[Klima-, Energi – og Forsyningsministeriet]
Risikoafdækningsordningen for geotermiboringer
20. september 2023
Indeværende notits omhandler Energistyrelsens evaluering af risikoafdæknings-
ordningen for geotermiboringer (herefter ’ordningen’) samt regeringens beslutning
om at imødekomme anbefaling fra Energistyrelsen og ordningens Ekspertråd om
at nedlægge den.
Baggrund og formål med ordningen
Ordningen har sin baggrund i
Energiaftalen
(marts 2012), som blev aftalt af et bredt
flertal i Folketinget (den daværende regering (S, RV og SF) og V, DF, EL og K om
den danske energipolitik 2012-2020). Ordningen blev forlænget frem til og med
2024 i
Energiaftalen
(juni 2018).
Baggrunden for ordningen var, at flere projekter vedrørende efterforskning og ind-
vinding af geotermisk energi blev opgivet eller forsinket på grund af manglende
mulighed for at tegne et kommercielt forsikringsprodukt til en acceptabel pris til
afdækning af den boremæssige risiko i et geotermiprojekt. Det blev derfor i forbin-
delse med indgåelse af finanslovsaftalen for 2015 aftalt at etablere en ordning, som
skulle fjerne denne barriere for udnyttelse af geotermi. Risikoafdækningsordningen
blev implementeret ved vedtagelsen af en lov og to bekendtgørelser i henholdsvis
2015 og 2017. Det fremgår af finansloven, at ordningen skal evalueres, og denne
evaluering blev påbegyndt af Energistyrelsen i 2021 og afsluttet i 2022.
Til ordningen er der knyttet et Ekspertråd, som bl.a. træffer afgørelse om deltagelse
og udbetaling fra ordningen. Rådet træffer desuden afgørelse om ordningens ned-
lukning i tilfælde af, at der ikke er tilstrækkelige midler eller boreprojekter til at op-
retholde risikoafdækningsordningen.
Barrierer for ordningen
Ordningen blev etableret på baggrund af en efterspørgsel fra bl.a. fjernvarmeselska-
berne på et tidspunkt, hvor disse havde hovedparten af tilladelser til geotermi i
Danmark, men ikke fandt mulighed for at forsikre sig mod den økonomiske risiko
forbundet med efterforskning af undergrunden i et geotermiprojekt.
Ansøgerne til tilladelser til geotermi har siden 2016 udelukkende været private sel-
skaber, der ikke selv driver fjernvarmenet. De fleste fjernvarmeselskaber har endvi-
dere i perioden frem til 2020 tilbageleveret eller opgivet deres tilladelser. De tilba-
geværende fjernvarmeselskaber med tilladelser udgøres af tre indvindingstilladelser
med etablerede geotermianlæg, hvoraf kun et anlæg er i produktion.
Baggrunden for, at private selskaber i højere grad finder interesse i at investere i
geotermi, vurderes til en vis grad at bero på, at de regulatoriske rammer har ændret
sig, siden ordningen trådte i kraft. Kraftvarmekravet er ændret med en ny bekendt-
gørelse i 2021, hvor den tidligere binding ift. kraftvarmekravet er væk. Det betyder,
at områder forsynet af et centralt kraftvarmeværk i modsætning til tidligere, nu kan