FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 262: Beretning nr. 21/2023 om indsatsen over for børn og unge, som har begået alvorlig kriminalitet

Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del Bilag 262
Offentligt

September 2024

— 21/2023

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Indsatsen over for

børn og unge, som

har begået alvorlig

kriminalitet

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 262: Beretning nr. 21/2023 om indsatsen over for børn og unge, som har begået alvorlig kriminalitet

21/2023

Beretning om

indsatsen over for

børn og unge, som

har begået alvorlig

kriminalitet

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2024

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og ved kom-

mende minister.

Justitsministeren og social- og boligministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.

På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i januar 2025.

Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må -

ned

–

i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2023, som afgives i februar 2025.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 262: Beretning nr. 21/2023 om indsatsen over for børn og unge, som har begået alvorlig kriminalitet

Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:

Karakterskala

Positiv kritik

•

finder det meget/særdeles positivt

•

finder det positivt

•

finder det tilfredsstillende/er tilfredse med

Kritik under middel

Middel kritik

•

finder det ikke helt tilfredsstillende

•

finder det utilfredsstillende/er utilfredse med

•

påpeger/understreger/henstiller/forventer

•

beklager/finder det bekymrende/foruroligende

Skarp kritik

Skarpeste kritik

•

kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/indskærper

•

påtaler/påtaler skarpt

•

påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

ISSN: 2245-3008

ISBN online 978-87-7434-846-7

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 262: Beretning nr. 21/2023 om indsatsen over for børn og unge, som har begået alvorlig kriminalitet

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om indsatsen over for børn og unge,

som har begået alvorlig kriminalitet

Hvert år mistænkes eller sigtes ca. 6.000 børn og unge i alderen 10-17 år

for kriminalitet på grund af overtrædelse af straffeloven.

Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet trådte i kraft den 1. januar

2019, og der blev afsat ca. 160 mio. kr. årligt til at gennemføre reformen.

Loven omfatter børn og unge mellem 10 og 17 år, der har begået enten

personfarlig eller anden alvorlig kriminalitet. Et centralt element i refor-

men er at sikre en hurtig og konsekvent indsats over for børn og unge,

der begår alvorlig kriminalitet, herunder at der fastsættes korte frister

for sagsbehandlingen.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Justitsministeriet og So-

cial-, Bolig- og Ældreministeriet har sikret en hurtig og konsekvent indsats

over for børn og unge, der har begået alvorlig kriminalitet.

Statsrevisorerne finder det kritisabelt, at ingen af myndighederne på

Justitsministeriets område efterlever målsætningerne for sagsbehand-

lingstid over for børn og unge, som har begået alvorlig kriminalitet.

Konsekvensen er, at perioden, fra politiet modtager en anmeldelse

om kriminalitet, til barnet eller den unge oplever en konsekvens af

kriminaliteten, er væsentligt længere, end det var tilsigtet med refor-

men.

Statsrevisorerne kritiserer, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets vi-

den om og opfølgning på kommunernes udmøntning af Ungdomskri-

minalitetsnævnets afgørelser har været utilstrækkelig og mangelfuld.

23. september 2024

Serdal Benli

Leif Lahn Jensen

Mikkel Irminger Sarbo

Lars Christian Lilleholt

Monika Rubin

Mai Mercado*

* Statsrevisor Mai Mercado

har ikke deltaget ved be-

handlingen af denne sag på

grund af inhabilitet.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 262: Beretning nr. 21/2023 om indsatsen over for børn og unge, som har begået alvorlig kriminalitet

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne hæfter sig ved følgende resultater fra undersøgelsen:

•

Ca. hvert 3. barn eller ung mistænkes eller sigtes for nye kriminelle

forhold, mens de venter på, at Ungdomskriminalitetsnævnet træffer

afgørelse om en indsats. I 80 % af disse tilfælde er der tale om ny al-

vorlig kriminalitet.

•

Det samlede forløb fra en anmeldelse af kriminalitet, til barnet på 10-

14 år påbegynder forbedringsforløbet, tager gennemsnitligt 142 dage.

For unge på 15-17 år tager det samlede forløb fra anmeldelse, til for-

bedringsforløbet påbegyndes, gennemsnitligt 269 dage.

•

Ifølge lovbemærkningerne bør et forbedringsforløb være igangsat 59

dage efter politiets mistanke til et barn (10-14-årig) og 116 dage efter po-

litiets sigtelse af en ung (15-17-årig). For de 10-14-årige er der en gen-

nemsnitlig fristoverskridelse på tværs af myndighederne på i alt 42 da-

ge, svarende til 71 %, i forhold til den del af sagsbehandlingen, hvor

der er frister. For de 15-17-årige er der en gennemsnitlig fristoverskri-

delse på i alt 117 dage, svarende til 101 %, i forhold til den del af sags-

behandlingen, hvor der er frister.

•

Kommunerne bruger i hver 4. sag mere end 3 uger på at igangsætte et

forbedringsforløb, selv om forløbet burde igangsættes med det samme

efter afgørelsen i Ungdomskriminalitetsnævnet.

•

En stor andel af de 17-årige, som begår alvorlig kriminalitet, vil ikke

kunne nå at få et forbedringsforløb, når den gennemsnitlige sagsbe-

handlingstid i et forløb er så lang. Det skyldes, at forbedringsforløbet,

herunder alle foranstaltninger, tilsynsmøder og kontrol, ophører, når

den unge bliver 18 år.

•

Ungekriminalforsorgen gennemfører langt de fleste tilsynsmøder og

kontroller inden for tidsfristerne, men reagerer ofte ikke rettidigt eller

slet ikke, hvis barnet eller den unge ikke overholder sit forbedringsfor-

løb. I perioden 2019-2023 har ungekriminalforsorgen ikke reageret ret-

tidigt i 44 % af overtrædelserne.

•

I 19 % af de sager, som ungekriminalforsorgen skulle have indberettet

til Ungdomskriminalitetsnævnet, når barnet eller den unge gentagne

gange ikke lever op til aftalerne i forbedringsforløbet, er der ikke sket

indberetning.

