FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del Bilag 57
Offentligt

23. november 2023

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 8. december

2023

1) Forslag til ændring af forordning om finansielle benchmarks

KOM(2023) 660

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet og Erhvervsministe-

riet

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 2 af 8

Dagsordenspunkt 1: Forslag til ændring af forordning

om finansielle benchmarks (”open

finance”)

KOM(2023) 660

1. Resume

Kommissionen præsenterede den 17. oktober 2023 sit forslag til revision af

benchmarkforordningen (BMR). Et finansielt benchmark er et indeks, der bru-

ges som reference til fx at fastlægge en rente i lånekontrakter.

Formålet med forslaget er at lette de administrative byrder for administrato-

rer af mindre og ikke-væsentlige benchmarks og derved i sidste ende mindske

omkostningerne for brugerne, fx banker og deres kunder. Samtidig skal

benchmarks fra administratorer i tredjelande også omfattes af reglerne.

Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag. Regeringen støtter for-

målet om at reducere byrderne for benchmarkadministratorer og brugere og

samtidig sikre, at de største og vigtigste benchmarks fortsat er omfattet BMR.

Sagen er ikke på ECOFIN 8. december 2023, men der kan muligvis opnås enig-

hed i Rådet i løbet af december 2023. Der er endnu ikke fremlagt et kompro-

misforslag. Efter enighed i Rådet skal forslaget forhandles med Europa-Par-

lamentet.

2. Baggrund

Kommissionen præsenterede den 17. oktober 2023 et forslag om ændring af

benchmarkforordningen (BMR). BMR har til formål at gøre finansielle bench-

marks mere robuste og øge investorernes tillid til benchmarks.

Et benchmark er et indeks i form af et tal, som offentliggøres regelmæssigt og

bruges som reference til at fastlægge betalinger iht. lånekontrakter, fastlægge

værdien af finansielle instrumenter eller måle en investeringsfonds resultater.

Et benchmark kan fx være prisen på et udvalg af aktier i et aktieindeks, eller

prisen på en råvare som olie. Når et indeks anvendes som referencepris for et

finansielt instrument eller en finansiel kontrakt, udgør det et benchmark.

De mest anvendte benchmarks er rentebenchmarks, som er baseret på renter

på fx lån mellem banker. Rentebenchmarks bruges bredt af både husholdninger

og finansielle såvel som ikke-finansielle virksomheder. Referencerenterne CI-

BOR og CITA-renten er eksempler på danske rentebenchmarks.

De danske re-

ferencerenter benyttes eksempelvis til at bestemme renten på mange kunders

CIBOR (Copenhagen Interbank Offered Rate) udtrykker den rentesats, som en bank er villig til

at udlåne danske kroner til uden sikkerhedsstillelse for en nærmere defineret periode (fra 1 uge

og op til 12 måneder) til en anden bank med høj kreditværdighed. CITA (Copenhagen Interbank

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 3 af 8

boliglån, der fx kan være fastsat til CIBOR plus et fast tillæg på 0,5 pct.-point.

Ud over referencerenterne findes der mange andre typer af benchmarks, bl.a.

aktieindeks, råvareindeks eller valutaindeks.

Benchmarks leveres af benchmarkadministratorer, der indsamler inputdata (fx

fra banker eller børser) og bearbejder dem til et benchmark. Et eksempel på en

administrator af et benchmark er Danish Financial Benchmark Facility ApS

(DFBF), som er godkendt af Finanstilsynet og administrerer bl.a. CIBOR og

CITA.

BMR stiller bl.a. krav til administratorer af benchmarks om passende gover-

nance og gennemsigtighed af metodologi og krav til de banker, børser m.v., der

leverer data til brug for beregning af et benchmark. BMR regulerer også brugen

af benchmarks, herunder at finansielle virksomheder underlagt tilsyn i EU-lan-

dene kun må benytte benchmarks fra administratorer med tilladelse.

Administratorer etableret indenfor EU, der ønsker at udbyde benchmarks i EU

under BMR, skal have en tilladelse fra de nationale kompetente myndigheder i

administratorens hjemland. Administratorer etableret

udenfor EU

skal også

have en tilladelse til at udbyde benchmarks i EU.

