Forsvarsudvalget 2023-24
FOU Alm.del Bilag 147
Offentligt
2863736_0001.png
UDVIDET GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Fælles meddelelse om en ny strategi for den europæiske forsvarsindustri (EDIS)
JOIN (2024)10
Notatet sendes endvidere til Folketingets Forsvarsudvalg og Erhvervsudvalg.
1. Resumé
EU-Kommissionen og
EU’s
højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerheds-
politik præsenterede den 5. marts 2024 en fælles meddelelse om en europæisk forsvarsindu-
striel strategi (European Defence Industrial Strategy, EDIS). Strategien har til formål at styrke
den europæiske forsvarsteknologiske- og industrielle base (European Defence Technological
and Industrial Base, EDTIB) mhp. at opnå en højere grad af forsvarsindustrielt beredskab i
EU.
Der er på EU-niveau i de senere år udviklet en række tiltag til at styrke den europæiske
forsvarsindustri. I kølvandet på krigen i Ukraine er denne udvikling accelereret. Strategien er
den første af sin slags i EU og har til formål at udvikle en mere strategisk og fælleseuropæisk
tilgang til styrkelsen af EDTIB samt strømline EU’s indsatser på området.
Kommissionen udlægger med strategien fem arbejdsspor, der skal sikre, at den europæiske
forsvarsindustri kan levere og udvikle de nødvendige forsvarsprodukter i de rette mængder
og til tiden. For det første vil Kommissionen arbejde for, at medlemsstaterne investerer mere,
bedre, sammen og europæisk. Dette inkluderer bl.a. et øget fokus på fælles udvikling, indkøb
og anskaffelse samt etableringen af et udvalg for forsvarsindustrielt beredskab. For det andet
skal produktionskapaciteten opskaleres mhp. at sikre tilgængeligheden, forsyningssikkerhe-
den og innovationen af forsvarsprodukter, herunder bl.a. med et fokus på droneproduktion i
EU og etablering af et innovationskontor i Kyiv. For det tredje vil Kommissionen arbejde for at
sikre de nødvendige investeringer i den europæiske forsvarssektor, herunder også bedre ad-
gang til privat finansiering. For det fjerde skal der sikres en effektiv strømlining af regler og
rammer på tværs af EU mhp. at sikre et velfungerende operativt miljø for forsvarsindustrielle
aktører. For det femte vil Kommissionen understøtte styrkelsen af partnerskaber mhp. at
skabe en mere robust europæisk forsvarsindustri i samarbejde med ligesindede, herunder
NATO, Ukraine og den ukrainske forsvarsindustri.
Strategien fremsættes sammen med et forslag om et europæisk forsvarsindustri-program (Eu-
ropean Defence Industry Programme, EDIP), som er det første udmøntende initiativ, der skal
implementere strategiens ambitioner. EDIP behandles i et særskilt grund- og nærhedsnotat. I
det omfang, at Kommissionens meddelelse udmøntes i yderligere konkrete forslag, vil det
skulle vurderes særskilt, om disse vil medføre lovgivningsmæssige, statsfinansielle og/eller
samfundsøkonomiske konsekvenser.
Regeringen hilser strategien velkommen og støtter en strategisk og ambitiøs tilgang til styr-
kelsen af den europæiske forsvarsindustri. En leverings- og modstandsdygtig europæisk for-
svarsindustri er en forudsætning for at kunne fortsætte den militære støtte til Ukraine, og for
at EU kan tage et større ansvar for euro-atlantisk sikkerhed. Regeringen finder det positivt, at
der arbejdes for at fastholde den europæiske konkurrenceevne og innovationskapacitet, at
produktionskapaciteten opskaleres, samt at fælleseuropæisk udvikling, indkøb og anskaffelse
Side 1 af 10
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Udvidet grund- og nærhedsnotat om fælles meddelelse om en ny strategi for den europæiske forsvarsindustri (EDIS), fra forsvarsministeren
af forsvarsprodukter styrkes. Regeringen finder det særligt vigtigt, at hensynet til adgangen
og vilkårene for små- og mellemstore virksomheder afspejles i strategien og sikres i det frem-
adrettede arbejde. Regeringen finder det ligeledes positivt, at strategien har et fokus på øget
samarbejde med Ukraine og andre ligesindede og partnere, ikke mindst NATO. Endelig finder
regeringen det positivt, at strategien berører en række relevante problemstillinger, herunder
forsvarsindustriens adgang til finansiering, uforudsigeligheden i efterspørgselsmønstre og
manglen på koordination og facilitering mellem medlemsstater samt uhensigtsmæssige regu-
latoriske barrierer.
