FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 146: Udvidet grund- og nærhedsnotat om forslag om etablering af programmet for den europæiske forsvarsindustri (EDIP) og en ramme for foranstaltninger til sikring af rettidig tilgængelighed og forsyning af forsvarsprodukter, fra forsvarsministeren

Forsvarsudvalget 2023-24
FOU Alm.del Bilag 146
Offentligt

UDVIDET GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om

etablering af programmet for den europæiske forsvarsindustri (EDIP) og en ramme

for foranstaltninger til sikring af rettidig tilgængelighed og forsyning af forsvarspro-

dukter KOM (2024)150

Notatet sendes endvidere til Folketingets Forsvarsudvalg og Erhvervsudvalg.

1. Resumé

Kommissionen har den 5. marts 2024 fremsat forslag til en forordning om at etablere et eu-

ropæisk forsvarsindustri program (EDIP) samt en række tiltag, der skal sikre rettidig tilgæn-

gelighed og forsyning af forsvarsprodukter. Forordningen fremsættes som det første udmøn-

tende initiativ i forlængelse af udgivelsen af den europæiske forsvarsindustrielle strategi

(EDIS). Formålet med forslaget er at styrke konkurrenceevnen og modstandsdygtigheden i

den europæiske forsvarsteknologiske- og -industrielle base (EDTIB) samt bidrage til genop-

bygningen og moderniseringen af den ukrainske forsvarsteknologiske og -industrielle base

(ukrainske DTIB). Forslaget skal understøtte ambitionerne i EDIS om, at EU-landene skal in-

vestere mere, bedre, sammen og europæisk, ligesom EU skal styrke det forsvarsindustrielle

samarbejde med Ukraine. Forslaget indeholder i udgangspunktet en finansieringsramme på

1,5 mia. euro fra 2025-2027.

Forslaget består af fire hovedelementer. For det første indeholder forslaget et program, der

skal styrke konkurrence- og tilpasningsevnen i EDTIB og fremme det indre marked for for-

svarsmateriel. Dette bl.a. gennem fælles indkøb og opskalering af produktionskapaciteten

samt en række understøttende tiltag såsom nye samarbejdsformer for medlemsstater i hele

livscyklussen af forsvarsprodukter og en europæisk mekanisme for salg af militært udstyr. For

det andet indeholder forslaget tiltag, der skal sikre genopbygningen og moderniseringen af

den ukrainske forsvarsindustri, herunder et støtteinstrument for Ukraine. For det tredje fore-

slås der et nyt regime for forsyningssikkerhed med formål om at sikre rettidig tilgængelighed

af forsvarsprodukter. For det fjerde foreslås der etableret en ny koordinationsmekanisme

–

udvalget for forsvarsindustrielt beredskab

–

som skal bistå, yde rådgivning og fremsætte hen-

stillinger til Kommissionen i henhold til forordningens bestemmelser.

Forslaget kan i en kortere periode medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser for danske

virksomheder og forskningsinstitutioner som følge af reduceret mulighed for hjemtag af midler

under udmøntningen af Den Europæiske Forsvarsfond (EDF), idet Kommissionen foreslår fi-

nansiering ved omprioritering af midler fra EDF. Omvendt vil virksomheder have mulighed for

hjemtag under EDIP. Forslaget kan potentielt medføre midlertidige lovgivningsmæssige kon-

sekvenser, men forventes ikke at medføre merudgifter for staten, idet instrumentet finansie-

res ved omprioritering inden for EU’s

budget.

Grundet den hastende karakter af forslaget har Kommissionen ikke udarbejdet en konsekvens-

analyse for forslaget. I efteråret 2023 faciliterede Kommissionen en konsultationsproces med

medlemsstaterne, aktører fra den europæiske forsvarsindustri, den finansielle sektor og tæn-

ketanke.

Regeringen byder forslaget velkomment og støtter generelt ambitionen og formålet om at

styrke den europæiske forsvarsindustri og sikre det forsvarsindustrielle beredskab i EU. Dette

FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 146: Udvidet grund- og nærhedsnotat om forslag om etablering af programmet for den europæiske forsvarsindustri (EDIP) og en ramme for foranstaltninger til sikring af rettidig tilgængelighed og forsyning af forsvarsprodukter, fra forsvarsministeren

med henblik på at kunne fortsætte den militære støtte til Ukraine samtidig med at det under-

støtter et større europæisk ansvar for euro-atlantisk sikkerhed, herunder at forsyningssikker-

heden i den europæiske forsvarsindustri opbygges. Regeringen finder det særligt vigtigt, at

forslaget bidrager til en omkostningseffektiv opskalering af produktionskapaciteten og en øget

brug af fælles udvikling, indkøb og anskaffelse af forsvarsmateriel. Dertil findes det særligt

vigtigt, at små- og mellemstore virksomheders adgang og vilkår tilgodeses, samt at der tages

højde for samarbejdet med NATO og ligesindede tredjelande. Der bør generelt arbejdes for at

undgå duplikation af øvrige, eksisterende initiativer og fora. Det er positivt, at forordningen

indeholder konkrete tiltag og værktøjer til at øge samarbejdet med Ukraine på den forsvars-

industrielle dagsorden. Regeringen finder det vigtigt, at støtten til Ukraine er en central del af

forslaget. Endelig finder regeringen, at Kommissionen bør frembringe en konsekvensvurdering

af forslaget hurtigst muligt.

2. Baggrund

Kommissionen har den 5. marts 2024 fremsat forslag til en forordning om etablering af pro-

grammet for den europæiske forsvarsindustri, som har til formål at understøtte konkurrence-

og reaktionsevnen samt forsyningssikkerheden i EDTIB. EDIP er det første udmøntende tiltag

under EDIS, som behandles i et særskilt grund- og nærhedsnotat. Dertil er formålet at med-

virke til genopretningen, genopbygningen og moderniseringen af Ukraines DTIB. Forslaget

blev modtaget i dansk sprogversion den 10. april 2024.

Forslaget har ophæng i

EU’s forsvarspakke

fra februar 2022, det strategiske kompas for sik-

kerhed og forsvar og Versailles-erklæringen fra marts 2022. I forsvarspakken fremsatte Kom-

missionen en række nye ambitioner for forsvarsområdet, herunder et øget fokus på innovati-

onskapaciteten. I kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine forpligtede medlemsstaterne sig

i Versailles-erklæringen og i det strategiske kompas for sikkerhed og forsvar til at styrke eu-

ropæiske forsvarskapabiliteter, herunder at øge forsvarsbudgetterne, øge samarbejdet på for-

svarsområdet, inklusiv flere fælles investeringer i

–

samt udvikling, indkøb og anskaffelse af

–

forsvarsmateriel, styrke innovationskapaciteten samt udvikle og styrke den europæiske for-

svarsindustri.

I maj 2022 præsenterede Kommissionen en fælles meddelelse om

en analyse af investerings-

underskud på forsvarsområdet og vejen frem.

Med meddelelsen blev der etableret en task

force for fælles indkøb (Defence Joint Procurement Taskforce - DJPTF) til at skabe samarbejde

mellem medlemsstaterne om at støtte koordinering af behov for indkøb på kort sigt. Kommis-

sionen og medlemsstaterne erkendte, at de sidste mange års underinvesteringer i forsvar har

resulteret i forsvarsindustrielle, finansieringsmæssige og kapabilitetsmæssige mangler på

tværs af EU. Kommissionen fremsatte den 19. juli 2022 forordning om

’styrkelse

af den euro-

pæiske forsvarsindustri gennem fælles

indkøb’ (European

Defence Industry Reinforcement

through common Procurement Act - EDIRPA). EDIRPA har til formål at skabe øget incitament

til, at medlemsstaterne i højere grad skal anskaffe forsvarsmateriel sammen og herigennem

skabe stordriftsfordele og sende klare efterspørgselssignaler til forsvarsindustrien. Den 3. maj

2023 fremsatte Kommissionen forordning om støtte til produktion af ammunition (Act in Sup-

port of Ammunition Production, ASAP), med formål om at understøtte den europæiske opska-

lering af produktionskapaciteten for ammunition- og missiler. Begge instrumenter er midlerti-

dige og løber til hhv. ultimo december og juni 2025. Nærværende forslag om et forsvarsindu-

strielt program er en fortsættelse og udvidelse af EDIRPA og ASAP.

