FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del Bilag 57
Offentligt

23. november 2023

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 8. december

2023

1) Facilitet til fremme af reformer og vækst for Vestbalkan

KOM(2023) 692

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet, Udenrigsministe-

riet og Finansministeriet

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 2 af 8

Dagsordenspunkt 1:

Forslag om en facilitet til fremme af reformer

og vækst for Vestbalkan

KOM(2023) 692

1. Resume

Kommissionen har 8. november 2023 fremsat forslag om en ny reform-og

vækstfacilitet for Vestbalkan (Vestbalkan-faciliteten). Forslaget om etablerin-

gen af Vestbalkan-faciliteten med finansiel støtte på 6 mia. euro i perioden

2024-2027 hænger sammen med Kommissionens vækstplan for Vestbalkan,

som blev offentliggjort samme dag, og som omfatter Albanien, Bosnien-Her-

cegovina, Kosovo, Montenegro, Nordmakedonien og Serbien.

Forslaget er fremsat parallelt med Kommissionens forslag til revision af MFF-

forordningen, hvori det foreslås at forhøje det relevante udgiftsloft.

Faciliteten skal ifølge Kommissionen fremme landenes regionale integration

og integration med EU’s indre marked, landenes økonomiske konvergens mod

EU og tilnærmelse til EU’s værdier, love, regler og

standarder som forbere-

delse til landenes fremtidige medlemskab af EU. Faciliteten skal via finansiel

støtte generelt tilskynde til økonomiske reformer.

Forslaget vil have væsentlige statsfinansielle konsekvenser for Danmark via

EU-bidraget.

Regeringen støtter

generelt tiltag, der kan styrke EU’s engagement på Vest-

balkan og knytte landene tættere på EU. Regeringen støtter derfor generelt et

instrument, der gennem finansiel støtte kan tilskynde til reformer, fremme

økonomisk konvergens og understøtte Vestbalkan-landenes vej til fremtidigt

medlemskab af EU. Regeringen finder det positivt, at støtten baserer sig på

konditionalitet og efterlevelse af EU’s regler, standarder og grundlæggende

rettigheder. Regeringen finder, at støtten til Vestbalkan bør udformes på en

måde, så det giver mest mulig merværdi ift. eksisterende EU-instrumenter ret-

tet mod Vestbalkan.

2. Baggrund

Kommissionen har 8. november 2023 fremlagt en meddelelse om en ny vækst-

plan for Vestbalkan, som skal knytte landene tættere på EU forud for deres

fremtidige optagelse i EU. Kommissionen har sammen med planen fremsat for-

slag om oprettelsen af en ny reform-og vækstfacilitet for Vestbalkan, hvor i alt 6

mia. euro afsættes til yderligere finansiel støtte til landene i perioden 2024-

2027. Den finansielle støtte skal fungere som incitament til gennemførelse af

reformer i landene. Udbetalingen af finansiel støtte vil være betinget af reform-

fremskridt.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 3 af 8

Kommissionen anfører, at baggrunden for forslaget om en Vestbalkan-facilitet

er en utilstrækkelig økonomisk konvergens mellem landene på Vestbalkan og

EU. Kommissionen fremhæver, at BNP pr. indbygger i landene på Vestbalkan

udgør mellem 30 og 50 pct. af EU-gennemsnittet. Den økonomiske konvergens

mellem Vestbalkan og EU er ifølge Kommissionen forværret som følge af Rus-

lands krig i Ukraine og Covid-19-krisen forinden. Kommissionen anser generelt

økonomisk konvergens som centralt for et fremtidigt EU-medlemskab.

EU yder allerede finansiel og teknisk støtte til landene på Vestbalkan gennem

instrumentet til førtiltrædelsesbistand

(”Instrument for Pre-Accession

Assi-

stance” –

IPA III), der for perioden 2021-2027 har et budget på ca. 14 mia. euro.

IPA III har til formål at understøtte reformer i overensstemmelse med EU’s

ac-

quis

og hjælpe landene med at leve op til kriterierne for medlemskab. Der ydes

også støtte til Vestbalkan gennem makrofinansiel assistance (”Macro-Financial

Assistance” –

MFA).

Vestbalkan-faciliteten skal ifølge Kommissionen supplere

disse instrumenter ved specifikt at fokusere på reformer mhp. tilnærmelse til

EU og økonomisk vækst som betingelse for finansiel assistance (konditionali-

tet).

