baggrunden for Veterancentrets tilgang til forvalt-
ning af jobordningen.
Veterancentrets interne redegørelse vedlægges en oversigt over de ud-
betalte sager vurderet ift. kriterierne for udbetaling af jobpræmie til
virksomheder angivet i lov om jobordning for veteraner.
Veterancentret har i analysen af de udbetalte sager foretaget en bag-
udrettet vurdering af, om sagerne har overholdt kriterierne i lov om jo-
bordning for veteraner. For at afdække forløb og dokumentation har
Veterancentret gennemgået eksisterende journalmateriale (Workzone,
Cosmic og på Q- og P-drev) i Veterancentret på tværs af afdelinger og
sektioner. Der er tillige indhentet data vedr. veteranstatus, tildeling af
Forsvarets medalje for Sårede i Tjeneste og tilkendelse af arbejdsska-
deerstatninger i SAP/DeMars samt oplysninger fra Totalforsvarsarkivet.
Veterancentret har endvidere indhentet oplysninger fra tidligere an-
satte i Veterancentret, som fortsat er ansat under Forsvarsministeriets
område.
Efter anvisning fra FPS, Center for HR-jura, er Veterancentret aktuelt i
gang med at kontakte enkelte, udvalgte virksomheder eller ansatte ve-
teraner mhp. tilvejebringelse af yderligere dokumentation. Center for
HR-jura har meddelt Veterancentret, at der ikke i forbindelse med nær-
værende redegørelse ses behov for at undersøge de 51 sager i indkom-
stregisteret.
Center for HR-jura har primært bidraget til redegørelsen med tekst og
input vedr. frister og formelle krav, forvaltningsmæssige krav samt
gennemgang af procesbeskrivelserne.
1.2. Lov om jobordning for veteraner
Veterancentret forvalter lov om jobordning for veteraner, som trådte i
kraft 1. januar 2017. Formålet med jobordningen er at styrke mulighe-
den for beskæftigelse for veteraner med psykiske eller fysiske skader
pådraget i forbindelse med udsendelse i en international mission. Der
tilbydes en kontant jobpræmie på 50.000 kr. til virksomheder eller of-
fentlige myndigheder (dog ikke statslige), som har haft en skadet vete-
ran ansat. Jobpræmien kan eksempelvis anvendes til en mentor, der
hjælper veteranen godt ind i jobbet, til kompetenceudvikling eller lig-
nende. Ordningen kan søges af både private og offentlige (ikke stats-
Sagsnr.: 2023/015137
Dok.nr.: 2661288
Side 3 af 25
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 31: Orientering vedrørende redegørelse om udbetaling af ydelser til virksomheder, fra forsvarsministeren
lige) arbejdsgivere. Offentlige arbejdsgivere kan desuden give kvalifice-
rede veteraner fortrinsret til stillinger.
Lov om jobordning for veteraner angiver følgende kriterier for udbeta-
ling af jobpræmier:
- Medarbejderen skal være veteran (§ 1, stk. 2).
- Veteranen skal i særlig grad have vanskeligt ved at bevare fast til-
knytning til arbejdsmarkedet på grund af psykiske eller fysiske ska-
der pådraget ifm. udsendelse til en international mission (§ 1, stk.
2).
- Der skal foreligge en bekræftelse fra Veterancentret på, at vetera-
nen er i målgruppen for jobordningen senest på tidspunkt for indgå-
else af ansættelsesaftale (§ 1, stk. 3).
- Ansættende myndighed må ikke være statslig, jf. § 3, stk. 1.
- Ansættelsesforhold skal have en varighed på mindst 26 uger (§ 3,
stk. 1). Ansøgning må tidligst indgives efter 26 ugers ansættelse og
senest 26 uger efter, at perioden på 26 uger er udløbet (§ 4, stk.
3).
- Ansættelsesforholdet skal være påbegyndt efter 1. januar 2017, jf.
§ 7, stk. 2.
- Der må kun udbetales præmie til den samme arbejdsgiver én gang
per veteran (§ 3, stk. 1).
- Ansættelsesforholdet må ikke have været afbrudt (§ 3, stk. 2).
- Den gennemsnitlige arbejdstid skal være mindst 15 lønnede timer
om ugen (§ 3, stk. 2).
- Ansættelsen skal være på ordinære løn- og ansættelsesvilkår, jf.
lovens bemærkninger.
- Det er arbejdsgiverens ansvar at sende Veterancentrets bekræf-
telse på, at veteranen er i målgruppen, og dokumentation for an-
sættelsens varighed, omfang og påbegyndelsestidspunktet samt
for, at ansættelsesforholdet ikke har været afbrudt (§ 4, stk. 2).
1.2.1. Særligt ift. målgruppevurdering
Kriteriet i lov om jobordning for veteraner § 1, stk. 2, som angiver, at
veteranen i særlig grad skal have vanskeligt ved at bevare fast tilknyt-
ning til arbejdsmarkedet på grund af psykiske eller fysiske skader på-
draget ifm. udsendelse til en international mission, uddybes i lovens
bemærkninger.
I bemærkningerne til § 1 angives, at det er Veterancentret, som vurde-
rer, om en veteran i særlig grad har vanskeligt ved at bevare en fast
tilknytning til arbejdsmarkedet på grund af psykiske eller fysiske ska-
der pådraget i forbindelse med udsendelse. Ved denne vurdering skal
der bl.a. lægges vægt på, om veteranens psykiske og/eller fysiske mén
vanskeliggør varetagelsen af arbejdsfunktioner inden for veteranens
aktuelle uddannelses- og kompetencefelt.
Sagsnr.: 2023/015137
Dok.nr.: 2661288
Side 4 af 25
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 31: Orientering vedrørende redegørelse om udbetaling af ydelser til virksomheder, fra forsvarsministeren
Det kan ligeledes indgå i vurderingen, om veteranen uden særlig
støtte, herunder ved brug af den foreslåede ordning, vil have vanske-
ligt ved at opnå ansættelse inden for sit uddannelses- og kompetence-
felt. Herudover kan der også lægges vægt på gennemførte uddannelser
og specifikke faglige kompetencer, nuværende og tidligere ansættelser,
omfanget af hele eller delvise ledighedsperioder, eventuelle sociale,
psykologiske eller lægefaglige vurderinger samt nuværende eller tidli-
gere beskæftigelsesmæssige indsatser over for den pågældende, even-
tuelt set i kombination med veteranens generelle behov for støtte og
jobmæssige udviklingsmuligheder. Det er ikke en forudsætning, at ve-
teranen aktuelt er uden job.
Det fremgår endvidere, at Veterancentrets vurdering typisk vil ske på
baggrund af Veterancentrets forudgående kendskab til den pågældende
ansøger. Hvis ansøgeren ikke er kendt af Veterancentret, eller hvis Ve-
terancentret ikke er i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at fore-
tage vurderingen, vil Veterancentret gennem en henvendelse til ansø-
geren søge at skaffe de nødvendige oplysninger.
1.2.2. Frister og andre formelle krav
Det fremgår af lovens § 1, stk. 3, at arbejdsgiveren kan anmode Vete-
rancentret om en bekræftelse på, at veteranen er omfattet af § 1, stk.
