FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del Bilag 57
Offentligt

23. november 2023

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 8. december

2023

Ændret forslag til Rådets afgørelse 2020/2053 om ordningen for

EU’s egne indtægter

KOM(2023) 331

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

2) Digital euro

–

fremskridtrapport

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet og Er-

hvervsministeriet

Reform af EU’s finanspolitiske regler (EGR)

KOM(2023) 240, KOM(2023) 24, KOM(2023) 242

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

4) De økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion

af Ukraine

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet, Finansmi-

nisteriet og Udenrigsministeriet

5) Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF)

KOM(2020)408, KOM(2022)231, KOM(2023) 731,

KOM(2023) 746, KOM(2023)735, KOM(2023)742,

KOM(2023)749, KOM(2023) 744, KOM(2023)729,

KOM(2023) 745, KOM(2023) 747 Final, KOM(2023)726

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

6) Det europæiske semester 2024 - Kommissionens årlige undersø-

gelse for bæredygtig vækst, varslingsrapport og udkast til anbefa-

linger til euroområdet som helhed

KOM(2023)901, KOM(2023)902, KOM(2023)903

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 2 af 80

Dagsordenspunkt 1: Ændret forslag til Rådets afgørelse

2020/2053 om ordningen for

EU’

egne indtægter

KOM (2023)331

Kommissionen offentliggjorde 20. juni 2023 et ændret forslag til Kommissio-

nens forslag af 22. december 2021 om introduktion af nye indtægtskilder til

EU’s budget.

På ECOFIN 8. december 2023 ventes en statusdrøftelse om for-

slaget pba. en præsentation af det spanske formandskabs fremskridtsrapport.

Kommissionens oprindelige forslag af 22. december 2021 indebar, at der etab-

leres nye indtægtskilder baseret på EU’s CO

-kvotehandelssystem (ETS), CO

grænsetilpasningsmekanisme (CBAM) samt spor 1 i OECD-aftalen om inter-

national selskabsbeskatning.

Kommissionens ændrede forslag af 20. juni 2023 justerer Kommissionens op-

rindelige forslag, således at der lægges op til et højere bidrag fra den foreslå-

ede indtægtskilde baseret på EU’s CO

-kvotehandelssystem samt en ny ind-

tægtskilde baseret på statistikdata om bruttooverskud i selskaber i EU-lande.

Kommissionen anslår, at det ændrede forslag som helhed kan indebære ind-

tægter for 36 mia. euro (2018-priser) årligt i perioden 2028-2030.

Forslagene til nye indtægtskilder skal ses i lyset af konklusionerne fra Det Eu-

ropæiske Råd 17.-21. juli 2020. Heraf fremgår bl.a., at EU vil arbejde hen imod

en reform af ordningen for EU’s egne indtægter og evt. indføre nye egne ind-

tægter. Det fremgår endvidere af tidsplanen i den interinstitutionelle aftale i

regi af EU’s flerårige finansielle ramme, at Rådet skal drøfte anden pakke af

forslagene inden udgangen af juni 2025. Kommissionens ændrede forslag af

20. juni blev præsenteret på ECOFIN 14. juli 2023.

Forslagspakken ventes at få betydelige statsfinansielle konsekvenser. De sam-

lede statsfinansielle konsekvenser dækker over modsatrettede effekter i skøn-

nene for enkelte indtægtsforslag, hvor ETS-bidraget skønnes at reducere dan-

ske EU-bidrag, mens andre skønnes at øge dansk EU-bidrag. Det skønnes

samlet set foreløbigt og med meget betydelig usikkerhed, at Kommissionens

forslag i snit kan øge det årlige danske EU-bidrag med ca. 200 mio. kr. (2024-

priser) eller reducere det med omtrent 100 mio. kr. i perioden 2024-2030 ved

et uændret udgiftsniveau. Det bemærkes, at der fortsat pågår tekniske afkla-

ringer om forslagets konsekvenser, herunder de statsfinansielle konsekvenser.

Regeringen forholder sig konstruktivt til forslag til nye EU-indtægtskilder, så-

fremt der er tale om en statsfinansiel fordel for Danmark, idet man også af-

venter yderligere teknisk afklaring.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 22. december 2021 en forslagspakke, der inde-

holdt forslag til en revision af EU’s flerårige finansielle ramme

(MFF) for 2021-

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 3 af 80

2027 (nr. 2021/0429 (KOM (2021) 569)) samt forslag til revision af Rådets af-

gørelse om ordningen for den Europæiske Unions egne indtægter (nr.

2021/0430 (KOM (2021) 570)). For uddybning henvises til grund- og nærheds-

notat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 9. februar 2022.

Kommissionen har den 20. juni 2023 fremsat et ændret forslag (KOM(2023)

331), der justerer Kommissionens forslag af december 2021 til revision af Rå-

dets afgørelse om egne indtægter (KOM (2021) 570). Der henvises til oversendt

grund- og nærhedsnotat d. 24. juli.

Forslaget om revision af Rådets afgørelse om ordningen for den Europæiske

Unions egne indtægter er fremsat med hjemmel i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde (TEUF), artikel 311, stk. 3 og behandles efter særlig lov-

givningsprocedure. Forslaget vedtages ved enstemmighed i Rådet, og efter hø-

ring af Europa-Parlamentet. Afgørelsen kan først træde i kraft når EU-landene

har godkendt den i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestem-

melser.

Som led i Europa-Parlamentets

godkendelse af EU’s flerårige finansielle ramme

for 2021-2027 indgik Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen d. 16. de-

cember 2020 en interinstitutionel aftale, hvori Kommissionen forpligtiger sig

til en tidsplan for fremsættelse af forslag om nye indtægtskilder til EU-budget-

tet:

•

senest juni 2021 en pakke med indtægter baseret på EU’s CO

-kvote-

handelssystem (ETS) og en CO

-grænsetilpasningsmekanisme (CBAM)

samt en digital afgift med hensigt om vedtagelse senest 1. januar 2023.

senest juni 2024 en pakke med indtægter baseret på fx en transaktions-

skat (FTT) og bidrag knyttet til erhvervssektoren eller et nyt fælles sel-

skabsskattegrundlag med hensigt om vedtagelse senest 1. januar 2026.

•

Indtægterne angives at skulle bidrage til tilbagebetaling af de fælles genopret-

ningslån (NGEU). ECOFIN 14. juli 2023 havde en generel drøftelse om forslags-

pakken. Der henvises til samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg 4.

juli 2023.

Forslaget om en CO

-grænsetilpasningsmekanisme (CBAM), der er en del af

Kommissionens klimalovforslagspakke

Fit-for-55

blev vedtaget 10. maj 2023.

Forslaget om en revision af EU’s kvotehandelsdirektiv (ETS), der også er en del

af klimalovforslagspakken

Fit-for-55

blev vedtaget 1. marts 2023. Der er ikke

fremsat forslag om implementeringen i EU af spor 1 i OECD-aftalen om inter-

national beskatning.

3. Formål og indhold

Kommissionens forslagspakke af 21. december 2021 bestod af forslag til tre nye

indtægtskilder: Revision af EU’s CO

-kvotehandelssystem (ETS) og indførslen

af en CO

-grænsetilpasningsmekanisme (CBAM). Hertil kommer en ny ind-

tægtskilde baseret på implementeringen i EU af spor 1 fra OECD-aftalen om in-

ternational selskabsbeskatning.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 4 af 80

Kommissionens ændrede forslag af 20. juni 2023 indebærer bl.a. et højere bi-

drag fra den foreslåede indtægtskilde baseret på ETS samt en ny indtægtskilde

baseret på statistisk data på selskabsoverskud i EU-landene. På ECOFIN 8. de-

cember 2023 ventes en statusdrøftelse om forslaget pba. en præsentation af det

spanske formandskabs fremskridtsrapport for forslaget.

Kommissionen skønner, at det ændrede forslag samlet vil generere indtægter

for ca. 36 mia. euro (2018-priser) årligt i perioden 2028-2030, når indtægtskil-

derne er fuldt indfaset,

jf. tabel 1.

Heri indgår ikke indtægter fra et bidrag base-

ret på spor 1 i OECD-aftalen om international beskatning.

Tabel 1

Kommissionens skøn for gnst. årlige bidrag ifm. nye indtægtskilder til EU’s budget i perioden 2028-2030

Mia. euro, 2018-priser

Indtægtskilde

Bidrag baseret på CO

-kvotehandelssystemet

Bidrag baseret på CO2-grænsetilpasningsmekanismen

Bidrag baseret på spor 1 i OECD-aftalen om international

beskatning

Bidrag baseret på statistikdata på selskabers overskud

I alt

Gennemsnitlig årlige bidrag

1,5

Anm.:

Forbundet med

betydelig usikkerhed.

Kommissionen angiver ikke skøn for bidrag fra indtægtskilde baseret på

spor 1 i OECD-aftalen om international beskatning.

Kilde: Kommissionens meddelelse af 20. juni 2023 om ændret forslag til nye egne indtægter

EU’s indtægtssystem

EU’s

udgifter finansieres i dag af bødeindtægter samt bidrag fra EU-landene

baseret på toldindtægter, momsgrundlag og ikke-genanvendt plast-emballage.

Dertil kommer et bidrag baseret på landenes

relative andel af EU’s BNI, der ud-

gør langt det største bidrag, og som opkræves i et niveau således, at der er ba-

lance mellem udgifter og indtægter. Nye EU-indtægter

–

inden for et givent ud-

giftsniveau

– reducerer andelen af EU’s udgifter, som finansieres

via BNI-bidra-

get tilsvarende. Nye EU-indtægter forskyder dermed som udgangspunkt alene

sammensætningen af EU-landenes EU-bidrag, og giver ikke i sig selv mulighed

for at afholde øgede udgifter.

Ny indtægtskilde baseret på CO

-kvotehandelssystemet (ETS)

Kommissionen foreslog i december 2021, at der etableres en ny indtægtskilde

til EU’s budget baseret på indtægterne fra det eksisterende CO

-kvotehandels-

system (industri, energi og kollektiv opvarmning,

ETS1)

og det nye, separate

-kvotehandelssystem (vejtransport og individuel opvarmning,

ETS2).

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 5 af 80

Dertil foreslog Kommissionen, at indtægtskilden skal indeholde en korrektions-

mekanisme, der indebærer et loft og en bund over de enkelte landes bidrag. Lof-

tet indebærer, at såfremt BNI pr. indbygger i et EU-land er under 90 pct. af EU-

gennemsnittet, kan EU-landets finansieringsandel af den ETS-baserede ind-

tægtskilde ikke overstige 150 pct. af EU-landets andel af EU's BNI. Bunden in-

debærer, at det for ethvert EU-land gælder, at dets finansieringsandel af den

ETS-baserede indtægtskilde ikke kan være mindre end 75 pct. af EU-landets an-

del af BNI.

Kommissionen foreslår i sit ændrede forslag, at bidraget baseres på 30 pct. af

indtægterne fra ETS1 og ETS2 frem for 25 pct. som foreslået i det oprindelig

forslag af december 2021. Forslaget om en korrektionsmekanisme bevares.

Kommissionen skønner, at indtægtskilden baseret på CO

-kvotehandelssyste-

met i gennemsnit vil have en størrelsesorden på 19 mia. euro (2018-priser) årligt

fra 2028 pba. den vedtagne revision og udvidelse af kvotehandelssystemet af

marts 2023. Det foreslås, at indtægtskilden baseret på ETS1 får virkning fra 1.

januar 2024, mens virkningen af indtægtskilden baseret på ETS2, der ventes

etableret i 2027, udskydes til 1. januar 2028.

Ny indtægtskilde baseret på en CO

-grænsetilpasningsmekanisme (CBAM)

Kommissionen foreslog i december 2021, at der etableres en ny indtægtskilde

til EU’s budget baseret på 75 pct. af indtægterne fra salg af de såkaldte CBAM-

certifikater, som importører til EU vil skulle købe ifm. import af varer, der falder

ind under mekanismens område, som dækker CO

-intensive produkter såsom

stål, aluminium og gødning. Prisen på certifikaterne skal ifølge forslaget afspejle

kvoteprisen i EU’s CO

-kvotehandelssystem.

Kommissionen skønner, at indtægtskilden baseret på CBAM i gennemsnit vil

have en størrelsesorden på 1,5 mia. euro (2018-priser) årligt fra 2028 pba. den

vedtagne retsakt af maj 2023. Det foreslås i Kommissionens ændrede forslag, at

indtægtskilden får virkning fra 1. januar 2026.

Ny indtægtskilde baseret på spor 1 i OECD-aftalen om international

selskabsbeskatning

Kommissionen foreslog i december 2021, at der etableres en ny indtægtskilde

til EU’s budget baseret på 15 pct. af den såkaldte residualprofit, der allokeres

til

EU-lande ifm. spor 1 i OECD-aftalen om international selskabsbeskatning. Spor

1 vedrører omfordeling af beskatningsretten til en del af indkomsten i de største

og mest profitable, globale koncerner.

Kommissionen har i sit ændrede forslag ikke angivet skøn for størrelsesordenen

af indtægtskilden baseret på spor 1 i OECD-aftalen. Kommissionen lægger fort-

sat op til, at indtægtskilden får virkning fra enten datoen for indførslen af et evt.

EU-direktiv om gennemførelse af OECD-aftalen om omfordeling af beskat-

ningsrettigheder, eller fra datoen for den multilaterale konventions ikrafttræ-

den og virkning, alt efter hvilken dato der er den seneste.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 6 af 80

Ny indtægtskilde baseret på statistisk data på selskabsoverskud i EU-landene

Kommissionen foreslår i sit ændrede forslag af juni 2023, at der etableres en ny

indtægtskilde til EU’s budget baseret på 0,5 pct. af nationalregnskabsdata

for

bruttooverskud fra finansielle og ikke-finansielle selskaber i EU-lande.

Kommissionen bemærker, at den foreslåede indtægtskilde baseret på statistik-

data på selskabsoverskud skal ses som en midlertidig indtægtskilde frem til en

mulig etablering af en indtægtskilde baseret på et underliggende skatteforslag.

Det bemærkes her, at Kommissionen d. 12. september 2023 har fremlagt forslag

om BEFIT (Business

in Europe: Framework for Income Taxation,

KOM(2023)0532),

der lægger op til en harmonisering af selskabsskattebasen i

EU og en omfordeling af beskatningsret til store koncerner.

Kommissionen skønner, at indtægtskilden baseret på selskabsoverskud vil have

en størrelsesorden på 16 mia. euro (2018-priser) årligt fra 2028. Det foreslås, at

indtægtskilden får virkning fra 1. januar 2024.

Kobling til underliggende substansforslag

Forslagspakken om nye egne indtægter er koblet til underliggende substansrets-

akter og forslag, som indtægtsforslagene baseres på, idet en indtægtskilde base-

ret på fx spor 1 i OECD-aftalen som udgangspunkt forudsætter et EU-forslag om

implementering af spor 1. Indtægtsforslagene har derimod ikke betydning for

selve substansforslagene.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets skal i henhold til TEUF-artikel 311, stk. 3 høres.

Europa-Parlamentet har 9. november 2023 godkendt en samlet udtalelse, der

generelt hilser Kommissionens ændrede forslag velkommen. Udtalelsen be-

kræfter hertil Europa-Parlamentets udtalelse af 23. november 2022 til Kommis-

sionens oprindelige forslag af december 2021, hvor Europa-Parlamentet fore-

slog ændringer, bl.a. at indtægtskilden baseret på CBAM øges og baseres på 100

pct. (frem for 75 pct.) af indtægterne fra salg af de såkaldte CBAM-certifikater.

Udtalelsen af 9. november 2023 foreslår ikke yderligere ændringer til de fore-

slåede

nye indtægtskilder til EU’s budget

i Kommissionens ændrede forslag af

juni 2023. Til gengæld foreslår Europa-Parlamentet et yderligere ændringsfor-

slag til de eksisterende BNI-rabatter til EU-bidrag fra Østrig, Danmark, Tysk-

land og Sverige og Nederlandene. Europa-Parlamentet foreslår her en fast pris-

opregning på 2 pct. frem for en prisudvikling baseret på

EU’s BNP (”BNP-defla-

tor”).

Efter Europæisk Nationalregnskabssystem 2010-standard (ESA 2010)

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 7 af 80

5. Nærhedsprincippet

Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet

forslag til ændringer i EU’s udgifter og indtægter alene kan behandles på EU-

niveau.

6. Gældende dansk ret

Ved vedtagelse af forslaget vil Folketinget skulle meddele sit samtykke til Dan-

marks godkendelse af Rådets afgørelse om ordningen for EU’s egne indtægter.

7. Konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens forslag forventes at få betydelige statsfinansielle konsekvenser

for Danmark via det danske EU-bidrag. Det bemærkes, at forslag til nye egne

indtægter ikke ændrer på EU-budgettets udgiftsniveau, men i stedet vedrører

finansieringsbyrden mellem EU-landene. Konkret vil forslaget om nye ind-

tægtskilder isoleret medføre en reduktion af den del af EU-bidraget, der finan-

sieres efter EU-landenes

andele af EU’s

BNI.

De samlede statsfinansielle konsekvenser dækker over modsatrettede effekter i

skønnene for enkelte indtægtsforslag, hvor ETS-bidraget skønnes at reducere

danske EU-bidrag, mens andre skønnes at øge dansk EU-bidrag. Da de enkelte

skøn dækker over store spænd, skønnes det samlet set foreløbigt og med meget

betydelig usikkerhed, at Kommissionens forslag i snit kan øge det årlige danske

EU-bidrag med ca. 200 mio. kr. (2024-priser) eller reducere det med omtrent

100 mio. kr. i perioden 2024-2030 ved et uændret udgiftsniveau. Heri indgår

ikke indtægter fra et bidrag baseret på spor 1 i OECD-aftalen om international

beskatning, hvor forslag til underliggende direktivforslag til implementering af

spor 1 samt betydelig teknisk afklaring udestår.

Det bemærkes, at der fortsat pågår tekniske afklaringer af forslagets konsekven-

ser, herunder de statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens forslag til nye indtægtskilder til EU’s budget skønnes ikke at

have samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Forslaget har været ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

En lang række lande på tværs af Rådet har udtrykt behov for grundig behandling

af forslaget. Enkelte særligt sydeuropæiske lande har overordnet udtrykt umid-

delbar opbakning til forslaget og fastholdt ønske om at sikre fremdrift i forhand-

linger, mens enkelte lande ser det hensigtsmæssigt at afvente næste MFF fra

2028.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 8 af 80

Fsva. indtægtskilden baseret på CBAM er der i Rådet generelt åbenhed over for

forslaget, mens der fsva. indtægtskilden baseret på spor 1 i OECD-aftalen er ge-

nerel enighed om at afvente drøftelserne i OECD. Fsva. indtægtskilden baseret

på ETS er landene mere delte, hvor en række lande generelt er åbne for forsla-

get, mens flere særligt østeuropæiske lande er kritiske. Hertil ønsker særligt øst-

europæiske lande, at den foreslåede korrektionsmekanisme i ETS gøres perma-

nent og mere omfattende, mens en række lande omvendt ser den begrænset i

tid og omfang. Fsva. indtægtskilden baseret på statistikdata på selskabsover-

skud er et stort antal lande med forskellig tonalitet skeptiske, mens enkelte

umiddelbart udtrykker åbenhed.

10. Regeringens generelle holdning

Efter vanskelige forhandlinger blev

der i 2020 indgået aftale om EU’s flerårige

finansielle ramme for 2021-2027. Regeringen finder det centralt, at denne aftale

overholdes.

Regeringen finder, at det er centralt at forhandlingerne om nye EU-indtægtskil-

der ikke bør foregribe forhandlingerne om revision af den flerårige finansielle

ramme (MFF).

Regeringen finder endvidere, at forhandlingerne om nye EU-indtægtskilder

fastholdes separat fra forhandlinger af underliggende substansforslag, som en

evt. indtægtskilde baseres på.

Regeringen forholder sig konstruktivt til forslag til nye EU-indtægtskilder, så-

fremt der er tale om en klar statsfinansiel fordel for Danmark, idet man også

afventer yderligere teknisk afklaring af især de statsfinansielle konsekvenser.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget blev forelagt for Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg af

finansministeren 29. september 2023. Hertil blev forslaget forelagt til skriftlig

orientering den 4. juli i forbindelse med ECOFIN den 14. juli 2023. Folketingets

Europaudvalg blev orienteret om sagen

under ”siden sidst”

27. juni 2023 af den

fungerende finansminister.

Der henvises dertil til grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketingets Euro-

paudvalg 24. juli 2023.

Sagen om Kommissionens forslagspakke af december 2021 til nye indtægtskil-

der til EU’s budget blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering se-

nest forud for ECOFIN 6. december 2022. Der henvises til samlenotat om sagen

oversendt til Folketingets Europaudvalg 24. november 2022.

Der henvises dertil til grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslags-

pakke af december 2021 til nye indtægtskilder til EU’s budget oversendt til Fol-

ketingets Europaudvalg 9. februar 2022.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 9 af 80

Dagsordenspunkt 2: Digital euro

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

EU-landene forhandler aktuelt om et forslag om en digital euro. Formandska-

bet vil på ECOFIN d. 8. december 2023 præsentere en fremskridtsrapport om

forhandlingerne. Der ventes tidligst enighed i Rådet i 1. halvår 2024. Der er

endnu ikke fremlagt et kompromisforslag.

En digital euro vil som digitale centralbankpenge udgøre en økonomisk for-

dring mod ECB. Det adskiller sig fra eksisterende digitale bankindskud i euro,

hvor den direkte fordring er mod den bank, hvor indehaveren har konto. For-

målet med en digital euro er at sikre en bred adgang i euroområdet til et sim-

pelt, sikkert og billigt digitalt betalingsmiddel i eurolandene, udstedt af ECB.

Forslaget regulerer som udgangspunkt distribution og anvendelse af en digi-

tal euro i eurolandene. Forslaget indeholder dog en mulighed for, at et ikke-

euroland kan få adgang til at anvende den digitale euro på frivillig basis, hvis

dette ikke-euroland ønsker det, og der indgås en aftale mellem det pågældende

lands centralbank og ECB.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at der tages højde for konsekvenserne

for både euro- og ikke-eurolande ved en eventuel indførelse af en digital euro.

Notatet beskriver forslaget i et prioriteret uddrag. Der henvises generelt til

grund- og nærhedsnotat af 7. september 2023 for uddybning.

2. Baggrund

Kommissionen har den 28. juni 2023 fremsat forslag til to forordninger om hhv.

et juridisk rammeværk for etableringen af en digital euro samt distribuering af

digitale euro fra betalingstjenesteudbydere hjemmehørende i ikke-eurolande.

Forslaget om en digital euro fastlægger de regulatoriske rammer for en digital

euro og giver Den Europæiske Centralbank (ECB), og de andre centralbanker i

euroområdet, mulighed for at udstede en digital euro, når og hvis de ønsker det.

En digital euro vil som digitale centralbankpenge udgøre en økonomisk fordring

mod ECB. Det adskiller sig fra eksisterende digitale bankindskud i euro, hvor

den direkte fordring er mod den bank, hvor indehaveren har konto. Desuden

har Kommissionen som en del digital euro-pakken fremsat et forslag om at give

fysiske eurokontanter "legal tender" status i euroområdet. Det vil sige, at fysiske

eurokontanter vil være et lovpligtigt betalingsmiddel, som butikker i eurolan-

dene forpligtes til at modtage som betalingsmiddel. Forslaget har således ingen

virkning i Danmark.

Forslagene skal vedtages af både Rådet og Europa-Parlamentet efter den almin-

delige lovgivningsprocedure. Forslaget om indførelse af den digitale euro ved-

tages efter høring af ECB. Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 10 af 80

3. Formål og indhold

Formålene med forslagene er at tilvejebringe rammerne for, at ECB, og de andre

centralbanker i euroområdet, kan udstede en digital euro, hvis og når ECB på et

tidspunkt vurderer det hensigtsmæssigt. Formålet med en digital euro er at

sikre en bred adgang i euroområdet til et simpelt, sikkert og billigt digitalt beta-

lingsmiddel i eurolandene, udstedt af ECB.

3.1 Forordning om indførelse af den digitale euro

Status som lovligt betalingsmiddel (”Legal tender”)

Forslaget medfører, at

den digitale euro skal være et lovligt betalingsmiddel (”le-

gal tender status”) i eurolandene og således være et gyldigt betalingsmiddel på

linje med fysiske eurokontanter. Alle forretningsdrivende i eurolandene vil som

udgangspunkt blive pålagt at modtage betaling med den digitale euro, medmin-

dre en virksomhed eksempelvis kun modtager kontanter eller er under en vis

størrelse.

Distribution i euroområdet

Den digitale euro skal distribueres af udbydere af betalingstjenester. Det er så-

ledes ikke ECB, der skal distribuere den digitale euro direkte til brugerne, men

betalingstjenesteudbydere og kreditinstitutter, der skal fungere som et mellem-

led mellem ECB og brugerne (private og virksomheder). For at sikre at brugerne

i euroområdet får adgang til den digitale euro, foreslår Kommissionen, at det

skal være obligatorisk for kreditinstitutter, der udbyder betalingskonti, at stille

basale ydelser med den digitale euro til rådighed for kunder i eurolandene.

Den digitale euro skal kunne anvendes til både offline, hvor der ikke er in-

ternetadgang, og online transaktioner.

Distribution uden for euroområdet

Forslaget regulerer som udgangspunkt distribution og anvendelse af en digital

euro i eurolandene, således at brugere hjemmehørende i ikke-eurolande, i ud-

gangspunktet ikke har adgang til digitale euro i ikke-eurolande. Forslaget inde-

holder dog en mulighed for, at et ikke-euroland kan få adgang til at anvende den

digitale euro på frivillig basis, hvis dette ikke-euroland ønsker det, og der indgås

en aftale herom mellem det pågældende lands centralbank og ECB.

Loft for brugernes beholdning af den digitale euro

Den digitale euro skal fungere som betalingsmiddel, og ikke som værdiopbeva-

ringsmiddel, dvs. den digitale euro skal ikke fungere som opsparing i lighed med

fx bankindskud. Brugere får dermed kun mulighed for at holde en begrænset

mængde af den digitale euro, ligesom den digitale euro ikke er rentebærende.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 11 af 80

ECB får bemyndigelse til at fastsætte et loft for den enkelte brugers beholdning

under hensyn til den finansielle stabilitet.

Gebyrer

Brugerne vil ikke blive pålagt gebyrer ved brug af den digitale euro. Forretninger

skal dog betale et gebyr til deres betalingstjenesteudbyder for modtagelse af den

digitale euro. Dette gebyr må ikke være højere end gebyrer ved sammenlignelige

digitale betalingsmidler og fastsættes af ECB.

3.2 Forordning om distribuering af digitale euro af betalingstjenesteudbydere

hjemmehørende i ikke-eurolande

Udbud af betalingstjenesteydelser

Kommissionen foreslår, at betalingstjenesteudbydere, der er hjemmehørende i

ikke-eurolande, kan tilbyde betalingstjenesteydelser vedr. den digitale euro på

samme vis som betalingstjenesteudbydere i eurolande. Distribuering af digitale

euro fra betalingstjenesteudbydere i ikke-eurolande til kunder i ikke-eurolande

forudsætter, at centralbanken i ikke-eurolandet indgår en aftale med ECB om

distribution, jf. afsnit om distribution uden for euroområdet.

3.3 Forhandlinger i Rådet om den digitale euro

–

fremskridtsrapport

Forslaget om en digital euro er indtil videre genstand for drøftelser på teknisk

niveau i Rådet. På ECOFIN 8. december 2023 ventes formandskabet at frem-

lægge en fremskridtsrapport, som gør status for de hidtidige drøftelser i rådsar-

bejdsgruppen. Fremskridtsrapporten er endnu ikke modtaget.

