Forsvarsudvalget 2023-24
FOU Alm.del Bilag 141
Offentligt
2860549_0001.png
REDEGØRELSE (UKLASSIFICERET UDGAVE): IVER HUITFELTS
NEDSKYDNING AF DRONER DEN 9. MARTS 2024
Indledning
Forsvarsministeriet har den 2. april 2024 anmodet Forsvarskommandoen
om en redegørelse for fregatten Iver Huitfeldts nedskydning af droner i
Det Røde Hav den 9. marts 2024. Den 4. april 2024 sendte Forsvarsmi-
nisteriet en supplerende anmodning, hvori Forsvarskommandoen blev
bedt om at adressere en række specifikke forhold i redegørelsen.
Redegørelsen er en uklassificeret udgave, hvor afsnit med klassificeret
indhold er udeladt. Redegørelsen er udarbejdet af Forsvarskommandoen
bl.a. på baggrund af input fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbs-
styrelse. Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses notat er
klassificeret TIL TJENESTEBRUG og er ikke vedlagt denne uklassificerede
version af redegørelsen.
Redegørelsen erstatter Forsvarskommandoens tidligere fremsendte fo-
reløbige redegørelser.
Forbehold
Der redegøres for et komprimeret og kompliceret forløb i forbindelse med
en militær kamphandling. Som følge heraf er der i perioden efter Iver
Huitfeldts nedskydning af droner den 9. marts 2024 en udvikling i de
oplysninger, der genereres, behandles og videreformidles om det kon-
krete hændelsesforløb.
I den indledende fase efter en sådan hændelse bygger informationsind-
samling og vurdering heraf hovedsagligt på subjektive fortolkninger og
observationer fra fregattens besætning. Derefter igangsættes nærmere
og mere systematiserede analyser af de data, som forskellige systemer
har lagret, ligesom der eksempelvis foretages en minutiøs gennemgang
af videomateriale fra skibet. Ydermere gennemføres interviews med re-
levante dele af skibets besætning med det formål at sammenholde de
observationer, der er gjort. Som led i processen ydes bl.a. bistand fra
forskellige eksperter fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbssty-
relse.
I takt med at data mv. analyseres og sammenholdes, tilvejebringes et
mere konsolideret billede af det præcise hændelsesforløb og dets tilhø-
rende facetter. Det er ikke unormalt – givet de omstændigheder, der gør
sig gældende for enheder og soldater i kampsituationer, at fortolkninger
og vurderinger ændrer sig undervejs i den opfølgende evalueringspro-
ces.
Dato:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
25. april 2024
2024/023826
4148074
-
Forsvarskommandoen
Holmens Kanal 9
1060 København K
Side 1 af 13
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 141: Redegørelse om fregatten Iver Huitfeldts nedskydning af droner i Det Røde Hav, fra forsvarsministeren
2860549_0002.png
Med mindre andet er oplyst, er de tal og oplysninger, der gengives i
denne redegørelse, udtryk for den viden og forståelse, som på det fore-
liggende grundlag er skabt på baggrund af gennemførte analyser mv.
Det kan således forekomme, at der i redegørelsen er informationer og
tal, der afviger fra det, der tidligere er oplyst.
Hertil skal understreges, at der fortsat pågår tekniske undersøgelser og
anden relevant opfølgning, hvorfor det ikke kan afvises, at der på et
senere tidspunkt vil ske justeringer i de vurderinger og antagelser, der
er lagt til grund for denne redegørelse.
Der er nedsat en taskforce, der analyserer og undersøger skibets obser-
vationer under droneengagementet.
Organisatoriske definitioner
I redegørelsen refereres for overskuelighedens skyld til fire forskellige
niveauer/myndigheder: 1) Fregatten Iver Huitfeldt, 2) Forsvarskomman-
doen (inkl. Søværnskommandoen)
1
, som skibet er underlagt, 3) For-
svarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, der er en selvstændig
styrelse under Forsvarsministeriet, 4) Forsvarsministeriet, som både
Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbssty-
relse er underlagt.