Endelig skal forslaget ses i lyset af, at Det Europæiske Råd den 23. juni 2022 besluttede at

give Ukraine status som kandidatland. Der er en stor politisk vilje til at sikre rekonstruktionen

og genopbygningen af den ukrainske forsvarsindustri.

3. Formål og indhold

Det overordnede formål med forslaget er at bidrage til EU’s forsvarsindustrielle

beredskab.

Forslagets mere specifikke formål kan inddeles i tre søjler. For det første skal forslaget sikre

konkurrence- og reaktionsevnen i den europæiske forsvarsindustri samt tilpasningen til de

strukturelle ændringer, som er fremkommet i kølvandet på Ruslands krig i Ukraine. For det

andet skal forslaget understøtte den rettidige tilgængelighed og forsyning af forsvarsprodukter

i EU. For det tredje skal forslaget medvirke til at genoprette, genopbygge og modernisere

Ukraines DTIB.

Forordningen etablerer to finansielle instrumenter

–

et forsvarsindustri program (programmet)

og et instrument for støtte til Ukraine (støtteinstrumentet for Ukraine). Tilsammen skal instru-

menterne bygge bro fra tidligere instrumenter (ASAP, EDIRPA), og en mere situationsspecifik

krisehåndtering, hen imod et robust forsvarsindustrielt beredskab. Forordningen etablerer der-

til en ramme af foranstaltninger, som skal forudse, planlægge og respondere på forsynings-

krisers indvirkning på det indre marked for forsvarsprodukter. Forordningen etablerer endvi-

dere et udvalg for forsvarsindustrielt beredskab, som skal sikre en øget koordination mellem

medlemsstaterne og understøtte implementeringen af forordningen.

Forslaget har ligeledes til formål at skabe sammenhæng

med EU’s

sikkerheds- og forsvarspo-

litik og med implementeringen af det strategiske kompas for sikkerhed og forsvar samt un-

derstøtte allerede eksisterende EU-initiativer. Dette gælder både for implementeringen af Den

Europæiske Forsvarsfond (EDF), som er rettet mod forskning og udvikling af forsvarsmateriel

og Det Permanente Strukturerede Samarbejde (PESCO), som er rettet mod samarbejde om

fælles udvikling af forsvarskapabiliteter. Konkret skal EDIP bidrage til at sikre en industriali-

sering og videreførelse af projekter under EDF og PESCO. EDIP skal samtidig konsolidere ind-

satsen og dialogen fra arbejdet i DJPTF og skabe synergi med eksisterende prioriteringsme-

kanismer på EU-niveau,

herunder EU’s kapabilitets-

og udviklingsplan (CDP) og den årlige

gennemgang af forsvarskapabiliteter (CARD) samt det arbejde som finder sted i regi af Det

Europæiske Forsvarsagentur (EDA). EDIP vil ligeledes blive gennemført i fuld overensstem-

melse med EU’s militære bistand til Ukraine

i kontekst af den Europæiske Fredsfacilitet (EPF).

Forordningen har hjemmel i fire forskellige artikler i Traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde (TEUF)

–

artikel 173, 114, 212 og 322. Artikel 173 fastsætter, at EU og med-

lemsstaterne sørger for, at de nødvendige betingelser for EU-industriens konkurrenceevne er

til stede, herunder bl.a. med sigte på, at industrien hurtigere kan tilpasse sig strukturforan-

dringer. Medlemsstaterne og EU rådfører sig herunder med hinanden og Kommissionen mhp.

at samordne aktioner. Kommissionen kan ligeledes tage de initaitiver, den finder

hensigtsmæssige, for at fremme denne samordning. Bestemmelsen tillader ikke harmonise-

ring af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, og foranstaltninger under

artikel 173 er således udøvelse af supplerende kompetence.

TEUF artikel 114 fastsætter, at Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgiv-

ningsprocedure vedtager de foranstaltninger med henblik på tilnærmelse af medlemsstaternes

love og administrative bestemmelser. Bestemmelsen tillader harmoniserende lovgivning under

delt kompetence.

TEUF artikel 212 giver mulighed for, at Unionen i overensstemmelse med dens udviklingspo-

litik og principperne for Unionens optræden udadtil kan iværksætte samarbejdsforanstaltnin-

ger med andre tredjelande end udviklingslande. Der er tale om delt kompetence, og Unionen

og medlemsstaternes optræden i den forbindelse skal supplere hinanden.

TEUF artikel 322 omhandler de finansielle regler, der fastsætter de nærmere retningslinjer for

opstilling og gennemførsel af budgettet, samt regler for kontrollen med de finansielle aktører,

der skal vedtages ved forordning.

Forordningens hjemler går således på tværs af områder med delt og supplerende kompetence

mellem EU og medlemsstaterne.

I: Almindelige bestemmelser

Forordningen finder anvendelse for et budget og en række foranstaltninger, der skal styrke

den europæiske og ukrainske forsvarsindustri. Anvendelsesområdet omfatter 1) et europæisk

forsvarsindustriprogram, 2) et støtteinstrument til gavn for Ukraine, 3) en retlig ramme for

strukturen for et europæisk forsvarsmaterielprogram, 4) foranstaltninger der skal sikre forsy-

ningssikkerheden af forsvarsprodukter, og 5) oprettelse af et udvalg for forsvarsindustrielt

beredskab.

II: Fælles bestemmelser for både programmet og støtteinstrumentet

Finansiering

Til programmet afsættes 1,5 mia. euro i løbende priser fra vedtagelsen af forslaget til den 31.

december 2027. Hertil kommer evt. supplerende finansiering, jf. nedenfor.

Til støtteinstrumentet afsættes der ikke et dedikeret budget. Evt. finansieringen skal i stedet

rejses gennem supplerende finansieringskilder, der anvendes i overensstemmelse med støt-

teinstrumentets formål.

For såvel EDIP som støtteinstrumentet angiver Kommissionen følgende potentielle supple-

rende finansieringskilder: frivillige bidrag fra medlemsstater, EU-budgettet, tredjelande, in-

ternationale organisationer, international finansielle organisationer eller øvrige tredjepartnere.

Endelig lægges der op til mulighed for, at medlemslandende kan overføre en del af deres

landefordelte midler under delt forvaltning til programmet. Disse midler skal komme det på-

gældende medlemsland til gavn.

Det er muligt for Kommissionen at omprioritere op til 20 pct. af midlerne inden for den eksi-

sterende finansieringsramme i tilfælde af særlige og uforudsete udviklinger.

Særlige bestemmelser for programmet

Programmet er tidsbegrænset til den 31. december 2027. Kommissionen vil fremsætte en

evaluering af forordningen senest i juni 2027, som vil indeholde overvejelse om forlængelse

af programmet. Programmet skal implementeres gennem flere arbejdsprogrammer, hvori de

specifikke rammer for implementeringen fastsættes. Programmet og dets instrumenter er

åbent for deltagelse af tredjelande, som er medlemmer af Den Europæiske Økonomiske Sam-

menslutning (EØS), og der er associerede medlemmer af Det Europæiske Økonomiske om-

råde.

Yderligere finansiering til programmet

I tillæg til de finansieringsbestemmelser, der gør sig gældende for både programmet og støt-

teinstrumentet, gøres det muligt, at finansiering kan kombineres og akkumuleres på tværs af

EU-programmer, så længe de samme omkostninger ikke finansieres flere gange. Dette gælder

også for midler under Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond Plus.

