Niels Johan Juhl-Nielsen
Bestyrelsesmedlem i IDA Risk
Frederiksberg, den 3. juni 2024.
Til medlemmerne af Folketingets forsvarsudvalg mf.
Vedhæftet denne mail finder I en videooptagelse af IDA-beredskabskonferencen ”FREMTIDENS
BEREDSKAB – bidrag til en diskussion”, afholdt den 27. maj 2024. Rammesætningen og
programmet for konferencen fremgår af følgende:
https://ida.dk/arrangementer-og-
kurser/konferencer/fremtidens-beredskab
Konferencen gjorde det klart, at selvom ”afskrækkelse” udgør en hovedhjørnesten i den danske
forsvarspolitik, så står Danmark i dag uden et beredskab ved f.eks. krig, omfattende nedbrud og
klimakatastrofer. Iflg. formanden for Danske Beredskaber, har Danmark nemlig ikke noget på
hylderne, såfremt en hændelse udover redningsberedskabets responsudrykning skulle ske, f.eks.
ved et nedbrud som konsekvens af et angreb på den kritiske infrastruktur.
Det blev også klart, at et forsvar for Danmark ikke lader sig indskrænke til at være et forsvar mod
en ydre fjende. Problemer, der vedrører klimaet, den dalende biodiversitet, klimaflygtninge,
trusler mod demokratiet fra store tele-giganter mv. indgår i dag også som en del af det samlede
risiko- og sårbarhedsbillede.
Politikernes manglende interesse for et samlet sammenhængende samfundsberedskab går mere
end 20 år tilbage i tiden. – Som konsekvens af Murens fald og Sovjetunionens sammenbrud blev
National Sårbarhedsudredning udarbejdet (udgivet i 2004) og i forlængelse heraf offentliggjorde
regeringen en beredskabspolitik (2005). Som konsekvens af analysen blev Danmarks krise-
/krigsberedskab nedlagt og det statslige redningsberedskab overflyttet til Forsvarsministeriet væk
fra Indenrigsministeriet. Forsvarsministeriets årlige redegørelser til Folketinget blev indstillet i
2013 og kommunernes redningsberedskab – som Beredskabsstyrelsen fører tilsyn med – blev
trimmet og centraliseret i ca. 27 enheder, som et af de billigste i Europa. Ude i kommunerne fik
kommunalbestyrelserne herefter pålæg om at udarbejde en ”risikobaseret dimensionering af det
kommunale redningsberedskab”, hvor dimensioneringen udgør en relativering af den enkelte risici
og hvor nabokommunens redningsberedskab og i sidste ende det statslige redningsberedskab
udgør et back-up.
Mens Danmarks forsvar råder over en specifik analysekapacitet, i såvel Center for Militære Studier
som Forsvarsakademiet, så findes der fortsat ikke en tilsvarende institutionel analysekapacitet for
det civile beredskab. Uden en sådan kapacitet vil Danmark fortsat ikke være på højde med Norge
og Sverige, når det gælder at overvåge udviklingen i risici og sårbarhed i en dansk kontekst.
1