FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 248: Center for Cybersikkerheds trusselsvurdering "Cybertruslen mod Danmark 2024, fra ministeren for samfundssikkerhed og beredskab

Forsvarsudvalget 2023-24
FOU Alm.del Bilag 248
Offentligt

Trusselsvurdering

Cybertruslen

mod Danmark

2024

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 248: Center for Cybersikkerheds trusselsvurdering "Cybertruslen mod Danmark 2024, fra ministeren for samfundssikkerhed og beredskab

Indhold

CYBERTRUSLEN MOD DANMARK 2024

HOVEDVURDERINGER

INDLEDNING

CYBERSPIONAGE

CYBERKRIMINALITET

CYBER AKTIVISME

DESTRUKTIVE CYBER ANGREB

CYBERTERROR

PERSPEKTIV: FR A CYBERTRUSSEL TIL RISIKOVURDERING

TRUSSELSNIVEAUER

Center for Cybersikkerhed

Kastellet 30

2100 København Ø

Telefon: + 45 3332 5580

E-mail: [email protected]

www.cfcs.dk

www.fe-ddis.dk

CYBERTRUSLEN MOD DANMARK

▪

2024

CENTER FOR CYBERSIKKERHED

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 248: Center for Cybersikkerheds trusselsvurdering "Cybertruslen mod Danmark 2024, fra ministeren for samfundssikkerhed og beredskab

CYBERTRUSLEN MOD DANMARK 2024

HOVEDVURDERING

•

TRUSLEN FRA CYBERSPIONAGE MOD DANMARK ER

MEGET HØJ

Organisationer med viden om dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik er særligt udsatte.

Også dansk kritisk infrastruktur og Forsvaret er i fremmede staters søgelys, når de udfører

cyberspionage.

Truslen fra cyberspionage mod Danmark kommer primært fra Rusland og Kina. Begge stater har

betydelige cyberkapaciteter, som de bl.a. bruger til at udføre cyberspionage mod mål i Danmark

og udlandet.

Formålet med vurderingen er at informere beslutningstagere i danske

myndigheder og virksomheder om cybertruslen mod Danmark. Trussels-

vurderingen redegør for de forskellige typer af cybertrusler, Danmark står

over for. Vurderingen kan bl.a. indgå som del af grundlaget for organisa-

tioners risikovurderinger.

•

TRUSLEN FRA CYBERKRIMINALITET MOD DANMARK ER

MEGET HØJ

Cyberkriminalitet rammer bredt og alle dele af samfundet.

CFCS vurderer, at der i 2023 var flere ransomware-tilfælde i Danmark end hidtil, og at det

også gælder internationalt.

•

TRUSLEN FRA CYBERAKTIVISME MOD DANMARK ER

HØJ

Cyberaktivistiske angreb, der løbende har ramt danske mål, understreger, at truslen mod

danske virksomheder og myndigheder er blevet en del af normalbilledet.

Truslen fra cyberaktivisme mod Danmark udspringer primært fra pro-russiske cyberaktivister.

CFCS vurderer, at nogle pro-russiske cyberaktivister har forbindelse til den russiske stat.

•

TRUSLEN FRA DESTRUKTIVE CYBERANGREB MOD DANMARK ER

MIDDEL

Truslen kommer primært fra russiske statslige hackere. Det er dog mindre sandsynligt, at Rusland

i den nuværende situation vil gennemføre destruktive cyberangreb mod Danmark, hvor hensigten er

at skabe alvorlige og omfattende konsekvenser for samfundsvigtige funktioner.

Flere fremmede stater har kapacitet til at udføre destruktive cyberangreb mod Danmark.

Truslen fra destruktive cyberangreb kan stige med kort eller uden varsel, hvis fremmede

staters intentioner om at ramme danske mål ændrer sig.

•

TRUSLEN FRA CYBERTERROR MOD DANMARK ER

INGEN

CFCS har fulgt truslen fra cyberterror siden 2016 med fokus på militante ekstremister

og vurderer, at ingen aktører aktuelt har kapacitet til eller intention om at udføre cyberterror

mod Danmark.

CYBERTRUSLEN MOD DANMARK

▪

2024

CENTER FOR CYBERSIKKERHED

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 248: Center for Cybersikkerheds trusselsvurdering "Cybertruslen mod Danmark 2024, fra ministeren for samfundssikkerhed og beredskab

INDLEDNING

Siden



CFCS udgav Cybertruslen

mod Danmark

relse, som ikke lader sig beskrive ud fra én vinkel.

Hver kategori tager udgangspunkt i formålet med en

given angrebstype. Formålet med cyberspionage er

at spionere, formålet med cyberterror er at udføre

terror via cyberdomænet osv. Det er dog ikke altid

ligetil at vurdere formålet med et angreb, da der kan

være overlap mellem nogle typer af angreb.

Danmark udgør fortsat et mål for flere

cybertrusler

Dette års

Cybertruslen mod Danmark

understreger,

at Danmark fortsat udgør et attraktivt mål for

ondsindede aktører. I starten af juni hævede CFCS

trusselsniveauet for destruktive cyberangreb fra

LAV

til

MIDDEL.

Niveauet blev hævet på baggrund

af en udvikling i Ruslands risikovillighed i forhold til

at anvende hybride virkemidler, herunder destruk-

tive cyberangreb, mod europæiske NATO-lande. Det

under streger, at en ustabil sikkerhedspolitisk situa-

tion på globalt plan også smitter af på cyberdomænet.

Trusselslandskabet er hele tiden i udvikling. Nye aktører

kommer til, mens andre forsvinder fra trusselsbilledet,

og hackere udvikler hele tiden deres angrebsmetoder.

Nedenfor følger et oprids af truslen fra de fem typer,

CFCS opdeler cybertruslen i.

Truslen fra cyberspionage mod Danmark er

MEGET

HØJ.

Fremmede stater udfører løbende forsøg på

cyber spionage mod organisationer i Danmark. Det

har de gjort i en årrække, og det vil de fortsat forsøge

at gøre.

Truslen fra cyberkriminalitet er ligesom cyberspionage

MEGET HØJ.

Truslen er blandt de mest synlige

i trusselslandskabet og kan gå ud over både den

enkelte

borger,

myndigheder

virksomheder

uanset størrelse og samfundskritiske funktioner.

Den type angreb rammer med andre ord bredt, hvilket

særligt skyldes cyberkriminelle aktørers opportu-

nisme.

Det er derfor usandsynligt, at danske myndigheder og

virksomheder inden for de næste to år vil blive udsat

for forsøg på cyberterror.

CFCS

bruger

Forsvarets

Efterretningstjenestes

2023,

har den sikkerhedspolitiske situation i verden

fortsat udviklet sig. Der er opstået krig mellem Israel

og Hamas i Gaza, og Ruslands invasion af Ukraine

har udviklet sig til at være en langvarig krig. Den

sikkerhedspolitiske situation og konkurrencen mellem

stater smitter også af på cyberdomænet. Det skyl-

des, at cyber ngreb er ét værktøj blandt flere, stater

bruger til at understøtte deres interesser.

Cyberspionage, destruktive cyberangreb og cyber-

aktivisme relaterer sig i høj grad til forholdet mellem

stater, mens det står anderledes til med cyberkrimi-

nalitet. Her er aktørerne typisk apolitiske og angriber

opportunistisk i jagten på et så stort økonomisk

afkast som muligt. Cyberangreb kan derfor ramme

alle, både myndigheder, virksomheder, tænketanke,

NGO’er og individer.

Cybertruslen er med andre ord et grundvilkår, som

vi – særligt i et så digitaliseret land som Danmark – er

nødt til at leve med. Det er tydeligt i mediebilledet,

hvor bl.a. ransomware-angreb og cyberaktivistiske

overbelastningsangreb har fået spalteplads.

CFCS opdeler cybertruslen i fem forskellige katego-

rier: cyberspionage, cyberkriminalitet, cyberaktiv-

isme, destruktive cyberangreb og cyberterror. Det

er ikke gjort for at simplificere truslen, men for at

understrege, at cybertruslen er en sammensat stør-

trussels- og sandsynlighedsniveauer, der er indsat

til sidst i vurderingen. I denne vurdering af cyber-

truslen mod Danmark beskriver CFCS truslen med en

tidshorisont på to år.

God læselyst!

Truslen fra cyberaktivisme mod Danmark er fort-

sat

HØJ.

Den høje trussel fra cyberaktivisme er

siden Ruslands invasion af Ukraine blevet en del af

normalbilledet. Krigen i Gaza har været en yderligere

drivkraft, der har affødt nye cyberaktivistiske aktører

og motiveret aktiviteten hos eksisterende. Truslen fra

cyberaktivisme udspringer dog fortsat hovedsageligt

fra pro-russiske cyberaktivister.

Truslen fra destruktive cyberangreb mod Danmark

er nu

MIDDEL.

Truslen udspringer primært fra rus-

siske statslige hackere, men ikke-statslige hackere

med forskellige grader af forbindelser til den russiske

stat udgør også en trussel.

Truslen fra cyberterror mod Danmark er

INGEN.

CFCS vurderer, at ingen terrorgrupper aktuelt har

kapacitet til eller intention om at udføre cyberterror.

CYBERTRUSLEN MOD DANMARK

▪

2024

CENTER FOR CYBERSIKKERHED

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 248: Center for Cybersikkerheds trusselsvurdering "Cybertruslen mod Danmark 2024, fra ministeren for samfundssikkerhed og beredskab

CYBERSPIONAGE

Truslen fra cyberspionage mod Danmark er

MEGET HØJ.