Følgende kan fremhæves fra de foreløbige forhandlinger (et prioriteret og over-

ordnet uddrag):

•

Landene støtter generelt indførelsen af en digital euro.

Generelt støtter landene, at den digitale euro skal udformes, således at den

alene er et betalingsmiddel og ikke et værdiopbevaringsmiddel. En lang

række lande har understreget vigtigheden af, at den digitale euro ikke skal

være et pengepolitisk instrument.

En række lande har understreget vigtigheden af, at den digitale euro skal

underlægges

EU’s

hvidvaskregler.

En gruppe af lande støtter, at forslaget skal indeholde en stor grad af data-

beskyttelse og anonymitet ved brug af digitale euro.

En række lande har givet udtryk for, at den digitale euro i højere grad skal

udvikles med henblik på samspil med private betalingsløsninger.

•

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslagene. Europa-Parlamentet har

endnu ikke fastlagt sin holdning til Kommissionens forslag.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 12 af 80

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at forslaget om indførsel af en digital euro er i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet, idet

pengepolitik er EU’s eksklusive kom-

petence for de lande, som har euroen som valuta. Selvstændige tiltag fra disse

lande er derfor ikke mulige og nærhedsprincippet finder ikke anvendelse.

Angående forslaget til forordning om betalingstjenesteudbydere i ikke-euro-

lande anfører Kommissionen, at det er nødvendigt på europæisk niveau at re-

gulere distributionen af den digitale euro fra betalingstjenesteudbydere i ikke-

eurolande for at sikre den frie bevægelighed for betalingstjenester i hele EU og

derved finansiel stabilitet og lige vilkår for alle udbydere af betalingstjenester.

Regeringen vurderer, at forslaget om forordning om betalingstjenesteudbydere

i ikke-eurolande er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Danmark har med euroforbeholdet ikke euroen som valuta. Der er derfor ikke

regler om udstedelse af euro i Danmark. Nuværende brug af euro i Danmark,

både fysiske og digitale, er undergivet aftalefrihed.

Forslaget til forordning om indførelse af den digitale euro vil som følge af euro-

forbeholdet

ikke

gælde umiddelbart i Danmark.

Forordning om betalingstjenesteudbydere i ikke-eurolande vil have direkte

virkning i Danmark.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslagene forventes ikke at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

Det bemærkes, at det følger af Budgetvejledningen, at udgifter som følge af EU-

retsakter, der medfører statslige merudgifter, afholdes inden for eksisterende be-

villinger.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget om indførelse af digital euro vedrører i udgangspunktet distribuering

og anvendelse af den digitale euro i euroområdet, og de forventede samfunds-

økonomiske konsekvenser i Danmark vil således være begrænsede.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget til forordning om betalingstjenesteudbydere i ikke-eurolande mulig-

gør, at betalingstjenesteudbydere etableret i Danmark kan distribuere den digi-

tale euro og tilbyde tilknyttede tjenester til brugere i euroområdet og evt. ikke-

eurolande, som hver især måtte ønske adgang. Da der alene vil være tale om

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 13 af 80

distribuering og anvendelse af den digitale euro i euroområdet og evt. euro-

lande, som hver især måtte ønske adgang, vil de erhvervsøkonomiske konse-

kvenser for så vidt angår Danmark være begrænsede.

8. Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finansielle

sektor. For uddybning af høringssvarene henvises til grund- og nærhedsnotat af

7. september 2023.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene støtter generelt formålet med og udviklingen af en digital euro mhp.

billige og effektive betalingsløsninger for eurolandene og andre EU-lande, som

måtte vælge at have adgang til en digital euro.

Der ventes generel støtte til forslaget om, at ikke-eurolande kan opnå adgang til

digitale euro, som måtte ønske det.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter arbejdet med at sikre en god og fremtidssikret udvikling på

betalingsområdet i EU. Regeringen finder, at den endelige udformning af en di-

gital euro skal have en væsentlig merværdi, herunder set i lyset af eksisterende

effektive og velfungerende betalingsløsninger i EU-landene, som bl.a. findes i

Danmark allerede i dag.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at der tages højde for konsekvenser for

både euro- og ikke-eurolande af en digital euro. Regeringen finder det ligeledes

vigtigt, at drøftelser om en digital euro foregår blandt alle EU-lande, henset til

de mulige konsekvenser for ikke-eurolande.

Regeringen er som udgangspunkt positiv over for, at ikke-eurolande, hvis de

hver især ønsker det, kan vælge at anmode om, at en digital euro kan distribue-

res og anvendes i et ikke-euroland. Det vurderes umiddelbart, at forslaget dan-

ner et godt udgangspunkt for, at ikke-eurolande kan vælge at få adgang til en

digital euro på frivillig basis. Rammerne for en potentiel anvendelse af den di-

gitale euro i ikke-eurolande, herunder omfanget af en aftale mellem ikke-euro-

landets centralbank og ECB kan dog med fordel tydeliggøres i forordningen. Re-

geringen har ikke taget stilling til, hvorvidt det vil være muligt og relevant for

Danmark at opnå adgang til digitale euro. Det vil afhænge af forslaget og den

digitale euros endelige udformning, herunder rammerne for en aftale mellem

ECB og det pågældende ikke-euroland, samt en nærmere vurdering af konse-

kvenserne heraf.

Det bemærkes, at muligheden for at indgå en aftale om, at betalingstjenesteud-

bydere kan distribuere digitale euro til fysiske og juridiske personer, der er bo-

siddende eller etableret i Danmark, vil skulle vurderes nærmere, herunder i for-

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 14 af 80

hold til euroforbeholdet, når der er klarhed om de i forordningen fastsatte ram-

mer for en sådan aftale og de nærmere tekniske standarder og løsninger ved en

digital euro er afklaret.

Regeringen vil arbejde for, at rammerne for aftaler mellem centralbanker i ikke-

eurolande og ECB kan give mulighed for at tage højde for individuelle forhold i

ikke-eurolandene. Dette gælder for så vidt angår beløbsgrænser, gebyrer, krav

om at detailhandlen skal modtage den digitale euro, krav om at kreditinstitutter

skal stille ydelser til rådighed mv., således at ikke-eurolande har mulighed for

at få adgang til digitale euro på rimelige og balancerede vilkår.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har været forelagt for Folketingets Europaudvalg i form at et grund-

og nærhedsnotat oversendt d. 7. september 2023.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 15 af 80

Dagsordenspunkt 3:

Reformen af EU’s finanspolitiske

regler

KOM(2023) 240, KOM(2023) 241 og KOM(2023) 242

1. Resume

ECOFIN skal 8. december 2023 drøfte sagen om en reform af EU’s finanspoli-

tiske og økonomiske regler (herefter finanspolitiske regler) mhp. at nå til enig-

hed om en generel indstilling. Drøftelsen ventes at tage udgangspunkt i kon-

krete kompromisforslag fra formandskabet baseret på Kommissionens pakke

af forslag af 26. april 2023 til en reform af EU’s finanspolitiske regler.

Kompromisforslagene ventes generelt at fastholde væsentlige elementer i

Kommissionens forslag af 26. april 2023. Forslagene ventes dog samtidig at

lægge op til justeringer ift. Kommissionens forslag på en række områder, som

er centrale i forhandlingerne, herunder bestemmelserne vedr. gældsreduktion,

sammenhængen mellem krav til finanspolitikken og dels reformer og investe-

ringer i de mellemfristede planer, de institutionelle balancer samt håndhævel-

sen af reglerne.

Pakken fra Kommissionen indeholder tre forslag. Et forslag til en ny forord-

ning (KOM(2023) 240) om effektiv koordination af den økonomiske politik og

multilateral budgetovervågning, et forslag til at ændre forordningen om pro-

ceduren for uforholdsmæssigt store underskud (KOM(2023) 241) samt et for-

slag til at ændre direktivet om kravene til EU-landenes nationale budgetram-

mer (KOM(2023) 242).

Forslagene indebærer, at overvågningen af og kravene til EU-landenes øko-

nomiske politik forankres i nationale mellemfristede planer for finans- og

strukturpolitik, der fremsættes af landene, vurderes af Kommissionen og god-

kendes af Rådet. I planerne skal landene fastsætte en sti for udviklingen i de

offentlige nettoudgifter. Kravene til udgiftsstien er differentierede og afspejler,

om landet har underskud og gæld over hhv. 3 og 60 pct. af BNP. Landene skal

ligesom i dag kunne få henstillinger med bindende krav til finanspolitikken,

hvis store underskud eller høj gæld ikke nedbringes.

De fleste EU-lande støtter generelt en reform af reglerne rettet mod målene om

sunde og holdbare offentlige finanser som grundlag for vækst, men der er for-

skellige holdninger til, hvordan reglerne bedst understøtter disse mål. EU-lan-

dene er således delte på en række områder i drøftelserne.

Det er generelt centralt for regeringen, at de fælles EU-regler understøtter

sunde og holdbare offentlige finanser og ansvarlig økonomisk politik i EU. En

reform skal derfor være balanceret, så reglerne sikrer sunde offentlige finan-

ser og lavere gæld vha. ambitiøse og realistiske krav til EU-landenes finans-

politikker. En reform bør i det lys bl.a. indebære minimumskrav til styrkelsen

af de offentlige finanser i lande med finanspolitiske udfordringer, herunder fx

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 16 af 80

krav om nedbringelse af høje underskud og høj gæld. Det er vigtigt, at lande-

nes planer indeholde reformer, der styrker de offentlige finanser og deres

holdbarhed på længere sigt, hvis landene skal kunne fastsætte lempeligere ud-

giftslofter og udskyde reduktion af høj gæld på kort sigt. En reform bør derud-

over ikke medføre undtagelser fra reglerne for visse udgifter. Det er desuden

centralt for regeringen, at en reform er konsistent med budgetloven i Dan-

mark, så finanspolitikken i Danmark fortsat kan tilrettelægges inden for bud-

getlovens rammer. Reformen bør desuden ikke ændre ved, at prognoser og

fremskrivninger udarbejdet af nationale myndigheder kan anvendes som

grundlag for mellemfristede finanspolitiske planer. Regeringen arbejder der-

udover generelt for, at håndhævelsen af reglerne styrkes, at der sikres trans-

parente regler mhp. at sikre ligebehandling, samt at der er proportionalitet i

kravene til EU-landene.

2. Baggrund

Kommissionen har 26. april 2023 fremsat en lovpakke, der tilsammen indebæ-

rer en reform af EU’s finanspolitiske regler, der bl.a. sætter rammerne for EU-

landenes økonomiske koordination og nationale finanspolitikker.

Pakken indeholder tre forslag:

1. Et forslag til en ny forordning (KOM(2023) 240) om effektiv koordination

af den økonomiske politik og multilateral budgetovervågning. Forslaget er-

statter den eksisterende forordning (1466/97) om overvågning og koordine-

ring af den økonomiske politik, de såkaldte

forebyggende

regler.

2. Et forslag til at ændre forordningen 1467/97 om proceduren for uforholds-

mæssigt store underskud (KOM(2023) 241), de såkaldte

korrigerende

reg-

ler.

3. Et forslag til at ændre direktiv 2011/85/EU om kravene til EU-landenes na-

tionale budgetrammer (KOM(2023) 242).

EU’s finanspolitiske regler i dag

De fælles finanspolitiske regler i Stabilitets-

og Vækstpagten (”Stability and

Growth Pact” –

SGP) er et grundelement i EU-samarbejdet på det finanspoliti-

ske og økonomiske område. Reglerne implementerer bl.a. EU-traktatens krav

om, at landenes underskud og gæld ikke må overstige hhv. 3 og 60 pct. af BNP.

EU’s finanspolitiske regler sætter de overordnede rammer for EU-landenes

na-

tionale finanspolitikker. Formålet med reglerne er at sikre en sund og stabil øko-

nomisk udvikling i de enkelte lande og i EU som helhed til gavn for vækst og

beskæftigelse, herunder ved at understøtte lave statsgældsrenter og forebygge

gældskriser. Hvis reglerne som helhed efterleves på tværs af høj- og lavkonjunk-

turer, muliggør det, at de såkaldte automatiske stabilisatorer, fx økonomiske

ydelser til ledige, kan virke fuldt ud og modgå negative effekter på vækst og be-

skæftigelse i dårlige økonomiske tider. De finanspolitiske regler indebærer ikke

nogen begrænsninger på størrelsen og sammensætningen af de offentlige udgif-

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 17 af 80

ter, men sætter grænser for underskud og gældsopbygning, der kan have nega-

tive effekter på de enkelte landes økonomier og EU’s økonomi som helhed. De

eksisterende finanspolitiske regler består grundlæggende af en

forebyggende

del

og en

korrigerende del.

Reglernes forebyggende del indebærer krav til EU-

landenes strukturelle saldo og udgiftsvækst, hvilket skal understøtte, at landene

ikke overskrider traktatens krav for underskud og gæld. Den

korrigerende del

indeholder regler for de tilfælde, hvor landene overskrider traktatens krav,

jf.

boks 1.

Boks 1

Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende og forebyggende dele

Baggrund om Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del

Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del præciserer traktatens krav om, at det faktiske underskud ikke må overstige

3 pct. af BNP (”3

pct.-grænsen”),

og at den offentlige bruttogæld ikke må overstige 60 pct. af BNP, medmindre den

nedbringes tilstrækkeligt hurtigt. Det indebærer overordnet, at gælden årligt i gennemsnit skal reduceres med mindst

1/20 af den andel af gælden, der ligger ud over 60 pct. af BNP, når man måler over en treårig periode (”gældsreglen”).

Hvis en af eller begge de numeriske regler i den korrigerende del er overskredet, laver Kommissionen en vurderingsrap-

port. Her vurderes det, hvorvidt der skal tildeles en såkaldt henstilling om at nedbringe for store underskud eller for høj

gæld (EDP-henstilling), der stiller krav om forbedring af de offentlige finanser. Fsva. overskridelser af 3 pct.-grænsen

kan et land

bl.a. undgå en henstilling, hvis overskridelsen vurderes at være ”lille og midlertidig” (i praksis højest 3,5 pct.

af BNP) og exceptionel (dvs. kan forklares af en usædvanlig begivenhed uden for landets kontrol).

Hvis et land ikke lever op til en henstilling,

kan Rådet potentielt suspendere midler fra EU’s struktur-

og investeringsfonde,

jf. vilkårene for adgang til disse fonde (gælder både euro- og ikke-eurolande). Hvis et

euroland,

der er blevet tildelt en

EDP-henstilling, ikke efterlever denne, kan henstillingen optrappes til et

pålæg,

som er en skærpet henstilling med mere

udspecificerede krav til finanspolitikken. Der er desuden muligheder for at pålægge

eurolande

gradvise sanktioner i form

af deponeringer af et beløb eller bøder under Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del.

Betingelsen for at

ophæve en EDP-henstilling

vedr. store underskud er, at underskuddet er bragt under 3 pct. af BNP til

fristen (det skal bekræftes af regnskabstal), at der er tale om en

varig

korrektion

(dvs. at underskuddet ventes at forblive

under 3 pct. af BNP i hele Kommissionens prognoseperiode), samt at gæld over 60 pct. af BNP samtidig nedbringes i et

passende tempo.

Baggrund om Stabilitets- og Vækstpagtens forebyggende del

Lande, som ikke har EDP-henstillinger, er underlagt Stabilitets- og Vækstpagtens

forebyggende

regler og skal således

sikre tilpasning hen imod deres nationalt fastsatte mellemfristede mål (MTO) for den såkaldte strukturelle saldo, der er

et mål for den offentlige saldo, hvor der korrigeres for de udsving, der vurderes at følge af konjunkturerne (fx udsving i

udgifter til ledighedsunderstøttelse eller skatteindtægter). MTO fastsættes pba. landenes gæld og vækst. Derudover skal

der sikres en offentlig nettoudgiftsvækst (målt ved EU’s

udgiftsregel),

som er i overensstemmelse med den pågældende

tilpasning af struktursaldoen mod MTO. Udgiftsreglen fastsætter den vækst i et konkret mål for de offentlige udgifter

(bl.a. justeret for renteudgifter og konjunkturbetingede ledighedsudgifter), som er muligt, hvis der samtidig skal sikres

tilpasning mod MTO.

Kommissionen foretager løbende vurderinger af, om disse krav er efterlevet. Der er tale om en helhedsvurdering, som

både omfatter struktursaldoen og udgiftsreglen samt evt. andre relevante forhold. Rådet kan åbne en procedure for

væsentlige afvigelser (”significant deviation procedure” –

SDP)

og tildele særlige forebyggende henstillinger (”MTO-hen-

stillinger”)

til lande, som vurderes at have en "væsentlig overskridelse" af de forebyggende regler (dvs. afvigelse på

mindst �½ pct. af BNP i et år eller sammenlagt over to år ift. MTO). Sådanne henstillinger kan kun tildeles "ex post", dvs.

på baggrund af observerede overskridelser i de to senest afsluttede år. Der er mulighed for at pålægge

eurolande,

der

ikke efterlever en MTO-henstilling, sanktioner i form af deponering af et beløb.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 18 af 80

De fælles finanspolitiske regler understøttes af Rådets

direktiv om minimums-

krav til EU-landenes finanspolitiske og budgetmæssige rammer.

Med direkti-

vet fastsættes bl.a. minimumsstandarder for EU-landenes i) landespecifikke nu-

meriske finanspolitiske regler, ii) mellemfristede finanspolitiske rammer iii)

regnskabspraksis i de offentlige sektorer og statistiskindberetning samt iv) reg-

ler og procedurer for udarbejdelse af prognoser liggende til grund for budget-

planlægning.

Direktivet fastslår bl.a., at EU-landene skal have nationale numeriske finanspo-

litiske regler, der effektivt fremmer overholdelsen af EU’s fælles finanspolitiske

regler. Direktivet specificerer ikke bestemmelserne i de nationale regler, men

stiller bl.a. krav om, at reglernes mål og anvendelsesområde skal være veldefi-

nerede, samt at de skal sikre en effektiv og uafhængig overvågning af finanspo-

litikkerne. Med direktivet fastsættes bl.a. også krav om harmonisering af offent-

lig regnskabspraksis samt krav om fast rapportering af finanspolitiske data.

I tillæg til EU’s fælles finanspolitiske regler og rammer er Danmarks finanspo-

litiske regler forankret i budgetloven. Ifølge budgetloven må underskuddet på

den strukturelle saldo

som udgangspunkt ikke overstige -1 pct. af BNP. Bud-

getloven medfører, at hvis skønnet for den strukturelle saldo for det kommende

år er mere negativt end -1 pct. af BNP, er regeringen forpligtet til at fremlægge

forslag, der kan korrigere uoverensstemmelsen med målet.

Kommissionens udspil til en reform af de finanspolitiske regler

og ECOFIN-rådskonklusioner

Kommissionen offentliggjorde 9. november 2022 en meddelelse med et over-

ordnet udspil til en reform af

EU’s finanspolitiske regler. Udspillet er kommet

efter et ønske fra flere lande om en reform af reglerne, samt efter at Kommissi-

onen i 2020-2022 har evalueret de eksisterende regler og fundet grundlag for

forbedring.

Udspillet lægger bl.a. op til, at overvågningen af og kravene til EU-landenes øko-

nomiske politik forankres i nationale mellemfristede planer for finans- og struk-

turpolitik, der fremsættes af landene, vurderes af Kommissionen og godkendes

af Rådet. I planerne skal landene fastsætte en sti for udviklingen i de offentlige

nettoudgifter. Kravene til udgiftsstien er differentierede og afspejler landets

gældsudfordringer.

Den strukturelle saldo er den faktiske offentlige saldo korrigeret for de udsving, der vurderes at

følge af konjunkturerne og en række midlertidige forhold, herunder i Danmark for eksempel ind-

tægter fra pensionsafkastskatten og olie- og gasudvindingen i Nordsøen. Den strukturelle saldo

er et beregnet mål for den underliggende stilling på de offentlige finanser.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 19 af 80

Kommissionens meddelelse har generelt dannet grundlag for pakken af forslag

fremsat 26. april 2023 samt de indledende drøftelser mellem landene, der ud-

møntede sig i rådskonklusioner vedtaget på ECOFIN 14. marts 2023.

I rådskonklusionerne af 14. marts fremhævedes der bl.a. støtte til Kommissio-

nens forslag om at forankre de finanspolitiske krav og monitorering heraf i na-

tionale mellemfristede planer. Der var endvidere støtte til brugen af offentlige

nettoudgifter som grundlag for en primær indikator for EU-landenes offentlige

finanser. Der blev samtidig peget på en række områder, der krævede videre

drøftelse og afklaring, herunder ift. fastsættelsen af de konkrete finanspolitiske

krav til EU-landene.

Der henvises generelt til samlenotat oversendt ifm. ECOFIN 6. december 2022

og 14. februar 2023, hvor Kommissionens meddelelse uddybes, samt ifm. ECO-

FIN 14. marts 2023, hvor rådskonklusionerne er beskrevet.

Retsgrundlag og lovgivningsprocedure

Forslaget til en ny forordning (KOM(2023) 240) om effektiv koordination af den

økonomiske politik og multilateral budgetovervågning er fremsat med hjemmel

i TFEU artikel 121(6). Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgiv-

ningsprocedure, hvor Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal.

Forslaget om at ændre forordningen 1467/97 om proceduren for uforholdsmæs-

sigt store underskud (KOM(2023) 241) er fremsat med hjemmel i TFEU artikel

126(14). Rådet træffer beslutning med enstemmighed efter at have konsulteret

den europæiske centralbank (ECB) og Europa-Parlamentet.

Forslaget om at ændre direktiv 2011/85/EU om kravene til EU-landenes natio-

nale budgetrammer (KOM(2023) 242) er fremsat med hjemmel i TFEU artikel

126(14) afsnit tre. Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal efter at have

konsulteret den europæiske centralbank (ECB) og Europa-Parlamentet.

3. Formål og indhold

ECOFIN skal 8. december 2023 drøfte sagen om en reform af EU’s finanspoliti-

ske regler mhp. at nå til enighed om en generel indstilling. ECOFIN ventes at

drøfte sagen på basis af kompromisforslag fra formandskabet.

Kompromisforslagene til ECOFIN ventes generelt at fastholde flere væsentlige

elementer i Kommissionens forslag af 26. april 2023. Forslagene ventes samti-

dig at lægge op til justeringer ift. Kommissionens forslag på en række områder,

som har været centrale i forhandlingerne, herunder bestemmelserne vedr.

gældsreduktion, sammenhængen mellem krav til finanspolitikken og dels refor-

mer og investeringer i de mellemfristede planer, de institutionelle balancer samt

håndhævelsen af reglerne,

jf. tabel 1.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 20 af 80

Kommissionens pakke med forslag til nye finanspolitiske regler består af tre

sammenhængende forslag, der dels lægger op til at erstatte de eksisterende fo-

rebyggende regler med et nyt regelsæt, og dels lægger op til at ændre de eksiste-

rende korrigerende regler og regler for landenes nationale budgetrammer.

Et prioriteret uddrag af indholdet i forslagene gennemgås i de følgende tre ho-

vedafsnit, hvor kompromisforslagene samtidigt præsenteres.

Tabel 2

Hovedelementer i Kommissionens forslag og kompromisforslag

Eksisterende regler

Landenes underskud og

gæld skal holdes inden for

hhv. 3 og 60 pct. af BNP

Strukturel saldo

Kommissionens forslag

Samme krav

Kompromisforslag

Samme krav

Overordnet

Finanspolitiske

indikatorer

Offentlige nettoudgifter

Retningslinjer for udgiftsstien.

For lande med høj gæld, skal udgifts-

stien sikre, at gælden falder med en vis

andel af BNP årligt i gns. over en peri-

ode efter tilpasningsperioden (fx 4 år).

Når gælden er faldende eller under

60% af BNP og stabil, skal udgiftsstien

sikre en sikkerhedsmargin til under-

skud på 3 pct. af BNP.

Mulighed for en forlænget tilpasningspe-

riode (fra 4 til 7 år) med lempede årlige

krav, hvis landet gennemfører reformer

og investeringer.

Der skal tages højde for et lands genopret-

ningsplan i spørgsmål om forlængede til-

pasningsperioder.

Genopretningsplaner

kan ifm. første runde af de mellemfri-

stede planer muligvis give automatisk

adgang til længere tilpasningsperiode.

Gældsreduktion/

budgettilpasninger

Gæld over 60 pct. af BNP skal Retningslinjer for udvikling i nettoudgif-

reduceres med 1/20 årligt ter (udgiftsstien) pba. landenes underskud

(gældsreglen)

og gældsudfordringer. Udgiftsstien skal

sikre plausibelt faldende gæld efter tilpas-

ningsperioden i lande med gæld over 60

Strukturel saldo tilpasses pct.

mod mellemfristet mål

Lempede årlige krav ved reformer og in-

(MTO).

vesteringer

Reformer

og investeringer

Mulighed for at afvige mid-

lertidigt fra mellemfristet mål

for strukturel saldo (MTO),

ved gennemførelse af visse

strukturreformer eller inve-

steringer.

Mulighed for en forlænget tilpasningspe-

riode (fra 4 til 7 år) med lempede årlige

krav, hvis landet gennemfører reformer

og investeringer

Overvågning/

landeplaner

Konvergensprogram og

nationalt reformprogram

Udtalelse fra Rådet

Henstillinger mv. ved brud på

3 pct.-kravet eller regel om

gæld under 60 pct. af BNP el-

ler reduktion af overskridelse

med 1/20 årligt.

Finans- og strukturpolitisk plan

Godkendes af Rådet

Henstillinger mv. ved brud på 3 pct.-kra-

vet samt ved overskridelse af udgiftssti.

Henstilling gives som hovedregel høj-

gældslande.

Finans- og strukturpolitisk plan

Godkendes af Rådet

Henstillinger mv. ved brud på 3 pct.-kra-

vet eller overskridelse af udgiftssti.

Høj

gæld vil være særlig relevant faktor,

når man vurderer om der skal gives en

henstilling.

Implementering

og håndhævelse

Tjek af at planernes reformer mv. imple-

menteres.

Tjek af at planernes reformer mv. imple-

menteres.

Prognoser skal sammenlignes Prognoser skal udarbejdes eller godken-

Uafhængige nationale

med uafhængige prognoser des af uafhængige finanspolitiske institu-

finanspolitiske institu-

udarbejdet af uafhængige fi- tioner.

nanspolitiske institutioner.

tioner

Alle EU-lande skal etablere uaf-

hængige finanspolitiske institutioner,

der bl.a. skal udarbejde økonomiske

prognoser og overvåge implementering

af budgetregler.

Anm.: Tekst markeret med

fed

angiver væsentlige ændringer i kompromisforslagene relativt til Kommissionens forslag.

Kilde: Kommissionens, EU-formandskabets kompromisforslag og egne tilvirkning.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 21 af 80

Forslaget om nye forebyggende regler

Kommissionens forslag til en ny forordning (KOM(2023) 240) om effektiv ko-

ordination af den økonomiske politik og multilateral budgetovervågning erstat-

ter den eksisterende forordning (1466/97) om overvågning og koordinering af

den økonomiske politik, de såkaldte

forebyggende

regler.

Nedenfor gennemgås de centrale elementer i Kommissionens forslag samt for-

ventningen til kompromisforslaget, der vil være basis for drøftelsen på ECOFIN

8. december 2023.

Mellemfristede planer

Overvågningen af og kravene til EU-landenes økonomiske politik forankres i

nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitik, der fremsættes af

landene, vurderes af Kommissionen og godkendes af Rådet.

