Forsvarsudvalget 2023-24
FOU Alm.del Bilag 231
Offentligt
2901211_0001.png
Til medlemmerne af Folketingets forsvarsudvalg
Reaktionstider for redningsberedskabet
Vi kan konstatere, at forsvarsministeren i brev af 27. august til Forsvarsudvalget
lægger op til, at afgangskravet på 5 minutter for redningsberedskaberne ændres
til responstider. Afgangskravet står således til at udgå af
dimensioneringsbekendtgørelsen og erstattes med et krav om responstider og
dermed, at kommunerne lokalt skal sætte mål for hvornår førsteudrykningen er
fremme.
Indledningsvis mener FOA, at det er hensigtsmæssigt fremadrettet at stille krav
til responstider og at disse bliver bekendtgørelsesbelagt. Dog er der flere ting der
bekymrer os i den beslutning der lægges op til.
Vi er enige i, at det er vigtigere for borgeren, hvornår redningsberedskabet
ankommer til skadestedet fremfor, hvornår redningsberedskabet afgår fra
stationen. Dog skal opmærksomheden henledes på, at responstider oftest
fastsættes som gennemsnitlige mål for et beredskab og dermed for flere
kommuner. Dette betyder, at det bliver vanskeligt at gennemskue i statistikker
over responstider, om beredskaberne i landområder har været meget længe om
at komme frem, fordi beredskaberne i de store byer vil komme hurtigere frem på
grund af beliggenhed. Meget lange responstider vil derfor forsvinde i
statistikkerne og det vil stille mange borgere dårligere end i dag, hvor alle
redningsberedskaber har krav om en 5 minutters afgangstid.
Der er allerede i dag lokale målsætninger for responstider, men disse
målsætninger afspejler jo i høj grad, hvad der er realistisk at være i stand til at
overholde.
Medmindre der sættes nationale krav til responstider som tager højde for om
det er tæt bebyggelser eller fritliggende landejendomme, vil denne ændring ikke
have værdi i form af større tryghed for borgerne. Tværtimod ser vi at
serviceniveauet vil blive forringet. Fx i en mindre kommune som Hillerød vil man
med en afgangstid på maksimalt 5 minutter altid være fremme på Nordsjællands
hospital indenfor 7 minutter. Men hvis der udelukkende er et reponstidskrav på
fx 15 minutter, risikerer man at den reelle responstid bliver mere end fordoblet.
FOA vil anbefale forsvarsudvalget at tage disse betragtninger med i overvejelsen
om at afskaffe afgangskravet og, at der sættes nogle nationale krav til, hvor lang
Dato:
03-09-2024
Dokumentnummer:
24/224319-1
Ref.:
thbr
FOA
Staunings Plads 1-3
1790 København V
Telefon:
46972626
www.foa.dk
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 231: Henvendelse af 3/9-24 vedrørende reaktionstid for redningsberedskaberne, fra FOA
2901211_0002.png
-2-
tid der maksimalt må gå før førsteudrykningen er fremme og endelig, at disse
responstidskrav tager højde for om det er tæt bebygget område, eller om der er
tale om spredt bebyggelse.
Vi anbefaler, at den maksimale responstid i tæt høj bebyggelse er 10 minutter,
tæt lav bebyggelse er 15 minutter og ved spredt bebyggelse i landområderne
maksimalt er 20 minutter.
Endelig anbefaler vi, at de definerede maksimale responstider fremgår af
dimensioneringsbekendtgørelsen og ikke er op til den enkelte kommune og det
enkelte redningsberedskab at fastsætte, da dette vil skabe ulighed mellem den
kvalitet og service beredskaberne leverer.
Med venlig hilsen
Thomas Brücker
Sektorformand for Teknik- og Servicesektoren
FOA