BMR inddeler benchmarks i tre kategorier på baggrund af størrelsen og vigtig-

heden. De tre kategorier er kritiske, væsentlige og ikke-væsentlige benchmarks,

hvor der er flest krav til administratorer af kritiske benchmarks.

Der er aktuelt ingen danske kritiske benchmarks, men det vurderes, at det dan-

ske CIBOR overstiger en tærskel på 50 mia. euro for at være et væsentligt bench-

mark. Også CITA-renten spiller en stor rolle i dansk økonomi, herunder i for-

brugerlånekontrakter. Derudover findes der en række andre benchmarks ud-

budt af danske benchmarkadministratorer, som generelt bruges mindre og ho-

vedsageligt af professionelle aktører.

Kravene i BMR til administratorer indenfor og udenfor EU er generelt ens. I

praksis har reglerne for administratorer fra tredjelande ikke været implemente-

ret. Kommissionen vurderer, at tredjelandsadministratorernes manglende an-

søgninger om BMR-tilladelse skyldes, at de administrative byrder under BMR

ofte ikke står mål med den kommercielle fordel for administratorerne (særligt

små administratorer) ved at udbyde benchmarks i EU.

Retsgrundlaget for forslaget er artikel 114 i Traktat om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde (TEUF). Europa-Parlamentet og Rådet er medlovgivere. Rådet

træffer beslutning med kvalificeret flertal.

Tomorrow/Next Average) udtrykker den faste rente, som en bank vil bytte for den variable dag-

til-dag-rente DESTR i en nærmere defineret periode.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 4 af 8

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er særligt:

1. at sikre mere proportionale krav til en benchmarkadministrator i for-

hold til størrelsen og vigtigheden af benchmarket. Det skal især reducere

byrderne for administratorer af mindre benchmarks

2. at sikre, at reglerne for administratorer i tredjelande implementeres, så

de reguleringsmæssige byrder ikke afholder disse administratorer fra et

udbyde deres benchmarks i EU. Det vil samtidig sikre generel ligebe-

handling af administratorer hhv. indenfor og udenfor EU.

3.1 Indsnævring af BMR’s anvendelsesområde

Forslaget indsnævrer BMR’s anvendelsesområde, så mindre benchmarks frem-

over ikke vil være underlagt BMR. Forslaget indebærer, at et benchmark alene

vil være underlagt BMR, hvis ét eller flere af følgende krav er opfyldt:

•

Benchmarket bruges i finansielle instrumenter, finansielle

kontrakter og/eller investeringsfonde med en samlet værdi i

EU på mindst 50 mia. euro

Det er benchmarkadministratorens ansvar at overvåge, hvorvidt dens

benchmarks overstiger tærsklen. Benchmarks, der i dag er kategoriseret

som ikke-væsentlige, vil falde udenfor anvendelsesområdet, medmindre

de kvalitativt udpeges som væsentlige af et EU-land. Omvendt vil bench-

marks, der i dag kategoriseres som væsentlige eller kritiske, fortsat være

underlagt BMR. Det vurderes, at den danske referencerente CIBOR

overstiger tærsklen på 50 mia. euro for at være et væsentligt benchmark.

Kommissionen skønner, at antallet af benchmarkadministratorer inden

for EU, der er underlagt BMR, vil falde med ca. 90 pct. som følge af tær-

skelværdien isoleret set.

Benchmarket udpeges af en kompetent myndighed i et EU-

land med inddragelse af ESMA

til at være underlagt BMR’s an-

vendelsesområde på baggrund af dets vigtighed for økono-

mien i et eller flere EU-lande

De kompetente myndigheder i EU-landene (i Danmark Finanstilsynet)

har kvalitativt mulighed for under visse betingelser at udpege et bench-

mark som væsentligt, således at benchmarket og dets administrator er

omfattet af BMR, i lyset af, at nogle benchmarks kan være vigtige for et

eller flere EU-lande, selvom det rent kvantitativt kategoriseres som ikke-

væsentligt for EU som helhed. Det vurderes umiddelbart, at hvis den

danske referencerente CITA skal omfattes BMR, skal det udpeges som

væsentligt på baggrund af en nærmere vurdering af opfyldelsen af de

kvalitative betingelser for væsentlighed.