2. Baggrund
Kommissionen og
EU’s
højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
præsenterede den 5. marts 2024 en fælles meddelelse om en europæisk forsvarsindustriel
strategi (European Defence Industry Strategy, EDIS). Meddelelsen er modtaget i dansk sprog-
version den 23. april 2024. Strategien fremsættes sammen med et forsvarsindustrielt program
(EDIP), som er det første udmøntende initiativ. EDIP behandles i et særskilt grund- og nær-
hedsnotat.
EDIS er den første forsvarsindustrielle strategi i EU og tager udgangspunkt i den forværrede
sikkerhedspolitiske situation i Europa. Ruslands invasion af Ukraine har ført til skærpet op-
mærksomhed på styrkelsen af EDTIB, så der kan udvikles, produceres og sikres rettidig leve-
ring og tilgængelighed af forsvarsmateriel i Europa. En styrket EDTIB vurderes ligeledes af
Kommissionen at kunne bidrage positivt til euro-atlantisk sikkerhed til gavn for NATO.
Strategien skal ses i lyset af Versailles-erklæringen og
EU’s strategiske
kompas for sikkerhed
og forsvar
fra marts 2022, hvor EU’s medlemsstater blev enige om at styrke EU’s evne til at
tage et større ansvar for egen sikkerhed og styrke den europæiske forsvarsindustri. I fælles-
meddelelsen fra den 18. maj 2022 om
’analysen
af investeringsmangler på forsvarsområdet’,
blev der peget på omfattende mangler på
EU’s investerings-,
kapabilitets- og industrielle om-
råde.
Den 19. juni 2022 fremsatte Kommissionen ’forordning om ’styrkelse
af den europæiske
forsvarsindustri gennem
fællesindkøb’ (European
defence industry reinforcement through
common procurement act,
EDIRPA) og den 3. maj 2023 ’forslag om støtte til produktion af
ammunition’ (Act
in support of Ammunition Production, ASAP). Med forslagene blev der etab-
leret to kortsigtede instrumenter med formål om at understøtte hhv. medlemsstaternes indkøb
af forsvarsmateriel i fællesskab og en opskalering af produktionskapaciteten hos europæiske
ammunitions- og missilproducenter. Disse instrumenter løber til hhv. midten og slutningen af
2025.
Strategien skal dertil ses i sammenhæng med, at EU og medlemsstaterne løbende har demon-
streret stor politisk vilje til at mobilisere og finansiere militær støtte til Ukraine, herunder fra
EDTIB. Dette gennem finansiering fra Den Europæiske Fredsfacilitet (EPF) og gennem den
tresporede ammunitionsindsats til støtte for Ukraine, hvor ASAP blev fremsat og vedtaget
inden for få måneder. Kommissionen oplyser, at siden Ruslands invasion af Ukraine har den
europæiske forsvarsindustri ifølge EU opskaleret produktionskapaciteten for ammunition med
50 pct., og ventes at nå en kapacitet på 1,4 mio. skud 155 mm ammunition i slutningen af
2024 og 2 mio. i 2025 bl.a. på baggrund af den dedikerede EU-indsats på området.
Kommissionen og den højtstående repræsentant har dog vurderet, at det europæiske marked
for forsvarsindustri ikke lever op til sit fulde potentiale, bl.a. som følge af mange års underin-
vesteringer og politiske valg om nedprioritering. Tal fra Kommissionen viser, at 78 pct. af
2
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Udvidet grund- og nærhedsnotat om fælles meddelelse om en ny strategi for den europæiske forsvarsindustri (EDIS), fra forsvarsministeren
2863736_0003.png
medlemsstaternes ordrer mellem februar 2022 og juni 2023 blev lagt hos producenter uden
for EU, hvoraf USA udgjorde 63 pct. Kommissionen vurderer, at dette risikerer at underminere
den europæiske konkurrenceevne på længere sigt og betyder, at europæiske skatteborgeres
penge bl.a. går til opbygningen af produktionskapacitet uden for EU. Samtidig peger strategien
på, at medlemsstaterne fortsat ikke i tilstrækkelig grad koordinerer og samarbejder på det
forsvarsmaterielle område. Det betyder, at efterspørgslen ikke kommunikeres tilstrækkeligt
til, at kollektive behov identificeres, ligesom potentialet for en større konvergens (interopera-
bilitet) mellem EU-landendes forsvarssystemer og
–materiel
ikke indfries. Som resultat vur-
derer Kommissionen, at EDTIB er fragmenteret og uden tilstrækkeligt incitament til at opska-
lere produktionskapaciteten, hvilket har skabt en forøget afhængighed af tredjelande.
