FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Årsrapport 2022 for Freds- og Stabiliseringsfonden, fra forsvarsministeren

Forsvarsudvalget 2023-24
FOU Alm.del Bilag 17
Offentligt

Freds- og stabiliseringsfonden

Årsrapport 2022

Freds- og stabiliseringsindsatser

under krig i Europa og

udfordringer i det globale syd

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Årsrapport 2022 for Freds- og Stabiliseringsfonden, fra forsvarsministeren

FSF-PROGRAM: UKRAINE S. 14

Kapacitetsudvikling af Ukraines forsvar.

Freds- og stabiliseringsfonden

har bl.a. støttet:

Støtte til ukrainske flygtninge særligt

i Ukraines nabolande.

Kapacitetsopbygning af myndigheder

ifm. indsamling af bevismateriale ift.

krigsforbrydelser begået i Ukraine.

Støtte til den internationale straffe-

domsstols arbejde i Ukraine herunder

indsamling af bevismateriale.

FSF-PROGRAM: GEORGIEN S. 24

Skovbrænde slukket med dansk

doneret udstyr i Georgien.

FN-PULJEN S. 22

FSF-PROGRAM: SAHELREGIONEN S. 16

– Opbygning af kønssensitive indkvarteringsforhold

i FN’s mission i Libanon

– Etablering af FN’s første efterretningsakademi.

– Højniveaukonference om klimasikkerhed i FN’s

fredsbevarende missioner.

– Udvikling og implementering af tidssvarende

veteranpolitik i FN.

– Bidrage til at imødegå truslen fra improviserede

sprængladninger i Yemen.

FN’S FREDSOPBYGNINGSFOND S. 20

Øget beskyttelse af civile i

konfliktsituationer samt

forebyggelse og imødegåelse

af voldelig ekstremisme i

Niger og Mali.

FSF-PROGRAM: SYRIEN OG IRAK S. 26

Støtte til eftersøgnings- og

redningsarbejde i Syrien.

Støtte til implementeringen

af atomaftalen i Iran.

Bidrage til at imødegå truslen fra

improviserede sprængladninger i

Yemen.

Støtte til redning af olielagertank-

skibet FSO SAFER.

– Støtte til det lokale civilsamfunds kapacitet til at

fremme fredsopbygning og dialog.

NATO-STØTTE HERUNDER TIL UKRAINE S. 30

– Brændstof, førstehjælpsudstyr, vintertøj,

beskyttelsesrum og generatorer mv. til det

ukrainske forsvar.

FSF-PROGRAM: GUINEABUGTEN S. 18

FSF-PROGRAM: AFRIKAS HORN S. 28

Træning af specialoperationsstyrker

i bekæmpelsen af maritim

kriminalitet herunder pirateri.

Stigning i antallet af afhoppere

fra terrorgruppen al-Shabaab.

Rådgivning og donation til

Kenyas flåde.

Freds- og stabiliseringsfonden blev oprettet i 2010 for at gøre

Danmark i stand til at engagere sig på en meningsfuld og hel-

hedsorienteret måde i nogle af verdens mest skrøbelige og

konfliktramte kontekster. Fonden spiller således en central

rolle i Danmarks engagement for fred og sikkerhed. I 2022

bidrog Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet med cirka

360 mio. kr., herunder rådgiverbidrag fra Forsvaret, Rigs-

politiet med flere.

Maritim sikkerhed i Vest-

og Centralafrika

2021

hændelser

2022

hændelser

Freds- og stabiliseringsfonden

Årsrapport 2022

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Årsrapport 2022 for Freds- og Stabiliseringsfonden, fra forsvarsministeren

Fondens programmer

og projekter 2022

FN-puljen

• Forsvarsministeriets FN-pulje, der gives til projekter og initiativer,

som understøtter FN’s evne til at udføre fredsbevarende arbejde

og stabilisering, blev fornyet i 2022. FN-puljen fra 2022-2024 blev

næsten tredoblet fra 15 mio. kr. til 42 mio. kr.

• Formålet med puljen er, at Forsvarsministeriet kan bidrage til pro-

jekter og områder, hvor Danmark kan bringe sin ekspertise i spil

og dermed bidrage til at reformere og styrke det fredsbevarende

arbejde.

For yderligere info klik her:

Forsvarsministeriets FN-pulje

(fmn.dk)

Ukraine

• Primo 2022 blev et nyt fireårigt program for Ukraine lanceret med

fokus på social sammenhængskraft, tillid og retfærdighed.

Programmet skulle bidrage til øget stabilitet i Ukraines østlige

regioner.

• Efter invasionen blev mange af programmets aktiviteter omlagt

til humanitære indsatser, som udover humanitær bistand og

arbejde for humanitær adgang bl.a. støtter forhandling af korn-

aftalen i Sortehavet. Ukraines militære kapacitet er også blevet

opbygget og militæret støttet med ikke-dødbringende bidrag bl.a.

gennem NATO.

Sahelregionen

• Programmet for Sahel har til formål at bidrage med sikkerhed og

stabilitet i Sahel gennem styrkelse af den regionale militære kapa-

citet, bekæmpelse af transnational organiseret kriminalitet og

menneskesmugling, bidrag til mægling i lokale klimarelaterede

konflikter, styrkelse af civilsamfundets kapacitet til at håndtere

konflikter samt forbedret beskyttelse af civilbefolkningen.

• Programmet er i 2022 blevet tilpasset som følge af militærkuppe-

ne i Mali og Burkina Faso samt Wagnergruppens tilstedeværelse i

Mali – bl.a. omfatter aktiviteterne ikke et samarbejde med de

maliske forsvars- og sikkerhedsstyrker.

Georgien

• Engagementet ved Beredskabsstyrelsen i Georgien har til formål

at styrke Georgiens civile krisestyringskapacitet med henblik på

at ruste landet til bedre at kunne håndtere katastrofer og større

ulykker.

Guineabugten

• I 2022 blev anden fase af det maritime sikkerhedsprogram for

Guineabugten lanceret. Programmet strækker sig over en fire-

årig periode.

• Formålet er, at vestafrikanske lande fremadrettet bliver i stand

til at reagere på og koordinere bedre i forhold til pirateri, rets-

forfølge pirater og identificere deres netværk og dermed øge

sikkerheden til søs.

Syrien og Irak

• I 2022 blev tredje fase af freds- og stabiliseringsprogrammet i

Syrien og Irak lanceret. Det strækker sig over en fireårig periode

og har til formål at bidrage til bæredygtig fred og stabilitet, rein-

tegration af internt fordrevne og støtte til lokale værtssamfund

samt at reducere voldelig ekstremisme og fordrivelse.

Afrikas Horn

• Programmet for Afrikas Horn har til formål at styrke den lokale,

nationale og regionale kapacitet til at håndtere usikkerhed og

konflikt samt imødegå trusler på land og til vands.

• Programmet har fokus på Kenya, Etiopien og Somalia, idet den

ustabilitet, som situationen i Somalia udgør, påvirker hele

regionen.

FN’s Freds-

opbygningsfond

• Danmark er en af de største donorer til FN’s Fredsopbygningsfond,

som støtter mindre konfliktforebyggelses- og fredsopbygnings-

projekter i skrøbelige og konfliktberørte kontekster. Det er et unikt

instrument til at respondere på og forebygge voldelig konflikt.

Danmarks støtte til Fredsopbygningsfonden var på 54 mio. kr. i

2022. Dette er en del af en flerårig bevilling på 150 mio. kr. for

perioden 2021-2023. Støtten medvirker til, at FN kan give hurtig,

fleksibel og risikovillig støtte til konfliktforebyggelse og fredsop-

bygning.

NATO

• Fonden bidrager også til NATO-stabiliseringsindsatser gennem

støtte til NATO-missioner og NATO trust-fonde.

• Støtten til NATO er både af finansiel karakter samt bidrag af per-

sonel fra Forsvaret, Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen.

Freds- og stabiliseringsfonden

Årsrapport 2022

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Årsrapport 2022 for Freds- og Stabiliseringsfonden, fra forsvarsministeren

Freds- og

stabiliserings-

fonden i tal

Freds- og stabiliseringsfondens (herefter

Fonden)

indsatser finansieres med både ud-

viklingsmidler (ODA) og ikke-udviklingsmid-

ler (non-ODA) fra Udenrigsministeriet og

ikke-udviklingsmidler fra Forsvarsministeriet.

I implementeringen af de indsatser, som Fonden

finansierer, kan der trækkes på faglig ekspertise

på tværs af centraladministrationen og relevante

myndigheder som eksempelvis de danske am-

bassader, Forsvaret, Hjemmeværnet, Beredskabs-

styrelsen og Rigspolitiet. Det gør Fonden til et

bredt anvendeligt instrument med indsatser, der

kan sammensættes til en specifik opgave i en

konkret kontekst.

På grund af krigen i Ukraine var der en nedgang i

Fondens budget i 2022 til 358,9 mio. kr. fra et

niveau på 514 mio. kr. i 2021.

Fondens midler implementeres hovedsagligt gen-

nem flerårige freds- og stabiliseringsprogrammer.

Dette gjorde sig også gældende for 2022, hvor

støtte til Ukraine, FN og programmet i Syrien-Irak

budgetmæssigt udgjorde de største poster.

Tanker bag

årsrapporten

2022

I 2022 har Fondens aktiviteter båret præg af,

at vi befinder os i en verden, hvor interna-

tional fred og sikkerhed har været særligt

udfordret. Når Danmark engagerer sig og

er en aktiv spiller i ustabile kontekster, op-

står udfordringer, der stiller krav til Fondens

omstillingsparathed og innovative tilgang.