Forklaring på et lagdelt luftforsvar
Iver Huitfeldt har et såkaldt ”lagdelt luftforsvar”, så skibet kan skyde
mod mål på forskellige afstande. Fregatten har kort beskrevet forskellige
våbentyper, der kan engagere fjendtlige luftmål. Det består af missiler,
forskellige kanoner og maskingeværer. Det betyder bl.a., at hvis ét sy-
stem af forskellige årsager sætter ud, eller den forventede effekt ikke
opnås, kan målet beskydes med andre våben. Fregatten har ligeledes
forskellige radar- og ildledelsessystemer, der kan opdage, følge og låse
på luftmål som f.eks. fly, droner og missiler, samt den software og den
hardware, der anvendes til betjening af våbensystemerne. Hvis ét sy-
stem sætter ud, kan andre systemer tage over. Det er et rammevilkår
for et krigsskib at arbejde med overlappende og redundante systemer,
og besætningen er netop trænet i at kæmpe videre og håndtere forskel-
lige scenarier, hvis ét eller flere systemer sætter ud, eller den forventede
effekt ikke opnås i målet. Det giver et moderne krigsskib flere tilgange
og metoder til at bekæmpe forskellige trusler med og har specifikt til
formål at øge dets overlevelsesevne.
1
Iver Huitfeldt var i forbindelse med den konkrete styrkeindsættelse i ”operativ kontrol”
af Operationsstaben, mens Søværnskommandoen var ansvarlig for den taktiske indsæt-
telse af fregatten.
Sagsnr.: 2024/023826
Dok.nr.: 4148074
Side 2 af 13
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 141: Redegørelse om fregatten Iver Huitfeldts nedskydning af droner i Det Røde Hav, fra forsvarsministeren
Før engagementet den 9. marts 2024
Fregatten Iver Huitfeldt deltog på det britiske træningsforløb Fleet Ope-
rational Sea Training (FOST) og blev certificeret i december 2023. Dette
forløb indbefattede træning og test af mandskab og materiel samt sam-
spillet mellem disse, herunder evnen til fortsat at kæmpe under angreb
og i tilfælde af indtrufne skader. Det kan oplyses, at Danish Operational
Sea Training ved FOST har til formål at gøre enheden ”READY FOR OPE-
RATION”. Denne status opnås gennem et intensivt og avanceret træ-
ningsforløb inden for de primære maritime ”warfare” områder.
Under gennemførelsen af FOST oplevede besætningen på Iver Huitfeldt
i minimum to tilfælde udfordring med dataformidling mellem skibets
kontrol- og kommandosystem og det ene radar- og ildledelsessystem,
som skibet råder over. På baggrund af de to tilfælde blev det konklude-
ret, at udfordringen skyldtes, at der var tale om træning i et simulerings-
miljø, og at noget lignende ikke ville kunne hænde under en skarp ind-
sættelse. For at undgå, at den konkrete fejl gentog sig, valgte man på
fregatten at ændre på måden, hvorpå skibets operatører betjente de på-
gældende systemer.
I skibschefens statusvurdering den 26. januar 2024 oplyses følgende:
”Den materielmæssige situation vurderes tilfredsstillende
som følge af en forceret klargøring af IVER til deployering,
men det komplette billede vurderes først kendt efter afgang
d. 29 januar som følge af fortsat klargøring af enheden. Der
er oprettet en teknisk reklamationssag i f. m. vedligehold
og reparationer udført under IVER værftsophold i 2022,
som forventes at blive udbedret ultimo maj 2024.
Vurdering af operativ evne:
Personel – internal battle: 95 %
Personel – external battle: 95 %
Materiel – 90%”
Chefens vurdering af operativ evne i forhold til status for
enheden: 95%”
Endvidere sendte skibschefen nedenstående vurdering i et signal den 30.
januar 2024:
GENTEXT/CDRASS/OVERALL ASSESSMENT POST FOST IS
POSITIVE WITH THE CREW CONTINUING TO SHOW GREAT
POTENTIAL AND HAVING ACHIEVED THE DESIRED AND EX-
PECTED LEVEL OF TRAINING LEVEL. THE EFFECT OF THIS,
HOWEVER, IS THAT A NUMBER OF KEY PLAYERS HAVE
Sagsnr.: 2024/023826
Dok.nr.: 4148074
Side 3 af 13
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 141: Redegørelse om fregatten Iver Huitfeldts nedskydning af droner i Det Røde Hav, fra forsvarsministeren
2860549_0004.png
EVOLVED TO A LEVEL WHERE IT IS TIME FOR THEM TO
MOVE ON, MAKING A POSITIVE IMPACT ON A NEW UNIT,
BUT LEAVE A VACANCY ON IVER. THIS WILL BE MY MAIN
FOCUS TOGETHER WITH INTEGRATING BORROWED PER-
SONAL AND READYING IVER FOR OPERATIONS IN THE RED
SEA. THE PERSONNEL SITUATION REMAINS FRAGILE DUE
TO INEXPERIENCE IN NEW CREW MEMBERS, LEAVING AN
EXTRA BURDEN ON THE MORE EXPERIENCED PART OF
CREW, POTENTIALLY LEADING TO LEVELS OF EXHAUS-
TION. REGARDING THE MATERIEL STATE, A TRULY IM-
PRESSIVE EFFORT HAVE BEEN PUT INTO MAKING IVER AS
READY AS POSSIBLE GOING INTO OPERATION PROSPER-
ITY GUARDIAN. FEW CONCERNS REMAIN, BUT ALL AP-
PEARS MANAGEABLE.