Medlemsstaterne har været hørt gennem en konsultationsproces i efteråret 2023, hvor også
det europæiske forsvarsindustrielle økosystem, forskningsmiljøet og den finansielle sektor
blev inddraget. Danmark udarbejdede i december 2023 et positionspapir, hvori de danske
hovedprioriteter for den kommende strategi blev oplistet, herunder rammebetingelserne og
adgangen for SMV’er,
øget fokus på fælles indkøb og opskalering af produktionskapacitet,
styrket innovationskapacitet og samarbejde med tredjelande og NATO.
3. Formål og indhold
Strategiens overordnede formål er at opnå en højere grad af forsvarsberedskab i EU. For-
svarsberedskab defineres som en kontinuerlig tilstand, hvori EU og medlemsstaterne er i stand
til at kunne beskytte den europæiske sikkerhed, territorium, kritiske infrastruktur og kerne-
værdier. Dette inkluderer også EU's mulighed for at sikre militær støtte til partnere såsom
Ukraine.
EDIS lægger op til at bevæge sig fra den kortsigtede krisehåndtering til en strukturel omstilling
af den europæiske forsvarsindustri. Målet er, at EDTIB skal kunne identificere, udvikle og
producere de nødvendige forsvarsprodukter. Samtidigt skal EU være i stand til at udvikle de
kritiske kapabiliteter til fremtiden. Derfor skal medlemsstaterne i højere grad og i fællesskab
målrette investeringerne i den europæiske forsvarsindustri, således at investeringerne bidra-
ger til opbygningen og styrkelsen af EDTIB og forsvarsinnovation i EU.
Et hovedelement i strategien er Kommissionens oplæg til en række fælles målsætninger for
styrkelsen af den europæiske forsvarsindustri:
Medlemsstater skal gøre fremskridt mod at foretage mindst 50 pct. af deres forsvarsinve-
steringer i EU i 2030 og 60 pct. i 2035. Der har ikke tidligere været en målsætning på
området. Tal fra Kommissionen viser, at næsten 80 pct. af medlemsstaternes investeringer
og ordrer blev lagt hos producenter uden for EU mellem februar 2022 og juni 2023. Dette
tal var ca. 60 pct. mellem 2007 og 2016.
Medlemsstater skal tilstræbe at indkøbe mindst 40 pct. af forsvarsmateriel i fællesskab
frem mod 2030. Den nuværende målsætning fra 2007 er på 35 pct. I praksis blev 18 pct.
indkøbt i fællesskab i 2022.
Medlemsstaterne skal arbejde for, at værdien af intra-EU handel af forsvarsmateriel skal
udgøre mindst 35 pct. af den samlede værdi af markedet i 2030. Der har ikke tidligere
været en målsætning herom. Det nuværende niveau er 15 pct.
3
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Udvidet grund- og nærhedsnotat om fælles meddelelse om en ny strategi for den europæiske forsvarsindustri (EDIS), fra forsvarsministeren
2863736_0004.png
Meddelelsen lægger op til at styrke den europæiske forsvarsindustri gennem fem arbejdsspor:
1) investere mere, bedre, sammen og europæisk, 2) opskalere produktionskapaciteten, 3)
sikre de nødvendige investeringer i forsvarssektoren, 4) strømlining af regler og rammer på
tværs af EU og 5) styrkede partnerskaber.
Der henvises løbende til
EU’s kapabilitetsudviklingsplan
(Capability Development Plan, CDP)
samt den årlige gennemgang af forsvarskapabiliteter i EU (Coordinated Annual Review on
Defence, CARD), som to eksisterende instrumenter, der skal understøtte prioriteringen af
kommende projekter og samarbejder
1. Investere mere, bedre, sammen og europæisk
Kommissionen og EU’s
højtstående repræsentant vil arbejde for, at medlemsstaterne skal
in-
vestere mere
målrettet i den europæiske forsvarsindustri.