Statsrevisorerne er enige i Rigsrevisionens anbefaling om, at Social-, Bo-

lig- og Ældreministeriet bør følge op på undersøgelsens resultater, herun-

der på, hvorfor kommunerne i ca. hver 4. sag bruger mere end 3 uger på

at igangsætte det forbedringsforløb, der skal hjælpe barnet eller den unge

ud af kriminalitet.

Statsrevisorerne er også enige med Rigsrevisionen i, at Social-, Bolig- og

Ældreministeriet bør indskærpe over for kommunerne, at de har pligt til

at indberette til Danmarks Statistik om udmøntningen af Ungdomskrimi-

nalitetsnævnets afgørelser.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 262: Beretning nr. 21/2023 om indsatsen over for børn og unge, som har begået alvorlig kriminalitet

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion og konklusion

.......................................................................................................

1.1. Formål og konklusion

...........................................................................................................................

1.2. Baggrund

....................................................................................................................................................

1.3. Vurderingskriterier, metode og afgrænsning

..........................................................................

2. Myndighedernes indsats over for børn og unge, som har begået alvorlig

kriminalitet

..................................................................................................................................

2.1. Myndighedernes fristoverholdelse

............................................................................................

2.2. Ungekriminalforsorgens tilsyn med børn og unge

.............................................................

Bilag 1. Metodisk tilgang

.....................................................................................................................................

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 262: Beretning nr. 21/2023 om indsatsen over for børn og unge, som har begået alvorlig kriminalitet

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og af-

giver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2,

i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.

Rigsrevisionens mandat til at gennemføre undersøgelsen følger af

§ 2, stk. 1, nr. 1, jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens § 11. Justitsministeriet og

§ 15. Social-, Bolig- og Ældreministeriet

I undersøgelsesperioden januar 2019 - december 2023 har der

været følgende ministre:

Justitsministeriet:

Søren Pape Poulsen: november 2016 - juni 2019

Nick Hækkerup: juni 2019 - maj 2022

Mattias Tesfaye: maj 2022 - december 2022

Peter Hummelgaard: december 2022 -

Social-, Bolig- og Ældreministeriet:

Mai Mercado: november 2016 - juni 2019

Astrid Krag: juni 2019 - december 2022

Pernille Rosenkrantz-Theil: december 2022 - august 2024

Ministeriet har ændret navn til Social- og Boligministeriet den 29.

august 2024. Rigsrevisionen bruger Social-, Bolig- og Ældremini-

steriet i beretningen, da undersøgelsesperioden ligger før navne-

ændringen.

Beretningen har i udkast været forelagt Justitsministeriet og

Social-, Bolig- og Ældreministeriet, hvis bemærkninger i videst

muligt omfang er afspejlet i beretningen.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 262: Beretning nr. 21/2023 om indsatsen over for børn og unge, som har begået alvorlig kriminalitet

Introduktion og konklusion

Introduktion og konklusion |

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

Formål og konklusion

Sigtelse og mistanke

1. Hvert år mistænkes eller sigtes ca. 6.000 børn og unge i alderen 10-17 år for krimi-

nalitet på grund af overtrædelse af straffeloven. Det fremgår af rapporten Udvikling i

børne- og ungdomskriminalitet 2013-2022 fra Justitsministeriet. Kriminaliteten har na-

turligt konsekvenser for dem, der udsættes for den, men har også konsekvenser for

barnet eller den unge og dennes familie. Samtidig er der samfundsmæssige udgifter

forbundet med ungdomskriminalitet, fx udgifter til afsoning og anbringelse på døgnin-

stitutioner.

2. Folketinget vedtog i 2018 en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet (heref-

ter blot omtalt som reformen). Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet trådte i

kraft den 1. januar 2019, og der blev afsat ca. 160 mio. kr. årligt til at gennemføre refor-

men.

Et centralt element i reformen var at sikre en hurtig og konsekvent indsats over for

børn og unge i alderen 10-17 år, der begår alvorlig kriminalitet. Det fremgår af den po-

litiske aftale bag reformen, at der fastsættes korte frister for sagsbehandlingen, og

der afsættes midler til, at de overholdes. I bemærkningerne til loven fremgår en ræk-

ke målsætninger for sagsbehandlingstider for de forskellige myndigheder, der behand-

ler børns og unges sager.

I bemærkningerne står der i øvrigt, at baggrunden for reformen var, at den hidtidige

indsats over for børn og unge, der havde begået kriminalitet, manglede fælles retning

og konsekvens. De unge oplevede ikke at blive stillet til ansvar for deres kriminelle

handlinger, og hverken det sociale system eller retssystemet evnede at gribe tidligt

nok ind og hjælpe de unge.

Overholdelsen af målsætningerne for sagsbehandlingstider er en forudsætning for, at

målet om en hurtig og konsekvent indsats kan indfries.

Når politiet vurderer, at de har

identificeret en gerningsmand,

sigter

politiet vedkommende.

10-14-årige kan ikke sigtes, da

de er under den kriminelle lav-

alder. De bliver i stedet

mis-

tænkt

af politiet.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 262: Beretning nr. 21/2023 om indsatsen over for børn og unge, som har begået alvorlig kriminalitet

| Introduktion og konklusion

3. Vores undersøgelse omfatter Justitsministeriet, Social-, Bolig- og Ældreministeriet

samt en række underliggende myndigheder på Justitsministeriets område. Myndig-

hederne har ansvaret for forskellige dele af det samlede forløb for børn og unge, der

har begået alvorlig kriminalitet. Vi undersøger således både politiet, anklagemyndig-

heden, Domstolsstyrelsen, Ungdomskriminalitetsnævnet og ungekriminalforsorgen.

Desuden undersøger vi, om Social-, Bolig- og Ældreministeriet har fulgt op på viden

om problemer med kommunernes udmøntning af Ungdomskriminalitetsnævnets af-

gørelser. Rigsrevisionen bemærker, at der i forbindelse med en indsats, der involve-

rer så mange forskellige myndigheder, er en risiko for, at der opstår unødig ventetid

undervejs i forløbet.

Alvorlig kriminalitet

Alvorlig kriminalitet er enten

personfarlig kriminalitet eller

anden alvorlig kriminalitet ved

overtrædelse af straffeloven,

lov om euforiserende stoffer,

våbenloven eller knivloven.

4. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Justitsministeriet og Social-, Bolig-

og Ældreministeriet har sikret en hurtig og konsekvent indsats over for børn og unge,

der har begået alvorlig kriminalitet. Vi besvarer følgende spørgsmål i beretningen:

Lever myndighederne op til de målsætninger for sagsbehandlingstid, der er fast-

sat i bemærkningerne til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet?

•

Fører ungekriminalforsorgen tilsyn med, at Ungdomskriminalitetsnævnets afgø-

relse efterleves i overensstemmelse med reglerne, og reagerer ungekriminalfor-

sorgen, når børn og unge ikke følger nævnets afgørelse?

•

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i oktober 2023.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 262: Beretning nr. 21/2023 om indsatsen over for børn og unge, som har begået alvorlig kriminalitet

Introduktion og konklusion

Introduktion og konklusion |

Hovedkonklusion

Den samlede indsats med at sikre en hurtig og konsekvent indsats over for

børn og unge, der har begået alvorlig kriminalitet, har været utilfredsstil-

lende. Ingen af myndighederne på Justitsministeriets område efterlever mål-

sætningerne for sagsbehandlingstid. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at

kommunerne ofte bruger for lang tid på at igangsætte en indsats for at få

børn og unge ud af kriminalitet. Det bør Social-, Bolig- og Ældreministeriet

følge op på. Ca. hvert 3. barn eller ung mistænkes eller sigtes for nye krimi-

nelle forhold, mens de venter på, at der træffes afgørelse om en indsats.

Myndighederne lever ikke op til de målsætninger for sagsbehandlingstid, der er

angivet i lovens bemærkninger

Rigsrevisionen kan konstatere, at forløbet, fra politiet modtager en anmeldelse om kri-

minalitet, til barnet eller den unge oplever en konsekvens af kriminaliteten, er væsent-

ligt længere end forventet med reformen.

Det samlede forløb fra anmeldelse af kriminalitet, til barnet på 10-14 år påbegynder

indsatsen, tager gennemsnitligt 142 dage. For unge på 15-17 år er det samlede forløb

gennemsnitligt 269 dage. Lidt over 1 måned af det samlede forløb for børn og unge går

til politiets efterforskning, hvor der ikke er fastsat en målsætning for sagsbehandlings-

tiden. For børn på 10-14 år er forløbet efter efterforskning 71 % længere end forventet.

For unge er forløbet 101 % længere end forventet.

Undersøgelsen viser, at Social-, Bolig- og Ældreministeriet har begrænset viden om kom-

munernes udmøntning af Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser. Undersøgelsen vi-

ser også, at kommunerne i hver 4. sag bruger mere end 3 uger på at igangsætte et for-

bedringsforløb, selv om forløbet burde igangsættes med det samme efter afgørelsen i

nævnet. Rigsrevisionen anbefaler, at ministeriet følger op på undersøgelsens resultater.

Ungekriminalforsorgen fører tilsyn med, at Ungdomskriminalitetsnævnets afgø-

relser efterleves, men ungekriminalforsorgen reagerer ikke i overensstemmelse

med reglerne, når det ikke sker

Undersøgelsen viser, at ungekriminalforsorgen gennemfører langt de fleste tilsynsmø-

der og kontroller inden for tidsfristerne, men at de ofte ikke reagerer rettidigt eller slet

ikke reagerer, hvis barnet eller den unge ikke overholder sit forbedringsforløb. I perio-

den 2019-2023 er der 4.037 overtrædelser, svarende til 44 %, uden en rettidig reaktion.

Desuden indberetter ungekriminalforsorgen ikke i alle tilfælde til Ungdomskriminali-

tetsnævnet, når barnet eller den unge gentagne gange ikke lever op til aftalerne i for-

bedringsforløbet. 19 % af de sager, som skulle være indberettet i perioden 2019-2023,

er ikke blevet det. Det svarer til 115 sager.

Endelig viser undersøgelsen klare indikationer på, at ungekriminalforsorgen i langt de

fleste tilfælde ikke har fulgt egne retningslinjer og ikke har sendt en indskærpelse til

kommunen, når et forbedringsforløb ikke er igangsat.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 262: Beretning nr. 21/2023 om indsatsen over for børn og unge, som har begået alvorlig kriminalitet

Myndighedernes indsats over for børn og unge, som har begået alvorlig kriminalitet

| Introduktion og konklusion

1.2. Baggrund

Personfarlig kriminalitet

Personfarlig kriminalitet er

bl.a. vold, overfald på tjeneste-

mand, røveri, trusler og seksu-

alforbrydelser.

Anden alvorlig krimina-

litet

5. Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet omfatter børn og unge mellem 10 og

17 år, der har begået enten personfarlig kriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet.

Hvis der er tale om anden alvorlig kriminalitet, skal barnet eller den unge

–

for at være

omfattet af loven

–

samtidig være i særlig risiko for at begå yderligere kriminalitet. I

denne undersøgelse bruger vi alvorlig kriminalitet om både personfarlig kriminalitet

og om anden alvorlig kriminalitet.

Forløbet for børn og unge, som har begået alvorlig kriminalitet

6. Indsatsen over for børn og unge, som har begået alvorlig kriminalitet er kendetegnet

ved, at en række myndigheder tilsammen skal sikre et hurtigt forløb ved hver især at

overholde konkrete tidsfrister. Det har betydning for forløbets samlede længde, hvor-

dan overgangene mellem myndighederne fungerer.

Anden alvorlig kriminalitet er

overtrædelse af straffeloven,

lov om euforiserende stoffer,

våbenlovgivningen eller kniv-

loven. Det kan fx være ind-

brud, biltyveri, salg af eufori-

serende stoffer, brandstiftel-

se, våbenbesiddelse og groft

hærværk.

Figur 1 viser det overordnede forløb for børn og unge, som har begået alvorlig krimina-

litet.