Med ”few concerns remain” henvises til, at der ud over ovenstående for-
hold udestod at få endelig klargjort og færdigtestet installationen af dels
den ene type af skibets kanoner, dels et system til brug for imødegåelse
af droner.
Før engagementet den 9. marts 2024 havde Forsvarskommandoen ikke
modtaget meldinger om operative begrænsninger eller bekymringer i f.t.
skibets indsættelse i Det Røde Hav.
Forud for indsættelsen vurderede skibschefen, at skibet var fuldt ud klar
til opgaveløsningen i rammen af Operation Prosperity Guardian.
Selve engagementet den 9. marts 2024
Tidligt om morgenen den 9. marts nedkæmper Iver Huitfeldt fire droner
i den sydlige del af Det Røde Hav. Forløbet strækker sig over knap én
time. Under nedskydningen af de fire droner anvendes Evolved SeaS-
parrow Missile (ESSM) samt skibets 76 mm og 35 mm kanoner.
Besætningen oplever, at et større antal af de granater, der anvendes,
enten detonerer tæt på skibet eller ikke opnår effekt i målet.
I forbindelse med engagementet af en fjerde opdukkende drone forsøger
skibets besætning at benytte et ESSM.
Her erfarer besætningen, at det ikke er muligt at affyre ESSM.
Tilstanden, der gør, at Iver Huitfeldt er ude af stand til at anvende ESSM,
anslås af besætningen til at have varet ca. 30 minutter.
2
2
Beskrivelsen af hændelsesforløbet for Iver Huitfeldts nedskydning af fire droner inkl. fi-
Sagsnr.: 2024/023826
Dok.nr.: 4148074
Side 4 af 13
gur 1 afspejler den bedste vurdering på nuværende tidspunkt og med den viden, der er
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 141: Redegørelse om fregatten Iver Huitfeldts nedskydning af droner i Det Røde Hav, fra forsvarsministeren
2860549_0005.png
I den sidste halvdel af engagementet bliver skibets 35 mm kanon bragt
i anvendelse og får en standsning. Kanonen bliver først anvendelig igen
efter nedskydningen af den fjerde drone.
Af skibets rapportering umiddelbart efter engagementet blev det oplyst,
at der var nedkæmpet fire droner og at ”IVER oplevede enkelte udfor-
dringer på systemer, der vil blive rapporteret på rette systemer”. Skibs-
chefen melder endvidere, at han har ”tillid til systemerne” på Iver Huit-
feldt.
Hovedtræk i forløbet efter engagementet
Forsvarschefen og udvalgte chefer orienteredes få timer efter nedskyd-
ningen af de fire droner om episoden.
På baggrund af de udfordringer, der af besætningen blev erkendt i for-
bindelse med engagementet, blev der indledt en dialog mellem fregat-
ten, Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbs-
styrelse den 10. marts 2024, hvoraf skibets indledende vurderinger af
fejlene fremgik, bl.a. et stort antal early burst, udfordringer med radar
og problemer med at affyre ESSM. Denne information tilgik på dette tids-
punkt ikke Forsvarets Ledelse. De indledende vurderinger er efterføl-
gende blevet undersøgt og konsolideret.
Den 11. marts 2024 gennemgik chefen for Iver Huitfeldt hændelsesfor-
løbet kronologisk for forsvarschefen m.fl. via klassificeret video-telekon-
ference. Det blev nævnt, at man under engagementet havde ”observeret
nogle fejl ved ildledelsessystemet”, ligesom der var konstateret ”en stor
mængde tidlige detonationer på 76 mm granater”. Det var skibschefens
vurdering, at de indtrufne fejl i situationen ”kunne have været kampaf-
gørende, såfremt der var kommet yderligere trusler”.