Ifølge Kommissionen skal medlemsstaterne
investere bedre,
hvilket betyder, at investerin-
gerne skal målrettes der, hvor de har størst effekt. For at understøtte øget koordination etab-
leres der med EDIS en ny fælles koordinationsfunktion i form af et udvalg for forsvarsindustri-
elt beredskab. Udvalget for forsvarsindustrielt beredskab komplementeres af en industri-
gruppe, der kan konsulteres i relation til forsvarsindustrielle spørgsmål.
Målsætningen er, at EU i 2035 skal være i stand til at udvikle europæiske kapabiliteter gennem
fælleseuropæiske projekter, fx overvågning i rummet, cyber-kapabiliteter, beskyttelse af un-
dersøisk infrastruktur og integreret luft- og missilforsvar.
Ifølge Kommissionen skal medlemsstaterne
investere sammen
i hele livscyklussen af for-
svarsprodukter, og fællesindkøb af forsvarsmateriel skal være den nye norm. Dette kan skabe
stordriftsfordele, sende stærke behovssignaler til industrien og derigennem sikre interopera-
bilitet, afhjælpe fragmentering og styrke EDTIB.
Der bør ifølge Kommissionen ligeledes
investeres europæisk,
hvilket betyder, at medlems-
staternes investeringer skal målrettes den europæiske forsvarsindustri.
I EDIP etableres en række konkrete tiltag, som skal understøtte disse målsætninger. Disse
beskrives i særskilt grund- og nærhedsnotat.
2. Tilgængelighed af forsvarsmateriel og forsyningssikkerhed
Strategien sætter fokus på, hvordan tilgængeligheden af forsvarsmateriel samt forsyningssik-
kerheden på længere sigt kan sikres. Mens medlemsstaterne stadig har ansvaret for at placere
flerårige kontrakter i EDTIB, ønsker Kommissionen at understøtte processen.
Som den primære leverance foreslår Kommissionen en række tiltag inden for rammerne af
EDIP.
Af yderligere arbejdsspor i EDIS kan fremhæves:
Der skal øget fokus på innovationskapaciteten i EDTIB. Kommissionen foreslår derfor, at
der skal udarbejdes et nyt forslag til at understøtte produktionen af droner inden for EU.
4
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Udvidet grund- og nærhedsnotat om fælles meddelelse om en ny strategi for den europæiske forsvarsindustri (EDIS), fra forsvarsministeren
2863736_0005.png
Ligeledes agter Kommissionen at åbne et innovationskontor i Kyiv for bl.a. at sikre match-
making mellem EU’s start-ups
og Ukraines forsvarsindustri.
SMV’er
har en stadigt mere vigtig rolle ift. at levere de innovative løsninger og teknolo-
gier i forsvarssektoren. Kommissionen ønsker dertil at understøtte industrialiseringen af
projekter under Den Europæiske Forsvarsfond (European Defence Fund, EDF) yderligere.
3. Sikre tilstrækkelig finansiering
I strategien understreger Kommissionen, at det er afgørende, at finansieringen også afspejler
ambitionerne, herunder at flere midler skal afsættes til det forsvarsindustrielle område. Stra-
tegien indeholder ikke i sig selv finansiering. Kommissionen ser, at den næste MFF indeholder
finansiering af det forsvarsindustrielle område, herunder eksempelvis med henblik på at vide-
reføre EDF og EDIP.
Strategien peger ligeledes på, at der er store hindringer i adgangen til finansiering for for-
svarsindustrien, og at der derfor er et behov for at sikre bedre adgang til både offentlige og
private investeringer. Kommissionen peger på Den Europæiske Investeringsbanks (European
Investment Bank, EIB) lånepolitik som en væsentlig hindring for øgede europæiske investe-
ringer i forsvarsindustrien og særligt for SMV-segmentet. Konkret opfordres der i strategien
til, at EIB modificerer lånepolitikken inden udgangen af 2024. Kommissionen vil dertil arbejde
for en fælles aftale med EIB om en ny definition af teknologier med dual-use potentiale, for at
kunne tiltrække flere investeringer i teknologier, produkter og infrastruktur med dual-use po-
tentiale.
Endelig vil Kommissionen arbejde for at integrere hensynet til forsvar og sikkerhed på tværs
af EU-fonde og -programmer, herunder samhørighedsfondene og InvestEU. Medlemsstaterne
opfordres til en mere målrettet brug af disse fonde mhp. investeringer i forsvarssektoren.
4.
