FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del Bilag 57
Offentligt

23. november 2023

Samlet kommenteret dagsorden vedrørende rådsmødet (ECOFIN)

den 8. december 2023

Forordning om et finansielt rammeværk for datadeling (”Open fi-

nance”)

KOM(2023) 360

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet og Erhvervsministe-

riet

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 2 af 13

Dagsordenspunkt 1: Forordning om et finansielt

rammeværk for datadeling (”Open finance”)

1. Resume

Kommissionen fremsatte 28. juni 2023 et forslag til forordning om en ramme

for finansiel datadeling. Forslaget er en del af en lovpakke, som skal moderni-

sere betalingsområdet og øge adgangen til data om finansielle tjenester.

Sagen er ikke på ECOFIN 8. december 2023, men der kan muligvis opnås enig-

hed i Rådet i 1. kvartal 2024. Der er endnu ikke fremlagt et kompromisforslag.

Efter enighed i Rådet skal forslaget forhandles med Europa-Parlamentet.

Formålet med forslaget er at skabe en mere åben og transparent finansiel sek-

tor og styrke forudsætningerne for vækst af innovative datadrevne tjeneste-

ydelser. Forslaget kan skabe basis for øget konkurrence og udvikling af en

række nye finansielle produkter og services, som forbrugere ikke har adgang

til i dag. Forslaget gør det obligatorisk for virksomheder på det finansielle om-

råde efter kundens anmodning og under hensyn til regler om databeskyttelse

at tillade deling af data, som den pågældende virksomhed har om kunden, fx

data om banklån, realkreditlån, investeringer, pension mv. Kunden skal sam-

tidig have et overblik over og kontrol med, hvilke virksomheder, der har tilla-

delse til at få adgang til deres data.

Med forslaget kan fremtidige udbydere af finansielle oplysningstjenester fx

anvende kundernes data til at give en bedre sammenligning af forskellige fi-

nansielle virksomheders produkter samt deres priser og vilkår og dermed gøre

produkterne transparente og gennemskuelige for forbrugerne.

Forslaget ventes at medføre væsentlige økonomiske konsekvenser i form af er-

hvervsøkonomiske, statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser.

Regeringen støtter forslagets formål, idet det kan bidrage til øget konkurrence

i sektoren, og idet det ikke vurderes at være muligt at skabe åben datadeling i

den finansielle sektor og sikre kunderne kontrol med egne data uden, at der

samtidig vil være meget betydelige implementeringsomkostninger for den fi-

nansielle sektor. Regeringen finder det vigtigt, at forslaget ikke medføre unø-

dige byrder for danske virksomheder på det finansielle område og myndighe-

der. Dvs., at byrderne skal være proportionale med forslagets formål. Det er

her vigtigt, at byrder forbundet med Kommissionens forslag reduceres.

Regeringen finder det særligt vigtigt, at en åben og mere transparent finansiel

sektor kommer kunderne til gavn. Regeringen støtter derfor, at forbrugerne

med forslaget vil få bedre ejerskab over deres data. Det er centralt, at der stil-

les tilpas høje sikkerhedskrav for håndtering af forbrugernes data.

Der tages stilling til et kompromisforslag på baggrund af danske prioriteter.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 3 af 13

2. Baggrund

Kommissionen har d. 28. juni 2023 fremsat et forslag til forordning om

et ram-

meværk for finansiel datadeling (Framework for Financial Data Access

–

”FIDA”).

Forslaget sætter en ny ramme for deling af finansielle data i EU og er

en del af en lovpakke, som skal modernisere betalingsområdet og åbne for øget

adgang til data om finansielle tjenester på tværs af den finansielle sektor.

Forslaget er fremsat som led i Kommissionens digitale finansstrategi af septem-

ber 2020, som overordnet har til formål at fremme digitaliseringen af den eu-

ropæiske finansielle sektor og gøre sektoren mere innovativ, herunder at

fremme innovation af datadrevne produkter og tjenesteydelser.