3
Det blev under-
streget, at der pågik dialog mellem skibet, Forsvarskommandoen og For-
svarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse med henblik på at få af-
klaret forholdene. Skibschefen vurderede, at Iver Huitfeldt kunne fort-
sætte sin eksisterende opgaveløsning, hvorfor der ikke blev foretaget
operative omdisponeringer.
tilgængelig bl.a. baseret på analyse og validering af forskellige informationskilder, der er
foretaget siden engagementet fandt sted,
3
I forhold til truslen fra droner vurderer Forsvarskommandoen, at det udgjorde en be-
grænset risiko for skibet, at det ene af skibets våbensystemer ikke var til rådighed i 30
minutter, idet skibet fortsat kunne anvende det primære våbensystem til brug for be-
kæmpelse af droner. Hvis skibet samtidig med droneangrebet var blevet angrebet af et
eller flere missiler, vurderer Forsvarskommandoen, at risikoen ville have været
større/høj.
Sagsnr.: 2024/023826
Dok.nr.: 4148074
Side 5 af 13
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 141: Redegørelse om fregatten Iver Huitfeldts nedskydning af droner i Det Røde Hav, fra forsvarsministeren
Den 13. marts 2024 orienterede forsvarschefen de politiske partiledere
og medlemmerne af henholdsvis Det Udenrigspolitiske Nævn (UPN) og
Forsvarsudvalget (FoU) om Iver Huitfeldts nedskydning af fire droner i
Det Røde Hav den 9. marts. Der blev ikke orienteret om udfordringerne
i forbindelse med engagementet.
Den 13. marts 2024 (om eftermiddagen dansk tid) besluttede Forsvars-
ministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse på baggrund af deres forelø-
bige undersøgelse, at skibets ene radar og ildledelsessystem udeluk-
kende skulle anvendes som luftvarslingsradar, hvorfor missil-ildledelse
skulle ske ved anvendelse af skibets alternative radar- og ildledelsessy-
stem.
Den 13. marts 2024 (om aftenen dansk tid) sendte chefen for Iver Huit-
feldt – i fortsættelse af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrel-
ses beslutning vedr. anvendelsen af det ene af skibets ildledelsessyste-
mer – en såkaldt OPSTAT DEFECT fejlmelding til Forsvarskommandoen
m.fl. I fejlmeldingen oplyser skibschefen, at en fejl har gjort, at skibets
primære radar- og ildledelsessystem til ESSM ikke kan anvendes. Desu-
den melder skibschefen, at ca. 50 pct. af de granater, der blev anvendt
under nedkæmpelsen af dronerne den 9. marts 2024, blev anslået til at
have detoneret for tidligt (”early bursts”).
Med afsæt i skibets signal (OPSTAT DEFECT) drøftede Søværnskomman-
doen (CTF 475 ledelsesvagt) den 14. marts 2024 de operative konse-
kvenser med chefen for fregatten. Foranlediget af disse drøftelser blev
det besluttet at orientere/drøfte forholdet med forsvarschefen. Denne
drøftelse/orientering blev gennemført med forsvarschefen senere på da-
gen den 14. marts i forlængelse af den faste ugentlig Commanders Up-
date Brief (CUB). Forsvarschefen og Operationsstaben m.fl. blev efter
CUB orienteret af chefen for Iver Huitfeldt om, at der som led i den op-
følgende erfaringsopsamling var identificeret nogle forhold, der gjorde,
at han af sikkerhedshensyn fandt det nødvendigt at forelægge til et om-
råde med et lavere trusselsniveau. Hertil påpegede skibschefen, at sy-
stemet under engagementet den 9. marts 2024 havde meldt fejl og kræ-
vet genstart, hvilket betød, at det i ca. 30 minutter ikke var muligt at
anvende ESSM. Desuden havde man erkendt udfordringer med de gra-
nater, der blev anvendt under nedskydningen af de fire droner, idet en
stor del forårsagede ’early burst’. Som følge af situationen traf man be-
slutning om, at skibet skulle forlægge til et område i Det Røde Hav, hvor
trusselsniveauet var lavere, med henblik på at indgå i beskyttelsen af
det tilstedeværende amerikanske hangarskib.
Den 14. marts 2024 oplyste Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbs-
styrelse til Forsvarskommandoen, at sagen var i færd med at blive un-
dersøgt under inddragelse af leverandøren.
Sagsnr.: 2024/023826
Dok.nr.: 4148074
Side 6 af 13
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 141: Redegørelse om fregatten Iver Huitfeldts nedskydning af droner i Det Røde Hav, fra forsvarsministeren
Den 15. marts 2024 drøftede Forsvarets Ledelse sagen med Forsvarsmi-
nisteriets Materiel- og Indkøbsstyrelse for at aftale den videre håndtering
heraf.
Den 15. marts 2024 blev Forsvarsministeriets departement kortfattet
orienteret via en klassificeret XSUM-melding (se ”Orientering af depar-
tement” for nærmere herom).