Fremmede stater forsøger

løbende at udføre cyberspionage mod organisationer i Danmark, af og til med succes.

Det har de gjort i en årrække, og det er meget sandsynligt, at de fortsat vil gøre det

de næste mange år.

CYBERSPIONAGE TRUER

SAMFUNDET OG DEN ENKELTE

ORGANISATION

Cyberspionage kan både have store

konsekvenser for samfundet som hel-

hed og den enkelte organisation. Nogle

konsekvenser er tydelige, mens andre

lettere overses, fordi de er uhåndgribe-

lige eller først indtræffer på længere

sigt.

Fra et nationalt perspektiv kan cyber-

spionage bl.a. have konsekvenser for

Danmarks sikkerhed og interesser. Det

gælder f.eks., hvis stater får adgang til

viden, de kan udnytte i en militær konf-

likt eller internationale forhandlinger.

Tyveri af intellektuel ejendom kan også

svække Danmarks handelspositioner og

dermed den danske økonomi.

For den enkelte organsation kan

konsekvenserne ved cyberspionage

bl.a. være økonomiske tab og tab af

omdømme, tillid og konkurrenceevne.

Samtidig kan cyberspionage medføre

bødestraf, hvis følsomme person-

oplysninger kompromitteres.

Cyberspionagen



er oftest rettet mod Forsvaret

altid målrettede, men kan i stedet være drevet af,

hvilke systemer de relativt ukompliceret kan tilgå.

Derudover kan truslen fra disse stater hurtigt ændre

sig, hvis f.eks. internationale begivenheder gør Dan-

mark til et interessant spionagemål.

rigs- og sikkerhedspolitiske prioriteter og Danmark

som strategisk aktør. Cyberspionage kan dog også

give dem adgang til konkret viden om danske posi-

tioner i en international forhandlingssituation.

Rusland udfører cyberspionage for at forberede

og organisationer med viden om dansk udenrigs- og

sikkerhedspolitik. Andre organisationer er dog også

udsat for en trussel fra cyberspionage. Det skyldes,

at fremmede stater udfører berspionage med flere

formål og mod flere typer mål.

Fremmede stater forsøger at stjæle viden om

Det er sandsynligt, at statslige russiske hackere ud-

fører cyberspionage mod dansk kritisk infrastruktur

for at forberede sig på at kunne udføre destruktive

cyberangreb i fremtiden. Det kan blive aktuelt, hvis

deres intention om at ramme danske mål ændrer sig.

Derudover er det meget sandsynligt, at især Kina ud-

fører cyberspionage mod mål i bl.a. Danmark for at

tilegne sig viden og overføre teknologi.

CFCS vurderer, at Danmark udgør et mål for denne

Truslen fra cyberspionage kommer primært fra

Rusland og Kina

Truslen fra cyberspionage mod Danmark kommer

især fra Rusland. CFCS vurderer desuden, at cyber-

spionage fra Kina også udgør en vedvarende trussel.

Begge stater har betydelige cyberkapaciteter, som

de bl.a. bruger til at udføre cyberspionage mod mål i

Danmark og udlandet.

Andre stater, herunder Nordkorea og Iran, har også

kapacitet til at udføre cyberspionage. De bruger dog

primært deres kapacitet til at udføre cyberspionage

i deres nærområde. Det er mindre sandsynligt, at

disse stater aktuelt prioriterer at udføre cyber-

spionage mod Danmark. Det er dog fortsat muligt, at

organisationer i Danmark bliver ramt af cyberspionage

fra andre lande end Rusland og Kina. Det skyldes,

at nogle aktører arbejder opportunistisk, når de ud-

fører cyberspionage. Deres angreb er således ikke

Cyberspionage kan både have en generel og konkret

værdi for staterne. De kan f.eks. bruge cyberspionage

til at opbygge en generel viden om Danmarks uden-

Der er dog også forhold, som bidrager til en mere specifik

interesse for Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik

fra fremmede stater. Eksempelvis er det sandsynligt,

at Danmarks geografiske placering i Østersøen bidrager

til truslen fra cyberspionage fra især Rusland. Samtidig

er det meget sandsynligt, at Rusland og Kinas cyber-

spionage mod Danmark også er drevet af Kongerigets

geografiske placering og rolle i Arktis.

type cyberspionage på linje med andre NATO- og

EU-lande. Det skyldes, at Rusland og Kina er bredt

interesserede i Vestens udenrigs- og sikkerhedspoli-

tik og syn på internationale dagsordener, konflikter

og begivenheder. Et eksempel på et emne af særlig

interesse for Rusland er Vestens støtte til Ukraine.

udenrigs- og sikkerhedspolitik

Det er meget sandsynligt, at både Rusland og Kina

bl.a. bruger cyberspionage til at få adgang til viden

om dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Den viden

kan staterne bruge til at udfordre vestlige normer

og styrke deres internationale indflydelse. Det kan

potentielt ske på bekostning af Danmarks interesser.

sig på en militær konflikt

Det er meget sandsynligt, at særligt Rusland også

udfører cyberspionage mod Danmark for at forberede

sig på en eventuel militær konflikt med NATO. På den

måde kan Rusland, i kombination med andre former

for spionage, stille sig selv bedst muligt, hvis en mili-

tær konflikt skulle opstå.

Denne cyberspionage er drevet af en bred russisk

interesse for NATO-lande. Det skyldes de enkelte

andes rolle i en eventuel militær konflikt mellem

Rusland og NATO. Denne cyberspionage er ligeledes

drevet af en specifik interesse for Danmark. Det skyl-

des bl.a. Kongerigets placering i Østersøen og Arktis,

hvor Rusland har militære interesser.

Truslen fra cyberspionage, der skal bidrage til forbe-

redelsen af en eventuel konflikt med NATO, er særligt

rettet mod Forsvaret. Der er dog også en trussel mod

Forsvarets leverandører og øvrige organisationer,

som ifølge Ruslands forventning understøtter For-

svaret eller andre NATO-landes militære organisa-

tioner. Det er meget sandsynligt, at Rusland bl.a. er

interesseret i at få adgang til viden om Forsvarets og

NATO’s kapaciteter, organisering, planer og personel.

Truslen er også rettet mod organisationer inden for den

kritiske infrastruktur i Danmark. Det skyldes bl.a., at

statslige russiske hackere sandsynligvis udfører cyber-

spionage mod disse for at forberede sig på at kunne ud-

føre destruktive cyberangreb. Gennem cyberspionage

kan hackere få indsigt i organisationerne, opbygge

viden om deres systemer og netværk samt etablere

bagdøre. På den måde kan hackerne udføre destruktive

cyberangreb mod disse mål med kort eller uden varsel

i tilfælde af f.eks. en eskalerende krise eller krig.

Kina anvender også cyberspionage til at få

adgang til viden og teknologi

Det er meget sandsynligt, at særligt Kina også udfører

cyberspionage for at fremme landets økonomiske in-

teresser og teknologiske udviklingsmål. Det gør de ved

at tilegne sig viden og overføre teknologi fra udlandet.

Truslen fra cyberspionage med dette formål retter sig

bredt mod organisationer verden over, herunder også

organisationer i Danmark.

CYBERTRUSLEN MOD DANMARK

▪

2024

CENTER FOR CYBERSIKKERHED

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 248: Center for Cybersikkerheds trusselsvurdering "Cybertruslen mod Danmark 2024, fra ministeren for samfundssikkerhed og beredskab

STATER BRUGER BÅDE SIMPLE OG

AVANCEREDE METODER

Statslige hackere har ofte kapacitet til

at udføre avancerede former for cyber-

spionage. Det omfatter bl.a. udnyttelse af

zero day-sårbarheder, som er sårbarheder,

der endnu ikke er lukket via en opdatering,

og som derfor kan være svære at imøde-

gå. I december 2023 blev det eksempelvis

beskrevet i åbne kilder, at russiske statslige

hackere udnyttede en zero day-sårbarhed

i Microsoft Outlook til at spionere mod

energi-, transport-, tele- og forsvars-

sektoren i en række NATO-lande.

Statslige hackere bruger dog også mere

simple metoder ved cyberspionage. De kan

f.eks. snyde medarbejdere til at klikke på

et link eller en vedhæftet fil i en phish-

ing-mail og derved give dem adgang til

organisationernes systemer. Desuden

kan de få adgang til systemer via kendte

sårbarheder eller brute force-angreb.

Det er sandsynligt, at statslige hackere

primært bruger deres avancerede metoder,

hvis simple angreb er utilstrækkelige, og an-

grebets udbytte vurderes at blive højt. Det

kan f.eks. være tilfældet i forbindelse med

cyberspionage mod højt prioriterede mål.

Det er sandsynligt, at statslige hackere primært

bruger deres avancerede metoder, hvis simple angreb

er utilstrækkelige, og angrebets udbytte vurderes at

blive højt. Det kan f.eks. være tilfældet i forbindelse

med cyberspionage mod højt prioriterede mål.

Flere danske virksomheder og forskningsinstitutioner

er førende inden for deres felt og har derfor en viden,

der gør dem til potentielle mål for cyberspionage. Det

gælder særligt organisationer med viden på de om-

råder, som er strategisk vigtige for Kinas økonomiske

og teknologiske udvikling. Områderne omfatter bl.a.

informations- og kommunikationsteknologi, kunstig

intelligens, lægemidler samt kvante- og luftfarts-

teknologi.