Hensigten er at gøre det nemt for både forbrugere og virksomheder at dele den

data, deres finansielle virksomheder, såsom deres bank eller forsikringsselskab,

har om dem. Det kan f.eks. omfattet oplysninger om lån, investeringer og for-

sikringer. Adgangen skal gøre det muligt at udvikle tjenester, der ikke eksisterer

i dag eller forbedre eksisterende tjenester. Den forbedrede dataadgang kan po-

tentielt gøre det muligt for regnskabsprogrammer at tilbyde små og mellem-

store virksomheder bedre regnskabsløsninger. Kreditgivere kan potentielt lave

mere effektive kreditvurderinger, og forbrugere kan få nemmere mulighed for

at skifte forsikring eller modtage en mere effektiv investeringsrådgivning. Disse

tjenester kan både udbydes af nye fintech-virksomheder eller etablerede finan-

sielle virksomheder.

For uddybning henvises der til grund-og nærhedsnotat oversendt til Folketin-

gets Europaudvalgt 30. oktober 2020.

Forslaget bygger på erfaringerne med eksisterende åbne banktjenester (ofte

omtalt ”Open Banking”) fra EU's

betalingstjenestedirektiv. Åbne banktjenester

har bl.a. gjort det muligt for pengeinstitutters kunder at give databrugere ad-

gang til deres data fra betalingskonti, så databrugerne fx kan tilbyde tjenester,

der hjælper kunden med at skabe overblik over deres økonomi og budgetplan-

lægge, eller som udregner kreditværdighed til lån. Initiativet udvides med for-

slaget til at omfatte det meste data på det finansielle område,

jf. figur 1.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 4 af 13

Figur 1

Overblik over pensionsdata på tværs af pensionsselskaber

Anm.: Illustration af hvordan pensionsdata fra forskellige pensionsselskaber kan deles via en tredjepart (FISP) frem for, at kunden skal tilgå

hvert pensionsselskabs hjemmeside.

Kilde: Egen tilvirkning.

Retsgrundlaget for forslaget er artikel 114 i Traktat om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde (TEUF), som vedrører harmonisering af bestemmelser om det

indre marked. Europa-Parlamentet og Rådet er medlovgivere. Rådet træffer be-

slutning med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at fremskynde udviklingen af og styrke forudsætnin-

gerne for datadrevne innovative finansielle tjenesteydelser til gavn for forbru-

gere og virksomheder. Forslaget skal ifølge Kommissionen sikre, at forbrugere,

som ønsker det, i stigende grad kan få adgang til datadrevne produkter og ydel-

ser, som i højere grad passer til deres specifikke behov og præferencer. Forslaget

vurderes at kunne bidrage til øget konkurrence i den finansielle sektor.

De væsentligste elementer i forslaget gennemgås nedenfor:

•

Typer af data (3.1)

Udbydere af finansoplysningstjenester (3.2)

Dataadgang (3.3)

Ansvarlig brug af data og dashboards med tilladelsesstyring (3.4)

Finansielle datadelingsordninger (3.5)

Kompetente myndigheder og ramme for tilsyn (3.6)

Grænseoverskridende adgang til data (3.7)

Anvendelsesdato (3.8)

3.1 Typer af data

Forslaget fastsætter krav om, at finansielle virksomheder, fx pengeinstitutter,

pensions- og forsikringsselskaber, investeringsselskaber mv. skal give adgang

til og tillade deling på tværs af den finansielle sektor af næsten alt kundedata.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 5 af 13

Forslaget omfatter bl.a. brugerdata om kundernes (både privat personers og

virksomheders) kredit, bank- og realkreditlån, herunder restgæld og rente, op-

sparing, investeringer i værdipapirer, pension og visse typer af forsikringer.

Forslaget omfatter også deling af data og oplysninger indhentet til brug for fx

egnetheds- og hensigtsmæssighedsvurderinger af kunder på investeringsområ-

det. På kreditområdet omfatter det bl.a. data til brug for kreditværdighedsvur-

deringer af virksomheder, dvs. vurderinger af kreditværdighed til at optage et

lån. En egnetheds- og hensigtsmæssighedsvurdering kan fx indebære at kunden

skal besvare spørgsmål om sin forståelse af en given investering, så banken kan

vurdere, at kunden forstår og er egnet til at købe det givne produkt.

Forslaget undtager dog visse data og oplysninger fra at kunne blive delt. Det

gælder interne og konkurrencefølsomme data, herunder oplysninger hentet til

brug for kreditinstitutters kreditværdighedsvurderinger af forbrugere, samt

data forbundet med forsikring inden for liv, sygdom og sundhed. Hensigten er

at undgå at visse kundegrupper ekskluderes fra at kunne tilgå finansielle tjene-

steydelser på baggrund af deres data (”finansiel eksklusion”). Det kan fx være

en forbruger med et handicap eller sygdom, som ellers udelukkes fra at optage

lån eller få en skadesforsikring på baggrund af deres personlige oplysninger.