Ruslands illegale invasion af Ukraine i februar

2022 har ikke blot påvirket freds- og stabilise-

ringsaktiviteter i selve Ukraine, men også stillet

krav til en hurtig omstilling gennem Fonden til

øvrig støtte til Ukraine og Ukraines nabolande.

Gennem Fonden har Danmark i 2022 støttet

Ukraine med en bredspektret og samtænkt ind-

sats. Forsvarsministeriets støtte under Fonden

omfatter donationer, herunder hjelme og brænd-

stof, samt uddannelse og træning af det ukrain-

ske militær i samarbejde med internationale

partnere herunder NATO og EU. Udenrigsmini-

steriet omlagde mange af de planlagte aktivite-

ter til humanitære indsatser og støttede blandt

andet lokale civilsamfundsorganisationer i arbej-

det med at indsamle og behandle beviser og

data, der kan anvendes i senere retsforfølgelse

af krigsforbrydelser.

Endelig bidrog Rigspolitiets og Udenrigsministeri-

ets Udsendelsesfacilitet for Fred og Demokrati

også med en række udsendte rådgivere til EU’s

Civile Common Security and Defence Policy

(CSDP) mission i Ukraine. Missionen udvidede i

2022 sit mandat til bl.a. også at fokusere på at

støtte efterforskning og retsforfølgelse af krigsfor-

brydelser, hvortil Danmark har bidraget. Overord-

net bidrog Fondens omstillingsparathed til en

hurtig og fokuseret respons på krigen i Ukraine.

Ruslands angreb på Ukraine har med ét forandret

den sikkerhedspolitiske situation i Europa og

markant ændret den trussel, vi står over for.

Dette har medført et øget behov for at styrke

landenes institutioner og mindske deres afhæn-

gigheder og dermed sårbarhed også over for

andre aktørers forsøg på negativ indflydelse.

Støtten til landenes politiske og økonomiske

modernisering er helt central i forhold til at sikre

deres konsolidering i det europæiske fællesskab

og understøtte deres ambitioner om EU-med-

lemskab, så de kan opfylde EU-optagelseskrite-

rierne. På den baggrund valgte Danmark i 2022

at åbne en ambassade i Georgien. Ligeledes har

der i Fonden i 2022 været et øget fokus på at

støtte Georgien bl.a. ved at bidrage til at styrke

Georgiens modstandsdygtighed, afskrækkelse

og afvisning af potentiel russisk aggression.

2022 var ligeledes året, hvor Danmarks for-

svarsforbehold blev afskaffet, hvilket har skabt

nye muligheder for at tage et større ansvar for

fred og sikkerhed i EU-regi. Danmark har længe

været en stor bidragsyder til de civile CSDP-mis-

sioner gennem Udenrigsministeriets udsendelses-

facilitet for Fred og Demokrati samt Rigspolitiets

udsendte. Med afskaffelsen af forsvarsforbehol-

det har Danmark nu fået mulighed for også at

bidrage til de militære CSDP-missioner, hvilket

skaber helt nye muligheder.

Flere af Danmarks samtænkte freds- og stabilise-

ringsindsatser oplevede i 2022 stor fremdrift i fx

Ghana, hvor Frømandskorpset, som led i bidraget

til maritim sikkerhed i regionen, trænede og ud-

dannede instruktører ved Ghanas maritime en-

heder. Dog mødte andre bidrag til Vestafrika ud-

fordringer og måtte omlægges eller sættes i bero

som følge af både militærkup i Burkina Faso, og

Malis beslutning om at sende det danske mili-

tære bidrag til Task Force Takuba tilbage.

I Fondens arbejde gør vi os løbende overvejel-

ser om, hvad vi kan gøre bedre og hvordan.

2022 har været præget af arbejde med gen-

tænkning af Fondens struktur og formål som

opfølgning på den eksterne evaluering af Fon-

den, der blev gennemført i 2021 og 2022.

En ny fase af freds- og stabiliseringsprogrammer-

ne i Syrien/Irak og Guineabugten er blevet for-

beredt i 2022, og nye engagementer er kommet

til. Flere af Fondens programmer har kørt i en

årrække og nye faser bliver forberedt ca. hvert

fjerde år. Fx gennemgik programmet for Afrikas

Horn, som blev indledt i 2010, en ny formule-

ringsfase i 2022 ift. at få fjerde fase af program-

met godkendt i 2023.

God læselyst!

Med venlig hilsen

Samtænkningssekretariatet (SAMSEK)

Privatfoto: Mopti, centrale Mali, oktober. Mæglingsmøde i IDP-lejr ved Mopti. Kvinder fra den nomadiske og kvægdrivende

Peul-gruppe giver deres mening til kende som del af forhandlinger med Dogon-landmænd om deling af adgang til vand og

passagekorridorer.

Fondens midler i 2022

Finansieringskilde

(ODA)

(non-ODA)

FMN

(non-ODA)

I alt

Ramme

217,4

21,5

120,00

358,9

* 64 mio. kr. omallokeret yderligere fra Afghan National Army Trust

Fond i NATO.

Freds- og stabiliseringsfonden

Årsrapport 2022

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Årsrapport 2022 for Freds- og Stabiliseringsfonden, fra forsvarsministeren

I FOKUS

Ukraine

Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar

2022 har voldsomt forværret sikkerhedssitu-

ationen og signifikant ændret vilkårene for

programmet i Ukraine. Behovet for assistan-

ce i Ukraine var akut og er det stadig i dag.

For at bistå de lokale behov for nødberedskab,

begyndte i 2022 en ny fase af Udenrigsministe-

riets samarbejde med FN’s ’Recovery and Peace-

building Programme’ (UN RPP), der implemente-

res af FN’s udviklingsprogram (UNDP). Projek-

tets formål er at støtte og styrke lokale myndig-

hedsinstitutioner og civilsamfund i konfliktzoner-

ne med henblik på, at disse kan understøtte

borgerne og styrke modstandskraften i lokalom-

rådet. Budgettet for projektet fra 2022-2026 er

44 mio. kr.

UN RPP har bistået de lokale behov for nødbered-

skab ved bl.a. i flere regioner at udarbejde nye

genopretningsstrategier, støtte massive indsat-

ser for internt fordrevne, etablere mobile service-

centre, levere humanitære fornødenheder, forsyne

hospitaler med specialudstyrede ambulancer,

renovere og genopbygge uddannelses- og sund-

hedsfaciliteter, udføre omfattende kapacitetsud-

vikling på forskellige områder, genoprette beskyt-

telsesrum og meget mere. Danmark støttede i

2022 denne indsats med yderligere 15 mio. kr.

fra det østlige Naboskabsprogram i tillæg til støt-

ten gennem Fonden.

I 2022 indledtes en ny fase af et projekt med

fokus på konfliktnedtrapning og dialog i Ukraine,

der implementeres af Centre for Humanitarian

Dialogue (HD). Tre store højdepunkter i 2022 var

1) at støtte FN i mæglingen mellem Ukraine og

Rusland om Sortehavskornaftalen, 2) et dialogini-

tiativ med fokus på samarbejde på tværs af kon-

flikten, samt 3) støtte til den ukrainske regering

med henblik på at sikre humanitære korridorer.

En ny aftale om et projekt med Dansk Røde Kors,

DIGNITY og Dansk Flygtningehjælp blev færdig-

gjort i 2022. Projektet starter den 1. januar 2023

og støtter 1) bedre adgang til psykosociale ydel-

ser, 2) demokratisk mobilisering af unge, 3) kapa-

citetsudvikling af myndigheder og relevante orga-

nisationer mht. kvinders rettigheder og interna-

tional humanitær ret.

Med Ruslands invasion har Forsvarsministeriets

støtte fået en anderledes karakter end oprinde-

ligt tiltænkt. Således har Forsvarsministeriet

støttet Ukraine gennem udstationering af råd-

giverbidrag til det internationale koordinations-

center, der koordinerer støtten til Ukraine. Tolke

der oprindeligt var tiltænkt opgaver i Ukraine,

der ikke kunne udføres, har i stedet understøt-

tet de danske uddannelsesaktiviteter for ukrain-

ske soldater, der har fundet sted uden for Ukraine

efter den 24. februar. Forsvarsministeriet har i

2022 gennemført træning af ukrainsk personel i

rammen af Fonden og på samme område støttet

med materiel, der styrkede de ukrainske kapaci-

teter på området.

Cyberangreb har været en gennemgående del af

Ruslands aggression, og både i optakten til og

under invasionen har Rusland skruet op for brugen

af cyberangreb. Det har derfor været en prioritet

i Danmarks støtte til Ukraine at bidrage til et stær-

kere cyberforsvar. Danmark har i denne forbind-

else doneret midler til indkøb af software, der

konkret bidrager til en styrkelse af det ukrainske

cyberforsvar.

Derudover har Forsvarsministeriet gennem Fon-

den støttet flere projekter i NATO’s Comprehen-

sive Assistance Package for Ukraine (CAP). CAP’en

er NATO’s samling af støtteprojekter til Ukraine,

der ikke har karakter af våbenstøtte.

Foto: Vitalii Shevelev / UNDP i Ukraine: Genopbygningstræning for civilsamfundsaktivister og

frivillige i Mykolaiv. 20.-21. december 2022.

Foto: Center for Humanitarian Dialogue august 2022 – mægling omkring kornaftalen i Sortehavet.

