Forsvarsudvalget 2023-24
FOU Alm.del Bilag 184
Offentligt
2881463_0001.png
10. juni 2024
Dok.nr.: 806937
HJÆLP TIL PRIVATPERSONER, DER UDSÆTTES
FOR HACKERANGREB
Danske myndigheders hjælp til privatpersoner der udsættes for
hackerangreb
Der findes en række initiativer, som sigter mod at styrke borgeres digi-
tale sikkerhed, herunder portalen sikkerdigital.dk, hvor borgere, virk-
somheder og myndigheder kan finde viden, vejledning og konkrete
værktøjer til en sikker digital hverdag.
Sikkerdigital.dk er et samarbejde mellem Digitaliseringsstyrelsen og
Center for Cybersikkerhed (CFCS) og hjælper borgere med rådgivning
og vejledning, også når skaden er sket. Dette kan fx være, hvis man
som privatperson har været udsat for identitetsmisbrug, hacking på so-
ciale medier eller lignende hændelser.
Et væsentligt element i Sikkerdigital.dk’s virke er en cyberhotline for di-
gital sikkerhed. Cyberhotlinen er målrettet borgere og virksomheder,
som ønsker vejledning om, hvordan de bliver mere digitalt sikre samt
håndterer og forebygger digital svindel og cyberangreb.
Center for Cybersikkerhed bidrager som national IT-sikkerhedsmyndig-
hed til den generelle cybersikkerhed i Danmark. Centrets vejledning og
støtte til myndigheder og virksomheder bidrager til at højne cybersik-
kerheden og kommer i sidste ende også borgeren til gode.
For spørgsmål vedrørende cyberkriminalitet henvises til Justitsministe-
riet.
Side 1 af 1