Forsvarsudvalget 2023-24
FOU Alm.del Bilag 198
Offentligt
2887295_0001.png
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAU DVALG
26. juni 2024
Kommissionens meddelelse om evaluering af EU-civilbeskyttelsesme-
kanismen – Styrkelse af EU’s katastrofeberedskab
KOM(2024)212
Nyt notat.
1. Resumé
Europa-Kommissionen har den 29. juni 2024 offentliggjort en meddelelse om
en evaluering af EU’s civilbeskyttelsesmekanisme, som også indeholder Kom-
missionens anbefalinger til en styrkelse af EU’s samlede krise og katastrofebe-
redskab.
I meddelelsen fremhæver Kommissionen, at Europas risiko- og trusselsbillede
er under drastisk udvikling, idet EU står over for mange og samtidige udfor-
dringer og trusler, der er tiltagende komplekse i karakter. Dette udfordrer ifl.
Kommissionen EU’s strukturer for håndtering af katastroferisici, herunder EU’s
civilbeskyttelsesmekanismes evne til at fungere effektivt. Dette understreges
af en markant stigning i aktiveringer af civilbeskyttelsesmekanismen over de
seneste år. På den baggrund ønsker Kommissionen at sætte fokus på en koor-
dineret og strategisk videreudvikling af krisestyringsparatheden i EU, herunder
en integreret krisestyringsmodel for EU, som går på tværs af Kommissionens
egne tjenestegrene og som støtte for medlemsstaterne.
Kommissionen peger desuden på, at det skiftende risiko- og trusselsbillede har
testet grænserne for EU’s civilbeskyttelsesmekanisme, idet kriser i stigende
grad går på tværs af sektorer og grænser. Derfor står EU ifølge Kommissionen
over for en udfordring med at sikre, at den europæiske tilgang til krisestyring
fremtidssikres. På den baggrund anbefaler Kommissionen i meddelelsen, at 1)
civilbeskyttelsesmekanismens operative indsatskapacitet styrkes; 2) EU’s fore-
byggelse og beredskab styrkes gennem tværsektoriel koordination med fokus
på en ”all-hazards”-tilgang, og at EU’s koordinerende center for krisehåndtering
(ERCC) styrkes; 3) deling af viden og ekspertise strømlines ift. risikoafdækning
og tidlig varsling; 4) sårbare gruppers behov indtænkes i eksisterende forebyg-
gelses-, beredskabs-, og indsatsordninger samt endelig at 5) budgetter på ka-
tastrofehåndterings- og civilbeskyttelsesområdet styrkes.
Side 1 af 5
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 198: Grund- og nærhedsnotat om evaluering af EU-civilbeskyttelsesmekanismen, fra forsvarsministeren
Regeringen hilser meddelelsen velkommen og ser særligt positivt på Kommis-
sionens anbefaling om styrket tværsektoriel koordinering, herunder civil-mili-
tær koordination i en beredskabs- og kriseresponskontekst. Regeringen ser li-
geledes positivt på Kommissionens anbefaling om en styrkelse af ERCC som
Kommissionens tværsektorielle knudepunkt for koordinering af krisehåndte-
ring. Regeringen vil arbejde for, at dette skal tilvejebringes inden for eksiste-
rende rammer. Det anses samtidig for vigtigt at betone den nationale kompe-
tence på området.
2. Baggrund
Europa-Kommissionen offentliggjorde den 29. maj 2024 en meddelelse om
evaluering af EU-civilbeskyttelsesmekanismen samt om styrkelse af EU’s ka-
tastrofeberedskab, KOM (2024)212. Meddelelsen blev oversendt til Rådet i
dansk sprogversion den 29. maj 2024.
Meddelelsen taler ind i en igangværende debat om EU’s samlede krise- og
katastrofeberedskab, som forventes at blive en central dagsorden for den
kommende nye Kommission. I konklusionerne fra mødet i Det Europæiske
Råd (DER) den 21.-22. marts 2024 understreges det, at der er et tvingende
behov for øget og koordineret militært og civilt beredskab og strategisk kri-
sestyring. Hertil opfordres Kommissionen og EU's højtstående repræsentant
til at foreslå tiltag til styrkelse af beredskab og kriserespons på EU-plan ved
hjælp af en tilgang, der omfatter alle farer og inddrager hele samfundet -
under hensyntagen til medlemsstaternes ansvarsområder og kompetencer
med henblik på en fremtidig beredskabsstrategi.