Den 16. marts 2023 drøftede Forsvaret på en CUB mødet med Forsvars-
ministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, der blev afholdt den 15. marts
2024 samt håndteringen af udfordringerne.
Den 18. marts 2024 orienterede chefen for Operationsstaben chefen for
Center for Sikkerhed og Operationer kortfattet om status for Iver Huit-
feldts indsættelse i Det Røde Hav (se ”Orientering af departement” for
nærmere herom).
Den 21. marts 2024 oplyste Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbs-
styrelse til skibet, at de pålagte restriktioner i f.t. anvendelsen af skibets
ene radar og ildledelsessystem kunne ophæves, idet den observation
(’fejl’), der af besætningen var gjort under engagementet den 9. marts
2024, ikke vurderedes at være relateret til det pågældende system. For-
svarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse oplyste, at man på bag-
grund af de analyser, der indtil videre var foretaget, vurderede, at årsa-
gen formentlig skulle findes i en opstået fejl i det ene af skibets missilaf-
fyringssystemer (såkaldt ”launcher”).
Teknisk hændelsesforløb
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har den 7. april 2024
sendt en klassificeret redegørelse til Forsvarskommandoen, der detalje-
ret kortlægger de tekniske problemer, som styrelsen på det foreliggende
grundlag vurderer indtraf under Iver Huitfeldts nedskydning af droner
den 9. marts 2024. Der henvises til klassificeret bilag [som ikke er ved-
lagt denne uklassificerede redegørelse] for den komplette redegørelse,
som Forsvarskommandoen kan tilslutte sig. Følgende ikke-klassificerede
pointer kan udledes:
Besætningen på Iver Huitfeldt oplevede udfordringer med at gennemføre
engagementer med fregattens missilsystem samt en høj fejlrate på 76
mm artillerigranater under engagementet af droner den 9. marts 2024.
De våben- og elektroniksystemer, der blev anvendt under engagementet
af droner den 9. marts 2024, var godkendt til operativ ibrugtagning, og
der var ikke fejlmeldinger på systemerne ved afsejling fra Danmark i
januar 2024.
Sagsnr.: 2024/023826
Dok.nr.: 4148074
Side 7 af 13
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 141: Redegørelse om fregatten Iver Huitfeldts nedskydning af droner i Det Røde Hav, fra forsvarsministeren
På baggrund af de første tilbagemeldinger fra besætningen på Iver Hu-
itfeldt begyndte Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i sam-
arbejde med Søværnet den 11. marts 2024 de indledende undersøgelser
og analyser af data fra Iver Huitfeldts droneengagement. I takt med at
yderligere data blev tilgængelige, er analyserne udvidet, herunder er
bl.a. relevante systemleverandører inddraget.
Nedenstående foreløbige konklusioner er baseret på nuværende data-
grundlag. Analyserne fortsætter i samarbejde mellem Forsvarsministeri-
ets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Søværnet under inddragelse af kom-
petencepersoner, såvel inden for som uden for Forsvaret, med henblik
på at skabe et mere fuldstændigt konklusionsgrundlag.
De foreløbige konklusioner er beskrevet inden for områderne missilen-
gagement og artilleriengagement.
Missilengagement
Den oplevede fejl med manglende evne til at gennemføre missilengage-
ment vurderes at bestå af to delelementer.
Hændelsesforløbet starter i det ene ESSM launcher-system, hvor der op-
står en fejltilstand efter affyringen af det første ESSM. Efter affyring af
yderligere to ESSM påvirker den opstående fejltilstand også det andet
ESSM launcher-system. Hermed var begge launcher-systemer ikke til-
gængelige for yderligere ESSM engagementer i en periode.
Baseret på gennemgang af data fra Iver Huitfeldts engagement er den
nuværende vurdering, at der er tale om en fejltilstand, der ikke er regi-
streret tidligere. Det er endvidere vurderingen, baseret på gennemgang
af data, at fejlkilden skal findes i tilknytning til det specifikke launcher-
system, hvor første fejltilstand opstår. Det samlede launcher-system er
derfor taget i land efter Iver Huitfeldts hjemkomst til Danmark, hvor den
videre analyse fortsættes bl.a. i samarbejde med leverandøren.
I forlængelse af hændelsesforløbet med launcher-systemerne opstår
yderligere et hændelsesforløb, hvor besætningen utilsigtet får udløst en
fejl i fregattens kommando- og kontrolsystem. Dette hændelsesforløb
synes dog, baseret på nuværende datagrundlag, ikke at have haft ind-
virkning på den manglende mulighed for ESSM engagementerne, da
dette forhold indtræffer efter, at ESSM engagementer ikke er muligt som
følge af det første hændelsesforløb.
