Forsvarsudvalget 2023-24
FOU Alm.del Bilag 174
Offentligt
2879046_0001.png
Niels Johan Juhl-Nielsen
Bestyrelsesmedlem i IDA Risk
Frederiksberg, den 3. juni 2024.
Til medlemmerne af Folketingets forsvarsudvalg mf.
Vedhæftet denne mail finder I en videooptagelse af IDA-beredskabskonferencen ”FREMTIDENS
BEREDSKAB – bidrag til en diskussion”, afholdt den 27. maj 2024. Rammesætningen og
programmet for konferencen fremgår af følgende:
https://ida.dk/arrangementer-og-
kurser/konferencer/fremtidens-beredskab
Konferencen gjorde det klart, at selvom ”afskrækkelse” udgør en hovedhjørnesten i den danske
forsvarspolitik, så står Danmark i dag uden et beredskab ved f.eks. krig, omfattende nedbrud og
klimakatastrofer. Iflg. formanden for Danske Beredskaber, har Danmark nemlig ikke noget på
hylderne, såfremt en hændelse udover redningsberedskabets responsudrykning skulle ske, f.eks.
ved et nedbrud som konsekvens af et angreb på den kritiske infrastruktur.
Det blev også klart, at et forsvar for Danmark ikke lader sig indskrænke til at være et forsvar mod
en ydre fjende. Problemer, der vedrører klimaet, den dalende biodiversitet, klimaflygtninge,
trusler mod demokratiet fra store tele-giganter mv. indgår i dag også som en del af det samlede
risiko- og sårbarhedsbillede.
Politikernes manglende interesse for et samlet sammenhængende samfundsberedskab går mere
end 20 år tilbage i tiden. – Som konsekvens af Murens fald og Sovjetunionens sammenbrud blev
National Sårbarhedsudredning udarbejdet (udgivet i 2004) og i forlængelse heraf offentliggjorde
regeringen en beredskabspolitik (2005). Som konsekvens af analysen blev Danmarks krise-
/krigsberedskab nedlagt og det statslige redningsberedskab overflyttet til Forsvarsministeriet væk
fra Indenrigsministeriet. Forsvarsministeriets årlige redegørelser til Folketinget blev indstillet i
2013 og kommunernes redningsberedskab – som Beredskabsstyrelsen fører tilsyn med – blev
trimmet og centraliseret i ca. 27 enheder, som et af de billigste i Europa. Ude i kommunerne fik
kommunalbestyrelserne herefter pålæg om at udarbejde en ”risikobaseret dimensionering af det
kommunale redningsberedskab”, hvor dimensioneringen udgør en relativering af den enkelte risici
og hvor nabokommunens redningsberedskab og i sidste ende det statslige redningsberedskab
udgør et back-up.
Mens Danmarks forsvar råder over en specifik analysekapacitet, i såvel Center for Militære Studier
som Forsvarsakademiet, så findes der fortsat ikke en tilsvarende institutionel analysekapacitet for
det civile beredskab. Uden en sådan kapacitet vil Danmark fortsat ikke være på højde med Norge
og Sverige, når det gælder at overvåge udviklingen i risici og sårbarhed i en dansk kontekst.
1
 FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 174: Henvendelse af 3/6/24 vedrørende fremtidens beredskab, fra IDA Risk
Ved flere lejligheder har Rigsrevisionen påpeget beredskabets manglende kapacitet og
kompetence og direkte udtalt sig kritisk om det danske beredskabs tilstand, senest i en kritik af det
danske havberedskab.
Selvom der i den offentlige debat gennem årene har været ytret kritik af det danske beredskabs
hele struktur og tilstand, så var det først med offentlighedens interesse for det manglende liv i de
indre danske farvande, med konsekvenser for danske hjems forsyningssikkerhed ved hybrid
krigsførelse og ved ”begivenheder” som Cheminova, Nordic Waste og i C45-natten, at danskerne
er begyndt at rette kritiske blikke mod nationens egen sårbarhed. – I den forbindelse kan der
måske også være grund til at rette opmærksomheden mod effekten og karakteren af
evalueringerne ved større hændelser.