Nogle statslige hackere forsøger også at kompromit-

tere et stort antal ofre via en fælles leverandør. Det

kan f.eks. ske ved et software supply chain-angreb.

Her kompromitterer hackere en software-leverandør

for at gemme malware i en legitim opdatering. Når

opdateringen udgives, risikerer softwarens brugere

dermed at blive kompromitteret. I nogle tilfælde kan

der være tale om tusindvis af brugere.

Et andet eksempel på et supply chain-angreb kan

Derudover vurderer CFCS, at fremmede stater bl.a.

bruger cyberspionage til at understøtte påvirknings-

kampagner. Det kan f.eks. ske gennem hack og

læk-angreb, hvor formålet er at påvirke vestlige

landes befolkning. Her stjæler og lækker hack-

erne interne dokumenter eller data for at sende et

bestemt budskab eller skade en person, organisation

eller et lands omdømme. I hack og læk-angreb

kan de lækkede informationer være blevet redigeret

eller manipuleret for at understøtte et bestemt bud-

skab.

CFCS vurderer dog, at cyberspionage med disse formål

primært har været rettet mod mål i udlandet. Det er

mindre sandsynligt, at Danmark udgør et prioriteret

mål for cyberspionage med den slags formål.

Virksomheder i den danske forsvarsindustri er des-

uden interessante mål for cyberspionage for både

Kina og Rusland. Viden og teknologi, de kan bruge

til at opbygge deres egne militære kapaciteter, har

værdi for begge stater. Derudover kan viden fra for-

svarsindustrien give indsigt i vestlige landes militære

kapaciteter.

Opportunistisk cyberspionage truer alle dele

af samfundet

CFCS vurderer, at alle organisationer i Danmark er ud-

sat for en generel trussel for at blive kompromitteret

af fremmede stater. Det skyldes, at nogle statslige

hackere løbende forsøger at kompromittere et stort

antal ofre på opportunistisk vis. Alle organisationer

risikerer dermed at blive ramt, også selvom de ikke

udgør et oplagt spionagemål.

Det er f.eks. meget sandsynligt, at nogle statslige

hackere forsøger at få adgang til mange systemer og

netværk ved at udnytte en udbredt sårbarhed eller

udsende et stort antal phishing-mails. CFCS vurderer,

at formålet bl.a. er at udføre cyberspionage mod de

kompromitterede ofre, der er interessante. Alternativt

kan hackerne udnytte de kompromitterede enheder

som del af deres infrastruktur til at udføre yderligere

cyberangreb mod andre organisationer.

være, hvis hackerne kompromitterer en cloud-udbyder.

I sådan et tilfælde kan hackerne potentielt få adgang

til det data eller de systemer, som cloud-udbyderen

lagrer for deres kunder. Desuden kan hackerne i nogle

tilfælde udnytte integrationen mellem cloud-udbyd-

eren og kundernes netværk til at kompromittere og

stjæle data fra de kunder, der udgør interessante

spionagemål.

Cyberspionage er et alsidigt og bredt anvendt

værktøj

Fremmede stater udfører også cyberspionage med

andre formål end dem, der er beskrevet ovenfor.

Fremmede stater foretager f.eks. også cyberspionage

til at spionere mod befolkningsgrupper og dissidenter,

der opholder sig i udlandet. Kina forsøger f.eks.

gennem cyberspionage at kontrollere og undertrykke

den kinesiske diaspora generelt og især dissidenter,

herunder fra mindretal som uighurer og tibetanere.

LÆS MERE

Se flere trussels-

vurderinger på

cfcs.dk

CYBERTRUSLEN MOD DANMARK

▪

2024

CENTER FOR CYBERSIKKERHED

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 248: Center for Cybersikkerheds trusselsvurdering "Cybertruslen mod Danmark 2024, fra ministeren for samfundssikkerhed og beredskab

CYBERKRIMINALITET

Truslen fra cyberkriminalitet mod danske myndigheder, virksomheder og borgere er

MEGET HØJ.

Det er meget sandsynligt, at danske myndigheder og virksomheder vil

blive ramt af cyberkriminalitet inden for de næste to år.

ANGREBET MOD AZEROCLOUD

Ransomware-angreb kan også påvirke

andre virksomheder end den, der bliver

ramt direkte. Hvis man f.eks. opbevarer

sine data hos en ekstern leverandør, kan

ransomware-angreb mod leverandøren

få alvorlige konsekvenser.

I august 2023 blev den danske host-

ing-virksomhed AzeroCloud ramt af et

ransomware-angreb. Ifølge AzeroCloud

lykkedes det de kriminelle at kryptere

al data inklusive backups. Det resulte-

rede i, at størstedelen af deres kunder

mistede al deres data hos AzeroCloud.

AzeroCloud meldte i marts 2024 ud, at

virksomheden går konkurs.



cyberkriminelle udnytter deres data- og sy-

Ransomware rammer alle dele af samfundet

Truslen fra ransomware-angreb er ikke blevet mindre.

CFCS vurderer, at der i 2023 var flere ransomware-til-

fælde i Danmark end hidtil, og at det også gælder

internationalt.

I ransomware-angreb forsøger kriminelle at afpresse

myndigheder og virksomheder ved at gøre deres data

og systemer utilgængelige, ofte ved at kryptere disse.

De kriminelle kræver en løsesum, typisk i form af kryp-

tovaluta, for at gøre data og systemer tilgængelige igen.

Ransomware-angreb rammer bredt, fordi cyberkrimi-

nelle er opportunistiske. Alle typer organisationer

uanset branche og størrelse kan blive ramt. Hackere

går efter små og mellemstore virksomheder, hvis de

nemt kan bryde deres sikkerhed. De går samtidig

efter store virksomheder i forventningen om at kunne

få et stort udbytte. Eksempelvis er produktions-

virksomheder attraktive mål for ransomware-aktører,

der stræber efter et højt udbytte. Produktionsvirk-

somheder har typisk en relativt høj omsætning og kan

derfor potentielt betale en høj løsesum til hackerne.

De kan derudover yderligere presses, hvis ransom-

waren medfører nedetid i produktionen.

Nogle af de kriminelle aktører, der typisk har udført

stemadgange til at berige sig selv økonomisk. Cyber-

kriminalitet er blandt de mest synlige cybertrusler i

det danske samfund, og truslen kan have mærkbare

konsekvenser for både borgere og organisationer. Det

er bl.a. tydeligt, når personoplysninger bliver lækket,

når virksomheder må afbryde driften, eller når de i

yderste konsekvens må lukke som følge af et angreb.

oplysninger og dokumenter i et angreb, der ramte

ejendomsmæglerkæden EDC. Efterfølgende forsøgte

hackerne at afpresse EDC. Da de ikke betalte, blev

oplysningerne lagt ud på det mørke internet.

Man er som offer aldrig garanteret, at de cyberkrimi-

nelle dekrypterer låste filer eller systemer eller letter

data, de har stjålet. Det kom eksempelvis frem i februar

2024, at ransomware-gruppen LockBit havde beholdt

data fra ofre, der ellers havde betalt løsesum til grup-

pen.

Cyberkriminelle udfører også andre typer af

cyberkriminalitet

Cyberkriminelle forsøger at berige sig økonomisk på

forskellig vis, og cyberkriminalitet er således ikke

begrænset til afpresnings- og ransomware-angreb.

De beriger sig eksempelvis ved salg af data og

systemadgange samt ved at svindle deres ofre til at

overføre penge til dem.

Der er bl.a. veletablerede undergrundsmarkeder for

ANMELDELSER OM IT-KRIMINALITET I DANMARK VAR REKORDHØJ I 2023

35.254

28.877

24.874

26.380

27.038

▪

Figuren viser udviklingen i

antal anmeldelser om it-relateret

økonomisk kriminalitet fra

ransomware-angreb, har også benyttet sig af andre

afpresningsteknikker. Der er eksempler på grupper, der

stjæler data fra et offer, men ikke krypterer offerets

data. Herefter truer de kriminelle med at lække eller

sælge det stjålne data, hvis offeret ikke betaler løse-

summen. Det kan få stor betydning for de virksom-

heder og myndigheder, der bliver ramt, men også for

samarbejdspartnere, kunder, borgere osv., hvis deres

data lækkes. De kriminelle lækker ofte data på såkaldte

dedicated leak sites (DLS) på det mørke internet.

I løbet af 2023 har der i Danmark været eksempler

på, at cyberkriminelle forsøger at afpresse organi-

sationer ved at true med at offentliggøre stjålne

personoplysninger. Flere medier beskriver f.eks., at

kriminelle hackere fik adgang til en række person-

cyberkriminelle, der stjæler data eller skaber adgange

til organisationers systemer og videresælger disse til

andre cyberkriminelle. Hackere, der specialiserer sig i

at skaffe og videresælge disse adgange, kaldes Initial

Access Brokers (IAB)

PÅ

STIGNING

2019-2023

▪

Fra 2022 til 2023 var der en

stigning i antallet på 30 procent

(svarende til 8.220 anmeldelser)

2019

2020

2021

2022

2023

It-relateret økonomisk kriminalitet omhandler økonomisk kriminalitet, der foregår på internettet med brug af it-sy-

stemer og telefoner til at opnå økonomisk vinding. Denne type kriminalitet indbefatter bl.a. Business E-mail Comp-

romise-svindel (BEC-svindel), misbrug af kortoplysninger, ransomware, masseafpresning og samhandelsbedrageri,

hvor køber overfører penge for en vare, som aldrig bliver afsendt. Tallene er fra Nationalt Center for IT-kriminalitets

årsrapport for 2023, som kan findes på Politiets hjemmeside.