Benchmarket bruger

BMR’s

særlige betegnelser for klimare-

laterede benchmarks

•

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 5 af 8

BMR har to slags særlige klimarelaterede benchmarks, som anvendes i

investeringsøjemed, hvor fx virksomheder og aktiver (aktier, obligatio-

ner mv.) der investeres i skal opfylde specifikke mål relateret til udled-

ninger mv. for at bruge BMR’s beskyttede klimalabels.

Det drejer sig om:

”EU-benchmark

for klimaovergangen”

(”Climate

Transition Bench-

mark”,

CTB) og

”Paris-tilpasset

EU-benchmark”

(”Paris-Aligned

Benchmark”, PAB).

Sådanne benchmarks vil være underlagt BMR uan-

set størrelse, og kun administratorer indenfor EU vil ifølge forslaget

kunne benytte disse betegnelser fremover.

Et benchmark, der falder ind under BMR’s anvendelsesområde, kan desuden

fortsat blive kategoriseret som kritisk, hvis det opfylder de samme kriterier for

et kritisk benchmark som i dag, og dermed være underlagt skærpede krav i

BMR. Kategorien " ikke-væsentlige”

benchmarks udgår helt af BMR, da disse er

udenfor det reviderede anvendelsesområde.

3.2 EU-landenes kompetente myndigheder

og ESMA’s roller i udpegningen af

væsentlige benchmarks

Det er den kompetente myndighed i et EU-land, der skal igangsætte processen

for at udpege et benchmark, som skal underlægges

BMR’s

regler grundet dets

kvalitativt vurderede vigtighed for økonomien i dette land, uanset hvor admini-

stratoren er baseret. Processen derefter afhænger af, om administratoren er ba-

seret indenfor eller udenfor EU.

3.2.1 Benchmarks leveret af administratorer indenfor EU

En kompetent myndighed i et EU-land kan udpege et benchmark som væsent-

ligt, så benchmarket og dets administrator omfattes af BMR, hvis det vurderes

at opfylde kvalitative krav om vigtighed i EU-landet og ikke allerede er udpeget

i et andet EU-land. Den kompetente myndighed skal konsultere ESMA og tage

højde for ESMA’s rådgivning.

3.2.2 Benchmarks leveret af administratorer udenfor EU

En kompetent myndighed i et EU-land kan bede ESMA om at udpege et bench-

mark leveret af en administrator fra et tredjeland som væsentligt, på basis af de

samme kriterier, som gælder for benchmarks leveret fra et EU-land.

3.3 Ansøgning om tilladelse for administratorer underlagt BMR

En administrator, som udbyder et eller flere benchmarks indenfor BMR’s an-

vendelsesområde, skal ansøge om en tilladelse til at levere benchmarks.

Administratorer indenfor EU skal fortsat enten søge om en tilladelse i et EU-

land.

Administratorer udenfor EU, der har benchmarks

indenfor BMR’s anvendelses-

område, kan opnå tilladelse til levering af benchmarks som hidtil.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 6 af 8

3.4 Offentliggørelsesforpligtelser for myndigheder og regler for tilsynsbelagte

enheders brug af benchmarks

Forslaget pålægger de nationale kompetente myndigheder og ESMA at offent-

liggøre centrale beslutninger relateret til benchmarks, herunder når et bench-

mark

falder indenfor BMR’s anvendelsesområde, og når en administrator vur-

deres ikke at leve op til BMR.

3.5 Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

Forslaget indeholder en ikrafttrædelsesdato den 1. januar 2026.

Det fremgår af forslaget, at der skal være en forenklet procedure for ansøgning

om tilladelse under de reviderede BMR-regler for de administratorer, som har

en eksisterende tilladelse under de nuværende BMR-regler.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentet har

endnu ikke fastlagt sin holdning til Kommissionens forslag.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører i deres forslag, at nærhedsprincippet overholdes. Kom-

missionen fremfører, at EU-landene fortsat vil kunne udpege benchmarks, der

ellers ville falde uden for anvendelsesområdet, som væsentlige, så de er omfattet

af BMR, uanset hvilket EU-land benchmark-administratoren er lokaliseret i.

