Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del Bilag 94
Offentligt
2817248_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 5918
Den 30. januar 2024
Til Finansudvalgets orientering oplyses hermed om, at Fødevareministeriet i forbindelse med
regnskabsaflæggelsen for 2023 har opjusteret skønnet over udgifter til erstatninger mv. til minkavlere.
Opjusteringen af skønnet er indarbejdet på forslag til lov om tillægsbevilling for finansåret 2023 (TB23).
Der er med justeringen af skønnet ikke tale om tiltag eller tilpasninger, som udvider
erstatningsgrundlaget.
Fødevareministeriet orienterede den 12. oktober 2023 Finansudvalget om, at udgifter til erstatning mv.
til minkavlere forventedes at blive højere end det, der oprindeligt blev lagt til grund. Baggrunden for
forventningen var tre forhold. For det første har det vist sig, at minkavlernes produktionsomkostninger
har været lavere end oprindeligt antaget. For det andet indgår flere elementer i erstatningsordningen
end oprindeligt antaget. For det tredje viste de første afgørelser om nedlukningserstatning et
gennemsnitligt højere erstatningsniveau pr. produceret minkskind end estimeret i 2021.
Fødevareministeriet
orienterede
ligeledes
om,
at
skønnet
over
de
samlede
udgifter
til
nedlukningserstatning mv. til minkavlere ville blive konsolideret frem mod regnskabsaflæggelsen for
2023 med henblik på at foretage en justering af hensættelsen til udgifter til erstatninger mv. til
minkavlerne på § 24.32.14. Erstatning ved nedslagning af dyr og andre udgifter ved
bekæmpelsesforanstaltninger mm.
Det oprindelige skøn over samlede udgifter til erstatning og kompensation mv. til minkavlere og
følgeerhverv samt til myndighedsopgaver blev med usikkerhed estimeret til et spænd mellem 16,9-20,1
mia. kr.,
jf. Aftale om aflivning og midlertidigt forbud mod hold af mink
af 16. november 2020 og
Aftale
om fuldstændig erstatning mv. til minkavlerne og følgeerhverv berørt af COVID-19
af 25. januar 2021.
Efterfølgende blev det som tidligere oplyst besluttet, at minkavlerne og følgeerhverv ligeledes skulle
kompenseres for passiv bevarelse af erstatningsberettigede aktiver, for sagkyndig bistand til
sagsbehandlingen, for minkrelateret accessorisk virksomhed, for avlsdyr som en del af kapitalapparatet,
forrentning af erstatningen mv. og for ikke-minkrelateret virksomhed, som ikke kan videreføres.
Tilpasningerne blev foretaget af hensyn til at sikre, at der bliver udmålt fuldstændig erstatning. I 2023
blev det endvidere med
Aftale om hurtigere udbetaling af erstatning mv.
af 17. maj 2023 aftalt at
etablere en værdisikringsordning, så minkavlernes erstatning ikke bliver forringet som følge af inflation.
Nyt skøn over forventede udgifter til erstatning mv.
Skønnet over udgifter til erstatninger mv. til minkavlere er nu opjusteret med 6,3 mia. kr. navnlig på
baggrund af erstatningsniveauet i de første 51 afgørelser om nedlukningserstatning fra erstatnings- og
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk
FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 94: Orientering om nyt skøn over udgifter til erstatninger til minkavlere, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
taksationskommissionerne. Opjusteringen af skønnet er som tidligere beskrevet indarbejdet på forslag
til lov om tillægsbevilling for finansåret 2023 (TB23). Der er med justeringen af skønnet ikke tale om
tiltag eller tilpasninger, som udvider erstatningsgrundlaget.
Det nye skøn er fortsat behæftet med stor usikkerhed, idet der skal afgøres flere sager om
nedlukningserstatning, herunder principielle klagesager, inden der kan gives et mere pålideligt estimat
for de samlede udgifter til erstatning mv. til minkvirksomheder.
Erstatning mv. til minkavlere udgør en delmængde af de samlede udgifter til erstatning og
kompensation mv. til minkavlere og følgeerhverv samt til myndighedsopgaver forbundet hermed. Skøn
over udgifterne til myndighedsopgaver, herunder nedrivning af minkavlernes produktionsanlæg og
administration i forbindelse med erstatningssager, er tidligere opjusteret. Med opjusteringen af skøn
over udgifter til erstatning mv. udgør det samlede skøn over udgifter til erstatning og kompensation mv.
til minkavlere og følgeerhverv samt til myndighedsopgaver forbundet hermed med stor usikkerhed ca.
29,5 mia. kr.
Udvalget vil blive orienteret i tilfælde af væsentlige ændringer i øvrige skøn over udgifter til erstatninger
og kompensation mv. til minkavlere og følgeerhverv samt til myndighedsopgaver forbundet hermed.