2. Det er en forudsætning for udbetaling af jobpræmie efter § 3, at be-
kræftelsen foreligger senest på tidspunktet for indgåelse af ansættel-
sesaftalen. Bekræftelsen skal indeholde en konstatering af udsendelse
og en vurdering af, om ansøgeren i særlig grad har vanskeligt ved at
bevare en fast tilknytning til arbejdsmarkedet på grund af psykiske el-
ler fysiske skader pådraget i forbindelse med udsendelse. Det er forud-
sat i lovens forarbejder, at Veterancentrets vurdering typisk vil ske på
baggrund af forudgående kendskab til den pågældende ansøger. Hvis
Veterancentret ikke har kendskab til veteranen eller ikke har tilstræk-
kelige oplysninger om ansøgeren til at foretage vurderingen, kan Vete-
rancentret indhente oplysningerne hos veteranen. Hvis Veterancentret
ikke inden for 30 dage fra arbejdsgiverens anmodning har været i
stand til at komme i kontakt med veteranen, eller veteranen ikke øn-
sker at bidrage med de nødvendige oplysninger, er det forudsat i forar-
bejderne, at Veterancentret meddeler arbejdsgiveren, at veteranen på
det foreliggende grundlag ikke er i målgruppen.
Jobpræmie kan kun udbetales til ikke-statslige arbejdsgivere, der ikke i
forvejen har pågældende veteran ansat. Den stilling, veteranen ansæt-
tes i, skal være på ordinære løn- og ansættelsesvilkår. Elever, lærlinge
og fleksjobansatte kan også være omfattet. Derudover skal ansættel-
sesforholdet have en varighed på mindst 26 sammenhængende uger,
og i denne periode skal ansættelsen have et omfang på mindst 15 løn-
Sagsnr.: 2023/015137
Dok.nr.: 2661288
Side 5 af 25
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 31: Orientering vedrørende redegørelse om udbetaling af ydelser til virksomheder, fra forsvarsministeren
2785533_0006.png
nede timer om ugen i gennemsnit. Den samme arbejdsgiver kan kun få
udbetalt præmie én gang pr. veteran, der er omfattet af ordningen.
Det følger af lovens § 4, at der tidligst kan indgives ansøgning efter 26
ugers ansættelse, og at der skal ansøges senest 26 uger efter, at peri-
oden på 26 ugers ansættelse efter § 3 er udløbet. Formålet med fri-
sterne er, at Veterancentret først modtager ansøgningerne på det tids-
punkt, hvor det kan dokumenteres, at betingelserne for udbetaling er
opfyldt. Formålet er endvidere, at Veterancentret ikke skal behandle
ansøgninger vedrørende ansættelsesforhold, der ligger relativt langt til-
bage i tid. Det er forudsat i forarbejderne, at det er Veterancentret, der
kontrollerer, at betingelserne for udbetaling af jobpræmie er opfyldt.
Det er arbejdsgiveren, der fremlægger den fornødne dokumentation for
Veterancentret. Derudover skal bekræftelsen efter § 1, stk. 3, også
vedlægges ansøgningen. Dokumentation for ansættelsesforholdets va-
righed, omfang og påbegyndelsestidspunkt kan være lønsedler eller op-
lysninger fra indkomstregisteret. Ansættelsesforholdet må tidligst være
påbegyndt den 1. januar 2017.
Til brug for administration af ordningen kan Veterancentret efter Lov
om indkomstregisterets § 7 få adgang til oplysninger om løn, arbejdstid
samt ansættelsesforholdets start og sluttidspunkt i indkomstregisteret.
Formålet er at smidiggøre administrationen og give Veterancentret mu-
lighed for at validere oplysningerne fra arbejdsgiveren. Veterancentret
har ikke hidtil udnyttet denne mulighed. I forbindelse med udarbejdel-
sen af redegørelsen har Center for HR-jura meddelt Veterancentret, at
der ikke ses behov for at undersøge de 51 sager i indkomstregisteret.
Det fremgår af lov om jobordning for veteraner § 5, at en arbejdsgiver,
der uberettiget har modtaget jobpræmie fra Veterancentret, skal tilba-
gebetale beløbet, hvis udbetalingen skyldes urigtige oplysninger eller
fortielser, eller hvis arbejdsgiveren i øvrigt indså eller burde indse, at
modtagelsen var uberettiget.
1.3. Forvaltningsretlige krav
1.3.1. Officialprincippet
Det følger af officialprincippet, at en myndighed har ansvaret for at op-
lyse en sag tilstrækkeligt, inden den træffer afgørelse. Princippet er
ikke lovfæstet, men et udtryk for en almindelig retsgrundsætning, som
skal overholdes. Formålet med officialprincippet er at sikre, at myndig-
heden træffer lovlige og rigtige afgørelser.
1.3.2. Journaliseringspligt
Forvaltningsmyndigheder har journaliseringspligt, jf. offentlighedslo-
vens § 15. Pligten gælder for dokumenter, der er modtaget eller af-
Sagsnr.: 2023/015137
Dok.nr.: 2661288
Side 6 af 25
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 31: Orientering vedrørende redegørelse om udbetaling af ydelser til virksomheder, fra forsvarsministeren
2785533_0007.png
sendt af en myndighed som led i administrativ sagsbehandling i forbin-
delse med myndighedens virksomhed. Journaliseringspligten gælder for
dokumenter, der har betydning for en sag eller sagsbehandlingen i øv-
rigt. Interne dokumenter i endelig form er også omfattet.
Formålet med journalisering er blandt andet at understøtte adgangen
til aktindsigt og sikre nødvendig dokumentation i de enkelte sager.
Desuden giver korrekt journalisering overblik over sagsbehandlingen og
understøtter kvalitet og effektivitet i myndighedens sagsbehandling.
Mangelfuld journalisering kan forringe sagsbehandlingen og borgernes
retssikkerhed.
1.3.3. Notatpligt
En myndighed har ifølge offentlighedslovens § 13 notatpligt i afgørel-
sessager, når den mundtligt eller på anden måde modtager oplysninger
om sagens faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, der er
af betydning for sagens afgørelse. Pligten til at tage notat gælder også
i forhold til væsentlige sagsekspeditionsskridt.
Notatpligten indebærer, at myndigheden snarest muligt skal gøre no-
tat. Notatpligten gælder dog ikke, hvis oplysningerne, vurderingerne
eller de konkrete sagsekspeditionsskridt allerede fremgår af sagens do-
kumenter.
Pligten til at tage notat er med til at sikre, at det efterfølgende kan
klarlægges, hvad der er sket i sagen (dokumentationshensyn), og vil
også kunne give mulighed for effektiv kontrol med, om myndigheden
har handlet korrekt (kontrolhensyn).
Derudover gælder der i sager, der ikke er afgørelsessager, men som
har en vis indgribende og væsentlig betydning for borgeren, en ulovbe-
stemt notatpligt.
1.4. Afdækning af udbetaling af jobpræmier siden den 1. januar 2017
Siden lov om jobordning for veteraner trådte i kraft i januar 2017, er
der foretaget 51 udbetalinger af jobpræmie til virksomheder. Veteran-
centret har gennemgået alle 51 sager mhp. en undersøgelse af, om sa-
gerne lever op til kriterierne angivet i loven.
Redegørelsen er opdelt i syv delundersøgelser, som for hvert enkelt
kriterie i lov om jobordning for veteraner gennemgår og analyserer den
tilgængelige dokumentation mhp. en vurdering af, om sagerne lever op
til kriteriet. I nedenstående gennemgås delundersøgelsernes resultater.