Stats- og regeringscheferne har udtrykt støtte til, at Vestbalkan-landene opnår

EU-medlemskab. Det Europæiske Råd udtrykte i sine konklusioner 23.-24. juni

2022 sit fulde og utvetydige engagement i Vestbalkans perspektiv for EU-med-

lemskab og opfordrede til, at tiltrædelsesprocessen fremskyndes.

Forslaget har hjemmel i EU-traktatens artikel 212 og 322. Rådet og Europa-Par-

lamentet er medlovgivere. Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Formål

Kommissionens nye vækstplan og dertilhørende facilitet skal øge Vestbalkan-

landenes integration med EU’s indre marked, fremme den regionale integration

landene imellem samt øge tempoet for reformer i landene mhp. at skabe økono-

misk konvergens med EU og understøtte landenes vej til EU-medlemskab. Den

øgede finansielle støtte til landene skal endvidere tilskynde til reformer.

Ramme og anvendelse af faciliteten

Kommissionens forslag fastlægger en ramme på 6 mia. euro i øget finansiel

støtte til Vestbalkan-landene i perioden 2024-2027, heraf 4 mia. euro til lån på

lempelige vilkår og 2 mia. euro til ikke-tilbagebetalingspligtig støtte (tilskud),

jf.

tabel 1.

Der er verserende MFA-lån til Albanien (180 mio. euro), Bosnien-Hercegovina (125 mio. euro), Kosovo (100

mio. euro), Montenegro (60 mio. euro), Nordmakedonien (160 mio. euro).

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 4 af 8

Tabel 1

Forslag om en Vestbalkan-facilitet

–

lån og tilskud, mio. euro

2024

2025

500,0

402,5

90,0

7,5

1.000,0

1.500,00

2026

500,0

402,5

90,0

7,5

1.000,0

1.500,00

2027

500,0

402.5

90,0

7,5

1.000,0

1.500,00

I alt

2.000,0

1.610,0

360,0

30,0

4.000,0

6.000,0

Tilskud

Lån

I alt

Kilde: Kommissionen og egen tilvirkning.

500,0

402,5

90,0

7,5

1.000,0

1.500,00

Investerings-

ramme

Hensættelse til lån

Administration

Den finansielle støtte på 6 mia. euro anvendes til to formål: 1) finansiering til

landenes

nationale budgetter, 2) støtte gennem investeringsrammen (”West

Balkan Investment Framework” –

WBIF), som er baseret på finansiering fra IPA

III.

De 2 mia. euro i tilskud skal anvendes til at finansiere en hensættelse under EU-

budgettet til at understøtte EU-budgetgarantier til lån under faciliteten (9 pct.

af lånebeløbet på 4 mia. euro) og til administrationsomkostninger. Efter fradrag

af disse midler skal alle tilbageværende tilskudsmidler svarende til i alt godt 1,6

mia. euro gøres tilgængelige gennem investeringsrammen (WBIF). Mindst 37

pct. af tilskud allokeret til investeringsrammen skal understøtte den grønne om-

stilling.

Mindst 3 mia. euro af den samlede finansielle støtte på 6 mia. euro allokeres til

investeringsrammen.

Nøgle til fordeling af finansiel støtte

Landene omfattet af forslaget er Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo, Mon-

tenegro, Nordmakedonien og Serbien. Alle disse lande

–

med undtagelse af Ko-

sovo

–

har status som kandidatlande ift. medlemskab af EU. Kosovo har et så-

kaldt europæisk perspektiv.

Den finansielle støtte fordeles mellem landene med en fordelingsnøgle:

Skridt 1:

Befolkning:

Hvert lands andel af den samlede befolkning i Vest-

balkan-landene bestemmes. En større (lavere) befolkningsandel indebærer

en højere (lavere) allokering af støtte.

Skridt 2:

BNP pr. indbygger,

idet et lavere (højere) BNP pr. indbygger in-

debærer en højere (lavere) allokering af støtte.

Endelig allokering:

Skridt 1 og 2 kombineres, hvor skridt 1 vægter 60

procent, mens skridt 2 vægter 40 procent i allokeringen af støtte.

Allokeringen til de enkelte lande ventes fastlagt, når Kommissionen træffer be-

slutninger om landenes reformplaner.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 5 af 8

Reformplaner og investeringsramme

Landene skal ifølge forslaget hver især udarbejde reformplaner, som indeholder

reformer og investeringer, som de skal implementere. Reformplanerne skal un-

derstøtte en gradvis tilnærmelse mod EU’s indre marked, samt understøtte øko-

nomisk vækst og konvergens mod EU.

