Forsvarsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Administrativ Stab
Direktionssekretariatet
Fredensvej 1
5900 Rudkøbing
Tlf. 63 51 60 00
www.langelandkommune.dk
28-06-2024
J. nr. 24/4450
Ref: hk
Cpr.nr.:
Beredskabs- og forsvarsfaciliteter på Holmegaard ved Bagenkop
Vi har i Langeland Kommunalbestyrelse med stor interesse fulgt forsvarsforhandlingerne, der
den 30. april i år førte til en ny aftale om bl.a. øget værnepligt til hæren og beredskabet.
Vi har også forstået, at forligskredsen har intention om at tilgodese hele landet, når der skal
forhandles beredskab og etablissement, og ikke kun de nuværende kasernelokationer. Såle-
des er der planer om at etablere et helt nyt beredskabscenter ved Odense.
Med denne henvendelse vil vi gerne henlede opmærksomheden på, at vi på Sydlangeland har
det gamle ”Langelandsfort” - Holmegaard, som var et koldkrigsfort, der virkede fra 1953 til
1993 under søværnet.
En del af jordarealet huser i dag Koldkrigsmuseum Langelandsfort, men de gamle kaserne-
bygninger, med flere af de gamle værkstedsbygninger, står fortsat, hvor de har stået siden
1953.
De har igennem de sidste 30 år haft anvendelse som asylcenter i flere omgange – senest ved
krigsudbruddet i den igangværende krig mellem Ukraine og Rusland.
Bygningerne blev i 2021 købt tilbage til staten af Udlændingestyrelsen, og Holmegaard har si-
den fungeret som asylcenter for ukrainere, og er p.t. nedlukket, men står som aflastningscen-
ter i udlændingestyrelsen ved fremtidigt behov.
I tråd med den nye værnepligtsaftale har vi forstået, at der skal indkaldes 7.500 værnepligtige
om året – heraf 1.000 til beredskabet.
Holmegaards placering lige nord for Bagenkop med direkte adgang til kysten samt havneom-
råde i Bagenkop er for os at se en ideel placering for en afdeling af beredskabet. Her kan hu-
ses såvel værnepligtige som kontraktansatte, der beskæftiger sig med Havmiljø- og Marinebe-
redskab, da placeringen er lige ud til Østersøen med kort vej til såvel Storebælt som de indre
danske farvande.
Farvandet op langs østkysten af Langeland er gennemsejlingsruten for stort set al skibstrafik,
der kommer fra Østeuropa, og passerer gennem Storebælt.
Du kan kontakte databeskyttelsesrådgiveren om dine rettigheder i henhold til databeskyttelseslovgivningen.
På www.datatilsynet.dk kan du læse mere om databeskyttelsesrådgiverens rolle.
Kontakt databeskyttelsesrådgiveren på e-mail: [email protected] eller tlf. 72 27 30 02.
www.langelandkommune.dk