Figur 1

Forløbet for børn og unge, som har begået alvorlig kriminalitet

AFSNIT 2.1 I BERETNINGEN

AFSNIT 2.2 I BERETNINGEN

POLITI

OG ANKLAGE-

MYNDIGHED

(kun 15-17-årige)

BYRETTEN

UNGDOMSKRIMI-

NALITETSNÆVNET

KOMMUNEN

(10-17-årige)

UNGEKRIMINAL-

FORSORGENS

TILSYN

(10-17-årige)

FRIST

10 dage (10-14-årige)

30 dage (15-17-årige)

FRIST

37 dage

FRIST

28 dage

FRIST

Med det samme

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og bemærkninger til loven.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 262: Beretning nr. 21/2023 om indsatsen over for børn og unge, som har begået alvorlig kriminalitet

Introduktion og konklusion |

Forløbet tilrettelægges under hensyn til personens alder. 15-17-årige kan sigtes af po-

litiet, tiltales af anklagemyndigheden og retsforfølges, fordi de er over den kriminelle

lavalder. For denne aldersgruppe er det byretten, der med dommen tager stilling til

straf og henvisning til Ungdomskriminalitetsnævnet. 10-14-årige kan alene mistænkes

af politiet og kan ikke retsforfølges, da de er under den kriminelle lavalder. Politiet hen-

viser derfor 10-14-årige til Ungdomskriminalitetsnævnet, hvis betingelserne for henvis-

ning er opfyldt. Ungdomskriminalitetsnævnet træffer afgørelser om særligt tilrettelag-

te forløb for begge aldersgrupper.

Efter Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse skal kommunen med det samme igang-

sætte forløbet. Det fremgår af lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, § 53, stk.

1, og bemærkningerne til loven.

Ungekriminalforsorgen skal føre tilsyn med, om kommunen igangsætter et forløb, skal

holde løbende møder med barnet eller den unge og skal føre kontrol med, om børne-

ne og de unge følger de foranstaltninger, som de skal.

Ungdomskriminalitetsnævnet

7. Ungdomskriminalitetsnævnet blev oprettet som led i reformen. Formålet var at fo-

kusere og styrke den eksisterende indsats over for børn og unge i kriminalitet. Ansva-

ret for at behandle sagerne blev dermed løftet væk fra kommunerne og over i nævnet.

Tiltale

Anklagemyndigheden rejser

tiltale, hvis de vurderer, at der

er beviser nok til at få en sigtet

person dømt. Sagen sendes

herefter til byretten.

Betingelser for at få en

afgørelse i Ungdoms-

kriminalitetsnævnet

Børn og unge, som har begået

personfarlig kriminalitet, skal

som udgangspunkt henvises

til Ungdomskriminalitetsnæv-

net. Ved anden alvorlig krimi-

nalitet vurderes det, om bar-

net/den unge derudover har

risikofaktorer, der gør ved-

kommende særligt udsat for

at begå yderligere kriminalitet.

Ungekriminalforsorgen

Nævnet træffer afgørelser om særligt tilrettelagte forløb for børn og unge, der har be-

gået alvorlig kriminalitet, og hvor betingelserne for henvisning er opfyldt. Målet er at

få de unge ud af kriminalitet. Det er typisk kun den mest alvorlige kriminalitet, som fø-

rer til en afgørelse i nævnet. Ca. 900 nye sager bliver årligt afgjort i nævnet. Dertil kom-

mer afgørelser i sager, hvor forløbet skal ændres, fx på grund af et ændret behov for

indsats hos barnet eller den unge. Boks 1 viser oplysninger om de børn og unge, som

har fået en afgørelse i nævnet.

Ungekriminalforsorgen blev

oprettet, fordi et flertal i Fol-

ketinget ønskede at styrke til-

synet med, at børn og unge

rent faktisk deltager i de ind-

satser, der skal hjælpe dem ud

af kriminalitet.

Ungdomskriminalitets-

nævnet

Ungdomskriminalitetsnævnet

består af en dommer, som le-

der mødet, et medlem fra poli-

tiet og et medlem fra kommu-

nen. Nævnet har et sekretariat

tilknyttet, som understøtter

nævnets arbejde. Nævnets

bevillingsmæssige og admini-

strative forhold varetages af

Domstolsstyrelsen. Nævnet

virker uafhængigt af domsto-

lene.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 262: Beretning nr. 21/2023 om indsatsen over for børn og unge, som har begået alvorlig kriminalitet

| Introduktion og konklusion

Boks 1

Fakta om afgørelser i Ungdomskriminalitetsnævnet i perioden 2019-2023

Kønsfordeling på børn og unge,

som har fået en afgørelse

Afgørelser fordelt på alder

1.067

1.000

16 %

991

548

375

84 %

234

Piger

Drenge

10 år

11 år

12 år

13 år

14 år

15 år

16 år

17 år

44 %

56 %

Kriminalitet, der er begået af børn og unge, som har medført en afgørelse

10 %

13 %

2% 1%

55 %

Vold

Overfald på tjenestemand

Røveri

Anden alvorlig kriminalitet

Trusler

Seksualforbrydelser

Øvrig personfarlig kriminalitet

Vidnetrusler

Note: Figuren er baseret på 4.335 afgørelser. Sager, der bliver genindbragt, er ikke taget med i opgørelsen.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Ungdomskriminalitetsnævnet.

8. Ungdomskriminalitetsnævnet kan træffe afgørelse om en

straksreaktion

og/eller

forbedringsforløb.

Afgørelsen træffes med udgangspunkt i en indstilling fra kom-

munen.

Straksreaktioner kan være at rydde op efter hærværk, deltage i konfliktmægling eller

udføre samfundsnyttige opgaver. Ungdomskriminalitetsnævnet har truffet afgørelse

om en straksreaktion 96 gange i alt i perioden 2019-2023, svarende til ca. 2 % af alle

afgørelser. Justitsministeriet har oplyst, at årsagerne til den begrænsede brug af

straksreaktioner primært er, at kommunerne sjældent indstiller til nævnet, at et barn

eller en ung skal have en straksreaktion.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 262: Beretning nr. 21/2023 om indsatsen over for børn og unge, som har begået alvorlig kriminalitet

Introduktion og konklusion |

I vores analyser indgår straksreaktioner kun, hvis der også er truffet afgørelse om et

forbedringsforløb. Det betyder, at vi har frasorteret 32 af de 96 afgørelser med straks-

reaktioner. Det har vi gjort, fordi forløbet ved en straksreaktion er anderledes, og for-

di der er så få.