Reformplanernes infrastrukturprojekter implementeres gennem investerings-

rammen (WBIF). Kommissionen skal i gennemførelsen af investeringsrammen

bistås af et udvalg.

Kommissionen skal vurdere reformplanerne. Såfremt Kommissionen har en po-

sitiv vurdering af planerne, skal den træffe beslutning om at godkende planerne.

Beslutningen skal fastlægge finansiel støtte til rådighed for det pågældende

land, udbetaling af støtten i rater mv.

Landene kan to gange om året anmode om udbetaling af finansiel støtte. Udbe-

talinger af finansiel støtte besluttes af Kommissionen og afhænger af, om lan-

dene efterlever deres respektive reformplaner. Landene kan anmode om forud-

betaling af 7 pct. af lån og tilskud, dvs. udbetaling samtidig med aflevering af

reformplaner og inden gennemførelse af reformplaner.

Det er en betingelse for støtte, at landene gennemfører tiltag som fastlagt i re-

formplanerne og respekterer grundlæggende rettigheder som demokratiske

mekanismer, herunder et parlamentarisk flerpartisystem, retsstatsprincippet,

og samtidig garanterer respekt for menneskerettighederne, herunder minorite-

ters rettigheder (konditionalitet). Betingelser er derudover makro-finansiel sta-

bilitet, effektiv styring af offentlige finanser samt gennemsigtighed og overvåg-

ning af nationale budgetter.

Såfremt disse betingelser ikke efterleves, kan Kommissionen træffe beslutning

om at suspendere, reducere eller omfordele udbetalinger under faciliteten.

Finansiering

•

Lån:

Lån under faciliteten tilvejebringes som genudlån ved, at Kommis-

sionen på vegne af EU-landene bemyndiges til at optage lån på kapital-

markederne eller fra finansielle institutioner (banker m.fl.). Lånene ga-

ranteres af EU-budgettet. Et beløb svarende til 9 pct. af lånebeløbet un-

der faciliteten tilføres garantifonden på EU-budgettet i overensstem-

melse med bestemmelserne i EU's Finansforordning (forordning nr.

1046/2021).

•

Lånene, som Kommissionen optager og genudlåner til landene, kan have

en løbetid på højest 40 år, hvor afdrag påbegyndes i 2034.

•

Tilskud:

Tilskud finansieres gennem EU-budgettet. Forslaget er frem-

sat parallelt med Kommissionens forslag til revision af MFF-forordnin-

gen, hvori det foreslås at forhøje det relevante udgiftsloft.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 6 af 8

Kontrol med støtten, evaluering mv.

Kommissionen skal ifølge forslaget løbende overvåge implementeringen og gen-

nemførelsen af facilitetens aktiviteter.

Kommissionen skal indgå en rammeaftale med Vestbalkan-landene hver især.

Rammeaftalen vil fastlægge specifikke bestemmelser vedr. styring, kontrol,

overvågning, evaluering, rapportering under faciliteten mv., samt bestemmelser

til at imødegå uregelmæssigheder, svindel, korruption og interessekonflikter.

Kommissionen skal overvåge gennemførelsen af faciliteten. Der skal årligt ud-

arbejdes en rapport til Rådet og Europa-Parlamentet. Efter 31. december 2027

og inden 31. december 2031 skal Kommissionen evaluere faciliteten.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver om forslaget om en Vestbalkan-facilitet.

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at formålet med forslaget om tilnærmelse til EU bedst

kan opnås med et tiltag på EU-niveau.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering og finder derfor, at forslaget er

i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er en forordning og ventes ikke at have konsekvenser for dansk ret.

7. Økonomiske konsekvenser

Kommissionen har ikke udarbejdet en konsekvensanalyse af forslaget.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vil have væsentlige statsfinansielle konsekvenser for Danmark via det

danske EU-bidrag.

Danmark finansierer ca. 2 pct. af udgifterne på EU’s budget. Såfremt støtten vil

bestå af 2 mia. euro i tilskud, skønnes den danske andel heraf at udgøre ca. 75

mio. kr. årligt i 2024-2027. Kommissionen har parallelt hermed foreslået en

forhøjelse af det relevante udgiftsloft i sit forslag til en MFF-revision. Såfremt

forslaget finansieres gennem en forhøjelse af udgiftsloftet, vil Danmarks EU-

bidrag stige tilsvarende.