Freds- og stabiliseringsfonden

Årsrapport 2022

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Årsrapport 2022 for Freds- og Stabiliseringsfonden, fra forsvarsministeren

I FOKUS

Sahel, kyststaterne og

maritim sikkerhed

Situationen i det centrale Sahel er i 2022

blevet forværret både politisk, sikkerheds-

mæssigt og humanitært. Sikkerhedssituatio-

nen i Sahel er særligt udfordret pga. terror-

grupper affilieret med Al-Qaeda og Islamisk

Stat, som nu har kontrol med store dele af

Mali og Burkina Faso. Introduktionen af

Wagnergruppen i 2022 udgør en væsentlig

ny udfordring. Udviklingen risikerer at

sprede sig særligt til kyststaterne langs

Guineabugten. I lyset af udviklingen i Sahel-

regionen og i Vestafrika blev det i 2022

besluttet at genoverveje fokus for næste

fase af Fondens program for regionen.

Derudover er programmet for Sahel blevet til-

passet udfordringerne som følge af militærkup

i Burkina Faso. Flere af de implementerende

partnere har omlagt deres aktiviteter, så de ikke

omfatter et samarbejde med de maliske for-

svars- og sikkerhedsstyrker.

Situationen i Sahel breder sig til de Vestafrikan-

ske kystlande, særligt Ghana, Togo, Benin og

Elfenbenskysten, som oplever stigende ustabili-

tet, hvor især de nordlige regioner, der grænser

op mod Sahel, er udfordrede. Togo, Benin, Elfen-

benskysten samt Nigeria har oplevet flere terror-

angreb siden udgangen af 2021. I Nigeria har

Boko Haram og senere Islamisk Stat gennem

mere end 10 år konsolideret og udvidet kontrol-

len med store dele af det nordlige Nigeria, hvilket

har negative indvirkninger på flere af regionens

lande.

Kyststaterne spiller en central rolle for stabilitet,

fred og udvikling i hele Vestafrika, ikke mindst

fordi størstedelen af fødevarer og forsyninger

transporteres gennem kyststaterne til Sahel.

Landene har iværksat en række indsatser for at

imødegå den stigende ustabilitet gennem den

regionale samarbejdsorganisation ECOWAS.

Samtidigt er der etableret en regional samarbejds-

mekanisme på sikkerhedsområdet, Accrainitia-

tivet, med deltagelse af Benin, Burkina Faso,

Elfenbenskysten, Ghana, Mali, Niger, Togo og

Nigeria (observatørstatus). Danmark undersøger

muligheden for at bidrage til at integrere og koor-

dinere disse regionale initiativer på freds- og

sikkerhedsdagsordenen.

I forhold til den maritime sikkerhed lå antallet af

rapporterede maritime hændelser i Vest- og

Centralafrika i 2022 væsentligt under tidligere

års niveau. Maritime hændelser dækker over for-

skellige typer maritim kriminalitet, herunder

tyveri til søs eller ved ankerplads, ulovlig bunke-

ring, pirateri, kidnapningsforsøg m.v. I 2021 var

der 61 maritime hændelser mod ca. 35 rappor-

terede hændelser i 2022, hvoraf kun fire hæn-

delser var relateret til pirateri, herunder kaprings-

forsøg (jf. UNCLOS definitioner). Det er vurde-

ringen, at denne positive udvikling kan tilskrives

flere forskellige faktorer. På den ene side kan

det skyldes såkaldte ”push faktorer”, som de

mange præventive indsatser, herunder kapaci-

tetsopbygning (uddannelse og træning) af kyst-

staternes samarbejde i regionen om maritim

sikkerhed samt enkelte kyststaters øgede patrul-

jering og hertil deployering af internationale flåde-

fartøjer i Guineabugten. På den anden side kan

det samtidig skyldes ”pull faktorer”, eksempelvis

højere risiko og lavere indtjening forbundet med

pirateriaktiviteter, hvilket kan have medført, at

de nigerianske piratgrupper i stedet beskæftiger

sig med andre typer kriminalitet, herunder tyveri

af olie og ulovlig bunkering.

Det maritime freds- og stabiliseringsprogram for

Guineabugten 2022-2026 oplever fortsat en stærk

interesse og opbakning fra samarbejdspartnere i

regionen samt meget positiv feedback fra deltag-

erne i træningsaktiviteter og samarbejdspartnere,

herunder såvel militæret som politiske partnere.

Fokus er på indsatser over for transnational orga-

niseret kriminalitet og menneskesmugling, styr-

kelse af civilsamfundets kapacitet til at håndtere

konflikterne samt bedre beskyttelse af civile i

konfliktområderne.

Maritim sikkerhed

i Vest- og

Centralafrika

2021

hændelser

2022

hændelser

Freds- og stabiliseringsfonden

Årsrapport 2022

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Årsrapport 2022 for Freds- og Stabiliseringsfonden, fra forsvarsministeren

Danmarks FN Sikkerhedsråds-

kandidatur:

Danmark styrker sin indsats

for fred og sikkerhed i FN

Året 2022 lærte os, at vi ikke skal tage freden

for givet. For et lille land som Danmark skal

nye trusler også imødegås med et øget

diplomatisk engagement i de multilaterale

institutioner, der er oprettet netop for at

forebygge og håndtere internationale kriser

og konflikter samt fremme fredelig løsnin-

ger. Krigen i Ukraine har vist os, at én krise

sjældent kommer alene, men spiller sam-

men med og forstærker eksisterende kriser.

Behovet for sammenhængende og langsigtede

løsninger på de mange trusler og konflikter, der

præger verden omkring os, er større end nogen-

sinde. Fonden udgør et vigtigt instrument for

Danmark, når det kommer til at styrke konflikt-

forebyggelse og fredsopbygning gennem FN. For

FN er fortsat helt centralt for håndteringen af

konflikter med stor betydning for dansk og euro-

pæisk sikkerhed. Danmark har derfor styrket sit

engagement i FN’s freds- og sikkerhedsarbejde.

Kandidaturet til FN’s Sikkerhedsråd 2025-26 er

det mest synlige, men langt fra eneste tiltag i

den retning.

I 2022 blev Danmark valgt til

FN’s Fredsopbyg-

ningskommission

for perioden 2023-24. Det er

første gang siden 2013-14, at Danmark har siddet

i kommissionen, og de seneste år har kommissi-

onen nydt voksende interesse. I lyset af de til

tider øgede spændinger i FN’s Sikkerhedsråd er

kommissionen et forum præget af konkret og

konstruktivt samarbejde samt en mindre grad af

politisering. Kommissionen bidrager til at fore-

bygge konflikter og styrke arbejdet for fred 26

steder i verden samt skaber et ligeværdigt rum

for dialog mellem kommissionen og konfliktram-

te lande, institutioner uden for FN-systemet (fx

Verdensbanken), donorer og lokale aktører i form

af NGO’er eller interesseorganisationer, der alle

kan bidrage til fælles løsninger for fred. Det er

attraktivt for konfliktramte lande at komme på

dagsordenen og dermed få opmærksomhed og

synlighed om landets udfordringer, ligesom der

kan anmodes om finansiering fra den dansk-

støttede

FN’s Fredsopbygningsfond,

der er

tæt forbundet med kommissionen.

Danmark er den femte største donor til Fredsop-

bygningsfonden, der komplementerer og samar-

bejder med kommissionen. Som medlem af kom-

missionen vil Danmark bidrage til at fremme en

fredelig udvikling i en række konfliktberørte om-

råder, bl.a. Sahel, Guineabugten og det centrale

Afrika; områder der også nyder godt af dansk

støtte gennem Freds- og stabiliseringsfonden.

Derfor er arbejdet i Fredsopbygningskommissio-

nen vigtigt. Men det er også et afgørende led i

I FOKUS

”

Kommissionen bidrager

til at forebygge

konflikter og styrke

arbejdet for fred

26 steder i verden.

solide institutioner, der kan facilitere genopbyg-

ningen efter konflikt eller forebygge den næste.

Sikkerhedsrådet har brug for grundlæggende

reformer, og stormagtsrivaliseringen gør det ikke

nemmere. Men FN er trods udfordringer stadig

stedet, hvor de overordnede rammer for interna-

tional fred og sikkerhed forhandles, og hvor

Danmark kan sætte et markant aftryk til fordel

for det regelbaserede internationale samarbejde.

Danmark har med sit styrkede engagement i FN’s

fredsarbejde for alvor meldt sig ind i kampen.

opbygningen af de kompetencer og netværk, der

skal sikre Danmark mere indflydelse på FN’s

arbejde for fred og sikkerhed. I 2022 lancerede

Danmark sit

kandidatur til FN’s Sikkerheds-

råd

2025-2026 internationalt. Det skete under

FN’s Generalforsamling og med deltagelse af

blandt andre Kronprinsesse Mary.

FN’s Sikkerhedsråd er verdenssamfundets mest

magtfulde bord. Det er det eneste organ, der kan

træffe beslutninger, der er bindende for alle FN’s

193 medlemslande. En plads i Sikkerhedsrådet er

en unik mulighed for at forsvare det regelbasere-

de internationale samarbejde og de værdier, der

er forankret i FN-pagten, og som Danmark deler.

