Forsvarsudvalget 2023-24
FOU Alm.del Bilag 2
Offentligt
2758551_0001.png
Til: Forsvarsministeren og Folketingets Forsvarsudvalg
Kastellet, søndag d. 1. oktober 2023
Et realistisk, styrket og troværdigt dansk forsvar
Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark (HPRD) mener at det, i en tid med øget
fokus på samfundssikkerhed og beredskab, er vigtigt at have forståelse for værdien af værnepligt og
en fleksibel Reservestyrke. Disse kan i en krisesituation give samfundet adgang til afgørende
menneskelige ressourcer. Krigen i Ukraine og Covid pandemien har vist os værdien af at kunne kalde
på befolkningen til både kæmpende styrker og andre samfundskritiske funktioner.
HPRD mener at forsvarsevne er afhængig af forsvarsvilje, og at det er vigtigt med snarlige tiltag for at
styrke kompetencerne i forhold til sikkerhed, forsvar og beredskab i hele befolkningen. Dette kan
blandt andet gøres gennem en bedre udnyttelse af værnepligten, og ved øget brug af reservister –
som dermed bliver et bindeled mellem Forsvaret, Beredskabsstyrelsen og det civile samfund. Dette
vil bidrage til at styrke både Danmarks forsvar, reservestyrken og samfundets samlede beredskab.
På de efterfølgende sider redegør HPRD for hvad der skal til for at Danmark kan opbygge et realistisk,
styrket og frem for alt troværdigt dansk forsvar:
Opsummering af HPRD-anbefalinger:
•
•
Værnepligten øges til mindst 10 pct. af fødselsårgangen for både mænd og kvinder.
Værnepligten forlænges til 10-12 måneder og omfatte funktions og enhedsuddannelse med
mulighed for efterfølgende mobilisering i op til 12 måneder samlet i indtil 10 år efter
hjemsendelse.
Totalforsvarsstyrkens kompetencer øges så de både kan understøtte de reelle krav til NATO
baglandsoperationer, og indgå som regulære militære kapaciteter til at styrke allerede
eksisterende enheder.
Fast årlig afprøvning af mobilisering af dele af Totalforsvarsstyrken.
Forsvaret underlægges helt eksplicitte krav om at producere og uddanne det nødvendige
antal reservister (førerpersonel) til Reservestyrken. Uden førerpersonel er der ingen til at
føre og indsætte de menige værnepligtige i totalforsvarsstyrken.
Der skal dedikeres fastansatte ressourcer i hele forsvaret til at fokusere på at efteruddanne
og vedligeholde en kompetent reservestyrke.
Der skal genindføres 24 måneders værnepligtige løjtnanter og sergenter til uddannelse af
flere værnepligtige og efterfølgende rådighedskontrakt som fører i reservestyrken.
Lovgivning skal give reservister og frivillige ret til mindst 2 ugers årlig orlov til tjeneste i
Forsvaret, Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen.
Lovgivning skal sikre reservister og frivillige muligheden for at returnere til deres job ved
deres primære arbejdsgiver efter udsendelse eller eventuel aktivering/mobilisering
Der skal etableres nye beredskabscentre med materiel og køretøjer opstillet som del af et
dual-use-koncept til anvendelse ved både krise og krig.
Der skal genetableres en central mobiliseringsstyrke i Beredskabsstyrelsen med 2.500
personer og yderligere 500 ledere samt en konstabelordning til menige specialister som i det
øvrige forsvar.
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Side 1
Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark | Generalstok, Kastellet 82 | 2100 København Ø | www.hprd.dk
 FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Henvendelse af 1/10-23 vedrørende opbygning af det danske forsvar, fra HPRD - Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark
2758551_0002.png
•
•
•
•
•
Indførelse af strukturelle reservist videreuddannelsesforløb for såvel konstabelgruppen og
befalingsmænd i lighed med de eksisterende forløb for officerer af reserven.