Et forbedringsforløb kan fx være, at barnet eller den unge skal mødes med en fast kon-

taktperson valgt af kommunen, som kan støtte med håndteringen af dagligdagen. Der

kan også være tale om et behandlingsforløb eller om anbringelse uden for hjemmet.

Som led i forløbet skal barnet eller den unge deltage i obligatoriske tilsynsmøder med

ungekriminalforsorgen. Forbedringsforløbet ophører senest, når den unge fylder 18 år.

Figur 2 illustrerer et typisk forbedringsforløb med 3 foranstaltninger og tilsynsmøder.

Figur 2

Et typisk forbedringsforløb består af én eller flere foranstaltninger og tilsyns-

møder

Note: Figuren illustrerer et fiktivt forløb, hvor Ungdomskriminalitetsnævnet træffer afgørelse om et forbed-

ringsforløb bestående af 3 foranstaltninger. Tilsynsmøder med ungekriminalforsorgen er en obligatorisk

del af alle forbedringsforløb.

Kilde:

Rigsrevisionen.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 262: Beretning nr. 21/2023 om indsatsen over for børn og unge, som har begået alvorlig kriminalitet

| Introduktion og konklusion

I Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser er 3 ud af 4 forbedringsforløb af mindst ét

års varighed. Et forløb kan have en varighed af op til 2 år, og i særlige tilfælde kan det

forlænges.

1.3. Vurderingskriterier, metode og afgrænsning

Vurderingskriterier

9. Vi har for det første undersøgt, om politiet, anklagemyndigheden, byretterne og Ung-

domskriminalitetsnævnet (alle på Justitsministeriets område) overholder de tidsfri-

ster, der er fastsat i bemærkningerne til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Fristerne er angivet som målsætninger. Det fremgår af bemærkningerne til loven, at

reformen indeholder ”en række korte frister, der tilsammen skal sikre, at sager frem-

over kan afgøres hurtigere, så børn og unge hurtigst muligt kan få den nødvendige støt-

te til at komme ud af en kriminel løbebane”.

Vi har også undersøgt, om Social-, Bolig- og Ældreministeriet har fulgt op på, om kom-

munerne igangsætter de foranstaltninger, som Ungdomskriminalitetsnævnet træffer

afgørelse om, hvis ministeriet har fået viden om problemer. Rigsrevisionen har i den-

ne undersøgelse haft begrænset revisionsadgang til at undersøge kommunerne, da

der ikke i alle tilfælde sker afregning over for staten.

Med reformen fik kommunerne i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet til opga-

ve at igangsætte de vedtagne foranstaltninger. Der er ikke fastsat konkrete tidsfrister

for kommunerne. Men det følger af

lovbemærkningerne, at kommunerne er ”retligt for-

pligtet til at iværksætte fuldbyrdelsen af en afgørelse fra Ungdomskriminalitetsnæv-

net, med det samme afgørelsen

foreligger”.

I praksis giver ungekriminalforsorgen kom-

munerne 3 uger til at igangsætte forløbet, herefter skal de ifølge egne retningslinjer

sende en indskærpelse til kommunen med en frist for igangsættelsen.

Vi har for det andet undersøgt, om ungekriminalforsorgen under Justitsministeriet føl-

ger de lovfastsatte tidsfrister for tilsynsmøder og kontrol. Vi har også undersøgt, om

ungekriminalforsorgen følger de lovfastsatte krav til reaktioner, hvis forbedringsfor-

løb ikke overholdes. Ungekriminalforsorgens overordnede opgave og ansvar er fast-

sat i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og i tilhørende bekendtgørelser.

Metode

10. Undersøgelsen baserer sig på analyser af data fra Rigspolitiet, Rigsadvokaten,

Domstolsstyrelsen, Ungdomskriminalitetsnævnet, ungekriminalforsorgen og Dan-

marks Statistik. Data er trukket fra de respektive myndigheders sagsbehandlings- og

ledelsesinformationssystemer. I dataanalyserne undersøger vi fristoverholdelsen og

de sagsskridt, myndighederne skal foretage, fx når de kontrollerer, om barnet eller den

unge overholder foranstaltningerne i et forbedringsforløb.

Vi har herudover indhentet sagsmateriale om 19 børn og unge for at opnå en mere de-

taljeret forståelse af sagsforløbene, end data alene giver mulighed for, og for at vise

eksempler på sagsbehandlingsforløb. En del af undersøgelsen baserer sig på redegø-

relser fra myndighederne samt på evalueringer, rapporter og anden viden, som mini-

sterierne har indsamlet for opnå indsigt i, hvordan det går med at gennemføre refor-

men.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 262: Beretning nr. 21/2023 om indsatsen over for børn og unge, som har begået alvorlig kriminalitet

Introduktion og konklusion |

For at understøtte revisionen har vi holdt møder med Justitsministeriet, Social-, Bo-

lig- og Ældreministeriet og med en række underliggende myndigheder. Vi har herud-

over besøgt 1 politikreds, 1 afdeling under ungekriminalforsorgen og 2 kommuner for

at øge vores forståelse af forløbene og af forvaltningen af området.

11. Undersøgelsens metode uddybes i bilag 1.

12. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,

jf. bilag 1.

Afgrænsning

13. Undersøgelsen er afgrænset til forløb for børn og unge i alderen 10-17 år, som er

henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet i perioden 1. januar 2019 - 31. december 2023.

Der vil være mindre forskelle i delanalysernes populationer. Dette skyldes primært, at

datagrundlaget indeholder verserende sager om børn og unge, som ikke har været

igennem alle de sagsskridt, som undersøgelsen vedrører. Se bilag 1 for en nærmere ud-

dybning.

Forældre- samt

børne- og ungepålæg

Reformen omfattede også en række andre tiltag, fx vedrørende sikkerhed og ensar-

tet praksis for kriminalitetstruede unge på anbringelsessteder, vedrørende kommu-

nernes brug af forældre- samt børne- og ungepålæg og vedrørende ændringer i SSP-

indsatsen. Flere af tiltagene har en præventiv karakter. Ingen af disse tiltag indgår i

undersøgelsen.