CYBERTRUSLEN MOD DANMARK

▪

2024

CENTER FOR CYBERSIKKERHED

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 248: Center for Cybersikkerheds trusselsvurdering "Cybertruslen mod Danmark 2024, fra ministeren for samfundssikkerhed og beredskab

LockBit

8Base

Cl0p

Udover at kunne købe og sælge systemadgange ud-

byder kriminelle også salg af malware og tjenester af

hinanden. Den form for platformsøkonomi bidrager til

Akira

Cyberkriminalitet rammer generelt bredt, og alt fra

større organisationer til enkeltindivider kan blive ofre.

Det er derfor relevant at beskrive de typiske angrebs-

metoder, som cyberkriminelle bruger. Metoderne er

dog ikke begrænset til kun at blive brugt til cyber-

kriminalitet. Også stater udnytter angrebsmetoderne

til at opnå deres mål.

Cyberkriminelle udnytter sårbarheder

Cyberkriminelle angriber ofte via kendte sårbarheder

i software. En sårbarhed er i denne sammenhæng en

svaghed i et stykke software, hackere potentielt kan

udnytte til at kompromittere informationssikkerheden.

Når en sårbarhed er kendt, vil der typisk komme en

opdatering til softwaren, som lukker muligheden for

at kompromittere et system via sårbarheden. Gamle

sårbarheder bliver dog fortsat udnyttet i høj grad, fordi

nogle virksomheder og myndigheder ikke får imple-

menteret opdateringer. CFCS vurderer, at de cyberkrim-

inelle generelt er hurtige til at udnytte nye sårbarheder.

Cyberkriminelle udnytter også sårbarheder, som endnu

ikke kan lukkes via en opdatering, altså zero day-sår-

barheder. Der var i 2023 adskillige cyberangreb via zero

day-sårbarheder. Det er sandsynligt, at nogle krimi-

nelle hackere enten selv opdager zero day-sårbarheder

eller køber sig til dem. Kriminelle køber og sælger des-

uden zero day-sårbarheder for betragtelige summer på

undergrundsmarkeder.

Cyberkriminelle kan også finde sårbarheder at udnytte

i nye digitale enheder, der fortsat kobles til internettet

hos både private og på arbejdspladser. Enhederne går

ofte under betegnelsen Internet of Things-enheder

(IoT-enheder).

at øge både omfanget og udbyttet af cyberkriminelle

angreb. Hackernes mulighed for at købe sig til special-

iserede ydelser sænker adgangsbarrieren for at kunne

udføre et vellykket cyberangreb. Derudover under-

støtter samarbejdet og handlen de cyberkriminelles

kapaciteter. Det skyldes, at hackere kan specialisere

og dygtiggøre sig i enkelte led i angrebskæden.

BlackBasta

Svindel er en anden udbredt form for cyberkrimi-

nalitet. Mod myndigheder og virksomheder kommer

det primært til udtryk i form af BEC-svindel. Ved

BEC-svindel forsøger de kriminelle at franarre or-

ganisationer penge gennem falske anmodninger om

pengeoverførsler. I nogle tilfælde kompromitterer

hackerne f.eks. en legitim mailkonto hos en virksom-

hed eller hos en virksomheds samarbejdspartnere for

derefter at manipulere medarbejdere til at overføre

penge til de kriminelle. Globalt er BEC-svindel blandt

de mest lukrative former for cyberkriminalitet. Også

i Danmark fører svindlen til tab. For eksempel blev

en dansk kommune ramt af BEC-svindel i 2023, hvor

de betalte falske fakturaer for knap halvanden million

kroner.

Mod enkeltindivider kommer svindlen bl.a. til udtryk

som phishing, der leder til betalingskortmisbrug og

netbankindbrud. Cyberkriminelle bruger eksempel-

vis malware til at opsnappe loginoplysninger, men

mange forsøg på svindel mod individer udføres dog

også uden brug af cyberangreb. Betalingskort- og

netbanksvindel med og uden brug af cyberangreb

medfører hvert år betydelige økonomiske tab.

BERYGTEDE R ANSOMWARE-GRUPPER PRESSER DANSKE OFRE

Danske organisationer går ikke fri af afpresning fra cyberkriminelle. Forskellige ransomware-

grupper, der forvolder stor skade verden over, hævder løbende også at have ramt danske

mål. I løbet af 2023 havde mindst fem berygtede ransomware-grupper danske ofre på deres

respektive DLS’er. Når grupperne nævner organisationer med navn på deres DLS, er det et

forsøg på at presse dem og fremtidige ofre til at betale en løsesum.

Grupperne kræver hvert år mange millioner dollars i løsesum i deres angreb. For eksempel

har ransomware-gruppen LockBit ifølge amerikanske og britiske myndigheder modtaget mere

end 120 millioner dollars i løsesum og ramt over 2.000 ofre.

CYBERTRUSLEN MOD DANMARK

▪

2024

CENTER FOR CYBERSIKKERHED

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 248: Center for Cybersikkerheds trusselsvurdering "Cybertruslen mod Danmark 2024, fra ministeren for samfundssikkerhed og beredskab

KRIMINELLE HACKERE

KOMPRO MITTERER VIRKSOM-

HEDER VERDEN OVER

Flere virksomheder blev i 2023 kompro-

mitteret gennem en hidtil ukendt

sårbarhed. Sårbarheden befandt sig i

et software-program ved navn MOVEit,

som bruges til overførsel af filer. Ved

at angribe et udbredt software-pro-

gram kunne hackerne efterfølgende

ramme mange virksomheder. Hackerne

misbrugte deres adgang til virksomhed-

ernes systemer til at trække data ud.

Kampagnen er blevet tilskrevet den

kriminelle hackergruppe CL0p. CL0p har

løbende afpresset ofre ved at offent-

liggøre offeret ved navn på deres DLS.

Danske virksomheder har også været

ramt af Cl0ps kampagne.

Eksempler er biler, fjernsyn, printere og netværksud-

styr. Udbredelsen af enheder tilsluttet internettet med-

fører en betydelig sikkerhedsrisiko, da IoT-enheder

typisk er mere eksponerede og dårligere beskyttede

end almindelige computere. Dermed udgør de en re-

lativ direkte indgang til et netværk. Samtidig betyder

det øgede antal enheder, at der er flere potentielle

angrebsvinkler for de cyberkriminelle.

Kriminelle hackere udnytter også forsynings-

kæden

Hackere kan gennem leverandører og software-udbyd-

ere forsøge at få adgang til kundernes netværk eller

systemer. På den måde kan en leverandør eller soft-

ware-løsning bruges som trædesten for videre cyberan-

greb. Bliver en leverandør først kompromitteret, kan

det potentielt få alvorlige direkte eller indirekte kon-

sekvenser i forsyningskæden. Angreb via forsynings-

kæden er effektive, fordi hackerne ved at kompromit-

tere ét led potentielt kan få adgang til mange mål.

Udbydere af cloud-løsninger er også attraktive mål

for cyberangreb, fordi nogle organisationer i dag

Phishing

MALWARE I SUPPLY

CHAIN-ANGREB KAN

FØRE TIL MANGE OFRE

flytter deres data til disse løsninger. Cloud-tjenester

kan i mange tilfælde være attraktive for virksom-

heder og myndigheder, da de kan understøtte driften

og udviklingen af en organisations it-løsninger. An-

greb gennem cloud-udbydere kan derfor have stor

rækkevidde, da udbyderen ofte helt eller delvist dæk-

ker it-behovene for adskillige kunder.

I et supply chain-angreb kan

malware sprede sig til flere

forskellige organisationer via

én udbyder. Malwaren kan

f.eks. være gemt af hackeren

i en opdatering, som udbyd-

erens kunder downloader og

dermed bliver inficeret med.

CFCS vurderer, at phishing-mails fortsat er blandt

hackeres foretrukne værktøjer. Phishing bliver brugt

af alle typer hackere, fordi det virker og er nemt at

udføre. Ved phishing forsøger afsenderen at narre

mailmodtagere til i god tro at videregive personlige

eller andre beskyttelsesværdige oplysninger eller

give uretmæssig adgang til bl.a. it-systemer. Det kan

blive den indledende adgang for f.eks. en ransom-

Udnyttelse af svage eller genbrugte pass-

words

En anden simpel og effektiv angrebsmetode, cyber-

kriminelle bruger, er brute force-angreb. Betegnelsen

dækker over forskellige typer af angreb, hvor hack-

ere forsøger at gætte kombinationer af brugernavne

De kriminelle har brugt phishing længe, men metoden

udvikler sig hele tiden. CFCS har tidligere beskrevet,

hvordan chatrobotter giver hackere mulighed for at

effektivisere produktionen af phishing-mails. Det kan

man læse mere om i CFCS’ trusselsvurdering ”Hack-

ere misbruger generativ AI” på CFCS’ hjemmeside.

og passwords. Det kan f.eks. ske ved at udnytte

passwords fra tidligere datalæk eller via systematisk

gæt af kombinationer fordelt på mange forskellige

brugerkonti.