Der skal fokus på lige vilkår for lige tjeneste samt administrativ forenkling omkring ansættelse
og anvendelse af reservister.
Forsvarschefens helhedsansvar genetableres ved at samle de funktionelle styrelser under én
ledelse.
Der indføres differentierede typer af rådighedskontrakter med forskellig grad af gensidig
forpligtelse mellem forsvaret og den enkelte reservist.
Medarbejder og kompetencestyrelsen skal etablere præmissen for at forsvarets både kan
anvende og honorere reservister fra menig til chefniveau på timebasis.
Reservister er en kosteffektiv måde at fastholde dyrekøbte kompetencer fra tidligere ansatte og en
oplagt måde at opbygge et skalerbart forsvar som er folkeligt forankret i en hensigtsmæssig balance
mellem professionelle styrker og et mobiliseringsforsvar.
Gennem meningsfulde opgaver, god personlig udrustning, effektiv træning og øvelse, er reservister
samtidig gode ambassadører for forsvaret når de ikke gør tjeneste. Dette vil bidrage til øget
engagement i forsvars- og sikkerhedspolitikken, og øge forsvarsviljen i hele befolkningen.
I enhver konflikt vil teknologi, strategi og taktik fejle, hvis ikke viljen er til stede. Forsvarsviljen må
nødvendigvis komme fra en bred folkelig forankring i befolkningen. Reservestyrken er nøglen hertil!
HPRD drøfter meget gerne nærmere detaljer og konkrete tiltag med alle interesserede.
Med venlig hilsen
Jesper Schneider
CCO
Oberstløjtnant-R, formand
[email protected]
Sign.
Kristian Teglbjærg
Lars Bak
HR Direktør
Afdelingsleder
Oberstløjtnant-R, næstformand Oberstløjtnant-R, næstformand
[email protected]
[email protected]
Sign.
Sign.
Faktaboks:
Den samlede Reservestyrke i Danmark omfatter:
-
3.000 Reservister: Reserveofficerer, -befalingsmænd og -konstabler som er tidligere
ansatte fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen, der har tegnet rådighedskontakt og kan
timeaflønnes som deltidsansatte når de udfører arbejde.
-
12.000 menige i Totalforsvarsstyrken (TFS): Tidligere værnepligtige der kan mobiliseres i op
til 6 måneder i indtil 5 år efter hjemsendelse.
-
43.000 Frivillige: Ulønnede soldater fra hjemmeværnets aktiv styrke (13.000) eller
hjemmeværnets reserve (30.000), kan kompenseres med tabt arbejdsfortjeneste.
-
450 Frivillige i Beredskabsstyrelsen.
-
200 Frivillige i Kystredningstjenesten.
Side 2
Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark | Generalstok, Kastellet 82 | 2100 København Ø | www.hprd.dk
 FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Henvendelse af 1/10-23 vedrørende opbygning af det danske forsvar, fra HPRD - Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark
2758551_0003.png
Et forsvar der er bredt folkeligt forankret igennem værnepligt
Både værnepligt, reservister og frivillige er centrale for det danske totalforsvar.
1
Værnepligten er en
afgørende forudsætning for en stor del af den samlede reservestyrke.
Den nuværende uhørt korte værnepligt på blot 4 måneder for størstedelen af de værnepligtige,
tillader i dag kun for Forsvaret at uddanne Totalforsvarsstyrken til at udgøre et simpelt organiseret
militært vagtværn til brug for værtsnationsstøtte og beskyttelse af infrastruktur.
Ved en eskaleret konflikt i Danmarks nærområde og en eventuel deployering af danske styrker uden
for Danmark, må kravene til værtsnationsstøtte og beskyttelse af infrastruktur forventes at omfatte
langt mere end et simpelt vagtværn. I en sådan situation må forsvaret forvente at skulle opstille
større og mere robuste enheder til længerevarende indsættelse, end der i dag rådes over i fredstid
eksempelvis i form af omfattende logistiske kapaciteter, luftforsvar, anti-cyber kapaciteter m.m.
