Finansudvalget
Til:
Dato:
Finansministeren
8. december 2023
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
FIU alm. del
Spørgsmål 83
Ministeren anfører i svar på FIU alm. del – spørgsmål 342 (folketingsåret 2022-23,
2. samling), at Finansministeriet ikke vurderer, at Humlum m.fl. (2023) udgør et bedre
udgangspunkt for at vurdere opkvalificeringseffekten af 110 pct. dagpenge end det, der
er lagt til grund med de antagelser, som oprindeligt er baseret på Søgaard (2011). Vil
ministeren i forlængelse heraf kommentere på, at Søgaard (2011) ”ikke har et specifikt
fokus på afkastet af faglært uddannelse”, jf. Andersen m.fl. (2021)? Ministeren bedes
endvidere kommentere på Andersen m.fl. (2021)’s konklusion om, at ”sandsynligheden
for, at de anvendte metoder [i bl.a. Søgaard (2011), red.] overbevisende har håndteret
udfordringen med ability bias er lavere end hvis effekterne var estimeret på baggrund
af metoder, der med afsæt i eksogen variation kunne adskille ability bias og effekten
af uddannelse”, og at Andersen et al. (2021) specifikt nævner studier baseret på instru-
mentvariable som mere egnede til at identificere effekten af et uddannelsesløft henset til,
at Humlum et al. (2023) netop er baseret på estimation via instrumentvariabel. (Der hen-
vises til: https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/publikationer/2022/jan/220127-andesen-m-
fl---2021--tilgaengelig.pdf)
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Pelle Dragsted (EL).
På udvalgets vegne
Simon Kollerup
formand
1/1