Som medlem kan Danmark også gøre en særlig

indsats for at forbedre Sikkerhedsrådets evne til

at forebygge og håndtere det 21. århundredes

kriser og konflikter på en mere tidssvarende

måde. Det gælder fx sammenhængen mellem

klima, fred og sikkerhed, der ikke anerkendes

universelt af alle rådets medlemmer. Ligesom det

gælder implementeringen af eksisterende resolu-

tioner, herunder at sikre meningsfuld og lige

deltagelse af unge og kvinder i fredsopbygnings-

processer og beskyttelse af kvinder og pigers

menneskerettigheder. Der er solid evidens for, at

medindflydelse og medansvar gør fred mere

holdbar samt skaber et bæredygtigt grundlag for

H.K.H. Kronprinsesse Mary deltog i

FN’s Generalforsamling, da

Danmark lancerede sit kandidatur.

Foto: Eugene Krasnaok.

Freds- og stabiliseringsfonden

Årsrapport 2022

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Årsrapport 2022 for Freds- og Stabiliseringsfonden, fra forsvarsministeren

Ukraine

Periode:

2022-2025

Samlet budget:

164 mio. kr.

Overordnede indsatser:

FN’s udviklingsprogram (UNDP):

Strengthened community

security and social cohesion

Dansk Røde Kors mv.:

Civil Society Promoting Resilience

in Ukraine

Centre for Humanitarian Dialogue:

Improved opportunities

for Track 2 dialogue

Forsvaret:

Strengthened Security and Defence reform

Efter den russiske invasion er det overord-

nede formål fortsat øget stabilitet, men de

konkrete projekter er blevet tilpasset den

nye virkelighed.

Udenrigsministeriets samarbejde med FN’s

‘Recovery and Peacebuilding Programme’ (UN

RPP) har til formål at støtte og styrke lokale

myndigheder og civilsamfund i konfliktzonerne

med henblik på, at disse kan understøtte

borgerne og styrke modstandskraften i lokal-

området. Herunder bliver der ydet støtte til

genopbygningsarbejde og indsatser for internt

fordrevne mm. Projektet implementeres fra

2022 til 2025 af FN’s udviklingsprogram (UNDP)

med et budget på 44 mio. kr.

Udenrigsministeriets samarbejde med Røde Kors,

DIGNITY og Dansk Flygtningehjælp støtter (1)

bedre adgang til psykosociale ydelser, (2) demo-

kratisk mobilisering af unge, (3) kapacitetsudvik-

ling mht. kvinders rettigheder og international

humanitær folkeret. Projektet implementeres fra

2023 til 2026 af Dansk Røde Kors med et budget

på 35 mio. kr.

Udenrigsministeriets samarbejde med Centre for

Humanitarian Dialogue fokuserer på konfliktned-

trapning og dialog. Herunder støttes mægling

ifm. kornaftalen i Sortehavet og humanitære kor-

ridorer i Ukraine. Projektet implementeres fra

starten af 2022 til slutningen af 2023 med et bud-

get på 2 mio. kr.

Forsvarets støtte har haft fokus på at støtte Ukra-

ines arbejde med sikkerheds- og forsvarsrefor-

mer og operativ effektivitet. Målet er at styrke

det ukrainske forsvar til at blive mere effektivt

og bidrage til på sigt leve op til NATO’s værdier,

principper og standarder og således være i stand

til at opretholde Ukraines territorielle integritet

og bidrage til international sikkerhed. Forsvars-

ministeriets del af programmet har i perioden

2022-2025 et budget på samlet set 84 mio. kr.

Endvidere har Forsvaret gennemført træning,

bidraget med rådgivning og koordinering af

støtten til Ukraine samt støttet Ukraines kapaci-

tetsopbygning gennem NATO Comprehensive

Assistance Package.

Foto: Repair Together Initiative: Repair Together

er et offentligt initiativ til at faciliere hurtig og

bæredygtig genopbygning af krighærgede byer

gennem aktiv deltagelse af kvinder.

Freds- og stabiliseringsfonden

Årsrapport 2022

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Årsrapport 2022 for Freds- og Stabiliseringsfonden, fra forsvarsministeren

Sahel

Periode:

2018-2023

(forlænget

til juni 2024)

Samlet budget:

194,2 mio. kr.

Overordnede indsatser:

Mali, Burkina Faso, Niger, Mauretanien, Chad med særligt

fokus på grænseområdet mellem Burkina Faso, Mali og

Niger

Privatfoto: Bamako, september 2022. Usikkerhed

og politiske kriser åbner mulighed for en ny bølge

af militærkup i Vestafrika. Transitionspræsiden-

terne oberst Assimi Goïta fra Mali og oberst

Mamadi Doumbouya fra Guinea Conakry.

Læg mærke til det russiske flag i baggrunden.

Freds- og stabiliseringsprogrammet for Sahel

har til formål at bidrage til stabilisering i kon-

fliktområder i Sahel gennem lokal kapacitets-

opbygning af civilbefolkningen og forsvars-

og sikkerhedsstyrker i regionen.

Under implementering af programmet har fokus

særligt været på bekæmpelse og forebyggelse af

transnational organiseret kriminalitet og menne-

skesmugling, løsning af lokale klimarelaterede

konflikter, udvikling af civilsamfundets kapacitet

til håndtering af konflikter samt støtte til øget

samarbejde og tillid mellem civilbefolkningen og

lokale forsvars- og sikkerhedsstyrker.

I løbet af 2022 blev den politiske og sikkerheds-

mæssige situation i både Mali og Burkina Faso

gradvist forværret, hvilket medførte en omlæg-

ning af flere af aktiviteterne, så de ikke længere

omfattede et samarbejde med landenes forsvars-

og sikkerhedsstyrker. Samtidig medførte situatio-

nen, at udformningen af programmets næste

fase blev sat i bero. For at sikre fortsat aktivitet

under Sahel-programmet blev det besluttet at

forlænge programmet frem til den 30. juni 2024,

hvor næste fase forventes påbegyndt. I forbin-

delse med forlængelsen af Sahel-programmet

har Norge bidraget med yderligere 18 mio. kr.

Med forlængelsen er der ligeledes kommet et

stærkere fokus på kvinders rolle i konflikter og

fredsprocesser. Bl.a. er der indstiftet en G5

Sahel-ligestillingspris, der uddeles for særligt

bemærkelsesværdige indsatser for fred i regio-

nen med et kønsligestillingsfokus.

Konkret er fem stabiliseringsengagementer

blevet forlænget:

•

FN’s Kontor for Narkotika og Kriminalitet

(UNODC).

Projektet fokuserer på bekæmpel-

se af grænseoverskridende kriminalitet og

ekstremisme samt kvinders rolle i fredspro-

cesserne.

•

Centre for Humanitarian Dialogue (CHD).

Programmet fokuserer på lokal fredsopbyg-

ning, hvor systematiske mæglingsindsatser

forsøger at dæmpe lokale konflikter med

henblik på at sænke konfliktniveauet i civilbe-

folkningen.

•

Observatoire Citoyen sur la Gouvernance

et la Sécurite (OCGS).

Programmet arbejder

med lokale civilsamfundsorganisationer i Niger

og Mali for at øge beskyttelsen af civile i kon-

fliktsituationer samt at forebygge og imødegå

voldelig ekstremisme.

•

Centre for Civilians in Conflict (CIVIC).

Projektet arbejder med lokale NGO’er for at

støtte fredsopbygning i Liptako-Gourma-regi-

onen, der ligger i grænseområdet mellem

Mali, Niger og Burkina Faso og notorisk har

været et af de mest konfliktramte områder.

•

Centre for Security Sector Governance

Geneva (DCAF).

Programmet fokuserer på

inklusiv deltagelse i debatten om sikkerheds-

politik og kapacitetsopbygning af nigerske

væbnede styrker i menneskerettighedsspørgs-

mål og principper for civil kontakt.

Freds- og stabiliseringsfonden

Årsrapport 2022

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Årsrapport 2022 for Freds- og Stabiliseringsfonden, fra forsvarsministeren

Guineabugten

Periode:

2022-2026

Samlet budget:

175 mio. kr.

Overordnede indsatser:

Ghana, Nigeria, Togo, Benin, Elfenbenskysten samt

mindre aktiviteter i andre vestafrikanske lande.

bosch University fra Sydafrika. Begge semina-

rer vurderes at have øget den gensidige for-

ståelse af problemer og interessenter i Guinea-

bugten samt at have fremmet dialogen og

koordinationen.

• Maritime operative planlægningskurser blev

gennemført af Søværnet med deltagelse af

vestafrikanske officerer fra lande i store dele

af Guineabugten.

• Søværnet og Frømandskorpset deltog i den

amerikanskledede kapacitetsopbygningsøvel-

se, OBANGAME Express, der anvendes som

træning og vurdering af de vestafrikanske

flåders kapacitet til at operere i og engagere

sig i indsatsen mod maritim kriminalitet.

bekæmpelse af maritim kriminalitet til deres

nationale kollegaer.

Forskning i kvinders rolle i maritim

sikkerhed

Gennem samarbejdspartneren, Kofi Annan Inter-

national Peacekeeping Training Center i Ghana,

er der igangsat to studier omhandlende kvinders

rolle i maritim sikkerhed, relateret til Danmarks

forpligtelse til implementering af FN’s sikkerheds-

rådsresolution 1325 om Kvinder, Fred og Sikker-

hed. Formålet med de to studier er at indhente

viden om indvirkningen af maritim kriminalitet

på kvinders liv og virke i Guineabugten samt

kvinders rolle i maritim sikkerhed i områderne

omkring Guineabugten. Resultaterne af begge

studier forventes i løbet af 2023.

Freds- og stabiliseringsprogrammet for

Guineabugten har til formål at bidrage til

bekæmpelse af maritim kriminalitet, her-

under styrkelse af efterforskning og rets-

forfølgelse samt træning og kapacitets-

opbygning af Ghanas flåde.