Der findes til den nuværende Totalforsvarsstyrke hverken logistisk støtte eller faciliteter og
infrastruktur til at understøtte en egentlig mobilisering, ligesom store dele af materiellet fortsat
mangler. En forudsætning for at skabe en troværdig Totalforsvarsstyrke er at dele af den øves årligt,
så mangler og udfordringer kan identificeres og adresseres.
Den nye ’NATO Force Model’, der skal styrke NATOs beredskab med både kortere indsættelsestid
samt en faktor x10 i styrkebidrag, må forudses at komme til at kræve øgede bidrag også fra dansk
side i både omfang og kapacitet.
Det er også vigtigt at øge forsvarets udholdenhed, således at langvarige indsættelser bliver muligt.
Dette kan gøres ved at eksisterende enheder tilføres en reserve som kan træde til ved behov og
derigennem udnytte materiellet bedre. En sådan reserve behøver ikke have samme krav til træning
som dem der indgår i de stående styrker, men vil kunne træde til forholdsvist hurtigt uden brug af
store ressourcer.
Ved at øge værnepligtens varighed til 10-12 måneder vil Forsvaret kunne uddanne regulære militære
kapaciteter der både ville kunne anvendes bredt. Ved at forlænge rådighedsperioden fra 5 til 10 år og
ved at forlænge den maksimale mobiliseringsperiode fra 6 til 12 måneder vil Totalforsvarsstyrkens
samlede kapacitet kunne forøges betragteligt.
Danmark bør lade sig inspirere af vores nabolande som alle er i stand til at mobilisere regulære
militære enheder baseret på reservestyrker, for på denne måde at styrke det etablerede forsvar med
den nødvendige robusthed, for at skabe forsvarsevne både med hensyn til bredde, dybde og
nødvendige kapaciteter.
HPRD anbefaler:
•
•
Værnepligten øges til mindst 10 pct. af fødselsårgangen for både mænd og kvinder.
Værnepligten forlænges til 10-12 måneder og omfatte funktions og enhedsuddannelse
med mulighed for efterfølgende mobilisering i op til 12 måneder samlet i indtil 10 år efter
hjemsendelse.
Totalforsvarsstyrkens kompetencer øges så de både kan understøtte de reelle krav til NATO
baglandsoperationer, og indgå som regulære militære kapaciteter til at styrke allerede
eksisterende enheder.
Fast årlig afprøvning af mobilisering af dele af Totalforsvarsstyrken.
•
•
1
Evt. Fodnote om, hvad begrebet “totalforsvar” dækker over.
Side 3
Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark | Generalstok, Kastellet 82 | 2100 København Ø | www.hprd.dk
 FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Henvendelse af 1/10-23 vedrørende opbygning af det danske forsvar, fra HPRD - Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark
2758551_0004.png
Opfyldning og produktion af Reservister
Forsvaret er i dag udfordret på fastholdelse og mange steder mangler, som følge af dårlige
arbejdsvilkår og et glohedt arbejdsmarked, mere end 20 pct. af det fastansatte personel. I en tid hvor
efterspørgslen på arbejdskraft er markant større end den samlede arbejdsstyrke, må det vurderes at
være urealistisk at tro at man selv med forbedrede vilkår vil kunne konkurrere mod det private
arbejdsmarked. Særligt da al forskning viser at generation Z’s mere krævende og flygtige tilgang til
arbejdsmarkedet gør dem sværere at fastholde. Lav bemandingsgrad skyldes således overvejende
ydre vilkår, som forsvaret ikke kan ændre radikalt uanset genopretningsplaner og midler til rådighed.