1.4.1. Veteranstatus
Sagsnr.: 2023/015137
Dok.nr.: 2661288
Side 7 af 25
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 31: Orientering vedrørende redegørelse om udbetaling af ydelser til virksomheder, fra forsvarsministeren
Har den ansatte, enten som enkeltperson eller i en enhed, været ud-
sendt i mindst én international mission under Forsvarsministeriets eller
Justitsministeriets områder?
(Lov om jobordning for veteraner § 1, stk. 2).
Veterancentret kan på baggrund af delundersøgelsen bekræfte, at alle
51 sager vedrører ansættelse af en veteran.
1.4.2. Målgruppevurdering
Har veteranen i særlig grad vanskeligt ved at bevare fast tilknytning til
arbejdsmarkedet på grund af psykiske eller fysiske skader pådraget i
forbindelse med udsendelse til en international mission?
(Lov om jobordning for veteraner § 1, stk. 2).
For at afdække om veteranen har været i målgruppen for jobordnin-
gen, har Veterancentret jf. bemærkningerne til lovens § 1 foretaget en
samlet vurdering af veteranen på baggrund af de tilgængelige oplys-
ninger. Til brug for denne vurdering har Veterancentret i analysen an-
vendt nedenstående kategorier:
- Har veteranen en anerkendt arbejdsskade?
- Har veteranen modtaget Forsvarets medalje for Sårede i Tjeneste?
- Har veteranen en udsendelsesrelateret psykiatrisk diagnose, fx
PTSD?
- Har veteranen været i Veterancentrets rehabiliteringspulje?
- Har Veterancentrets militærpsykologer vurderet, at veteranen lider
af psykiske reaktioner efter udsendelse?
- Har veteranen socialfaglige problematikker som sandsynliggør, at
han/hun i særlig grad har vanskeligt ved at bevare fast tilknytning
til arbejdsmarkedet?
Veterancentret kan på baggrund af delundersøgelsen bekræfte, at 47
ud af 51 veteraner har været i målgruppen for jobordningen, mens der
er fire sager, hvor dokumentationen ikke har muliggjort den ønskede
validering.
Delundersøgelsen viser, at der i to af de fire sager, hvor Veterancentret
grundet manglende dokumentation ikke kan bekræfte, at veteranen er
i målgruppen, er tale om veteraner, som Veterancentret ikke har haft i
behandlings- eller støtteforløb eller i øvrigt mangler dokumentation
omkring eller kendskab til. I én sag har veteranen haft ansættelsesfor-
løb i egen virksomhed umiddelbart op til ansættelsesforløbet under job-
ordningen. Det er ifølge lovens bemærkninger til § 1 ikke en forudsæt-
ning for anvendelse af jobordningen, at veteranen forudgående er uden
job. Veterancentret har dog ikke den fornødne dokumentation til at
vurdere, hvorvidt dette ansættelsesforløb er i overensstemmelse med
kravet om, at veteranen skal have særligt vanskeligt ved at bevare fast
Sagsnr.: 2023/015137
Dok.nr.: 2661288
Side 8 af 25
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 31: Orientering vedrørende redegørelse om udbetaling af ydelser til virksomheder, fra forsvarsministeren
tilknytning til arbejdsmarkedet. I én sag har Veterancentret kendskab
til veteranen, men mangler den fornødne dokumentation til at fastslå,
om veteranen har udsendelsesrelaterede skader.
Det er muligt, at kontakt til de berørte virksomheder og/eller veteraner
vil kunne bidrage til en hel eller delvis validering af de fire sager.
1.4.3. Rettidig ansættelse
Har virksomheden modtaget bekræftelse fra Veterancentret på, at ve-
teranen er i målgruppen for jobordningen senest på tidspunkt for ind-
gåelse af ansættelsesaftalen?
(Lov om jobordning for veteraner § 1, stk. 3)
Veterancentret kan på baggrund af delundersøgelsen i 12 af de 51 sa-
ger bekræfte, at virksomheden har modtaget Veterancentrets målgrup-
pebekræftelse før indgåelse af ansættelsesaftalen, mens ansættelsesaf-
talen i andre 11 sager er indgået, før bekræftelsen er modtaget. Der er
28 sager, hvor dokumentationen ikke har muliggjort den ønskede vali-
dering.
Delundersøgelsen viser, at for de 11 sager, hvor ansættelsesaftalen er
indgået før modtagelse af bekræftelsen på, at veteranen er i målgrup-
pen, har virksomheden i fire tilfælde fremsendt ansøgningen om be-
kræftelse til Veterancentret
før
indgåelse af ansættelsesaftalen. Virk-
somheden har imidlertid ikke afventet modtagelsen af bekræftelsen før
indgåelse af ansættelsesaftalen med veteranen, hvorfor de ikke lever
op til kriteriet. I de resterende syv sager har virksomhederne indgået
ansættelsesaftalen hhv. 36, 16, 56, 6, og 217 dage før modtagelse af
bekræftelsen fra Veterancentret. Hertil kommer to sager, hvor Veteran-
centret kan deducere, at ansættelsesaftalen er indgået før bekræftel-
sen, men ikke har fundet dokumentation for den præcise dato.
I de 28 sager, hvor Veterancentret ikke kan vurdere, hvorvidt bekræf-
telsen er modtaget før indgåelse af ansættelsesaftalen, skyldes det for
størstedelen, at Veterancentret mangler dokumentation for tidspunkt
for indgåelse af ansættelsesaftalen.
Det er muligt, at kontakt til de berørte virksomheder vil kunne bidrage
til en hel eller delvis validering af de 28 sager.
1.4.4. Rettidig anmodning om udbetaling
Er ansøgningen indgivet tidligst efter 26 ugers ansættelse og senest 26
uger efter, at perioden på 26 uger er udløbet?
(Lov om jobordning for veteraner §4, stk. 3 og §3, stk. 1)
Sagsnr.: 2023/015137
Dok.nr.: 2661288
Side 9 af 25
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 31: Orientering vedrørende redegørelse om udbetaling af ydelser til virksomheder, fra forsvarsministeren
Veterancentret kan på baggrund af delundersøgelsen bekræfte, at der i
25 af de 51 sager er anmodet om udbetaling rettidigt, mens anmod-
ning om udbetaling i andre seks sager ikke har været indsendt retti-
digt. Der er 20 sager, hvor dokumentationen ikke har muliggjort den
ønskede validering.
Delundersøgelsen viser, at virksomheden i fire af de seks tilfælde, hvor
anmodning om udbetaling ikke er indsendt rettidigt, har fremsendt an-
modningen for tidligt. Udbetalingsanmodningerne er fremsendt mellem
2 og 6 dage
før
perioden på de 26 ugers ansættelse er gennemført.
Udbetalingerne er dog først sket efter udløbet af de 26 ugers ansæt-
telse. I to sager er anmodning om udbetaling for sent fremsendt hhv.
28 og 40 dage
efter
udløbet af de 52 uger fra ansættelse (26 uger efter
perioden på de 26 ugers ansættelse er afsluttet).
Det er muligt, at kontakt til de berørte virksomheder vil kunne bidrage
til en hel eller delvis validering af de 20 sager.
1.4.5. Gennemsnitlig arbejdstid
Er den gennemsnitlige arbejdstid opgjort for perioden på 26 ugers an-
sættelse mindst 15 timer om ugen?
(Lov om jobordning for veteraner §3, stk. 2)
Veterancentret kan på baggrund af delundersøgelsen bekræfte, at den
gennemsnitlige arbejdstid i 26 ud af 51 sager har levet op til kravet om
mindst 15 timers ansættelse om ugen, mens der er 25 sager, hvor do-
kumentationen ikke har muliggjort den ønskede validering.