3.2 Udbydere af finansoplysningstjenester (FISP)

Forslaget introducerer en ny kategori af tredjepartstjenester i form af udbydere

af finansoplysningstjenester (Financial Information Service Providers -

FISP’er).

En FISP er en virksomhed (også kaldet en tredjepart eller databruger),

som med kundens tilladelse kan indhente data om kunden fra dennes finansielle

virksomheder. Disse data kan indhentes mhp. på at levere en tjeneste, der er

aftalt mellem FISP’en og kunden. Det kunne f.eks. være

med henblik på at præ-

sentere kunden finansielle oplysninger på en overskuelig måde for kunderne og

eventuelt tilbyde finansielle tjenesteydelser på baggrund af kundernes data.

En FISP kan fx automatisk samle et overblik over en kundes aktiver (indlån,

investeringer mv) og forpligtigelser (banklån, realkreditlån, forbrugslån mv.) og

fx komme med forslag vedr. lån, investering og forsikring, jf. baggrundsafsnit.

I Danmark har pensionskunder i flere år haft adgang til et overblik over deres

pensionsordninger i danske pensions- og forsikringsselskaber gennem Pensi-

onsinfo, der er blevet fremhævet som et godt eksempel for deling af finansielle

data af Kommissionens ekspertgruppe i forberedelsen af forslaget. Pensionsinfo

er i dag et frivilligt initiativ, som pensionsselskaberne kan vælge at tilslutte sig.

Forslaget pålægger

FISP’er særskilte

krav om tilladelse og tilsyn. Virksomheder,

der som FISP vil hente og bruge kunders data, skal ansøge om tilladelse hos den

nationale kompetente myndighed, som er ansvarlig for at føre tilsyn.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 6 af 13

3.3 Dataadgang

Forslaget indebærer, at de finansielle virksomheder, fx banker, realkreditinsti-

tutter og forsikringsselskaber, som ligger inde med kundens data (de såkaldte

”dataindehavere”)

skal stille kundedata til rådighed for kunder og databrugere

(andre finansielle virksomheder,

FISP’er)

efter kundens anmodning,

jf. figur 2.

Figur 2

Dataadgang og deling med forslaget

Anm.:

Kilde: Egen tilvirkning.

Dataindehaverne skal gøre deres data tilgængelig gennem en såkaldt adgangs-

interface (Application Programming Interfaces - API), som er software, der mu-

liggør, at databrugere automatisk kan hente data fra dataindehaverene efter

kundens samtykke.

En API er en slags ”stikkontakt” mellem to forskellige syste-

mer, som gør det muligt for systemerne at udveksle oplysninger struktureret ud

fra et sæt af regler mv.

Kundedata kan hentes af virksomheder med tilladelse som FISP, og kundens

data må udelukkende bruges til de formål, som kunden har givet tilladelse til.

3.4 Ansvarlig brug af data og dashboards med tilladelsesstyring

Kunderne skal have overblik og styre, hvem der har adgang til deres data og til

hvilket formål, det anvendes til, herunder have mulighed for at bekræfte eller

trække samtykker tilbage. Dette skal kunne styres i et såkaldt dashboard, som

dataindehaverne skal stille til rådighed for kunden. Dashboardet kan fx stilles

til rådighed i kundens netbank, således at kunden får et overblik over, hvem

vedkommende har givet adgang til sine data.

3.5 Finansielle datadelingsordninger

Kommissionen foreslår, at rammerne for deling af finansielle data skal udarbej-

des inden for såkaldte finansielle datadelingsordninger. I disse ordninger skal

markedsaktørerne (dataindehavere og databrugere) udarbejde en rammeaftale,

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 7 af 13

der fastsætter vilkår og betingelser for forholdet mellem dataindehavere (finan-

sielle virksomheder) og databrugere (FISP’er),

herunder hvilke fælles standar-

der for kundedata og tekniske grænseflader, der skal anvendes. Datadelingsord-

ningerne skal drives i samarbejde mellem markedsaktørerne. Rammeaftalerne

skal omfatte markedsaktørerne, som repræsenterer en betydelig del af marke-

det for det pågældende finansielle produkt eller tjeneste, der udveksles data om.