En styrkelse af forsvaret må således nødvendigvis komme fra anvendelsen af tidligere ansatte der står
til rådighed for forsvaret ved siden af deres civile karriere. Anvendelsen af reservister er med god
grund udbredt i alle vores nabolande og modellen er appellerende for generation Z’s præferencer for
at arbejde med meningsfyldte opgaver gennem skiftende projektansættelser.
Brug af reservister i forsvaret er økonomisk fornuftigt, da forsvaret allerede har brugt betydelige
ressourcer på at uddanne dem. Reservistens kombination af civile og militære kompetencer gør dem
særligt værdifulde. Reservister bør derfor bruges i større grad, både til at supplere stående enheder
og til selvstændige mobiliserbare enheder.
Det vil også være muligt at etablere nye kapaciteter, og at forstærke eksisterende, ved at rekruttere
personel til reserven som allerede er specialister indenfor deres områder. Disse behøver kun militære
kompetencer i tråd med hvad stillingerne kræver, eksempelvis inden for cyber, kommunikation eller
brug af droner, og bør således ikke behøve en fuld militær uddannelse.
Reservister anvendes grundlæggende til styrke forsvaret på tre overordnede måder:
•
Reservister indgår i de operative stabe i stående styrker for at sikre den fornødne robusthed
til længerevarende indsættelse under krise og krig (24x7). Dette så vi bl.a. da der brød krig
ud i Ukraine hvor reserveofficerer måtte træde til for at bemande kritiske funktioner i
forsvarskommandoen.
Reservister indgår som førere i regulære reserveenheder med henblik på mobilisering
(primært Totalforsvarsstyrken).
Ved siden af ovenstående løser reservister midlertidige enkeltopgaver på ’vikarbasis’ for at
aflaste fast personel ved at varetage deres opgaver 1:1 i alt fra få ugers varighed helt op til 1
års internationale udsendelser.
•
•
Forsvaret har i mange år ikke har haft en egentlig produktion af dedikerede officerer og
befalingsmænd til reservestyrken. Produktionen af unge løjtnanter og sergenter har været
dimensioneret efter behovet for dagligdags-førere til den løbende værnepligtsproduktion, frem for at
være målrettet det egentlige behov, nemlig styrkeproduktion til forsvaret af Danmark.
Bemandingsprocenten i rådighedsstillingerne er derfor kun 50 pct. og aldersgennemsnittet blandt
reservister er faretruende højt og stigende. Der mangler efter forrige forlig fortsat halvdelen af
førerne (officerer og befalingsmænd) til reelt at kunne indsætte den nuværende Totalforsvarsstyrke.
Samtidigt kan forsvaret kun rekruttere 5 pct. blandt opsagte fastansatte til reservestyrken. Blandt
årsagerne er at Totalforsvarsstyrkens opgavesæt og kompetenceniveau grundet den korte værnepligt
opfattes som uambitiøst af afgående fastansatte fra professionelle enheder.
Side 4
Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark | Generalstok, Kastellet 82 | 2100 København Ø | www.hprd.dk
 FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Henvendelse af 1/10-23 vedrørende opbygning af det danske forsvar, fra HPRD - Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark
2758551_0005.png
En veluddannet og kompetent reservestyrke forudsætter at der dedikeres fornødne fastansatte
ressourcer i hele forsvaret til at fokusere på løbende vedligeholdelse, efteruddannelse og
videreuddannelse af reservisternes kompetencer. Dette gælder ikke blot ved forsvarets skoler, men
også ved forsvarets myndigheder.
En forøgelse af værnepligten i både antal og kompetencer vil helt naturligt medføre forøget behov
førere (officerer og befalingsmænd) og dermed en forøget rekruttering til forsvaret. En genindførelse
af 24 måneders værnepligtige løjtnanter og sergenter vil både løse både de uddannelsesmæssige
behov til de værnepligtige menige, og give mulighed for at værnepligtige førere efter endt tjeneste
kan tegne rådighedskontrakt og dermed fylde reservestyrken op nedefra.