R ANSOMWARE-ANGREB MOD FINSK CLOUD-UDBYDER R AMMER SVENSKE ORGANISA-

TIONER

I januar 2024 blev den finske virksomhed Tietoevry ramt af et ransomware-angreb. Tietoevry leverer bl.a.

cloud-hosting til en lang række svenske organisationer. Ransomware-angrebet ramte ifølge udbyderen et af

deres svenske datacentre, hvilket påvirkede en række svenske virksomheder. Angrebet satte også en lang

række myndigheders fælles lønsystem ud af drift. Ifølge åbne kilder påvirkede angrebet desuden flere kom-

muner og regioners it-systemer, herunder sundhedsjournalsystemet i Uppsala.

ware-aktør.

CYBERTRUSLEN MOD DANMARK

▪

2024

CENTER FOR CYBERSIKKERHED

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 248: Center for Cybersikkerheds trusselsvurdering "Cybertruslen mod Danmark 2024, fra ministeren for samfundssikkerhed og beredskab

CYBERAKTIVISME

Truslen fra cyberaktivisme mod Danmark er

HØJ.

Truslen udspringer primært fra

pro-russiske cyberaktivister og rammer bredt på tværs af sektorer. De er dog ofte

rettet mod finans- og transportsektoren samt Forsvarsministeriets myndigheds-

område. Det er meget sandsynligt, at cyberaktivister vil udføre cyberaktivistiske

angreb mod danske myndigheder og virksomheder inden for de næste to år.

CYBER AKTIVISTERNES

VÆRKTØJS KASSE

DDoS

DDoS står for Distributed Denial of

Service og er et overbelastningsangreb.

Hackere udnytter kompromitterede

computere til at generere usædvanligt

store mængder datatrafik mod en hjem-

meside (webserver) eller netværk. Målet

er at gøre hjemmesiden eller netværket

utilgængelig for legitim trafik, mens

angrebet står på. Hvis serveren, der

angribes, f.eks. hoster offerets bruger-

vendte hjemmeside, kan et DDoS-an-

greb gøre hjemmesiden utilgængelig for

brugere.

Defacement

Defacement af en hjemmeside er et an-

greb, der ændrer hjemmesidens visuelle

udtryk. Angriberen kan f.eks. indsætte

tekst eller et billede på hjemmesidens

forside med et særligt budskab.

Hack og læk

Et mål eller delmål med hack og læk-

angreb kan være at skade den ramte

organisations omdømme. Det kan ske

ved at offentliggøre interne dokumenter

eller data, der er skaffet fra et kompro-

mitteret system eller netværk.

Cyberaktivisme er cyberangreb begået af grupper



eller individer med det formål at skabe opmærksom-

hed omkring deres dagsorden eller budskab. Det er

typisk drevet af ideologiske eller politiske motiver.

Cyberaktivister kan fokusere på enkeltsager, personer

eller organisationer, som de opfatter som modstandere

af deres sag.

Cyberaktivisme mod danske mål er blevet en

del af normalbilledet

Den høje trussel fra cyberaktivisme mod danske

virksomheder og myndigheder er blevet en del af

normalbilledet efter Ruslands invasion af Ukraine.

Truslen skal både ses i kontekst af Danmarks rolle

som bidragsyder af militær støtte til Ukraine og som

medlemsland i EU og NATO. Pro-russiske aktivister an-

griber løbende virksomheder og organisationer i Eu-

ropa og NATO, som de ser som symbolske for vestlig

støtte til Ukraine.

De pro-russiske grupper er et godt eksempel på,

hvordan

cyberaktivister

kan

understøtte

staters

interesser. Det er dog ikke ensbetydende med, at de

arbejder direkte for staten. CFCS vurderer, at nogle

pro-russiske cyberaktivistiske grupper har forbindelse

til den russiske stat.

Den typiske cyberaktivisme er som nævnt drevet

af ideologiske eller politiske motiver og bliver som

udgangspunkt udført uafhængigt af stater. Det kan

dog være vanskeligt at vurdere en cyberaktivistisk

aktørs tilhørsforhold til fremmede stater. I nogle

tilfælde er det derfor ikke entydigt, om cyber-

aktivister handler overvejende på eget eller på en

stats initiativ.

En gruppe, der har taget ansvar for angreb mod

danske mål, er den pro-russiske cyberaktivistiske

gruppe NoName057(16). For eksempel hævdede de i

februar at have ramt en række danske hjemmesider

med overbelastningsangreb.

Selvom truslen fra cyberaktivisme mod Danmark

primært udspringer fra pro-russiske aktivister, kan

truslen også opstå uden varsel fra andre cyber-

aktivistiske miljøer. Det var eksempelvis tilfældet ved

den internationale opmærksomhed omkring koran-

afbrændingerne i Danmark og Sverige i starten af 2023.

Som reaktion på afbrændingerne iværksatte flere

cyberaktivistiske grupper såkaldte Distributed Denial

of Service-angreb (DDoS-angreb), som er en type over-

belastningsangreb, mod danske og svenske hjemme-

sider. Samtidig opfordrede de også andre aktivister

til at begå cyberangreb mod danske og svenske mål.

Overbelastningsangrebene ramte både større og

mindre virksomheder og myndigheder i samfunds-

kritiske sektorer. For eksempel blev Nationalbankens

hjemmeside ramt og hjemmesider for flere danske

hospitaler, herunder Rigshospitalet.

ment-angreb kan gøre ofrenes hjemmesider midler-

tidigt utilgængelige. Ved DDoS-angreb sker det ved,

at hjemmesiderne overbelastes med ondsindet trafik,

så de ikke kan tilgås. Effekten af defacement-angreb

er typisk, at hjemmesidens visuelle udtryk udskiftes

med et, aktivisterne indsætter. Begge angrebstyper

har en forstyrrende effekt, men er ikke ødelæggende

for ofrenes systemer. Nedetiden på ofrenes hjemme-

sider er med til at skabe omtale af aktivisternes dag-

sorden.

Begge angrebsformer er relativt simple, og aktivis-

terne behøver derfor ikke udvikle komplicerede tek-

niske færdigheder for at gennemføre dem.

Aktivister kan også anvende hack og læk-angreb mod

deres ofre. Her lækker aktivisterne dokumenter eller

data, som de har skaffet gennem en kompromittering

af et system eller netværk. Hack og læk-angreb kan

skabe utryghed eller bekymring hos ofrene i forhold

til de eventuelle konsekvenser af, at deres data er

læ

kket. Det kan f.eks. have en negativ effekt på illiden

til den ramte organisation fra kunderne. Selve angrebet

er dog ikke ødelæggende for offerets systemer.

Angrebene er forstyrrende, men ikke ødelæg-

gende

Cyberaktivister anvender i overvejende grad DDoS-

og defacement-angreb mod danske virksomheder og

myndigheder. De retter typisk angrebene mod ofrenes

brugervendte hjemmesider. Både DDoS-og deface-

Cyberaktivister påstår at stå bag destruktive

cyberangreb

CFCS vurderer, at visse cyberaktivistiske grupper har

intention om at udføre cyberangreb med destruktiv

effekt, men at deres kapacitet er begrænset.

CYBERTRUSLEN MOD DANMARK

▪

2024

CENTER FOR CYBERSIKKERHED

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 248: Center for Cybersikkerheds trusselsvurdering "Cybertruslen mod Danmark 2024, fra ministeren for samfundssikkerhed og beredskab

CYBER AKTIVISTER VARSLER VOLDSOMT ANGREB – DOG UDEN REEL EFFEKT

Et eksempel på, at cyberaktivister giver misvisende indtryk af deres angreb, er fra sommeren 2023. To

pro-russiske grupper varslede, at de i samarbejde med en kendt cyberkriminel gruppe ville rette verdens-

historiens største cyberangreb mod europæiske banker.

Målet var ifølge gruppernes kommunikation på sociale medier at standse vestlig hjælp til Ukraine. Grupperne

understregede, at der ikke kun ville være tale om DDoS-angreb. Der blev i den efterfølgende periode kun

registreret et fåtal af DDoS-angreb mod europæiske banker. Ingen af angrebene havde betydelig effekt.

Cyberaktivister udgør primært en trussel mod

organisationer med svage sikkerhedsforanstaltninger.

Svage sikkerhedsforanstaltninger betyder, at selv

cyberaktivister med begrænset kapacitet kan kompro-

mittere systemerne. Nogle cyberaktivistiske grupper

har påstået at have udført destruktive cyberangreb

i forbindelse med kon ikter, f.eks. onflikten mellem

Israel og Hamas og Ruslands invasion af Ukraine. Det

er dog de færreste af angrebene, hvor der er blevet

bekræftet en reel effekt.

Flere både bekræftede og ubekræftede angreb har

været rettet mod internetvendt operationel teknologi

(OT). OT er teknologi brugt til realtidsstyring, moni-

torering og indsamling af data i fysiske miljøer. Det

anvendes primært i industrien, men er også anvendt

i mange andre sektorer, f.eks. forsvaret og hospitals-

væsenet. Hvis cyberaktivister kompromitterer OT i

organisationer, der forvalter kritisk infrastruktur, kan

det få betydelige konsekvenser. Det kan bl.a. påvirke

mange mennesker, og kritiske samfundsfunktioner

kan blive lukket ned. CFCS følger løbende udviklingen

i det cyberaktivistiske trusselsbillede.

CFCS vurderer, at både reelle destruktive cyberangreb

og falske påstande om angreb af destruktiv karak-

ter har til hensigt at skabe offentlig opmærksomhed

omkring aktivisternes dagsorden. Gennem falske

påstande om destruktive angreb opnår aktivisterne

opmærksomhed omkring deres sag uden at skulle

udvikle kapaciteten til reelt at udføre angrebene.

