Forsvarsudvalget 2023-24
FOU Alm.del Bilag 244
Offentligt
2907966_0001.png
17. september 2024
SAMLENOTAT
Forslag om etablering af programmet for den europæiske for-
svarsindustri (EDIP) samt en ramme for foranstaltninger til at
sikre rettidig tilgængelighed og forsyning af forsvarsprodukter
KOM (2024) 150
Nyt notat.
1. Resumé
Kommissionen har den 5. marts 2024 fremsat forslag til en forordning
om at etablere et europæisk forsvarsindustriprogram samt en række til-
tag, der skal sikre rettidig tilgængelighed og forsyning af forsvarspro-
dukter (EDIP). Formålet med forslaget er at styrke konkurrenceevnen og
modstandsdygtigheden i den europæiske forsvarsteknologiske- og -in-
dustrielle base (EDTIB) samt bidrage til genopbygningen og modernise-
ringen af den ukrainske forsvarsteknologiske og -industrielle base
(ukrainske DTIB). Forslaget indeholder i udgangspunktet en finansie-
ringsramme på 1,5 mia. euro fra 2025-2027. Regeringen støtter forsla-
get og ambitionen om at styrke den europæiske forsvarsindustri med
afsæt i behovet for at adressere kapacitetsudfordringerne i den europæ-
iske forsvarsindustri og opfylde medlemsstaternes kapabilitetsbehov. En
leverings- og modstandsdygtig forsvarsindustri er en forudsætning for et
EU og Europa, der er i stand til at tage større ansvar for euro-atlantisk
sikkerhed og for fortsættelsen af den militære støtte til Ukraine. Rege-
ringen finder det vigtigt, at EU’s indsats bidrager til en omkostningsef-
fektiv opskalering af produktionskapaciteten, understøttelse af forsy-
ningssikkerheden og til at skabe øgede incitamenter og styrkede rammer
for fælles udvikling, indkøb og anskaffelse, styrket samarbejde med
NATO samt understøtte integrationen og samarbejdet med den ukrain-
ske forsvarsindustri.
2. Baggrund
EDIP er fremsat som en forordning og vil ved forslagets ikrafttrædelse
have direkte virkning i Danmark. Forordningsforslaget består af fem ho-
vedtiltag: 1) Et tværgående program (herefter: programmet), der skal
styrke konkurrence- og tilpasningsevnen i den europæiske forsvarsindu-
stri, 2) tiltag der skal sikre samarbejde og integration af den ukrainske
forsvarsindustri, 3) en ny ramme for samarbejde om forsvarsmateriel,
4) en ny koordinationsmekanisme samt 5) et nyt forsyningssikkerheds-
regime.
EDIP er tiltænkt som en bro mellem tidligere kortsigtede kriseinstrumen-
ter på det forsvarsindustrielle område og en fortsat EU-indsats på læn-
gere sigt i den næste EU-budgetperiode.
Side 1 af 6
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 244: Samlenotat vedrørende forslag om etablering af programmet for den europæiske forsvarsindustri (EDIP), fra forsvarsministeren
Forordningen har hjemmel i fire artikler i Traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde (TEUF) – artikel 173, 114, 212 og 322, der hhv.
vedrører EU-industriens konkurrenceevne, tilnærmelse af medlemssta-
ters lovgivning vedrørende det indre markeds funktion, samarbejdsfor-
anstaltninger med tredjelande, der ikke er udviklingslande, og finansielle
regler om EU-budgettet. Hjemlen går på tværs af områder med delt og
supplerende kompetence mellem EU og medlemsstaterne. Der arbejdes
hen imod en generel indstilling i Rådet i slutningen af det ungarske for-
mandskab (ultimo december 2024).
3. Formål og indhold
Det overordnede formål med forslaget er at bidrage til EU’s forsvarspa-
rathed (”defence readiness”). Forslagets mere specifikke formål kan ind-
deles i tre søjler. For det første skal forslaget sikre konkurrence- og re-
aktionsevnen i den europæiske forsvarsindustri samt tilpasningen til de
strukturelle ændringer, som er kommet i kølvandet på Ruslands krig i
Ukraine. For det andet skal forslaget understøtte den rettidige tilgænge-
lighed og forsyning af forsvarsprodukter i EU. For det tredje skal forsla-
get medvirke til at genoprette, genopbygge og modernisere Ukraines
DTIB.