HPRD anbefaler:
•
Forsvaret underlægges helt eksplicitte krav om at producere og uddanne det nødvendige
antal reservister (førerpersonel) til Reservestyrken. Uden førerpersonel er der ingen til at
føre og indsætte de menige værnepligtige i Totalforsvarsstyrken i tilfælde af krise eller krig.
Der skal dedikeres fastansatte ressourcer i hele forsvaret til at fokusere på at efteruddanne
og vedligeholde en kompetent reservestyrke.
Der skal genindføres 24 måneders værnepligtige løjtnanter og sergenter til uddannelse af
flere værnepligtige og efterfølgende rådighedskontrakt som fører i reservestyrken.
•
•
Side 5
Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark | Generalstok, Kastellet 82 | 2100 København Ø | www.hprd.dk
 FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Henvendelse af 1/10-23 vedrørende opbygning af det danske forsvar, fra HPRD - Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark
2758551_0006.png
Der mangler lovgivning der understøtter opbygningen og anvendelsen af Reserven
Fundamentet for reservestyrken hviler på at borgere med en primær civil beskæftigelse hos private
eller offentlige arbejdsgivere, frivilligt vælger at forpligte sig ved at stå til rådighed for forsvaret under
såvel fredstid som krise og krig, og de er villige til at yde en ekstra indsats som ”twice-the-citizen” ved
siden af en fuld arbejdsuge. Det fordrer at vi som samfund skaber forudsætningerne herfor.
Forsvarets egen organisation ’InterForce’ er ved at etablere en støtteordning, hvor større
erhvervsvirksomheder med udgangspunkt i egen interesse, kan tilkendegive at de vil tilbyde op til en
uges fri med løn årligt til både lønnet og ulønnet militær tjeneste. På denne måde kan tiltrække
netop denne gruppe af særligt efterspurgt arbejdskraft. Senest er der eksempler på offentlige
arbejdspladser (eks. Egedal kommune) der tilbyder ulønnet frihed til militær tjeneste. På samme
måde har nogle reservister og frivillige har aftaler med deres respektive arbejdspladser om mulighed
for fri uden løn til militær tjeneste. Dette er dog desværre forbeholdt de få, der ved ansættelse kan
forhandle sig til de personlige vilkår, som er så afgørende betydning deres bidrag til vores nationale
forsvar.
HPRD mener det er på tide at ensrette grundvilkårene således at alle reservister og frivillige uanset
arbejdsplads kan bidrage til vores kollektive forsvar. Reservister og frivillige vælger selv om de vil
acceptere de ansættelsesvilkår der tilbydes af forsvaret, men det må være rimeligt at de er sikret
mulighed for at kunne forrette op til 2 ugers militær tjeneste uden løn fra deres primære
arbejdsplads og uden at skulle benytte deres opsparede ferie til formålet.
’Bekendtgørelse af lov om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere
til udlandet’ beskytter i dag værnepligtige mænd og kvinder ansat på værnepligtslignende vilkår samt
lønmodtagere der tegner kontrakt om reaktionsstyrkeuddannelse og udsendelse for forsvaret, i deres
primære job under tjeneste for forsvaret.
Reservister, som har tegnet 4-årig rådighedskontrakt med forsvaret, er imidlertid ikke sikret på
tilsvarende vis ved militær tjeneste under en eventuel mobilisering, hvor de midlertidigt vil være at
betragte som ansatte i forsvaret.
Ved øvelse eller reel mobilisering af Totalforsvarsstyrken vil de menige tidligere værnepligtige således
kunne vende trygt tilbage til deres job og studie efter endt konflikt, mens alle deres førere
(Reservister) ikke er sikret at kunne vende tilbage til deres primære arbejdsplads.
