Forsvarsudvalget 2023-24
FOU Alm.del Bilag 24
Offentligt
2776292_0001.png
7. november 2023
Droner fra Sky-Watch - dansk militær højteknologi
Krigen i Ukraine har vist, at droner og modforanstaltninger mod droner har fået en helt afgørende rolle på slagmarken.
Droner giver mulighed for overvågning, informationsindsamling, præcisionsangreb og taktisk fleksibilitet. Samtidig er
beskyttelsen mod fjendtlige droner afgørende for at bevare sikkerhed og informationsfortrolighed.
RQ-35 Heidrun: Kampafprøvet rekognosceringsdrone
Sky-Watch har udviklet og producerer dronen
RQ-35 Heidrun.
Det er en militær fastvinge rekognosceringsdrone.
Platformen er afprøvet i kamp i Ukraine, i FN-missioner i Afrika og i Mellemøsten under krigen mod ISIS.
Sky-Watch har siden marts 2022 leveret RQ-35 til de ukrainske væbnede styrker. Platformen benyttes i dag flere steder i
Ukraine - både i hæren, det ukrainske hjemmeværn, specialoperationsstyrkerne og den militære efterretningstjeneste.
Sky-Watch har løbende uddannet slutbrugere, certificeret instruktører samt serviceret og optimeret platformen i tæt
dialog med soldater direkte fra frontlinjen. RQ-35 er udvalgt af den ukrainske generalstab og indgår derfor eksplicit på
deres behovslister for donationer i 2023 og 2024.
Øget kampkraft til artilleri, opklaring og specialoperationsstyrker
Erfaringerne fra Ukraine viser tydeligt, at droner kan bidrage til alle typer taktiske aktiviteter på tværs af våbenarter og
værn.
Artilleriet
bruger droner til at finde mål, ildledelse og vurdering af, om målene er blevet ramt. I Ukraine har RQ-35 bl.a.
betydet mere effektiv kommunikation mellem observatører og skydende enheder under engagementer, forbedret
præcision og ammunitionsbesparelser.
Ved
opklaringsenheder
supplerer droner andre former for informationsindhentning. Det giver betydeligt større sikkerhed
for soldaterne og forøger effekten af de indsatte enheder. I Ukraine har RQ-35 bidraget til identifikation af højt prioriterede
fjendtlige mål og opklaring mod fjendens elektroniske krigsførelseskapacitet.
Specialoperationsstyrkerne
bruger droner til informationsindhentning og giver mulighed for skjult at indhente
efterretninger før og under aktiv indsats. I Ukraine er RQ-35 specialoperationsstyrkernes foretrukne platform.
RQ-35 Heidruns unikke egenskaber
RQ-35 er designet til brug ved fronten på kompagniniveau. Systemet er enkelt at betjene og ændringer af konfiguration
kan ske, mens dronen er i luften. Dronen fylder meget lidt i luften og på jorden. RQ-35 Heidrun er markedsledende på
forholdet mellem størrelse/vægt og rækkevidde/flyvetid. Dronen har en enestående robusthed overfor elektronisk
krigsførelse, og det er muligt at indsætte RQ-35 Heidrun helt uden adgang til positionsdata. Dronerne kan leveres med
forskellige kameraer, og Sky-Watch udvikler løbende flere sensorpakker til RQ-35.
Droner er afgørende i krig
Anvendelsen af droner har for altid ændret dynamikken på den moderne kampplads, og droneteknologi har en stadig
stigende betydning i væbnede konflikter. Det er afgørende, at Danmark bidrager til, at Ukraines væbnede styrker fortsat
har adgang til højteknologiske militære rekognosceringsdroner. Det er samtidig helt nødvendigt, at det danske Forsvar
følger med den teknologiske udvikling og integrerer brugen af droner ved alle relevante enhedstyper.
Sky-Watch har derfor foreslået Forsvarsministeriet:
Dansk donation af 100 stk. RQ-35 Heidrun til støtte for Ukraines fortsatte forsvars- og frihedskamp.
En forsøgsanskaffelse af 20 RQ-35 Heidrun-systemer til Forsvaret. Det vil give Forsvaret mulighed for at gøre sig
konkrete erfaringer med droner, og det vil bidrage til høj forsyningssikkerhed, geografisk nærhed ift. danske
slutbrugere samt adgang til en dansk højteknologisk styrkeposition.