Landene skal i planerne fastsætte en 4-7 årig udgiftssti for de såkaldte offentlige

nettoudgifter mhp. at nedbringe store underskud og sikre en holdbar gældsud-

vikling, samt redegøre for planlagte investeringer og reformer (jf.

nedenfor).

Planerne er som udgangspunkt fireårige, også i de tilfælde hvor planen indehol-

der en 7-årig udgiftssti. I særlige tilfælde kan planerne dog være fx femårige,

hvis det svarer til regeringsperioden i et land.

Landene kan anmode om at lave en ny plan, hvis der er særlige objektive for-

hold, der gør, at den oprindelige plan ikke kan gennemføres, eller hvis en ny

regering anmoder om at ændre landets eksisterende plan. En ændret plan skal

dog opretholde det samme ambitionsniveau for tilpasning af de offentlige finan-

ser.

Landet skal inden udløbet af sin plan fremsætte en ny plan for de følgende fire

år. Planen skal igen vurderes af Kommissionen og godkendes af Rådet.

De mellemfristede planer for finans- og strukturpolitik erstatter de såkaldte sta-

bilitets- og konvergensprogrammer samt de nationale reformprogrammer, som

landene i dag skal indberette til EU og som indeholder hhv. en række finanspo-

litiske indikatorer (ventet strukturel saldo mv.) samt planlagte reformer. I dag

skal Rådet ikke godkende landenes programmer, men blot udtale sig om dem.

Kompromisforslaget

ventes at fastholde Kommissionens forslag på disse

punkter.

Ny finanspolitisk indikator

Overvågningen af og kravene til landenes finanspolitik baseres på en enkelt, ny

EU-indikator for de såkaldte

offentlige nettoudgifter.

De offentlige nettoudgif-

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 22 af 80

ter er defineret som de faktiske offentlige udgifter fratrukket renteudgifter, kon-

junkturfølsomme ledighedsudgifter

, engangsudgifter

og udgifter finansieret af

EU-midler (fx strukturfondene) samt diskretionære indtægtsforøgende- eller

reducerende tiltag, fx skatte- og afgiftsændringer.

Indikatoren for de

offentlige nettoudgifter

erstatter de indikatorer, der tilsam-

men har været grundlag for overvågningen under de eksisterende regler: dels

landenes mellemfristede mål for den strukturelle saldo og dels en udgiftsregel,

som også er baseret på et mål for offentlige nettoudgifter, der har væsentlige

ligheder med opgørelsen i Kommissionens nye forslag

Landene vil dog fortsat have mulighed for fastsætte deres nationale budgetreg-

ler pba. fx den strukturelle saldo (såsom i den danske budgetlov).

Kompromisforslaget

ventes at fastholde Kommissionens forslag på disse

punkter.

Krav til landenes udgiftssti, herunder reduktion af gæld og un-

derskud

Alle lande skal i deres mellemfristede planer fremsætte en 4-7-årig udgiftssti for

de offentlige nettoudgifter, en såkaldt finanspolitisk tilpasningsperiode. I tilpas-

ningsperioden skal der sikres en finanspolitisk tilpasning, som sikrer:

1. En holdbar udvikling i gælden i 10 år efter tilpasningsperioden

2. At underskud bringes og/eller holdes under 3 pct. af BNP, herunder i de

10 efterfølgende år efter tilpasningsperioden.

Landenes udgiftsstier skal sikre en position på de offentlige finanser ved udgan-

gen af den 4-7-årige tilpasningsperiode, der sikrer overholdelse af ovenstående

krav til udviklingen i gæld og faktiske underskud, hvis positionen fastholdes

uændret de følgende 10 år ved en mellemfristet fremskrivning, mens der tages

højde for ændringer i det demografiske træk, fx stigende udgifter til sundhed og

offentlige pensionsordninger pga. aldrende befolkninger. Landene vil således

allerede i tilpasningsperioden skulle tage højde for store stigninger i de aldrings-

relaterede omkostninger på mellemlangt sigt.

De konjunkturfølsomme ledighedsudgifter omfatter de udgifter, der falder eller stiger over hhv.

høj- og lavkonjunkturer, fx arbejdsløshedsunderstøttelse.

Kommissionen har i en teknisk note af 5. juli 2023 specificeret, at engangsudgifter også skal

fratrækkes opgørelsen af de offentlige nettoudgifter. Under de nuværende regler fratrækkes en-

gangsudgifter også i opgørelsen af den strukturelle saldo.

De gældende regler indebærer en samlet vurdering af dels det enkelte lands strukturelle saldo

ift. landets mellemfristede mål og dels den eksisterende udgiftsregel. Den eksisterende udgiftsre-

gel indebærer, at væksten i landenes såkaldte nettoudgifter ikke må overstige den potentielle

vækst i BNP (dvs. den skønnede årlige BNP-vækst over en 10-årig periode). Nettoudgifterne defi-

neres her som de faktiske offentlige udgifter ekskl. renteudgifter og konjunkturfølsomme ledig-

hedsudgifter samt korrigeret for diskretionære indtægtsforøgende- eller reducerende tiltag, og

korrigeret for udgifter til EU-programmer samt udgifter til investeringer, der er finansieret af EU-

midler.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 23 af 80

Den mellemfristede fremskrivning foreslås baseret på Kommissionens såkaldte

gældsholdbarhedsanalyse, der allerede i dag benyttes til at vurdere holdbarhe-

den af landenes gæld (fx

Debt Sustainability Monitor 2022,

udgivet 14. april

2023).

Den udgiftssti, der godkendes af Rådet, vil være bindende over perioden for lan-

dets plan og danne grundlag for den finanspolitiske overvågning i EU.

Kravene til udviklingen i landenes gæld og underskud vil være indeholdt i de

udgiftsstier, der godkendes af Rådet. Udgiftsstierne erstatter de eksisterende

krav om, at landene bl.a. skal tilpasse den strukturelle saldo mod deres mellem-

fristede mål.

Kompromisforslaget

ventes at fastholde, at alle landene skal fastsætte 4-7-

årige udgiftsstier, der understøtter en holdbar udvikling i gælden, og at under-

skud bringes og/eller holdes under 3 pct. af BNP. Mhp. at understøtte disse mål

tilføjes en række kriterier, som landenes udgiftsstier skal efterleve. Hvilke mi-

nimumskrav, der skal efterleves, afhænger af, om landet overskrider traktatens

grænser for gæld eller underskud, jf. nedenfor.

Krav til lande, der overskrider traktatens grænser for gæld eller un-

derskud

Lande med underskud og/eller gæld over EU-traktatens grænser på hhv. 3 og

60 pct. af BNP skal fremlægge en plan med en udgiftssti, som er baseret på nogle

tekniske retningslinjer for denne sti, der offentliggøres af Kommissionen.

Kommissionen fastsætter retningslinjerne for udgiftsstien pba. fremskrivninger

af landets gæld, offentlige finanser samt demografiske og økonomiske udvik-

ling. Retningslinjerne skal sikre en holdbar udvikling i landenes gæld og fast-

sættes således, at en række kriterier er opfyldt:

i) Det er plausibelt

, at gælden er nedadgående i de 10 år efter den 4-7 årige

tilpasningsperiode eller fastholdes på et moderat niveau.

ii) Underskud bringes og/eller holdes under 3 pct. af BNP, herunder i de 10 år

efter tilpasningsperioden. For lande med underskud over 3 pct. af BNP skal

landet gennemføre en årlig budgetforbedring på mindst 0,5 pct. af BNP.

iii) Den finanspolitiske tilpasning må ikke udskydes til de sidste år af tilpas-

ningsperioden. Dvs. at lande med en forlænget tilpasningsperiode på fx 7 år,

skal foretage 4/7 af den finanspolitiske tilpasningen under selve den 4-årige

plan.

iv) Gælden er lavere efter den fireårige plan end før;

v) Væksten i de offentlige nettoudgifter overstiger i gennemsnit ikke BNP-væk-

sten i planens periode.

Ved

plausibelt

forstås, at gælden også er nedadgående, når der tages højde for en række scena-

rier, hvor økonomien eller de offentlige finanser udvikler sig mindre gunstigt, herunder et scena-

rie med lavere BNP-vækst og højere statsgældsrenter.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 24 af 80

Retningslinjerne for det enkelte lands udgiftssti indebærer således differentie-

rede krav for tilpasningen af finanspolitikken i hvert land.

Den udgiftssti, et land fremsætter i sin plan, skal være i overensstemmelse med

retningslinjerne fra Kommissionen, men ikke identisk. Et land kan fx fremsætte

en udgiftssti, der afspejler nogle andre økonomiske antagelser (fx ift. BNP-

vækst eller demografisk udvikling), hvis antagelserne økonomisk set kan retfær-

diggøres.

Udgiftsstien skal som udgangspunkt sikre, at kriterierne er overholdt efter 4 år,

dvs. efter en 4-årig tilpasningsperiode. Et land kan dog anmode om en forlænget

tilpasningsperiode på op til 7 år. Dvs. at udgiftsstien skal fastsættes, således at

kriterierne først er opfyldt efter op til 7 år. Med en 7-årig tilpasningsperiode vil

et land således blot have mere lempelige krav til den årlige tilpasning af finans-

politikken under planens 4 år. Inden udløbet af den første 4-årige plan, vil et

land herefter skulle fremsætte en ny 4-årig plan, hvori den resterende tilpasning

derfor skal gennemføres.

For at opnå en forlænget tilpasningsperiode skal landene forpligte sig til at gen-

nemføre en række investeringer og reformer, der opfylder visse kriterier (se ne-

denfor).

Kompromisforslaget

ventes at fastholde, at Kommissionen skal offentlig-

gøre retningslinjer for landenes udgiftsstier i de tilfælde, hvor et land overskri-

der EU-traktatens grænser for gæld og underskud. Kriterierne, der benyttes til

at beregne retningslinjerne, ventes dog delvist ændret. Retningslinjerne for ud-

giftsstien vil med de ventede ændringer skulle overholde følgende kriterier:

i) Det er plausibelt, at gælden er nedadgående i de 10 år efter den 4-7-årige

tilpasningsperiode eller fastholdes på et moderat niveau.

ii) Underskud bringes og/eller holdes under 3 pct. af BNP, herunder i de 10 år

efter tilpasningsperioden. For lande med underskud over 3 pct. af BNP skal

landet gennemføre en årlig finanspolitisk tilpasning på mindst 0,5 pct. af

BNP.

iii) Den finanspolitiske tilpasning må ikke udskydes til de sidste år af tilpas-

ningsperioden. Dvs. at lande med en forlænget tilpasningsperiode på fx 7 år,

skal foretage 4/7 af den finanspolitiske tilpasningen under selve den 4-årige

plan.

iv)

Ændret:

Hvis gælden er over 60 pct. af BNP, skal den være lavere

efter

den

4-7-årige tilpasningsperiode end

før

tilpasningsperioden. Hvis der samtidig

er underskud over 3 pct. af BNP, skal gælden

efter

tilpasningsperioden være

lavere end gælden i det år, hvor underskuddet bringes under 3 pct. af BNP;

Nyt:

Hvis gælden er over 60 pct. af BNP, skal den som minimum falde med

en vis andel af BNP årligt i gennemsnit over en vis periode (fx 4 år) efter den

4-7-årige tilpasningsperiode.

vi)

Nyt:

Når kriterierne i pkt. i)-v) er overholdt, skal landet derefter sikre, at der

er en sikkerhedsmargin til underskudsgrænsen på 3 pct. af BNP.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 25 af 80

Krav til lande, der

ikke

overskrider traktatens grænser for under-

skud og gæld

Lande, der ikke har underskud eller gæld over hhv. 3 og 60 pct. af BNP, skal

også fremsætte en udgiftssti. Landene skal tilrettelægge udgiftsstien, således det

sikres, at gælden som minimum fastholdes på et moderat niveau under 60 pct.

af BNP, og at underskuddet på den faktiske saldo i de 10 år efter tilpasningspe-

rioden udgør maksimalt 3 pct. af BNP. Kommissionen vurderer ligeledes disse

landes udgiftssti pba. kriterierne, ligesom disse lande også har mulighed for at

anmode om en forlænget tilpasningsperiode på op til 7 år, under forudsætning

af at de gennemfører en række reformer og investeringer (se nedenfor).

For lande, der ikke overskrider traktatens grænser for underskud og gæld, of-

fentliggør Kommissionen ikke retningslinjer for udgiftsstien, hvilket skal ses i

lyset af, at der ikke er behov for at nedbringe gæld eller underskud. I stedet op-

lyser Kommissionen en værdi af den primære strukturelle saldo (dvs. den struk-

turelle saldo ekskl. renteudgifter), der pba. en mellemfristet fremskrivning vur-

deres at sikre, at underskuddet på den faktiske saldo i de 10 år efter tilpasnings-

perioden udgør maksimalt 3 pct. af BNP. Denne værdi af den primære struktu-

relle saldo tager højde for effekterne på de offentlige finanser af den demografi-

ske udvikling i de 10 år efter den 4-7 årige tilpasningsperiode. Den tager der-

imod ikke højde for en sikkerhedsmargin, som skal sikre, at det faktiske under-

skud holder sig under 3 pct. af BNP i forbindelse med normale konjunkturud-

sving. Kommissionens overvågning vil imidlertid fokusere på landenes fortsatte

overholdelse af grænserne for underskud og gæld på baggrund af landenes egne

udgiftsstier.

Kompromisforslaget

ventes at fastholde, at lande, der

ikke

overskrider trak-

tatens grænser, vil modtage oplysninger fra Kommissionen om hvilken budget-

stilling, der sikrer, at underskuddet fastholdes under 3 pct. af BNP på mellem-

langt og langt sigt. Derudover ventes der tilføjet et krav om, at landene skal til-

rettelægge deres udgiftssti mhp. at fastholde en sikkerhedsmargin ift. 3-pro-

centsgrænsen for det faktiske underskud.

Investeringer og reformer

Alle landene skal i deres mellemfristede planer redegøre for de reformer og in-

vesteringer, der planlægges gennemført over planens 4-årige periode. Herunder

skal der redegøres for, hvordan reformerne og investeringerne adresserer de

landespecifikke anbefalinger, som landene er blevet tildelt ifm. det europæiske

semester, samt bidrager til at korrigere evt. makroøkonomiske ubalancer iden-

tificeret ifm. proceduren for makroubalancer

Proceduren for makroøkonomiske ubalancer udgør rammen for samarbejdet i EU om systema-

tisk overvågning og korrektion af makroøkonomiske ubalancer.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 26 af 80

Landene har derudover mulighed for at anmode om en forlænget finanspolitisk

tilpasningsperiode på op til 7 år, hvis de forpligter sig til at gennemføre en pakke

af reformer og investeringer, der tilsammen opfylder en række kriterier:

Styrker det økonomiske vækstpotentiale;

Understøtter finanspolitisk holdbarhed;

Bidrager væsentligt til EU’s fælles strategiske prioriterer;

Adresserer de relevante landespecifikke anbefalinger, herunder anbefalin-

ger i regi af proceduren for makroøkonomiske ubalancer;

8. Sikrer, at niveauet for de nationalt finansierede offentlige investeringer er

højere under planen end årene før planen (dvs. ekskl. investeringer finan-

sieret af fx EU’s strukturfonde).

Landenes reformer og investeringer skal være så tilstrækkeligt klart beskrevet i

planen, at Kommissionen har mulighed for at vurdere, om de ovennævnte kri-

terier er opfyldt. Reformerne skal gennemføres inden for planernes 4-årige pe-

riode, mens investeringerne skal være implementeret senest inden for tilpas-

ningsperioden på op til 7 år. Omfanget af reformerne og investeringerne skal stå

mål med omfanget af landenes gældsudfordringer. Planen skal derudover inde-

holde klare og realistiske indikatorer, der gør det muligt at vurdere, om refor-

merne og investeringerne bliver implementeret.

Hvis det land, der har fået godkendt en plan med en forlænget finanspolitisk

tilpasningsperiode, ikke gennemfører de aftalte reformer og investeringer, kan

Rådet give landet en henstilling om, at tilpasningsperioden forkortes, dvs. at

landet får kortere tid til at sikre faldende gæld og et underskud under 3 pct. af

BNP. Henstillingen kommer efter forslag fra Kommissionen.

Kompromisforslaget

ventes generelt at fastholde Kommissionens forslag

med visse målrettede ændringer. Kriterierne for de reformer og investeringer,

som landene skal gennemføre mhp. at opnå en forlænget tilpasningsperiode

samt præciseringen af kriterierne, ventes at indgå i selve lovteksten. Det bety-

der, at Kommissionen ikke kan ændre præciseringen af kriterierne via delege-

rede retsakter, som Kommissionens forslag lægger op til.

Kompromisforslaget vil muligvis lægge op til, at det som en overgangsløsning

ifm. de første planer (2025-2028) vil være tilstrækkeligt for landene at gennem-

føre de reformer og investeringer, som er aftalt og godkendt af Rådet ifm. lan-

denes genopretningsplaner, eller at implementeringen af disse reformer og in-

vesteringer under visse betingelser vil kunne være tilstrækkeligt, hvis et land

ønsker en forlænget 7-årig tilpasningsperiode.

Kompromisforslaget vil muligvis også lægge op til, at der skal tages højde for

nationale

udgifter til medfinansiering af projekter, som får lån fra EU’s genop-

retningsfacilitet, i implementeringen af kravet om at den finanspolitiske tilpas-

ning ikke må udskydes til sidst i tilpasningsperioden.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 27 af 80

Overvågning og implementering

–

det europæiske semester

Kommissionens forslag lægger op til at udvide det europæiske semester (den

årlige procedure for drøftelser og koordination af EU-landenes økonomiske po-

litikker), så semesteret også omfatter fremlæggelsen, vurderingen og godken-

delsen af landenes mellemfristede planer samt overvågningen af implemente-

ringen af planerne,

jf. boks 3.

Boks 2

Proces for aflevering, vurdering, godkendelse og overvågning af de nationale mellemfristede planer

Indgivelse

Alle lande skal senest inden udgangen af april, året før en plan træder i kraft, aflevere en mellemfristet plan. Forud for

aflevering af planen afholdes en teknisk dialog mellem landet og Kommissionen mhp. at sikre, at planen lever op til

de fastsatte krav.

Vurdering

Kommissionen skal inden for to måneder vurdere planen, herunder særligt om den foreslåede udgiftssti sikrer, at

gælden er faldende eller holdes på et fornuftigt niveau, at det faktiske underskud holdes under 3 pct. af BNP, at den

finanspolitiske tilpasning ikke udskydes, samt at gælden er lavere efter planen end før. Derudover vurderes det, om

de beskrevne reformer og investeringer er tilstrækkelige, særligt hvis landet anmoder om en forlænget tilpasningspe-

riode.

Hvis Kommissionen ikke kan give en positiv vurdering af landets plan, skal Kommissionen foreslår, at Rådet giver en

henstilling til landet om at aflevere en justeret plan. Hvis landet fortsat ikke kan aflevere en tilfredsstillende plan, vil

Kommissionen anbefale Rådet, at landets udgiftssti fastsættes på baggrund af de tekniske retningslinjer, som Kom-

missionen har offentliggjort.

Godkendelse

På baggrund af en positiv vurdering fra Kommissionen, skal Rådet overfor landet vedtage en henstilling, der fastsætter

den finanspolitiske udgiftssti, der vil danne grundlag for overvågningen. Hvis landet har anmodet om en forlænget

tilpasningsperiode, skal Rådet derudover endossere de planlagte reformer og investeringer, der ligger til grund for

planen.

Overvågning

Kommissionen skal efterfølgende overvåge landenes implementering af planerne og særligt overholdelse af landenes

godkendte udgiftssti. For at kontrollere afvigelser fra udgiftsstien, skal Kommissionen etablere en såkaldt kontrolkonto,

der summerer de samlede positive og negative afvigelser fra udgiftsstien.

Fremskridtsrapporter

Som led i overvågningen af implementeringen af landenes planer, skal alle lande hvert år i april aflevere en offentlig

rapport til Kommissionen, der gør status for fremskridtene med implementeringen af deres plan.

Fremskridtsrapporten skal indeholde en række oplysninger, herunder en sammenligning af de faktiske offentlige net-

toudgifter og udgiftsstien godkendt ifm. landets plan, en opgørelse af gennemførte indtægtsforøgende og -reduce-

rende tiltag, samt fremskridt med og videre planer for gennemførelsen af reformerne og investeringerne fastfast i

planerne, samt informationer om arbejdsmarkedet og udvikling i socialpolitikken. Derudover skal rapporten indeholde

en afsnit fra landets uafhængige finanspolitiske institution (De økonomiske råd i Danmark), hvori det vurderes om

landet efterlever den fastsatte sti for nettoudgifterne

Landenes fremskridtsrapporter indgår som led i den årlige finanspolitiske og økonomiske overvågning i EU. Sammen

med landenes mellemfristede planer erstatter fremskridtsrapporterne derfor de eksisterende stabilitets- og konver-

gensprogrammer samt det nationale reformprogram under det europæiske semester.

Kilde: Kommissionens forslag

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 28 af 80

Foruden at facilitere processerne vedr. de mellemfristede planer vil det europæ-

iske semester med Kommissionens forslag fortsat indebære en årlig procedure,

hvor EU-landenes økonomiske politikker drøftes og koordineres. Det europæi-

ske semester munder hvert år ud i såkaldte

landespecifikke anbefalinger

til alle

EU-lande for det indeværende og efterfølgende år.

Hvis et land ikke efterlever anbefalinger fra Rådet, kan landet, ligesom under de

nuværende regler, modtage i) yderligere landespecifikke anbefalinger, ii) en ad-

varsel eller henstilling fra Rådet eller iii) andre tiltag fastsat i nærværende for-

slag eller foranstaltninger under de korrigerende regler (se næste hovedafsnit).

Kompromisforslaget

ventes at fastholde Kommissionens forslag på disse

punkter.

Fleksibilitet ifm. afvigelser fra udgiftsstien

Landene kan i to tilfælde få lov til at afvige fra den udgiftssti, der er vedtaget i

landets plan.

Det ene tilfælde er en alvorlig økonomisk lavkonjunktur i hele euroområdet eller

EU (en generel undtagelsesklausul). Det andet tilfælde er, at der i et enkelt EU-

land finder en exceptionel hændelse sted, der er uden for landets kontrol og har

store konsekvenser for det pågældende lands offentlige finanser (en landespe-

cifik undtagelsesklausul).

I begge tilfælde skal Rådet efter anbefaling fra Kommissionen vedtage en hen-

stilling, der tillader landet at afvige fra den vedtagne udgiftssti i en afgrænset

tidsperiode. En afvigelse må ikke være til fare for holdbarheden af de offentlige

finanser.

Kompromisforslaget

ventes at fastholde Kommissionens forslag om hhv. en

generel og en landespecifik undtagelsesklausul. Det ventes derudover præcise-

ret, at en undtagelsesklausul aktiveres for et år ad gangen, samt at den generelle

undtagelsesklausul aktiveres efter forslag fra Kommissionen og pba. et kvalifi-

ceret flertal i Rådet. Landene ventes at få mulighed for at anmode om aktivering

af den landespecifikke undtagelsesklausul, hvilket herefter skal godkendes af et

kvalificeret flertal i Rådet pba. et forslag fra Kommissionen.

Delegering

Flere tekniske krav i forslagene er fastsat i en række tilhørende annekser:

9. hvilke oplysninger som landenes planer skal indeholde;

10. hvilke oplysninger, der skal indgå i de årlige fremskridtsrapporter;

11. hvordan landenes afvigelser fra den godkendte udgiftssti opgøres (den så-

kaldte kontrolkonto);

12. hvilken metode Kommissionen bruger til at lave de fremskrivninger, der af-

gør om landenes gæld er faldende i de 10 år efter tilpasningsperioden;

13. hvilke EU-fælles strategiske prioriteter som reformerne og investeringerne

skal bidrage til for at opnå en forlænget tilpasningsperiode;

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 29 af 80

14. de overordnede krav til landenes reformer og investeringer ifm. en forlænget

tilpasningsperiode.

Kommissionens forslag lægger op til, at Kommissionen får ret til at vedtage de-

legerede retsakter, der kan erstatte en eller flere af de ovennævnte annekser

(dog ikke anneks 1). Kommissionen har på teknisk niveau oplyst, at muligheden

for at vedtage delegerede retsakter skal sikre, at detaljer om reglerne og imple-

menteringen heraf kan forblive tidssvarende uden større regelændringer.

Kommissionen skal rådføre sig med landenes tekniske eksperter, inden de frem-

sætter forslag til delegerede retsakter. Retsakten træder i kraft, hvis hverken

Rådet eller Europa-Parlamentet gør indsigelse inden for en måned (indsigelses-

perioden kan forlænges med en måned).

Kompromisforslaget

ventes at fjerne Kommissionens mulighed for efterføl-

gende at kunne vedtage delegerede retsakter, der kan erstatte et eller flere af

annekserne. De væsentligste elementer fra annekserne ventes således specifice-

ret i lovteksten, mens mere tekniske aspekter efterfølgende skal fastsættes i et

adfærdskodeks (”Code of Conduct”), herunder hvilke oplysninger som hhv. lan-

denes planer samt årlige fremskridtsrapporter skal indeholde.

Det europæiske finanspolitiske råd

Kommissionens forslag indeholder ikke konkrete bestemmelser vedr. det euro-

pæiske finanspolitiske råd (”European Fiscal Board” –

EFB), der er et rådgi-

vende organ, som har til formål at overvåge EU-landenes finanspolitik, herun-

der implementeringen af EU-reglerne under stabilitets- og vækstpagten samt

den overordnede udvikling i finanspolitikken på tværs af euroområdet. EFB er i

dag oprettet pba. en afgørelse fra Kommissionen og således ikke pba. EU-lov-

givning vedtaget med Rådet og Europa-Parlamentet som medlovgiver.

Kompromisforslaget

ventes under de forebyggende regler at etablere EFB

som et permanent og uafhængigt organ. Derudover ventes EFB at blive pålagt

en række yderligere opgaver, herunder at rådgive ifm. at der tages stilling til, om

en undtagelsesklausul skal forlænges, samt at koordinere med de uafhængige

finanspolitiske institutioner i EU-landene.

Forslag til ændring af de korrigerende regler

Kommissionen foreslår at ændre forordningen 1467/97 om proceduren for ufor-

holdsmæssigt store underskud (KOM(2023) 241), de såkaldte

korrigerende

regler. De foreslåede ændringer har i høj grad til formål at sikre sammenhæng

med forslaget til nye forebyggende regler.

Nedenfor gennemgås de centrale elementer i Kommissionens forslag samt for-

ventningerne til kompromisforslaget, der vil være basis for drøftelsen på ECO-

FIN 8. december 2023.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 30 af 80

Underskud over 3 pct. af BNP

Ifølge EU-traktaten

skal landene sikre, at underskuddet på den faktiske offent-

lige saldo ikke overskrider 3 pct. af BNP, medmindre underskuddet er faldet

kontinuerligt og er tæt på de 3 pct. af BNP, eller overskridelsen er exceptionel

og midlertidig, og underskuddet fortsat tæt på de 3 pct. af BNP.

I Kommissionens forslag vurderes et lands overskridelse at være

exceptionel,

hvis der er en alvorlig økonomisk lavkonjunktur i hele euroområdet eller EU,

eller hvis der finder en exceptionel hændelse sted, der er uden for landets kon-

trol og har store konsekvenser for det pågældende lands offentlige finanser. De-

finitionen på exceptionel skal sikre konsistens med de omstændigheder, der til-

lader et land at overskride den aftalte udgiftssti under de forebyggende regler.

Et lands overskridelse vurderes at være

midlertidig,

hvis Kommissionens øko-

nomiske prognoser indikerer, at underskuddet igen er under 3 pct. af BNP ved

afslutningen af de exceptionelle omstændigheder eller en alvorlig økonomisk

krise.