Kommunerne skal gennem

forældre- samt børne- og un-

gepålæg sætte tidligere og

mere kontant ind over for børn

og unge, der begår mindre al-

vorlig kriminalitet. Målet med

dette tiltag er at sikre, at for-

seelserne ikke bliver en glide-

bane til alvorlig kriminalitet.

Pålæg kan være de samme

foranstaltninger som ved en

afgørelse i Ungdomskriminali-

tetsnævnet, men skal bruges

ved kriminalitet, som ikke er

så alvorlig, at sagen kommer i

nævnet, men hvor barnets el-

ler den unges udvikling vurde-

res at være i fare.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 262: Beretning nr. 21/2023 om indsatsen over for børn og unge, som har begået alvorlig kriminalitet

| Myndighedernes indsats over for børn og unge, som har begået alvorlig kriminalitet

2. Myndighedernes

indsats over for børn og

unge, som har begået

alvorlig kriminalitet

14. Dette kapitel handler om myndighedernes indsats over for børn og unge, som har

begået alvorlig kriminalitet. Vi har undersøgt:

om myndighederne lever op til de målsætninger for sagsbehandlingstid, der er

fastsat i bemærkningerne til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (2.1.)

•

om ungekriminalforsorgen fører tilsyn med, at Ungdomskriminalitetsnævnets af-

gørelse efterleves i overensstemmelse med reglerne, og om ungekriminalforsor-

gen reagerer, når børn og unge ikke følger nævnets afgørelse (2.2.).

•

2.1. Myndighedernes fristoverholdelse

15. Et af de overordnede formål med reformen var, at der skulle være en hurtigere ind-

sats over for børn og unge, som har begået kriminalitet. Derfor er der i bemærknin-

gerne til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet formuleret en række frister. Vo-

res undersøgelse tager udgangspunkt i disse. Fristerne er formuleret som målsætnin-

ger for sagsbehandlingstider, og en overskridelse er dermed ikke et brud på loven.

Der er i bemærkningerne til loven ikke formuleret et mål for den samlede sagsbehand-

lingstid, hvor de enkelte frister er lagt sammen. Vi har alligevel undersøgt den samle-

de sagsbehandlingstid for at vise, om forløbet for barnet eller den unge er så hurtigt,

som man kan forvente, hvis myndighederne lever op til målsætningerne. Hvis alle fri-

ster, der fremgår af lovbemærkningerne, lægges sammen, bør et forbedringsforløb

være igangsat 59 dage efter politiets mistanke til et barn (10-14-årige) og 116 dage ef-

ter politiets sigtelse af en ung (15-17-årig). Dertil kommer politiets efterforskningstid

inden mistanke/sigtelse.

16. Vi kan konstatere, at forløbet, fra politiet modtager en anmeldelse om kriminalitet,

til barnet eller den unge oplever en konsekvens af kriminaliteten, er væsentligt længe-

re, end det var forventet med reformen.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 262: Beretning nr. 21/2023 om indsatsen over for børn og unge, som har begået alvorlig kriminalitet

Myndighedernes indsats over for børn og unge, som har begået alvorlig kriminalitet |

17. Figur 3 viser den samlede gennemsnitlige sagsbehandlingstid for henholdsvis 10-

14-årige og 15-17-årige fra en anmeldelse af kriminalitet til en påbegyndt foranstalt-

ning i kommunen. Den gennemsnitlige overskridelse af fristen (markeret med rød)

skal ses i forhold til forventet forløb ved fristoverholdelse (markeret med grøn).

Figur 3

Samlet gennemsnitligt forløb fra anmeldt kriminalitet til igangsat forbedringsforløb for børn og

unge i perioden 2019-2023

Politiets efterforskning fra

anmeldelse til mistanke/sigtelse

INGEN FRIST

10-14-ÅRIGE

15-17-ÅRIGE

41 dage

36 dage

Forløb fra mistanke/sigtelse

til igangsat indsats

FASTSAT FRIST

59 dage

116 dage

OVERSKRIDELSE AF FRIST

42 dage

/ 71 % overskridelse

117 dage

/ 101 % overskridelse

Samlet forløb 142 dage

Samlet forløb 269 dage

Note: Figuren er baseret på forskellige populationer afhængigt af sagstrin, se uddybning i bilag 1. Unge med afsoning af straf (6 %) indgår ikke, hvis

afsoningen finder sted under sagsbehandlingen i Ungdomskriminalitetsnævnet eller under kommunens udmøntning af nævnets afgørelse.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Domstolsstyrelsen, Ungdomskriminalitetsnævnet og Danmarks Statistik.

Det fremgår af figur 3, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for de 10-14-årige er

på 142 dage, fra kriminaliteten anmeldes, til forbedringsforløbet igangsættes. De 10-

14-årige oplever en gennemsnitlig fristoverskridelse på tværs af myndighederne på i

alt 42 dage, svarende til 71 %, i forhold til den del af sagsbehandlingen, hvor der er fri-

ster.

I sager om de 15-17-årige er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid 269 dage, fra kri-

minaliteten anmeldes, til forbedringsforløbet igangsættes af kommunen. Den gennem-

snitlige fristoverskridelse er på i alt 117 dage, svarende til 101 %, i forhold til den del af

sagsbehandlingen, hvor der er frister.

En stor andel af de 17-årige, som begår alvorlig kriminalitet, vil ikke kunne nå at få et

forbedringsforløb, når den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i et forløb er så langt.

Det skyldes, at forbedringsforløbet, herunder alle foranstaltninger, tilsynsmøder og

kontrol, ophører, når den unge bliver 18 år. 17-årige er den aldersgruppe blandt de 10-

17-årige, som begår mest kriminalitet.

Sagsforløbet med frister

Sagsforløbet med frister er be-

regnet med udgangspunkt i en

forsigtig fortolkning af lovens

bemærkninger, hvor kommu-

nerne får 21 dage til at udmøn-

te afgørelsen fra Ungdomskri-

minalitetsnævnet. I bemærk-

ningerne til loven fremgår det,

at kommunerne skal udmønte

afgørelsen med det samme.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 262: Beretning nr. 21/2023 om indsatsen over for børn og unge, som har begået alvorlig kriminalitet

| Myndighedernes indsats over for børn og unge, som har begået alvorlig kriminalitet

18. Figur 4 viser, i hvor stor en andel af sagerne de enkelte myndigheder overskred

fristerne i perioden 2020-2023.