Der er på nuværende tidspunkt ikke indikationer på, at der er fejl på den
anvendte radar.
Sagsnr.: 2024/023826
Dok.nr.: 4148074
Side 8 af 13
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 141: Redegørelse om fregatten Iver Huitfeldts nedskydning af droner i Det Røde Hav, fra forsvarsministeren
2860549_0009.png
Artilleriengagement
Baseret på analyser af Iver Huitfeldt artilleriengagementet med 76 mm
kanonen er det ikke muligt at eftervise de fejlrater, der umiddelbart blev
oplevet af besætningen under engagementet den 9. marts 2024. Iver
Huitfeldt medbragte 76 mm granater, som er produceret i såkaldte pro-
duktionsbatch fra 1989 og 1992. Ved en efterfølgende testskydning med
fregatten Niels Juel, hvor samme produktionsbatch af granater blev an-
vendt, ses heller ikke tilsvarende fejlrater.
Udover ovennævnte prøveskydning med Niels Juel, bør det nævnes, at
granaterne regelmæssigt bliver testet hhv. hvert 3. år (prøveskydninger)
og hvert 5. år (laboratorietest af drivladninger), og der kunne på tids-
punkterne for de seneste tests ikke konstateres fejl ved pågældende pro-
duktionsbatch.
Det er dog vurderet relevant at fortsætte analyserne på artilleriområdet
for at udbygge datagrundlaget og skabe det bedst mulige grundlag for
endelige konklusioner og læringspunkter.
Kendt vs. ukendt fejl
Der var i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse forud for den
9. marts 2024 en viden om, at der eksisterede en software-svaghed i
grænsefladen mellem skibets ene radar og ildledelsessystem, der kunne
forårsage, at man ved en bestemt operatøradfærd fik systemet til at
låse. Denne viden har givetvis i et vist omfang været til stede i For-
svarskommandoen (Søværnskommandoen) i forbindelse med det ope-
rative planlægningsarbejde. Der henvises til den klassificerede redegø-
relse fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse for en beskri-
velse af den kendte svaghed. Det er den svaghed/fejl, som skibets be-
sætning på tidspunktet for engagementet vurderer, de oplever. Som an-
ført ovenfor er det på nuværende tidspunkt vurderingen, at der i stedet
var tale om en anden og ukendt type fejl, der gjorde, at ESSM ikke kunne
affyres. Det er denne forskel, som chefen for Søværnskommandoen i sit
interview i TV den 4. april 2024 forsøgte at forklare.
Orientering af departementet
Forsvarsministeriets departement blev umiddelbart efter engagementet
den 9. marts 2024 orienteret om hændelsen, herunder at Iver Huitfeldt
havde nedkæmpet fire droner.
Sagsnr.: 2024/023826
Dok.nr.: 4148074
Side 9 af 13
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 141: Redegørelse om fregatten Iver Huitfeldts nedskydning af droner i Det Røde Hav, fra forsvarsministeren
2860549_0010.png
Den 15. marts 2024 blev Forsvarsministeriets departement orienteret
via en klassificeret XSUM-melding. Det var første gang udfordringerne
blev nævnt i en XSUM-melding og ordlyden var følgende:
4
”Udfordringer med våbensystemer søges udbedret.”
På baggrund af denne XSUM-melding henvendte Forsvarsministeriet sig
samme dag telefonisk til Forsvarskommandoen for at få en forklaring på,
hvad der mere præcist skulle forstås med formuleringen ”Udfordringer
med våbensystemer søges udbedret”. Hertil oplyste Forsvarskomman-
doen, at der var tale om udfordringer med et radar- og ildledelsessy-
stem, som man arbejdede med at finde en løsning på. Indtil der var
fundet en løsning, ville Iver Huitfeldt være under beskyttende radardæk-
ning fra et amerikansk krigsskib, hvorved sårbarheden ved den reduce-
rede radardækning for Iver Huitfeldt var inddækket. Udbedring af rada-
ren var igangsat, men det var ikke muligt at oplyse Forsvarsministeriet
om, hvornår udbedringen ville være tilendebragt. Forsvarsministeriet
bad på sagsbehandlerniveau om en uddybning af forholdet. Af klassifi-
kationshensyn blev det aftalt, at nærmere information ville tilgå For-
svarsministeriet på et kommende relationsmøde mellem chefen for Ope-
rationsstaben og chefen for Center for Sikkerhed og Operationer. Med
afsæt i dialogen den 15. marts 2024 og henset til, at der ikke blev givet
indtryk af, at sagen var af hastende karakter, blev det af kalendermæs-
sige årsager aftalt at gennemføre føromtalte relationsmøde den 18.
marts 2024.