Cyberaktivisternes kommunikation kan give

misvisende trusselsbillede

Cyberaktivisters primære mål er typisk at skabe

opmærksomhed omkring deres sag. Derfor spiller

omtalen af deres angreb en næsten lige så stor rolle

som angrebene i sig selv. Ofte er aktivisternes omtale

af deres angreb dog misvisende og overdreven. Den

misvisende kommunikation er et redskab, som cyber-

aktivisterne bruger til at forstærke deres politiske

fortælling og den psykologiske effekt af deres cyber-

angreb.

Cyberaktivisterne bruger bl.a. deres platforme på

ociale medier til at overdrive effekten af deres angreb.

Her beskriver de f.eks. simple overbelastningsangreb

mod brugervendte hjemmesider som hændelser, der

giver driftsforstyrrelser i kritisk infrastruktur, selvom

dette ikke er tilfældet i praksis.

FØLG OS PÅ

X@Cybersikkerhed

LinkedIn@Centre for

Cyber Security

CYBERTRUSLEN MOD DANMARK

▪

2024

CENTER FOR CYBERSIKKERHED

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 248: Center for Cybersikkerheds trusselsvurdering "Cybertruslen mod Danmark 2024, fra ministeren for samfundssikkerhed og beredskab

DESTRUKTIVE CYBERANGREB

Truslen fra destruktive cyberangreb mod Danmark er

MIDDEL.

CFCS hævede i juni

2024 niveauet fra

LAV

til

MIDDEL.

Niveauet blev hævet, fordi det er sandsyn-

ligt, at Rusland er blevet mere risikovillig i forhold til at bruge hybride virkemidler

med d struktive effekter i europæiske NATO-lande. CFCS vurderer, at denne risiko-

villighed også omfatter destruktive cyberangreb.

CFCS’ DEFINITION AF DESTRUK-

TIVE CYBER ANGREB

CFCS definerer destruktive cyberangreb som

cyberangreb, hvor den forventede effekt er:

•

død eller personskade

betydelig skade på fysiske objekter

ødelæggelse eller forandring af infor-

mationer, data eller software, så de ikke

kan anvendes uden væsentlig geno-

pretning

Det



er dog mindre sandsynligt, at Rusland i den

ningstagere og befolkninger. Det kan de bl.a. gøre ved

at skabe forvirring og usikkerhed.

CFCS vurderer, at Rusland i den nuværende situa-

tion vil forsøge at sløre, at de står bag destruktive

cyberangreb. Dermed vil Rusland forsøge at gøre det

vanskeligt for lande, der rammes af Ruslands hybride

aktiviteter, at reagere med et modsvar. Modsvar kan

blive mere komplicerede, hvis Ruslands involvering

ikke er tydelig. Rusland kan eksempelvis sløre sine

angreb ved at udføre ransomware-angreb, der ligner

kriminelle angreb, hvor data bliver krypteret, men

efterfølgende ikke kan dekrypteres. Der har tidligere

været eksempler på sådanne falske ransomware-an-

greb.

En anden måde, Rusland kan sløre sin involvering i

destruktive cyberangreb, er ved at forsøge at få andre

aktører til at udføre angrebene for dem. Derfor er der

også en potentiel trussel fra ikke-statslige hackere.

Som nævnt i kapitlet om cyberaktivisme vurderer

CFCS, at visse cyberaktivister har intention om at

udføre destruktive cyberangreb, men at de primært

udgør en trussel mod systemer med svage sikker-

hedsforanstaltninger.

nuværende situation vil gennemføre destruktive cy-

berangreb mod Danmark, hvor hensigten er at skabe

alvorlige og omfattende konsekvenser for samfunds-

vigtige funktioner.

Det er primært mindre omfattende destruktive cy-

berangreb, trusselsniveauet relaterer sig til. Det kan

f.eks. være angreb, der påvirker samfundsvigtige

funktioner i begrænset omfang. Den type angreb kan

dog stadig få betydelige konsekvenser for offeret og

for samfundet. Selv hvis destruktive cyberangreb in-

gen konsekvenser har for samfundsvigtige funktioner,

kan de skabe utryghed og påvirke samfundet.

Selvom det er mindre sandsynligt, at Rusland vil

gennemføre destruktive cyberangreb med alvorlige

og omfattende konsekvenser, vurderer CFCS alli-

gevel, at hackergrupper knyttet til Rusland løbende

forbereder sig på at kunne udføre den angrebstype

mod Danmark. Sandsynligheden for, at disse angreb

finder sted, kan derfor stige med kort eller uden var-

sel – særligt hvis konflikten mellem Rusland og Vesten

eskalerer eller ændrer karakter.

I det tilfælde kan mål være systemer i kritisk infra-

struktur. Hvis disse ikke fungerer, kan det påvirke

f.eks. Forsvarets evne til at løse opgaver eller på an-

den måde påvirke befolkningens og det politiske sy-

stems modstandskraft i forbindelse med en eskaler-

ende konflikt med Rusland.

Hackere, der udfører destruktive cyberan-

greb, bruger især såkaldt wiper-malware

til at opnå deres mål. Wiper-malware er

en type malware, der sletter, overskriver

eller krypterer data, så det ikke længere er

tilgængeligt.

Det er dog meget sandsynligt, at de ransomware-an-

greb, der har ramt danske organisationer inden for de

Truslen kommer primært fra Rusland

Hvis Danmark i den nuværende situation bliver ramt

af et destruktivt cyberangreb, er det mest sandsyn-

ligt, at Rusland vil stå bag angrebet. Truslen fra de-

struktive cyberangreb kommer særligt fra russiske

statslige hackere, men også ikke-statslige hackere

med forskellige grader af forbindelser til den russiske

stat udgør en trussel.

Destruktive cyberangreb er ét blandt flere hybride

virkemidler, Rusland kan bruge til at opnå strategiske

fordele. Ruslands overordnede formål med at bruge

hybride virkemidler mod Vesten er at stresse beslut-

Statslige hackere kan også forsøge at skjule deres

forbindelse til destruktive angreb ved at udgive sig

for at være aktivistiske hackere. Det kan de gøre ved

f.eks. at oprette hjemmesider eller konti på forskellige

platforme under dække af at være cyberaktivister,

hvor de tager ansvar for destruktive cyberangreb.

seneste år, har været udført af kriminelle hackere,

hvis formål var at tjene penge og ikke at ødelægge

data eller infrastruktur. CFCS forventer, at ransom-

ware-angreb også fremover i langt de fleste tilfælde

vil blive udført af økonomisk motiverede kriminelle

hackere.

FREMMEDE STATER KAN UDFØRE

BÅDE SIMPLE OG AVANCEREDE

DESTRUKTIVE CYBER ANGREB

Destruktive cyberangreb kan blive udført

med mere eller mindre avancerede kapa-

citeter. Hackere kan f.eks. udnytte udbredte

sårbarheder til at udføre simple wiper-an-

greb mod dårligt beskyttede mål. Denne

type angreb kræver ikke nødvendigvis lang

tids forberedelelse.

Mere avancerede og målrettede destruktive

cyberangreb kræver typisk længere tids

forberedelse.

CYBERTRUSLEN MOD DANMARK

▪

2024

CENTER FOR CYBERSIKKERHED

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 248: Center for Cybersikkerheds trusselsvurdering "Cybertruslen mod Danmark 2024, fra ministeren for samfundssikkerhed og beredskab

DESTRUKTIVT CYBER ANGREB

HAVDE BEGR ÆNSEDE EFFEKTER

Destruktive cyberangreb kan have meget

forskellige effekter alt efter, hvilket mål

de rettes mod, og hvordan de udføres.

Som nævnt er det mindre sandsynligt,

at Rusland i den nuværende situation vil

gennemføre destruktive cyberangreb mod

Danmark, hvor hensigten er at skabe alvor-

lige og omfattende konsekvenser for sam-

fundsvigtige funktioner. Mindre omfattende

angreb kan dog også påvirke samfundsvig-

tige funktioner.

Et eksempel på et destruktivt cyberangreb,

hvor påvirkningen af samfundsvigtige funk-

tioner var relativt begrænset, fandt sted i

Irland i december 2023. Angrebet var mod

et vandværk, og ifølge medierne forstyrrede

det knap 200 irske husstandes vandforsy-

ning i to dage. I angrebet blev vandværkets

computere også defacet med en anti-isra-

elsk besked.

VOLT TYPHOON HAR UDFØRT CYBERSPIONAGE MOD MÅL I KRITISK INFR ASTRUK-

TUR I USA

I februar og senere i marts 2024 udsendte CISA, NSA, FBI og en række andre amerikanske myndighed-

er og internationale partnere i fællesskab varsler mod hackergruppen Volt Typhoon. Ifølge varslerne er

gruppen en kinesisk statsstøttet gruppe, der har gået efter mål i kritisk infrastruktur.

Flere medier skriver, at gruppen har været aktiv siden midten af 2021 og muligvis længere, hvor de

løbende har kompromitteret systemer og forsøgt at bibeholde adgang. Blandt andet har de gået efter

mål i transport-, spildevands- og energisektoren i USA og Guam, som er en del af amerikansk territorie.