En strømlining af politikker og rammer på tværs af EU
I strategien lægges der op til, at den nye strategiske tilgang ligeledes afspejles i de regulato-
riske rammer og regler i EU. Der berøres tre emner: regulatoriske rammer, tiltrækning af
arbejdskraft og grøn omstilling.
I forhold til de regulatoriske rammer skal EDTIB være i stand til at operere i et passende
regulatorisk miljø. For at sikre dette skal potentielle regulatoriske hindringer for forsvarssek-
toren identificeres og fjernes. Samtidig vil Kommissionen arbejde for at facilitere overførsler
inden for EU af forsvarsrelaterede produkter fra EU-projekter, herunder ved at opfordre med-
lemsstaterne til at foretage en evaluering af direktiv 2009/43/EC i slutningen af 2025.
Kommissionen vil undersøge yderligere aktiviteter mhp. at forbedre mobiliteten i arbejdskraft
og understøtte forsvarsrelateret uddannelse
investering i kompetencer er nøglen til at sikre
innovationskapaciteten.
EDTIB skal ligeledes gøres i stand til at bidrage til den grønne omstilling, herunder være i
stand til at producere mere energi-neutralt samt øge cirkulariteten af forsvarsmateriel.
5. Partnerskaber
5
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Udvidet grund- og nærhedsnotat om fælles meddelelse om en ny strategi for den europæiske forsvarsindustri (EDIS), fra forsvarsministeren
2863736_0006.png
Kommissionen fremhæver styrkede partnerskaber som en central del af indsatsen for at styrke
EDTIB. Konkret peges der på samarbejde med Ukraine, NATO samt andre internationale part-
nere.
Et tættere samarbejde med Ukraine har en central plads i strategien, og forventes at være en
del af EU’s
sikkerhedstilsagn til Ukraine. Der påtænkes følgende indsatser ift. Ukraine:
1. At afholde et EU-Ukraine forum med fokus på forsvarsindustri i 2024.
2. At styrke og revidere den eksisterende administrative aftale mellem EDA og Ukraine.
3. At sikre, at Ukraine har mulighed for at deltage
i EU’s forsvarsindustrielle programmer,
herunder muligheden for at indgå i fællesindkøb under EDIP på lige fod med andre
medlemsstater samt støtte opskaleringen af forsvarsindustriel kapacitet i Ukraine og
samarbejde mellem den europæiske og ukrainske forsvarsindustri.
4. At undersøge mulighederne for at skabe yderligere incitamenter til fællesindkøb og
samarbejde mellem den europæiske og ukrainske forsvarsindustri under Ukraine Assi-
stance Fund.
Kommissionen vil arbejde for at styrke vidensdelingen, synergien og komplementariteten mel-
lem EU og NATO, herunder særligt i forhold til at undersøge muligheden for en mere dedikeret
struktureret dialog, udveksling af klassificeret information og styrket samarbejde mellem re-
levante aktører og instrumenter i hhv. EU og NATO.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke forholdt sig til meddelelsen.
7. Nærhedsprincippet
Ej relevant.
8. Gældende dansk ret
Ej relevant.
9. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige, økonomiske og andre konsekvenser, herunder beskyttelsesniveauet
Strategien har ikke i sig selv konsekvenser for dansk lovgivning, økonomi eller beskyttelses-
niveauet. Indholdet i meddelelsen kan dog senere blive udmøntet i konkrete retsakter, der
kan medføre konsekvenser. Der vil blive foretaget en særskilt vurdering af dette i forbindelse
med eventuel fremsættelse af konkrete forslag som følge af strategien. Det bemærkes, at
afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for de berørte ministeriers
eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.
10. Høring
Forslaget er sendt i høring i EU-specialudvalget for civilbeskyttelsesområdet.
Forslaget har dertil været sendt i ekstern høring i regi af Regeringens Rådgivende Gruppe for
dansk forsvarsindustri.
Dansk Industri
6
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Udvidet grund- og nærhedsnotat om fælles meddelelse om en ny strategi for den europæiske forsvarsindustri (EDIS), fra forsvarsministeren
2863736_0007.png
DI finder strategien ambitiøs og er generelt positive over for retningen og de foreslåede initi-
ativer, herunder særligt en tættere relation og koordination mellem industri og EU’s medlems-
stater.