Inden for rammerne af det maritime sikkerheds-

program for Guineabugten 2022-2026 støtter

Danmark fortsat nationale og regionale indsat-

ser for bekæmpelse af pirateri og anden maritim

kriminalitet (herunder smugling af migranter,

våben- og narkotikahandel mv.) i Guineabugten.

Danmarks indsats i regionen dækker hele spek-

tret af håndhævelse af maritim lovgivning

(”entire criminal justice chain”), herunder over-

vågning, indsættelse på maritime fartøjer

(boarding), tilbageholdelse af mistænkte, efter-

forskning og retsforfølgelse samt undersøgelse

af grænseoverskridende og organiseret krimina-

litet. Under programmet blev der i 2022 iværk-

sat et betydeligt antal kapacitetsopbygnings-

aktiviteter af både militær og civil karakter i en

række lande i Guineabugten.

”

Danmark støtter fortsat

nationale og regionale

indsatser for at bekæmpe

pirateri og anden

maritim kriminalitet i

Guineabugten.

Indsatserne omfatter:

Træning og kapacitetsopbygning

Der gennemføres en lang række træningsforløb

samt kapacitetsopbygning. Træningsaktiviteterne

bliver gennemført med fokus på deltagelse af

både kvinder og mænd.

• Opbygning af skole for ghanesiske maritime

specialstyrker (Special Boat Squadron).

• Det første hold elever har gennemgået 6

måneders træning. Træningen blev gennem-

ført med støtte fra Frømandskorpset og vur-

deres at have været helt central for kapaci-

tetsopbygningen af ny-rekrutterede ghanesi-

ske frømænd.

• To seminarer gennemført af Forsvarsakademi-

et med deltagelse af relevante aktører fra

vestafrikanske flåder, industrien, civile mariti-

me aktører, NGO’er samt fra det akademiske

miljø, herunder Kofi Annan International Peace

Keeping Training Centre fra Ghana og Stellen-

Træning i inspektion, eftersøgning og

beslaglæggelse

I partnerskab med FN’s Agentur for Narkotika

og Kriminalitet (UNODC) blev der gennemført

fysisk træning for officerer fra den ghanesiske

flåde samt civile og flådepersonel fra Nigeria,

Togo og Benin. Træningen blev gennemført i

Lagos, Nigeria, for at opbygge de respektive

staters kapacitet til at udøve myndigheds- og

suverænitetshåndhævelse. Øvelserne havde

fokus på at inspicere skibe til søs, der mistæn-

kes for at begå eller have begået lovovertrædel-

se samt foretage inspektioner af fartøjer for at

indsamle nyttige beviser til retsforfølgelse. Træ-

ningen er rettet mod civile myndigheder inden

for bl.a. told, skat, fiskeri og immigration.

Efterforskning af kriminalitet og

instruktørudviklingskursus

Gennem INTERPOL blev der gennemført træning

i efterforskning af gerningssteder i Abidjan,

Elfenbenskysten, for 17 politifolk fra Ghana,

Togo, Benin, Nigeria og Elfenbenskysten. Formå-

let med træningen var at bibringe de udvalgte

betjente de nødvendige færdigheder til effektivt

at identificere og indsamle bevismateriale samt

at sikre korrekt håndtering og overførsel af ind-

samlet bevismateriale til retsforfølgelse. Der blev

endvidere gennemført et instruktørudviklings-

kursus, så deltagerne kunne agere træningseks-

perter og videregive tematikker relateret til

Foto: UNODC: Uddannelse og træning af soldater fra

Nigeria og Togo under det maritime program.

Freds- og stabiliseringsfonden

Årsrapport 2022

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Årsrapport 2022 for Freds- og Stabiliseringsfonden, fra forsvarsministeren

FN’s Fredsopbygningsfond

Periode:

2021-2023

Samlet budget:

150 mio. kr.

Overordnede indsatser:

Fonden har til formål at give hurtig, fleksibel og risiko-

villig støtte til konfliktforebyggelse og fredsopbygning

i skrøbelige kontekster.

Eksempelvis i Somalia har Fredsopbygningsfon-

den gennem FN’s Udviklingsprogram støttet

regeringens tiltag for at give befolkningen ad-

gang til basale ydelser, der kan styrke borgernes

tillid til regeringens rolle i stabiliseringsprocessen.

I 2022 har Fredsopbygningsfonden allokeret res-

sourcer til lokale projekter i Liptako-Gourma,

der er grænselandet mellem Mali, Niger og

Burkina Faso. Her har Fonden gennem støtte til

civilsamfundsorganisationen Mercy Corps hjul-

pet det lokale civilsamfunds kapacitet til at frem-

me fredsopbygning og dialog.

Fredsopbygningsfonden har også støttet unge som

forandringsagenter for at øge gensidig forståelse

og tillid i Albanien, Bosnien-Hercegovina og Nord-

makedonien. Projektet har gennem FN’s Befolk-

ningsfond og UNDP et fokus på partnerskaber

med unge for at adressere misinformation og

hadsk tale.

Danmark støtter konfliktforebyggelse og

fredsopbygning i skrøbelige og konfliktbe-

rørte kontekster, da det er vigtigt for

Danmarks sikkerhed og for det internatio-

nale samfund – særligt i en tid hvor mange

lande står over for stor usikkerhed og

mangeartede kriser. FN’s Fredsopbygnings-

fond er et unikt instrument til at responde-

re på og forebygge voldelig konflikt. Dan-

marks støtte til Fredsopbygningsfonden på

54 mio. kr. i 2022 er en del af en flerårig

bevilling på 150 mio. kr. for perioden

2021-2023. Støtten medvirker til, at FN kan

give hurtig, fleksibel og risikovillig støtte til

konfliktforebyggelse og fredsopbygning.

Det udmønter sig bl.a. i hjælp til forsonings-

processer i splittede samfund, civilsam-

fundsinddragelse i nationale fredsopbyg-

ningsprioriteter, kvinders meningsfulde

deltagelse i fredsprocesser, marginalisere-

de gruppers retfærdige adgang til sociale

ydelser i konfliktberørte områder og frede-

lig sameksistens gennem dialog på tværs

af landegrænser.

I 2022 godkendte Fredsopbygningsfonden et re-

kordstort beløb i støtte med mere end 230 mio.

dollars til projekter i 37 lande (tallene er forelø-

bige). Størstedelen af de berettigede lande er i

Afrika. 32 partnere bidrog til Fredsopbygnings-

fonden med samlet 164 mio. dollars i 2022, hvor

Danmark var den femte største donor.

Når en krise rammer, kan Fredsopbygningsfonden

give støtte til akutte fredsopbygningsbehov til et

land, der efterspørger det, alt imens længerevar-

ende fredsopbygningsindsatser kræver, at landet

er blevet berettiget til støtte under Fredsopbyg-

ningsfonden. Hertil har Fredsopbygningsfonden

to faciliteter for støtte til henholdsvis øjeblikke-

lig reaktion på kriser, fredsopbygning og genop-

retning. Fredsopbygningsfonden støtter altså

fredsopbygning på tværs af de såkaldte konflikt-

stadier.

Fredsopbygningsfonden støtter programmer på

regionalt niveau samt på tværs af landegrænser,

hvilket bidrager til at adressere transnationale

årsager til konflikter og fremme vedvarende fred.

I 2022 godkendte Fredsopbygningsfonden hele

109 forskellige projekter.

Kvinders og unges meningsfulde deltagelse er

centralt for Fredsopbygningsfonden, der har et

initiativ til fremme af kønsperspektiver og unge

i fredsopbygning. Det hidtil største beløb til pro-

jekter under dette initiativ blev allokeret i 2022

med næsten 88 mio. dollars. Sådanne projekter

har f.eks. bidraget til at støtte unges deltagelse

i nationale dialoger om fred og kvindegruppers

fredsinitiativer i lokalsamfund.

I 2022 har Fredsopbygningsfonden haft særligt

fokus på at udvikle modaliteten for støtte til

kvinders deltagelse, køn og ligestilling.

Der er en humanitær-udviklings-fredsopbygnings-

facilitet under Fredsopbygningsfonden, som

styrker samarbejdet mellem FN og Verdensban-

ken og bl.a. fokuserer på støtte til nationale

myndigheder.

”

Danmarks støtte medvirker

til, at FN kan give hurtig,

fleksibel og risikovillig

støtte til konfliktforebyg-

gelse og fredsopbygning.

Foto: Fredsopbygningsfondens sekretariat i Sudan: Kvinde deltager i læsekurser på

den lokale skole i Umm al Khairat i Øst Darfur.

Freds- og stabiliseringsfonden

Årsrapport 2022

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Årsrapport 2022 for Freds- og Stabiliseringsfonden, fra forsvarsministeren

FN-puljen

Periode:

2022-2024

Samlet budget:

42 mio. kr.

(+9 mio. kr. i 2022)

Overordnede indsatser:

I 2022 fik puljen tilført ubrugte midler fra

Forsvarsministeriets reserve og udmøntede

en samlet støtte på 21 mio. kr., der bl.a.

blev anvendt til:

• Finansiering af en

højniveaukonference om

klimasikkerhed i FN’s fredsbevarende

missioner

i samarbejde med det danske gene-

ralkonsulatet og den danske FN-mission i New

York. Konferencen havde til hensigt at frem-

me policy-initiativer i FN samt skabe en plat-

form for mulige klimatiltag i FN’s missioner.