Forslaget indeholder ligeledes en bestemmelse om, at programmet i særlige tilfælde kan fi-

nansiere op til 100 pct. af de støtteberettigede omkostninger. Derudover præciseres det, at

visse aktiviteter kan være berettigede til en højere EU-finansieringsandel. Dette gælder for 1)

foranstaltninger udviklet i rammen af strukturen for forsvarsmaterielt samarbejde, 2) for-

svarsprodukter leveret til Ukraine under programmet, som er omfattet af finansiering gennem

Den Europæiske Fredsfacilitet samt 3) når modtageren er en SMV eller størstedelen af kon-

sortiet

består af SMV’er.

Der etableres ligeledes en fond til fremskyndelse af omstillingen til en forsvarsforsyningskæde,

som har til formål at mobilisere, nedsætte risici og fremskynde nødvendige investeringer i

SMV’ernes

eller små Mid Cap-selvskabersproduktionskapacitet

–

dette skal tiltrække privat og

offentlige investeringer. Fonden vil tage form af en blandingsfacilitet, hvor lånefinansiering

kombineres med egenkapitalfinansiering.

Støtteberettigede enheder

Modtagerne, såvel som faciliteter mv., skal være etableret i EU eller et associeret land. Så-

fremt det ikke er muligt at gennemføre foranstaltningen inden for EU eller i et associeret land,

kan foranstaltningen gennemføres uden for medlemsstaterne og de associerede landes terri-

torium, så længe dette ikke går ud over medlemsstaternes sikkerheds- og forsvarsinteresser.

Støtteberettigede tiltag

Programmet finder anvendelse på foranstaltninger, som gennemfører programmets formål,

og som bl.a. skal vedrøre samarbejde ifm. fælles indkøb af forsvarsmateriel, fremskyndelse

af tilpasningen til de strukturelle ændringer i den europæiske forsvarsindustri, herunder op-

skalering af produktionskapacitet mv.

I nedenstående gennemgås de særlige bestemmelser, som gør sig gældende for de særlige

støtteberettigede foranstaltninger udover fælles indkøb og anskaffelse samt opskalering af

produktionskapacitet.

En europæisk mekanisme for salg af militært udstyr

Forordningen etablerer en mekanisme for salg af militært udstyr, som skal sikre rettidig til-

gængelighed af forsvarsprodukter i de fornødne mængder. Mekanismen dækker over føl-

gende: etablering af et katalog over forsvarsprodukter, etablering af en beredskabspulje for

forsvarsmateriel, forenkling af udbudsprocedurer samt støtte til opbygningen af den admini-

strative kapacitet i medlemsstaterne ift. til at foretage fælles indkøb.

Europæiske forsvarsprojekter af fælles interesse

Programmet skal ligeledes understøtte forsvarsprojekter af fælleseuropæisk interesse. Disse

defineres som projekter, der bidrager til udvikling eller anskaffelse af kapabiliteter, som er

kritiske for medlemsstaternes sikkerheds- og forsvarsinteresser. Der lægges op til, at Kom-

missionen skal udpege disse projekter under inddragelse af det nyetablerede udvalg for for-

svarsindustrielt beredskab, i tråd med

EU’s prioriteter på

det sikkerheds- og forsvarspolitiske

område.

Minimum fire medlemsstater skal deltage i projektet, mens Kommissionen også får mulighed

for at deltage, hvis relevant.

Tildelingskriterier for programmet

Ovenstående foranstaltninger er omsat til specifikke tildelingskriterier, der vil ligge til grund

for evalueringen af projekter. Disse indebærer kriterier vedr. opbygningen af forsvarsindustri-

elt beredskab, bidrag til modstandsdygtigheden, etablering af forsvarsindustrielle samarbejder

og kvaliteten af tiltagene.

Tildelingskriterierne skal yderligere fastlægges i konkrete arbejdsprogrammer.

Særlige bestemmelser for Ukraine-støtteinstrumentet

Støtteinstrumentets formål er at muliggøre Ukraines deltagelse under programmet. Det gæl-

der, at Ukraine kan deltage i størstedelen af programmets elementer, undtagen projekter af

fælleseuropæisk interesse og fonden til fremskyndelse af omstillingen af forsvarsforsynings-

kæder. Dertil kan Ukraine ikke modtage de afsatte finansieringsmidler under programmet,

hvorfor Ukraines deltagelse afhænger af alternativ finansiering gennem støtteinstrumentet.

Støtteberettigede enheder

Modtagere af finansiel støtte under støtteinstrumentet skal være etableret i EU (fx ved fælles-

indkøb) eller i Ukraine. I særlige tilfælde kan entiteter uden for disse områder modtage støtte.

Medlemsstaterne skal stille garantier for, at modtagere ikke er under kontrol af et tredjeland.

Rammeaftale mellem EU og Ukraine

Før at støtteinstrumentet kan træde i kraft, skal der udarbejdes en rammeaftale med Ukraine

for implementeringen af foranstaltningerne. I aftalen skal rammerne for det konkrete samar-

bejde mellem EU og Ukraine fsva. foranstaltningerne specificeres, herunder bl.a. de ukrainske

myndigheders forpligtelser til at sikre transparens, foretage den nødvendige kontrol samt sikre

at implementeringen sker i overensstemmelse

med EU’s skatteregler.

Del III: Strukturen for det europæiske forsvarsmaterielprogram

For at øge indsatsen for at koordinere den europæiske efterspørgsel efter forsvarsmateriel fra

den europæiske forsvarsindustri indeholder forslaget en frivillig og brugsklar retlig ramme

–

strukturen for det europæiske forsvarsmaterielprogram (SEAP) - for samarbejde og fælles

forvaltning af forsvarsmateriel i hele dets livscyklus. Kerneopgaverne for dette samarbejde er

fælles anskaffelser, vedligehold, udvikling og tiltag, der skal understøtte tilgængeligheden af

forsvarsprodukter.

En SEAP kan etableres af mindst tre medlemsstater, associerede lande eller Ukraine, hvor

mindst to skal være EU-medlemsstater. Det er kun på foranledning fra medlemsstaterne, at

et sådant samarbejde kan oprettes.

Nye muligheder inden for strukturen for det europæiske forsvarsmaterielprogram

Foranstaltninger, der gennemføres i regi af denne type samarbejde, vil være berettiget til en

højere finansieringsrate under Programmet.

Der gælder ligeledes en række særlige betingelser for indkøb, som gør det nemmere for struk-

turen at fastsætte egne udbudsregler.

Såfremt der er tale om fælles ejerskab af forsvarsprodukter, er de deltagende lande derudover

potentielt berettiget til momsfritagelse.

Del IV: Forsyningssikkerhed

Forordningen etablerer en ramme af foranstaltninger, der skal sikre et beredskab, planlægning

og forsyningssikkerhed af forsvarsprodukter. Afsnittet berører en række generelle bestemmel-

ser vedrørende beredskab for forsyningen af forsvarsprodukter, der vil gøre sig gældende fra

forordningens vedtagelsestidspunkt. Dertil indeholder rammen for forsyningssikkerhed, to

krise-tilstande, der kan aktiveres, og som vil udløse nye foranstaltninger, der skal sikre til-

gængeligheden af forsvarsmateriel i krisetider, hhv. forsynings- og sikkerhedsrelaterede kri-

setilstande (forsynings- eller sikkerhedskrise).

Forordningen pålægger medlemsstaterne at sikre, at den ansvarlige myndighed orienterer

udvalget for forsvarsindustrielt beredskab om mulige forstyrrelser i forsyningen af krise rele-

vante forsvarsprodukter, så snart der forelægger information om en sådan situation. Når Kom-

missionen har denne information, skal der indkaldes til et ekstraordinært møde i udvalget for

forsvarsindustrielt beredskab, som skal overveje aktiveringen af hhv. forsynings- eller sikker-

hedskrisen samt koordinere tiltag.

Bestemmelser vedrørende et generelt forsvarsindustrielt beredskab

Ændring af eksisterende rammeaftaler

Forordningen giver medlemsstaterne mulighed for at foretage væsentlige ændringer af eksi-

sterende rammeaftaler ved mindst to medlemsstaters indkøbssamarbejde og i tilfælde af en

akut situation. Instrumentet gør det således muligt at genåbne eksisterende rammeaftaler,

hvorved andre ordregivere end den oprindelige kan tiltræde rammeaftalen, samt at aftalen

tiltrædes af nye leverandører. Rammeaftalen kan desuden udvides.