Amerikanske myndigheder vurderer, at Volt Typhoon har kompromitteret målene med henblik på senere

at kunne bevæge sig fra it-systemer videre til OT-systemer for efterfølgende at udføre angreb af destruk-

tiv karakter. Myndighederne vurderer, at gruppen vil gøre brug af destruktive cyberangreb i tilfælde af

geopolitiske spændinger og militære konflikter mellem USA eller dets allierede og Kina.

Formålet med angreb er sandsynligvis at

påvirke befolkningen

Det er sandsynligt, at eventuelle russiske destruktive

cyberangreb primært vil have til formål at påvirke be-

folkningen og beslutningstagere, herunder at svække

den danske støtte til Ukraine.

Fordi formålet med angreb vil være påvirkning, vur-

derer CFCS, at mange typer af organisationer i sam-

fundsvigtige sektorer vil kunne blive valgt som mål

for eventuelle destruktive cyberangreb. I Ukraine i

tiden efter Ruslands invasion i 2022 blev alt fra super-

markeder til statslige myndigheder udsat for hyppige

destruktive cyberangreb. Formålet med de fleste af

angrebene var sandsynligvis at stresse og belaste det

ukrainske samfund.

fra IRGC grundet gruppens destruktive cyberangreb

mod amerikanske mål. Angrebene er eksempler på, at

statslige hackere slører deres angreb som aktivisme.

Kina anvender primært landets omfattende cyber-

kapaciteter til at udføre cyberspionage. Det er meget

mer fra Rusland, udgør Iran også en potentiel trussel.

Selvom destruktive cyberangreb umiddelbart har

til formål at destruere noget, kan angrebene også

være et værktøj til at opnå andre større strategiske

mål, hvor den destruktive effekt er sekundær. I

den nuværende situation er det sandsynligt, at den

onkrete fysiske effekt af eventuelle angreb mod

Danmark netop vil være sekundær for hackerne, der

udfører det. I stedet vil det primære mål være, at

angrebene skaber bred opmærksomhed.

Andre stater har også kapacitet til at udføre

destruktive cyberangreb

Flere fremmede stater har kapacitet til at udføre de-

struktive cyberangreb. Selvom truslen primært kom-

Eksempelvis har en gruppe under navnet Cyber-

Av3ngers taget ansvar for en række destruktive cy-

berangreb mod dårligt beskyttet OT-udstyr i vestlige

lande. Her udpegede gruppen alt udstyr produceret i

Israel som legitime mål i forbindelse med konflikten

mellem Israel og Hamas.

Den amerikanske myndighed Cybersecurity and In-

frastructure Security Agency (CISA) har offentligt

knyttet CyberAv3ngers til Irans Revolutionsgarde

(IRGC). USA har desuden sanktioneret seks personer

Det er sandsynligt, at Iran tidligere har udført destruk-

tive cyberangreb mod vestlige mål.

sandsynligt, at Kina også har kapacitet til at udføre

destruktive cyberangreb. Det er dog usandsynligt, at

Kina aktuelt har intentioner om at udføre destruktive

cyberangreb mod danske mål. I en mere tilspidset

konflikt kan sandsynligheden for, at Kina vil bruge

destruktive cyberangreb, ændre sig. I sådan et til-

fælde vil Kina sandsynligvis rette angreb mod lande,

der ventes at være modstandere i forbindelse med

en eventuel fremtidig konflikt. Det kunne f.eks. være

lande i nærområdet eller lande, der med stor sandsyn-

lighed vil støtte Taiwan i en eventuel krig mellem Kina

og Taiwan.

LÆS MERE

Se flere trussels-

vurderinger på

cfcs.dk

CYBERTRUSLEN MOD DANMARK

▪

2024

CENTER FOR CYBERSIKKERHED

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 248: Center for Cybersikkerheds trusselsvurdering "Cybertruslen mod Danmark 2024, fra ministeren for samfundssikkerhed og beredskab

CYBERTERROR

Truslen fra cyberterror mod Danmark er

INGEN.

CFCS vurderer, at ingen aktører

aktuelt har kapacitet til eller intention om at udføre cyberterror. Det er derfor

usandsynligt, at danske myndigheder og virksomheder inden for de næste to år

vil blive udsat for forsøg på cyberterror.

CFCS



har ikke kendskab til eksempler på cyberter-

ror. CFCS har fulgt truslen fra cyberterror siden 2016

med fokus på militante ekstremister. Det sker med

fokus på eventuelle ændringer i både kapacitet og

intention med henblik på, at disse aktører vil kunne

udføre cyberterror.

CFCS definerer cyberterror som alvorlige politisk

motiverede cyberangreb, der har til hensigt at skabe

samme effekt som mere konventionel terror. Cyber-

terror kan f.eks. komme til udtryk i form af cyber-

angreb, der forårsager fysisk skade på mennesker eller

materiel.

Center for Terroranalyse (CTA) ved PET vurderer for

nuværende, at truslen fra konventionel terror mod

Danmark og danske interesser er i niveauet alvorlig,

som er niveau 4 ud af 5.

CTA vurderer, at den konventionelle terrortrussel mod

Danmark særligt udspringer fra militante islamister

og i mindre grad højreekstremister, antimyndigheds-

ekstremister og venstreekstremister. CTA vurderer

desuden, at et terrorangreb mest sandsynligt vil

komme fra soloterrorister eller mindre grupper af

personer, der benytter lettilgængelige midler.

CFCS vurderer, at sådanne personer og grupper

hverken besidder kapacitet til eller intention om at

udføre alvorlige cyberangreb for at opnå samme

ffekt som konventionel terror.

FØLG OS PÅ

X@Cybersikkerhed

LinkedIn@Centre for

Cyber Security

CYBERTRUSLEN MOD DANMARK

▪

2024

CENTER FOR CYBERSIKKERHED

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 248: Center for Cybersikkerheds trusselsvurdering "Cybertruslen mod Danmark 2024, fra ministeren for samfundssikkerhed og beredskab

FLERFAKTOR-AUTENTIFIKATION

KUNNE HAVE STOPPET ALVORLIGT

R ANSOMWARE-ANGREB

PERSPEKTIV:

FRA CYBERTRUSSEL TIL

CYBERSIKKERHED – DET EVIGE

KAPLØB MOD HACKERNE

Den amerikanske virksomhed Colonial Pipe-

line blev i 2021 ramt af et ransomware-an-

greb. Angrebet startede ved, at hackerne

brugte et stjålet password til at logge ind

på en af virksomhedens VPN-konti, hvor der

ikke var tilknyttet flerfaktor-autentifikation.

På grund af angrebet lukkede virksomheden

midlertidigt ned for store dele af en rørled-

ning, der transporterede brændstof langs

den amerikanske østkyst. Det fik store kon-

sekvenser, da nedlukningen af rørledningen

bl.a. påvirkede oliepriser og førte til mangel

på benzin i området.



forudgående kapitler understreger, at Danmark

er udsat for en trussel fra flere forskellige typer af

cyberangreb. Det følgende kapitel giver derfor en

overordnet introduktion til, hvordan fokus på cyber-

sikkerhed kan være med til at bremse hackerne, når

de forsøger at kompromittere systemer.

Kapitlet berører nogle generelle tiltag og tematikker,

som kan gøre en forskel på cybersikkerhedsområdet.

Cybersikkerhed er dog et løbende arbejde, der bør

være tilpasset den enkelte organisation og udvikle

sig i takt med truslen.

Simple angrebsmetoder skal gøres ineffektive

Viden om cybertruslen kan hjælpe organisationer med

at prioritere sikkerhedstiltag. Simple angrebsmetoder

er desværre stadig effektive værktøjer for både stater

og cyberkriminelle. Mange organisationer er udfordret

af, at nogle basale sikkerhedsforanstaltninger enten

ikke er på plads eller er svære at vedligeholde. Så

længe disse foranstaltninger ikke er implementeret,

kommer hackerne til at udnytte sikkerhedshullerne.

Cybersikkerhed er dog kommet på dagsordenen, og

der foregår vigtigt og nødvendigt arbejde med sikker-

hed i mange danske organisationer. Flere initiativer

er på vej, og bl.a. implementeringen af NIS2-direk-

tivet vil bidrage til arbejdet med cybersikkerhed i en

bred del af samfundet, ikke bare i Danmark, men i

hele EU.

Medarbejdere under angreb skal trænes og

hjælpes

Uanset hvilke sikkerhedstiltag der bliver implemente-

ret, kan medarbejdere fortsat udgøre en potentiel vej

ind i enhver organisation. Medarbejdere, og særligt

deres interaktion med hackere via phishing-mails,

spiller en central rolle i langt de fleste cyberangreb.

Organisationer bør derfor løbende oplyse og træne

medarbejdere i cybersikkerhed, lige fra de starter.

Arbejdet skal understøttes af politikker og tiltag, som

it-sikkerhedsorganisationen og ledelsen har ansvaret

for. Det gælder både organisatoriske, teknologiske,

adfærdsmæssige og fysiske tiltag. Ledelsen bør også

fremme en sikkerhedskultur, hvor medarbejdere tør

sige, hvis de har begået fejl, og bl.a. ved, hvem de

skal orientere.

Understøt stærke passwords

Passwords illustrerer samspillet mellem oplysning

og teknisk understøttelse af medarbejdere. På den

ene side er det ofte medarbejderens ansvar at lave

et stærkt og unikt password, som kun de kender til.