Kompromisforslaget

ventes at fastholde Kommissionens forslag på disse

punkter.

Nedbringelse af høj gæld

Ifølge EU-traktaten skal lande sikre, at bruttogælden udgør under 60 pct. af

BNP, eller at gælden er tilstrækkeligt nedadgående. I de korrigerende regler de-

fineres begrebet

tilstrækkeligt nedadgående,

og en central ændring med forsla-

get er, at der etableres en større grad af sammenhæng mellem hhv. de forebyg-

gende og korrigerende regler, end der er i dag.

I de eksisterende korrigerende regler skal lande, der overskrider traktatens

grænse for gæld på 60 pct. af BNP,

nedbringe forskellen

mellem landets gælds-

kvote og referenceværdien på 60 pct. af BNP

med 1/20 årligt,

den såkaldte

gældsregel. Dette krav er i tillæg til kravene under de forebyggende regler om

tilpasning af den strukturelle saldo og udgiftsvæksten. Lande, der ikke opfylder

gældsreglen, kan blive pålagt en henstilling fra Rådet om at nedbringe for høj

gæld.

Med Kommissionens forslag afskaffes gældsreglen, og den overordnede tilgang

ændres, således at det kun skal undersøges, om et land skal modtage en henstil-

ling om at nedbringe for høj gæld, hvis landet afviger fra den sti for de offentlige

nettoudgifter, der fastsat i landets plan godkendt af Rådet som led i de forebyg-

gende regler (se afsnit om de forebyggende regler). For at afgøre om et land har

afveget fra den godkendte udgiftssti etableres en såkaldt kontrolkonto, der skal

summere positive og negative afvigelser.

EU-traktaten, artikel 126(2)

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 31 af 80

Kompromisforslaget

ventes at fastholde Kommissionens forslag på disse

punkter. Derudover præciseres det, at en akkumuleret afvigelse af en vis stør-

relse fra den godkendte udgiftssti, automatisk udløser, at Kommissionen skal

vurdere, om landet skal have en henstilling.

Vurdering af om et land skal have en henstilling

Hvis et lands underskud overskrider 3 pct. af BNP, eller et land med gæld over

60 pct. af BNP ikke overholder den fastsatte udgiftssti, skal Kommissionen iht.

EU-traktaten udarbejde en såkaldt 126(3)-rapport

, der skal danne grundlag for

at vurdere, om der overfor landet bør åbnes en EDP-henstilling.

I rapporten skal Kommissionen vurdere overskridelsen i lyset af en række

rele-

vante faktorer.

I de eksisterende regler omfatter de relevante faktorer bl.a., om

landet har overholdt de forebyggende regler. I lyset af forslaget til de nye fore-

byggende regler, foreslås det derfor at ændre de relevante faktorer, som skal ta-

ges i betragtning i 126(3)-rapporten.

En central ny relevant faktor, som skal tages i betragtning, er graden af landets

såkaldte gældsudfordringer på mellemlangt sigt, hvis den aktuelle finanspolitik

fastholdes de næste 10 år. Pba. analysen vurderes det, om landene har hhv. sub-

stantielle, moderate eller lave gældsudfordringer.

Hvis et land har substantielle gældsudfordringer, vil det som hovedregel føre til,

at Kommissionen foreslår at åbne en henstilling.

I den seneste

Debt Sustainability Monitor 2022

, vurderer Kommissionen, at

9 lande har substantielle gældsudfordringer,

jf. tabel 2.

Kommissionen katego-

riserer Danmark som et land med lave gældsudfordringer.

126(3) henviser til den relevante artikel i EU-traktaten, der ligger til grund for udarbejdelse af

rapporten.

Debt sustainability monitor er en publikation af Kommissionen, der vurderer holdbarheden af

landenes gæld og finanspolitik på kort, mellemlangt og langt sigt. Det er Kommissionens analyse

af holdbarheden på mellemlangt sigt, der benyttes i Kommissionens forslag.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 32 af 80

Tabel 2

Kommissionens kategorisering af gældsudfordringerne i EU-landene

Gæld i pct. af

BNP (2023)

Land

Belgien

Bulgarien

Cypern

Danmark

Estland

Finland

Frankrig

Grækenland

Irland

Italien

Kroatien

Letland

Litauen

Luxembourg

106,3

23,5

78,4

30,3

19,2

74,3

109,6

160,9

43,0

139,8

60,8

41,7

37,3

26,8

Substantiel

Lav

Moderat

Lav

Udfordringer for

gældens holdbarhed

Land

Malta

Nederlandene

Polen

Portugal

Rumænien

53,38

47,1

50,9

103,4

47,9

56,7

69,3

107,5

30,4

44,7

64,8

69,9

76,3

Moderat

Substantiel

Moderat

Substantiel

Moderat

Substantiel

Lav

Moderat

Substantiel

Moderat

Gæld i pct. af

BNP (2023)

Udfordringer for

gældens holdbarhed

Moderat Slovakiet

Substantiel Slovenien

Substantiel Spanien

Lav Sverige

Substantiel Tjekkiet

Substantiel Tyskland

Lav Ungarn

Lav Østrig

Lav

Anm.: Farverne grøn, gul og rød angiver, om et land vurderes at have hhv. lave, moderate eller substantielle

gældsudfordringer.

Grøn tekst

angiver lande, hvis gæld i 2023 ikke ventes at overstige 60 pct af BNP.

Kilde: Kommissionens

Debt Sustainability Monitor 2022

(april 2023) og Kommissionens efterårsprognose (november

2023).

De øvrige relevante faktorer, ud over landets gældsudfordringer, som Kommis-

sionen vil tage i betragtning er:

•

Udviklingen i landenes mellemfristede økonomiske udvikling, herunder

særligt udviklingen i inflationen og udviklingen i de økonomiske konjunktu-

rer;

Udviklingen i de mellemfristede budgetter, herunder særligt den faktiske af-

vigelse fra udgiftsstien godkendt i landets plan, samt om afvigelsen skyldes

en alvorlig økonomisk lavkonjunktur eller exceptionelle omstændigheder

uden for regeringens kontrol, samt afvigelsen relativt til de retningslinjer for

udgiftsstien, som Kommissionen har offentliggjort ifm. de forebyggende

regler;

Udviklingen i landes gæld, herunder gældens løbetid samt hvilken valuta

gælden er optaget i;

Gennemførelsen af reformer og investeringer, herunder særligt tiltag mhp.

at korrigere makroøkonomiske ubalancer, og hvor effektive landets natio-

nale budgetregler er.

•

Ligesom under de eksisterende regler skal Kommissionen derudover tage højde

for andre relevante faktorer som påpeget af det pågældende land i betragtning,

og økonomisk støtte givet af landet mhp. international solidaritet skal tages i

betragtning.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 33 af 80

Som noget nyt foreslås det, at den uafhængige finanspolitiske institution i lan-

det (fx De Økonomiske Råd i Danmark), skal udtale sig om de relevante fakto-

rer, der vurderes i en 126(3)-rapport.

Rådet og Kommissionen skal herefter foretage en helhedsvurdering af de rele-

vante faktorer mhp. at vurdere overskridelen af udgiftsstien eller underskuds-

kravet.

For lande med gæld over 60 pct. af BNP, der har underskud over 3 pct. af BNP,

skal de relevante faktorer, som i dag, kun tages i betragtning, hvis underskuddet

er tæt på 3 pct. af BNP samt hvis overskridelsen vurderes at være

midlertidig.

I de tilfælde, hvor landene er blevet tilladt at afvige fra deres aftalte udgiftsstier

pga. af en alvorlig økonomisk lavkonjunktur i hele EU eller euroområdet, kan

Kommissionen og Rådet beslutte ikke at åbne en henstilling.

Kompromisforslaget

ventes delvist at fastholde Kommissions forslag. Sub-

stantielle gældsudfordringer vil fortsat være en central relevant faktor, der kan

medvirke til, at Kommissionen stiller forslag om en henstilling, men det ventes

ikke formuleret som en klar hovedregel, at substantielle gældsudfordringer skal

føre til et forslag om en henstilling. Forslag og beslutninger om en henstilling

vil blive baseret på en helhedsvurdering af alle relevante faktorer. Derudover

tilføjes det, at en stigning i landets forsvarsudgifter skal være en formildende

relevant faktor, der skal tages i betragtning, når det skal vurderes, om et land

skal have en henstilling.

Åbning af en henstilling

Efter Kommissionen har udarbejdet en 126(3)-rapport for et land, skal Rådet på

teknisk niveau udtale sig om rapporten. Hvis Kommissionen i lyset af udtalelsen

vurderer, at der er tale om et for stort underskud eller for høj gæld, skal Kom-

missionen herefter foreslå, at Rådet vedtager en henstilling over for det pågæl-

dende land.

Ifm. en henstilling skal Rådet samtidigt henstille om størrelsen på de budget-

forbedringer, som landet bør tage inden for maksimalt et halvt år samt en tids-

frist for at korrigere et for stort underskud. I særlige situationer kan denne pe-

riode forkortes til et halvt år.

Den ovennævnte procedure fastholder tilgangen i de eksisterende regler.

Under de eksisterende regler indebærer Rådets anbefaling til et land med en

henstilling som hovedregel, at underskuddet årligt skal nedbringes med 0,5 pct.

af BNP målt på den strukturelle saldo.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 34 af 80

I forslaget ændres dette krav, således at et land i stedet anbefales, at udgiftsstien

for de offentlige nettoudgifter tilrettelægges således, at det er konsistent med en

budgetforbedring på 0,5 pct. af BNP årligt

, en såkaldt korrigerende udgiftssti.

Den korrigerende udgiftssti skal også sikre, at det er plausibelt, at gælden er

nedadgående eller fastholdes på et forsvarligt niveau, hvilket afspejler tilgangen

i forslaget til nye forebyggende regler.

Herefter skal landet ligesom i dag inden for de 3-6 måneder afgive en rapport

til Rådet og Kommissionen om tiltag iværksat for at forbedre de offentlige fi-

nanser. Som noget nyt skal de uafhængige finanspolitiske institutioner også ud-

tale sig om, hvorvidt tiltagene vurderes at være tilstrækkelige.

Kompromisforslaget

ventes generelt at fastholde Kommissionens forslag på

disse punkter.

Ophævelse af henstilling

Rådet kan kun ophæve en underskudhenstilling over for et land, når Kommis-

sionens prognoser viser, at underskuddet er bragt varigt under 3 pct. af BNP,

hvilket er på linje med de eksisterende regler.

Som noget nyt præciseres det, under hvilke omstændigheder en gældshenstil-

ling over for et land kan ophæves, dvs. hvis en henstilling er åbnet efter et land

har overskredet udgiftsstien aftalt i landets mellemfristede plan. I dette tilfælde

ophæves henstillingen, når landet de seneste to år har overholdt den korrige-

rende udgiftssti anbefalet af Rådet, og Kommissionens prognose indikerer, at

landet også overholder udgiftsstien i det pågældende år.

Kompromisforslaget

ventes generelt at fastholde Kommissionens forslag på

disse punkter. Det ventes præciseret, at den korrigerende udgiftssti skal sikre,

at der kompenseres for de tidligere overskridelser af den godkendte udgiftssti,

dvs. at den samlede overskridelse som opgjort på kontrolkontoen reduceres til

nul.

Sanktioner

Som under de eksisterende regler, kan et euroland, der gentagende gange ikke

efterlever en henstilling fra Rådet om at nedbringe et for stort underskud, blive

pålagt sanktioner. Ikke-eurolande kan ikke pålægges sanktioner.

Kommissionen foreslår dog, at strukturen på de økonomiske sanktioner æn-

dres, bl.a. i lyset af at intet land tidligere er blevet pålagt sanktioner. I de nuvæ-

rende regler, kan lande modtage bøder bestående af en fast del på 0,2 pct. af

BNP samt en variabel del på 1/10 af forskellen på landets underskud og grænsen

på 3 pct. af BNP målt i procentpoint. Det foreslås, at et land, der ikke følger en

Kommissionens

forslag fastsætter ikke præcist, hvordan den årlige budgetforbedring på 0,5 pct.

af BNP skal opgøres.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 35 af 80

henstilling, hvert halve år kan modtage bøder på op til 0,05 pct. af BNP, og at

bøderne sammenlagt ikke må overstige 0,5 pct. af BNP

Kompromisforslaget

ventes at fastholde Kommissionens forslag på disse

punkter.

Forslag til ændring af direktiv om EU-landenes nationale bud-

getrammer

Forslaget til ændring af

Rådets direktiv 2011/85/EU

om minimumskrav til EU-

landenes finanspolitiske og budgetmæssige rammer, lægger bl.a. op til ændrin-

ger vedrørende det eksisterende direktivs i) bestemmelser om anvendelsen af

uafhængige finanspolitiske institutioner (såsom De Økonomiske Råd i Dan-

mark), ii) bestemmelser fsva. harmoniseringen af regnskabspraksis samt iii) be-

stemmelser vedr. udarbejdelsen af makroøkonomiske prognoser mv.

Nedenfor gennemgås de centrale elementer i Kommissionens forslag.

Nationale uafhængige finanspolitiske institutioner

I Rådets direktiv fra 2011 fastsættes der ikke minimumskrav til brugen af nati-

onale uafhængige finanspolitiske institutioner i EU-landenes nationale finans-

politiske rammer og procedurer. I direktivet fra 2011 specificeres det dog bl.a.,

at EU-landenes prognoser bør sammenlignes med prognoser udarbejdet af uaf-

hængige institutioner.

Kommissionens forslag af 26. april 2023 lægger op til, at uafhængige nationale

finanspolitiske institutioner skal være etablerede ved lov eller andre bindende

bestemmelser. Det specificeres endvidere, at de uafhængige nationale finanspo-

litiske institutioner skal udføre følgende opgaver:

•

Udarbejde eller godkende hhv. økonomiske og budgetmæssige prognoser

(årlige og mellemfristede) liggende til grund for det pågældende lands mel-

lemfristede planer vedr. finans- og strukturpolitik, der udarbejdes som led i

foreslåede procedurer under de fælles finanspolitiske EU-regler, jf. særskilt

afsnit.

•

Udarbejde eller godkende holdbarhedsanalyser liggende til grund for rege-

ringens mellemfristede finanspolitiske planlægning.

•

Udarbejde eller godkende vurderinger af effekter af politiske tiltag på hold-

barhed og vækst.

•

Overvåge efterlevelse af nationale finanspolitiske regler.

•

Overvåge efterlevelse af EU’s fælles finanspolitiske regler i det pågældende

land.

•

Foretage løbende vurderinger af de nationale finanspolitiske rammer og reg-

ler, herunder mhp. at vurdere effektiviteten af rammerne og reglerne.

Foruden bestemmelserne om sanktioner i de finanspolitiske regler, er der i de gældende regler

for EU-budgettet en såkaldt konditionalitet (gældende for alle EU-lande), der medfører, at struk-

tur- og genopretningsmidler kan tilbageholdes i tilfælde af manglende efterlevelse af de finans-

politiske regler. Reglerne om konditionalitet indgår dog ikke i reformen af de finanspolitiske reg-

ler.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 36 af 80

•

Deltage i løbende høringer i det pågældende nationale parlament.

Forslaget lægger op til, at EU-landene skal efterleve anbefalinger og vurderinger

fra de uafhængige nationale finanspolitiske institutioner eller offentligt forklare

evt. manglende efterlevelse af anbefalinger og vurderinger (et såkaldt

følg-eller-

forklar

princip).

Kompromisforslaget

ventes at fastholde, at landene skal etablere uaf-

hængige nationale finanspolitiske institutioner ved lov eller andre bindende be-

stemmelser, og at de skal udføre følgende opgaver:

•

Udarbejde årlige og flerårige økonomiske prognoser eller alternativt god-

kende prognoserne udarbejdet af nationale myndigheder.

Overvåge efterlevelse af nationale finanspolitiske regler.

Overvåge efterlevelse af EU’s fælles finanspolitiske regler i det pågældende

land.

Foretage løbende vurderinger af de nationale finanspolitiske rammer og reg-

ler, herunder mhp. at vurdere effektiviteten af rammerne og reglerne.

Deltage i løbende høringer i det pågældende nationale parlament.

Det ventes desuden fastholdt, at EU-landene skal efterleve anbefalinger og vur-

deringer fra de uafhængige nationale finanspolitiske institutioner eller offent-

ligt forklare manglende efterlevelse af anbefalinger og vurderinger.

Indførelse af omkostningsbaserede regnskaber i alle offentlige delsektorer

I Rådets direktiv fra 2011 stilles der bl.a. krav om, at EU-landene skal have regn-

skabsregler, der dækker alle offentlige subsektorer og sikre regnskaber, der in-

deholder informationer, som er nødvendige for at udarbejde data baseret på

ESA 95-standarden.

Kommissionens forslag af 26. april 2023 lægger op til, at EU-landene senest i

2030 skal have etableret regnskabsregler, der er harmoniseret nationalt, base-

ret på omkostningsbaserede regnskabsprincipper og dækker alle offentlige un-

dersektorer. Regnskabsreglerne skal desuden sikre, at de omfattede regnskaber

indeholder den information, som er nødvendig for at udarbejde data baseret på

ESA 2010-standarden.

Kompromisforslaget

ventes generelt at fastholde de eksisterende regler.

Makroøkonomiske prognoser

I Rådets direktiv fra 2011 fastslås det bl.a., at EU-landene generelt skal basere

den finanspolitiske planlægning på realistiske prognoser, der anvender den

mest aktuelle information.

Kommissionens forslag af 26. april 2023 lægger bl.a. op til, at makroøkonomi-

ske prognoser, der ligger til grund for landenes mellemfristede planer, skal ud-

arbejdes eller godkendes af uafhængige nationale finanspolitiske institutioner,

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 37 af 80

jf. ovenstående afsnit om uafhængige finanspolitiske institutioner. Kommissio-

nen foreslår endvidere, at forskelle mellem nationale prognoser og Kommissio-

nens prognoser skal forklares af de nationale myndigheder, samt at prognoser

udarbejdet af nationale myndigheder løbende skal vurderes af uafhængige en-

heder.

Kompromisforslaget

ventes at lægge op til, at de uafhængige finanspolitiske

institutioner skal udarbejde makroøkonomiske prognoser, men der ventes ikke

at være krav om, at prognoserne skal anvendes i landenes nationale mellemfri-

stede planer.

Øget fokus på klimaspørgsmål i bl.a. nationale mellemfristede

rammer og rapportering

Med Rådets direktiv fra 2011 lægges det fast, at EU-landene skal etablere natio-

nale mellemfristede rammer for finanspolitikken, herunder mellemfristede mål

for de offentlige finanser. Med direktivet forpligtes EU-landene også til løbende

at rapportere på udviklingen i de nationale offentlige finanser.

Kommissionens forslag lægges op til, at de eksisterende bestemmelser om, at

EU-landene skal have nationale mellemfristede finanspolitiske rammer, udvi-

des, så disse rammer nu også skal indeholde procedurer, der bl.a. medfører lø-

bende vurderinger af makroøkonomiske risici vedr. klimaforandringer samt

disse risicis betydning for de offentlige finanser og klimapolitikker.

Kommissionen lægger også op til, at EU-landene skal offentliggøre en række

yderligere informationer i tillæg til de eksisterende bestemmelser om rapporte-

ring vedr. finanspolitikkerne og offentlige budgetter. Der er bl.a. tale om, at EU-

landene, hvis det er muligt, skal offentliggøre information om eventualforplig-

telser knyttet til katastrofer og klimaforandringer samt økonomiske tab som

følge heraf (herunder økonomiske tab der bæres af den offentlige sektor og in-

strumenter iværksat for at reducere tab).

Kompromisforslaget

ventes delvist at fastholde Kommissionens forslag,

herunder at der skal foretages løbende makroøkonomiske vurderinger af risici

vedr. klimaforandringer samt eventualforpligtelser knyttet til katastrofer og kli-

maforandringer. Der ventes dog ikke at være krav om at offentliggøre betydnin-

gen af disse risici for de offentlige finanser.

4. Europa-Parlamentets holdning

Reformen af EU’s finanspolitiske regler skal behandles i Europa-Parlamentets

Økonomi- og Valutaudvalg, der har ansvaret for sagen. Derudover kan Udvalget

om Beskæftigelse og Social Anliggende udtale sig om forslagene.

Europa-Parlamentet har foreløbigt ikke udtalt sig om Kommissionen medde-

lelse fra november 2022 eller forslag af 26. april 2023.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 38 af 80

Europa-Parlamentet vedtog 10. marts 2022 en resolution om det europæiske

semester

, hvori der bl.a. blev opfordret til at styrke Europa-Parlamentets de-

mokratiske rolle i samarbejdet under EU’s økonomiske og finanspolitiske ram-

mer.

Europa-Parlamentet vedtog derudover 8. juli 2021 en resolution om evaluerin-

gen af de økonomiske og finanspolitiske rammer i EU

. Der henvises til uddyb-

ning herom i samlenotatet til Folketingets Europaudvalg ifm. ECOFIN 9. no-

vember 2021.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslagene er i overensstemmelse med nærheds-

princippet. Forslaget til de nye forebyggende regler implementeret traktatens

krav om at sikre multilateral overvågning af landenes budgetter samt koordina-

tion af den økonomiske politik. Forslagene til ændring af de korrigerende regler

samt direktivet for om kravene til EU-landenes nationale budgetrammer sikrer

uniforme krav til efterlevelse af og tilpasning mod traktatens grænser for under-

skud og gæld. Kommissionen konkluderer, at landene ikke enkeltvis vil kunne

opfylde disse krav fra EU-traktaten tilstrækkeligt.

Regeringen tilslutter sig Kommissionens vurdering.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Det vurderes, at en reform af EU’s finanspolitiske og økonomiske regler på linje

med Kommissionens forslag ikke vil medføre behov for ændringer af budgetlo-

ven.

En ændring af direktivet om minimumskrav til nationale finanspolitiske ram-

mer på linje med Kommissionens ændringsforslag vil muligvis indebære et be-

hov for ændring loven om Det Økonomiske Råd, herunder som følge af forslaget

om, at uafhængige finanspolitiske institutioner (dvs. De Økonomiske Råd i Dan-

mark) skal udarbejde eller godkende de prognoser og holdbarhedsanalyser, som

regeringens mellemfristede plan baseres på.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget til en ændring af direktivet om EU-standarder for de nationale finans-

politiske rammer kan have direkte statsfinansielle konsekvenser. Evt. statsfi-

nansielle konsekvenser vil afhænge af den konkrete nationale udmøntning.

Herunder kan der i mindre omfang være statsfinansielle konsekvenser forbun-

det med forslaget om, at de uafhængige finanspolitiske institutioner pålægges

ekstra opgaver, særligt ift. at udtale sig ifm. en 126(3)-rapport under de korri-

gerende regler og enten at udarbejde eller endossere de økonomiske prognoser,

Resolution P9_TA(2022)0076

Resolution P9_TA(2021)0358

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 39 af 80

der lægger til grund for et lands mellemfristede plan. Forslaget kan indebære

udgifter til 1-2 ekstra årsværk tildelt de Økonomiske Råds sekretariat.

Derudover kan der være statsfinansielle konsekvenser som følge af forslaget om,

at EU-landene senest i 2030 skal have etableret regnskabsregler, der er harmo-

niseret nationalt, baseret på omkostningsbaserede regnskabsprincipper og

dækker alle offentlige undersektorer. Omkostningsbaserede regnskaber er i dag

obligatorisk i stort set hele staten samt i regionerne, men der er ikke krav om,

at regnskaberne skal følge bestemte standarder. Udgifterne til at implementere

omkostningsbaserede IPSAS-standarder (International Public Sector Accoun-

ting Standards) i hele staten er tidligere estimeret til

–

med stor usikkerhed

–

at udgøre ca. 70 mio. kr. På kommunalt niveau er det i dag frivillig at benytte

omkostningsbaserede regnskaber. Der er ikke foretaget skøn for de administra-

tive omkostninger ved omlægning til omkostningsbaserede regnskaber i kom-

munerne.

Forslagene til nye forebyggende regler og ændrede korrigerende regler har ikke

direkte statsfinansielle konsekvenser, men de finanspolitiske og økonomiske

rammer på EU-niveau kan dog have væsentlige indirekte konsekvenser for de

offentlige finanser og deres modstandsdygtighed og den generelle økonomiske

udvikling i landene. Sunde og holdbare offentlige finanser på tværs af EU-lan-

dene vil generelt mindske risikoen for gældskriser og mindske presset for fælles

EU-gæld og overførsler mellem landene mhp. stabilisering ifm. økonomisk kri-

ser. Fælles gæld eller overførsler mellem EU-landene ventes at have negative

statsfinansielle konsekvenser for Danmark, der vil være nettobidragsyder.

Evt. afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter skal holdes inden for

berørte ministeriers eksisterende bevillinger, jf. budgetvejledningens pkt. 2.4.1.

Kompromisforslaget

ventes kun at indeholde begrænsede ændringer ift. de

eksisterende regler. Kravene til de uafhængige finanspolitiske institutioner un-

der kompromisforslaget ventes generelt at afspejle opgaverne, der er pålagt De

Økonomiske Råd i Danmark. Ift. bestemmelserne om de omkostningsbaserede

regnskaber ventes kompromisforslaget at lægge op til at fastholde de eksiste-

rende regler. Fastholdes disse elementer i et endeligt kompromis, ventes det så-

ledes ikke, at ændrede regler vil føre til forhøjede udgifter sammenlignet med i

dag.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

En eventuel reform af EU’s finanspolitiske og økonomiske rammer ventes at

have samfundsøkonomiske konsekvenser, idet rammerne har betydning for,

hvordan landene tilrettelægger deres økonomiske politik, hvilket har betydning

for den økonomiske udvikling i landene selv, herunder Danmark, og i EU som

helhed. Konsekvenserne kan være positive, hvis reformen understøtter, at lan-

dene generelt fører mere sund og holdbar finanspolitik. Omvendt kan en reform

have negative konsekvenser, hvis den fx medfører, at lande får svagere tilskyn-

delse til at føre sund finanspolitik og reducere høj gæld.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 40 af 80

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har været sendt i ekstern høring, og der er i den forbindelse modtaget

høringssvar fra Dansk Industri og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Der hen-

vises til samlenotat oversendt ifm. ECOFIN 16. juni 2023, hvor høringssvarene

indgår.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene støtter generelt en reform af reglerne mhp. at sikre, at reglerne i

højere grad understøtter målene om sunde og holdbare offentlige finanser, her-

under via øget nationalt ejerskab til reglerne, simplere finanspolitiske mål og et

mere mellemfristet fokus. Der er dog blandt landene forskellige holdninger til,

hvordan reglerne bedst understøtter disse mål.

En række lande lægger generelt vægt på effektive regler, der er ligeså ambitiøse

som reglerne i dag ift. at sikre sunde og holdbare offentlige finanser og trovær-

dig og vedvarende reduktion af høj offentlig gæld. Andre lande ønsker generelt

mere fleksible regler, der samlet set medfører lempeligere rammer for tilrette-

læggelsen af de nationale finanspolitikker.

Landene støtter generelt, at reglerne baseres på en mellemfristet tilgang med

flerårige planer, der samtidigt danner udgangspunkt for overvågningen af lan-

denes finanspolitik, herunder på baggrund af en form for udgiftslofter. Det støt-

tes, at planerne også kan revideres fx ifm. regeringsskifte. Derudover er der

blandt landene enighed om, at de væsentligste krav i reglerne ikke efterfølgende

skal kunne ændres af Kommissionen via delegerede retsakter, samt at øgede

forsvarsudgifter skal være en relevant faktor, der skal tages i betragtning ifm.,

at det vurderes, om et land skal tildeles en henstilling om at nedbringe et for

stort underskud.