Kommissionens deltagelse i fælles indkøb

Forordningen giver medlemsstaterne mulighed for at anmode Kommissionen om at deltage i

fælles indkøb eller at udfylde rollen som indkøbscentral på vegne af medlemsstaterne. Som

led i et indkøb i rollen som indkøbscentral, kan Kommissionen indkøbe relevante komponenter

og råmaterialer til forsvarsprodukter med henblik på at opbygge strategiske reserver. I akutte

nødsituationer kan Kommissionen ligeledes anmode om at få leveret varer og ydelser inden

for kort tid.

Ejerskabet og eksporten af forsvarsprodukter, som er indkøbt gennem ovenstående meka-

nisme, vil forblive under de deltagende landes kompetence.

Fælles indkøb med deltagelse af Kommissionen kan dertil tage form af forhåndsindkøbsaftaler,

som forhandles og indgås på de deltagende medlemsstaters vegne. Dette indebærer en for-

udbetalingsmekanisme for produktion af sådanne produkter til gengæld for retten til slutpro-

duktet. Kommissionen skal, på anmodning fra de berørte medlemsstater, udarbejde en me-

kanisme for omfordeling af de overskydende produkter.

Facilitering af aftagningsaftaler

Forordningen indeholder etableringen af et system, som skal lette indgåelsen af aftagningsaf-

taler vedrørende industriel opskalering. Aftagningsaftaler er defineret som en aftale mellem

mindst tre medlemsstater og en producent af forsvarsmateriel angående enten køb af eller

option på køb af forsvarsmateriel. Det er Kommissionen, som er ansvarlig for at etablere et

system, som faciliterer indgåelse af aftalerne inden for EU og med Ukraine.

Hurtig behandling af administrative ansøgninger

Medlemsstaterne skal generelt sikre, at administrative ansøgninger vedrørende planlægning,

opførelse og drift af produktionsanlæg samt kvalificering og certificering af slutprodukter be-

handles så hurtigt, som det er lovligt muligt.

Lempelse af krydscertificeringsprocessen

Medlemsstaterne skal vedtage en liste over de myndigheder der udsteder nationale certifice-

ringer for forsvarsprodukter. Listen holdes opdateret og vil være tilgængelig for medlemssta-

terne. Dette mhp. at gøre det muligt at anmode en myndighed i en anden medlemsstat om

grundlæggende information om certificeringen af et forsvarsprodukt.

Overvågning, kortlægning og monitorering af forsyningskæden

Forordningen indeholder et afsnit om overvågning, kortlægning og monitorering af forsynings-

kæder og forsvarsprodukter. Kommissionen skal i samarbejde med udvalget for forsvarsindu-

strielt beredskab kortlægge europæiske forsyningskæder. Dette gennem offentlig tilgængelig

data.

Kommissionen skal monitorere den europæiske produktionskapacitet for kriserelevante pro-

dukter med henblik på at identificere potentielle forstyrrelser i forsyningen af produkter. Ind-

samlingen af data til brug for monitoreringen vil bero på frivillighed. Medlemsstaterne skal dog

udarbejde en liste over relevante aktører, som bidrager til forsyningen af kriserelevante pro-

dukter, og som Kommissionen har mulighed for at anmode om information.

Bestemmelser vedrørende forsyningskrise

Tilstanden af forsyningskrise, defineres som alvorlige forstyrrelser i forsyningen af produkter,

som ikke er forsvarsprodukter, men som forhindrer leveringen, reparationen eller vedligehol-

delse af forsvarsprodukter i et sådant omfang, at det vil have alvorlig skadesvirkning på funk-

tionen af forsyningskæder inden for EU.

Såfremt dette kriterie er mødt, kan Kommissionen stille forslag til Rådet om at aktivere krise-

tilstanden. Dette sker ved kvalificeret flertal. Kommissionen skal afrapportere til Rådet og

Europa-Parlamentet hver tredje måned, og krisetilstanden må som udgangspunkt ikke over-

stige 12 måneder.

Med aktiveringen af forsyningskrisen iværksættes således yderligere nødforanstaltninger, som

vil finde anvendelse for kriserelevante produkter. De to typer nødforanstaltninger vedrører

indhentning af information og prioriterede ordrer.

Indhentning af information

Forordningen giver Kommissionen beføjelser til at anmode relevante aktører om information

vedrørende produktionskapacitet. Dette under forudgående accept fra medlemsstaten. Så-

fremt aktøren ikke imødekommer Kommissionens anmodning om information, kan Kommissi-

onen pålægge bøder, som beskrives nærmere i et senere afsnit. Pålæggelsen af bøder kan

fraviges, såfremt entiteten har tilstrækkelige grunde til ikke at kunne imødekomme anmod-

ningen.

Prioriterede ordrer af produkter, der ikke er forsvarsprodukter

Når forsyningskrisetilstanden aktiveres, kan medlemsstater anmode Kommissionen om at på-

lægge virksomheder at prioritere eller acceptere ordrer på kriserelevante produkter, som ikke

er forsvarsprodukter, men som indgår i forsyningskæden dertil, hvis medlemsstaten støder på

eller risikerer at støde på alvorlige vanskeligheder med at placere eller få leveret ordrer om

vigtige forsvarsprodukter grundet varemangel eller alvorlig risiko for varemangel i Uninens

kritiske forsvarsforsyningskæder.

Kommissionen kan meddele en virksomhed, at Kommissionen har til hensigt at pålægge en

prioriteret ordre efter at have konsulteret og fået samtykke fra medlemsstaten, hvor virksom-

heden er etableret. Meddelelsen skal indeholde regelgrundlaget for anmodningen, specifikati-

oner og tidsfrister for ordren samt begrundelse for brugen af den prioriterede ordre. Virksom-

heden har derefter fem arbejdsdage til at acceptere eller afvise ordren. Såfremt virksomheden

afviser ordren, skal der gives en detaljeret begrundelse herfor. Kommissionen kan vedtage en

gennemførelsesretsakt for at tvinge virksomheden til at acceptere ordren til en fair og rimelig

pris. Virksomheder kan blive pålagt en bøde for forsætligt eller groft uagtsomt ikke at over-

holde en forpligtelse til at prioritere en ordre. Derudover er virksomheder ansvarsfri over for

kontraktparter som følge af den prioriterede ordre, herunder forsinkelse eller andre forhold

uden for kontrakt, når det er nødvendigt for at kunne imødekomme kravet om prioritering.

Bestemmelser vedrørende sikkerhedskrise

Sikkerhedskrisen defineres som en tilstand, hvor der er alvorlige forstyrrelser i forsyningen af

forsvarsprodukter i EU.

Såfremt dette kriterium er mødt, skal Rådet aktivere krisetilstanden ved kvalificeret flertal.

Kommissionen skal afrapportere til Rådet og Europa-Parlamentet hver tredje måned, og kri-

setilstanden må som udgangspunkt ikke overstige 12 måneder.

Med aktiveringen af sikkerhedskrisen kan der iværksættes en række yderligere nødforanstalt-

ninger. Det besluttes ved aktiveringen af krisetilstanden, hvilke foranstaltninger, der er pas-

sende for den gældende krisesituation, og som dermed aktiveres gennem en gennemførelses-

retsakt. Dette kan også gælde foranstaltningerne, der kan aktiveres under en forsyningskrise,

som beskrevet ovenfor. Foranstaltningerne vil finde anvendelse for kriserelevante forsvars-

produkter.