Figur 4

Andelen af sager, hvor myndighederne overskred fristen i perioden

2020-2023

100 %

90 %

80 %

70 %

60 %

50 %

97 %

91 %

87 %

90 %

55 %

60 %

50 %

66 %

50 %

47 %

40 %

30 %

20 %

10 %

52 %

30 %

2020

Ungdomskriminalitetsnævnet

2021

2022

2023

Byretterne

Politiet og anklagemyndigheden (15-17 år)

Note: Figuren er baseret på følgende: politiet og anklagemyndigheden (15-17 år) 8.440 sager, byretterne (15-17

år) 4.136 sager og Ungdomskriminalitetsnævnet 3.645 sager (10-17 år). Politiets fristoverholdelse for 10-

14-årige indgår ikke på grund af upræcise data. Vi har opgjort fristoverholdelsen i det år, hvor sagen blev

videresendt eller afgjort. 2019 indgår ikke, da det er opstartsåret.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra politiet, anklagemyndigheden, Domstolsstyrelsen og Ungdoms -

kriminalitetsnævnet.

I det følgende gennemgår vi resultaterne for de enkelte myndigheder, og om Social-,

Bolig- og Ældreministeriet har fulgt op på, om kommunerne igangsætter de foran-

staltninger, som Ungdomskriminalitetsnævnet træffer afgørelse om, hvis ministeriet

har fået viden om problemer.

I bilag 1 fremgår flere oplysninger om, hvordan vi har beregnet sagsbehandlingstiden

samt de enkelte myndigheders gennemsnitlige fristoverskridelse.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 262: Beretning nr. 21/2023 om indsatsen over for børn og unge, som har begået alvorlig kriminalitet

Myndighedernes indsats over for børn og unge, som har begået alvorlig kriminalitet |

Politiets og anklagemyndighedens fristoverholdelse fra sigtelse, til sa-

gen sendes i retten

19. Undersøgelsen viser, at det ikke er muligt præcist at opgøre politiets overholdelse

af fristen for de 10-14-årige. Det skyldes, at politiets registrering ikke understøtter, at

der på baggrund af data kan foretages en opgørelse af, hvornår efterforskningen er

afsluttet.

POLITI

OG ANKLAGE-

MYNDIGHED

For de 15-17-årige skal politiet efter en sigtelse vurdere, om sagen opfylder betingel-

serne for henvisning til Ungdomskriminalitetsnævnet. Når sagen er efterforsket, vur-

derer anklagemyndigheden, om der er grundlag for at rejse tiltale. Hvis der er det,

vurderer anklagemyndigheden videre, om der er grundlag for en henvisning til næv-

net.

Det følger af bemærkningerne til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, at de

15-17-årige skal have en fast-track-procedure. Det betyder, at målsætningen for poli-

tiet og anklagemyndigheden

er, ”at det samlede tidsforbrug fra sigtelse (identifikation

af gerningsmand),

til sagen sendes i retten, ikke bør overstige 30 dage”.

20. Undersøgelsen viser, at politiet og anklagemyndigheden har overskredet fristerne

i ca. 50 % af sagerne i perioden 2021-2023. I 2020 blev fristerne overskredet i 30 % af

sagerne. Gennemsnitligt var overskridelsen i perioden 2019-2023 på 28 dage.

Boks 2 viser et eksempel på en sag, hvor fristen overskrides.

Spredning i politiets og

anklagemyndighedens

sagsbehandlingstid

Dage

% laveste

Median

10 % højeste

Antal forhold

<14

>126

9.866

Boks 2

Politiet og anklagemyndigheden overholder ikke fristen for

henvisning til Ungdomskriminalitetsnævnet

Politiet sigter en ung over 15 år for vold. Politiet afhører og sigter den unge den samme

nat, som hændelsen har fundet sted. Politiet indstiller efter én uge til anklagemyndighe-

den, at den unge henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet. Sagen bliver herefter yder-

ligere behandlet hos politiet i knap 8 uger. I denne periode foretager politiet 2 efterforsk-

ningsmæssige skridt for at sikre beviser og har en dialog med den unge og dennes fami-

lie om muligheden for at få en beskikket forsvarsadvokat.

Herefter overgår sagen til anklagemyndigheden, som rejser tiltale og anbefaler henvis-

ning til Ungdomskriminalitetsnævnet. Anklagemyndigheden oversender sagen til byret-

ten efter 16 dage. Byretten tager i forbindelse med dommen endeligt stilling til spørgs-

målet om henvisning til Ungdomskriminalitetsnævnet. Der går i alt 77 dage fra sigtelse,

til sagen sendes til byretten, hvilket er en overskridelse på 47 dage.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af en sag fra Rigspolitiet.

Særlige sager med

længere frist

I voldtægtssager og i sager

med mentalundersøgelser er

politiets og anklagemyndighe-

dens frist på henholdsvis 60

dage og 120 dage i stedet for

de normalt 30 dage. Vi har ta-

get højde for de forskellige fri-

ster i vores opgørelse af frist-

overholdelse.

Politiet og anklagemyndigheden har oplyst, at der er en række grunde til, at fristerne

ikke altid kan overholdes. Det kan i nogle tilfælde skyldes tunge sager med flere sig-

tede og nye sager, der sammenlægges med ældre sager. Der kan også være ventetid

i nogle sager, fx i forbindelse med DNA-spor eller kopiering af data fra telefoner. En-

delig kan det nogle gange være vanskeligt for politiet at få afviklet afhøringen af den

sigtede, da dette bl.a. kræver, at den sigtedes beskikkede forsvarer er tilgængelig.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 262: Beretning nr. 21/2023 om indsatsen over for børn og unge, som har begået alvorlig kriminalitet

| Myndighedernes indsats over for børn og unge, som har begået alvorlig kriminalitet

21. Rigsrevisionen konstaterer, at politiet og anklagemyndigheden ikke har opgjort, i

hvor mange tilfælde fristoverskridelserne skyldes disse forhold.