Der findes enkelte steder så som i Funktionærloven, Su-loven og uddannelsesbekendtgørelser
reminiscenser fra koldkrigsperioden (1945-1991) og ekspeditionsforsvarsperioden (2004-2022) der
beskytter reservister under uddannelse eller udsendelse, men grundlæggende er der behov for et
grundigt servicetjek for at ensarte vilkårene for alle i Reservestyrken så alle er sikret mulighed for
løbende militær efteruddannelse og for at vende tilbage til et tilsvarende job som de forlod før
aktivering/mobilisering eller udsendelse.
HPRD anbefaler:
•
•
Lovgivning skal give reservister og frivillige ret til mindst 2 ugers årlig orlov til tjeneste i
Forsvaret, Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen.
Lovgivning skal sikre reservister og frivillige muligheden for at returnere til deres job ved
deres primære arbejdsgiver efter udsendelse eller eventuel aktivering/mobilisering.
Side 6
Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark | Generalstok, Kastellet 82 | 2100 København Ø | www.hprd.dk
 FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Henvendelse af 1/10-23 vedrørende opbygning af det danske forsvar, fra HPRD - Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark
2758551_0007.png
Et styrket nationalt beredskab baseret på Reservestyrken
Som NATOs bagland er Danmark ikke direkte truet af krig. Vi står over for trusler om hybrid
krigsførelse, terror og cyberangreb, men også risici som følge af klimaændringer og andre
naturfænomener. Beredskabet er stærkt udfordret. Beredskabsstyrelsen bør derfor klart styrkes,
fordi etableringen af reservestyrker er et vigtigt led i at skabe den nødvendige robusthed og
fleksibilitet i beredskabet.
Vi står i en tid, hvor Forsvaret står over for NATOs krav om oprustning og 2 pct. bidrag.
Beredskabsstyrelsen er en del af koncernen og Forsvarsforliget, men er ikke en del af NATOs 2 pct.
krav.
En almen risikoanalyse ("Nationalt Risikobillede 2022") peger entydigt på, at udviklingstendensen er,
at vejrligsfænomener og højvirulente sygdomme kun bliver værre i fremtiden. Inden for det seneste
år har vi set voldsomme oversvømmelser i Italien. Vi ved ikke, af hvad eller hvornår vi rammes – det
kan være stormflod, solstorme, vulkaner, pandemier, radioaktivt udslip, digitalt nedbrud mm.
Det kommunale brandvæsen håndterer dagligdagens ulykker og hændelser, mens
Beredskabsstyrelsen, som det statslige redningsberedskab, har til opgave at træde til og håndtere
komplekse skadessituationer med specialmateriel og stor manpower.
Danmark skal militært opruste, men samtidig er der behov for at robustgøre og styrke
redningsberedskabet. Beredskabsstyrelsen er svækket af økonomiske nedskæringer, som skaber pres
på personalet og kompromitterer arbejdsmiljølovgivningen. Der mangler i alvorlig grad personel og
materiel.
Der er behov for flere værnepligtige. Der er stort behov for etablering af nye beredskabscentre, som
både kan bidrage til uddannelsen og robustgøre hele Danmark: Sorte pletter er aktuelt Nordsjælland
og Fyn. Der skal genetableres en mobiliseringsstyrke med 2500 personer og yderligere 500 ledere. Et
vigtigt element heri er, at en del af styrken skal etableres som en central Reservestyrke, der i fredstid
umiddelbart kan bruges ved ovennævnte hændelser. Den samlede reservestyrke bør snarest
organiseres på en måde svarende til, hvorledes Forsvaret aktuelt organiserer sine værns-specifikke
reservestyrker.
HPRD anbefaler:
•
•
Der skal etableres nye beredskabscentre med materiel og køretøjer opstillet som del af et
dual-use-koncept til anvendelse ved både krise og krig.
Der skal genetableres en central mobiliseringsstyrke i Beredskabsstyrelsen med 2.500
personer og yderligere 500 ledere samt en konstabelordning til menige specialister som i
det øvrige forsvar.