Dataindehavere og databrugere kan generelt blive medlemmer af flere aftaler.

For at sikre, at datadelingsprogrammerne fungerer og opererer efter hensigten,

har Kommissionen foreslået en række kriterier, som ordningerne som mini-

mum skal indeholde.

Dataindehaverne, fx en bank eller et forsikringsselskab, må ikke opkræve beta-

ling fra deres kunder for at stille API’erne til

rådighed. Dataindehavere kan dog

kræve betaling fra databrugere (f.eks. en FISP) for at stille kundedata til rådig-

hed for denne. Som en del af de finansielle datadelingsordninger får de finan-

sielle virksomheder, som skal åbne for adgangen til data via de udviklede

API’er,

således mulighed for at tage en passende betaling og dermed få dækket en del

af deres omkostning. Formålet er at skabe incitament til, at dataindehaverne

udvikler gode API’er og brugergrænseflader med henblik på,

at databrugere

nemt kan tilkoble sig på API´en og tilgå kundens data. Samtidig skal betalingen

bidrage til en rimelig fordeling af de forbundne omkostninger mellem datainde-

havere og databrugere.

Hver datadelingsordning bliver underlagt tilsyn af de nationale kompetente

myndigheder i de tre EU-lande, hvor de tre største dataindehavere i ordningen

er etableret.

3.6 Nationale kompetente myndigheder og ramme for tilsyn

EU-lande skal udpege en national kompetent myndighed som ansvarlig for at

håndhæve og føre tilsyn med aktører omfattet af forslaget. Landene skal sikre,

at den nationale kompetente myndighed har de nødvendige ressourcer, særligt

i form af dedikeret personale, til at kunne opfylde deres forpligtigelser.

De nationale kompetente myndigheder skal efter forslaget kunne pålægge juri-

diske eller fysiske personer tvangsbøder for en igangværende manglende over-

holdelse af enhver afgørelse, kendelse, foreløbig foranstaltning, anmodning,

forpligtelse eller anden administrativ foranstaltning, der er vedtaget i overens-

stemmelse med FIDA.

I Danmark vil det være Finanstilsynet, der skal føre tilsyn med de finansielle

institutters overholdelse af forslaget. Derudover skal der udpeges en kompetent

myndighed ift. tilladelser og tilsyn med FISP’er

og datadelingsordninger. Dan-

mark vil som en del af implementeringen skulle tage stilling, hvilket national

myndighed der i så fald vil skulle føre tilsyn med dette.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 8 af 13

3.7 Grænseoverskridende adgang til data

Udbydere af finansoplysningstjenester (FISP) skal efter anmodning fra kunden

have adgang til relevant data om kunden, som enhver dataindehaver etableret i

EU ligger inde med, uanset hvor kunde og dataindehaver er hjemmehørende.

Første gang en FISP ønsker adgang til data vedr. en kunde, som befinder sig i et

andet EU-land, end det EU-land

FISP’en

er hjemmehørende, skal den meddele

dette til den nationale kompetente myndighed i sit eget hjemland, som videre-

giver oplysningerne til den nationale kompetente myndighed i kundens land.

Dette svarer til eksisterende praksis på det finansielle område.

Virksomheder fra tredjelande, der som FISP vil hente og bruge kunders data i

EU, skal være juridisk repræsenteret af en fysisk eller juridisk person hjemme-

hørende i et EU-land. Virksomheden skal anmode om tilladelse hos den natio-

nale kompetente myndighed i det EU-land, hvor den juridiske repræsentant er

hjemmehørende. Formålet er, at virksomheder fra tredjelande, fx USA, som

ikke har en egentlig virksomhed i EU, kan få adgang til data omfattet af forslaget

via en repræsentant.

3.9 Anvendelsesdato

Forordningen finder anvendelse 24 måneder efter dens ikrafttræden, bortset fra

de dele af forslaget, som fastsætter kriterierne for finansielle datadelingsordnin-

ger og finansoplysningstjenester. Disse vil være gældende 18 måneder efter

ikrafttræden.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentet har

endnu ikke fastlagt sin holdning til Kommissionens forslag.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at dataøkonomien er en integreret del af det indre mar-

ked. Der er behov for fælleseuropæiske regler for at sikre lige konkurrencevilkår

på tværs af EU, da dataindehavere generelt er finansielle institutter underlagt

regler og tilsyn, der i vid udstrækning er fastlagt i direkte anvendelige forord-

ninger på EU-niveau. Yderligere bør reglerne ifølge Kommissionen indføres på

EU-niveau pga. det høje integrationsniveau i den finansielle sektor.