Baggrund for nyt skøn
Skønnet er revurderet i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2023, fordi hovedparten af udgifterne
til erstatnings- og kompensationsordningerne til minkavlerne og de minkafhængige følgeerhverv er
regnskabsført som hensatte forpligtelser i statsregnskabet. Fødevarestyrelsen skal foretage en
regulering i regnskabet, hvis der fremkommer faktiske oplysninger, der afviger væsentligt fra det, der er
lagt til grund ved beregningen af den hensatte forpligtelse,
jf. Vejledning om den regnskabsmæssige
håndtering af hensatte forpligtelser,
hvilket blandt andet er tilfældet med de første afgørelser om
nedlukningserstatning. Revurderingen skal foretages, selvom der fortsat er stor usikkerhed forbundet
med det nye skøn.
Af opjusteringen på de 6,3 mia. kr. kan 5,8 mia. kr. henføres til en opjustering af udgifter til
nedlukningserstatning, mens de resterende 0,5 mia. kr. skyldes øvrige justeringer.
Skønnet over udgifter til nedlukningserstatning er opjusteret på baggrund af erstatningsniveauet i de
første 51 afgørelser fra erstatnings- og taksationskommissioner. Bl.a. er følgende konstateret i de første
afgørelser:
a) Den samlede skindproduktion er opjusteret med ca. 7 pct.
b) Avlernes omkostninger fastsættes lavere end oprindelig antaget. Lavere omkostninger vil
udmønte sig i et højere erstatningsniveau, fordi omkostningerne skal fratrækkes i opgørelsen af
avlernes tabte indtjening.
c) Det gennemsnitlige pelsindeks fastsættes højere end oprindelig antaget. Højere pelsindeks
medfører højere erstatning.
d) Restværdien af kapitalapparatet fastsættes højere end oprindelig antaget.
2
FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 94: Orientering om nyt skøn over udgifter til erstatninger til minkavlere, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
e) Derudover ydes erstatning for en række elementer, f.eks. minkrelateret accessorisk virksomhed,
som ikke indgik i de oprindelige beregninger, idet grundlaget for erstatningerne siden aftalen i
januar 2021 blev udvidet af hensyn til at sikre, at der udmåles fuldstændig erstatning.
Skønnet over udgifter til øvrige kompensationsordninger er opjusteret med ca. 0,5 mia. kr. som følge af:
a) Udgifter til sagkyndig bistand forventes 95 mio. kr. højere end oprindeligt lagt til grund. Der
blev oprindeligt estimeret udgifter på 20 mio. kr. til sagkyndig bistand. Der er fortsat usikkerhed
om skønnet, da udgifterne beror på opgørelser i de konkrete sager, og der er pt. kun opgjort 51
sager.
b) Dvalekompensation til avlere, som har ønsket at genoptage minkvirksomhed, skønnes 10 mio.
kr. lavere end hidtidig lagt til grund, bl.a. fordi færre avlere har ansøgt ordningen. Der blev
oprindeligt estimeret udgifter på 120 mio. kr. til ordningen. Skønnet er tidligere nedjusteret til
13 mio. kr. og udgør således nu ca. 3 mio. kr.
c) Udgifter til værdisikring af erstatningen til minkavlere,
jf. tillægsaftale om hurtigere udbetaling
af erstatning mv. af den 17. maj 2023,
opjusteres med 460 mio. kr. som følge af forøgelsen i
hensættelsen for nedlukningserstatning til minkavlere med mink i 2020. Oprindeligt blev der
skønnet udgifter på 640 mio. kr. Der er fortsat usikkerhed om skønnet, da udgifterne beror på
størrelsen af de udmålte erstatninger, tidspunktet for afgørelserne og den faktiske udvikling i
inflation.
d) Udgifter til en række øvrige erstatnings- og kompensationsordninger vedr. aflivningen af mink
i 2020 nedjusteres med samlet ca. 1 mio. kr. som primært følge af et mindreforbrug af hensatte
forpligtelser til skind- og driftstabserstatning mv.
Det bemærkes som tidligere fremhævet, at erstatning mv. til minkavlere udgør en delmængde af de
samlede udgifter til erstatning og kompensation mv. til minkavlere og følgeerhverv samt til
myndighedsopgaver forbundet hermed. Der er på nuværende tidspunkt alene grundlag for at foretage
justeringer for så vidt angår nedlukningserstatning, sagkyndig bistand samt til dvalekompensation mv.
til minkavlerne og de afledte konsekvenser for værdisikringsordningen. Eksempelvis vurderes der ikke
på nuværende tidspunkt at være grundlag for justering af hensættelsen til nedlukningskompensation til
følgeerhvervet til minkavlere, idet der fortsat ikke er nogen afgørelser for disse virksomheder.
På forslag om lov om tillægsbevilling for finansåret 2023 fremgår opjusteringen på 5,8 mia. kr. svarende
til de justeringer, som har udgiftsvirkning i 2023 som følge af justeringen af de hensatte forpligtelser.
Udgifterne til sagkyndig bistand og værdisikring fremgår ikke som hensatte forpligtelser på
statsregnskabet. Derfor regnskabsføres udgifterne i takt med, at der træffes afgørelser. Finansudvalget
vil blive orienteret om væsentlige ændringer i skøn over udgifter i takt med, at skønnet løbende
konsolideres.
Jacob Jensen
/
Signe Skibstrup Blach
3