Forsvarsudvalget 2023-24
FOU Alm.del Bilag 235
Offentligt
2903549_0001.png
06.09.2024
Anmodning om foretræde for Folketingets Forsvarsudvalg
SikkerhedsBranchen anmoder om foretræde for Folketingets Forsvarsudvalg i
forbindelse med den seneste delaftale under forsvarsforliget, hvor det fremgår,
at de næste forhandlinger på området vil omhandle Danmarks beredskab.
SikkerhedsBranchen er en interesseorganisation bestående af virksomheder, der
arbejder professionelt med sikkerhed og sikring.
I mange år har vi på flere punkter understøttet beredskabernes brandindsatser
og politiets kriminalitetsbekæmpelse. Vi anser derfor os selv som en del af det
totale beredskab, der skal bidrage til at skabe et mere robust samfund end i dag.
SikkerhedsBranchen ønsker at give Forsvarsudvalget indsigt i de mange erfarin-
ger og det store kendskab, SikkerhedsBranchen har til beredskabsområdet.
I SikkerhedsBranchen har vi længe haft som fokusområde at styrke det danske
beredskab, sikre den kritiske infrastruktur samt sikkerheden i det offentlige rum,
og vi ønsker at dele vores viden og kompetencer, hvor det er relevant.
På baggrund af ovenstående, og for at gøre udvalget bekendt med branchens
anbefalinger i forbindelse med beredskabsforhandlingerne, ønsker Sikkerheds-
Branchen at anmode Forsvarsudvalget om foretræde.
Med venlig hilsen
Kasper Skov-Mikkelsen
Direktør, SikkerhedsBranchen