Kommissionen anfører, at udfordringerne på dette område er fælles for alle EU-

lande. Udfordringerne kan ifølge Kommissionen ikke løses af EU-lande alene,

da dataindehavere og potentielle databrugere i den finansielle sektor ofte ope-

rerer på tværs af EU-lande. Derfor kan en kunde have data hos flere datainde-

havere i forskellige EU-lande. For at forbedre tilliden og tillade den integrerede

brug af disse data, skal alle disse finansielle institutioner være underlagt samme

retlige ramme og samme tekniske standarder.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 9 af 13

Regeringen vurderer, at det er væsentligt at sikre lige konkurrencevilkår og et

højt niveau af forbrugerbeskyttelse på tværs af EU, når det kommer til anven-

delse af kundernes finansielle data, og at dette ikke i tilstrækkelig grad kan sik-

res på nationalt niveau alene, da dataindehavere og potentielle databrugere i

den finansielle sektor ofte opererer på tværs af EU-lande. Regeringen vurderer

på den baggrund, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er som forordning direkte gældende i dansk ret. Forslaget har derfor

ikke lovgivningsmæssige konsekvenser i Danmark, idet området for deling af

finansielle data i dag ikke er reguleret, og der findes derfor ingen gældende

dansk ret på forordningens anvendelsesområde.

Lov om betalinger indeholder dog begrænsninger for, hvad betalingsdata (der i

et vist omfang minder om data omfattet af forslaget) kan anvendes til. Betalings-

oplysninger må fx ikke behandles til at fastsætte individuelle priser eller vilkår

for samme vare eller tjeneste til forskellige brugere. Forslaget indeholder ikke

lignende begrænsning for data omfattet af forordningen, idet forslaget dog und-

tager visse typer af data for at kunne blive delt.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget kan have statsfinansielle konsekvenser, herunder administrative kon-

sekvenser. Det bemærkes, at

Den nationale kompetente myndighed vil skulle behandle ansøgninger fra virk-

somheder, som ønsker en tilladelse som FISP, samt føre tilsyn med FISP’er og

datadelingsordningerne,

samt at de finansielle virksomheder udvikler API’er i

overensstemmelse med forordningen.

Der vil skulle udpeges en kompetent myndighed i Danmark som et led i imple-

menteringen. Afhængig af, hvilken myndighed der udpeges, kan det få statsfi-

nansielle konsekvenser.

I Danmark er Finanstilsynet kompetent myndighed vedr. tilsyn med finansielle

virksomheders overholdelse af den finansielle lovgivning. Finanstilsynet skal

føre tilsyn med de finansielle institutters overholdelse af forordningen, hvilket

skønnes at medføre merudgifter. Det skønnes med væsentlig usikkerhed, at

FIDA vil medføre statsfinansielle merudgifter på 3-6 mio. kr. årligt svarende til

6-12 årsværk i Finanstilsynet. Ressourcetrækket afhænger af den nærmere or-

ganisering tilsynsopgaven. Det bemærkes, at Finanstilsynets tilsyn er afgiftsfi-

nansieret af de finansielle virksomheder underlagt tilsyn.

Det bemærkes, at det følger af Budgetvejledningen, at udgifter som følge af EU-

retsakter, der medfører statslige merudgifter, afholdes inden for eksisterende

bevillinger.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 10 af 13

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes ifølge Kommissionen at have positive samfundsøkonomiske

konsekvenser, idet øget deling af data kan føre til en mere åben og transparent

finansiel sektor. Deling af data vil bl.a. kunne bidrage til øget transparens og

gøre forskellige udbyderes produkter og vilkår mere gennemskuelige for forbru-

gerne, idet der skabes en grobund for at databrugere kan udnytte data til at sam-

menligne udbydernes produkter, vilkår og priser. Forslaget kan således skabe

grobund for øget innovation og konkurrence imellem de forskellige virksomhe-

der på det finansielle marked. Forslaget forventes således at medføre udvikling

af nye og forbedrede finansielle produkter og tjenester, som vil være gavn til

forbrugerne.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at medføre væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser

for primært dataindehavere men også for databrugere.