Veterancentret har ikke identificeret sager, hvor det kan bekræftes, at
sagen ikke har levet op til kriteriet om 15 timers ugentlig ansættelse.
I de 25 sager, hvor Veterancentret ikke kan bekræfte, hvorvidt der har
været tale om mindst 15 timers ansættelse om ugen, forefindes den
ansættelseskontrakt og/eller de lønsedler, som ville kunne dokumen-
tere dette forhold, ikke i den tilgængelige dokumentation ved Veteran-
centret.
For de 26 sager, hvor Veterancentrets dokumentation peger på, at der
har været tale om gennemsnitligt 15 timers ugentligt ansættelse, indi-
kerer dokumentationen i form af ansættelseskontrakter- og/eller løn-
sedler samtidigt, at der har været tale om ansættelser på ordinære
løn- og ansættelsesvilkår.
Det er muligt, at kontakt til de berørte virksomheder vil kunne bidrage
til en hel eller delvis validering af de 25 sager, herunder om timerne
har været lønnede og på ordinære vilkår.
Sagsnr.: 2023/015137
Dok.nr.: 2661288
Side 10 af 25
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 31: Orientering vedrørende redegørelse om udbetaling af ydelser til virksomheder, fra forsvarsministeren
1.4.6. Uafbrudt ansættelsesforhold
Har ansættelsesforholdet været afbrudt?
(Lov om jobordning for veteraner §3, stk. 2)
Veterancentret kan på baggrund af delundersøgelsen bekræfte, at an-
sættelsesforholdet i 20 af de 51 sager ikke har været afbrudt, mens
der er 31 sager, hvor dokumentationen ikke har muliggjort den øn-
skede validering.
Veterancentret har ikke identificeret sager, hvor det kan bekræftes, at
ansættelsesforholdet i løbet af de 26 uger har været afbrudt.
I de 31 sager, hvor Veterancentret ikke kan bekræfte, hvorvidt ansæt-
telsesforholdet har været afbrudt, forefindes de lønsedler eller den
fremsendte bekræftelse fra virksomheden, som ville kunne dokumen-
tere dette forhold, ikke i den tilgængelige dokumentation ved Veteran-
centret.
Det er muligt, at kontakt til de berørte virksomheder vil kunne bidrage
til en hel eller delvis validering af de 31 sager.
1.4.7. Dokumentation for udbetaling
Er ansøgningen om udbetaling vedlagt Veterancentrets bekræftelse på,
at veteranen er i målgruppen, dokumentation for ansættelsens varig-
hed, omfang og påbegyndelsestidspunktet samt for, at ansættelsesfor-
holdet ikke har været afbrudt?
(Lov om jobordning for veteraner §4, stk. 2)
Veterancentret kan på baggrund af undersøgelsen bekræfte, at virk-
somheden i 10 ud af de 51 sager har vedlagt den nødvendige doku-
mentation ved fremsendelse af anmodning om udbetaling. Veterancen-
tret var dog selv i besiddelse af den fornødne dokumentation i visse af
sagerne. Samlet set er der ved den bagudrettede gennemgang ikke
fundet den nødvendige dokumentation vedlagt udbetalingsanmodnin-
gen i 41 sager.
I 21 sager har virksomheden ikke vedlagt den fornødne dokumentation
til udbetalingsanmodningen. Hertil kommer 20 sager, hvor virksomhe-
den har vedlagt dele af den fornødne dokumentation. Det kan fx være
tilfælde, hvor virksomheden har vedlagt ansættelseskontakt, men ikke
dokumentation for lønforhold i form af lønsedler mv. Det kan også
være tilfælde, hvor virksomheden ikke har genfremsendt målgruppebe-
kræftelsen ved anmodning om udbetaling.
1.4.8. Konklusion
Sagsnr.: 2023/015137
Dok.nr.: 2661288
Side 11 af 25
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 31: Orientering vedrørende redegørelse om udbetaling af ydelser til virksomheder, fra forsvarsministeren
Veterancentret kan efter gennemgangen af de 51 sager konkludere, at
der for alle sager har været tale om ansættelse af en veteran. Det kan
ligeledes bekræftes, at 47 af de 51 sager omhandler ansættelsen af en
veteran, som har været i målgruppen for ordningen, idet Veterancen-
tret vurderer, at veteranen har haft vanskeligt ved at bevare fast til-
knytning til arbejdsmarkedet på grund af skader efter udsendelse. Her-
til kommer 4 sager, hvor Veterancentret på baggrund af den eksiste-
rende dokumentation ikke kan bekræfte, hvorvidt veteranen har været
i målgruppen.
Veterancentret konkluderer på baggrund af den tilgængelige dokumen-
tation, at der er 6 sager, som opfylder lovens kriterier om målgruppe,
tidsfrist for ansættelse og udbetalingsanmodning, minimum 15 timers
ugentlig ansættelse i gennemsnit samt uafbrudt ansættelsesforhold.
Der er 15 sager, hvor det kan dokumenteres, at udbetaling er sket til
trods for, at et eller flere af lovens kriterier ikke var opfyldt. De krite-
rier, der ikke var opfyldt i disse sager, var § 1, stk. 3, hvorefter be-
kræftelse på målgruppe skal foreligge inden ansættelsen, og § 4, stk.
3, hvorefter ansøgning skal indgives tidligst 26 uger efter tiltrædelsen
og senest 26 uger efter de første 26 uger.
Hvis man ser bort fra de sager, hvor ansøgningen var sendt for tidligt,
og virksomheden blot kunne have genfremsendt ansøgningen efter Ve-
terancentrets vejledning, er der 12 sager, hvor tidsfristerne ikke over-
holdes. Der er 30 sager, hvor det ikke på baggrund af delundersøgel-
sen og den til rådighed værende information kan dokumenteres, om
alle kriterier er overholdt.
Veterancentret har ikke identificeret sager, hvor kriterierne vedr. uaf-
brudt ansættelsesforløb eller minimum 15 ugentlige timers ansættelse
ikke har været overholdt. Denne konklusion dækker dog over en række
sager (31 for kravet om uafbrudt ansættelse og 25 for kravet om 15 ti-
mers ansættelse), hvor Veterancentret ikke har fundet dokumentation,
som belyser forholdene.
Analysen af de 51 sager viser, at virksomhederne i størstedelen af sa-
gerne (41) enten helt eller delvist ikke har vedlagt den fornødne doku-
mentation ved anmodningen om udbetaling af jobpræmie, hvilket er et
krav for udbetaling, også selvom Veterancentret i forvejen måtte være
i besiddelse af relevant dokumentation.
Der er i alt identificeret 45 sager, hvor Veterancentret ikke ved gen-
nemgangen af den til rådighed værende dokumentation kan bekræfte,
at virksomheden lever op til alle kriterierne for udbetaling af jobpræmie
angivet i loven. Af disse vedrører en enkelt sag udelukkende, at virk-
Sagsnr.: 2023/015137
Dok.nr.: 2661288
Side 12 af 25
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 31: Orientering vedrørende redegørelse om udbetaling af ydelser til virksomheder, fra forsvarsministeren
2785533_0013.png
somheden ikke har vedlagt udbetalingsanmodningen den krævede do-
kumentation.