Prioriterede anmodninger af forsvarsprodukter

Når denne foranstaltning aktiveres, kan medlemsstater anmode Kommissionen om at pålægge

virksomheder at prioritere ordrer for krise-relevante forsvarsprodukter, hvis medlemsstaten

støder på eller risikerer at støde på alvorlige vanskeligheder med at placere eller få leveret

ordrer om forsvarsprodukter grundet mangel på eller alvorlig risiko for mangel på de pågæl-

dende forsvarsprodukter, hvis disse vanskeligheder kan underminere Unionens og dens

medlemsstaters sikkerhed.

Kommissionen kan alene anmode en virksomhed om at prioritere en ordrer efter at have kon-

sulteret og fået samtykke fra medlemsstaten, hvor virksomheden er etableret. Anmoder Kom-

missionen virksomheden om at prioritere ordren, er virksomheden frit stillet til at afslå an-

modningen uden yderligere konsekvenser.

Såfremt virksomheden accepterer anmodningen, skal Kommissionen vedtage en gennemfø-

relsesretsakt, der specificerer mængde, tidslinje, modtagere mv., efter igen at have konsul-

teret og fået samtykke fra medlemsstaten, hvor virksomheden er etableret. Den prioriterede

anmodning skal pålægges med en fair og rimelig pris, som tager hensyn til omkostningerne

for virksomheden ved at prioritere anmodningen over eksisterende kontraktuelle forpligtelser.

Virksomheden vil også være ansvarsfri i forhold til misligholdelse af andre kontraktlige forplig-

telser som følge af at skulle prioritere en ordre, hvilket forudsættes f.eks. af vedrøre forsin-

kelse over for øvrige nedprioriterede kontraktparter. Virksomheden kan dog blive pålagt en

bøde for forsætligt eller groft uagtsomt at misligholde sin forpligtelse til at prioritere en sådan

anmodning, såfremt anmodningen er accepteret.

Overførsel af forsvarsprodukter inden for EU (eksportkontrol)

Når denne foranstaltning aktiveres, pålægges medlemsstaterne at sikre en effektiv og rettidig

behandling af ansøgninger om overførsel af forsvarsprodukter inden for EU. Medlemsstater

pålægges i den forbindelse at sikre, at ansøgninger behandles inden for to arbejdsdage.

Støtte til kriserelaterede innovationsaktiviteter

Når denne foranstaltning aktiveres kan aktiviteter, der bidrager til en hurtig omstilling af civile

produkter til forsvarsprodukter, mindsker leveringstiden for forsvarsprodukter samt aktivite-

ter, der simplificerer specifikationer for at muliggøre øget produktionskapacitet, være støtte-

berettigede under programmet.

Hurtig behandling af ansøgninger om certificering

Hvor denne foranstaltning aktiveres, skal medlemsstaterne sikre at sagsbehandlingen af ad-

ministrative ansøgninger ifm. certificering af forsvarsprodukter, skal ske hurtigst muligt inden

for eksisterende nationale regler og lovgivning.

Nationale hasteprocedurer for udstedelse af tilladelser

Hvor denne foranstaltning aktiveres og hvor muligt under national lovgivning, skal medlems-

staterne sikre, at sagsbehandlingen af ansøgninger vedrørende etablering af nye produktions-

faciliteter sker hurtigst muligt.

Sanktioner og bøder

Kommissionen kan pålægge virksomheder bøder, såfremt de ikke overholder forpligtelserne i

forbindelse med indsamling af oplysninger, såfremt de ikke informerer om tredjelandsforplig-

telser eller såfremt de forsætligt eller groft uagtsomt ikke overholder en forpligtelse til at

prioritere produktionen af kriserelevante produkter (prioriterede anmodninger og prioriterede

ordrer). Provenuet fra de indsamlede bøder skal indgå som ekstern finansiering under støtte-

instrumentet til Ukraine.

Virksomheder eller sammenslutninger, som forsætligt eller groft uagtsomt ikke har levet op

til informationsforpligtelserne vil kunne pålægges bøder op til 300.000 euro. Såfremt virksom-

heder ikke lever op til forpligtelsen om at informere Kommissionen om kontraktforpligtelser til

tredjelande, kan Kommissionen pålægge bøder op til 150.000 euro. Såfremt virksomhederne

forsætligt eller groft uagtsomt ikke lever op til forpligtelsen til at prioritere produktionen af

kriserelevante produkter, kan der pålægges bøder op til 300.000 euro.

Der kan derudover pålægges tvangsbøder for hver dag en virksomhed ikke overholder sin

forpligtelse til at prioritere ordrer af kriserelevante produkter, som ikke er forsvarsprodukter,

hvis virksomheden forsætligt eller groft uagtsomt misligholder sin forpligtelse hertil. Disse

bøder vil være op til 1,5 pct. af den gennemsnitlige dagsomsætning i det foregående regn-

skabsår

for store virksomheder og op til 0,5 pct. for SMV’er.

De berørte parter har ret til at blive hørt, og Kommissionen skal tage bestik af de hørte parters

argumenter.

Del IV: Forvaltning, evaluering og kontrol

Oprettelse af Udvalget for forsvarsindustrielt beredskab

Forordningen etablerer et udvalg for forsvarsindustrielt beredskab, som har til opgave at as-

sistere og give vejledning til Kommissionen vedrørende implementeringen af forordningen,

herunder særligt foranstaltningerne vedrørende forsyningssikkerhed.

Udvalget skal bestå af repræsentanter fra Kommissionen, Den højtstående repræsentant for

udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, direktøren for Det Europæiske Forsvarsagentur,

medlemsstater og associerede lande. Medlemsstaterne skal nominere to medlemmer i alt,

mens Kommissionen vil agere både formand og sekretariat for udvalget.

Udvalget vil få en række opgaver, som relaterer sig til aktiveringen af krisetilstandene beskre-

vet i ovenstående. Dette tæller bl.a. analyse af information, vejledning om den konkrete im-

plementering, evaluering og understøttende koordination.

Programkomite

Der etableres en programkomite, hvor medlemsstaterne deltager, som skal sikre implemen-

teringen af forordningen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke taget stilling til forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen

vurderer, at målet om at sikre EDTIB’s konkurrenceevne, sikre tilpasningen til

de strukturelle forandringer som følge af Ruslands ulovlige krig mod Ukraine og de ændrede

markedsvilkår, samt de tidligere ambitioner fastlagt af medlemsstater om at indkøbe 35 pct.

i fællesskab, ikke kan opnås, hvis medlemsstaterne indkøber og anskaffer hver for sig. Hand-

ling på EU-plan vurderes bedst egnet til at indføre de påtænkte samarbejdsforanstaltninger,

samt til at sikre langsigtet samarbejde gennem hele forsvarsmateriellets livscyklus.

Kommissionen vurderer dertil, at forsyningssikkerheden af forsvarsmateriel i Unionen i sti-

gende grad er en tværgående europæisk udfordring, idet industriens forsyningskæder i sti-

gende grad går på tværs af EU-landende og tredjelande. Kommissionen ser på den baggrund

et behov for at lave EU-harmoniseringslovgivning. Kommissionen bemærker, at sikkerheden

på Unionens territorium er et overordnet mål af offentlig interesse, og at denne sikkerhed

også afhænger af tilgængeligheden af forsvarsmateriel i tilstrækkelige mængder. For at sikre

et velfungerende indre marked, og dermed en velfungerende forsvarsindustri, vurderer Kom-

missionen derfor, at det er nødvendigt at vedtage harmoniserende lovgivning.

Kommissionen vurderer, at målet om at støtte Ukraine, herunder i at genoprette, genopbygge

og modernisere Ukraines DTIB, samt med gradvist at tilpasse sig Ukraine til

EU’s regler og

praksis, bedst opfyldes på EU-plan.

Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig Kommissionens betragtninger, og vurderer på

det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Det er den indledende vurdering, at forslaget potentielt kan have betydning for implemente-

ringen af forsvars- og sikkerhedsdirektivet (direktiv 2009/81/EF), for udbudsloven samt have

aftaleretlig betydning. Dette vil skulle undersøges nærmere.