Med et EU-valg, udsigten til et dansk medlemskab af FN’s Sikkerhedsråd og et dansk formandskab
af EU vil der også fra omverdenen i den kommende periode blive rettet et øget fokus på det
danske velfærdssamfunds evne til at drage omsorg for samfundet selv og dets borgere (resiliens).
Ved høringen i Folketinget den 15. maj 2024, foranstaltet af forsvarsudvalget i samarbejde med
Danske Beredskaber, gav såvel ministeren som formanden for forsvarsudvalget udtryk for, at
beredskabet i en årrække har været forsømt.
Mens man kan nedlægge et dansk krise-/krigsberedskab fra den ene dag til den næste, så
forudsætter (gen)etablering af et krise-/krigsberedskab en over tid længere proces. Først og
fremmest kræver det, at man opnår afklaring om karakteren og indholdet af et samlet,
sammenhængende samfundsberedskab, set i lyset af periodens karakter. Ikke mindst kræver det
forståelse for, at et forsvar for danske værdier, som de manifesterer sig på områderne klima, natur
og social sikkerhed, ikke lader sig afgrænse ved Danmarks territoriale grænse. ”Tænk globalt,
handl lokalt” som det udtrykkes af FN. – Globalt er det mere end antydet, at verden i disse år
hastigt bevæger sig ind i en ny verdensorden.
Udarbejdelsen af en ny National Sårbarhedsudredning må nødvendigvis være gennemlyst af
danske værdier som demokrati, menneskerettigheder, et globalt udsyn og et særligt hensyn til
visse befolkningsgrupper (eksempelvis børn, handikappede og ældre medborgere), men også af
NATUREN og dens mangfoldighed. – I forhold til den seneste National Sårbarhedsudredning (2004)
kan det derfor eksempelvis yderligere være formålstjeneligt – ud over at prioritere klima og natur
– da at prioritere, hvad svenskerne kalder et ”psykisk forsvar”. Heri ligger foruden bestræbelserne
på at afkode såvel fjendtlige magters forsøg på manipulationer som tele-giganternes negative
påvirkninger af danskerne som borgere - og til forsvar for og udvikling af borgernes egen
dømmekraft.
Det er ikke alene fremmede magter og tele-giganter, som forsøger at afspore danskernes billede
af virkeligheden. Vore egne myndigheder undlader – i et misforstået ærinde om
ikke
at ville
skræmme den danske befolkning – helt at afholde sig fra at opstille organisatorisk-administrative
rammer om et landsdækkende beredskab, herunder at opmuntre til udvikling af modstandskraft.
Måske ledende politikere, frem for igen-og-igen at understrege fraværet af en egentlig krigstrussel
mod Danmark, i stedet skulle give et slogan om ”Vær beredt!” et fokus.
2
 FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 174: Henvendelse af 3/6/24 vedrørende fremtidens beredskab, fra IDA Risk
Med den totalt anderledes foreliggende komplekse, samlede forsvars- og sikkerhedspolitiske
situation – sammenlignet med situationen i 2004 – bliver forarbejdet på udarbejdelsen af et
kommissorium for et udvalgsarbejde vedr. en kommende National Sårbarhedsudredning derfor
væsentlig, ja helt afgørende for resultatet. Det handler i første omgang ikke om, hverken at se
etableringen af et nyt Beredskabsministerium som løsningen og ej heller afsættelsen af et større
eller mindre beløb til finansiering af udredningsarbejdet med efterfølgende opfølgning.
Derimod handler det om på tværs af danske forvaltningsområder for det ganske land og i et
internationalt sikkerhedsperspektiv at få kortlagt det danske samfunds sårbarhed. Givet er det, at
Danmark står uforberedt, hvad angår beredskab, hvorfor det også vil tjene sagen bedst at gå til
opgaven med en smule ydmyghed. Danmark er nemlig – hvad angår ”beredskab” – hverken
verdensmestre eller deltager i nogen type af ”front-initiativer”. Vil Danmark eksempelvis – trods
de mange ”molbo-historier” med svenskerne gennem tiderne – med fordel kunne indgå i et
samarbejde med Sverige om udviklingen af et tidssvarende og professionelt dansk beredskab, nu
da Sverige er medlem af såvel EU som NATO? Det spørgsmål vil være helt centralt at få stillet og
besvaret.