DI finder det vigtigt, at Danmark forfølger en struktureret debat om, hvilke elementer som
bør implementeres og konkretiseres. DI bakker op om en række af tiltag og fokusområder i
strategien: etableringen af en forsvarsindustriel industrigruppe til konsultationer, etablering
af et forsyningssikkerhedsregime, modificering af EIBs lånepolitik, øget adgang til finansiering
generelt, målsætningerne omkring øget indkøb af europæiske produkter, styrkelse af mobilitet
i arbejdsstyrken, støtte til forsvarsindustrielle uddannelser, øget fokus på faciliteringen af
intra-statslig overførsel af forsvarsprodukter, støtte til fællesindkøb blandt nationer, flagskibs-
projekter på særligt grænseoverskridende områder, støtten til Ukraine, den planlagte gen-
nemgang af forsvarsdirektivet i 2024 samt arbejdet for at gøre beredskabskulturen og den
generelle forsvarsdagsorden mere mainstream i EU.
DI nævner en bekymring for, at medlemsstaterne overfører beslutningskompetencer til EU,
og hvorvidt at ideerne i strategien kan medføre yderligere administrative byrder for nationerne
og industrien.
Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC)
NFC hilser strategien velkommen og bemærker, at en succesfuld implementering forudsætter,
at tilstrækkelige økonomiske værktøjer stilles til rådighed, herunder tilpasninger af Den Euro-
pæiske Forsvarsfond (EDF). NFC finder det særligt vigtigt, at øgede investeringer i den euro-
pæiske forsvarsindustri sker
i tillæg til EU’s støtte til forskningsprogrammer.
NFC ser positivt på strategiens fokus på samarbejde om forskning og udvikling og understre-
ger, at tilgangen bør være at udnytte eksisterende styrkepositioner inden for forskning og
industri. Her bemærkes det, at slankere administrative processer især vil gavne SMV-segmen-
tet, som ofte oplever udfordringer med de bureaukratiske processer.
NFC ser dertil, at EU bør arbejde for at skabe og udvikle fælles standarder inden for teknologi
og produkter af fælles interesse samt en øget anerkendelse/godkendelse af certificeringer.
NFC opfordrer til, at standardiseringer følger NATO-standarder og bør sikre øget interoperabi-
litet.
NFC finder det positivt, at de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS) nævnes som
mulige modtagere af EU-støtte på
lige fod med SMV’er, da det kan forbedre relationen til
investorer og slutbrugere. GTS’erne råder fx over en
række af test-faciliteter, som industrien
og forsvaret kan anvende til test, hvilket efterspørges af det danske forsvar. Det bemærkes
her, at der også i denne sammenhæng er behov for instrumentelle værktøjer, som kan fordre
og støtte udviklingen.
NFC hilser oprettelsen af den forsvarsindustrielle industrigruppe velkommen som et organ, der
kan sikre sektor specifikke krav og anskaffelser. NFC ser, at rollen for gruppen skal yderligere
konkretiseres, og at der på sigt bør sikres dansk deltagelse.
Center for Defence, Space and Security (CenSec)
7
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Udvidet grund- og nærhedsnotat om fælles meddelelse om en ny strategi for den europæiske forsvarsindustri (EDIS), fra forsvarsministeren
2863736_0008.png
CenSec understreger i deres høringssvar nødvendigheden af at skabe stærke incitamenter for
små-
og mellemstore virksomheder (SMV’er) samt vidensinstitutioner for at sikre en inklude-
rende, innovativ og konkurrencedygtig europæisk forsvarsindustri. CenSec anbefaler, at der
bør sættes øget fokus på lettere adgang til finansiering, forenkling af processer for at lette
SMV’ernes deltagelse, støtte til samarbejde mellem SMV’er, store virksomheder og vidensin-
stitutioner og innovation, herunder prioritering af forskning og udvikling inden for teknologier,
hvor SMV’er og vidensinstitutioner kan tilføre værdi.
Ingeniørforeningen IDA
IDA bakker grundlæggende op omkring, at dansk og europæisk forsvarsindustri får bedre
rammer for udvikling og produktions af ny forsvars- og sikkerhedsteknologi og anerkender
behovet for at udarbejde en europæisk forsvarsindustriel strategi. IDA finder det essentielt,
at der fra dansk side snarest igangsættes en revidering af den nuværende danske forsvarsin-
dustrielle strategi.
IDA er positive over for, at der tænkes i bedre koordination af fællesindkøb og udviklingspro-
jekter på tværs af landegrænser for at sikre en stabil, fleksibel og højteknologisk forsvarspro-
duktion i Europa. Det ses her som særligt positivt, at strategien har fokus på kompetencer,
arbejdskraft og innovation.