Forordningen etablerer to finansielle instrumenter hhv. et forsvarsindu-
striprogram (programmet) og et instrument for støtte til Ukraine (støt-
teinstrumentet for Ukraine). Tilsammen skal instrumenterne bygge bro
fra de tidligere instrumenter (ammunitionsproduktionsstøtte (ASAP) og
instrument til styrkelse af den europæiske forsvarsindustri gennem fæl-
les indkøb (EDIRPA)) og sikre en mere situationsspecifik krisehåndtering
hen imod et robust forsvarsindustrielt beredskab i EU. De støtteberetti-
gede tiltag under forsvarsindustriprogrammet tæller bl.a. styrkelse af
den europæiske forsvarsindustrielle kapacitet, herunder aktiviteter der
indebærer opskalering af eksisterende samt etablering af ny produk-
tionskapacitet. Grænseoverskridende samarbejde om indkøb af forsvars-
materiel og projekter af fælleseuropæisk interesse er et andet støttebe-
retiget tiltag. Forordningen etablerer dertil en ramme af foranstaltninger,
som skal overvåge, planlægge og respondere på forsyningskrisers ind-
virkning på det indre marked for forsvarsprodukter. Forordningen etab-
lerer endvidere et udvalg for forsvarsindustrielt beredskab, der skal sikre
en øget koordination mellem medlemsstaterne og understøtte imple-
menteringen af forordningen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke taget stilling til forslaget.
5. Nærhedsprincippet
Regeringen kan på det foreliggende grundlag tilslutte sig Kommissionens
vurdering om, at nærhedsprincippet er overholdt. Det skyldes bl.a. et
Sagsnr.: 2024/001752
Dok.nr.: 869783
Side 2 af 6
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 244: Samlenotat vedrørende forslag om etablering af programmet for den europæiske forsvarsindustri (EDIP), fra forsvarsministeren
2907966_0003.png
behov for handling på EU-plan for at sikre EDTIB’s konkurrenceevne og
efterlevelse af EU’s ambitioner om fællesindkøb. Derudover skyldes det,
at forsyningssikkerheden for forsvarsmateriel i Unionen i stigende grad
er en tværgående europæisk udfordring i takt med, at forsyningskæder
strækker sig over EU-landegrænser. Endeligt skyldes det at støtte til
Ukraine, herunder ved genopretning, genopbygning og modernisering af
den ukrainske DTIB, bedst opfyldes på EU-plan.
6. Gældende dansk ret
Generel formueret
Der gælder i dansk ret et grundlæggende princip om aftalefrihed. Efter
almindelig dansk ret vil der alene i tilfælde, hvor der opstår en uforudsi-
gelig og ekstraordinær situation, som aftaleparten er uden skyld i (force
majeure) være tale om, at misligholdelse ikke har konsekvenser. Som
eksempel herpå kan nævnes krig eller naturkatastrofer. Med forslaget
etableres en mekanisme, hvorefter der – hvis de i forordningen fastsatte
betingelser er opfyldt – vil være tale om ansvarsfrihed i tilfælde af mang-
lende opfyldelse af en aftale, hvis en aktør enten pålægges (forsynings-
krise) eller accepterer (sikkerhedskrise) at prioritere en ordre på bekost-
ning af en anden aftale. Dette har karakter af lovbestemt force majeure
og kan eventuelt afspejles i relevant følgelovgivning.
Forslaget er endvidere uklart med hensyn til, hvorvidt udvidelse af en
rammeaftale kræver leverandørens accept. Hvis udvidelse ensidigt kan
pålægges af den ordregivende myndighed, vil det også indebære en
fravigelse fra princippet om aftalefrihed, som vil skulle afspejles i rele-
vant lovgivning.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Kommissionens forslag er fremsat som en forordning og vil derfor være
direkte gældende i medlemsstaterne. Forordningen vil kunne kræve føl-
gelovgivning i form af konsekvensændringer i gældende national lovgiv-
ning.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget indeholder udgifter under EU-budgettet på i alt ca. 1,5 mia.
euro (løbende priser) i perioden til og med 2027 inden for rammerne af
EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) 2021-2027. Danmark finansierer
ca. 2. pct. af EU’s budget, svarende til en finansieringsandel af EDIP på
ca. 224 mio. kr. Da EDIP foreslås finansieret via omprioritering inden for
den gældende MFF, forventes der, alt andet lige, ikke konsekvenser for
det danske EU-bidrag forbundet hermed.
Det vurderes, at et øget dansk myndighedsengagement i relevante fora
vil være instrumental for at sikre varetagelsen af dels danske politiske
Sagsnr.: 2024/001752
Dok.nr.: 869783
Side 3 af 6
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 244: Samlenotat vedrørende forslag om etablering af programmet for den europæiske forsvarsindustri (EDIP), fra forsvarsministeren
2907966_0004.png
prioriteter og dels adgangen og mulighederne for danske virksomheder.