1.5. Afdækning af uhjemlede udbetalinger siden 9. februar 2023
Der har været 1 udbetaling af jobpræmie siden den 9. februar 2023,
hvor Forsvarsministeriet gjorde Veterancentret opmærksom på den
uhjemlede praksis. Veterancentret har gennemgået den konkrete sag,
og det vurderes, at udbetalingen er foretaget på korrekt grundlag.
Sagsbehandlingen har fulgt Veterancentrets proces, som redegjort for i
afsnit 6, og det vurderes, at forløbet lever op til de angivne kriterier i
lov om jobordning for veteraner.
Som der redegøres for under afsnit 1.2, har Veterancentret foretaget
en samlet vurdering af, om veteranen har været i målgruppen for ord-
ningen, på baggrund af de informationer, som Veterancentret er i be-
siddelse af. Det er på baggrund af veteranens socialfaglige problema-
tikker vurderet, at veteranen i særlig grad har vanskeligt ved at bevare
fast tilknytning til arbejdsmarkedet.
1.6. Redegørelse for dialog mellem Veterancentret og virksomheder,
som har modtaget uberettigede udbetalinger
Veterancentret har identificeret 46 sager, hvor der ikke i Veterancen-
tret på baggrund af delundersøgelsen er fundet dokumentation, der
kan bekræfte, at alle lovens kriterier for udbetaling af jobpræmie til
virksomheder er opfyldt. Redegørelsen for dialogen mellem virksomhe-
derne og Veterancentret er opdelt efter hvilket kriterie, som sagen ikke
overholder. Der vil således være sager, som fremgår af flere afsnit.
1.6.1. Rettidig ansættelse
Veterancentret har identificeret 11 sager, hvor kriteriet om modtagelse
af målgruppebekræftelse fra Veterancentret før indgåelse af ansættel-
sesaftalen, ikke er overholdt.
For størstedelen af disse sager har Veterancentret ikke fundet doku-
mentationen for den eventuelle dialog, som kan være foregået mellem
Veterancentret og virksomheden vedrørende tidsfristen.
I en enkelt sag har Veterancentret fundet dokumentation for dialogen
mellem Veterancentret og en virksomhed vedrørende målgruppebe-
kræftelsen i form af en mailkorrespondance. Virksomheden søger vej-
ledning om jobordningen, efter de har ansat en veteran. Det bliver til-
kendegivet over for virksomheden, at anmodningen om målgruppebe-
kræftelsen burde være modtaget før ansættelsesstart, men ansøgnin-
gen behandles trods dette forhold. Dialogen indikerer, at man i sagsbe-
handlingen i et vist omfang er bevidst om overskridelsen, men at man
ikke afviser sagen på denne baggrund.
Sagsnr.: 2023/015137
Dok.nr.: 2661288
Side 13 af 25
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 31: Orientering vedrørende redegørelse om udbetaling af ydelser til virksomheder, fra forsvarsministeren
2785533_0014.png
1.6.2. Rettidig anmodning om udbetaling
Veterancentret har identificeret seks sager, hvor kriteriet om ansøgning
om udbetaling tidligst 26 uger og senest 52 uger efter ansættelsesstart
ikke er overholdt.
I en enkelt sag er der dokumentation for, at en virksomhed er blevet
vejledt i rettidigt ansøgning om udbetaling af jobpræmie samt krav til
dokumentation. Trods dette ansøger virksomheden for tidligt, men ud-
betalingen af jobpræmien afvises ikke på denne baggrund.
Der er ikke fundet dokumentation på dialog i øvrige sager.
1.6.3. Dokumentation for udbetaling
Veterancentret har identificeret 41 sager, hvor den nødvendige doku-
mentation, enten helt eller delvist, ikke er vedlagt selve udbetalingsan-
modningen.
I syv sager foreligger dokumentation i form af mailkorrespondance,
hvor virksomheden bliver gjort opmærksom på dokumentationskravet
ifm. ansøgning om udbetaling af jobpræmie. Der henvises i disse sager
til en passage i formularen til anmodning om udbetaling af jobpræmie,
hvor kravene til dokumentation fremgår. Dialogen indikerer, at Vete-
rancentret har gjort virksomhederne opmærksomme på dokumenta-
tionskravet. Trods dette får virksomhederne i de syv sager ikke vedlagt
dokumentationen ved anmodning om udbetaling, men udbetaling af
jobpræmien afvises ikke på denne baggrund.
Der er ikke fundet dokumentation på dialog i øvrige sager.
1.7. Vurdering af risiko for besvigelse ifm. udbetalinger
Veterancentret har undersøgt, hvordan eventuelt svig vil kunne ske i
relation til udbetaling af jobpræmie.
Det er Veterancentrets overordnede vurdering på baggrund af det fore-
liggende materiale, at der i de 51 sager ikke er grundlag for at
mistænke virksomheder for svig.
Der er ifølge Veterancentrets oplysninger i alle sager tale om ansatte,
som er veteraner, og som har gennemført et ansættelsesforløb med
skånehensyn i virksomheden. For de sager, hvor forløbet ikke har levet
op til ét eller flere kriterier i lov om jobordning for veteraner, har der
været tale om overskridelse af tidsfrister for ansættelse og anmodning
om udbetaling af jobpræmierne eller mangelfuld dokumentation.
Sagsnr.: 2023/015137
Dok.nr.: 2661288
Side 14 af 25
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 31: Orientering vedrørende redegørelse om udbetaling af ydelser til virksomheder, fra forsvarsministeren
Det er således Veterancentrets vurdering på baggrund af det forelig-
gende materiale, at det er sandsynligt, at der for virksomhederne er
tale om ukorrekt ansøgning og manglende dokumentation for bekræf-
telse og anmodning om udbetaling frem for forsøg på besvigelse.
Det er ligeledes Veterancentrets overordnede vurdering på det forelig-
gende materiale vedrørende jobpræmieordningen, at der ikke er grund-
lag for at mistænke medarbejdere ved Veterancentret for svig. Vete-
rancentret har ikke fundet indikationer på personlige interesser eller
andre forhold blandt Veterancentrets medarbejdere, som kan skabe
mistanke om besvigelse.
Konkret er det desuden undersøgt, om der findes sammenfald mellem
ansatte i Veterancentret og ejerskab af virksomheder, der har modta-
get jobpræmie. Dette er ikke tilfældet.
Veterancentret har identificeret en række sager med potentielle risiko-
parametre, som har givet anledning til yderligere undersøgelse. Det er
fx sager, hvor veteranen er ansat i egen virksomhed, har flere ansæt-
telser i forskellige virksomheder mv. Undersøgelsen af disse sager gen-
nemgås nedenfor.
Virksomhedernes oprettelse og levetid er undersøgt via CVR-registret.
Disse parametre er undersøgt for at afdække, om virksomheden er op-
rettet med det formål at få adgang til udbetaling af jobpræmie. En en-
kelt virksomhed lukker kort tid efter udbetaling af jobpræmien, men da
udbetaling er bagudrettet, ses dette ikke at være relevant. Undersøgel-
sen har ikke fundet nogen indikation på svig.
Veterancentret har identificeret tre virksomheder, som får udbetalt job-
præmie ved mere end ét ansættelsesforhold. Den ene virksomhed, som
har haft fem veteraner ansat under jobordningen, har jf. CVR registret
over 4.000 ansatte, hvorfor det ikke ses at være mistænkeligt. Den
næste virksomhed har to forløb, som ligeledes vurderes ikke at være
mistænkelige, idet virksomheden jf. CVR har mellem 20-49 ansatte.
