Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del Spørgsmål 158
Offentligt
2826599_0001.png
Finansudvalget
Til:
Dato:
Finansministeren
20. februar 2024
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
FIU alm. del
Spørgsmål 158
I regeringens 2030-plan »DK2030 – Danmark rustet til fremtiden«, november 2023,
afsættes 15 mia. kr. til øgede forsvarsudgifter i 2030. Vil ministeren i den forbindelse
redegøre for følgende:
a. Hvor mange mia. kr. der afsættes til øgede forsvarsudgifter hvert år, og hvor mange
mia. kr. der skal til for at indfri 2-pct.-målsætningen, hvert år?
b. Hvordan disse midler fordeler sig på hhv. investeringsramme, afledte udgifter mv.?
c. Af forsvarsaftalen »Vilje og evne til at tage ansvar« fra juni 2023 fremgår, at den
økonomiske ramme finansieres af det finanspolitiske råderum og investeringsrammen
udgør 17,3 mia. kr. i 2030 på forsvarsløftet. I »Faktaark: Centrale prioriteringer frem mod
2030«, 7. november 2023, om en række udvalget prioriteringer i regeringens 2030-plan
fremgår det desuden, at der ligger en beregningsteknisk reservation under den offentlige
investeringsramme på 3,75 mia. kr. til finansiering af de øgede forsvarsudgifter. Det skulle
umiddelbart efterlade ca. 13�½ mia. kr. i træk på råderummet. Men af 2030-planens priori-
teringsoversigt fremgår imidlertid et beløb på 15 mia. kr. Hvorfor er der forskel mellem de
13�½ mia. kr., der kan beregnes som træk på råderummet ud fra forsvarsaftalen, og de 15
mia. kr. der fremgår af 2030-planen?
d. Hvor meget belaster de øgede forsvarsudgifter råderummet i årene 2025-2030?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Simon Kollerup
formand
1/1