Nogle lande lægger vægt på, at reglerne til en vis grad forsat stiller uniforme

krav til EU-landene, mens en række lande omvendt ønsker, at de finanspolitiske

krav i højere grad end i dag tilpasses de enkelte lande og deres økonomiske ud-

fordringer, fx i lyset af deres gældsudfordringer samt behov for reformer og of-

fentlige investeringer. For nogle lande afspejler ønsket om mere differentierede

krav til landene, at reglerne i højere grad end i dag skal sikre faldende gæld og

underskud under 3 pct. af BNP i lande med store finanspolitiske udfordringer.

For andre lande er ønsket om mere differentierede regler sammenfaldende med

ønsker om generelt lempeligere krav til reduktion af høj gæld og store under-

skud end i dag. Flere lande ønsker, at reglerne i højere grad skal understøtte

flere investeringer. Enkelte lande ønsker, at der stilles krav om reformer til

lande, der ønsker en længere tilpasningsperiode med lempeligere stramnings-

krav.

En række lande er generelt skeptiske fsva. Kommissionens forslag om en styrket

rolle til uafhængige finanspolitiske institutioner i de nationale finanspolitiske

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 41 af 80

rammer og procedurer. Kun enkelte lande støtter omvendt en markant styrket

rolle for de uafhængige finanspolitiske institutioner ifm. håndhævelsen af EU’s

finanspolitiske regler.

Det er fortsat usikkert, hvilke eventuelle ændringer landene kan enes om, og

hvordan landene ifm. ECOFIN vil forholde sig til mulige kompromisforslag fra

formandskabet.

10. Regeringens generelle holdning

For danske prioriteter vedr. reformen af EU’s finanspolitiske regler henvises ge-

nerelt til forhandlingsoplægget i Folketingets Europaudvalg 14. juni 2023.

Regeringen deltager åbent og konstruktivt i drøftelserne om en reform af EU’s

finanspolitiske og økonomiske rammer og er åben for ændringer, der kan for-

bedre reglerne inden for rammerne af EU-traktaten og på den baggrund sikre

realistiske og ambitiøse krav til udviklingen i EU-landenes offentlige finanser.

Det er generelt centralt for regeringen, at de fælles EU-regler bidrager til sunde

offentlige finanser og ansvarlig økonomisk politik i EU, da sunde offentlige fi-

nanser understøtter lave renter, forebygger gældskriser og er en forudsætning

for EU’s økonomiske

velstand og evne til at håndtere udfordringer vedr. fx grøn

omstilling og behov for styrket forsvar. Stærke europæiske økonomier med

sunde offentlige finanser udgør desuden grundlaget for EU’s globale vægt og

evne til at varetage EU’s interesser internationalt.

Lempeligere regler vil sam-

men med de kraftigt forøgede gældskvoter i mange EU-lande øge risikoen for

nye gældskriser og kunne medføre pres for mere fælles finanspolitik mhp. di-

rekte overførsler mellem lande og konjunkturstabilisering. Regeringen vil der-

for arbejde for, at en reform af de finanspolitiske regler ikke medfører lempeli-

gere regler og svækkede offentlige finanser i EU. Der er desuden centralt for

regeringen, at en reform er forenelig med forsat brug af den danske budgetlov.

Regeringen vurderer på den baggrund, at følgende generelle prioriteter er cen-

trale:

•

En balanceret reform, der sikrer sunde offentlige finanser og lavere gæld.

Hvis reglerne lempes på nogle punkter, bør reglerne og deres gennemførelse

styrkes tilsvarende på andre punkter. Regeringen kan således generelt støtte

forslaget, hvis den øgede fleksibilitet ift. gældsreduktion mv. samtidig mod-

svares af fx bedre håndhævelse og klare krav om sikring af sunde og holdbare

offentlige finanser.

Transparente krav med minimumsstandarder især for højgældslande.

Forslaget om, at de gældende krav til gældsreduktion m.v. skal erstattes med

landespecifikke mellemfristede planer for holdbar gældsudvikling kan støt-

tes, hvis der samtidig fastsættes minimumskrav til styrkelsen af de offentlige

finanser især til lande med store gældsudfordringer. Minimumsstandarder

kan vedrøre referencestier for udgiftslofterne, visse årlige forbedringer af

saldoen for at nedbringe underskud over 3 pct. af BNP, samt visse krav til

•

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 42 af 80

•

gældens udvikling i planens periode og især efter planernes implementering

i lande med høj gæld.

Realistiske krav.

Reglerne skal stille realistiske krav til landene mhp. at

fremme efterlevelse og håndhævelse af reglerne. Regeringen kan derfor bl.a.

støtte forslaget om forankring af finanspolitiske krav i mellemfristede pla-

ner, der vurderes at medføre mere realistiske krav til fx gældsreduktionen i

højgældslande.

Udskudt reduktion af gæld på kort sigt bør modsvares af reformer og styr-

ket holdbarhed på længere sigt.

Hvis reglerne skal tillade, at landene kan

lave forlængede tilpasningsperioder med højere udgiftslofter og udskudt

gældsreduktion på kort sigt, bør reglerne samtidig stille krav om tiltag til

styrkelse af den finanspolitiske holdbarhed på længere sigt. Der bør her være

fokus på reformer, der styrker de offentlige finanser ved at nedbringe de of-

fentlige udgifter eller øge de offentlige indtægter på længere sigt, fx reformer

af pensionssystemer, mens sådanne forlængede tilpasningsperioder ikke bør

begrundes alene med investeringer eller andre udgifter.

Ingen undtagelser fra reglerne for visse udgifter.

Alle udgifter skal i sidste

ende finansieres, og EU-landene må prioritere mellem forskellige udgifter

til fx velfærd, offentlige investeringer og udgifter til grøn omstilling og for-

svar mv. inden for en holdbar ramme. Undtagelser fra reglerne af visse ty-

per udgifter skaber ikke nye penge og vil afføde pres for undtagelse af flere

udgiftsområder, hvilket vil svække mulighederne for at styre de offentlige

finanser og yderligere underminere de offentlige finanser i de lande, der al-

lerede har høj gæld. Dertil kommer, at undtagelser ikke ændrer på, at kre-

ditvurderinger og statsgældsrenter afhænger af de samlede offentlige fi-

nanser.

En reform skal være konsistent med budgetloven i Danmark.

Selvom EU-

reglerne baseres på en nettoudgiftsindikator som primært styringsinstru-

ment, skal finanspolitikken i Danmark fortsat kunne tilrettelægges inden for

budgetlovens rammer som hidtil baseret på den strukturelle saldo som det

centrale styringsinstrument og udgiftslofter for stat, kommuner og regioner.

En reform skal ikke ændre ved national ansvarsfordeling fsva. udarbejdel-

sen af prognoser mv.

Prognoser og fremskrivninger udarbejdet af nationale

myndigheder (Økonomiministeriet og Finansministeriet i Danmark) skal

fortsat kunne anvendes som grundlag for regeringens mellemfristede planer

og budgetplanlægning på linje med eksisterende praksis. Prognoser og frem-

skrivninger udarbejdet af nationale myndigheder skal ikke godkendes af

uafhængige institutioner (De Økonomiske Råd i Danmark) for at kunne an-

vendes som grundlag for mellemfristede planer mv. Uafhængige nationale

institutioner skal fortsat foretage en vurdering overholdelsen af de finans-

politiske regler på linje med eksisterende regler.

Styrket håndhævelse.

Der skal pba. transparente kriterier kunne tildeles

henstillinger ved brud på 3-procentsgrænsen for de faktiske underskud samt

i tilfælde af utilstrækkelig gældsnedbringelse i lyset af manglende efterle-

velse af udgiftslofterne fastsat i de nationale planer.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 43 af 80

•

Transparente regler, der sikrer ligebehandling.

Reglerne skal være trans-

parente og give forudsigelige rammer for planlægning af nationale finanspo-

litikker samt mulighed for kontrol med landenes efterlevelse af reglerne.

Begrænsning af muligheder for ændringer via delegering:

Det er vigtigt for

Regeringen, at de centrale bestemmelser fastlægges i selve EU-retsakterne,

som besluttes i Rådet, og ikke i annekser, som kan ændres af Kommissionen

via delegerede retsakter.

Proportionalitet i kravene til EU-landene.

Krav til finans- og strukturpoli-

tikkerne bør afspejle landenes behov og økonomiske udfordringer, herunder

ved brug af differentierede krav pba. analyser af landenes gældsudfordringer

på grundlag af fælles analysemetoder.

Foruden de ovenfornævnte centrale prioriteter, vil regeringen også arbejde for,

i) at der generelt etableres klare rammer for fleksibilitet i anvendelsen af reg-

lerne, herunder ift. anvendelsen af undtagelsesklausuler, ii) at centrale elemen-

ter i reglerne i høj grad specificeres i relevante forordninger og i mindre grad i

fx annekser, som er omfattet af delegering, iii) at analyser mv. af bl.a. gældsud-

fordringer- og holdbarhed, der ligger til grund for vurderinger og krav i reglerne,

baseres på fælles objektive og transparente metoder, samt iv) at implementerin-

gen af omkostningsbaserede regnskaber foregår nationalt og ikke underlægges

krav om, at regnskabsregler skal være ens på tværs af offentlige delsektorer samt

krav om konsoliderede regnskaber for den offentlige sektor samlet set.

For regeringen er det centralt, at en eventuelle kompromisforslag fra formand-

skabet er forenelige med de danske prioriteter og hensyn.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om en reform af EU’s finanspolitiske regler er løbende

blevet forelagt Fol-

ketingets Europaudvalg. Senest er sagen blevet forelagt ifm. ECOFIN 9. novem-

ber 2023, ECOFIN 17. oktober 2023, ECOFIN 14. juli 2023 og derudover ifm.

ECOFIN 16. juni 2023, hvor Kommissionens lovforslag blev drøftet første gang,

samt ifm. ECOFIN 14. marts 2023, hvor ECOFIN vedtog rådskonklusioner om

Kommissionens meddelelse fra november 2022.

Europaudvalget er desuden blevet forelagt sagen ifm. ECOFIN 9. november

2021, hvor Kommissionen præsenterede en meddelelse om en evaluering af reg-

lerne, ifm. ECOFIN 15. marts 2022, hvor Kommissionen præsenterede en med-

delelse med foreløbige observationer ifm. evalueringen, ifm. ECOFIN 6. decem-

ber 2022, hvor Kommissionen præsenterede sit udspil til en reform af reglerne

fra november 2022 samt ifm. ECOFIN 14. februar 2023, hvor landene drøftede

udvalgte spørgsmål i relation til Kommissionens udspil.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 44 af 80

Dagsordenspunkt 4: Økonomiske

finansielle

konsekvenser af Ruslands invasion

af Ukraine

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

ECOFIN 8. december 2023 ventes igen at drøfte økonomiske og finansielle

aspekter af Ruslands invasion af Ukraine. Det forventes, at drøftelserne vil fo-

kusere på EU’s finansielle støtte til Ukraine, sanktioner mod Rusland, og hvor-

dan man kan anvende afkast fra immobiliserede russiske centralbankaktiver

til genopretningen af Ukraine. Regeringen finder det vigtigt, at ECOFIN lø-

bende drøfter konsekvenserne af Ruslands invasion af Ukraine.

2. Baggrund

Sagen om de økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af

Ukraine er løbende blevet drøftet på ECOFIN-møderne siden februar 2022.

Drøftelserne har dækket over en række forskellige emner, herunder de økono-

miske udsigter for EU-landene, nationale finanspolitiske kompensationstiltag

og fælles EU-tiltag

i lyset af stigende inflation og høje energipriser, EU’s finan-

sielle støtte til Ukraine samt aspekter af EU’s sanktioner mod Rusland. Der hen-

vises generelt til tidligere samlenotater om økonomiske og finansielle konse-

kvenser af Ruslands invasion af Ukraine, senest forud for ECOFIN 9. november

2023.

3. Formål og indhold

ECOFIN 8. december 2023 ventes igen at drøfte økonomiske og finansielle

aspekter af Ruslands invasion af Ukraine. Drøftelserne vil bl.a. kunne berøre:

•

EU's sanktioner mod Rusland mv.

Anvendelse af afkast fra immobiliserede russiske aktiver til at støtte

Ukraines genopbygning

EU’s

finansielle assistance til Ukraine

De økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands krig i Ukraine

Det forventes dog, at drøftelserne primært vil fokuseres på sanktioner mod Rus-

land og anvendelsen af afkast fra immobiliserede russiske aktiver til at støtte

Ukraines genopbygning samt den finansielle assistance til Ukraine.

EU's sanktioner mod Rusland mv.

EU har vedtaget i alt 11 sanktionspakker som reaktion på Ruslands invasion af

Ukraine. Den seneste sanktionspakke blev vedtaget 23. juni 2023.

På det økonomiske område omfatter EU’s sanktioner mod Rusland bl.a. mar-

kante finansielle restriktioner, herunder forbud mod transaktioner med den

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 45 af 80

russiske centralbank, hvilket begrænser centralbankens adgang til sine valuta-

reserver, udelukkelse af en række af de største russiske banker, herunder Rus-

lands største bank, Sberbank, fra det internationale betalingsformidlingssy-

stem, SWIFT, samt fuldt transaktionsforbud mod udvalgte russiske banker.

I Kommissionen arbejdes der videre med en ny sanktionspakke mod Rusland,

hvis sigte især er at adressere de måder, hvorpå Rusland i øjeblikket forsøger at

omgå eksisterende sanktioner.

Anvendelse af afkast fra immobiliserede russiske aktiver til at støtte Ukraines

genopbygning

Der har løbende været drøftelser på Det Europæiske Råd og i Rådet om mulige

optioner for anvendelse af afkastet fra indefrosne og immobiliserede russiske

aktiver til støtte for Ukraines genopbygning. På teknisk niveau i EU pågår et

arbejde med at kortlægge mulighederne for at anvende et evt. afkast fra de im-

mobiliserede aktiver til at støtte Ukraines genopbygning. Kommissionen vil i

fællesskab med den tekniske arbejdsgruppe hurtigst muligt fremlægge et bud

på en konkret udformning af en model, som er i overensstemmelse med inter-

national- og EU-lov. Et endeligt forslag fra Kommissionens ventes at afhænge

af, at der er opnået konsensus om en konkret udformning. Arbejdet sker i koor-

dination med internationale partnere (særligt i G7-regi).

Finansiel assistance til Ukraine

Kommissionen har 20. juni 2023 fremsat forslag om en Ukraine-facilitet, som

skal yde finansiel assistance til Ukraine i form af lån og tilskud på 50 mia. euro

i perioden 2024-27. Forslaget er fremsat

som led i midtvejsevalueringen af EU’s

flerårige finansielle ramme (MFF).

Lån og anden finansiel støtte vil blive tildelt under tre overordnede formål (søj-

ler):

•

Søjle I (Ukraine-plan):

Skal yde lån og anden finansiel støtte til Ukraine

på baggrund af Ukraines gennemførelse af en samlet plan (Ukraine-planen)

for reformer og investeringer inden for offentlig forvaltning, god regerings-

førelse, økonomisk forvaltning samt mhp. fremtidigt EU-medlemskab.

Søjle II (Investeringsramme for Ukraine):

Skal understøtte private

og offentlige investeringer i Ukraine gennem garantistillelse mv.

Søjle III (Teknisk bistand og øvrig støtte):

Har til formål at yde tek-

nisk bistand mhp. tilpasning til EU-standarder og et fremtidigt EU-medlem-

skab. Søjlen skal derudover dække renteudgifter frem til 2027 ifm. EU-lån

til Ukraine, såfremt Ukraine forventeligt anmoder herom.

•

EU har i 2022 og 2023 ydet en markant makrofinansiel assistance (MFA) i form

af lån på meget lempelige vilkår. I 2022 mobiliserede man 7,2 mia. euro i MFA-

lån. I 2023 ydede man yderligere 18 mia. euro i lån i den såkaldte MFA+.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 46 af 80

De økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands krig i Ukraine

Kommissionen og IMF vurderer generelt, at de afledte effekter på verdenshan-

delen og den geopolitiske og økonomiske fragmentering i kølvandet på Rus-

lands krig i Ukraine, på længere sigt vil være negativt for den globale økonomi-

ske aktivitet. Kommissionen vurderer, at det er især på råvare- og energimarke-

derne, at fragmenteringen i øget grad bliver synlig. Det kommer især til udtryk

igennem højere prisudsving, hvilket også ligger til grund for de nedadrettede

risici for den globale økonomiske aktivitet, også på kort sigt.

Kommissionen har i sin økonomiske prognose fra november opjusteret deres

skøn for den økonomiske vækst i både Rusland og Ukraine i 2023 ift. tidligere

prognoser i 2023,

jf. tabel 1.

Ruslands invasion af Ukraine har dog generelt haft

betydelige negative økonomiske konsekvenser for Ukraine, herunder for de of-

fentlige finanser,

jf. tabel 2.

Ruslands invasion af Ukraine har også negativ betydning for EU-landenes øko-

nomier, herunder i form af høje energipriser og svækket forbruger- og erhvervs-

tillid.

Tabel 3

Skøn for BNP-vækst fra EU Kommissionens økonomiske prognose, november 2023

Vækstprognose

oktober 2023

Pct.

Verden

Avancerede økonomier

USA

Euroområdet

Vækstmarkeder og udviklingsøko-

nomierne

Rusland

Ukraine

1,9

3,3

4,1

-2,1

-29.1

2,4

0,6

4,0

2,0

4,8

1,4

1,2

4,0

1,6

3,7

1,0

-0,5

0,0

2,9

0,4

-0,4

-0,1

0,3

2022

3,3

2023

3,1

2024

2,9

Ændring ift. maj 2023

2023

0,3

2024

-0,2

Anm.: (1) Ændring (pct.-point) i forhold til Kommissionens økonomiske prognose, maj 2023.

Kilde: Kommissionens økonomiske prognose, november 2023.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 47 af 80

Tabel 2

Ukraine

–

økonomiske nøgletal 2021-27

2021

2022*

-29,1

20,2

18,6

-16,3

-26,5

77,4

4,1

2023*

4,8

13,5

17,8

-20,5

-28,2

87,0

-4,3

2024*

3,7

7,7

16,2

-19,7

-21,7

96,2

-6,0

2025*

6,1

7,6

14,5

-12,0

-12,1

98,3

-6,5

Realvækst i BNP (pct.)

Inflation (pct.)

Ledighed (pct. af arbejdsstyrken)

Offentlige saldo (pct. af BNP)

Offentlige saldo u. tilskud (pct. af BNP)

Offentlig Gæld (pct. af BNP)

Løbende konto (betalingsbalance)

3,4

9,4

9,9

-3,4

-4,0

47,7

-1,9

Kilde.: EU Kommissionens økonomiske prognose, november 2023. 1) baseret på IMF marts 2023 lande-rapport for Ukraine.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at lægge vægt på vigtigheden af samarbejde og ko-

ordination på tværs af EU-landene for at imødegå konsekvenserne af krisen.

Der er generelt bred opbakning blandt EU-landene til sanktionerne mod Rus-

land.

Derudover er der bred opbakning til at undersøge mulighederne for anvende

afkastet fra immobiliserede russiske aktiver til at støtte genopbygningen af

Ukraine.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 48 af 80

Der er bred enighed blandt EU-landene om vigtigheden af, at EU yder

finansiel assistance til Ukraine. Der er generel støtte til en Ukraine-faci-

litet samt til at sende et positivt signal til Ukraine om langsigtet økono-

misk støtte.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det vigtigt, at ECOFIN løbende drøfter konsekvenserne af

Ruslands invasion af Ukraine.

Regeringen arbejder løbende for indførelse af de hårdest mulige sanktioner mod

Rusland, som der kan findes enighed om i EU, herunder med henblik på at sikre

en konsekvent og ensartet implementering af sanktioner på tværs af EU samt at

forhindre omgåelse af sanktionerne.

Regeringen støtter arbejdet med at undersøge mulighederne for at anvende im-

mobiliserede russiske aktiver til at støtte genopbygningen af Ukraine, og at der

er fremdrift mod fremsættelse af et konkret lovforslag. Regeringen finder det

ligeledes vigtigt at sikre koordination med internationale partnere om en evt.

løsning, herunder i G7, samt at anvendelse af midlerne skal være i overensstem-

melse med international- og EU-ret. Regeringens endelige stillingtagen vil af-

vente konkrete forslag fra den tekniske arbejdsgruppe og Kommissionen og en

vurdering af de juridiske, statsfinansielle, samfunds- og erhvervsøkonomiske

konsekvenser heraf.

Regeringen støtter, at EU indtager en ledende rolle ift. økonomisk assistance til

Ukraine på kort sigt og ift. genopbygning på lang sigt. Regeringen støtter etab-

leringen af et støtteinstrument til Ukraine på 50 mia. euro for perioden 2024-

2027. Støtteinstrumentet skal sikre, at EU-landene i god tid og i samarbejde

med relevante partnere sikrer stabil, forudsigelig og holdbar finansiel assistance

til Ukraine.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er løbende blevet forelagt sagen vedr. de økonomiske

og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine, herunder senest til

orientering 3. november 2023 forud for rådsmødet (ECOFIN) 9. november 2023.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 49 af 80

Dagsordenspunkt 5: Implementeringen af

genopretningsfaciliteten (RRF)

KOM(2020)408, KOM(2022)231, KOM(2023)731 Final, KOM(2023)

746, KOM(2023)735, KOM(2023)742, KOM(2023)749, KOM(2023)

744, KOM(2023)729, KOM(2023) 745, KOM(2023) 747 Final,

KOM(2023)726

1. Resume

ECOFIN har godkendt rådsbeslutninger vedr. alle EU-landes genopretnings-

planer og for mange lande også rådsbeslutninger om opdaterede planer. Pro-

cessen med udbetalinger til landene pba. gennemførte milepæle og mål er li-

geledes i gang.

ECOFIN ventes 8. december 2023 at behandle Kommissionens forslag til revi-

derede rådsbeslutninger vedr. 13 EU-lande, herunder Belgien, Bulgarien, Cy-

pern, Finland, Grækenland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Polen, Rumæ-

nien, Ungarn og Tyskland. Kommissionen har per 21. november 2023 frem-

lagt forslag vedr. 10 landes reviderede planer, herunder Belgien, Bulgarien,

Cypern, Finland, Grækenland, Kroatien, Letland, Polen, Rumænien og Tysk-

land. Stort set alle landene har i deres reviderede genopretningsplaner også

inkluderet et REPowerEU-kapitel med tiltag, der bidrager til REPowerEU-

målsætningerne om uafhængighed af russiske fossile brændstoffer. For Bul-

garien og Tyskland er der alene tale om en revision af den oprindelige plan.

Kommissionen har for de nuværende 10 planer fremlagt en samlet positiv vur-

dering, herunder ift. at planerne lever op til genopretningsforordningens kri-

terier, bl.a. vedr. prioriteringen af grønne og digitale tiltag samt krav om kon-

trol- og revisionsmekanismer. Kommissionen ventes at fremlægge forslag

vedr. de øvrige 3 EU-landes reviderede planer frem mod ECOFIN 8. december.

Regeringen kan støtte Rådets vedtagelse af reviderede rådsbeslutninger vedr.

de enkelte EU-landes opdaterede genopretningsplaner inklusiv eventuelle RE-

PowerEU-kapitler på baggrund af Kommissionens forslag og på basis af en

række principper i overensstemmelse med forordningen om genopretningsfa-

ciliteten, herunder at Kommissionen har tildelt en samlet positiv vurdering af

genopretningsplanen, som fastlagt i mandatet givet af Folketingets Europaud-

valg 12. maj 2023 forud for ECOFIN 16. maj 2023. Det gælder de reviderede

rådsbeslutninger for hhv. Belgien, Bulgarien, Cypern, Finland, Grækenland,

Kroatien, Letland, Polen, Rumænien og Tyskland. Regeringen vil på samme

vis kunne støtte Rådets vedtagelse af reviderede beslutninger vedr. opdaterede

planer for hhv. Irland, Italien og Ungarn, under forudsætning af, at beslutnin-

gerne ligger inden for rammerne af mandatet, herunder at Kommissionen

fremlægger en samlet positiv vurdering for hver af de tre landes planer.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 50 af 80

2. Baggrund

EU-landene har i lyset af COVID-19-krisen aftalt et genopretningsinstrument

(”Next

Generation EU”),

der tilvejebringer finansiering i form af fælles EU-lån-

optagelse på i alt 750 mia. euro, som udmøntes gennem en række EU-program-

mer, særligt en genopretningsfacilitet

(”Recovery

and Resilience Facility”)

på

672,5 mia. euro, heraf direkte støtte (tilskud) for op til 312,5 mia. euro, som føl-

ger en fastlagt fordelingsnøgle, og udlån for op til 360 mia. euro (alle 2018-pri-

ser).

Rammerne for genopretningsfaciliteten er fastlagt i en forordning, som trådte i

kraft 19. februar 2021. Forordningen er efterfølgende revideret mhp. at tage

højde for REPowerEU-planen, der har til formål at udfase EU's afhængighed af

fossile brændstoffer fra Rusland så hurtigt som muligt, jf. nedenfor. Den revide-

rede forordning trådte i kraft 1. marts 2023.

For at modtage midler fra genopretningsfaciliteten har alle 27 EU-lande udar-

bejdet nationale genopretningsplaner

(”Recovery

and Resilience Plans”),

hvor

landene beskriver konkrete tiltag (reformer og investeringer), som den finan-

sielle assistance fra genopretningsfaciliteten (direkte støtte og lån) skal finan-

siere.

Kommissionen skal i sin vurdering af landenes genopretningsplaner tage hen-

syn til en række forordningsbestemte kriterier

, herunder om planen kan for-

ventes effektivt at bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, at skabe arbejds-

pladser, at fremme den økonomiske, institutionelle og sociale robusthed samt

effektivt vil bidrage til grøn og digital omstilling og til at adressere landespeci-

fikke udfordringer identificeret som led i det europæiske semester,

jf. bilag 1 og

boks 1.

Genopretningsplanernes reformer og investeringer er formuleret som konkrete

milepæle og mål, der ved implementering kan medføre gradvise udbetalinger af

genopretningsmidlerne pba. anmodning fra det pågældende land. Udbetalinger

af midler fra genopretningsfaciliteten til landene besluttes løbende af Kommis-

sionen på grundlag af de godkendte genopretningsplaner og i takt med, at lan-

dene opnår de aftalte milepæle og mål for reformer og investeringer, som er

fastlagt ifm. godkendelsen af deres respektive genopretningsplaner.

På baggrund af positive vurderinger fra Kommissionen har Rådet siden juli

2021 behandlet og godkendt

alle EU-landenes genopretningsplaner. Proces-

sen med udbetaling af midler fra genopretningsfaciliteten har været i gang siden

Anneks V i revideret forordning af 28. februar 2023 vedr. genopretningsfaciliteten:

EUR-Lex -

32023R0435 - EN - EUR-Lex (europa.eu)

Kommissionen har op til to måneder til at vurdere en betalingsanmodning. Kommissionen træf-

fer beslutning

om de enkelte udbetalinger efter høring af EU’s økonomiske og finansielle

Udvalg

(EFC). Hvis et eller flere EU-lande undtagelsesvis finder, at der er alvorlige afvigelser fra en til-

fredsstillende opnåelse af de relevante milepæle og mål, kan de anmode formanden for Det Euro-

pæiske Råd om at henvise sagen til det Det Europæiske Råd.