Virksomheden er endvidere kendt for at have fokus på ansættelsen af
skadede veteraner. Den sidste og mindre virksomhed er veteranrelate-
ret og er i sin natur relevant som modtager. Undersøgelsen har dermed
illustreret, at der ikke er nogen indikation på svigagtig adfærd på
denne baggrund.
I tre tilfælde er der sammenfald mellem ejerskab af virksomhed og
modtager af jobpræmie. Dette er ikke i strid med regelgrundlaget, men
det er gjort til genstand for undersøgelse. Undersøgelsen har ikke fun-
det tegn på svigagtig adfærd på denne baggrund.
Sagsnr.: 2023/015137
Dok.nr.: 2661288
Side 15 af 25
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 31: Orientering vedrørende redegørelse om udbetaling af ydelser til virksomheder, fra forsvarsministeren
2785533_0016.png
Veterancentret har undersøgt, om der er veteraner, som har haft an-
sættelser under jobordningen i flere forskellige virksomheder. Dette er
ikke i strid med regelgrundlaget, men sagerne er på denne baggrund
undersøgt. Der er identificeret én veteran, som får overført sin ansæt-
telse, én veteran med to forskellige ansættelser samt én veteran med
tre ansættelser. Undersøgelsen har ikke fundet tegn på svigagtig ad-
færd i nogen af disse tilfælde.
Veterancentret har således i gennemgangen af de 51 udbetalinger af
jobpræmier på det foreliggende materiale ikke fundet tilfælde af svig-
agtig adfærd i forhold til de undersøgte parametre.
1.8. Beskrivelse af journaliseringspraksis ifm. forvaltning af lov om job-
ordning for veteraner
Veterancentret anvender i dag Workzone til journalisering af jobord-
ningssagerne. Der oprettes efter gældende journaliseringspraksis en
sag i workzone ved første modtagelse af virksomhedernes ansøgning
om at gøre brug af jobordningen. Formularer til anmodning om bekræf-
telse og anmodning om udbetaling af jobpræmie, dokumentation fra
virksomhederne (ansættelseskontrakt, lønsedler mv.) samt øvrig kor-
respondance med virksomhederne journaliseres på denne sag (se den
fulde sagsbehandlingsproces i afsnit 6). Denne journaliseringspraksis
har eksisteret siden primo februar 2023, hvor Veterancentret identifice-
rede et behov for styrket praksis for journalisering. I perioden januar
2017 til februar 2023 blev dokumentation for sagsbehandlingen opbe-
varet i jobordningens ktp-postkasse, på Q- og P-drev samt i Workzone.
Alle sager er nu flyttet til Workzone.
1.9. Procesbeskrivelse af forvaltning af lov om jobordning for vetera-
ner, herunder godkendelsespraksis og interne kontroller
Veterancentret har to formaliserede beskrivelser af sagsgangen. Det
ene er et A4-ark med information til rådgivere i Rådgivnings- og Reha-
biliteringsafdelingen af 2. januar 2017, og det andet er et flowchart
med procedure for behandling af jobordning for veteraner af 1. marts
2019. Det fremgår ikke tydeligt af de to beskrivelser hvilke formelle
betingelser, der gælder for udbetaling af jobpræmie. Journaliserings-
og notatpligten fremgår heller ikke af beskrivelserne. Beskrivelserne
vedlægges.
Derudover er sagsbehandlingen foregået på baggrund af to formularer,
som virksomhederne udfylder, hvoraf den ene er til anmodning om be-
kræftelse på målgruppe, og den anden er til selve anmodningen om
udbetaling. Kriterierne for udbetaling fremgår af disse formularer, om
end de er upræcist formuleret. For eksempel fremgår det af formula-
ren, at det er ”vigtigt”, at bekræftelse på målgruppe foreligger senest
på ansættelsestidspunktet, selvom det fremgår af lovens forarbejder,
Sagsnr.: 2023/015137
Dok.nr.: 2661288
Side 16 af 25
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 31: Orientering vedrørende redegørelse om udbetaling af ydelser til virksomheder, fra forsvarsministeren
at det er en ”forudsætning”. Desuden er det kun visse af kriterierne,
der er omtalt i formularerne. Formularerne vedlægges.
Veterancentrets sagsbehandling af jobordningen er skitseret i neden-
stående redegørelse for sagsgangen, der er udarbejdet på baggrund af
Veterancentret procedure for sagsbehandling af jobordningen dateret
den 1. marts 2019 samt interviews med sagsbehandlere på ordningen.
Nedenstående er derfor ikke en formaliseret procesbeskrivelse, der har
været meldt ud i Veterancentret, men snarere en opfattelse af, hvor-
dan sagerne har været håndteret.
Sagsnr.: 2023/015137
Dok.nr.: 2661288
Side 17 af 25
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 31: Orientering vedrørende redegørelse om udbetaling af ydelser til virksomheder, fra forsvarsministeren
2785533_0018.png
Veterancentret modtager ”Formular til anmodning om bekræftelse ved-
rørende jobordning for veteraner” fra virksomheden.
Veterancentret bekræfter ved opslag i SAP, samt evt. kontakt til Total-
forsvarsarkivet, at personen, som ønskes ansat, er veteran. Herefter
foretages en samlet vurdering af, hvorvidt veteranen er i målgruppen
Sagsnr.: 2023/015137
Dok.nr.: 2661288
Side 18 af 25
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 31: Orientering vedrørende redegørelse om udbetaling af ydelser til virksomheder, fra forsvarsministeren
for ordningen, jf. kriterierne angivet i lov om jobordning for veteraner
(se baggrundsafsnittet ovenfor).
I Veterancentrets eksisterende praksis indgår afdækning af følgende
parametre i denne vurdering:
- Vil veteranen, uden særlig støtte, have vanskeligt ved at opnå an-
sættelse inden for sit uddannelses- eller kompetencefelt?
- Har veteranen en historik med afbrudte ansættelsesforløb, ledighed
og generelle udfordringer med sit forsørgelsesgrundlag?
- Er det lægelige, psykologiske eller socialfaglige vurderinger, der un-
derstøtter behovet for en særlig beskæftigelsesstøtte?
Såfremt Veterancentret ikke er i besiddelse af tilstrækkelige oplysnin-
ger til at foretage målgruppevurderingen, rettes henvendelse til vetera-
nen mhp. at fremskaffe oplysningerne.
På baggrund af Veterancentrets samlede vurdering træffes afgørelse
om bekræftelse eller afslag på, at veteranen er omfattet af målgruppen
for jobordningen. Afgørelsen træffes af leder for Beskæftigelsesrådgi-
versektionen, som underskriver ”Formular til anmodning om bekræf-
telse vedrørende jobordning for veteraner”. Veterancentret fremsender
bekræftelse eller afslag til virksomheden. Bekræftelsen vedhæftes et
oplysningsbrev til veteranen vedr. databehandlingen ved administration
af jobordning for veteraner. Virksomheden ansætter veteranen efter
modtagelse af bekræftelse fra Veterancentret. Evt. klager over afgørel-
sen behandles af Forsvarsministeriet.