Ved forslaget får Kommissionen tildelt beføjelser til at optage lån på kapital-

markederne på vegne af EU, som vil kunne videreformidle låneprovenuet til

hhv. Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo, Montenegro, Nordmakedonien

og Serbien på lignende vilkår. Tilbagebetalingen af de lån, som Kommissionen

optager, garanteres af EU-budgettet.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 7 af 8

I det omfang et lands evt. manglende tilbagebetaling af lån ikke allerede er dæk-

ket ved hensættelser under EU-budgettet, vil det have yderligere statsfinansielle

konsekvenser for Danmark via påvirkningen af EU-budgettet. Ved et samlet lån

på 4 mia. euro garanterer Danmark for ca. 700

mio. kr. via EU’s budget.

Det vil skulle nærmere afklares, hvorvidt og i hvilket omfang udgifterne til faci-

liteten vil kunne opgøres som udviklingsbistand iht. OECD’s regler. Fra

det tids-

punkt, der ved undertegnelse af EU-tiltrædelsestraktaten måtte blive fastsat en

dato for landenes optagelse i EU, kan økonomisk støtte til landene ikke længere

opgøres som udviklingsbistand ifølge OECD-DAC’s

retningslinjer.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Finansiel støtte til Vestbalkan-landene ventes at have betydelige positive sam-

fundsøkonomiske konsekvenser for landene, idet støtten vil bidrage til at un-

derstøtte reformer og en tilnærmelse til EU. Støtten forventes på den baggrund

at have afledte positive samfundsøkonomiske effekter for EU-landene.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark. Forslaget

kan have positive afledte konsekvenser for danske virksomheder, i det omfang

det bidrager til investeringer, økonomisk fremgang og tilnærmelse til EU i Vest-

balkan-landene.

8. Høring

Forslaget har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

En række EU-lande ventes generelt at støtte forslaget til en Vestbalkan-facilitet,

herunder den grundlæggende arkitektur med finansiel støtte som knyttes til re-

former, der understøtter tilnærmelse til EU. Enkelte lande stiller spørgsmål ved

behovet for et nyt instrument i lyset af eksisterende instrumenter rettet mod

Vestbalkan.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt tiltag, der kan styrke EU’s engagement på Vestbal-

kan og knytte landene tættere på EU.

Regeringen støtter derfor generelt et instrument, der gennem finansiel støtte

kan tilskynde til reformer, fremme økonomisk konvergens og understøtte Vest-

balkan-landenes vej til fremtidigt medlemskab af EU. Regeringen finder det po-

sitivt, at støtten baserer sig på konditionalitet og efterlevelse af EU’s regler, stan-

darder og grundlæggende rettigheder.

Regeringen finder det vigtigt, at støtten bidrager til mobilisering af private in-

vesteringer, hvor den foreslåede investeringsramme vil kunne tilskynde virk-

somheder til investeringer i landene, herunder danske virksomheder.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 8 af 8

Regeringen har en præference for, at den finansielle støtte antager form af lån

på favorable betingelser, idet tilskud vil kunne accepteres at udgøre et begræn-

set omfang. Regeringen finder det centralt, at midlerne til udgiftsområdet for

eksterne prioriteter findes ved omprioriteringer som led i MFF-revisionen,

hvortil det bemærkes, at et instrument baseret på lån på fordelagtige vilkår vil

kunne reducere behovet for omprioritering og reducere udgifterne for EU-bud-

gettet. Regeringen finder det ligeledes centralt, at forhandlingerne om forslaget

ikke foregriber forhandlingerne om revision af den flerårige finansielle ramme

(MFF), hvor regeringen er skeptisk over for en genåbning af MFF-aftalen, her-

under yderst skeptisk over for at justere i de aftalte udgiftslofter.

Regeringen finder det vigtigt, at finansiel støtte ledsages af en effektiv kontrol-

indsats mhp. at mindske risikoen for svindel og korruption med midler.

Regeringen finder det ligeledes vigtigt, at støtten ydes pba. en effektiv beslut-

ningsprocedure, hvor Rådet er tilstrækkelig involveret.

Regeringen finder, at støtten til Vestbalkan bør udformes på en måde, så det

giver mest mulig merværdi ift. eksisterende EU-instrumenter rettet mod Vest-

balkan.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

Samlenotat vedr. EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) er oversendt til Folke-

tingets Europaudvalg 21. september 2023 forud for forelæggelse til mandat 29.

september 2023.