Overførsler af forsvarsprodukter inden for EU

I dansk ret er tilladelser til udførsel af militært udstyr reguleret i våbenlovens § 6, stk. 1,

hvorefter det er forbudt uden tilladelse fra justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger

dertil, i hvert enkelt tilfælde at udføre bl.a. forsvarsmateriel. Der er dog mulighed for at ud-

stede generel, global eller individuel tilladelse til udførsel af sådanne produkter til EU- og EØS-

lande efter våbenlovens § 6, stk. 5. De nærmere regler herfor fremgår af våbenbekendtgørel-

sen.

Det bemærkes, at de danske regler om tilladelse til udførsel af militært udstyr inden for EU er

en gennemførsel af forsvarsdirektivet.

I Danmark er Rigspolitiet, der udsteder tilladelser til eksport af militært udstyr.

Overvejelser om mulig ekspropriation - prioriterede ordrer og anmodninger (art. 47 og 50)

Den foreslåede ordning i forordningens artikel 47 og artikel 50 vil kunne udgøre et indgreb i

en rettighed, der er beskyttet af grundlovens § 73, for så vidt angår den eller de berørte

virksomheder eller virksomhedernes kontraktparter. Det er vurderingen, at et sådant ind-

greb ikke i almindelighed vil udgøre ekspropriation efter grundlovens § 73. Der er herved

navnlig lagt vægt på, at der er tale om generelle ordninger, som vil kunne anvendes over for

alle virksomheder, der måtte producere de relevante produkter, at formålet med forslagene

er at sikre forsyningssikkerheden af forsvarsprodukter i EU i tilfælde af en forsynings- eller

sikkerhedskrise, og at et pålæg eller anmodning om at prioritere eller acceptere en ordre

skal ske mod en fair og rimelig pris.

Det vurderes imidlertid, at det ikke på forhånd kan udelukkes, at der i særlige tilfælde kan

være enkelte virksomheder eller kontraktparter til virksomheder, som vil kunne blive ramt så

intensivt, at der vil være tale om ekspropriation over for de pågældende. Det vil bero på en

konkret vurdering, om der i det enkelte tilfælde foreligger ekspropriation. Er et indgreb ek-

spropriativt, vil den pågældende have krav på erstatning i medfør af grundlovens § 73. Kan

der ikke opnås enighed herom, må spørgsmålet i givet fald indbringes for domstolene.

Generel formueret

Der gælder i dansk ret et grundlæggende princip om aftalefrihed. Det betyder, at både fysiske

og juridiske personer som udgangspunkt frit kan indgå de aftaler eller kontrakter, de ønsker

at indgå, med retligt forpligtende virkning. En undladelse af at opfylde en retligt bindende

kontrakt uden gyldig grund kaldes kontraktbrud eller misligholdelse af kontrakten. I sådanne

tilfælde vil den berettigede aftalepart typisk kunne gøre misligholdelsesbeføjelser gældende,

f.eks. kræve et forholdsmæssigt afslag i vederlaget eller ophævelse af aftalen mv. Hvis den

manglende opfyldelse af aftalen medfører et tab for aftaleparten, vil der endvidere normalt

kunne rejses et erstatningskrav. Efter almindelig dansk ret vil der alene i tilfælde, hvor der

opstår en uforudsigelig og ekstraordinær situation, som aftaleparten er uden skyld i (force

majeure) være tale om, at misligholdelse ikke har konsekvenser. Som eksempel herpå kan

nævnes krig eller naturkatastrofer. Med forslaget etableres en mekanisme hvorefter der

–

hvis

de i forordningen fastsatte betingelser er opfyldt

–

vil være tale om ansvarsfrihed i tilfælde af

manglende opfyldelse af en aftale, hvis en aktør enten pålægges (forsyningskrise) eller ac-

cepterer (sikkerhedskrise) at prioritere en ordre på bekostning af en anden aftale. Dette har

karakter af lovbestemt force majeure og kan eventuelt afspejles i relevant følgelovgivning.

Forslaget er endvidere uklar med hensyn til, hvorvidt udvidelse af en rammeaftale kræver

leverandørens accept. Hvis udvidelse ensidigt kan pålægges af den ordregivende myndighed,

vil det også indebære en fravigelse fra princippet om aftalefrihed, som vil skulle afspejles i

relevant lovgivning.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionens forslag er fremsat som en forordning og vil derfor være direkte gældende i

medlemsstaterne.

Forordningen vil kunne kræve følgelovgivning i form af konsekvensændringer i gældende na-

tional lovgivning.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget indeholder udgifter under EU-budgettet på i alt ca. 1,5 mia. euro (løbende priser) i

perioden til og med 2027 inden for rammerne af EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) 2021-

2027. Danmark finansierer ca. 2. pct. af EU’s budget, svarende til en finansieringsandel på ca.

[224] mio. kr. Kommission oplyser, at implementeringen af forslaget vil kræve 53 årsværk.

Det fremgår ikke af forslaget, hvorvidt der er tale om omprioriteringer af ansatte, hvilket vil

skulle afklares.

Statsfinansielle konsekvenser forbundet med nationale myndigheders forpligtelser forventes

at stige ved den eventuelle aktivering af tiltagene i krise-tilstandene. Dette blandt andet som

følge af overvågningsforpligtelser, hurtigere behandling af ansøgninger om tilladelser til ud-

førsel af forsvarsprodukter samt behov for øget koordination og informationsudveksling.

Forslaget ventes desuden at medføre udgifter nationalt til monitorering, dataindsamling, mv.

i regi af tiltagene for forsvarsindustrielt beredskab samt en aktiv statslig indsats mhp. at un-

derstøtte danske virksomheders konkrete deltagelse i programmer under forordningen.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for de

berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser

herom.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det vurderes, at forslaget i et vist omfang kan have positive samfundsøkonomiske konsekven-

ser ved at mindske de negative konsekvenser af forsyningskriser på markedet for forsvars-

produkter. Under kriser kan forslaget komme samfundet til gavn i form af horisontale foran-

staltninger, der bidrager til at sikre forsyningen af strategisk vigtige og kriserelevante produk-

ter. En mere koordineret indsats kan ligeledes lede til en mere omkostningseffektiv udnyttelse

af nationale forsvarsbudgetter i kraft af mindre duplikation af materiel, stordriftsfordele ved

fælles indkøb, øget interoperabilitet og et mere integreret forsvarsmarked med en lavere grad

af dobbeltarbejde.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Deltagelse i programmet er frivilligt for virksomheder. Samlet set vurderes det, at forslaget

må ventes at have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser for deltagende virksomheder,

da de vil kunne søge tilskud til f.eks. opskalering af deres produktionskapacitet. Såfremt dan-

ske virksomheder eller myndigheder ønsker at ansøge under programmet, vil der være en

række administrative omkostninger, omstillingsomkostninger og mulige løbende administra-

tive omkostninger. Samtidig indebærer forslaget omprioritering af midler, der var øremærket

andre indsatser, herunder forskning- og udvikling af forsvarsteknologi- og produkter inden for

EDF. Forslaget ventes derfor, i en kortere periode, at kunne medføre negative erhvervsøko-

nomiske konsekvenser for danske virksomheder og forskningsinstitutioner som følge af redu-

ceret mulighed for hjemtag af midler under udmøntningen af EDF.

Dertil vurderes der at kunne være en række omkostninger forbundet med informationsind-

samlingen til kortlægningen af den europæiske forsvarsindustri, midlertidige administrative

omkostninger ved oplysningskrav til Kommissionen om produktionskapacitet samt og evt. pri-

oriterede ordrer ifm. aktivering af krisetilstandene. Størrelsen af de administrative og er-

hvervsøkonomiske konsekvenser kan ikke kvantificeres på nuværende tidspunkt.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget kan sikre et større udbud af forsvarsmateriel samt bidrage til mere robuste forsy-

ningskæder. Dette til gavn for Ukraine og medlemsstaterne og dermed Europas sikkerhed.