Med udgangspunkt i Kommissionens omkostningsestimater skønnes det med

meget væsentlig usikkerhed, at FIDA medfører i alt ca. 560-1.120 mio. kr. i im-

plementerings-/omstillingsomkostninger for dansk erhvervsliv. Erhvervsmini-

steriet vurderer dog, at dette tal potentielt kan være markant højere. Kommis-

sionens vurdering er således bl.a. i deres nuværende udkast baseret på, at om-

fattede virksomheder i høj grad kan genbruge eksisterende IT-infrastruktur.

Hvis ikke der er mulighed for genbrug, hvilket sektoren har indikeret, vil imple-

menteringsomkostningerne kunne øges op mod 5,6 mia. kr. i henhold til Kom-

missionens estimater.

Omkostningerne dækker over, at der for det første er både væsentlige omstil-

lingsomkostninger og løbende omkostninger for virksomheder defineret som

dataindehavere

til at udvikle og drive de API’er, der muliggør datadelingen. Det

omfatter udgifter til at udvikle it-løsningerne og løbende omkostninger til at

vedligeholde samt sikre et højt niveau af IT-sikkerhed mv. Forslaget giver data-

indehaverne mulighed for i nogen udstrækning at få dækket disse omkostninger

fra databrugerne. Dette er dog forudsat, at der er tilstrækkeligt mange databru-

gere, som henter data fra dataindehaverens kunder. Der er derfor en risiko for,

at en række virksomheder ikke får dækket deres udgifter. Derudover vil udgif-

terne til udvikling for dataindehaverne skulle afholdes væsentligt før datade-

lingsordningerne kan anvendes, hvorefter det potentielt vil være muligt at opnå

kompensation fra databrugerne. Således vil udviklingsomkostninger kunne

medføre likviditetsomkostninger for virksomhederne.

For det andet er der omkostninger for alle markedsaktører (dataindehavere og

databrugere) ved at oprette datadelingsordningerne, som de enkelte medlem-

mer af ordningen skal etablere og styre.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 11 af 13

For det tredje er der både omstillingsomkostninger og løbende omkostninger

forbundet med, at dataindehavere skal tilbyde dashboards til kunderne, som

skal udvikles og vedligeholdes.

For det fjerde er der omkostninger for virksomheder, der skal ansøge om tilla-

delse som FISP. Det omfatter både omkostninger til at foretage selve ansøgnin-

gen samt løbende omkostninger til indberetninger mv., som vil være nødven-

dige for at sikre et effektivt tilsyn. Afhængig af, hvilken dansk myndighed, som

bliver kompetent myndighed for FISP’erne, vil virksomhederne muligvis skulle

betale tilsynsafgift til tilsynsmyndigheden.

8. Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finansielle

sektor med frist for bemærkninger 18. august 2023. Der er modtaget hørings-

svar fra bl.a. Finans Danmark, Forsikring & Pension, Nationalbanken, Forbru-

gerrådet Tænk mv. Der henvises til grund- og nærhedsnotat om forslaget over-

sendt til Folketingets Europaudvalg 5. oktober 2023 for en gennemgang af hø-

ringssvarerne.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forhandlingerne er stadig på et tidligt stadie, og EU-landene er fortsat ved at

vurdere forslagets implikationer på teknisk niveau. EU-landene støtter umid-

delbart generelt formålet med forslaget, om end nogle lande har stillet spørgs-

mål ved omfanget data, der skal stilles til rådighed. En række lande er dog posi-

tive over for et bredt omfang af data omfattet af forordningen, idet der synes at

være generel enighed blandt EU-landene om at arbejde for større klarhed angå-

ende hvilke typer data, som er omfattet. Der synes generel enighed blandt EU-

lande om, at man skal sikre højt niveau af beskyttelse af forbrugerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter etableringen af et rammeværk for obligatorisk datadeling for

finanssektoren i EU og finder det vigtigt, at forslaget styrker udbuddet af nye og

potentielt bedre innovative produkter og tjenester til forbrugerne i Danmark og

i det europæiske marked, samt kan skabe øget konkurrence i den finansielle sek-

tor til gavn for forbrugerne.