For at understøtte et størst muligt dansk hjemtag vil den nationale im-
plementering forudsætte et dansk set-up. Dette indebærer bl.a. infor-
mationskampagner overfor danske virksomheder, der kan tænkes at an-
søge om midler under instrumentet, afsøgning af muligheder for dansk
deltagelse i konkrete fælleseuropæiske samarbejder, herunder projekter
om udvikling og anskaffelse, og udstedelse af potentielle støtteerklærin-
ger mv. Baseret på erfaring fra lignende EU-instrumenter estimeres den
understøttende nationale implementering at medføre omkostninger for
yderligere ca. 1,4 mio. kr. årligt, svarende til to årsværk, i perioden
2025-2027.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget forventes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske kon-
sekvenser.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Deltagelse i forsvarsindustriprogrammet er frivilligt for virksomheder.
Samlet set ventes forslaget at have positive erhvervsøkonomiske konse-
kvenser for deltagende virksomheder, da de vil kunne søge tilskud til
f.eks. opskalering af produktionskapacitet. Forslaget indebærer samti-
digt en omprioritering af midler, der var øremærket andre indsatser, her-
under forskning- og udvikling af forsvarsteknologi- og produkter inden
for Den Europæiske Forsvarsfond (EDF). Forslaget ventes derfor, i en
kortere periode, at kunne medføre negative erhvervsøkonomiske konse-
kvenser for danske virksomheder og forskningsinstitutioner som følge af
reduceret mulighed for hjemtag af midler under udmøntningen af EDF.
Størrelsen af de erhvervsøkonomiske omkostninger kan ikke kvantifice-
res på nuværende tidspunkt.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Forslaget kan sikre et større udbud af forsvarsmateriel og bidrage til en
styrket og mere modstandsdygtig europæisk forsvarsindustri. Dette til
gavn for Ukraine og medlemsstaterne og dermed Europas sikkerhed.
8. Høring
Forslaget har været i høring i EU-specialudvalget for civilbeskyttelses-
området samt i ekstern høring i regi af Regeringens Rådgivende Gruppe
for dansk forsvarsindustri. Der henvises til høringssvar, som de fremgår
af grund- og nærhedsnotatet for forslaget.
9. Generelle forventninger til andre landes holdning
Der er en generel opbakning til forslaget, særligt mhp. at kunne opret-
holde den militære støtte til Ukraine og ift. at sikre medlemsstaternes
forsvarsevne på sigt. Der er særlig bred støtte til at styrke samarbejdet
og integration af den ukrainske forsvarsindustri samt at styrke indsatser
Sagsnr.: 2024/001752
Dok.nr.: 869783
Side 4 af 6
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 244: Samlenotat vedrørende forslag om etablering af programmet for den europæiske forsvarsindustri (EDIP), fra forsvarsministeren
inden for fælles udvikling, indkøb og anskaffelse samt opskalering af pro-
duktionskapacitet. Finansieringsaspekterne har fyldt i drøftelserne, idet
der er medlemsstater, som mener, at budgettet til forslaget er utilstræk-
keligt, mens andre medlemsstater er kritiske over for en forøgelse. Flere
medlemsstater har fremhævet behovet for at sikre finansiering til støt-
teinstrumentet for Ukraine, der ikke har et dedikeret budget.
Dertil har balancen mellem indkøb i den europæiske forsvarsindustri og
samarbejdet med tredjelande fyldt i drøftelserne, herunder i lyset af det
stigende fokus på at understøtte og indkøbe i den europæiske forsvar-
sindustri. Det vejer dog tungt, at forslaget skal kunne bidrage til den
militære støtte til Ukraine på den korte bane, hvorfor et stort flertal af
medlemsstaterne lægger vægt på behovet for fleksibilitet i forsynings-
kæderne til også at indkøbe i tredjelande.
