FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Henvendelse af 9/8-24 vedrørende anbefalinger til beredskabsaftalen, fra Røde Kors

Forsvarsudvalget 2023-24
FOU Alm.del Bilag 217
Offentligt

Røde Kors

Blegdamsvej 27

2100 København Ø

POSITIONSPAPIR

9. august 2024

Tlf. 3525 9200

[email protected]

Sags ID:

LK-2020-002543

TRE ANBEFALINGER TIL ET STYRKET HUMANITÆRT FOKUS I SAMFUNDSSIKKERHEDEN

”Samfundssikkerhed i fremtiden kan med fordel indebære et øget samarbejde mellem mange typer

aktører.”

De sidste års kriser har tydeligt vist, at civilsamfundet er en central motor og bidrag til det danske

kriseberedskab. Før, under og efter akutte kriser kan civilsamfundet engagere den enkelte borger og

forankre vigtigheden af et fælles ansvar for et trygt og sikkert samfund.

Civilsamfundets styrke kunne tydeligt mærkes under pandemien. Røde Kors i Danmark etablerede en

corona-hotline i regi af Rigspolitiet. Frivillige ledsagede sårbare og udsatte grupper til vaccination.

Røde Kors’

Parat Hjælpenetværk blev oprettet til gavn for samfundets mest isolerede grupper.

Da 33.000 ukrainere ankom til Danmark, var det et samlet Danmark som tog imod dem. Røde Kors

etablerede en modtagefacilitet på Hovedbanen og bidrog med psykosocial støtte i myndighedernes

modtagecenter ved grænsen. Borgere donerede bl.a. tøj som Røde Kors organiserede og fordelte.

Erfaringerne viser, at civilsamfundet kan bidrage positivt til myndighedernes opgaveløsning i akutte

situationer. Men erfaringen er også, at civilsamfundet sjældent er tænkt ind fra starten. Det kan

gavne samfundssikkerheden, hvis myndighederne mere systematisk nyttiggør de ressourcer, som den

brede frivillighed udgør, herunder civilsamfundets adgang til landets mest udsatte grupper.

Røde Kors og vores mere end 40.000 frivillige er parate til at tage ansvar. Vi udvikler hver dag vores

beredskab og uddanner frivillige til at kunne yde fx psykosocial støtte. Vi ser både i vores egen orga-

nisation og i samfundet generelt et stort potentiale for mere samarbejde før, under og efter kriser.

På den baggrund anbefales det:

Anbefaling 1:

Styrk civilsamfundets rolle og ansvar i samfundssikkerheden

Anbefaling 2:

Integrer civilsamfundets psykosociale indsatser i det nationale beredskab

Anbefaling 3:

Etabler et socialt beredskab til gavn for samfundets mest udsatte grupper

Hver af ovenstående anbefalinger uddybes i fire selvstændige bilag.

Michael Zilmer-Johns/Regeringens analysegruppe Dansk Forsvar og Sikkerhed frem mod 2035 (September 2022)

Altid til stede

rødekors.dk

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Henvendelse af 9/8-24 vedrørende anbefalinger til beredskabsaftalen, fra Røde Kors

Røde Kors

Blegdamsvej 27

2100 København Ø

ANBEFALING 1

Tlf. 3525 9200

[email protected]

Sags ID:

LK-2020-002543

STYRK CIVILSAMFUNDETS ROLLE OG ANSVAR I SAMFUNDSSIKKERHEDEN

”Samfundssikkerheden kan i høj grad afhænge af at bl.a. civilsamfundets ressourcer tænkes mere

systematisk ind både før, under og efter krisehændelser, da dette kan styrke samfundets robusthed

lokalt og nationalt.”

Frivillighed er en fleksibel ressource, som kan nyttiggøres i de fleste typer af samfundskriser. Men

kun hvis de mobiliseres og organiseres af organisationer, der har erfaring med frivilligledelse. Organi-

sationer som Hjemmeværnet og Beredskabsforbundet sikrer kompetent nyttiggørelse af frivillige i for-

svaret og redningsberedskabet. Røde Kors kan påtage sig opgaven med at mobilisere, uddanne og

engagere den brede frivillighed til gavn for samfundssikkerheden over hele landet. Men det kræver,

at vores ressourcer tænkes meres systematisk ind før, under og efter krisehændelser.