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er en forordning, der er direkte gældende i Danmark. Anden brug af

benchmarks er ikke reguleret i dansk ret.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser. Forslaget

kan reducere antallet af benchmarkadministratorer under tilsyn i Danmark, og

som Finanstilsynet derfor skal føre tilsyn med. Finanstilsynet vil dog fortsat skulle

føre tilsyn med administratorer af de økonomisk vigtigste benchmarks. Finanstil-

synet er finansieret ved afgifter på finansielle virksomheder under tilsyn.

Det følger af Budgetvejledningen, at udgifter som følge af EU-retsakter, der med-

fører statslige merudgifter, afholdes inden for eksisterende bevillinger.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget kan potentielt have positive samfundsøkonomiske konsekvenser af-

hængig af forslagets udformning, herunder tærskelværdi for at omfattes BMR.

Forslaget vil ifølge Kommissionen samtidig gøre det nemmere for brugerne af

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 7 af 8

benchmarks, fx banker og deres kunder, at verificere de enkelte benchmarks re-

gulatoriske status, dvs. hvilke EU-regler de pågældende benchmarks er under-

lagt, og hvorvidt der eksisterer et forbud mod brugen af konkrete benchmarks

(f.eks. hvis administratoren ikke har den nødvendige tilladelse under BMR).

For investorer vil der være færre benchmarks underlagt tilsyn. De største og

mest centrale benchmarks vil dog fortsat være under tilsyn, herunder de mest

centrale forbrugerrettede benchmarks samt tredjelands-benchmarks.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser for de

administratorer, hvis benchmarks fremover falder udenfor BMR. De vil dermed

ikke skulle ansøge om tilladelser og løbende sikre opdateret dokumentation.

Forslaget vil desuden bidrage til at sikre mere lige regler og konkurrence for

administratorer hhv. indenfor og udenfor EU.

8. Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finansielle

sektor med frist for bemærkninger den 3. november 2023. Der henvises til

grund- og nærhedsnotat for høringssvar.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er aktuelt ikke nærmere kendskab til andre EU-landes holdninger til forsla-

get. EU-landene ventes dog generelt at støtte formålet med forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag, der forventes fortsat at bi-

drage til troværdighed og gennemsigtighed på de finansielle markeder og sam-

tidig sikrer proportionalitet i kravene til aktørerne.

Regeringen støtter at reducere byrderne for benchmarkadministratorer. Samti-

dig finder regeringen det vigtigt, at forslaget indeholder den rette balance mel-

lem byrdelempelser og fortsat tilsyn med de benchmarks, der er mest centrale

for økonomien og forbrugerne. Det er blandt andet vigtigt med en proportional

og hensigtsmæssig tærskel for, hvornår et benchmark underlægges BMR’s krav.

Regeringen arbejder for nærmere afklaring af konsekvenserne af den foreslåede

grænse på 50 mia. euro og vil tage nærmere stilling hertil i lyset heraf.

Regeringen finder det positivt, at der ifølge forslaget fortsat vil være mulighed

for at udpege nationalt vigtige benchmarks til at være tilsynsbelagte. Det er i den

forbindelse vigtigt, at de enkelte EU-landes kompetente myndigheder har til-

strækkelige beføjelser i udpegningen, og at der er klare rammer for ESMAs in-

volvering i processen. ESMA skal bidrage til en ensartet tilgang og koordination

af udpegelser på tværs af EU-landene.

Regeringen finder det positivt, at forslaget tilpasser reglerne for administratorer

i tredjelande og vil arbejde for, at reglerne bliver implementeret og håndhævet.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Samlenotat vedr. ECOFIN den 8. december 2023

Side 8 af 8

Det vil sikre tilsyn med en række benchmarkadministratorer fra tredjelande og

ligebehandling mellem alle administratorer uanset geografisk placering.

Regeringen finder det positivt, at klimarelaterede benchmarks fortsat vil regu-

leres af BMR, da dette kan mindske risici for greenwashing.

Regeringen finder det vigtigt, at der sikres en gnidningsfri overgang til de nye

regler. I den forbindelse finder regeringen det positivt, at forslaget indeholder

lettede overgangsprocedurer for de administratorer, der allerede har en tilla-

delse. Det skal sikres, at disse procedurer er tilstrækkeligt klare.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.