Forsvarsudvalget 2023-24
FOU Alm.del Bilag 3
Offentligt
2759234_0001.png
2. oktober 2023
Anmodning om foretræde for Forsvarsudvalget
På vegne af Region Sjællands 17 kommuner anmodes om foretræde for Forsvarsudvalget.
Deputationen vil bestå af borgmestrene fra Vordingborg og Slagelse Kommuner, som
repræsenterer alle 17 kommuner i Region Sjælland.
Der ønskes foretræde for Forsvarsudvalget for at fremlægge fordele og muligheder for
Forsvaret ved at udnytte kapaciteten på kasernerne i Region Sjælland i forbindelse med
udmøntningen af det nye forsvarsforlig.
Der er i dag følgende aktive kaserner i Region Sjælland:
Vordingborg Kaserne som gennem de seneste 20 år blevet renoveret for mere end 250
mio. kroner, og i dag fremstår som en af Danmarks mest velholdte og
energiøkonomiske kaserner. Kasernen ligger tæt på Vordingborg Havn, Kulsbjerg
Øvelsesterræn, Vordingborg Station og Sydmotorvejen E55/E47.
Flådestation Korsør som er en af lokalområdets største arbejdspladser med cirka 1.000
ansatte. Flådestation Korsør er vært og basehavn for mange af Søværnets skibstyper.
Flådestation Korsør har ledig kapacitet og plads til flere aktiviteter.
Antvorskov Kaserne som i dag huser størstedelen af Gardehusarregimentet,
hovedkvarteret for 2. Brigade samt Løjtnantsuddannelsen. Kasernen har plads til 2000
mennesker og er i dag overvejende fuldt belagt men har gode muligheder for udvidelse.
Marinestation Kongsøre i Odsherred, som er uddannelses- og hjemsted for
Frømandskorpset og hjemsted for Søværnets Dykkertjeneste.
Når det danske forsvar skal styrkes, så bør nye aktiviteter, som fx nye værnepligtige og nye
enheder mv. placeres ud fra saglige og samfundsøkonomiske hensyn. Nye aktiviteter bør så
vidt muligt tage udgangspunkt i de kaserner, som allerede står klar og har plads, i stedet for at
bruge pengene på nye dyre byggerier. Der er både ledig kapacitet og gode muligheder for
udvidelser af kasernerne i Region Sjælland.
´Danmark
i Balance’
bør også indtænkes i beslutningerne. Region Sjælland er den region med
færrest statslige arbejdspladser pr. indbygger, og da der samtidig er en stor koncentration af
Forsvarets aktiviteter vest for Storebælt, så er det oplagt at tænke kasernerne i Region
Sjælland ind i udmøntningen af det nye forsvarsforlig.
Deputationen ønsker at uddybe ovenstående i et foretræde på et af Forsvarsudvalgets
kommende møder.
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Henvendelse af 2/10-23 fra kommunerne i Region Sjælland samt præsentation fra foretræde 9/11-23 vedrørende det nye forsvarsforlig og udnyttelse af kapaciteterne på kasernerne i Region Sjælland
Med venlig hilsen
Borgmester Mikael Smed, Vordingborg Kommune
Borgmester Knud Vincents, Slagelse Kommune
2