Rådsbeslutningerne godkendes med kvalificeret flertal.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 51 af 80

ultimo 2021. Mange lande har i 2023 desuden fået godkendt reviderede genop-

retningsplaner i Rådet,

jf. bilag 2.

Mulig revision af genopretningsplanerne og rådsbeslutningerne

EU-landene har mulighed for at indsende en opdateret eller ny genopretnings-

plan til Kommissionen og anmode om et forslag fra Kommissionen til en revi-

deret eller ny rådsbeslutning. EU-landene skal i det tilfælde redegøre for årsa-

gerne til, at den oprindelige plan, herunder konkrete milepæle og mål, ikke er

opnåelige. Kommissionen skal på baggrund heraf vurdere, om anmodningen er

berettiget, herunder om ændringerne skyldes objektive forhold (”objective

cir-

cumstances”).

Det kunne fx handle om, hvorvidt omkostningsskøn for en kon-

kret investering i genopretningsplanen ikke længere er realistiske som følge af

den høje inflation, og at en investering derfor ikke længere er realiserbar.

EU-landene har også mulighed for at indsende en opdateret eller ny genopret-

ningsplan i lyset af den endelige maksimale tildeling af finansiel støtte fra gen-

opretningsfaciliteten til hvert EU-land, som Kommissionen offentliggjorde 30.

juni 2022, og som generelt indebærer mere eller mindre støtte til de enkelte

lande end oprindeligt skønnet, afhængig af landenes respektive økonomiske ud-

viklinger.

Fordelingen af EU-genopretningsmidlerne fulgte en fordelingsnøgle, hvor 70

pct. af den direkte støtte blev tildelt EU-landene efter deres økonomiske situa-

tion før COVID-19. Fordelingen af de resterende 30 pct. var baseret på udvik-

lingen i EU-landenes BNP i 2020 og 2021 mhp. at målrette midler til lande, der

var økonomisk hårdest ramt af COVID-19-krisen. Udarbejdelsen af alle EU-lan-

des genopretningsplaner var derfor baseret på skøn. I opgørelsen af den ende-

lige maksimale tildeling af finansiel støtte fra genopretningsfaciliteten til hvert

enkelt EU-land erstattede Kommissionen skøn fra sin efterårsprognose i 2020

med faktiske BNP-tal.

Finansiering af REPowerEU-planen via genopretningsfaciliteten

Kommissionen fremlagde 18. maj 2022 et forslag til tilpasning af genopret-

ningsfaciliteten som led i REPowerEU-planen, der har til formål at udfase EU's

afhængighed af fossile brændstoffer fra Rusland så hurtigt som muligt.

Det

tjekkiske EU-formandskab nåede 14. december 2022 til enighed med Europa-

Parlamentet om en foreløbig aftale om finansiering af REPowerEU, der efterføl-

gende blev godkendt i Rådet 20. december 2022. Forslaget blev endeligt vedta-

get 21. februar 2023 og den reviderede forordning vedr. genopretningsfacilite-

ten trådte i kraft 1. marts 2023.

Med aftalen om finansiering af REPowerEU blev afsat ny direkte støtte fra EU

på 20 mia. euro finansieret inden for EU’s kvotehandelssystem. I tillæg hertil

Der henvises generelt til tidligere samlenotater og forelæggelser af forslaget i Folketingets Eu-

ropaudvalg, senest 30. september 2022 forud for ECOFIN 4. oktober 2022.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 52 af 80

blev åbnet op for, at ubrugte lånemidler under genopretningsfaciliteten kan ta-

ges i anvendelse samt at EU-landene kan overføre midler fra deres landekonvo-

lutter under EU’s Brexit-tilpasningsreserve.

For at udmønte midlerne, skal EU-landene tilføje et REPowerEU-kapitel til de-

res eksisterende genopretningsplaner med reformer og investeringer igangsat

efter 1. februar 2022 inden for bl.a. følgende områder:

a) Forbedre energiinfrastruktur og -faciliteter, herunder infrastruktur til

håndtering af flydende gas

b) Fremme energieffektiviteten i bygninger, dekarbonisere industrien, øge

produktionen og udbredelsen af bæredygtig og vedvarende energi

c) Bekæmpe energifattigdom

d) Tilskynde til reduktion af energiefterspørgslen

e) Afhjælpe flaskehalse ift. energitransmissionen og

–distributionen

samt

bedre lagring af elektricitet og integrationen af vedvarende energikilder

f) Styrke arbejdsstyrkens grønne færdigheder

De nye kapitler skal indsendes af de enkelte EU-lande til Kommissionen. Her-

efter skal Kommissionen fremsætte forslag til rådsbeslutninger om de udvidede

planer med henblik på godkendelse i Rådet.

Ifølge Kommissionen har 10 lande oplyst, at de påtænker at anmode om (sup-

plerende)

lån

fra forordningen om genopretningsfaciliteten.

Midt november 2023 havde 23 lande

afleveret REPowerEU-kapitler til Kom-

missionen, hvoraf 13 allerede er godkendt i Rådet, herunder Danmarks REPo-

werEU-kapitel.

For at understøtte udfasningen af EU's afhængighed af fossile brændstoffer fra

Rusland så hurtigt som muligt, kan landene kan i forbindelse med deres REPo-

werEU-kapitler anmode om såkaldt præfinansiering. Det betyder, at landene

tidligt kan få udbetalt op til 20 pct. af den samlede finansielle assistance afsat

til tiltag i REPowerEU-kapitlet.

Forordningsbestemte kriterier

Kommissionen vil i sin vurdering af landenes opdaterede eller nye genopret-

ningsplaner fortsat tage hensyn til de forordningsbestemte kriterier for godken-

delse af genopretningsplaner, herunder at de pågældende planer fortsat bidra-

ger til at adressere landespecifikke anbefalinger som led i det økonomiske sam-

arbejde i EU (det

europæiske semester)

samt grøn omstilling mv. I den revide-

rede forordning om genopretningsfaciliteten blev foretaget enkelte justeringer

af kriterierne for at tage højde for REPowerEU,

jf. boks 1 og bilag 1.

Bulgarien, Irland, Luxembourg og Tyskland havde midt november ikke afleveret et REPowe-

rEU-kapitel til Kommissionen.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 53 af 80

Boks 1

Forordningsbestemte vurderingskriterier for genopretningsplaner

efter

REPowerEU

(tilføjelser

sammenlignet med de oprindelige vurderingskriterier er markeret med understregning)

Bidrager til de 6 søjler:

grøn omstilling,

ii)

digital omstilling,

iii)

bæredygtig og inklusiv vækst,

iv)

samhørighed,

Sundhedsmæssig robusthed,

vi)

børn og unge

Adresserer anbefalinger i det europæiske semester

Skaber vækst, arbejdspladser, social robusthed mv.

Alle initiativer efterlever "do-no-significant-harm" (tiltag til energiinfrastrukturforbedringer, der understøtter

aktuelle behov vedr. energiforsyningssikkerheden relateret til gas og olie kan under særlige tilfælde

undtages. Negative klima- og miljømæssige konsekvenser af sådanne tiltag begrænses og skal være

afstemt med 2050-klimamål. Hertil kan højest 30 pct. midlerne af et REPowerEU-kapitel undtages.

)

10.

11.

12.

13.

Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct. (REPowerEU-kapitel i udgangspunktet undtaget)

Genopretningsplanen har varig virkning

Effektive mål og milepæle for gennemførelsen

Rimelige og plausible omkostningsskøn

Tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer

Indeholder reformer og investeringer

REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, der bidrager effektivt til REPowerEU-målsætninger

REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag med forventede grænseoverskridende effekter, der bidrager positivt til

energisikkerheden i EU, mindsker afhængigheden af fossile brændstoffer eller reducerer energiefterspørgslen

Kilde: Revideret forordning af 28. februar 2023 vedr. genopretningsfaciliteten:

EUR-Lex - 32023R0435 - EN -

EUR-Lex (europa.eu)

For hvert af de 13 kriterier gives enten vurderingen A (høj

grad af opfyldelse),

B (middel

grad af opfyldelse)

eller C (lav

grad af opfyldelse).

samlet positiv

vurdering af en genopretningsplan tildeles under flg. betingelser:

•

kriterierne 2, 3, 4, 5, 6, 10 og 12 skal alle tildeles vurderingen A

, og

•

for de øvrige kriterier

skal

der tildeles mindst to

A’er og ingen C’er.

Såfremt Kommissionen tildeler en samlet positiv vurdering af den opdaterede

eller nye genopretningsplan, vil Kommissionen fremlægge forslag til en rådsbe-

slutning.

”Do-no-significant-harm”-princippet

skal fortsat finde anvendelse på de reformer og investe-

ringer, med én særlig undtagelse, når det gælder energisikkerhed i EU. I betragtning af målsæt-

ningen om at diversificere energiforsyningen væk fra russiske leverandører skal de reformer og

investeringer, der er fastsat i REPowerEU-kapitlerne, og som er nødvendige for at forbedre ener-

giinfrastrukturen og -faciliteterne for at opfylde det umiddelbare behov for gas, være berettigede

til finansiel støtte fra faciliteten, selv om de ikke overholder ”do-no-significant-harm”-princippet.

Olieinfrastruktur og -faciliteter, der er nødvendige for at opfylde de umiddelbare forsyningssik-

kerhedsbehov, kan undtagelsesvist medtages i REPowerEU-kapitlet for et EU-land, der på grund

af dens særlige afhængighed af råolie og dens geografiske beliggenhed har været omfattet af den

ekstraordinære midlertidige undtagelse i Rådets forordning (833/2014) om restriktive foranstalt-

ninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine.

Betingelserne for en samlet positiv vurdering af genopretningsplanen følger generelt af forord-

ningen om genopretningsfaciliteten, mens kravet om A til kriterie 4 og 10 følger af hhv. takso-

nomi-forordningen,

KOM(2018)354,

og finansforordningen.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 54 af 80

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes 8. december 2023 at behandle Kommissionens forslag til

revi-

derede

rådsbeslutninger vedr. opdaterede genopretningsplaner for 13 EU-lan-

des, herunder Belgien, Bulgarien, Cypern, Finland, Grækenland, Irland, Italien,

Kroatien, Letland, Polen, Rumænien, Ungarn og Tyskland. De fleste af planerne

inkluderer også et REPowerEU-kapitel. Det er muligt, at Kommissionen på

rådsmødet også vil give en generel status på implementering af genopretnings-

faciliteten.

Kommissionen har per 21. november 2023 foreløbigt fremlagt forslag til

revi-

derede

rådsbeslutninger vedr. 10 af de 13 EU-landes opdaterede genopretnings-

planer, herunder Belgien, Bulgarien, Cypern, Finland, Grækenland, Kroatien,

Letland, Polen, Rumænien og Tyskland. Kommissionen ventes at fremlægge

forslag vedr. de øvrige 3 EU-landes reviderede planer frem mod ECOFIN 8. de-

cember.

Belgiens, Bulgariens, Cyperns, Finlands, Grækenlands, Kroatiens, Letlands, Po-

lens, Rumæniens og Tysklands

opdaterede planer

inklusiv eventuelle REPowe-

rEU-kapitlet tildeles alle

en samlet positiv vurdering

fsva. vurderingskrite-

rierne fastlagt i forordningen om genopretningsfaciliteten, herunder bl.a. ift. de

skønnede omkostninger til hhv. klimatiltag og digitale tiltag, opfyldelse af kra-

vet om at adressere alle eller størstedelen af landets anbefalinger i det europæi-

ske semester, opfyldelse af “do no significant harm”-princippet

samt krav om

kontrol- og revisionsmekanismer,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Kommissionens vurdering af Belgiens, Bulgariens, Cyperns, Finlands, Grækenlands, Kroatiens,

Letlands, Polens, Rumæniens og Tysklands opdaterede genopretningsplaner

Belgien

1. Bidrager til de 6 søjler:

grøn omstilling,

ii)

digital omstilling,

iii)

bæredygtig og in-

klusiv vækst,

iv)

samhørighed,

Sundhedsmæssig robusthed,

vi)

børn og unge

2. Adressere anbefalinger i det europæiske semester

3. Skabe vækst, arbejdspladser, social robusthed mv.

4. Alle initiativer efterlever "do no significant harm" (tiltag til energiinfrastrukturforbed-

ringer, der understøtter aktuelle behov vedr. energiforsyningssikkerheden relateret

til gas og olie kan under særlige tilfælde undtages. Negative klima- og miljømæs-

sige konsekvenser af sådanne tiltag begrænses og skal være afstemt med 2050-

klimamål. Hertil kan højest 30 pct. af et REPowerEU-kapitel undtages.)

5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct. (REPowerEU-kapitlet er i udgangspunktet

undtaget)

7. Genopretningsplanen har varig virkning

8. Effektive mål og milepæle for gennemførelsen

9. Rimelige og plausible omkostningsskøn

10. Tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer

11. Indeholder reformer og investeringer

12. REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, der bidrager effektivt til REPowerEU-mål-

sætninger

13. REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, med forventede grænseoverskridende ef-

fekter, der bidrager positivt til energisikkerheden

Samlet positiv vurdering af genopretningsplan

Resterende 9

Lande

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 55 af 80

Ann.: 1) Tyskland og Bulgarien har ikke modtaget ”A”, i punkt 12 og 13, da deres opdaterede plan ikke

indeholder et REPowerEU-kapitel.

Kilde: Kommissions forslag til rådsimplementerende beslutning vedr. Belgiens, Bulgariens, Cyperns,

Finlands, Grækenlands, Kroatiens, Letlands, Polens, Rumæniens og Tysklands reviderede

genopretningsplaner. ”Resterende lande” udgør alle de nævnte lande på nær Belgien.

Tiltagene i Belgiens, Cyperns, Finlands, Grækenlands, Kroatiens, Letlands, Po-

lens, Rumæniens og

REPowerEU-kapitler

ventes generelt at bidrage effek-

tivt til energisikkerhed og diversificering af EU's energiforsyning samt til at øge

brugen af vedvarende energi, fremme energieffektivitet, øge energiopbevarings-

kapaciteter og reducere afhængigheden af fossile brændsler inden 2030. Flere

af tiltagene i de 8 REPowerEU-kapitler har grænseoverskridende effekter. Der

er ingen tiltag i REPowerEU-kapitlerne, der kræver afvigelse fra

”do

no signifi-

cant harm”-princippet. Alle landene har anmodet om, at få udbetalt såkaldt

præfinansiering til at påbegynde finansiering af tiltag i REPowerEU-kapitlet.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 56 af 80

Tabel 2

Overblik over Belgiens, Bulgariens, Cyperns, Finlands, Grækenlands, Kroatiens, Let-

lands, Polens, Rumæniens og Tysklands opdaterede genopretningsplaner

Belgien

Direkte støtte og lån

(mia. euro)

Direkte støtte i

oprindelig

plan

Direkte støtte i

opdateret

plan

ekskl. REPowerEU

REPowerEU-midler

fra EU’s

Kvotehandelssystem (ETS)

REPowerEU-midler overført

fra Brexit reserven

Direkte støtte i

revideret

plan

inkl. REPowerEU

Lån

Supplerende lån i opdateret

plan

Bulgarien

Cypern

Finland

Grækenland

Kroatien

5,9

4,5

0,3

0,2

5,0

6,3

5,7

1,0

0,9

0,05

2,1

1,82

0,11

0,01

2,0

17,8

17,4

0,8

0,02

18,2

6,3

5,5

0,27

0,01

5,8

5,7

1,0

0,2

0,3

12,7

5,0

4,2

Letland

Direkte støtte og lån

(mia. euro)

Direkte støtte i

oprindelig

plan

Direkte støtte i

opdateret

plan

ekskl. REPowerEU

REPowerEU-midler

fra EU’s

Kvotehandelssystem (ETS)

REPowerEU-midler overført

fra Brexit reserven

Direkte støtte i

revideret

plan

inkl. REPowerEU

Lån

Supplerende Lån i opdateret

plan

Polen

Rumænien

Tyskland

1,83

0,12

0,02

2,0

23,9

22,5

2,8

14,2

12,1

1,4

0,04

25,6

28,0

25,3

13,5

28,0

11,5

23,0

14,9

Anm.: 1) i løbende priser. 70 pct. af den direkte støtte tilkendes i 2021-22, mens de 30 pct. tilkendes i 2023.

Kilde: Kommissions forslag til revideret rådsimplementerende beslutning vedr. Belgiens, Bulgariens, Cyperns, Finlands, Grækenlands,

Kroatiens, Letlands, Polens, Rumæniens og Tysklands opdaterede genopretningsplaner.

Kommissionen fremhæver bl.a. følgende i sin vurdering af Belgiens opdate-

rede plan:

•

I den

opdaterede plan

inklusiv REPowerEU-kapitlet er de estimerede

totale omkostninger opgjort til 5,3 mia. euro (sammenlignet med 5,9

mia. euro i den oprindelige plan). Den samlede

finansielle assistance

fra EU

udgør i alt 5,0 mia. euro i tilskud samt i alt 0,3 mia. euro i lån.

I den opdaterede plan er flere tiltag nedjusteret eller fjernes helt, grun-

det det lavere tilskud fra EU til projekterne i den oprindelige plan, højere

omkostningsskøn og forstyrrelse af forsyningskæderne i 2021 og 2022.

Eksempelvis er der mindre støtte til nye energiteknologier, såsom hy-

drogen.

Belgiens

REPowerEU-kapitel

indeholder en kombination af tidligere

tiltag fra den oprindelige genopretningsplan og nye tiltag med fokus på

energibesparende renoveringer af offentlige bygninger og støttetiltag til

produktion og anvendelse af vedvarende energi, herunder ift. mere bæ-

redygtig transport.

•

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 57 af 80

•

I den

opdaterede plan

udgør de skønnede omkostninger til

klimatiltag

forbundet med genopretningsplanen 51 pct. af den direkte støtte sam-

menlignet med 49,6 pct. i den oprindelige plan. De skønnede omkost-

ninger til

digitale tiltag

udgør 27 pct. pct. af den reviderede plan ekskl.

tiltag i REPowerEU-kapitlet mod 26,6 pct. i den oprindelige plan.

Kommissionen fremhæver bl.a. følgende i sin vurdering af Bulgarien opdate-

rede plan:

•

Bulgariens opdaterede plan indeholder ikke et

REPowerEU-kapitel.

I den

opdaterede plan

er de estimerede totale omkostninger opgjort til

6,2 mia. euro (sammenlignet med 6,3 mia. euro i den oprindelige plan).

Den samlede

finansielle assistance fra EU

udgør i alt 5,7 mia. euro

i tilskud.

I den opdaterede plan nedjusteres og fjernes en række tiltag primært

grundet det lavere tilskud fra EU til projekterne i den oprindelige plan.

Disse tiltag er blandt andet relateret til digitaliseringen, eksempelvis i

det bulgarske postvæsen og togtransporten. Et enkelt tiltag relateret til

national lagring af elektricitet nedjusteres desuden grundet højere om-

kostningsskøn.

I den

opdaterede plan

udgør de skønnede omkostninger til

klimatiltag

forbundet med genopretningsplanen 57,5 pct. af den direkte støtte sam-

menlignet med 58,9 pct. i den oprindelige plan. De skønnede omkost-

ninger til

digitale tiltag

udgør 23,1 pct. af den reviderede plan mod

25,8 pct. i den oprindelige plan.

•

Kommissionen fremhæver bl.a. følgende i sin vurdering af Cyperns opdaterede

plan:

•

I den

opdaterede plan

inklusiv REPowerEU-kapitlet er de estimerede

totale omkostninger opgjort til 1,2 mia. euro (ca. uændret ift. den oprin-

delige plan). Den samlede

finansielle assistance fra EU

udgør i alt

1,0 mia. euro i tilskud samt i alt 0,2 mia. euro i lån.

I den opdaterede plan er flere tiltag nedjusteret eller fjernet helt grundet

det lavere tilskud fra EU til projekterne i den oprindelige plan, højere

omkostningsskøn som følge af høj inflation og forstyrrelse af forsynings-

kæderne i 2021 og 2022. De største tiltag som nedjusteres relaterer sig

bl.a. til udskydelse af C02-skat på fossile brændstoffer og afgift på vand-

forbrug.

Cyperns

REPowerEU-kapitel

indeholder en kombination af tidligere

tiltag fra den oprindelige genopretningsplan og nye tiltag med fokus på

forbedring af energieffektiviteten i boligmassen og tiltag til at støtte virk-

somhedernes forskning inden for energiproduktion, -lagring og -distri-

bution.

I den

opdaterede plan

udgør de skønnede omkostninger til

klimatiltag

forbundet med genopretningsplanen 45 pct. af den direkte støtte sam-

•

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 58 af 80

menlignet med 41 pct. i den oprindelige plan. De skønnede omkostnin-

ger til

digitale tiltag

udgør 24,6 pct. af den reviderede plan ekskl. tiltag

i REPowerEU-kapitlet mod 23 pct. i den oprindelige plan.

Kommissionen fremhæver bl.a. følgende i sin vurdering af Finlands opdate-

rede plan:

•

I den

opdaterede plan

inklusiv REPowerEU-kapitlet er de estimerede

totale omkostninger opgjort til 1,95 mia. euro (sammenlignet med 2,1

mia. euro i den oprindelige plan). Den samlede

finansielle assistance

fra EU

på 1,95 mia. euro består udelukkende af tilskud.

Finland fik tilbage i marts 2023 godkendt en opdateret genopretnings-

plan, som fjernede en række tiltag relateret til den grønne omstilling,

såsom erstatning af opvarmningssystemer i bygninger baseret på fossil

energi med vedvarende energikilder og opladningsinfrastruktur til pri-

vate el-køretøjer. De fjernede tiltag ville i stedet blive finansieret med

nationale midler.

Finlands opdaterede plan vedrører derfor kun tilføjelsen af et

REPowe-

rEU-kapitel,

som indeholder en reform og tre nye investeringer. Re-

formen omhandler effektivisering af processen for at opnå godkendelse

til grønne energiprojekter, mens investeringerne fokuseres omkring hy-

drogenanvendelse, forskning i vedvarende energi og offshore vinder-

energi i Åland.

I den

opdaterede plan

udgør de skønnede omkostninger til

klimatiltag

forbundet med genopretningsplanen 52,3 pct. af den direkte støtte sam-

menlignet med 50 pct. i den oprindelige plan. De skønnede omkostnin-

ger til

digitale tiltag

udgør 28,9 pct. af den reviderede plan ekskl. tiltag

i REPowerEU-kapitlet mod 27 pct. i den oprindelige plan.

•

Kommissionen fremhæver bl.a. følgende i sin vurdering af Grækenlands opda-

terede plan:

•

I den

opdaterede plan

inklusiv REPowerEU-kapitlet er de estimerede

totale omkostninger opgjort til 36,6 mia. euro (sammenlignet med 30,5

mia. euro i den oprindelige plan. Den samlede

finansielle assistance

fra EU

udgør i alt 18,2 mia. euro i tilskud samt i alt 17,7 mia. euro i lån,

hvoraf der i den opdaterede plan blev anmodet om 5 mia. euro.

I den opdaterede plan er flere tiltag nedjusteret eller fjernet helt grundet

det lavere tilskud fra EU til projekterne i den oprindelige plan, højere

omkostningsskøn og forstyrrelse af forsyningskæderne i 2021 og 2022.

Der er også inkluderet nye tiltag vedr. fx fremme af elektroniske betalin-

ger og sikring af infrastruktur mod naturkatastrofer.

Grækenlands

REPowerEU-kapitel

indeholder blandt andet projekter

som skal nedbringe energiforbruget, eksempelvis ved at gøre bygninger

mere energieffektive og investeringer i soldreven vandopvarmning og

egetforbrug fra vedvarende energikilder. Derudover indeholder kapitlet

nye investeringer i kulstoffangst og -lagring i industrien.

•

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 59 af 80

•

I den

opdaterede plan

udgør de skønnede omkostninger til

klimatiltag

forbundet med genopretningsplanen 38,1 pct. af den direkte støtte sam-

menlignet med 38 pct. i den oprindelige plan. De skønnede omkostnin-

ger til

digitale tiltag

udgør 22,1 pct. af den reviderede plan ekskl. tiltag

i REPowerEU-kapitlet mod 23 pct. i den oprindelige plan.

Kommissionen fremhæver bl.a. følgende i sin vurdering af Kroatiens opdate-

rede plan:

•

I den

opdaterede plan

inklusiv REPowerEU-kapitlet er de estimerede

totale omkostninger opgjort til 10 mia. euro (sammenlignet med 6,3

mia. euro i den oprindelige plan). Den samlede

finansielle assistance

fra EU

udgør i alt 5,8 mia. euro i tilskud samt i alt 4,2 mia. euro i lån.

Den opdaterede plan har generelt større ambitioner end den oprindelige

plan, hvilket i høj grad finansieres med det nye lån, mens planen også

reviderer tiltag grundet de højere omkostningsskøn pga. inflationen og

forstyrrelse af forsyningskæderne i 2021 og 2022. Opjusteringerne ved-

rører bl.a. fremme af erhvervsklima, forvaltning af vandressourcer og

uddannelse.

Kroatiens

REPowerEU-kapitel

indeholder reformer og investeringer,

der fokuserer på energieffektivitet i bygninger, produktion af vedva-

rende energi fra biometan og hydrogen og opkvalificering af arbejdstyr-

ken relateret til den grønne omstilling.

I den

opdaterede plan

udgør de skønnede omkostninger til

klimatiltag

forbundet med genopretningsplanen 39 pct. af den direkte støtte sam-

menlignet med 40 pct. i den oprindelige plan. De skønnede omkostnin-

ger til

digitale tiltag

udgør 20 pct. af den reviderede plan ekskl. tiltag i

REPowerEU-kapitlet, hvilket er uændret ift. i den oprindelige plan.

•

Kommissionen fremhæver bl.a. følgende i sin vurdering af Letlands opdate-

rede plan:

•

I den

opdaterede plan

inklusiv REPowerEU-kapitlet er de estimerede

totale omkostninger opgjort til 1,97 mia. euro (sammenlignet med 1,83

mia. euro i den oprindelige plan). Den samlede

finansielle assistance

fra EU

udgør i alt 1,97 mia. euro i tilskud.

I den opdaterede plan reduceres flere tiltag i omfang grundet høj infla-

tion eller forstyrrelser på forsyningskæderne, eksempelvis tiltag vedr.

udbygningen af cykelinfrastrukturen i Riga og antallet af indkøbte el-

drevne køretøjer til offentlig transport.

Letlands

REPowerEU-kapitel

indeholder tiltag til at udbygge kapaci-

teten af el-netværket og styrke anvendelsen af vedvarende energikilder.

Derudover indeholder kapitlet tiltag til at forøge brugen af biometan

som en bæredygtig energikilde, og promovering af forbrugernes egen-

generering og forbrug af vedvarende energi.

•

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 60 af 80

•

I den

opdaterede plan

udgør de skønnede omkostninger til

klimatiltag

forbundet med genopretningsplanen 42 pct. af den direkte støtte sam-

menlignet med 38 pct. i den oprindelige plan. De skønnede omkostnin-

ger til

digitale tiltag

udgør 23 pct. af den reviderede plan ekskl. tiltag i

REPowerEU-kapitlet mod 21 pct. i den oprindelige plan.

Kommissionen fremhæver bl.a. følgende i sin vurdering af Polens opdaterede

plan:

•

I den

opdaterede plan

inklusiv REPowerEU-kapitlet er de estimerede

totale omkostninger opgjort til 59,8 mia. euro (sammenlignet med 35,4

mia. euro i den oprindelige plan). Den samlede

finansielle assistance

fra EU

udgør i alt 25,3 mia. euro i tilskud samt i alt 34,5 mia. euro i lån,

hvoraf der i den opdaterede plan blev anmodet om lån for 23 mia. euro.