Efter 26 ugers ansættelse fremsender virksomheden ”Formular til an-
modning om udbetaling af jobpræmie”. Til udbetalingsanmodningen
vedhæftes dokumentation for ansættelsens varighed, omfang og påbe-
gyndelsestidspunkt samt for, at ansættelsesforløbet ikke har været af-
brudt. Veterancentrets formular med bekræftelse på, at veteranen er
omfattet af jobordningen, vedlægges også. Veterancentret kontrollerer,
at kriterierne for udbetaling jf. lov om jobordning for veteraner er over-
holdt, samt at den påkrævede dokumentation er vedlagt. Leder for Be-
skæftigelsesrådgiversektionen træffer på denne baggrund afgørelse om
udbetaling af jobpræmie til virksomheden og underskriver ”Formular til
anmodning om udbetaling af jobpræmie”. Veterancentret fremsender
tilsagn eller afslag til virksomheden.
Veterancentret anmoder Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse om
udbetaling af jobpræmie til virksomheden. Herefter modtages udbeta-
lingen i SAP/DeMars og behandles af Veterancentrets regnskabsmedar-
bejder. Udbetalingen godkendes af Chef for Rådgivnings- og Rehabilite-
ringsafdelingen. Jobpræmien udbetales til virksomheden.
Sagsnr.: 2023/015137
Dok.nr.: 2661288
Side 19 af 25
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 31: Orientering vedrørende redegørelse om udbetaling af ydelser til virksomheder, fra forsvarsministeren
2785533_0020.png
Chef for Rådgivnings- og Rehabiliteringsafdelingen foretager månedligt
opfølgning på budgetposterne på jobordningens ordrenummer. Leder
for Beskæftigelsesrådgiversektionen foretager dertil halvårlige budge-
topfølgninger. Jobpræmieudbetalingerne indgår i stabschefen for Vete-
rancentrets økonomistyring for det samlede Veterancentret. Chefen for
Veterancentret orienteres om fremdrift på ordningen samt eventuelle
opmærksomhedspunkter.
Veterancentret yder forud for og sideløbende med sagsbehandlingen af
jobordningen støtte til veteranen ift. afklaring af skånebehov mv., så-
fremt veteranen ønsker det, ligesom veteranen kan være i behand-
lingsforløb ved Militærpsykologisk Afdeling.
1.10. Organisatorisk placering, herunder hvilket ledelsesmæssigt god-
kendelsesniveau
Veterancentrets forvaltning af jobordningen er organisatorisk placeret i
Rådgivnings- og Rehabiliteringsafdelingen, Beskæftigelsesrådgivnings-
sektionen. Sagsbehandlingen af jobordningssagerne godkendes af leder
af Beskæftigelsesrådgiversektionen. Udbetalingerne godkendes af che-
fen for Rådgivnings- og Rehabiliteringsafdelingen (se afsnit 2).
Ledelsen af Beskæftigelsesrådgiversektionen og Veterancentrets pulje
blev i 2019 slået sammen. Veterancentrets pulje og Beskæftigelsesråd-
giversektionen er fortsat separate sektioner under Rådgivnings- og Re-
habiliteringsafdelingen. Forvaltningen af jobordningen blev i forbindelse
med sammenlægningen af ledelsen flyttet fra Veterancentrets pulje til
Beskæftigelsesrådgiversektionen.
Sagsnr.: 2023/015137
Dok.nr.: 2661288
Side 20 af 25
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 31: Orientering vedrørende redegørelse om udbetaling af ydelser til virksomheder, fra forsvarsministeren
2785533_0021.png
1.11. Redegørelse for baggrunden for Veterancentrets tilgang til for-
valtning af jobordningen
Veterancentret har gennemgået de foreliggende vejledninger, formula-
rer, procesbeskrivelser mv. mhp. afdækning af baggrunden for den
valgte forvaltningspraksis. Veterancentret har dertil gennemgået doku-
mentationen for dialogen med virksomhederne for at belyse forholdet.
Det vurderes på denne baggrund, at der har været et vist kendskab til
kriterierne i lov om jobordning for veteraner. I Veterancentrets formu-
larer for ansøgning om målgruppebekræftelse og anmodning om udbe-
taling er både tidsfrister, dokumentationskrav og øvrige kriterier såle-
des i et eller andet omfang nævnt.
Kriterierne for vurdering af, om veteranen er i målgruppen for ordnin-
gen, ses ligeledes at være kendt og fremgår blandt andet af det over-
ordnede procedurediagram for ordningen af 1. marts 2019 samt vejled-
ning udsendt til sagsbehandlerne. Veterancentret har dertil dokumen-
tation for, at virksomhederne ved flere lejligheder i forskelligt omfang
er blevet gjort opmærksom på tidsfrister og øvrige kriterier.
Mens der således i varierende grad har været kendskab til og opmærk-
somhed på lovens kriterier, er sagerne ikke blevet afvist på baggrund
Sagsnr.: 2023/015137
Dok.nr.: 2661288
Side 21 af 25
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 31: Orientering vedrørende redegørelse om udbetaling af ydelser til virksomheder, fra forsvarsministeren
2785533_0022.png
af overskridelse af tids- og dokumentationskriterierne. Kun i ét tilfælde
(marts 2023) er der afvist en ansøgning efter målgruppevurdering. Der
er ligeledes kun i én sag (november 2022) givet afslag på udbetaling af
jobpræmie til en virksomhed. Det peger på, at der har været en opfat-
telse af, at dispensation har været mulig, idet der kan konstateres fejl i
sager fra ordningens start 1. januar 2017. Det har ikke været muligt at
fremfinde dokumentation, der kan vise, hvad der i givet fald har ligget
til grund for en sådan opfattelse.
Baggrunden for denne praksis er sandsynligvis, at sagsbehandlerne ved
Veterancentret ikke har haft fuld forståelse for den retsvirkning, der er
forbundet med lovens frister. Det er ligeledes sandsynligt, at der har
været en opfattelse af, at der kunne dispenseres fra fristerne, så længe
man administrerede i overensstemmelse med lovens formål og støttede
virksomheder, der havde ansat en veteran i målgruppen i en periode
på mindst 26 uger.
Det er også muligt i sammenhæng med ovenstående, at der har været
et ønske om at fremme jobordningens udbredelse til gavn for målgrup-
pen af skadede veteraner. Der har gennem perioden været relativt få
ansøgninger til jobordningen, hvorfor Veterancentret har gennemført
en række kommunikationstiltag for at oplyse virksomheder og vetera-
ner om muligheden for brug af jobordning. Dette fokus på at sikre til-
strækkelig effekt af jobordningen afspejles i Veterancentrets evaluering
af jobordningen, som blev fremsendt til Forsvarsministeriet i februar
2019. Evalueringen ses dog ikke at forholde sig til processer, kriterier
og lignende.
I forbindelse med redegørelsen for forvaltningen af lov om jobordnin-
gen for veteraner må Veterancentret konstatere, at den skitserede do-
kumentations- og journaliseringspraksis ikke har været fulgt i en række
sager, hvilket blev søgt imødegået med en skærpet dokumentations-
praksis i marts 2022. Kontrol og processkema har ligeledes vist sig util-
strækkelige i forhold til at sikre overholdelse af lovens krav.
Veterancentret har identificeret en række optimeringsbehov i forhold til
den eksisterende proces. Disse vedrører blandt andet en yderligere
skærpet dokumentationspraksis, større systemunderstøttelse frem for
manuel sagsbehandling samt tilretning af formularerne vedr. målgrup-
pebekræftelse og anmodning om udbetaling. Arbejdet med at styrke
uddannelse, praksis, processer og intern controlling på området er
igangsat.
1.12. Veterancentrets redegørelse for igangsatte foranstaltninger
Veterancentret har allerede truffet foranstaltninger med henblik på at
imødegå de problemstillinger, som redegørelsen har rejst.