På den baggrund anbefaler Røde Kors, at regeringen og civilsamfundet udvikler et fælles, nationalt

perspektiv på en øget integration af civilsamfundet i samfundssikkerheden. Initiativet skal være ret-

ningssættende for civilsamfundets tydeligere involvering i samfundssikkerheden og komme med for-

slag til hvordan civilsamfundets ressourcer tænkes mere systematisk ind både før, under og efter kri-

sehændelser, herunder forslag til et styrket samarbejde mellem myndigheder og civilsamfund.

Som en supplerende beredskabsaktør kan Røde Kors bistå myndighederne i nationale kriser og kata-

strofer. Vores særlige rolle som understøttende til myndighederne udspringer af Genèvekonventio-

nens og dens protokoller, men er ikke indskrevet i national lovgivning eller beredskabsplaner. Allige-

vel tager vi løbende et aktivt ansvar i samfundssikkerheden og udvikler hver dag vores beredskab til

at kunne supplere myndighedernes opgaveløsning, når der bliver kaldt på os.

Danmark kan lære meget af vores nordiske naboer, når det kommer til integration af civilsamfundet i

kriseberedskabet. I Sverige, Norge og Finland er frivilligorganisationer, herunder Røde Kors, aner-

kendt i national lovgivning som støtteaktør til myndighederne i kriseberedskabet.

I Sverige har regeringen fx fastlagt, at frivilligorganisationer har en bred viden, engagement og evne

til at bidrage til at styrke det brede sikkerhedsarbejde og at planlægningen af samfundets krisebered-

skab bør omfatte et udviklet frivillighedsperspektiv

. Den svenske regering fremhæver også vigtighe-

den af at kunne modtage, træne og organisere spontanfrivillige

. Hos vores nordiske naboer anlægges

et syn på samfundssikkerhed, hvor en alvorlig krise altid involverer hele samfundet.

Michael Zilmer-Johns/Regeringens analysegruppe: Dansk Sikkerhed of Forsvar frem mod 2035 (September 2022)

Regeringens proposition 2014/15:109 Försvarspolitisk inriktning

–

Sveriges försvar 2016–2020, s. 115

Motståndskraft

–

inriktningen av totalförsvaret och utformningen av det civila försvaret 2021–2025 (Ds 2017:66), sid. 132–134

Altid til stede

rødekors.dk

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Henvendelse af 9/8-24 vedrørende anbefalinger til beredskabsaftalen, fra Røde Kors

ANBEFALING 2

Røde Kors

Blegdamsvej 27

2100 København Ø

Tlf. 3525 9200

[email protected]

Sags ID:

LK-2020-002543

INTEGRER CIVILSAMFUNDETS PSYKOSOCIALE INDSATSER I DET NATIONALE BEREDSKAB

”Det

haster med at oprette et kriseberedskab, der følger op efter hændelser som Field's”

Alvorlige hændelser i Danmark har vist, at det er en udfordring at sikre tilstrækkelig psykosocial kri-

sestøtte til borgere efter den akutte fase. Mens myndighedernes umiddelbare håndtering af en brand,

oversvømmelse eller skyderi afsluttes efter nogle få dage, så kan stressreaktioner hos berørte, vidner

eller pårørende opstå efter mange måneder.

Derfor anbefaler Røde Kors, at der etableres et stående, supplerende psykosocialt beredskab i regi af

civilsamfundet, der skal kunne aktiveres af og sammen med sektoransvarlige myndigheder både i den

akutte og opfølgende fase.

Mental sundhed og psykosocial støtte er en mærkesag for Røde Kors. Den psykosociale tilgang er fun-

damentet for vores sociale aktiviteter samt ved psykosociale akutindsatser i forbindelse med kritiske

hændelser. Vores metodiske tilgang er evidensbaseret og bygger på vores internationale erfaringer

med at fremme tryghed, ro, fællesskab, handlekraft og håb i kriser. Derfor kunne vi med kort varsel

oprette en psykosocial hotline efter skyderiet i Field’s, hvor vi havde psykosociale samtaler med mere

end 200 berørte personer. Og vi kunne med få timers varsel understøtte Udenrigsministeriet med

psykosociale specialister i evakueringen og modtagelsen af danske statsborgere fra Gazastriben.