IDA finder det ligeledes positivt, at der i strategien bl.a. er fokus på at understøtte den euro-
pæiske forsvarsindustri til at være teknologiførende, og at strategien lægger vægt på at sær-
ligt SMV’er samt universiteter og GTS-institutter
skal have mere fleksibel, hurtigere og nem-
mere adgang til finansiering sammen med Forsvaret.
IDA finder det positivt, at der er fokus på at gøre forsvarssektoren attraktiv for relevant ar-
bejdskraft. Ifølge IDA, mangler forsvarssektoren højt kvalificeret arbejdskraft inden for STEM-
området (videnskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik).
Endelig bakker IDA op omkring strategiens ambitioner ift. den grønne omstilling af Forsvaret
og bemærker, at danske virksomheder og vidensinstitutioner har en række styrkepositioner i
den sammenhæng.
5. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generelt at være støtte til Kommissionens strategiske tilgang til styrkelsen af
den europæiske forsvarsindustri, herunder til et integreret samarbejde med Ukraine. En række
lande ventes at skubbe på for yderligere finansiering til styrkelsen af EDTIB, mens andre lande
vil forholde sig mere defensivt til spørgsmålet. Balancen om samarbejde med tredjelande ven-
tes også drøftet, hvor nogle lande traditionelt set har været større fortalere for strategisk
autonomi, mens andre har betonet den åbne strategiske autonomi, som lægger større vægt
på samarbejdet med tredjelande.
6. Særlige danske opmærksomhedspunkter
Overordnet vurderes det i dansk interesse at styrke europæisk forsvarsindustri.
Danmark bør være særligt opmærksom på, hvordan strategiens målsætninger ventes udmøn-
tet, herunder mhp. at sikre, at implementeringen sker under hensyntagen til og med fokus på
Forsvarets behov og opgaveløsning
8
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Udvidet grund- og nærhedsnotat om fælles meddelelse om en ny strategi for den europæiske forsvarsindustri (EDIS), fra forsvarsministeren
Bl.a. bør Danmark være opmærksom på ansvars- og kompetencefordelingen mellem med-
lemsstaterne og Europa-Kommissionen,
EU’s
højtstående repræsentant og EDA, samt hvorvidt
nye tiltag skaber merværdi og tilsikrer, at der ikke finder en unødig duplikation af indsatser
sted ift. eksisterende institutioner, fora og initiativer. Fra dansk side vil det derfor være et
opmærksomhedspunkt, at Kommissionen tilvejebringer et tilstrækkeligt og fyldestgørende
analysegrundlag ifm. fremsættelsen af forslag. Dertil kommer, at evt. kommende tiltags af-
ledte konsekvenser, herunder økonomiske, begrænses.
Ligeledes bør Danmark være særligt opmærksomme på synergien og komplementariteten til
indsatser i NATO samtidigt med fokus på, hvordan strategien italesætter og åbner op for mu-
ligheden for samarbejde med ligesindede, særligt Ukraine.
I den danske behandling af nye europæiske forsvarsindustrielle initiativer vil det være centralt
at holde sig den europæiske industristruktur for øje. Det skal sikres, at opbygningen af den
europæiske forsvarsindustri også understøtter en styrket dansk forsvarsindustri jf. det natio-
nale kompromis
Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik”
af 6. marts 2022 samt
rammeforliget
”Vilje og evner til at tage ansvar”
af 28. juni 2023. Det er derfor centralt at
sikre, at adgangen
for SMV’er sikres, således at EU-indsatsen
også kommer de mindre med-
lemsstater til gode.
Endelig vil adgang til finansiering for forsvarssektoren være et opmærksomhedspunkt.
7.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter formålet med og ambitionen i meddelelsen og finder det positivt, at der
anlægges en bredspektret, ambitiøs og strategisk tilgang til styrkelsen af den europæiske
forsvarsindustri. En leverings- og modstandsdygtig europæisk forsvarsindustri, herunder en
styrkelse af fælles udvikling, indkøb og anskaffelse af forsvarsmateriel, er en forudsætning for
at kunne sikre den fortsatte militære støtte til Ukraine samt at kunne understøtte et EU, der
kan tage større ansvar for euro-atlantisk sikkerhed.
Regeringen finder det positivt, at der er fremsat en række ambitiøse målsætninger og foreslået
tiltag på EU-niveau på områder, hvor EU potentielt kan give en merværdi for medlemsstaterne
og for den samlede effekt i styrkelsen af den europæiske forsvarsindustri. Det bemærkes her,
at målsætningerne ikke er bindende for medlemsstaterne.