Dette blev gjort ved at adressere bureaukrati-

ske og politiske barrierer for implementering

af vedvarende løsninger gennem styrket dialog

mellem FN-sekretariatet, de fredsbevarende

missioner samt private virksomheder.

• Finansiering af

etablering af FN’s første

efterretningsakademi

i Entebbe, Uganda,

der skal adressere manglende uddannelse i

og anvendelse af efterretningsvirksomhed i

FN’s fredsbevarende missoner. Det er hensig-

ten, at alt efterretningspersonel i missions-

og regionale hovedkvarterer (ca. 600 årligt)

skal have modtaget uddannelse hos efterret-

ningsakademiet.

•

Støtte til fremme af dagsordenen for

kvinder, fred og sikkerhed.

I 2022 støttede

Danmark flere indsatser under denne priori-

tet: 1) Elsie Initiativet, hvis formål er at for-

bedre kvinders deltagelse, muligheder og

vilkår i FN’s fredsbevarende missioner; her-

under bl.a. gennem finansiering af kønssensi-

tive indkvarteringsforhold for en ghanesisk

bataljon i FN’s mission i Libanon (UNIFIL).

2) FN’s strategiske kommunikationsenhed for

at styrke FN’s strategiske kommunikation om

Sexual Explotation and Abuse (SEA), der fort-

sat skaber store udfordringer i FN’s fredsbe-

varende missioner. 3) Udvikling af WPS og

Protection of Children (POC) e-learing gen-

nem The Peace Operations Training Institute

(POTI).

• Støtte til FN-projekt der undersøger, hvordan

klimaforandringer har indflydelse på DDR-pro-

cesser (Disarmament, Demobilization and

Reintegration) i Sahel-regionen ved at under-

søge

forbindelser mellem klimaforandring

og væbnede gruppers rekrutteringsmøn-

stre,

idet konsekvenserne af klimaforandrin-

ger er påvist at have negativ betydning for

befolkningsgruppers involvering i væbnede

grupperinger.

• Fortsat støtte til

udvikling og implemente-

ring af en tidssvarende FN-veteranpolitik

gennem udsendelse af seniorrådgiver til FN’s

hovedkvarter i New York samt økonomisk

støtte, der skal bidrage til udvikle uddannelse

og opmærksomhed omkring arbejdet for at

mindske risikoen for at udvikle PTSD efter

FN-udsendelser.

•

Støtte til imødegåelse af truslen fra im-

proviserede sprængladninger (IED’er)

gennem FN’s minerydningstjeneste, UNMAS,

samt via UNODC’s indsats i Yemen for at

styrke den yemenitiske kystvagts evne til at

identificere og beslaglægge komponenter til

at lave IED’er.

I 2022 trådte Forsvarsministeriets nye FN-

pulje i kraft. Midlerne er over en treårig

periode næsten er tredoblet (42 mio. kr.)

ift. tidligere niveau.

FN-puljen har til formål at bidrage til at reformere

og styrke FN’s fredsbevarende missioner. Puljen

var tidligere knyttet op på partnerstøtte, men

blev i lyset af en konkret efterspørgsel fra FN

fremadrettet knyttet direkte op på FN’s general-

sekretærs reformdagsorden ”Action for Peaceke-

eping” (A4P) og ”Action for Peacekeeping Plus”

(A4P+) for at sikre tilstrækkelig grad af fleksibi-

litet og bredde, der er stærkt efterspurgt af FN-

systemet.

Konkret yder FN-puljen 2022-24 støtte til

følgende fem tematiske prioritetsområder:

• Fremme sikkerheden for FN’s fredsbevarende

arbejde (inkl. veteraner).

• Støtte effektiv performance og ansvarlighed

i FN’s fredsbevarende arbejde.

• Styrke adfærden blandt FN’s fredsbevarende

personel.

• Styrke beskyttelsen tilvejebragt af FN’s

fredsbevarende personel.

• Fremme af kvinders rolle og meningsfulde del-

tagelse i FN’s arbejde med fred og sikkerhed.

Foto: FN

Foto: MINUSCA

Freds- og stabiliseringsfonden

Årsrapport 2022

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Årsrapport 2022 for Freds- og Stabiliseringsfonden, fra forsvarsministeren

Georgien

Periode:

2019-2022

Samlet budget:

7,295 mio. kr.

Overordnede indsatser:

I 2022 var Beredskabsstyrelsen fortsat

engageret i det civile krisestyringsinitiativ

i Georgien, som er ét initiativ ud af 16

under NATO-støtten

Substantial NATO-

Georgia Package (SNGP).

Som en del af

initiativet har Beredskabsstyrelsen ud-

sendt en rådgiver, som samarbejder tæt

med georgiske og internationale partnere

i arbejdet med at kapacitetsopbygge den

civile krisestyring på både strategisk,

operationelt og taktisk niveau.

Med støtte fra Beredskabsstyrelsen har georgierne

i år udarbejdet en publikation om det georgiske

krisestyringssystem, som henvender sig til borg-

ere, myndigheder med beredskabsansvar og

andre nationale og internationale partnere. Dertil

er der i løbet af året delt danske erfaringer med

håndteringen af COVID-19, herunder baggrunden

for ophævelsen af COVID-restriktioner, samt

civile krisestyringstiltag (fx vedrørende kritisk

infrastruktur) som konsekvens af krigen i Ukraine.

Som følge af Ruslands invasion af Ukraine beslut-

tede NATO i juni 2022 at opruste støtten til

Georgien via SNGP, herunder det civile krisesty-

ringsinitiativ. I den forbindelse har rådgiveren

støttet georgiske samarbejdspartnere med spar-

ring i processen om at tilpasse målsætningerne

for krisestyring de kommende år. Beredskabs-

skabsstyrelsen har også iværksat drøftelser om-

kring indholdet af seminarer, der skal afholdes

i 2023, som bl.a. vedrører emnerne national

robusthed og herunder kritisk infrastruktur.

Nationalgardens reservister blev for første gang

indsat til at støtte det daglige beredskab, Emer-

”

Forsvarsministeriet har fra

2023 besluttet at øge den

danske støtte til Georgien

på både det miltære og

civile område.

Foto: BRS: Beredskabsstyrelsen superviserer træningen

af Nationalgardens reservister. Træningen gennemføres

af Nationalgarden og Emergency Management Service i

fællesskab.

gency Management Service, i forbindelse med

bekæmpelsen af tre store skovbrande. Efter

træning og øvelse af samarbejdet mellem de

to myndigheder, som har været faciliteret af

Beredskabsstyrelsen med støtte fra Hjemme-

værnskommandoen, blev reservisternes støtte

til det daglige beredskab afprøvet med succes.

Under indsatsen benyttede Nationalgarden

dansk-doneret materiel til at bekæmpe brande-

ne. Ud over Nationalgarden er Emergency

Management Service i 2022 blevet tildelt to

større donationer af brand- og redningsmateriel

(leveres i Georgien i foråret 2023).

Med den nye sikkerhedspolitiske situation, affødt

af krigen i Ukraine, har Forsvarsministeriet fra

2023 besluttet at øge den danske støtte til

Georgien på både det miltære og civile område.

I forberedelserne til dette er der således blevet

afholdt både ”fact-finding-” og forberedelsesmis-

sioner med repræsentanter fra både Forsvars-

ministeriet, Forsvarskommandoen, Hjemmevær-

net, Forsvarsakademiet og Beredskabsstyrelsen.

Formålet med den øgede støtte er at styrke geor-

gisk modstandsdygtighed, samt afskrækkelse og

afvisning af potentiel russisk aggression.

Foto: Georgiens Forsvarsministerium: Nationalgarden

støtter Emergency Management Service i forbindelse

med bekæmpelse af naturbrande i Borjomi-området.

Freds- og stabiliseringsfonden

Årsrapport 2022

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Årsrapport 2022 for Freds- og Stabiliseringsfonden, fra forsvarsministeren

Syrien og Irak

Periode:

2022-2025

Samlet budget:

592,5 mio. kr.

Overordnede indsatser:

Støtte til levering af basale serviceydelser og infrastruk-

tur, menneskerettighedsindsatser, sikkerhedssektorre-

form samt reintegration og forsoningsindsatser.

Freds- og stabiliseringsprogrammet for

Syrien og Irak har til formål at bidrage til

inkluderende fred og stabilitet samt at

reducere voldelig ekstremisme og fordri-

velse i begge lande. Dette i en særdeles

skrøbelig kontekst, hvor borgerkrigen i

Syrien stadig hærger, og hvor den inden-

rigspolitiske og sikkerhedsmæssige situa-

tion i Irak fortsat er ustabil.

I januar 2022 blev en ny tredje fase af program-

met lanceret, der i høj grad bygger videre på

indhøstede erfaringer, eksisterende partnerska-

ber og engagementer. Det nye i programmet

består primært i et styrket fokus på udfordrin-

gerne i det nordøstlige Syrien, herunder retur-

nering og reintegration bl.a. af tidligere beboere

fra lejrene i området, herunder al-Hol. Dette

gøres ved at styrke syriske og irakiske lokalsam-

funds kapacitet til at håndtere og reintegrere

hjemvendte flygtninge og internt fordrevne.

Derudover er der fokus på forebyggelse af volde-

lig ekstremisme på tværs af programmet inkl.

et nyt regionalt engagement, som har til formål

at modgå ekstremistiske narrativer.