Forslaget vurderes at kunne bidrage væsentligt til en styrket og mere modstandsdygtig euro-

pæisk forsvarsindustri samt at nedbringe risikoen for flaskehalse og øge grænseoverskridende

samarbejde. På længere sigt kan en potentiel afledt konsekvens af forslaget også være en

større interoperabilitet mellem EU-landenes forsvarskapabiliteter og dermed modgå den nu-

værende fragmentering af forskellige forsvarssystemer og forsvarsmateriel på tværs af EU-

kredsen.

8. Høring

Forslaget er sendt i høring i EU-specialudvalget for civilbeskyttelsesområdet.

Forslaget har dertil været sendt i ekstern høring i regi af Regeringens Rådgivende Gruppe for

dansk forsvarsindustri. Der er alene modtaget eksterne høringssvar fra nedenstående aktører.

Dansk Industri (DI)

DI forholder sig generelt positivt over for initiativer, der fremmer europæiske løsninger og

produktionskapacitet

–

Europa må tage større ansvar, og incitamenter til at udvikle og købe

europæisk bør udforskes yderligere. DI understreger her, at det er vigtigt at sikre, at større

landes forsvarsindustrier ikke favoriseres i processen, og at adgangen til markedet forringes

af regulering og prioritering af større landes industrier.

DI ser positivt på allokeringen af finansiering til at styrke forsvarsindustrien og håber på, at

det vil skabe innovation, forsyningssikkerhed og forbedret europæisk konkurrenceevne. Dette

skaber et godt bagtæppe til den kommende drøftelse af EU’s fremtidige budgetter.

DI understreger, at forsvarsindustrien har behov for at tilpasse sig et marked i forandring,

hvilket vil kræve investeringer og ikke mindst adgang til finansiering. DI er bekymrede for om

sidstnævnte bliver adresseret i tilstrækkelig grad.

DI støtter etableringen af strukturen for det europæiske forsvarsmaterielprogram, men udvi-

ser bekymring over, hvordan konkurrenceevnen påvirkes, og om det kan skabe en parallel

struktur til NATO. Det bør tilsikres, at der ikke sker duplikation og unødig konkurrence mellem

NATO og EU.

DI støtter

generelt initiativer, som har til hensigt at inkludere SMV’er i europæiske forsynings-

kæder.

DI støtter etableringen af regimet for forsyningssikkerhed, men er bekymret for, om eksiste-

rende regulering for at flytte produkter over grænser er smidige nok til at gøre en markant

forskel. Det er ifølge DI vigtigt, at lovgivning i denne sammenhæng ikke hindrer virksomhe-

ders muligheder for at drive forretning i EU og på internationale eksportmarkeder. Endelig er

DI positive over for fokusset på Ukraine.

Nationalt Forsvarsteknologisk Center

NFC bemærker, at investeringerne i EDIP bør være i tillæg til EU’s støtte til forskningspro-

grammer.

Ingeniørforeningen IDA

IDA bakker op omkring, at dansk og europæisk forsvarsindustri får bedre rammer for udvikling

og produktion af ny forsvars- og sikkerhedsteknologi. IDA opfordrer her til en snarlig igang-

sættelse af revideringen af den nuværende danske forsvarsindustrielle strategi samt etable-

ringen af et nationalt set-up for, at danske virksomheder bedst muligt kan være målgruppen

for programmet.

IDA finder det vigtigt at kortlægge EU’s styrker og svagheder i hele værdikæden for forsvars-

og sikkerhedsteknologi. Dertil bør der ifølge IDA være fokus på mangel af arbejdskraft og

kompetencer.

IDA finder det vigtigt, at Danmark byder aktivt ind i forbindelse med udarbejdelsen af et

europæisk katalog over forsvarsprodukter i EU og arbejder for, at kataloget får en bred tilgang

og dermed også omhandler dual-use teknologier. Endvidere finder IDA det vigtigt, at den

danske regering prioriterer en aktiv deltagelse i udvalget for forsvarsindustrielt beredskab og

sikrer åbenhed ift. det danske økosystem.

CenSec

CenSec anerkender værdien af forordningen som et væsentligt skridt mod styrkelsen af den

europæiske forsvarsindustri. For at sikre programmets succes, finder CenSec det vigtigt, at

der skabes stærkere incitamenter for

SMV’er og vidensinstitutioner.

CenSec ser gerne, at

støtte målrettes disse aktører og at der sikres enkle ansøgningsprocesser, og at samarbejde

mellem sektorer og netværk styrkes yderligere.

9. Generelle forventninger til andre medlemsstaters holdninger

Der ventes generelt at være bred opbakning til ambitionen og formålet med forslaget, særligt

mhp. at kunne opretholde den militære støtte til Ukraine og ift. at sikre medlemsstaternes

forsvarsevne på sigt og, som bidrag til at EU tager større ansvar for den euro-atlantiske sik-

kerhed. Der ventes særlig bred støtte til at styrke indsatser inden for fælles udvikling, indkøb

og anskaffelse samt opskalering af produktionskapacitet. Finansieringsaspekterne ventes at

fylde, idet der ventes at være medlemsstater, som vil mene, at budgettet til forslaget er util-

strækkeligt, mens andre medlemsstater er kritiske over for en forøgelse. Dertil ventes balan-

cen mellem indkøb i den europæiske forsvarsindustri og samarbejdet med tredjelande at fylde,

herunder i lyset af det stigende fokus på at understøtte og indkøbe i den europæiske forsvars-

industri. Der forventes at være et fokus

på adgangen for SMV’er, og at styrkelsen af den

europæiske forsvarsindustri ikke må ske på bekostning af virksomheder i mindre medlems-

stater. Elementerne vedrørende forsyningssikkerhed ventes at være et væsentligt punkt i

drøftelserne, herunder proportionaliteten i tiltag som fx angående prioriterede ordrer. Endelig

ventes der en drøftelse af Kommissionens rolle og omfanget af dennes kompetencer på om-

rådet, hvor flere medlemsstater ventes at lægge vægt på, at forslaget ikke kan ændre på

medlemsstaternes kompetence på sikkerheds- og forsvarsområdet, idet dog behovet for sam-

tidig at sikre koordination og facilitering på forsvarskapabilitetsområdet på EU-niveau aner-

kendes.

10. Særlige danske opmærksomhedspunkter

Overordnet vurderes en styrket europæisk forsvarsindustri at være i tråd med danske inte-

resser.

Konsekvenserne ved de nye instrumenter og tiltag vil imidlertid skulle undersøges nærmere

før endelig dansk stillingtagen. Her vil det være centralt at vurdere bl.a. de afledte konse-

kvenser hos EU-landene, herunder de administrative og økonomiske konsekvenser. Det skal

sikres, at kompetencefordelingen mellem medlemsstaterne og Kommissionen respekteres.

Der er herunder behov for at sikre klarhed over, hvilke beføjelser Kommissionen gives, i hvil-

ken grad disse skaber merværdi og effektivt leverer på de fælles udfordringer, samt i hvilken

grad forslaget sikrer en tilstrækkelig og rettidig inddragelse af medlemsstaterne. Dertil bør

eventuel duplikation til øvrige initiativer undgås.

Det vurderes at være i særlig dansk interesse at se på, hvorvidt forslaget i tilstrækkelig grad

muliggør og tilskynder deltagelse fra SMV’er og de mindre medlemsstater. Dette særligt i

forhold til analysen af flagskibsprojekterne af fælleseuropæisk interesse.

Det skal sikres, at opbygningen af den europæiske forsvarsindustri også understøtter arbej-

det med en styrket dansk forsvarsindustri, jf. det nationale kompromis

”Nationalt

kompromis

om dansk sikkerhedspolitik”

af 6. marts 2022 samt rammeforliget

”Vilje og evner til at tage

ansvar”

af 28. juni 2023.

Det er derfor centralt at sikre, at adgangen for SMV’er sikres, såle-

des at EU-indsatsen også kommer de mindre medlemsstater til gode, hvilket tillige vil bi-

drage til dansk forsyningssikkerhed. I forlængelse heraf vil samarbejdet med tredjelande og

ikke mindst NATO også skulle holdes for øje.