Regeringen finder det positivt, at EDIS indeholder tiltag som understøtter en mere koordine-
rende og faciliterende indsats på EU-niveau. Oprettelsen af et udvalg for forsvarsindustrielt
beredskab og dets fremadrettede virke bør dog være baseret på en konkret merværdi, re-
spektere den nuværende kompetencefordeling mellem EU og medlemsstaterne samt være
drevet af et behov hos medlemsstaterne, ligesom det bør undgås at duplikere eksisterende
initiativer. Regeringen finder det dertil vigtigt, at der tilsikres et klart defineret mandat for
udvalget under inddragelse af medlemsstaterne. Regeringen finder det centralt, at der ifm.
fremsættelsen af forslag udarbejdes tilstrækkelige og fyldestgørende konsekvensanalyser.
Regeringen finder det vigtigt, at der tages højde for både konkurrenceevnen og innovations-
kapaciteten i EDTIB. Regeringen vægter i den forbindelse adgangen og mulighederne for
SMV’er
særlig højt, herunder mhp. at få placeret disse i relevante fælleseuropæiske konsortier,
projekter og forsyningskæder. Det er derfor særligt positivt, at strategien fokuserer på åbne
9
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Udvidet grund- og nærhedsnotat om fælles meddelelse om en ny strategi for den europæiske forsvarsindustri (EDIS), fra forsvarsministeren
forsyningskæder og vilkårene for
SMV’er,
herunder med fokus på kritiske teknologier og dual-
use segmentet, hvilket vil skulle følges op med reel handling i de efterfølgende udmøntende
tiltag fra Kommissionen. Regeringen byder dertil ambitionen om at åbne et innovationskontor
i Kyiv særligt velkommen.
Regeringen finder det positivt, at der er et fokus på opskalering af produktionskapaciteten i
EDTIB, hvilket er en forudsætning for en øget forsyningssikkerhed i Europa og skal ske paral-
lelt med et fokus på innovation og teknologisk udvikling. Regeringen hilser Kommissionens
ambition om at fremsætte et forslag til støtte for droneproduktion i EU velkomment.
Regeringen finder det positivt, at der i strategien er et fokus på fælles udvikling, indkøb og
anskaffelser i den europæiske forsvarsindustri. Regeringen støtter overordnet formålet om at
sikre mere grænseoverskridende samarbejde. Fællesindsatser vurderes at kunne sende
stærke efterspørgselssignaler, skabe stordriftsfordele og sikre øget incitament til industrien
ift. at opskalere kapaciteten samt øge interoperabiliteten mellem medlemsstaternes militære
kapabiliteter. Regeringen lægger desuden vægt på, at muligheden for at foretage fællesan-
skaffelser fortsat er fleksibel. Samtidig vil det være et særligt dansk opmærksomhedspunkt
at sikre, at SMV’er fra
mindre medlemslande også imødekommes ved øget anvendelse af fæl-
lesanskaffelser. Regeringen finder det desuden vigtigt, at fælles indkøb er transparente og
følger relevante tildelingskriterier.
Regeringen bakker op om strategiens fokus på øget samarbejde med Ukraine, herunder som
del af EU’s sikkerhedstilsagn til Ukraine,
og finder at Ukraine skal integreres i den europæiske
forsvarsindustri hurtigst muligt, herunder som bro mod et fremtidigt ukrainsk EU- og NATO-
medlemskab. Regeringen finder det i forlængelse heraf essentielt, at der i strategien ligeledes
er et fokus på samarbejdet med ligesindede tredjelande samt NATO.
Regeringen finder det endvidere positivt, at der ses nærmere på potentielle regulatoriske hin-
dringer på EU-plan, og finder det vigtigt at der tages en evalueringsbaseret tilgang til poten-
tielle ændringer, herunder ift. eksportkontrol- og udbudslovgivning.
Endelig finder regeringen det helt centralt, at forslaget ikke foregriber forhandlingerne om
EU’s flerårige
finansielle ramme efter 2027 (MFF). Fra regeringens side findes det positivt, at
der er et stort fokus på en øget og mere offensiv adgang til privat kapital og investeringer i
forsvarssektoren gennem EIB, men er samtidig opmærksom på, at den skal implementeres
uden at kompromittere EIB’s forretningsmodel.
8.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
10