I Syrien yder Danmark bl.a. støtte til civilsam-

fundsorganisationer, der arbejder med at fremme

demokrati og dokumentation af menneskerettig-

hedskrænkelser. Dertil kommer støtte til freds-

forhandlinger og kapacitetsopbygning af civil-

samfundsaktører, bidrag til levering af basale

serviceydelser og civilt beredskab i områder uden

for regimets kontrol samt støtte til den politiske

proces.

Et eksempel på indsatsen i Syrien er den danske

støtte til De Hvide Hjelme (White Helmets), som

bistår med essentielle ydelser, herunder efter-

søgnings- og redningsarbejde, brandslukning og

medicinske ydelser i ikke-regime kontrollerede

områder. I 2022 er den danske støtte bl.a. gået

til beredskabsorganisations arbejde i forbindelse

med 3.218 militære angreb, hvor civile hjem,

vigtig infrastruktur, flygtningelejre og skoler blev

ramt. Derudover har den danske støtte sikret

ambulancetjeneste og sundhedsydelser samt

oplysningsarbejde om vand, sanitet, hygiejne og

forebyggelse af smitsomme sygdomme. Dette er

målrettet de danskstøttede kvinde- og familie-

centre, som har en målgruppe på mere end

200.000 syrere.

I 2022 videreførte Danmark desuden støtten til

Syrian Network for Human Rights, som er en

international fortalervirksomhed for retfærdig-

hed og fred i Syrien. Dette gøres gennem moni-

torering, dokumentation om og rapportering af

menneskerettighedskrænkelser. Med dansk støt-

te har organisationen i 2022 udgivet mere end

30 rapporter, som dokumenterer civile drab, vil-

kårlig arrestation/tilbageholdelse og krænkelser

mod civilbefolkningen i Syrien. Disse rapporter

er bl.a. blevet omtalt i FN’s Sikkerhedsråd og

andre FN-organer samt internationale organisa-

tioner.

I Irak støtter programmet indsatser med fokus

på minerydning, indsamling og opbevaring af

beviser for ISIL’s forbrydelser, reform af sikker-

hedssektoren samt forsoningsindsatser. Des-

uden fortsatte Forsvarsakademiet i 2022 sin støt-

te til og samarbejde med de irakiske militære

uddannelsesinstitutioner i rammen af NATO

Mission Iraq.

Et andet eksempel på indsatsen i Irak er det dan-

ske bidrag gennem UNDP, som har til formål at

støtte irakiske sikkerheds- og retsinstitutioner

med at forbedre den irakiske befolknings tryg-

hed og sikkerhed. I 2022 har UNDP, i samarbej-

de med dansk politi, gennemført kurser med

træning af trænere inden for familiebeskyttelse,

samt seksuel og kønsbaseret vold. 17 politibe-

tjente er blevet uddannet som trænere, og efter-

følgende har de trænet mere end 1.200 nationale

politibetjente og personale fra det irakiske inden-

rigsministerium.

Foto: Hvide Hjelmes frivillige: De Hvide Hjelmes kvindelige frivillige udførte hjemmebesøg i camps for fordrevne i det nordvestlige Syrien.

Foto: Hvide Hjelmes frivillige: De Hvide Hjelmes frivillige responderede til mere end 780 angreb på civile og civile områder i 2022.

Freds- og stabiliseringsfonden

Årsrapport 2022

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Årsrapport 2022 for Freds- og Stabiliseringsfonden, fra forsvarsministeren

Afrikas Horn

Periode:

2018-2023

Samlet budget:

247 mio. kr.

Overordnede indsatser:

Somalia, Etiopien og Kenya

sionsplanlægning samt polititræning med fokus

på bl.a. seksuel og kønsbaseret vold og beskyt-

telse af børn. Ved International Peace Support

Training Centre og British Peace Support Team

støttedes træning af soldater, politifolk og civile

eksperter.

Danmark videreførte støtte til den kenyanske

flåde for at styrke dens evne til at sikre eget

farvand samt indgå som del af Kenyas bidrag til

ATMIS-missionen i Somalia. Videre fortsatte

man bestræbelserne på at få Kenya optaget som

medlem af den amerikanske koalition Combined

Maritime Force til bekæmpelse af pirateri og

kriminalitet til søs.

Situationen på Afrikas Horn har i 2022 været

præget af ustabilitet og interne spændinger,

men der har også blæst nye vinde. I Kenya

blev der afholdt et fredeligt og transparent

præsidentvalg. Ligeledes blev der i Somalia

afholdt et fredeligt præsident- og parla-

mentsvalg, og tiltrædelsen af den nye rege-

ring i august blev set som en positiv udvik-

ling. Endelig indledte den nye regering en

historisk folkelig og militær offensiv mod

al-Shabaab.

Konflikten i det nordlige Etiopien samt tørke og

sikkerhedssituationen andre steder i Etiopien har

medført store humanitære- og beskyttelsesbehov

på tværs af landet. Etiopiens regering og parter-

ne i Tigray blev i november enige om en fredsaf-

tale, som har medført ophør af kamphandlinger

og forbedret den humanitære adgang. I andre

regioner har det sikkerhedsmæssige vakuum ud-

viklet sig negativt med konsekvenser for civil-

befolkning.

at demobilisere og rehabilitere al-Shabaab-afhop-

pere. I juli overgik ansvaret for implementering

til FN’s Migrationsagentur. Samtidig fortsatte ar-

bejdet med overdragelse af ansvar for centeret

for rehabilitering til de somaliske myndigheder.

Også samarbejdet mellem PET og Kenyas natio-

nale center for terrorbekæmpelse fortsatte. Kapa-

citetsopbygningen har bl.a. haft fokus på afradi-

kalisering, hvor danske erfaringer har bidraget

til at skærpe kenyanernes tilgang til området.

Foto: Kenya Navy Public Affairs: Overdragelse af den første dansk donerede dykkerbåd til Kenya Navy, 2022.

Danmark har længe leveret støtte til kapacitets-

opbygning af Etiopiens justitsministerium og

bagmandspoliti inden for bekæmpelse af hvid-

vask og terrorfinansiering. Implementering blev

fra januar sat på pause grundet konflikten i

Etiopien. Der blev herefter udarbejdet videns-

og træningsmateriale samt et studie af illegale

pengestrømme på Afrikas Horn.

Støtte til samarbejdsorganisationen på Afrikas

Horn Intergovernmental Authority on Develop-

ments (IGAD) regionale strategi for forebyggelse

og imødegåelse af voldelig ekstremisme resulte-

rede i workshops for kvinde- og ungdomsorgani-

sationer. Et engagement med tænketanken Sahan

og IGAD om monitorering af improviserede eks-

plosiver i regionen blev videreført.

Videre fortsatte støtten til Eastern African Standby

Force, hvor Danmark har udsendt en civil rådgiver

og en politirådgiver. Der gennemførtes træning

af civile, militær- og politifolk i integreret mis-

Indsatserne omfatter:

Støtte til UNODC og en sekunderet dansk politi-

rådgiver bidrog til monitorering og styrkelse af

grænsekontrol i forhold til illegal handel og finan-

siering af terror og til et større informationsgrund-

lag om finansiering af terror og al-Shabaab.

Danmark fortsatte sammen med Storbritannien

støtten til den somaliske regerings arbejde med

Freds- og stabiliseringsfonden

Årsrapport 2022

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Årsrapport 2022 for Freds- og Stabiliseringsfonden, fra forsvarsministeren

NATO

NATO’s partnere støttes gennem forskellige

partnerskabsinitiativer, hvor Danmark

primært har støttet NATO Defence and

Related Security Capacity Building (DCB)

samt Ukraine Comprehensive Assistance

Package (CAP).

DCB-pakkerne startede i 2014, hvor Danmark

fra begyndelsen har støttet initiativet med ud-

gangspunkt i, at NATO har en militærfaglig eks-

pertise, der kan bidrage til at opbygge kapacite-

ter i den bredere sikkerheds- og forsvarspoliti-

ske sektor i NATO’s partnerlande. Formålet er

bl.a. at sikre stabilitet og bidrage til at styrke

partnernes robusthed og mulighed for at bidra-

ge til den internationale sikkerhed.

Danmark har løbende bidraget til DCB-pakkerne

med finansiel støtte til NATO’s DCB Trust Fund

og andre trustfonde samt med personel fra For-

svaret, Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen.

Efter Ruslands illegale invasion af Ukraine, har

der – både i Alliancen og herhjemme – været

betydeligt fokus på at støtte Ukraine. I lyset af

sikkerhedssituationen i Europa blev det på

Madrid-topmødet i 2022 besluttet at styrke den

politiske og praktiske støtte til Moldova, Georgi-

en og Bosnien-Hercegovina for at understøtte

deres integritet, robusthed, udvikle kapaciteter

og opretholde deres politiske uafhængighed.

I 2022 har Danmark primært støttet Ukraine

gennem CAP’en, som bl.a. har leveret akut støtte

til Ukraines væbnede styrker, og derudover har

Danmark også ydet støtte til DCB-pakkerne i

Georgien, Irak og FN. Støtten for 2022 udgør

24,4 mio. kr. af FMN’s uallokerede midler og ca.

64 mio. kr. omallokeret fra Afghan National Army

Trust Fund, som nedlukkes.

I FOKUS

Gentænkning af Fonden

Fonden har i 2022 gennemgået en gentænk-

ning med afsæt i konklusioner og anbefalin-

ger fra en ekstern evaluering af Fonden, som

blev færdiggjort i maj 2022. Ligeledes er en

lang række nøgleaktører blevet konsulteret.