På den anden side bør organisationen oplyse medar-

bejderen om password-sikkerhed og sætte tekniske

krav til passwords, der understøtter medarbejderen i

at lave et stærkt password. Organisationen kan også

understøtte medarbejderne ved at gøre brug af en

godkendt password-manager. En password-manager

er software, der på sikker vis kan opbevare bruger-

ens mange unikke og stærke passwords. Dermed skal

brugeren kun huske ét meget stærkt password: det til

password-manageren.

Brug flerfaktor-autentifikation

Flerfaktor-autentifikation er et eksempel på et andet

effektivt sikkerhedstiltag, der kan hjælpe medar-

bejdere og organisationer. Når virksomheder, myn-

digheder og individer bruger flerfaktor-autentifikation

på deres mailkonti eller i kritiske systemer, besværlig-

gør de nogle af hackernes foretrukne angrebsmetoder.

De fjerner bl.a. hackernes mulighed for at udnytte

brute force-angreb, hvor hackerne forsøger automa-

tiseret at gætte eller bryde svage eller genbrugte pass-

words. Flerfaktor-autentifikation gør det også sværere

for hackerne at misbruge login-oplysninger, som de har

fået adgang til via phishing- eller spear phishing-mails.

Flerfaktor-autentifikation kunne have forhindret mange

succesfulde cyberangreb. Det er bl.a. cyberangreb,

der efterfølgende har haft alvorlige konsekvenser

for de berørte organisationer og i visse tilfælde for

Danmark bredere set.

Opdater software

Et andet sted, virksomheder, myndigheder og indi-

vider kan sætte ind, er ved at opdatere software i

videst muligt omfang, når leverandøren frigiver nye

versioner eller sikkerhedsopdateringer. Det inkluderer

bl.a. at opdatere operativsystemer, applikationer og

Når hackerne alligevel overhaler os

Det er ikke altid et spørgsmål om,

hvorvidt

en myn-

dighed eller virksomhed bliver ramt, men et spørgsmål

om,

hvornår

de bliver ramt. Med den rette forberedelse

vil organisationer øge chancerne for, at de kan nå at

Hvis det er muligt, bør automatiske opdateringer

desuden være slået til. I de tilfælde, hvor det ikke

kan lade sig gøre, er det vigtigt at orientere sig om,

hvilke alvorlige sårbarheder hackere aktivt udnytter.

Organisationen bør også sikre en procedure for at

mindske risikoen for, at en sårbarhed kan udnyttes,

indtil det er muligt at opdatere. Det kan eksempelvis

være ved at adskille den sårbare enhed fra organi-

sationens øvrige systemer eller afkoble enheden fra

internettet. Denne tilgang kan også være relevant,

når hackere udnytter zero day-sårbarheder.

firmware på f.eks. mobile enheder, IoT-enheder og

servere. Software bør opdateres snarest muligt efter

frigivelse af nye opdateringer, da hackerne hurtigt kan

udnytte kendte sårbarheder.

CYBERTRUSLEN MOD DANMARK

▪

2024

CENTER FOR CYBERSIKKERHED

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 248: Center for Cybersikkerheds trusselsvurdering "Cybertruslen mod Danmark 2024, fra ministeren for samfundssikkerhed og beredskab

OUTSOURCING AF SIKKERHED,

MEN IKKE ANSVAR

Mange organisationer outsourcer driften

af deres it, herunder it-sikkerhedsop-

gaver. Det fritager dog ikke organisa-

tionen for ansvaret for sikkerheden. Det

er organisationen selv, der skal stille de

relevante krav til deres leverandører af

it-drift og eventuel it-sikkerhed. De skal

desuden selv løbende følge op på, om

kravene er opfyldt og stadig er effektive

og tilstrækkelige.

Læs flere råd i CFCS’ vejledning

”Cybersikkerhed i leverandørforhold”

på CFCS’ hjemmeside.

opdage hackerne og inddæmme skaden. I bedste fald

vil organisationerne helt kunne forhindre hackerne i

at opnå deres mål.

Det er vigtigt, at ledelsen understøtter, at organisa-

tionen kan håndtere kompromitteringer. Det kan de

bl.a. gøre ved at få udarbejdet og løbende øvet en

beredskabsplan og plan for, hvordan virksomheden

drives videre i en krisesituation. Andre tiltag er mere

tekniske, men kræver også ledelsens opbakning. Det

er tekniske tiltag som f.eks. en velfungerende backup.

Langt de fleste kender til dette tiltag, fordi ransom-

ware-angreb gentagne gange har understreget vær-

dien af en velfungerende backup. Ved at have backup

offline eller offsite vil det være betydeligt vanskeligere

for ransomware-aktører at kryptere selve backuppen.

Andre tekniske tiltag som monitorering, segmentering

og rettigheds- og adgangsstyring fortjener dog også

større bevågenhed, da de vil kunne stoppe mange ran-

somware-aktører og statslige aktører i at nå deres mål.

CFCS og it-sikkerhedsfirmaer oplever desuden ofte

at mangle de logs, der er nødvendige for at kunne

afdække hændelsesforløbet i en konkret sag. Logning

er en del af et godt cyberforsvar. Det er logs, der bl.a.

gør det muligt at undersøge, hvor, hvornår og hvordan

hackerne er kommet ind og har bevæget sig rundt i

en organisations systemer.

LÆS OGSÅ CFCS’ ØVRIGE VEJLEDNINGER

også ske på bekostning af f.eks. tilgængelighed. Viden

om cybertruslen er ét aspekt i en sådan risikovurder-

ing, som hjælper organisationen med at prioritere res-

sourcer og sikkerhedstiltag. Viden om organisationens

drift og prioriteter er den anden del.

Selvom alle kan blive udsat for cyberangreb, særligt fra

cyberkriminelle, er truslen større for visse myndigheder

og virksomheder. Statslige hackere har traditionelt

et særligt fokus på organisationer, der arbejder med

udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik. De avance-

rede cyberkriminelle, som CFCS har særligt fokus på,

opererer mere opportunistisk. Blandt andet spiller

organisationernes omsætning en rolle i forhold til, hvor

attraktive mål de udgør for afpresning og svindel.

Denne vurdering giver den overordnede status på

cybertruslen mod Danmark. Derudover findes der

flere trusselsvurderinger på CFCS’ hjemmeside, som

dykker ned i delelementer af trusselsbilledet. CFCS

udgiver desuden løbende nye trusselsvurderinger.

På CFCS’ hjemmeside ligger også vejledninger til at højne

FØLG OS PÅ

X@Cybersikkerhed

LinkedIn@Centre for

Cyber Security

Fra cybertrussel til risikovurdering

Det er den enkelte organisations ansvar at vurdere,

hvordan den vil prioritere og håndtere sikkerhed inden

for lovens rammer og øvrige krav samt organisationens

mål og ønsker. Sikkerhed er nemlig ikke gratis og kan

cybersikkerheden. Det er bl.a. ”Cyberforsvar der virker”,

som går i dybden med sikkerhedstiltag nævnt i dette

kapitel. Vejledningen indeholder desuden anbefalinger

i forhold til håndtering af de risici, der opstår som følge

af de cybertrusler, en organisation står over for.

CYBERTRUSLEN MOD DANMARK

▪

2024

CENTER FOR CYBERSIKKERHED

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 248: Center for Cybersikkerheds trusselsvurdering "Cybertruslen mod Danmark 2024, fra ministeren for samfundssikkerhed og beredskab

TRUSSELSNIVEAUER

Forsvarets Efterretningstjeneste bruger følgende trusselsniveauer

INGEN

Der er ingen tegn på en trussel. Der er ingen aktør, der både har kapacitet til og

intention om angreb/skadelig aktivitet.

LAV

En eller flere aktører har kapacitet til og intention om angreb/skadelig aktivitet.

Men enten er kapaciteten eller intentionen eller begge dele begrænset.

MIDDEL

En eller flere aktører har kapacitet til og intention om angreb/skadelig aktivitet.

Men der er ikke indikationer på specifik planlægning af angreb/skadelig aktivitet.

HØJ

En eller flere aktører har kapacitet til og foretager specifik planlægning af angreb/

skadelig aktivitet, eller har allerede gennemført eller forsøgt angreb/skadelig

waktivitet.

Der er enten oplysninger om, at en eller flere aktører iværksætter angreb/skadelig

aktivitet, herunder oplysninger om tid og mål, eller en eller flere aktører iværk-

sætter kontinuerligt angreb/skadelig aktivitet.

MEGET

HØJ

Et givent trusselsniveau er udtryk for FE’s vurdering af aktørers intention, kapacitet og aktivitet på

baggrund af de tilgængelige oplysninger.

FE bruger denne skala for sandsynligheder i analyser:

Usandsynligt

10%

Mindre sandsynligt

10-40%

40-60%

Muligt

Sandsynligt

60-90%

Meget sandsynligt

90%

En sandsynlighedsgrad er udtryk for et skøn, ikke en beregnet statistisk sandsynlighed.

”FE vurderer” svarer til ”Sandsynligt”, medmindre en anden sandsynlighed er angivet.

CYBERTRUSLEN MOD

DANMARK 2024

Udgivelse

August 2024

Foto

Forside, DRONERUNE

Side 10 og 29, SCANPIX

CYBERTRUSLEN MOD DANMARK

▪

2024

CENTER FOR CYBERSIKKERHED

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 248: Center for Cybersikkerheds trusselsvurdering "Cybertruslen mod Danmark 2024, fra ministeren for samfundssikkerhed og beredskab

Center for Cybersikkerhed

Kastellet 30

2100 København Ø

Telefon: 3332 5580