Side 7
Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark | Generalstok, Kastellet 82 | 2100 København Ø | www.hprd.dk
 FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Henvendelse af 1/10-23 vedrørende opbygning af det danske forsvar, fra HPRD - Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark
2758551_0008.png
Reservisternes vilkår
Reservister er grundlæggende tidligere ansatte ved forsvaret. En forudsætning for fastholdelse af
tidligere militært personel i rådighedsstillinger som reservister er derfor, at de i alle henseender
anerkendes og sikres samme vilkår som fastansatte. Samtidigt skal der tages højde for deres basale
forskellighed som timelønnede ansatte samt det faktum at de har en primær forpligtelse overfor en
civil arbejdsgiver. Det betyder at der skal være lige løn for lige tjeneste, og at der skal være gode og
overskuelige efteruddannelsesforløb, der tilgodeser reservistens forhold.
Forsvaret skal fastholde sine gode strukturelle videreuddannelsesforløb for officerer af reserven der
netop tilgodeser mulighed for at gennemføre disse ved siden af civilt job. Forsvaret skal endvidere
bringe disse til at omfatte både befalingsmænd og konstabelgruppen.
Forsvaret skal i endnu højere grad end i dag, give mulighed for at ansatte kan skifte ind og ud af
forsvaret mellem fastansættelse og rådighedskontrakt som reservist. Desuden skal de administrative
forhold omkring ansættelse i rådighedskontrakt lempes så det bliver hurtigt og simpelt for den
enkelte at tegne en rådighedskontrakt.
Forsvaret er i al almindelighed udfordret hvad angår tidssvarende arbejdsmiljø og vilkår for alle
ansatte, herunder reservister. Efter HPRDs opfattelse er den nuværende opdeling i styrelser kraftigt
medvirkende til at ansvarsfordelingen i forsvaret er uhensigtsmæssig, hvorfor evnen til at handle for
at varetage medarbejdernes tarv ofte fortaber sig i manglende koordination på tværs af de forskellige
involverede styrelser.
Forsvaret har en erkendt afhængighed af reservister under hele konfliktspektret således, at der også
kan trækkes på reservister ved pludseligt opståede behov forud for krise og krig. En forudsætning for
at basere operative planer på anvendelse af reservister er derfor at man genbesøger de nuværende
rådighedskontrakter for reservister. Der skal udvikles et nyt sæt differentierede kontrakter med
forskellige grader af gensidig forpligtelse afhængig af forsvarets behov og den enkeltes
rådighedsfunktion.
Ofte udfordres forsvarets evne til at anvende og honorere reservister af at Medarbejder og
Kompetencestyrelsen ikke har forståelse for forsvarets behov for anvendelse af reservister, og
forståelse for at der er tale om en personelgruppe ulig andre offentlige ansatte. Reservister adskiller
sig ved at være timelønnede offentlige deltidsansatte fra menig til chef, der alene anvendes på ad-
hoc basis og aflønnes efter medgået tid. Det skaber en række grundlæggende problematikker i
forhold til både aflønning og ansættelse.
HPRD anbefaler:
•
•
•
•
•
Indførelse af strukturelle reservist videreuddannelsesforløb for såvel konstabelgruppen og
befalingsmænd i lighed med de eksisterende forløb for officerer af reserven.
Der skal fokus på lige vilkår for lige tjeneste samt administrativ forenkling af ansættelse og
anvendelse af reservister.
Forsvarschefens helhedsansvar genetableres ved at samle de funktionelle styrelser under
én ledelse.
Der indføres differentierede typer af rådighedskontrakter med forskellig grad af gensidig
forpligtelse mellem forsvaret og den enkelte reservist.
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen skal etablere præmissen for at forsvaret både kan
anvende og honorere reservister fra menig til chefniveau på timebasis.
Side 8
Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark | Generalstok, Kastellet 82 | 2100 København Ø | www.hprd.dk