I den opdaterede plan sker der en række små nedjusteringer og ændrin-

ger til en række tiltag grundet det lavere tilskud fra EU til projekterne i

den oprindelige plan, højere omkostningsskøn og forstyrrelse af forsy-

ningskæder i 2021 og 2022. Her fremhæver Kommissionen blandt andet

nedjustering i nogle af de grønne målsætninger, såsom erstatning af op-

varmningskilder i huse og en mere bæredygtig vandforsyning.

De store ændringer i planen relaterer sig dog til Polens

REPowerEU-

kapitel,

hvortil særligt nye lån på 23 mia. euro vil bidrage til finansie-

ringen. Det nye kapitel indeholder bl.a. en række reformer, som effekti-

viserer godkendelsesprocesser for fremstillingen af grøn energi og fjer-

ner eksisterende barrier, som hindrer grønne energikilder i at blive til-

koblet el-netværket. Dertil kommer nye investeringer i offshore vind-

energi.

I den

opdaterede plan

udgør de skønnede omkostninger til

klimatiltag

forbundet med genopretningsplanen 46,6 pct. af den direkte støtte sam-

menlignet med 42,7 pct. i den oprindelige plan. De skønnede omkost-

ninger til

digitale tiltag

udgør 21,3 pct. af den reviderede plan ekskl.

tiltag i REPowerEU-kapitlet, hvilket er uændret ift. den oprindelige

plan.

•

Kommissionen fremhæver bl.a. følgende i sin vurdering af Rumæniens opdate-

rede plan:

•

I den

opdaterede plan

inklusiv REPowerEU-kapitlet er de estimerede

totale omkostninger opgjort til 28,5 mia. euro (sammenlignet med 29,2

mia. euro i den oprindelige plan). Den samlede

finansielle assistance

fra EU

udgør i alt 13,5 mia. euro i tilskud samt i alt 14,9 mia. euro i lån.

I den opdaterede plan nedjusteres og ændres en række tiltag grundet det

lavere tilskud fra EU til projekterne i den oprindelige plan, højere om-

kostningsskøn og forstyrrelse af forsyningskæder i 2021 og 2022. De

største projekter (målt på omkostning) som nedjusteres vedrører grøn

transport, hvor Rumænien har reduceret målene for hhv. antallet af la-

destationer til el-køretøjer og udbygning af elektrisk togtransport.

•

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 61 af 80

•

Rumæniens

REPowerEU-kapitel

indeholder blandt andet reformer

som fremmer omlægningen af nedlagte offentlige bygninger til grøn

energiproduktion og installation af solpaneler til eget forbrug. Investe-

ringerne i kapitlet fokuseres på anvendelsen af grønne energikilder,

energirenoveringer af bygninger og opkvalificering af arbejdskraften ift.

at håndtere den grønne omstilling.

I den

opdaterede plan

udgør de skønnede omkostninger til

klimatiltag

forbundet med genopretningsplanen 44,1 pct. af den direkte støtte sam-

menlignet med 41 pct. i den oprindelige plan. De skønnede omkostnin-

ger til

digitale tiltag

udgør 21,8 pct. af den reviderede plan ekskl. tiltag

i REPowerEU-kapitlet mod 20,5 pct. i den oprindelige plan.

Kommissionen fremhæver bl.a. følgende i sin vurdering af Tysklands opdate-

rede plan:

•

Tysklands opdaterede plan indeholder ikke et

REPowerEU-kapitel.

I den

opdaterede plan

er de estimerede totale omkostninger opgjort til

28,7 mia. euro

(sammenlignet med 27,9 mia. euro i den oprindelige

plan). Den samlede

finansielle assistance fra EU

udgør i alt 28 mia.

euro i tilskud.

I den opdaterede plan er tiltag ift. grøn omstilling mere ambitiøse. Der

introduceres yderligere tiltag for at støtte udskiftningen af private køre-

tøjer på fossilt brændstof til elektricitet og for at forbedre ladeinfrastruk-

turen for elektriske køretøjer. Der er ligeledes inkluderet et nyt grønt til-

tag vedr. udbygning af fjernvarmenetværk baseret på grønne energikil-

der og spildvarme. Den opdaterede plan indeholder ikke ændringer fsva.

digitale tiltag.

I den

opdaterede plan

udgør de skønnede omkostninger til

klimatiltag

forbundet med genopretningsplanen 47,0 pct. af den direkte støtte sam-

menlignet med 42,4 pct. i den oprindelige plan. De skønnede omkost-

ninger til

digitale tiltag

udgør 48,1 pct. af den reviderede plan mod

52,6 pct. i den oprindelige plan.

•

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om ECOFIN-drøftelsen om imple-

mentering af genopretningsfaciliteten samt Rådets godkendelse af Kommissio-

nens evt. forslag til rådsbeslutninger for de enkelte landes genopretningsplaner,

herunder med REPowerEU-kapitler. Europa-Parlamentet lægger generelt vægt

på, at lande som modtager finansiering fra genopretningsfaciliteten efterlever

EU’s fundamentale rettigheder og retsstatsprincippet,

og at genopretningspla-

nerne bidrager til bl.a. grøn og digital omstilling, samhørighed samt en styrket

krisehåndtering.

Tyskland har opgivet to skøn for omkostninger - 28,7 mia. euro uden moms og 30,2 mia. euro

med moms.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 62 af 80

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Rådets godkendelse af Kommissionens forslag til rådsbeslutninger for de en-

kelte landes genopretningsplaner har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konse-

kvenser for gældende dansk ret.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv

statsfinansielle konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten vil have direkte negative statsfinan-

sielle konsekvenser for Danmark, idet Danmark ikke vil modtage direkte støtte

fra genopretningsfaciliteten i et omfang, som svarer til den andel af den direkte

støtte, som Danmark skal finansiere med genopretningsinstrumentet og REPo-

werEU.

Genopretningsplanerne kan have afledte positive statsfinansielle konsekvenser,

i det omfang de opnår formålet med genopretningsfaciliteten, herunder økono-

misk genopretning, grøn og digital omstilling samt vækst og arbejdspladser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv

samfundsøkonomiske konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten kan have positive samfundsøkono-

miske konsekvenser, i det omfang planerne opnår formålet med genopretnings-

faciliteten, og REPowerEU-tiltag i landene bidrager til hurtigere og effektiv ud-

fasning af russisk fossil energi i EU. Midler til Danmark som led i udmøntningen

af genopretningsfaciliteten kan understøtte vækst, arbejdspladser samt grøn og

digital omstilling i Danmark.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten forventes at have positive erhvervs-

økonomiske konsekvenser, idet det også potentielt kan styrke erhvervslivets

rammevilkår. Det nærmere omfang vil afhænge af den konkrete implemente-

ring. Der vurderes at være et stort potentiale for danske eksportvirksomheder i

forbindelse med udmøntning af midler fra genopretningsfaciliteten i andre EU-

lande.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 63 af 80

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte de reviderede rådsbeslutninger vedr. op-

daterede genopretningsplaner inklusiv eventuelle REPowerEU-kapitler på bag-

grund af Kommissionens forslag, der ventes godkendt med et kvalificeret flertal

ifm. ECOFIN 8. december 2023.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger stor vægt på, at der sikres effektiv implementering af genop-

retningsfaciliteten, der leverer på aftalen af 21. juli 2020 i Det Europæiske Råd

om EU’s flerårige finansielle ramme og genopretningsinstrument (Next Gene-

ration EU) samt forordningen om genopretningsfaciliteten, og således bidrager

til en grøn genopretning.

Regeringen støtter overordnet ambitionen i REPowerEU om en hurtig udfas-

ning af russisk fossil energi. Regeringen forholder sig til beslutninger om tilfø-

jelse af REPowerEU-kapitler til EU-landenes genopretningsplaner i takt med,

at der foreligger konkrete forslag.

Regeringen kan støtte Rådets vedtagelse af de reviderede rådsbeslutninger vedr.

de enkelte EU-landes opdaterede genopretningsplaner inklusiv eventuelle RE-

PowerEU-kapitler på baggrund af Kommissionens forslag og på basis af en

række principper i overensstemmelse med forordningen om genopretningsfaci-

liteten, herunder at Kommissionen har tildelt en samlet positiv vurdering af

genopretningsplanen, som fastlagt i mandatet givet af Folketingets Europaud-

valg 12. maj 2023 forud for ECOFIN 16. maj 2023. Det gælder de reviderede

rådsbeslutninger for hhv. Belgien, Bulgarien, Cypern, Finland, Grækenland,

Kroatien, Letland, Polen, Rumænien og Tyskland. Regeringen vil på samme vis

kunne støtte Rådets vedtagelse af reviderede beslutninger vedr. opdaterede pla-

ner for hhv. Irland, Italien og Ungarn, under forudsætning af, at beslutningerne

ligger inden for rammerne af mandatet, herunder at Kommissionen fremlægger

en samlet positiv vurdering for hver af de tre landes planer.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at

modtagerlandene efterlever EU’s fun-

damentale rettigheder og retsstatsprincippet og lægger stor vægt på, at Kom-

missionen anvender alle tilgængelige instrumenter til at sikre overholdelse

heraf.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om implementering af genopretningsfaciliteten, herunder rådsbeslutnin-

ger vedr. EU-landenes genopretningsplaner, blev i 2021 forelagt Folketingets

Europaudvalg til forhandlingsoplæg 8. juli forud for ECOFIN 13. juli, samt til

orientering 22. juli (skriftlig), 3. september, 1. oktober, 15. oktober, 4. november

og 2. december forud for ECOFIN hhv. 26. juli, 6. september, 5. oktober, 28.

oktober, 9. november og 7. december 2021. I 2022 er sagen blevet forelagt Fol-

ketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN 18. januar 2022, ECO-

FIN 2. maj 2022 (skriftlig), ECOFIN 17. juni 2022, ECOFIN 8. juli 2022, ECO-

FIN 4. oktober 2022, ECOFIN 8. november 2022 og ECOFIN 6. december 2022.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 64 af 80

I 2023 er sagen forelagt Folketingets Europaudvalg til revideret forhandlings-

oplæg 12. maj forud for ECOFIN 16. maj samt til orientering forud for ECOFIN

17. januar, 14. februar, 14. marts, 16. juni, 14. juli, 17. oktober og 8. november

2023. Samlenotat om implementering af genopretningsfaciliteten blev desuden

oversendt til Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 15. marts 2022 og

ECOFIN 5. april 2022 (sagen blev dog efterfølgende taget af dagsordenen for

begge ECOFIN).

Samlenotat om forordningen om genopretningsfaciliteten tilgik Folketingets

Europaudvalg forud for ECOFIN 9. juni 2020, forud for forelæggelse til for-

handlingsoplæg 16. juni 2020, og forud for ECOFIN 6. oktober 2020, 19. januar,

16. februar, 16. marts, 16. april og 18. juni 2021.

Grund- og nærhedsnotat om genopretningsfaciliteten blev oversendt til Euro-

paudvalget 25. juni 2020.

Sagen om REPowerEU-finansieringsforslaget blev forelagt Folketingets Euro-

paudvalg til forhandlingsoplæg 8. juli forud for ECOFIN 12. juli 2022, samt til

orientering 30. september forud for ECOFIN 4. oktober 2022. Grund- og nær-

hedsnotat om genopretningsfaciliteten blev oversendt til Europaudvalget 22.

juni 2022.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 65 af 80

Bilag 1: Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for

EU's genopretningsfacilitet

Bilagboks 1

Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for EU's genopretningsfacilitet

Genopretningsplanen indebærer en fyldestgørende og tilstrækkelig afbalanceret reaktion på den økonomi-

ske og sociale situation og bidrager derved på behørig vis til de seks søjler 1) grøn omstilling, 2) digital om-

stilling, 3) smart, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder økonomisk samhørighed, arbejdspladser, produkti-

vitet, konkurrenceevne, forskning, udvikling og innovation og et velfungerende indre marked med stærke

SMV'er, 4) social og territorial samhørighed, 5) Sundhedsmæssig og økonomisk, social og institutionel ro-

busthed, herunder med henblik på øget krisereaktionskapacitet og kriseberedskab, og 6) politikker for den

næste generation, børn og unge, herunder uddannelse og færdigheder, idet der tages højde for de berørte

EU-landes specifikke udfordringer og det økonomiske tilskud fra genopretningsfaciliteten til det pågældende

EU-land.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at adressere landets udfordringer som identificeret

i anbefalingerne til landet som led i det europæiske semester.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, arbejdspladser,

økonomiske, institutionelle og sociale robusthed, bidrage til implementeringen af den europæiske søjle for

sociale rettigheder, herunder gennem fremme af politikker for børn og unge, imødegå økonomiske og soci-

ale konsekvenser af krisen, og dermed fremme økonomisk, social og territorial samhørighed samt konver-

gens.

Reformer og investeringer inkluderet i genopretningsplanerne må ikke gøre betydelig skade mod EU’s miljø

og klimamål (“do no significant harm”-princip).

I REPowerEU-kapitlet må der gøres midlertidige undtagelser

fra ”do no significant harm”-princippet til fordel for tiltag, der sikrer EU’s nuværende energisikkerhed, hvis

tiltaget samtidig minimerer miljøskaden og ikke bringer EU’s klimamål i fare.

Genopretningsplanen, ekskl. et eventuelt REPowerEU-kapitel, indeholder tiltag, som udgør effektive bidrag

til den grønne omstilling og til udfordringer forbundet hermed. Klimatiltag skal udgøre mindst 37 pct. af de

skønnede omkostninger forbundet med genopretningsplanen. Eksempler herpå kan fx være energieffektivi-

sering, udvikling og omlægning til vedvarende energi, bæredygtig industri, herunder landbrug og transport

mv.

Genopretningsplanen, ekskl. et eventuelt REPowerEU-kapitel, indeholder tiltag, som effektivt bidrager til

den digitale omstilling og til udfordringer forbundet hermed. Digitaliseringstiltag skal udgøre mindst 20 pct. af

de skønnede omkostninger forbundet med genopretningsplanen. Det kan fx være digitale netværk og infra-

struktur, cybersikkerhed eller digitalisering og udvikling af offentlig administration.

Genopretningsplanen kan forventes at have en varig virkning for det pågældende land.

De af landet foreslåede tiltag er tilstrækkelige til at sikre en effektiv overvågning og gennemførelse af gen-

opretningsplanen, herunder milepæle og mål.

Et lands begrundelse for, at størrelsen af finansieringsbehovet forbundet med dets genopretningsplan er

rimeligt og plausibelt, er på linje med principper om omkostningseffektivitet og står mål med den forventede

nationale økonomiske og sociale effekt.

De ordninger, der foreslås af det pågældende EU-land ift. tilsyn og kontrol, forventes at forhindre, afsløre og

udbedre korruption, svig og interessekonflikter ifm. udmøntningen af genopretningsmidlerne, herunder dob-

beltfinansiering fra andre EU-programmer.

Genopretningsplanen indeholder tiltag til at gennemføre reformer og investeringer, der repræsenterer sam-

hørighedsfremmende tiltag.

REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, der bidrager effektivt til REPowerEU-målsætninger om at bidrage

effektivt til energisikkerhed, øge EU’s

energiforsyning, forøge brugen af vedvarende energikilder og energi-

effektivitet, forøge energiopbevaringsfaciliteter eller mindske afhængigheden af fossile brændsler før 2030.

REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag med forventede grænseoverskridende effekter, der bidrager positivt til

energisikkerheden i EU, mindsker afhængigheden af fossile brændstoffer eller reducerer energiefterspørgs-

len.

10.

11.

12.

13.

Kilde: Revideret forordning af 28. februar 2023 vedr. genopretningsfaciliteten:

EUR-Lex -

32023R0435 - EN - EUR-Lex (europa.eu)

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 66 af 80

Bilag 2: Status for EU-landenes genopretningsplaner– medio november 2023

REPowerEU (mia. euro)

Land

Beløb

i alt

Lande

i alt

Beslutningsforslag

23. juni 2021

7. april 2022

8. juli 2021

17. juni 2021

5. oktober 2021

4. oktober 2021

23. juni 2021

17. juni 2021

16. juli 2021

22. juni 2021

8. juli 2021

22. juni 2021

2. juli 2021

18. juni 2021

16. september 2021

8. september 2022

1. juni 2022

16. juni 2021

27. september 2021

21. juni 2021

2. juli 2021

16. juni 2021

29. marts 2022

19. juli 2021

22. juni 2021

30. november 2022

21. juni 2021

19. oktober 2023

0,2

18,1

27,6

Evt. revideret

beslutningsforslag

16. november 2023

21. november 2023

16. november 2023

19. oktober 2023

9. marts 2023

21. november 2023

26. juni 2023

21. november 2023

26. juni 2023

28. juli 2023

21. november 2023

16. november 2023

24. oktober 2023

9. december 2022

26. juni 2023

29. september 2023

21. november 2023

22. september 2023

21. november 2023

26. juni 2023

29. september 2023

19. oktober 2023

26. september 2023

16. november 2023

0,07

0,73

2,8

0,9

1,44

0,4

0,12

5,2

0,27

0,7

1,7

22,5

0,28

0,14

0,2

0,55

2,6

0,1

0,2

0,09

0,12

2,8

0,82

Direkte

støtte

0,5

Videreførte

lån

0,21

Finansiel assistance

ekskl. REPowerEU

(mia. euro)

Direkte

Lån

støtte

4,5

5,7

0,9

1,4

0,86

1,82

37,5

17,4

0,9

69,0

5,5

1,83

2,1

0,1

0,3

4,7

22,5

15,5

12,1

6,0

1,5

77,9

3,2

7,7

28,0

5,8

3,8

338,5

0,05

0,0

0,2

0,0

17,7

0,0

122,6

1,6

0,0

1,0

0,0

12,0

5,9

14,9

0,0

1,1

81,5

0,0

0,8

0,0

259,9

0,5

36,6

19,9

0,7

81,7

36,6

0,9

2,3

0,9

1,8

1,9

0,8

0,2

9,0

0,4

2,3

3,6

1,1

0,05

28,0

0,7

1,7

9,0

0,8

0,2

0,3

0,01

0,04

16,0

30,0

1,4

0,2

0,5

0,02

0,1

30,5

0,1

0,2

0,1

0,3

5,1

2,3

0,03

1,7

7,4

3,4

3,7

Forudbetalinger

(mia. euro)

Direkte

støtte

0,8

Lån

0,04

1,4

0,1

0,3

0,2

Udbetalinger

(mia. euro)

Direkte

støtte

Lån

Anm.: Beløb i løbende priser.

Dato for Kommissionens forslag til rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Forslag, hvor dato for

fremlæggelse er i kursiv, er rådsgodkendt.

Dato for Kommissionens forslag til reviderede rådsbeslutninger om genopretningsplaner.

Forslag, hvor dato for fremlæggelse er i kursiv, er rådsgodkendt.

Finansiering til REPowerEU-kapitlet i form af ny direkte støtte via

EU’s kvotehandelssystem, samt evt. midler fra Brexit Reserven.

Den endelige tildeling fra EU’s genopretningsfacilitet blev fastlagt 30.

juni 2022 pba. den faktiske udvikling i EU-landenes BNP fra 2020-21. Fordelingskriterierne fremgår af forordningen om

genopretningsfaciliteten

samt

https://ec.europa.eu/info/live-work-travel-eu/health/coronavirus-response/recovery-plan-

europe/pillars-next-generation-eu_en.

EU-landene har i de fleste tilfælde ansøgt om mere finansiel assistance, end der tildeles de

respektive lande i genopretningsfaciliteten, herunder fordi der på ansøgningstidpunkterne var usikkerhed om den endelige tildeling

fra genopretningsfaciliteten. Differencer ift. den endelige finansielle assistance kan bl.a. håndteres via egen finansiering eller under

bestemte betingelser ved justeringer af landenes genopretningsplaner.

Baseret på Kommissionens forslag til rådsbeslutninger om

genopretningsplaner. Lån til et land kan som udgangspunkt udgøre op til 6,8 pct. af dets BNI i 2019. I forordningen om

genopretningsfaciliteten er fastsat et loft på 360 mia. euro for den samlede tildeling af lån til EU-landene.

Udbetalinger på baggrund

af opfyldte milepæle og mål (dvs. i tillæg til forudbetalinger).

Knap 1,5 mia. kr. udbetalt 2. september 2021.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 67 af 80

Kilde:

Komissionens pressemeddelelser om indleverede genopretningsplaner og udbetalinger samt

genopretningsscoreboard:

http://www.ec.europa.eu/economy_finance/recovery-and-resilience-scoreboard/.

Kommissionens

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 68 af 80

Dagsordenspunkt 6: Det europæiske semester 2024 -

Kommissionens årlige undersøgelse

for bæredygtig vækst,

varslingsrapport og udkast til

anbefalinger til euroområdet som

helhed

KOM(2023)901, KOM(2023)902, KOM(2023)903

1. Resume

Kommissionen ventes på ECOFIN 8. december 2023 at præsentere sin pakke

af 21. november 2023, som indleder det europæiske semester for 2024. Pakken

indeholder bl.a. Kommissionens årlige undersøgelse for bæredygtig vækst

(ASGS), Kommissionens varslingsrapport under proceduren for makroøkono-

miske ubalancer og Kommissionens udkast til Rådets økonomisk-politiske an-

befalinger til euroområdet som helhed for 2024.

Den årlige undersøgelse for bæredygtig vækst fastsætter prioriteterne for det

økonomisk-politiske arbejde i EU i 2024, der som tidligere år er: 1) makroøko-

nomisk stabilitet, 2) bæredygtighed, 3) produktivitet, og 4) social retfærdig-

hed. Varslingsrapporten om makroøkonomiske ubalancer udpeger 12 EU-

lande til nærmere analyser, idet de vurderes at have risiko for makroøkono-

miske ubalancer. Anbefalingerne til euroområdet som helhed afspejler gene-

relt prioriteterne i undersøgelsen for bæredygtig vækst og vil danne baggrund

for de landespecifikke anbefalinger til de enkelte eurolande, der ventes vedta-

get i juni 2024 (som led i landespecifikke anbefalinger til alle EU-landene).

ECOFIN ventes at vedtage rådskonklusioner om den årlige undersøgelse for

bæredygtig vækst og varslingsrapporten på et senere ECOFIN, forventeligt 16.

januar 2024, hvor også anbefalingerne til euroområdet som helhed ventes

vedtaget.

Regeringen kan generelt tage Kommissionens pakke vedr. det europæiske se-

mester til efterretning. Det vurderes generelt vigtigt for Danmark, at Kommis-

sionens prioriterer for det økonomiske samarbejde i EU lægger vægt på sund

økonomisk politik, der sikrer produktivitet og sunde offentlige finanser med

plads til prioritering af grøn omstilling og velfærd.

2. Baggrund

EU-samarbejdet om den bredere økonomiske politik følger en årlig procedure

(”det

europæiske semester”),

hvor EU-landene

drøfter de økonomisk-politiske

udfordringer og den økonomiske politik i de enkelte EU-lande samt euroområ-

det og EU som helhed,

jf. figur 1.

Proceduren for makroøkonomiske ubalancer

er også forankret i semesteret og skal identificere eventuelle ubalancer i EU-

landene, fx tab af konkurrenceevne, uholdbare løn- og prisudviklinger, for høj

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 69 af 80

privat og offentlig gæld mv. Det europæiske semester munder hvert år ud i lan-

despecifikke anbefalinger til EU-landene pba. de økonomisk-politiske drøftelser

og analyser, herunder analyserne vedr. makroøkonomiske ubalancer.

Figur 1

Det europæiske semester

Anm.: Figuren viser hovedelementerne i århjulet for det europæiske semester. Figuren er baseret på gennemførelsen

af de seneste års europæiske semester. Det er muligt, at Kommissionens udkast til landespecifikke anbefalinger

og landerapporter først vil blive offenliggjort i juni i 2024.

Kilde: Kommissionen.

Det europæiske semester 2024 indledes med Kommissionens årlige undersø-

gelse for bæredygtig vækst (’Annual

Sustainable Growth

Survey,

ASGS). ASGS

skitserer de overordnede økonomisk-politiske udfordringer og prioriteter for

EU-landene. I de kommende måneder vil den danne grundlag for horisontale

drøftelser af de økonomiske udfordringer i EU i bl.a. ECOFIN. På DER 21.-22.

marts 2024 forventes stats- og regeringscheferne på baggrund af den årlige un-

dersøgelse for bæredygtig vækst og rådskonklusioner fra bl.a. ECOFIN at ved-

tage generelle retningslinjer for EU-landenes økonomiske politik. EU-landene

fremlægger efterfølgende og senest i april 2024 deres konvergens- eller stabili-

tetsprogrammer samt nationale reformprogrammer

Kommissionen ventes

i maj 2024 med udgangspunkt i DER’s retningslinjer og

Reformen af EU’s finanspolitiske regler vil muligvis medføre, at landene ikke skal offentliggøre

konvergens- eller stabilitetsprogrammer samt nationale reformprogrammer, jf. særskilt dagsor-

denspunkt. Det er dog uklart, hvornår en eventuel reform vil have effekt på det europæiske seme-

ster og EU-landenes nationale programmer.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 70 af 80

EU-landenes programmer at fremlægge udkast til rådsudtalelser om EU-lande-

nes programmer samt udkast til landespecifikke anbefalinger. På den baggrund

skal ECOFIN i juni 2024 opnå enighed om rådsudtalelser om stabilitets- og kon-

vergensprogrammerne og enighed om de landespecifikke anbefalinger. Heref-

ter ventes DER at tiltræde de landespecifikke anbefalinger inden de formelt ved-

tages af ECOFIN.

Rådets økonomisk-politiske anbefalinger til euroområdet som helhed har til

formål at styrke koordinationen af den økonomiske politik i eurolandene. Euro-

landene skal tage højde for euroområdeanbefalingerne i deres nationale reform-

programmer og stabilitetsprogrammer, og anbefalinger til euroområdet som

helhed vil blive afspejlet i de landspecifikke anbefalinger til de enkelte euro-

lande. Anbefalingerne til euroområdet forventes godkendt på ECOFIN 16. ja-

nuar 2024. Herefter ventes de tiltrådt af DER 21.-22. marts 2024, før de formelt

ventes vedtaget af Rådet. Anbefalingerne til euroområdet som helhed godken-

des og vedtages alene af eurolandene (og gælder kun eurolandene).

Kommissionens varslingsrapport (’Alert

Mechanism Report’,

AMR) offentlig-

gøres som led i

makroubalanceproceduren

(’Macroeconomic

Imbalance Pro-

cedure’,

MIP), der udgør rammen for

samarbejdet i EU om systematisk over-

vågning af makroøkonomiske ubalancer, og som er integreret i det europæiske

semester. Formålet er på et tidligt tidspunkt at kunne identificere og forebygge

potentielle skadelige interne og eksterne økonomiske ubalancer, som er ved at

udvikle sig, og at kunne gribe ind over for ubalancer, der har materialiseret sig,

med henblik på at korrigere disse. MIP operationaliseres via en varslingsmeka-

nisme med et

’scoreboard’

bestående af et antal økonomiske indikatorer, som

skal give en indledende indikation på ubalancer. Varslingsrapporten for 2024

vurderer indikatorernes udvikling i alle EU-lande og identificerer de lande, som

har ubalancer eller risikerer at opbygge ubalancer.

På baggrund af varslingsrapporten og Rådets drøftelse af denne, vil Kommissi-

onen foretage en dybdegående analyse af de lande, som vurderes at have uba-

lancer eller at risikere at opbygge ubalancer. Konklusionerne i de dybdegående

analyser vil indgå i Kommissionens landerapporter, der ventes offentliggjort i

maj eller juni 2024. I de dybdegående analyser gennemføres en grundigere vur-

dering af, i hvilket omfang det pågældende land er påvirket af ubalancer og af

disses karakter og risici.