Der er på den baggrund udarbejdet en

strategisk ramme, der udstikker hovedprin-

cipperne for Fonden. Endvidere er Fondens

retningslinjer blevet revideret for dels at

understøtte den strategiske ramme og for at

øge den tværministerielle brugervenlighed.

Resultatet er en genkendelig fond dog med en

række nye tiltag, der styrker Fondens rolle som

et skarpt og relevant udenrigs- og sikkerheds-

politisk instrument.

• Tyve procent af Fondens budget afsættes ved

årets begyndelse til en ”Strategic Response

Facility”, som skal give mulighed for at støtte

initiativer ved pludseligt opståede kriser og

udforudsete behov.

• Programmering skal inkludere bedre kontekst-

analyser med særligt fokus på konfliktanalyse

samt analyse og tiltag ift. håndtering af poli-

tiske, operationelle og administrative risici i

Fondens engagementer.

• Intra- og tværministerielle task-forces vil fylde

langt mere i implementeringen af Fondens

programmer end tidligere for at sikre komple-

mentaritet med udviklings- og humanitære

indsatser.

• Klima, Fred og Sikkerhed indføres som tvær-

gående prioritet i Fonden, hvilket betyder, at

hensynet skal overvejes i alle engagementer

i Fonden og styrkes, hvor relevant.

I 2022 omfattede støtten bl.a.:

• Finansiel støtte til Georgiens cyberforsvar, yder-

ligere støtte til NATO-Georgien Fælles Træ-

nings- og Evalueringscenter (JTEC), samt

fortsat udstationering af en rådgiver til SNGP’s

krisestyringsprogram.

• Finansiel støtte til Ukraine CAP til brændstof,

førstehjælpsudstyr, vintertøj og flytbare be-

skyttelsesrum samt generatorer med ca. 81,1

mio. kr.

• Støtte til Irak gennem programmer for beskyt-

telse af civile, understøttelse af ministerielle

reformer samt støtte til at imødekomme udfor-

dringer ifm. COVID-19-pandemien.

• Finansiel støtte til FN Signals Academy i

Entebbe, Uganda.

De nye tiltag omfatter blandt andet:

• Den strategiske prioritering af civile og mili-

tære rådgivere bliver en del af Fonden. Det

betyder, at stabiliseringsrådgivere under

Udenrigsministeriets Udsendelsesfacilitet for

Fred og Demokrati (UFD) samt internationale

rådgivere fra Rigspolitiet lægges ind i Fonden.

Formålet er at styrke det civil-militære sam-

arbejde og synergier mellem Fondens program-

mer og udsendte rådgivere

• Tværministerielle tematiske papirer udarbejdes

for at give faglighed og fælles strategisk ret-

ning på prioriterede områder, der ofte udmøn-

tes gennem mindre projekter.

• Afholdelse af årlige freds- og stabiliserings-

seminarer med tværministeriel deltagelse af

personale med ansvar for implementering af

programmer for at styrke læring på tværs

af programmer og departementer.

Med de foreslåede ændringer bliver Fonden et

mere tidsvarende og skarpt instrument målrettet

nuværende og kommende kriser og konflikter.

Fonden er og bliver et fleksibelt og risikovilligt

redskab, der kan bruges til at fremme alliancer

og partnerskaber i tråd med regeringens priori-

teter. Dette har vist sig nyttigt i mange kontek-

ster. Med gentænkningen sikres Fondens rele-

vans fremadrettet i forhold til de kriser, som

Danmark står overfor nu og i fremtiden, og i

forhold til andre instrumenter.

Freds- og stabiliseringsfonden

Årsrapport 2022

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Årsrapport 2022 for Freds- og Stabiliseringsfonden, fra forsvarsministeren

Øvrige tiltag under

fonden

Pakistan-projekt

Efter at have ligget i dvale siden begyndelsen af

2020 blev Forsvarsakademiets bidrag til Pakistan-

projektet genstartet i maj 2022 med et samlet

budget på 5,7 mio. kr. for perioden 2022-2024.

Formålet med projektet er at samarbejde og

vidensdele med det pakistanske forsvarsakademi,

National Defence University, samt at opnå aktuel

indsigt i den sikkerhedspolitiske situation i

Afghanistan efter Talibans magtovertagelse i

august 2021.

I 2022 har Forsvarsakademiet gennemført:

• Studietursbesøg fra National Defence Univer-

sity i juni, som bl.a. omfattede et seminar på

Forsvarsakademiet, briefinger af Forsvars-

kommandoen og Forsvarsministeriet, samt

besøg ved dansk forsvarsindustri.

• Konference i samarbejde med den pakistan-

ske tænketank, Tabadlab, i september med

titlen:

Afghanistan Regional Dialogue.

Konfe-

rencen adresserede også spørgsmålet om,

hvordan samarbejde i Central- og Sydasien

bedst afhjælper de udfordringer, som landet

og regionen oplever. Konferencens tydeligste

konklusion var, at både stater i nærområdet

og det internationale samfund burde engage-

re sig i Afghanistan gennem humanitær bi-

stand og støtte til private virksomheder, dog

uden at anerkende Taliban-regeringen.

FN’s Afdeling for Politiske og Freds-

opbygningsanliggender (UN DPPA)

UN DPPA er en central aktør for FN’s og det inter-

nationale samfunds bestræbelser på konfliktfore-

byggelse, mægling og fredsopbygning i skrøbelige

og konfliktberørte kontekster. I 2022 støttede

Danmark UN DPPA’s flerårige appel med 10 mio. kr.

Støtten bidrager til at mindske risikoen for konflikt-

udbrud, eskalering og tilbagevendelse af voldelig

konflikt ved at styrke FN’s kapacitet inden for kon-

fliktforebyggelse, kriseberedskab og fredsopbyg-

ning. Der er særligt fokus på danske prioritets-

områder såsom Kvinder, Fred og Sikkerhedsdags-

ordenen og sammenhæng mellem klima, fred og

sikkerhed.

Den Internationale Straffedomstol

Den Internationale Straffedomstol (ICC) har juris-

diktion over de værste internationale forbrydelser,

heriblandt krigsforbrydelser og håndhæver der-

med den internationale retsorden. Efter Ruslands

aggression mod Ukraine den 24. februar 2022

henviste over 40 stater, herunder Danmark,

situationen til ICC. I den forbindelse anmodede

domstolen bl.a. statsparterne om frivillige ekstra-

ordinære finansielle bidrag til at løfte den stadig

øgede sagsbyrde. Gennem støtte til ICC ydede

Danmark via Freds- og stabiliseringsfonden et vig-

tigt bidrag på 700.000 kr. til at understøtte den

internationale retsorden og derigennem bidrage

til stabilitet og bæredygtig fred.

bl.a. Polen, Rumænien og Ungarn. Støtten gik til

Mission Øst og Dansk Flygtningehjælp. Organisa-

tionerne bistod med humanitær nødhjælp i den

første kritiske fase af konflikten, hvor mange

millioner ukrainere strømmede over grænserne

til nabolandene. Støtten tillod organisationerne

og deres partnere at yde bl.a. psykosocial støtte,

krise- og lægehjælp til de mange fordrevne i en

situation, hvor de humanitære behov var særligt

omfattende. Støtten var del af Danmarks samle-

de humanitære engagement, som i løbet af året

og siden krigens start beløb sig til 488 mio. kr. til

humanitære og akutte indsatser.

Det Internationale Atomenergiagentur

(IAEA)

I 2022 har Danmark støttet to af IAEA’s centrale

indsatser. Danmark har støttet IAEA’s arbejde

med at monitorere og verificere Irans efterlevelse

af atomaftalen om Irans atomprogram.

Endvidere har Danmark ydet finansiel støtte til

IAEA’s fond for nuklear sikring, som bl.a. bidra-

ger til at reducere risikoen for nuklear terroris-

me, samt at forbedre de enkelte landes evne

til at håndtere nuklear sikring.

Dignity – Dansk Institut mod Tortur

Siden Ruslands illegale invasion af Ukraine den

24. februar 2022 er der rapporteret om et utal

af menneskerettighedsovertrædelser og krigs-

forbrydelser i Ukraine. Udenrigsministeriet har

bevilliget 8 mio. kr. til DIGNITY’s arbejde for at

opbygge lokale civilsamfundsorganisationers

kapacitet til at indsamle og behandle beviser og

data, der kan anvendes i senere retsforfølgelse

af krigsforbrydelser i Ukraine, i både internatio-

nale og nationale domstole.

Yemen – støtte til redning af

olielagertankskibet Safer

Olietankskibet Safer ligger ud for Yemens kyst

og truer med at lække en million tønder råolie

ud i Det Røde Hav. En lækage vil have katastro-

fale konsekvenser for Yemen, hvor hovedparten

af den humanitære bistand kommer gennem

havnene tæt på skibet. Hertil må det forventes,

at en lækage også vil have alvorlige konsekven-

ser for havmiljø, fiskeri og søfart i området.

Danmark støttede i 2022 UNDP’s arbejde med

at flytte råolie fra Safers tanke med 7 mio. kr.

Arbejdet forventes afsluttet i 2023.

Humanitære indsatser i Ukraines

nabolande

Danmark støttede den humanitære indsats i

Ukraine og dets nabolande tidligt efter den

russiske illegale invasion. Gennem Freds- og

stabiliseringsfonden bidrog Danmark med 8,6

mio. kr. til modtagelse af ukrainske fordrevne i

Freds- og stabiliseringsfonden

Årsrapport 2022

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Årsrapport 2022 for Freds- og Stabiliseringsfonden, fra forsvarsministeren