På relationsmødet den 18. marts 2024 orienterede chefen for Opera-
tionsstaben bl.a. om status for Iver Huitfeldts indsættelse i Det Røde
Hav, herunder bl.a. engagementet den 9. marts 2024. En central pointe
var, at skibet havde leveret som forventet og nedkæmpet fire mål (dro-
ner). På baggrund af erfaringerne på skibet i forbindelse med engage-
mentet, besluttede Forsvaret, at skibet skulle patruljere i et område med
et lavere trusselsniveau, så længe undersøgelserne af de erkendte/kon-
staterede udfordringer pågik. Det blev nævnt, at der var gjort en række
observationer, der skulle analyseres nærmere. Som følge af det ændrede
operationsmønster indgik fregatten i en hangarskibsgruppe til beskyt-
telse af hangarsskibet Dwight D. Eisenhower.
Den første vs. den korrigerede foreløbige redegørelse
Forsvarskommandoen sendte den 2. april 2024 kl. 20.32 en foreløbig
redegørelse til Forsvarsministeriet. Da Forsvarskommandoen havde få
4
Det var mellem Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen aftalt, at der dagligt skulle
sendes en XSUM-melding fra skibet i TTJ-format, så længe skibet opholdt sig i missions-
området.
Sagsnr.: 2024/023826
Dok.nr.: 4148074
Side 10 af 13
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 141: Redegørelse om fregatten Iver Huitfeldts nedskydning af droner i Det Røde Hav, fra forsvarsministeren
timer til at udarbejde redegørelsen, fremgik følgende forbehold af ind-
ledningen:
”Forsvarskommandoen skal indledningsvist understrege, at
der er tale om en foreløbig redegørelse, der er udarbejdet
i hast, og at oplysningerne heri derfor bør betragtes som
foreløbige.”
Af den første foreløbige redegørelse fremgik under afsnittet ”Orientering
af departementet”, at Forsvarsministeriet på et møde med Forsvarskom-
mandoen den 18. april 2024 fik yderligere information om udfordringer
med våbensystemer på fregatten.
Ved middagstid den 3. april 2024 fik Forsvarskommandoen mundtligt
oplyst, at Forsvarsministeriet ikke kunne genkende Forsvarskommando-
ens udlægning af, hvad der var blevet oplyst på mødet den 18. marts
2024. På den baggrund iværksatte Forsvarskommandoen af egen drift
en validering af, hvad der præcist var blevet sagt på mødet den 18. april
2024. Som led heri blev dagsorden, mødenotater mv. gennemgået.
Forsvarsministeriet sendte den 3. april 2024 kl. 13.42 formelt bemærk-
ninger til Forsvarskommandoens redegørelse. Heraf fremgik bl.a., at:
”Departementet kan ikke bekræfte den beskrivelse, der
fremgår af Forsvarskommandoens foreløbige redegørelse,
hvor det oplyses, at Forsvarsministeriet fik yderligere infor-
mation om ”udfordringerne på våbensystemerne” under et
generelt relationsmøde mellem chefen for Forsvarskom-
mandoens operationsstab og Center for Sikkerhed og Ope-
rationer den 18. marts 2024, herunder information om pre-
burst af brisantgranater fra 76mm pjecerne samt uhen-
sigtsmæssigheder på skibets ildledelse.
Beskrivelsen svarer ikke til den opfattelse, som de tilstede-
værende fem chefer/teamledere fra CSO i departementet
har fra mødet og fremgår heller ikke af de noter, som to
mødedeltagere fra departementet har fra mødet. Det er de-
partementets opfattelse, at der på mødet blev givet en kort
orientering om hændelsen den 9. marts 2024, hvor bud-
skabet var, at det var forløbet godt og samtidig havde givet
anledning til læring. Ved orienteringen var det indtrykket,
at der ved situationen i forhold til fregatten ikke var særligt
kritiske forhold, som skulle iagttages eller følges op på.”