Regeringen ser positive elementer i Kommissionens forslag og dets formål, idet

der også er elementer i forslaget, som man vil arbejde for ændres, så de i højere

grad imødekommer regeringens prioriteter, herunder at byrder for de berørte

virksomheder reduceres.

Regeringen finder det særligt vigtigt, at en åben og mere transparent finansiel

sektor kommer forbrugere og virksomheder til gavn. Effektiv konkurrence på

de finansielle markeder kræver således, at forbrugerne nemt kan danne sig et

overblik, fx over hvad de betaler og opnår af afkast, så de kan sammenligne de-

res omkostninger til finansielle produkter og services.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 12 af 13

Forbrugerne vil med forslaget få bedre ejerskab over deres data, og ved at dele

deres data med udvalgte finansoplysningstjenester vil de potentielt kunne få

bedre digital rådgivning om passende produkter ift. deres præferencer og behov.

Regeringen støtter, at forslaget har fokus på sikkerhed i håndteringen af forbru-

gernes data, og vil arbejde for, at der stilles tilstrækkeligt høje sikkerhedskrav

for beskyttelse af forbrugere og håndtering af forbrugernes data.

Regeringen finder det positivt, at forslaget udelukkende omfatter data fra den

finansielle sektor, og at der tages hensyn til særlige følsomme persondata, fx

sundhedsoplysninger og konkurrencefølsomme data. Adgangen til et bredt ud-

snit af forbrugernes finansielle data skal være forenelig med forbrugerbeskyt-

telse, finansiel inklusion og ensartede priser for det samme produkt. Regeringen

vil arbejde for en ændring af forslaget, hvor principperne for beskyttelse af be-

talingsdata, som vi i dag har i Danmark, også indarbejdes i forslaget.

Regeringen støtter forslaget om udvikling af fælles standarder for deling af data

og oprettelse af tekniske grænseflader til brug for datadeling. Det er i den for-

bindelse vigtigt, at forslaget indeholder fælles standarder for dataudvekslingen

mhp. at sikre en ensartet implementering på tværs af markeder, fx bank og pen-

sion, som samtidig tager højde for markedernes særlige karakteristika.

Regeringen støtter forslaget om, at virksomheder, som henter og anvender disse

data, skal have tilladelse, og der skal føres tilsyn med virksomhedernes efterle-

velse af reglerne. Det er med til at styrke forbrugerbeskyttelsen.

Regeringen vil arbejde for, at udbydere fra tredjelande kun kan få adgang til

finansielle data om europæiske borgere og virksomheder, hvis det kan ske under

betryggende vilkår, herunder at det i praksis er muligt at føre et effektivt tilsyn.

Regeringen vil arbejde for proportionale regler, hvor omkostningerne står mål

med gevinsterne. Regeringen vil generelt have fokus på at minimere de er-

hvervsøkonomiske konsekvenser, fx ved mindre omfangsrig og obligatorisk da-

tadeling, herunder undtagelse af omkostningstung og konkurrencefølsomt data,

samt reduktion af omfattede virksomheder ved at undtage de mindste finan-

sielle virksomheder og særlige grupper, som alene formidler finansielle produk-

ter fra finansielle institutioner, og hvis kundedata allerede er omfattet af forsla-

get.

Regeringen støtter på linje med forslaget, at det er muligt for dataindehaver at

opnå en rimelig kompensation for at stille data til rådighed for databrugeren.

Erfaringerne fra betalingsområdet viser, at det kan øge incitamentet for datain-

dehaverne til at bygge effektive og tidssvarende løsninger, som i sidste ende også

er i forbrugerens interesse. Regeringen støtter i forlængelse heraf, at API’erne

udvikles inden for datadelingsordninger, som skal sikre, at alle markedsaktører

tilgodeses.

Regeringen vil arbejde for, at der fastsættes mere realistiske implementerings-

frister end med forslaget, dvs. en længere frist for anvendelse end 24 måneder

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 13 af 13

ikrafttræden og 18 måneder for kriterier for finansielle datadelingsordninger og

finansoplysningstjenester, herunder for at sikre en hensigtsmæssig implemen-

tering og at markedsaktørerne har tilstrækkelig tid til udvikle gode API´er. Er-

faringerne fra betalingsområdet viser, at det er tidskrævende og kompliceret at

etablere

gode API’er.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.