Sagsnr.: 2023/015137
Dok.nr.: 2661288
Side 22 af 25
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 31: Orientering vedrørende redegørelse om udbetaling af ydelser til virksomheder, fra forsvarsministeren
2785533_0023.png
Den tidligere praksis er ophørt pr. februar 2023, ligesom dokumenta-
tions-, registrerings- og journaliseringskrav er blevet indskærpet på
tværs af organisationen.
Derudover styrker Veterancentret den interne controllingfunktion, lige-
som proces for jobpræmieordningen er under opdatering og udbygning
med relevante kriterier og godkendelsesniveauer. Virksomhedsformula-
rer og –vejledninger vil blive gennemgået med fokus på tids- og doku-
mentationskrav. Derudover vil Veterancentret gå i dialog med For-
svarsministeriets Personalestyrelse om at styrke den juridiske støtte til
Veterancentret.
Det opdaterede procesdiagram vil være klar inden udgangen af maj og
vil efter udarbejdelse blive forelagt Forsvarsministeriets Interne Revi-
sion (FIR) til kommentering. Chefer og sagsbehandlere, der er eller bli-
ver involveret i jobpræmieordningen, vil modtage intern uddannelse i
lovens krav og de opdaterede processer.
Processer på øvrige områder, hvor Veterancentret forestår udbetalin-
ger, herunder processer, som tidligere har været forelagt FIR, vil blive
gennemgået igen. Denne fornyede gennemgang vil finde sted ud fra en
risikobaseret tilgang, idet en række af processerne er gennemgået i
starten af 2023. Den fornyede gennemgang forventes afsluttet senest
ved årets udgang.
Hvormed Veterancentret slutter sin redegørelse.
2. FPS’ bemærkninger til Veterancentrets redegørelse
2.1. FPS’ vurdering af muligheden for at kræve tilbagebetaling
Det fremgår af lov om jobordning for veteraner § 5, at en ansøger, der
uberettiget har modtaget beløbet, skal tilbagebetale beløbet, hvis ud-
betalingen skyldes arbejdsgiverens urigtige oplysninger, eller hvis ar-
bejdsgiveren i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelsen af
beløbet var uberettiget.
I de formularer, virksomhederne udfylder i forbindelse med ansøgnin-
ger om jobpræmie, fremgår betingelserne for at få udbetalt jobpræ-
mien delvist. Imidlertid fremgår det af redegørelsen fra Veterancentret,
at det er blevet kommunikeret ud til i hvert fald én virksomhed, at man
havde til hensigt at udbetale jobpræmien, selvom betingelserne ikke
var opfyldt. Derudover er der en gruppe sager, hvor virksomhederne
ikke har overholdt betingelserne, men hvor de alligevel har fået udbe-
talt jobpræmien, selvom der har været dialog med Veterancentret om
Sagsnr.: 2023/015137
Dok.nr.: 2661288
Side 23 af 25
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 31: Orientering vedrørende redegørelse om udbetaling af ydelser til virksomheder, fra forsvarsministeren
2785533_0024.png
betingelserne. Generelt gælder det, at dokumentation i de konkrete sa-
ger er meget mangelfuld.
Det er FPS’ vurdering, at det i sager, hvor Veterancentret har tilkende-
givet over for virksomhederne, at man vil se bort fra betingelserne, vil
være meget vanskeligt at dokumentere ond tro hos virksomhederne.
Også i de øvrige sager er det på det foreliggende grundlag FPS’ vurde-
ring, at det er tvivlsomt, om der vil være grundlag for at rejse et tilba-
gebetalingskrav over for en eller flere af virksomhederne. FPS lægger
ved denne vurdering vægt på den meget mangelfulde dokumentation i
sagerne samt på det faktum, at der er en vis sandsynlighed for, at
virksomhederne, i lighed med Veterancentret, har været af den opfat-
telse, at der kunne dispenseres fra de kriterier, som blev kommunike-
ret ud til dem.
2.2. FIR revision 2019
Det fremgår af FIR’s revisionsplan for 2019, afsnit 10, at der ville blive
foretaget revision af særligt tildelte puljemidler i Veterancentret. Videre
fremgår det af revisionsplanen, at der ville blive fokus på regeloverhol-
delse, og at FIR ville belyse, hvordan de enkelte tilskud styres, samt
kontrollere, om der er udgivet relevante instrukser. Det ville også blive
vurderet, om midlerne blev anvendt efter hensigten.
Det fremgår af FIR’s anmeldelse af 17. april 2019, at de generelle for-
retningsgange ville blive belyst for alle puljemidler. Derudover fremgår
det af anmeldelsen, at man med kontrollen ville sikre, at formålene
med tildelingerne af puljemidler blev opfyldt, og at der var en passende
styring og vurdering af modtagerne af puljemidlerne.
Jobpræmieordningen er ikke særskilt omtalt nogen steder, men lov-
grundlaget for ordningen er fremsendt til FIR den 6. maj 2019 som en
del af materialet til opstartsmødet.
FIR’s samlede vurdering var, at området – set i forhold til revisionens
formål – var tilfredsstillende.
2.3. FPS’ kontrol med forvaltningen af jobordning for veteraner
FPS har med virkning fra den 1. maj 2023 indført en halvårlig kontrol
med Veterancentrets forvaltning af jobordning for veteraner. Ved kon-
trollen vil FPS gennemgå alle færdigbehandlede sager for at efterprøve,
om betingelserne i lov om jobordning for veteraner har været opfyldt i
de konkrete sager.
Hvis FPS ved kontrollen konstaterer forvaltningsretlige fejl eller mang-
ler, vil Veterancentret blive bedt om at udbedre disse. Hvis FPS konsta-
terer, er der er foretaget udbetalinger i strid med lov om jobordning for
veteraner, vil FMN blive orienteret herom.
Sagsnr.: 2023/015137
Dok.nr.: 2661288
Side 24 af 25
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 31: Orientering vedrørende redegørelse om udbetaling af ydelser til virksomheder, fra forsvarsministeren
Veterancentret vurderer, at de vil modtage færre end 10 anmodninger
om året vedrørende jobordningen for veteraner. FPS vil fremsende en
årlig rapportering til FMN om resultatet af kontrollerne. Den første rap-
portering fremsendes i januar 2024.
FPS har derudover til hensigt at anmode FIR om at revidere forvaltnin-
gen af jobordning for veteraner i 2024.
I tillæg til ovennævnte kontrol af Veterancentrets forvaltning af jobord-
ning for veteraner vil FPS, ud fra en vurdering af risiko og væsentlig-
hed, føre kontrol med Veterancentrets forvaltning af andre udvalgte til-
skudsområder. En stærk forvaltningskultur i Veterancentret vil fremad-
rettet blive understøttet ved drøftelser om emnet i forbindelse med fa-
ste møder mellem FPS og Veterancenteret, ligesom struktureret kontrol
vil blive suppleret med stikprøver på udvalgte områder.
Bilag
Bilag 1.
Bilag 2.
Bilag 3.
Bilag 4.
Bilag 5.
Afdækning af jobpræmieudbetalinger – oversigt.
Procesbeskrivelse af 1. marts 2019.
Vejledning til sagsbehandlerne af 2. januar 2017.
Formular til anmodning om bekræftelse på målgruppe.
Formular til anmodning om udbetaling.
Sagsnr.: 2023/015137
Dok.nr.: 2661288
Side 25 af 25