Der er blandt flere medlemsstater fokus på adgangen for SMV’er, og at
styrkelsen af den europæiske forsvarsindustri ikke må ske på bekostning
af sådanne virksomheder. Elementerne vedrørende forsyningssikkerhed
ventes at være et væsentligt punkt i drøftelserne. Endelig ventes der en
drøftelse af Kommissionens rolle, hvor flere medlemsstater ventes at
lægge vægt på, at forslaget ikke kan ændre på medlemsstaternes kom-
petence på sikkerheds- og forsvarsområdet, idet det dog anerkendes, at
der er behov for at sikre øget koordination og facilitering på forsvarska-
pabilitetsområdet i EU.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter forslaget og dermed ambitionen om at styrke den
europæiske forsvarsindustri med afsæt i behovet for at adressere kapa-
citetsudfordringerne og opfylde medlemsstaternes kapabilitetsbehov. En
modstands- og leveringsdygtig europæisk forsvarsindustri er en forud-
sætning for et EU og et Europa, der er i stand til at tage større ansvar
for euro-atlantisk sikkerhed og for fortsættelsen af den militære støtte
til Ukraine. Et mere modstandsdygtigt Europa vil også komme NATO til
gode. Regeringen ser derfor positivt på fælles indsatser på EU-plan, der
kan bidrage til en omkostningseffektiv opskalering af produktionskapa-
citeten i Europa, en øget brug af fælleseuropæiske indkøb og anskaffelse
af forsvarsmateriel samt udvikling heraf i relevant omfang.
Regeringen bakker fuldt ud op om, at EDIP understøtter et øget samar-
bejde med og integration af den ukrainske forsvarsindustri, herunder at
der omprioriteres midler fra EDIP-budgettet til at etablere støtteinstru-
mentet for Ukraine. Samtidigt ses et tæt og stærkt samarbejde mellem
EU og NATO på det forsvarsindustrielle område som en vigtig dansk pri-
oritet.
Regeringen finder, at forslaget ikke foregriber forhandlingerne om EU’s
næste flerårige finansielle ramme.
Sagsnr.: 2024/001752
Dok.nr.: 869783
Side 5 af 6
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 244: Samlenotat vedrørende forslag om etablering af programmet for den europæiske forsvarsindustri (EDIP), fra forsvarsministeren
Regeringen finder det vigtigt, at der skabes klarhed over, hvilke kompe-
tencer Kommissionen tildeles, således at det sikres, at medlemsstater-
nes kompetencer inden for det sikkerheds- og forsvarspolitiske område
respekteres. Dertil ser regeringen behov for større klarhed og afgræns-
ning i forslagets anvendelsesområde, idet udmøntningen skal ske effek-
tivt og i overensstemmelse med sunde budgetprincipper. Ligeledes fin-
der regeringen, at anvendelsesområdet bør fokuseres på de mest kriti-
ske kapabilitetshuller i Europa, og at medlemslandene bør inddrages i
fastlæggelsen af den konkrete anvendelse gennem arbejdsprogram-
merne.
Regeringen støtter generelt initiativer, der skal udvide den koordine-
rende indsats mellem medlemsstaternes forsvarsudviklings- og investe-
ringsplaner. Regeringen finder det derfor positivt, at forslaget indeholder
etablering af et udvalg for forsvarsindustrielt beredskab, som bør bidrage
med en konkret merværdi i tillæg til eksisterende initiativer.
Regeringen finder det ligeledes positivt, at understøttelsen af fælles ind-
køb fortsættes og udvides, og at EU-udviklingsprojekter løftes hen imod
anskaffelsesfasen. Regeringen er skeptisk over for 100 pct. EU-medfi-
nansiering til projekter og finder det vigtigt, at udmøntningen beror på
national medfinansiering af hensyn til nationalt ejerskab.
Det er en generel dansk prioritet, at konkurrenceevnen samt adgangen
og vilkårene for de små- og mellemstore virksomheder tilgodeses henset
til generelt vanskelige eksportmarkeder. Regeringen finder det derfor
særlig vigtigt, at forslaget i sin helhed tager hensyn til små- og mellem-
store virksomheders vilkår og adgang, samt at der sikres lige muligheder
for adgang for medlemsstaterne på tværs af forslagets tiltag.
Regeringen støtter grundlæggende ideen om, at der kan aktiveres en
krisetilstand på EU-niveau med henblik på at drøfte og igangsætte rele-
vante foranstaltninger. Regeringen finder det vigtigt, at aktivering af for-
slagets krisetilstande og følgende tiltag i videst muligt omfang sker på
baggrund af en forudgående konsekvensanalyse, på forhånd fastsatte
kriterier og en transparent proces og under tidlig inddragelse af med-
lemsstaterne. Hertil at prioriterede ordrer og anmodninger yder et væ-
sentligt bidrag til håndteringen af en krise, og at der sker tilstrækkelig
involvering af medlemslandet, hvori den økonomiske operatør er place-
ret.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Der er oversendt et udvidet grund- og nærhedsnotat til Folketingets Eu-
ropaudvalg den 7. maj 2024.
Sagsnr.: 2024/001752
Dok.nr.: 869783
Side 6 af 6