3. Formål og indhold
Meddelelsen fremsætter anbefalinger rettet mod at øge effektiviteten i hele EU-
civilbeskyttelsesmekanismens struktur, som omfatter både forebyggelse, be-
redskab og indsats indenfor katastrofehåndtering. Kommissionen understre-
ger, at Europas risiko- og trusselsbillede er under drastisk udvikling, samt at
EU står over for mange samtidige udfordringer og trusler, der er tiltagende
komplekse i karakter. Dette udfordrer EU’s strukturer for håndtering af kata-
stroferisici og EU’s civilbeskyttelsesmekanismes evne til at fungere effektivt,
hvilket understreges af en markant stigning i aktiveringer af civilbeskyttelses-
mekanismen over de seneste år. I 2020-2022 sås en femdobling i antallet af
aktiveringer af mekanismen i forhold til gennemsnittet for det foregående årti.
I meddelelsen fremhæves det, at Ruslands angrebskrig mod Ukraine har udløst
den indtil videre største aktivering af civilbeskyttelsesmekanismen, både hvad
angår størrelse og kompleksitet. I forlængelse heraf fremhæver Kommissionen,
at evalueringen af civilbeskyttelsesmekanismen har vist, at EU’s center for kri-
sekoordination (ERCC) har spillet en central rolle i at koordinere på tværs af
Side 2 af 5
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 198: Grund- og nærhedsnotat om evaluering af EU-civilbeskyttelsesmekanismen, fra forsvarsministeren
myndigheder på EU- og medlemsstatsniveau, hvilket har været afgørende i
både håndteringen af støtte til Ukraine samt COVID-19-pandemiens konse-
kvenser. Derudover har Kommissionens evaluering bl.a. vist, at systemerne for
tidlig varsling med fordel kan revideres, samt at håndteringen af simultane al-
vorlige og grænseoverskridende naturkatastrofer, som bl.a. skovbrande, er en
udfordring.
Kommissionen peger desuden på, at det skiftende risiko- og trusselsbillede har
testet grænserne for EU’s civilbeskyttelsesmekanisme, idet kriser i stigende
grad går på tværs af sektorer og grænser. Derfor står EU ifølge Kommissionen
overfor en udfordring med at sikre, at den europæiske tilgang til krisestyring
er fremtidssikret og har en stærk civilbeskyttelsesmekanisme, der kan tilpasse
sig det hastigt skiftende risikobillede. På den baggrund fremsætter Kommissi-
onen fem anbefalinger til den videre udvikling af civilbeskyttelsesområdet i EU:
1. Civilbeskyttelsesmekanismens operative indsatskapacitet bør styrkes på
baggrund af en analyse af behov og mangler. Herudover bør styrket interope-
rabilitet imellem civilbeskyttelse og sikkerhed være et strategisk pejlemærke.
2. EU’s forebyggelse og beredskab bør styrkes gennem tværsektoriel koordi-
nation med udgangspunkt i en ”all-hazards”-tilgang samt ved, at ERCC styrkes
som Kommissionens tværsektorielle knudepunkt i krisesituationer. . Civilt og
militært beredskab bør ifølge Kommissionen supplere hinanden og inddrage
hele samfundet, hvorfor ERCC bør intensivere sit samarbejde med NATO, EU’s
Fælles Udenrigstjeneste samt FN. Samtidig er det en prioritet at involvere den
private sektor i øget grad.
3. Deling af viden og ekspertise bør strømlines ift. risikoafdækning og tidlig
varsling. Det kan blandt andet ske ved, at europæiske og nationale risikovur-
deringer i højere grad omfatter grænseoverskridende, multinationale og tvær-
sektorielle katastrofer. Kommissionen foreslår, at dette tilvejebringes i en om-
fattende EU-oversigt over risici, der går på tværs af sektorer, samt igennem
øget vidensdeling mellem nationale beredskabsmyndigheder.