I Røde Kors ser vi os selv som et supplement til myndighedernes psykosociale beredskab. På både

lokalt og nationalt niveau har vi erfaringer med at gennemføre psykosociale indsatser i samarbejde

med myndigheder, og vi tror på, at der er et uudnyttet potentiale i at integrere civilsamfundet i det

nationale psykosociale beredskab.

Civilsamfundet er ikke et alternativ til den professionelle psykologhjælp, men vores uddannede frivil-

lige i psykisk førstehjælp kan skabe et trygt rum for samtaler om svære ting i livet

–

på den korte og

lange bane. Eller hjælpe berørte på den længere bane med at genskabe gode hverdagsrutiner, som

hjælper til at skabe stabilitet og tryghed, selvom fremtiden er uvis. Eksempelvis ville vi efter en natio-

nal krise kunne tilbyde systematiserede 1:1 forløb eller samtalegrupper til berørte af en kritisk hæn-

delse, der har behov for at bearbejde oplevelsen med ligesindede.

Røde Kors og vores mere end 40.000 frivillige er parate til at tage et endnu større ansvar i det psyko-

sociale beredskab.

Professor i klinisk psykologi ved Syddansk Universitet Ask Elklit, udtalelse til DR efter skyderiet i Field’s (6. juli 2023).

Ekspert:

'Det haster med at oprette et kriseberedskab, der følger op efter hændelser som Field's' | Indland | DR

Altid til stede

rødekors.dk

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Henvendelse af 9/8-24 vedrørende anbefalinger til beredskabsaftalen, fra Røde Kors

Røde Kors

Blegdamsvej 27

2100 København Ø

ANBEFALING 3

Tlf. 3525 9200

[email protected]

Sags ID:

LK-2020-002543

ETABLER ET SOCIALT BEREDSKAB TIL GAVN FOR SAMFUNDETS MEST UDSATTE GRUPPER

”Udarbejd et socialt beredskab, der består af både nationale, regionale og lokale beredskabsplaner,

og som beskriver, hvilke målgrupper, der har brug for hvilke foranstaltninger, retningslinjer mm.,

samt hvordan samarbejdet med forskellige myndighedsniveauer og civilsamfund skal foregå.”

De seneste kriser har vist, at vi i Danmark har et overordnet velfungerende krisestyringssystem, der

formår at koordinere og samordne kriseindsatsen mellem de traditionelle sektormyndigheder. Men

under covid-19 viste krisestyringssystemet sig ikke i stand til at gribe de mest udsatte i samfundet

godt nok og tidligt nok. Der var ikke taget højde for, hvor hjemløse mennesker skulle opholde sig og

isolere sig under nedlukningerne, og hvordan stofbrugere skulle få adgang til deres medicin. Volds-

ramte kvinder blev endnu mere udsatte, da de blev isoleret i hjemmet. Etniske minoriteter havde

vanskeligt ved at tilgå og følge myndighedernes anvisninger.

På den baggrund anbefaler Røde Kors, at Danmark etablerer et socialt beredskab, så mennesker, der

i forvejen er udsatte eller sårbare, ikke bliver endnu dårligere stillet eller lider større nød på grund af

den opståede krise. Det sociale beredskab kan tage forskellige former, men er i bund og grund en

handleplan for, hvordan samfundet som helhed skal agere over for udsatte mennesker, når der op-

står en pandemisk krise, en klimakatastrofe, sikkerhedskrise eller lignende.

Socialt udsatte har færre ressourcer til at opbygge deres egen modstandskraft før kriser og samtidig

sværest ved at tilgå og følge myndighedernes anvisninger under kriser. Det stiller dem i en dobbelt-

udsathed, når krisen rammer.

Danmark var ikke klar til at håndtere coronakrisens konsekvenser for udsatte grupper, fordi de ikke

var tænkt ind i indsatsen fra starten. Samfundet har et fælles ansvar for at lære af pandemien, og vi

skal i fremtiden kunne forebygge og afhjælpe de negative følgevirkninger, som kommende kriser kan

afføde for mennesker i social udsathed.

Der er brug for et stående socialt beredskab som supplement til det etablerede krisestyringssystem,

hvis alle samfundets grupper skal komme godt igennem de næste samfundskriser.

Rådet for Socialt Udsatte:

”Erfaringer

og Anbefalinger fra Corona-Partnerskabet for Udsatte Voksne”

(11. marts 2023).

Altid til stede

rødekors.dk