Endelig vil det være centralt at analysere konsekvenserne ved foranstaltningerne ifm. forsy-

ningssikkerheden af forsvarsprodukter, særligt ift. prioriterede ordrer. Her vil det være vigtigt

at afdække, hvorvidt tiltagene er proportionelle, og hvorvidt der er tale om ekspropriation.

Dette særligt med øje for de særlige vilkår forsvarssektoren opererer under. Det vil ligeledes

være relevant at skabe yderligere klarhed om forslagets konsekvenser for udbudslovgivningen

for forsvarsprodukter.

11. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser forslaget om en forordning om et forsvarsindustrielt program, og en ramme

af tiltag der skal sikre tilgængeligheden af forsvarsprodukter, velkommen og støtter ambitio-

nen om at styrke den europæiske forsvarsindustri. Regeringen ser positivt på fælles indsatser

på EU-plan, der kan bidrage til fælles udvikling, indkøb og anskaffelser, en omkostningseffek-

tiv opskalering af produktionskapaciteten og forsyningssikkerheden i forsvarssektoren i Eu-

ropa. I lyset af den forværrede sikkerhedssituation i Europa er det vigtigt, at sikre konkurren-

ceevnen på det europæiske marked for forsvarsprodukter, herunder at understøtte opskale-

ringen og øge incitamenter til grænseoverskridende samarbejde mellem medlemsstaterne. En

modstands-

og leveringsdygtig europæisk forsvarsindustri spiller en afgørende rolle for EU’s

evne til at tage ansvar for den euro-atlantiske sikkerhed og ift. at kunne fortsætte den militære

støtte til Ukraine. Et mere modstandsdygtigt Europa vil også komme NATO til gode.

Regeringen finder det positivt, at forslaget indeholder mulighed for en styrkelse af den ukra-

inske forsvarsindustri, herunder via Ukraine-støtteinstrumentet. Det er vigtigt, at der udar-

bejdes en ambitiøs samarbejdsaftale med Ukraine for at sikre deltagelsen i tiltag under for-

ordningen.

Regeringen finder det ligeledes vigtigt, at forordningen holder samarbejdet med allierede og

partnere på det forsvarsindustrielle område for øje. Der bør sikres en balance mellem adgan-

gen for tredjelande og behovet for at sikre forsyningssikkerheden i Europa. Regeringen finder

derfor, at der bør koordineres med ligesindede lande, og ikke mindst NATO, i det fremadret-

tede arbejde med henblik på at etablere et samlet modstandsdygtigt økosystem.

Regeringen finder, at Kommissionen bør frembringe en konsekvensvurdering af forslaget hur-

tigst muligt. Også af denne grund finder regeringen det centralt, at forslaget ikke foregriber

forhandlinger om EU’s næste flerårige finansielle ramme.

Regeringen finder det vigtigt, at medlemsstaternes kompetencer inden for det sikkerheds- og

forsvarspolitiske område respekteres. Overordnet finder regeringen, at der er behov for større

klarhed over, hvilke kompetencer Kommissionen tildeles, herunder hvordan disse udmøntes.

Dertil ser regeringen behov for større klarhed og afgrænsning i forslagets anvendelsesområde,

idet udmøntningen skal ske effektivt og i overensstemmelse med sunde budgetprincipper.

Regeringen støtter generelt initiativer, der skal udvide den koordinerende indsats mellem

medlemsstaternes forsvarsudviklings- og investeringsplaner. Såfremt produktionskapaciteten

skal opskaleres, er det afgørende, at der sendes koordinerede og klare behovssignaler til for-

svarsindustrien. Oprettelsen af udvalget for forsvarsindustrielt beredskab bør dog være base-

ret på konkret merværdi, et klart mandat og drevet af et behov hos medlemsstaterne, ligesom

det bør undgås af duplikere eksisterende initiativer.

Regeringen finder det positivt, at incitamenter og understøttelsen af fælles indkøb fortsættes

og udvides. Regeringen finder det samtidigt særligt vigtigt, at selve fællesindkøbene fortsat

kan gennemføres i tråd med medlemsstatens nationale behov. I den forbindelse finder re-

geringen det vigtigt, at administrative ressourcer prioriteres inden for de eksisterende ram-

mer herfor.

Regeringen finder det positivt, at EU-udviklingsprojekter løftes hen imod anskaffelsesfasen.

En understøttelse af industrialiseringsfasen af projekter i regi af fx EDF og PESCO ventes at

kunne bidrage yderligere til opskalering af den europæiske forsvarsindustrielle kapacitet, li-

gesom en potentiel afledt konsekvens heraf kan være en større konvergens i EU-landendes

forsvarskapabiliteter (interoperabilitet). Regeringen finder det vigtigt, at forordningens anven-

delsesområde er klart defineret fsva. definitionen af støtteberettigede foranstaltninger. Rege-

ringen er skeptisk overfor 100 pct. EU-medfinansiering til projekter og finder det vigtigt, at

udmøntningen beror på national medfinansiering af hensyn til nationalt ejerskab.

Regeringen finder det særligt positivt, at forordningen indeholder særlige incitamenter for ad-

gangen for små- og mellemstore virksomheder, og at disse bør fastholdes. Det samme bør

tiltagene, der sigter mod at højne innovationskapaciteten.

Regeringen er forbeholden overfor, at garantier for deltagelse af ikke EU-kontrollerede enhe-

der i programmet kan ske ved, at den pågældende virksomhed har undergået en forudgående

FDI-screening. Det bør sikres, at der er fortrolighed omkring afgørelser truffet under investe-

ringsscreeningsloven, og at det som minimum skal afklares nærmere, hvorledes referencer til

FDI-screening og FDI-afgørelser skal operationaliseres i praksis.

Regeringen finder overordnet, at der skal sikres yderligere klarhed om forslagets kapitel om

forsyningssikkerhed. Regeringen støtter grundlæggende ideen om, at der kan aktiveres en

krisetilstand på EU-niveau med henblik på at drøfte og igangsætte relevante foranstaltninger.

I lyset af den særlige sikkerhedssituation finder regeringen det positivt, at forslaget indeholder

tiltag, der skal sikre en mere fleksibel tilgang til udbudslovgivningen i krisetider. Der er her

vigtigt, at der søges klarhed ift. de konkrete muligheder for at anvende forslagets undtagel-

sesbestemmelser. Regeringen finder det imidlertid vigtigt, at aktivering af forslagets undta-

gelsestilstande, samt den dertilhørende anvendelse af foranstaltningerne, sker på baggrund

af på forhånd fastsatte og klart definerede kriterier, fyldestgørende dokumentation og en

transparent proces, hvor medlemsstaterne inddrages rettidigt.

Regeringen noterer sig forslaget om, at europæiske producenter kan forpligtes til at prioritere

ordrer på kriserelevante produkter, når tilstanden med forsyningskrise aktiveres, mens prio-

ritering af ordrer på forsvarsprodukter under en sikkerhedskrise afhænger af virksomhedens

accept. I lyset af instrumentets indgribende natur over for den konkrete virksomhed samt

dennes aftaleparter, der må bære risikoen ved f.eks. forsinkelse, finder regeringen, at der bør

anlægges klare betingelser for, hvornår og hvordan instrumentet anvendes. Regeringen støt-

ter, at det er på anmodning fra medlemsstaterne, at producenter kan pålægges at prioritere

ordrer. Prioriterede ordrer bør generelt kun benyttes i særlige og afgrænsede tilfælde. Dertil

finder regeringen det vigtigt, at bøder bør være proportionale og tage højde for, hvorvidt der

er tale om bevidst omgåelse af forpligtelser. Regeringen vil derudover arbejde for, at det så

vidt muligt afklares under forhandlingerne, hvad det vil sige at ”prioritere” en ordre, herunder

om det kun omhandler ordrerækkefølgen eller også produktionstiden, samt samspillet med

underleverandørers retsstilling og eventuelt afledte ansvarsfrihed i en længere og specialiseret

produktionskæde.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.