Kommissionens dybdegående analyser vil kunne give anledning til henstillinger

om at korrigere ubalancerne (makroubalanceprocedurens korrigerende del), af-

hængigt af de identificerede ubalancers karakter.

Hvis der vurderes at foreligge uforholdsmæssigt store ubalancer, kan der således åbnes en pro-

cedure, hvor Rådet efter et forslag fra Kommissionen vedtager en henstilling til det pågældende

land om at korrigere disse ubalancer. I opfølgningen på en henstilling skal det pågældende land

fremlægge handlingsplaner, og Rådet skal løbende tage stilling til, hvorvidt det pågældende land

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 71 af 80

3. Formål og indhold

På ECOFIN 8. december 2023 ventes en præsentation og en indledende drøf-

telse af Kommissionens årlige undersøgelse for bæredygtig vækst, varslingsrap-

porten om makroøkonomiske ubalancer og forslag til økonomisk-politiske an-

befalinger til euroområdet som helhed for 2024.

ECOFIN ventes først at vedtage konklusioner om undersøgelsen for bæredygtig

vækst og varslingsrapporten på ECOFIN 16. januar 2024, hvor eurolandene

også ventes at godkende anbefalinger til euroområdet som helhed.

Kommissionens undersøgelse for bæredygtig vækst for 2024

Kommissionens nævner, at de tidligere års overordnede prioriteter for det øko-

nomisk-politiske samarbejde i EU fortsat er relevante og derfor bør videreføres.

Med undersøgelsen for bæredygtig vækst fastsætter Kommissionen dermed føl-

gende prioriteter for det økonomisk-politiske samarbejde i 2024:

•

Makroøkonomisk stabilitet:

EU-landene skal sikre den langsigtede fi-

nanspolitiske holdbarhed, økonomisk robusthed samt investeringer i den

grønne og digitale omstilling. EU-landene bør bl.a. reducere makroøkono-

miske ubalancer og føre sund finanspolitik mhp. at opbygge finanspolitiske

buffere og understøtte arbejdet med at reducere inflationen via pengepoli-

tikken. Konkret bør landene bl.a. udfase støttetiltag til håndtering af høje

energipriser. EU-landene bør samtidig understøtte investeringer i grøn og

digital omstilling, herunder ved at forbedre kvaliteten og sammensætningen

af de offentlige finanser. Finanspolitikken i EU bør overordnet være kon-

traktiv i 2024, men EU-landene bør være klar til at reagere på de skiftende

omstændigheder under hensyntagen til landenes forskellige finanspolitiske

råderum. Derudover fremfører Kommissionen, at proceduren for uforholds-

mæssigt store underskud (Excessive

Deficit Procedure,

EDP) ventes genop-

taget i foråret 2024 pba. finanspolitiske data for 2023. EDP har været sat ud

af kraft i 2020, 2021, 2022, og 2023, som følge af økonomisk usikkerhed i

en periode, hvor Kommissionen aktiverede den generelle undtagelsesklau-

sul i de finanspolitiske regler.

Bæredygtighed:

EU-landene bør udfase subsidier målrette fossile brænd-

stoffer og kun prioritere målrettede støttetiltag, hvis energipriserne stiger

yderligere. EU-landene bør bl.a. også fortsætte implementeringen af deres

genopretningsplaner

og de

nationale energi- og klimaplaner,

herunder re-

former der sikre bedre rammebetingelser for den grønne omstilling. EU-

landene bør generelt prioritere målsætningerne i den

europæiske grønne

pagt,

herunder en accelerering af omstillingen til bæredygtig energi og mere

velfungerende energimarkeder. EU-landene bør bl.a. prioritere investerin-

ger, grønne teknologier og innovation og forbedre reguleringen mhp. at re-

ducere administrative barrierer for udrulningen af renere energi.

•

har taget effektive tiltag mhp. korrektion af ubalancerne. Makroubalanceproceduren har endnu

ikke været benyttet til at give henstillinger om korrektion af ubalancer.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 72 af 80

•

Produktivitet:

EU og EU-landene bør forbedre det indre marked ved at

gøre det enklere at drive virksomhed på tværs af EU’s indre grænser. Kon-

kret handler det om at forbedre vilkårene for små og mellemstore virksom-

hed (SMV’er) ved at

reducerer reguleringsmæssige og administrative byrder

for dem, samt at sikre overholdelse af retsstatsprincippet i hele EU. EU og

EU-landene bør også sikre investeringer i bl.a. arbejdsstyrkens færdigheder,

digitalisering samt forskning og udvikling. EU-landene bør generelt priori-

tere reformer, der bidrager til dekarbonisering af industrierne og mindsker

manglen på arbejdskraft, bl.a. ved hjælp af opkvalificering af arbejdsstyrken

og tiltag, der højner fleksibiliteten på arbejdsmarkedet. Desuden bør EU for-

søge at anvende samhørighedsmidler og midler fra genopretningsfaciliteten

til at udligne regionale forskelle i produktivitet.

Social retfærdighed:

EU-landene bør håndtere de sociale konsekvenser

af de høje energipriser og høj inflation for de europæiske husholdninger,

herunder faldende købekraft og stigende ledighed. EU-landene skal generelt

prioritere støttetiltag, der er målrettede og ikke mindsker incitamenterne til

at reducere energiforbruget, samt tiltag der sikrer øget energieffektivitet.

EU-landene bør også prioritere at fremme arbejdsstyrkernes færdigheder og

effektive arbejdsmarkedspolitikker, der fremmer beskæftigelse og letter

transitionen mellem erhverv i lyset af den grønne og digitale omstilling. EU-

lande med lav dækningsgrad i de sociale sikkerhedsnet bør styrke tilstræk-

keligheden af disse.

Kommissionens varslingsrapport 2024

Kommissionens varslingsrapport for 2024 præsenterer en række økonomiske

indikatorer, som skal give en indledende indikation af makroøkonomiske uba-

lancer,

jf. bilag 1.

Rapporten bygger på 2022-værdier for indikatorerne for de

respektive lande samt mere aktuelle udviklinger i relevante nøgletal.

Kommissionen udpeger 12 lande til dybdegående analyser i varslingsrapporten

for 2024. Det er bl.a. tale om de 11 lande, der blev vurderet til at have ubalancer

i Kommissionens dybdegående analyser fra maj 2023 (Cypern, Frankrig, Tysk-

land, Grækenland, Italien, Ungarn, Nederlandene, Portugal, Rumænien, Spa-

nien og Sverige), som generelt vurderes udfordret af de samme ubalancer, som

blev identificeret i de seneste dybdegående analyser. Der er bl.a. tale om uba-

lancer vedr. privat og offentlig gæld, betalingsbalancer og huspriser. For en

oversigt over konklusioner i de dybdegående analyser fra 2023 henvises til

bilag

Derudover vurderes Slovakiet at have risiko for udvikling af nye makroøko-

nomiske ubalancer, hvorfor landet udpeges til nærmere analyse. Det er særligt

konkurrenceevnen, underskud på betalingsbalancen, svage offentlig finanser,

høje boligpriserne, og høj privat gæld som vurderes at udfordre Slovakiets øko-

nomi og medføre risici for nye ubalancer. Ydermere fremhæver Kommissionen

fire lande (Bulgarien, Kroatien, Danmark, og Polen) med en række økonomiske

udviklinger, der kræver øget opmærksomhed, men som ikke vurderes alarme-

rende. I Bulgarien og Kroatien handler det om svag omkostningskonkurrence-

evne, stigende privat gæld og høje prisstigninger på boligmarkedet. I Danmark

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 73 af 80

handler det om overskuddet

på betalingsbalancen, som i øjeblikket er EU’s hø-

jeste (13,5 pct. af BNP i 2022, jf.

Økonomisk Redegørelse, august 2023).

Desu-

den påpeges det, at den private bruttogæld er høj. I Polen handler det primært

om stigende lønomkostninger og øget finanspolitisk underskud.

Kommissionen fremhæver bl.a. følgende om vurderingerne i varslingsrappor-

ten for 2024:

•

I 2022 blev betalingsbalanceoverskuddene generelt reduceret og betalings-

balanceunderskuddene generelt øget i de fleste EU-landene, særligt som

følge af de høje energipriser. I 2023 skønnes prisfald på energi at være den

drivende faktor for generelt forbedrede betalingsbalancer. Dog skønnes en

række lande at opleve en markant forværring af deres betalingsbalancer i

forhold til 2022.

Enhedslønomkostningerne har generelt været stigende, dog med stor varia-

tion mellem EU-landene. Særligt blandt eurolandene udfordrer det konkur-

renceevnen. Lønningerne er generelt steget mindre end leveomkostninger.

Kommissionens seneste økonomiske prognose peger på aftagende lønstig-

ning i 2024. En lang række løn- og overenskomstforhandlingerne, der pågår

i øjeblikket, betyder dog, at dette skøn er behæftet med stor usikkerhed.

Den reale effektive valutakurs deprecierede i euroområdet i 2022, da euro-

ens værdi generelt er blevet svækket som følge af energikrisen og en mindre

stram pengepolitik end andre steder. I første halvdel af 2023 er den effektive

valutakurs apprecieret i euroområdet, primært som følge af forskelle i ker-

neinflationen.

Gældskvoterne blandt virksomhederne i EU faldt i 2022 i takt med den sti-

gende økonomiske aktivitet.

Gældskvoten blandt husholdningerne i EU fortsatte med at falde i 2022, og

Kommissionen skønner, at gældskvoten vil falde yderligere i 2023. Dog vur-

der Kommissionen også, at nogle husholdninger gradvist vil opleve højere

rentebyrder som følge af et generelt forhøjet renteniveau, som skønnes grad-

vist at slå igennem på boliglån over hele EU.

Huspriserne accelererede i de fleste EU-lande i starten af 2022, men aftog

så markant som følge af et forhøjet renteniveau. Forventningen er, at denne

tendens fortsætter. I en række lande stiger boligpriserne dog fortsat meget.

De offentlige gældskvoter faldt i de fleste EU-lande i 2022, bl.a. understøttet

af stærk nominel BNP-vækst, og forventes generelt yderligere reduceret i

2023. Gældskvoterne er dog fortsat betydeligt højere end før pandemien i

2019.

Banksektoren i EU er robust og velkapitaliseret. På trods af øget økonomisk

pres på boligejerne er andelen af misligholdte lån på et stabilt lavt niveau.

Store bankkonkurser i USA og Schweiz i marts måned 2023 udfordrede mid-

lertidigt værdisætningen af banksektoren i euroområdet, som derudover

ikke har vist tegn på sårbarhed.

•

Kommissionen vurderer overordnet set, at en samlet vurdering af dansk øko-

nomi ikke giver anledning til en dybdegående analyse. Danmark er således ikke

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 74 af 80

påvirket af ubalancer i makroubalanceprocedurens forstand. Dette er på linje

med Kommissionens vurdering af Danmark de seneste ti år.

Kommissionen bemærker samtidig om Danmark, at indikatorerne vedr. beta-

lingsbalancen, huspriserne og den private gæld kan vise tegn på risici og kræver

øget opmærksomhed, men at risiciene generelt vurderes begrænsede. Kommis-

sionen bemærker bl.a.:

•

at betalingsbalanceoverskuddet ventes at forblive højt, men faldende i de

kommende år. Vedvarende høje betalingsbalanceoverskud i Danmark har

medvirket til opbygning af store tilgodehavender i udlandet, hvilket genere-

rer løbende afkast, der i sig selv også bidrager til et positivt betalingsbalan-

ceoverskud. Kommissionen fremhæver tillige den ekstraordinære indtje-

ning fra søtransport i 2022 som kilde til Danmarks store overskud på beta-

lingsbalancen.

at der kun er begrænsede udfordringer fsva. omkostningskonkurrenceev-

nen, omend der bl.a. ventes stigende enhedslønomkostninger i de kom-

mende år.

at den privat gældskvote fortsat er høj. De danske husholdningers brutto-

gældskvote er fortsat den højeste i EU. Andelen af misligholdte lån hos de

danske husholdninger er dog fortsat lav, men stigende renter risikerer at ud-

fordre husholdningerne.

at de reale boligpriser faldt i 2022. De danske huspriser anses generelt ikke

for at være overvurderede.

•

Kommissionens udkast til anbefalinger til euroområdet som helhed

for 2024

Kommissionens udkast til anbefalinger til euroområdet som helhed for 2024

afspejler overordnet set prioriteterne i Kommissionens årlige undersøgelse for

bæredygtig vækst (ASGS).

Kommissionen lægger konkret op til følgende anbefalinger til euroområdet som

helhed:

15. Eurolandene bør fortsat koordinere finanspolitikkerne. Eurolandene anbe-

fales generelt at føre en stram finanspolitik for at understøtte tilbageven-

den til den mellemfristede inflationsmålsætning på 2 pct. årligt. Ligeledes

anbefales det, at landene afvikler energistøttetiltag og benytter de oversky-

dende midler til at reducere offentlige budgetunderskud. Samtidig bør lan-

dene sikre, at de overholder Rådets finanspolitiske anbefalinger samt sikre

en finanspolitisk stilling, der bidrager til at man undgår vedvarende diver-

gens i inflationen. På mellemlangt sigt anbefales det, at landene udvikler

strategier for at sikre en forsvarlig mellemfristet finanspolitisk stilling og

for at styrke gældsholdbarheden. I lande, hvor det er nødvendigt, anbefales

det, at man i strategien inkluderer tiltag, der styrker effektiviteten og kvali-

teten af de offentlige udgifter, samt tiltag der forbedrer holdbarheden af

pensions- og sundhedssystemerne.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 75 af 80

16. Det anbefales at opretholde et højt niveau af offentlige investeringer mhp.

at støtte den grønne og digitale omstilling, samt styrke produktivitet og

økonomisk robusthed. Eurolandene anbefales, at accelerere implemente-

ringen af genopretningsplanerne, herunder landenes REPowerEU-kapitler.

Landene anbefales at gøre fuld brug af EU’s samhørighedsprogrammer og

sikre, at implementeringen af disse programmer tager hensyn til bl.a. ud-

fordringerne identificeret under det europæiske semester samt implemen-

teringen af den europæiske søjle for sociale rettigheder.

17. Eurolandene anbefales i overensstemmelse med national praksis og med

respekt for de sociale parteneres rolle at understøtte en lønudvikling, der

afhjælper købekraftstab specielt for lavindkomstgrupper. Opkvalificering

og omskoling samt aktive arbejdsmarkedspolitik bør fremmes. Det anbefa-

les også at eurolandene træffer foranstaltninger for at fremme lovlig migra-

tion af arbejdere fra tredjelande til erhverv, som mangler arbejdskraft. Det

anbefales ydermere, at man beskytter og styrker tilstrækkelige og bæredyg-

tige systemer til social beskyttelse og inklusion. Eurolandene opfordres

også til at sikre effektiv involvering af sociale partnere i politisk beslut-

ningstagen og social dialog.

18. Eurolandene anbefales at fjerne investeringsbarrierer ift. at fremme den

grønne og digitale omstilling. Yderligere fremskridt med kapitalmarkeds-

unionen skal bidrage til forbedret adgang til kapital for virksomheder og

SMV’er. Det anbefales yderligere, at man sikrer, at offentlig støtte til rele-

vante strategiske sektorer er målrettet uden at forvride det indre markeds

lige konkurrencevilkår og med øje for at forstærke euroområdets konkur-

renceevne og åbne strategiske autonomi. Eurolandene anbefales også at

fortsætte styrkelsen af euroens internationale rolle og fremme arbejdet

med den digitale euro.

19. Eurolandene anbefales at overvåge risici i forbindelse med strammere fi-

nansielle vilkår og potentielle priskorrektioner på bl.a. boligmarkedet. Eu-

rolandene anbefales yderligere at overvåge udviklingen hos de finansielle

formidlere, som ikke er banker, for at undgå opbygningen af systemiske ri-

sici og negative afsmittende effekter i økonomien. Endelig bør eurolandene

færdiggøre bankunionen ved fortsat at arbejde på alle elementer inklusiv

en europæisk indskydergarantiordning.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om Kommissionens pakke vedr. det eu-

ropæiske semester 2024.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 76 af 80

7. Økonomiske konsekvenser

Kommissionens præsentation af Kommissionens pakke vedr. det europæiske

semester 2024 og den efterfølgende drøftelse vil ikke i sig selv have samfunds-

økonomiske, erhvervsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser.

Det makroøkonomiske samarbejde og overvågning under det europæiske seme-

ster vil kunne have positive samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser, i det omfang det bidrager til at understøtte bæredygtig vækst og be-

skæftigelse i EU-landene.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at tage Kommissionens præsentation af Kommissionens år-

lige undersøgelse for bæredygtig vækst, Kommissionens varslingsrapport samt

Kommissionens udkast til anbefalinger til euroområdet som helhed for 2024 til

efterretning.

EU-landene ventes generelt at støtte Kommissionens prioriteter for det økono-

miske samarbejde i undersøgelsen for bæredygtig vækst samt vurderingerne af

makroøkonomiske risici og ubalancer i varslingsrapporten. Nogle lande vil mu-

ligvis forholde sig skeptiske ift. Kommissionens vurderinger af risici og ubalan-

cer i deres egne respektive økonomier.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side kan man tage præsentationen af Kommissionens pakke vedrø-

rende det europæiske semester for 2024 til efterretning.

Fra dansk side kan man notere sig prioriteterne i Kommissionens undersøgelse

for bæredygtig vækst. Det vurderes generelt vigtigt for Danmark, at Kommissi-

onens prioriterer for det økonomiske samarbejde i EU lægger vægt på sund øko-

nomisk politik, der sikrer produktivitet og sunde offentlige finanser med plads

til prioritering af grøn omstilling og velfærd.

Fra dansk side noteres det, at Kommissionen ikke har til hensigt at udarbejde

en dybdegående analyse af Danmark under makroubalanceproceduren og at

Kommissionen vurderer, at 12 lande har eller risikerer at få makroøkonomiske

ubalancer. Fra dansk side bemærkes, at den høje private gældskvote modsvares

af store opsparinger, herunder pensionsopsparinger. Overordnet set vurderes

fra dansk side, at der ikke har været tegn på opbygning af ubalancer i kreditgiv-

ningen i de senere år, hvilket til dels også kan skyldes betydelige stramninger i

lånereguleringen siden finanskrisen. Danmark er også enige med Kommissio-

nen i, at stigningen i overskuddet på betalingsbalancen sidste år i høj grad

kunne tilskrives ekstraordinært stor indtjening fra søtransport.

Det vurderes generelt vigtigt for Danmark, at samarbejdet om makroøkonomi-

ske ubalancer bidrager til at minimere økonomiske risici og sikre mere robuste

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 77 af 80

økonomier, så økonomiske tilbageslag i enkelte lande ikke medfører kriser i hele

EU med vidtrækkende konsekvenser for de europæiske borgere, herunder ikke

mindst de dårligst stillede.

Regeringen noterer sig Kommissionens udkast til anbefalinger til euroområdet

som helhed.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Bilag 4 Makroubalanceprocedurens scoreboard for Kommissionens varslingsrapport 2024

Eksterne ubalancer og konkurrenceevne

Interne ubalancer

Samlede passi-

ver i den finan-

sielle sektor,

ikke-konsolideret

(1% årlig æn-

dring)

Beskæftigelsesindikatorer

Langtidsledighed

–

% af arbejds-

styrken blandt de

15-74-årige (3-

årlig ændring i

pp.)

Ungdomsar-

bejdsløshed - %

af arbejdsstyr-

ken blandt de 15-

24-årige (3-årlige

ændring i pp.)

År 2022

Betalingsbalan-

cens løbende

poster - % af

BNP (3-årigt

gennemsnit)

Nettostilling over-

for udlandet, NIIP

(% af BNP)

Effektiv valuta-

kurs

–

42 han-

delspartnere,

HICP deflator (3-

årlig % ændring)

Eksportmarkeds

andel

–

% af glo-

bal eksport (5 år-

lig % ændring)

Nominelle en-

hedsomkostnin-

ger for arbejds-

kraft (3 årlig %

ændring)

Boligprisindeks,

deflateret (1 årlig

% ændring)

Kapitalindstrøm-

ning i den private

sektor, konsoli-

deret (% af BNP)

Gæld i den pri-

vate sektor, kon-

solideret (% af

BNP)

Offentlig brutto-

gæld (% af BNP)

Ledigheds-pro-

cent (3-årligt

gennemsnit)

Erhvervsfrekvens

blandt de 15-64-

årige (3-årlig æn-

dring i pp.)

Bund/top-grænse

-4/6%

-35%

±5% (EA)

±11%(Non-EA)

1,7

5,8

13,7

-1,2

-0,5

8,8

-4,6

-2,5

-0,7

-3,6

-0,6

-1,9

-3,0

5,7

9,4

-0,5

-6%

9% (EA)

12% (Non-EA)

10,1

23,0

14,0

7,2

10,0

-10,6

3,5

10,8

11,1

11,0

4,9

-1,2

10,7

27,7

13,2

-6%

14%

133%

60%

10%

16,50%

-0,2 pp.

0,5 pp.

2 pp.

0,6

-1,0

-2,3

10,2

6,3

-2,6

6,0

-7,0

0,7

-1,1

-0,9

1,6

-8,0

-1,9

1,0

-8,0

57,7

-12,9

-19,7

58,2

70,2

-20,2

-116,8

-144,2

-60,2

-23,8

-25,4

4,7

-60,2

-26,5

-7,0

47,0

-1,9

15,5

-7,7

12,4

-13,0

17,0

32,1

12,6

-7,8

-10,7

12,1

-8,4

20,7

15,3

28,8

-0,8

-3,8

-2,1

1,6

-7,4

-1,3

4,5

5,0

4,4

0,8

1,5

3,2

-3,2

-3,1

-1,0

0,4

4,0

5,7

5,9

4,5

13,1

6,7

9,2

2,0

1,1

0,3

8,7

6,0

2,9

-3,9

3,0

6,8

-19,5

161,4

74,6

76,1

154,0

118,4

94,3

147,1

100,8

123,5

183,9

79,3

105,5

213,4

52,5

51,4

325,5

104,3

22,5

44,2

29,8

66,1

18,5

44,4

172,6

121,6

111,8

68,2

143,7

85,0

41,0

38,1

24,7

5,9

5,2

2,5

5,1

3,5

6,2

5,5

14,0

14,4

7,7

7,4

9,0

7,3

7,5

7,2

5,6

-2,7

12,0

3,2

-1,6

1,5

1,6

-4,0

-0,5

-4,5

-1,3

9,5

-5,7

-2,3

4,1

1,0

-4,9

1,4

0,5

1,3

1,4

2,0

3,5

0,9

0,2

1,0

3,4

-0,2

2,2

-0,5

0,6

1,5

0,2

-0,6

0,0

-0,3

-0,2

0,4

-0,3

-3,6

-0,3

0,0

-1,3

0,2

-0,7

0,4

0,0

1,9

-1,4

1,2

0,5

-0,2

7,0

-2,4

-6,1

-2,7

-3,4

1,4

-5,5

2,0

0,0

0,6

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 79 af 80

-4,5

0,1

8,9

1,5

-0,4

-1,0

-7,1

3,2

-3,6

-0,5

5,8

-50,8

78,8

75,2

17,6

-33,4

-53,6

-40,6

-1,5

-61,0

-1,7

34,8

-6,1

-3,1

3,2

0,1

-0,2

-2,9

2,6

-1,3

3,8

-3,1

-1,4

-3,5

2,7

-0,1

-4,7

16,6

-1,9

6,7

2,9

-6,0

-2,0

-2,7

23,1

8,6

9,6

10,7

16,9

15,7

10,4

14,5

13,2

8,5

5,8

5,1

1,2

6,1

3,7

-1,9

4,8

-5,2

4,3

1,3

-4,6

-3,1

9,2

6,4

6,9

5,0

1,9

2,9

3,3

5,2

9,3

2,3

10,6

78,8

121,8

210,1

121,9

63,5

141,1

43,3

65,0

92,7

144,7

207,3

73,9

52,3

50,1

78,4

49,3

112,4

47,2

72,3

57,8

73,2

32,9

3,9

3,6

4,2

5,7

3,2

6,5

5,8

4,6

6,5

7,4

8,3

8,6

5,9

-3,7

-3,0

3,0

-4,0

8,2

-1,4

-9,2

1,7

3,7

2,5

4,1

1,3

0,5

3,6

1,5

3,5

1,6

1,4

2,5

1,0

0,1

-0,2

0,2

-0,1

0,2

-0,3

0,2

0,0

0,4

-0,6

-1,0

-0,9

0,4

0,9

0,7

1,8

2,0

2,8

-3,5

2,3

Anm.:

Kilde: Kommissionens varslingsrapport for 2024.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Bilag 2

–

Europa-Kommissionens konklusion i de dybdegående analyser

i 2023

Bilagstabel 5

Konklusioner i de dybdegående analyser vedr. makroøkonomiske ubalancer, maj 2023

Kategorisering

Lande

Italien

Alvorlige ubalancer

Høj offentlig gæld, svag udvikling i produktivitet, skrøbeligt

arbejdsmarked og svage finansielle markeder.

Høj offentlig gæld og høj udlandsgæld. Banksektoren er ud-

fordret af en høj andel misligholdte lån i en kontekst med

høj ledighed.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Gældsni-

veauer er faldet men forbliver en bekymring.

Høj offentlig gæld, lav produktivitetsvækst og svag konkur-

renceevne.

Stort overskud på betalingsbalancen og høj privat gæld.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland samt lommer

af sårbarheder ifm. høj ledighed.

Høj og voksende gæld blandt husholdningerne samt høje

og voksende boligpriser.

Højt og vedvarende overskud på betalingsbalancen som

følge af lavt investeringsniveau i forhold til opsparingsni-

veauet.

Stort underskud på betalingsbalancen, høj udenlandsgæld

og store offentlige underskud og risiko for overophedning.

Sårbarheder relateret til meget stærkt prispres og eksterne

og offentlige finansieringsbehov.

Sårbarheder relateret konkurrenceevne og boligpriser - ser

ud til at være begrænset fremadrettet, da husholdningernes

gæld er begrænset, og inflationen forventes at aftage hurti-

gere end EU-gennemsnittet.

Sårbarheder ift. konkurrenceevne, boligmarkedet, hushold-

ningernes gæld og betalingsbalance - forventes at aftage i

takt med, at de økonomiske forhold normaliseres.

Sårbarhederne relateret til boligpriser og høj husholdnings-

gæld er steget, men ser ud til at være begrænset og forven-

tes at aftage på mellemlang sigt.

Sårbarhederne relateret til konkurrenceevnen og boligpris-

udviklingen er steget, men ser generelt ud til at være be-

grænset pt.

Sårbarheder relateret til ekstern låntagning og boligmarke-

det er begrænsede; risici for konkurrenceevnen, dog be-

grænset risiko i den nærmeste fremtid.

Sårbarhederne ift. konkurrenceevne, eksterne balancer og

boligprisudviklingen er steget, men ser generelt ud til at

være dæmpet pt.

Beskrivelse af ubalancer

Grækenland

Alvorlige ubalancer

Cypern

Frankrig

Nederlandene

Portugal

Spanien

ubalancer

Ubalancer

Sverige

Ubalancer

Tyskland

Ubalancer

Rumænien

Ungarn

Ubalancer

Tjekkiet

Ingen ubalancer

Slovakiet

Luxembourg

Ingen ubalancer

Estland

Ingen ubalancer

Letland

Litauen

Ingen ubalancer

Kilde: Kommissionens horisontale meddelelse om pakken af 24. maj 2023 vedr. det europæiske semester,

KOM(2022)600.