4. Sårbare gruppers behov bør indtænkes i eksisterende forebyggelses-, be-
redskabs-, og indsatsordninger, idet hændelser som oversvømmelser, skov-
brande og Ruslands angrebskrig mod Ukraine har vist, at disse grupper ram-
mes uforholdsmæssigt hårdt.
5. Budgetter på katastrofehåndterings- og civilbeskyttelsesområdet bør styr-
kes, fordi investeringer på europæisk plan inden for civilbeskyttelsesområdet
ifølge Kommissionen har vist sig at være omkostningseffektive. Derudover fo-
reslår Kommissionen, at EU’s katastroferisikostyring skal integreres i andre EU-
finansieringsmekanismer grundet den stigende risiko for katastrofer med ind-
virkning på den økonomiske, sociale og miljømæssige udvikling i EU. Herudover
Side 3 af 5
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 198: Grund- og nærhedsnotat om evaluering af EU-civilbeskyttelsesmekanismen, fra forsvarsministeren
ser Kommissionen et behov for at forenkle finansieringssatser og udbudspro-
cesser på civilbeskyttelsesområdet.
Det fremgår af meddelelsen, at Kommissionen ønsker at udvikle en integreret
krisestyringsmodel for EU, som samler relevante tjenestegrene i Kommissio-
nen, med henblik på at understøtte medlemsstaternes forebyggelse, bered-
skab og indsats. Tilgangen vil have til hensigt at styrke forebyggelse og bered-
skab i EU samt sikre mere effektiv håndtering af katastrofer i medlemsstaterne
og i EU.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, da der alene er tale om en medde-
lelse fra Kommissionen.
6. Gældende dansk ret
Meddelelsen har ikke konsekvenser for gældende dansk ret, da den ikke er
juridisk bindende.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige og økonomiske konsekvenser
Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser, statsfi-
nansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. I
det omfang Kommissionens anbefalinger senere udmøntes i konkrete forslag,
vil det vurderes særskilt, om disse vil medføre statsfinansielle, samfundsøko-
nomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. Desuden skal det vurde-
res, om en evt. udvidelse af civilbeskyttelsesmekanismens anvendelsesom-
råde kan ske i overensstemmelse med EU-traktaten og kompetencefordelin-
gen i EU.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Meddelelsen har ikke i sig selv administrative konsekvenser for myndigheder
eller erhvervslivet i Danmark. I det omfang Kommissionens anbefalinger se-
nere udmøntes i konkrete forslag, vil det skulle vurderes, om disse vil med-
føre administrative eller andre konsekvenser.
8. Høring
Meddelelsen har været i høring i Specialudvalget for Civilbeskyttelse fra den
31. maj til den 6. juni 2024. Der er ikke modtaget høringssvar.
Side 4 af 5
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 198: Grund- og nærhedsnotat om evaluering af EU-civilbeskyttelsesmekanismen, fra forsvarsministeren
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er blandt EU's medlemsstater bred opbakning til ambitionen om at styrke
tværgående krisestyring i EU. En gruppe medlemslande ønsker, at civilbe-
skyttelsesmekanismen og EU’s center for krisekoordination fastholder fokus
på klassiske beredskabsopgaver, mens en anden gruppe medlemsstater
gerne ser, at man i lyset af det ændrede risiko- og trusselsbillede tænker
bredere og styrker muligheden for at samle koordinationen af kriserespons
ét sted.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen hilser meddelelsen velkommen, herunder med henvisning til, at
et hastigt foranderligt risiko- og trusselsbillede medfører konsekvenser for
beredskabs- og krisestyringsaktører på tværs af sektorer i Europa. Regerin-
gen ser særligt positivt på Kommissionens anbefaling om styrket tværsekto-
riel koordinering med fokus på en ”all-hazards”-tilgang, herunder civil-mili-
tær koordination i en beredskabs- og kriseresponskontekst samt styrket
samarbejde mellem EU og NATO. Regeringen ser ligeledes positivt på Kom-
missionens anbefaling om en styrkelse af ERCC som Kommissionens tvær-
sektorielle knudepunkt for koordinering af krisehåndtering. Regeringen vil
arbejde for, at dette bør tilvejebringes inden for eksisterende økonomiske
rammer. Det anses samtidig for vigtigt at betone den nationale kompetence
på området.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Side 5 af 5