Lad os nu snarest få igangsat udarbejdelsen af en National Sårbarhedsudredning, indledende med
et udkast til et specificeret kommissorium, som forinden udvalgsarbejdet vedtages og går i gang,
bør sendes i høring til en bred kreds af aktører og interessenter. – Bør opgaven med udarbejdelse
af en sårbarhedsudredning placeres under Forsvarsministeriet? Eller måske mere passende i
Statsministeriet?
Spørgsmål til afklaring:
1. I betragtning af opgavens omfang og i erkendelse af, at Danmark i dag står uden et samlet,
sammenhængende samfundsberedskab, bør opgaven med udarbejdelse af en National
Sårbarhedsudredning da ikke snarere henhøre under Statsministeriet end under
Forsvarsministeriet?
2. Som alliancefri og neutral nation har Sverige gennem årene udviklet erfaringer om design
og sammenhængende opgaveløsninger for et beredskab. Hvorledes kan Danmark drage
nytte af de svenske erfaringer (og evt. øvrige nordiske erfaringer) ved indretning og
udvikling af et dansk beredskab?
3. Ved en rammesætning for et kommissorium for udarbejdelse af en National
Sårbarhedsudredning er såvel en beskrivelse af sammenhængen for en udredning
væsentlig som også de koncepter og begreber, der skal indgå i udredningen. Hvorledes
integreres eksempelvis klima, natur, migration og IT-giganternes manipulationer som en
integreret del af en sikkerhedspolitik? Bør risiko- og sårbarhedsanalyser ikke i fremtiden
udgøre en meget mere integreret del af en praksis i såvel offentlig som privat virksomhed
med et fokus på ”beredskabshensyn i samfundsplanlægningen”?
4. Modsætningen mellem at sende mange milliarder kroner til Ukraine og at Danmark ikke
har noget beredskab bør ophæves ved, at Danmark får etableret et beredskab som i
fremtiden skal udgøre en integreret del af det danske samfund og blive en del af det
danske samfund. Hvorledes vil Folketinget arbejde på og udvikle en sikkerheds- og
beredskabskultur integreret i det danske samfund?
3
 FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 174: Henvendelse af 3/6/24 vedrørende fremtidens beredskab, fra IDA Risk
2879046_0004.png
5. Lige såvel som at militærpersoner ikke skal fastlægge eller stå bag hverken en
forsvarspolitik eller indretning af vort forsvar, således må det også gælde for vort
beredskabspersonel. Derfor er det væsentligt med baggrund i et kommissorium at finde
frem til en bredt sammensat personkreds, der skal stå bag udarbejdelsen af en National
Sårbarhedsudredning.
Som repræsentant for arrangørkredsen bag konferencen FREMTIDENS BEREDSKAB anmoder jeg
afslutningsvis om i nær fremtid at få foretræde for forsvarsudvalget. Emnet for foretrædet er,
foruden ovennævnte redegørelse, indholdet af videooptagelsen af beredskabskonferencen den
27. maj 2024. Se:
https://videos.ida.dk/playlist/dedicated/1_ft2wj6tz/1_iollzv01
Med venlig hilsen
Niels Johan Juhl-Nielsen
Bestyrelsesmedlem i IDA Risk
Hovedansvarlig for IDA-konferencen FREMTIDENS BEREDSKAB (27. maj 2024)
PS: nogle enkelte oplysninger om forfatterens baggrund
Ansættelse hos Overborgmesteren som ansvarlig sagsbehandler for katastrofeberedskabet
(Beredskab Storkøbenhavn og det statsligt regionale civile beredskab i Civilregion VI).
Sektionsleder for afdelingen Sikkerhed og beredskab i Københavns Brandvæsen.
Formand for brugerne af Professionel Mobil Radiokommunikation, PMR – studietursleder til otte
europæiske lande med fokus på crisis management og kommunikationsarkitektur.
Bidragyder til National Sårbarhedsudredning, herunder med en udtalelse på vegne af
Kommunernes Landsforening, Københavns og Frederiksberg Kommuner.
Deltagelse i Samfundssikkerhedskonferencerne i Norge og Sverige i dette århundrede.
Deltagelse i fire EU-projekter vedr. sikkerhed og beredskab.
Debattør i danske medier vedr. sikkerhed og beredskab de sidste 25 år.
4