På baggrund af Forsvarskommandoens gennemgang af materiale fra
mødet med Forsvarsministeriet den 18. marts 2024, blev det erkendt, at
Sagsnr.: 2024/023826
Dok.nr.: 4148074
Side 11 af 13
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 141: Redegørelse om fregatten Iver Huitfeldts nedskydning af droner i Det Røde Hav, fra forsvarsministeren
2860549_0012.png
det ikke kunne bekræftes, at ”pre-burst” af brisantgranater fra 76 mm
pjecerne og uhensigtsmæssigheder på ildledelsessystemet specifikt blev
nævnt på relationsmødet den 18. marts 2024, og at Forsvarsministeriet
dermed ikke fik yderligere information om udfordringer på våbensyste-
mer. Som følge heraf måtte den foreløbige redegørelse korrigeres. I den
korrigerede version af den foreløbige redegørelse, der blev fremsendt til
Forsvarsministeriet den 3. april 2024 kl. 16.20, er følgende overstregede
sætning derfor slettet:
”På relationsmøde gennemgik chefen for operationsstaben
status for indsættelsen i Det Røde Hav, herunder blandt an-
det engagementet den 9. marts 2024. Et væsentligt ele-
ment var her, at skibet leverede som forventet og ned-
kæmpede fire mål (UAV). På baggrund af erfaringerne på
skibet i forbindelse med engagementet, hvor man bemær-
kede ”pre-burst” af brisantgranater fra 76mm pjecerne
samt uhensigtsmæssigheder på skibets ildledelse, beslut-
tede Forsvaret, at skibet patruljerede mod nord i opera-
tionsområdet i et lavere trusselsområde imens undersøgel-
serne pågik.”
Af samme årsag blev der i den korrigerede version af den foreløbige
redegørelse slettet en sætning i konklusionen:
Departementet blev indledningsvist orienteret via den dag-
lige XSUM den 15. marts 2024 og efterfølgende mere fyl-
destgørende orienteret på et relationsmøde den 18. marts
2024.
Forsvarsministeriet bemærkede i mailen af 3. april 2024 følgende vedr.
en præsentation til forligskredsen, der skulle afholdes samme aften:
”På slide 11 mangler der oplysning om, at Forsvarskom-
mandoen adspurgt om betydningen af formuleringen ”Ud-
fordringer med våbensystemer søges udbedret” på XSUM-
rapporteringen af 15. marts telefonisk oplyste til departe-
mentet, at der var tale om udfordringer med et radarsy-
stem, som der arbejdedes med udbedring af. Indtil det var
sket, lå skibet under beskyttende radardækning fra ameri-
kansk skib, hvorved sårbarheden ved den reducerede ra-
dardækning på Iver Huitfeldt var inddækket. Udbedring af
radaren var igangsat, og tidshorisonten var ukendt.
For at skabe ensartethed mellem den korrigerede foreløbige redegørelse
og føromtalte præsentation, blev et nyt afsnit tilføjet den korrigerede
version af redegørelsen. Det skal hertil bemærkes, at Forsvarskomman-
Sagsnr.: 2024/023826
Dok.nr.: 4148074
Side 12 af 13
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 141: Redegørelse om fregatten Iver Huitfeldts nedskydning af droner i Det Røde Hav, fra forsvarsministeren
doen ikke er i besiddelse af et telefonnotat fra den samtale, der henvises
til. Det lægges til grund, at der henvises til telefonsamtale den 15. marts
2024 mellem en sagsbehandler fra departementet og en sagsbehandler
fra Operationsstaben i Forsvarskommandoen. Sidstnævnte har oplyst, at
vedkommende ikke erindrer den præcise ordveksling, men at gengivel-
sen meget vel er retvisende for, hvad vedkommende tilkendegav i tele-
fonsamtalen. På den baggrund er følgende tilføjet den korrigerede ver-
sion af redegørelsen:
”Forsvarsministeriet spurgte telefonisk Forsvarskomman-
doen om betydningen af formuleringen ”Udfordringer med
våbensystemer søges udbedret” på XSUM-rapporteringen af
den 15. marts 2024. Forsvarskommandoen oplyste, at der
var tale om udfordringer med et radarsystem, som der ar-
bejdedes med udbedring af. Indtil det var sket, lå skibet un-
der beskyttende radardækning fra amerikansk skib, hvorved
sårbarheden ved den reducerede radardækning på Iver Hu-
itfeldt var inddækket. Udbedring af radaren var igangsat, og
tidshorisonten var ukendt.”
Vedr. årsagen til, at relationsmødet blev afholdt den 18. marts 2024 be-
mærkede Forsvarsministeriet i mail af 3. april 2024 følgende:
”Med afsæt i dialogen den 15. marts og med afsæt i, at sagen ikke
blev fremstillet som havende hastende karakter, endte man af ka-
lendermæssige årsager med at aftale, at det generelle relations-
møde kunne afholdes den 18. marts.”
Dette afsnit er tilføjet redegørelsen.
Sagsnr.: 2024/023826
Dok.nr.: 4148074
Side 13 af 13