Byretternes fristoverholdelse for afgørelser

22. Efter anklagemyndighedens tiltale af 15-17-årige tager byretten stilling til skylds-

spørgsmålet og træffer afgørelse om, hvorvidt den unge skal straffes. Byretten skal

samtidig afgøre, om den unge skal henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet. Det føl-

ger af bemærkningerne til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet,

at ”for dom-

stolene er målsætningen for sagsbehandlingstiden fastsat til 37 dage”. Dvs.

at byret-

terne skal træffe afgørelse inden for 37 dage. Det er et led i fast-track-proceduren for

15-17-årige.

BYRETTEN

Spredning i byretternes

sagsbehandlingstid

Dage

% laveste

Median

% højeste

Antal

domsfældelser

<16

>180

4.805

23. Undersøgelsen viser, at byretterne har overskredet fristen i mere end halvdelen

af sagerne de seneste 3 år. I 2023 blev fristen overskredet i 66 % af sagerne. Den gen-

nemsnitlige fristoverskridelse i perioden 2019-2023 var på 45 dage.

24. Domstolsstyrelsen har oplyst, at de 2 primære årsager til fristoverskridelser er for-

hold i relation til retten, herunder mangel på dommere, og forhold i relation til forsva-

reren. Det kan fx være, at forsvareren er forhindret i at møde op. Styrelsen har oplyst,

at de 2 årsager forekommer stort set lige hyppigt, og tilsammen står de for 57

fristoverskridelserne.

25. Rigsrevisionen konstaterer, at Domstolsstyrelsen løbende opgør fristoverholdel-

sen og årsager til, at fristerne overskrides.

Ungdomskriminalitetsnævnets fristoverholdelse for afgørelser

26. Ungdomskriminalitetsnævnet træffer afgørelse om indsatserne for børn mellem

10 år og 14 år, som politiet har henvist til nævnet, og i sager om unge mellem 15 år og

17 år, som byretten ved dom har afgjort skal i nævnet. Det fremgår af § 25 i lov om be-

kæmpelse af ungdomskriminalitet, at sager i Ungdomskriminalitetsnævnet skal frem-

mes med den fornødne hurtighed. I lovens bemærkninger til § 25 fremgår det, at sager-

ne skal behandles uden unødigt ophold, og det følger af bemærkningerne, at fristerne

for behandling af en sag, som udgangspunkt er:

•

UNGDOMSKRIMI-

NALITETSNÆVNET

Spredning i Ungdoms-

kriminalitetsnævnet

sagsbehandlingstid

Dage

% laveste

Median

% højeste

Antal sager

<29

>103

4.243

10-14-årige: senest 4 uger efter politiets henvisning af sagen til nævnet

15-17-årige: senest 4 uger efter dom eller 14 dage før prøveløsladelses- eller løsla-

delsestidspunktet ved afsoning (kan fraviges ved korte fængselsstraffe).

27. Undersøgelsen viser, at Ungdomskriminalitetsnævnet i 2023 overskred fristen i

90 % af sagerne. Fristoverholdelsen var højest i 2022 (13 %) og lavest i 2020 (3 %).

Den gennemsnitlige fristoverskridelse i perioden 2019-2023 var på 32 dage.

Boks 3 viser et eksempel på en sag i Ungdomskriminalitetsnævnet, hvor fristen over-

skrides.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 262: Beretning nr. 21/2023 om indsatsen over for børn og unge, som har begået alvorlig kriminalitet

Myndighedernes indsats over for børn og unge, som har begået alvorlig kriminalitet |

Boks 3

Forsinket orientering om sag og fristoverskridelse i Ungdoms-

kriminalitetsnævnet

En ung over 15 år får en betinget fængselsdom for vold og en henvisning til Ungdomskri-

minalitetsnævnet.

Ungdomskriminalitetsnævnet bliver ikke orienteret om dommen straks, men får dom-

men tilsendt 11 dage efter, dommen er afsagt. Sagsgangen er således, at nævnet skal

modtage en underretning om dommen fra anklagemyndigheden umiddelbart efter

domsafsigelsen. Nævnet har derfor kun 17 dage til at beramme og behandle sagen, hvis

fristen på 4 uger skal overholdes.

Ved modtagelsen af dommen sætter Ungdomskriminalitetsnævnet straks en dato for

nævnsmødet, og knap 2 uger efter indkalder nævnet den unge og dennes forældre. Da-

toen for mødet ligger 45 dage efter dommen. Det svarer til en fristoverskridelse på 17

dage.

Til nævnsmødet møder den unge og forældrene ikke op. Nævnsmedlemmerne beslutter

derfor at udskyde mødet. Det nye nævnsmøde bliver afholdt 2 uger senere, hvor nævnet

træffer afgørelse om et forbedringsforløb. Afgørelsen træffes 60 dage efter dommen.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af en sag fra Ungdomskriminalitetsnævnet.

28. Ungdomskriminalitetsnævnet peger bl.a. på udfordringer i forhold til koordinerin-

gen med andre myndigheder som en forklaring på, at fristen overskrides. Det gælder

fx, når anklagemyndigheden orienterer om en sag for sent, eller når kriminalforsorgen

ikke orienterer rettidigt om en prøveløsladelse. Det kan også være, hvis kommunen

sender sin indstilling til nævnet med anbefalede indsatser for sent. Nævnet peger end-

videre på fængsling, sygdom og ferie hos forældre samt på ophobning af sager, bl.a.

som følge af mangel på dommere.

29. Rigsrevisionen kan konstatere, at Ungdomskriminalitetsnævnet ikke systematisk

registrerer og opgør disse årsager til fristoverskridelser. Nævnet har oplyst, at de har

haft indsigt i årsagerne og arbejdet med at sikre en bedre fristoverholdelse. Rigsrevi-

sionen kan dog konstatere, at det ikke er lykkedes.

30. Ungdomskriminalitetsnævnet har som noget nyt opgjort årsagerne til lange frist-

overskridelser i 1. halvdel af 2023. Den væsentligste årsag til fristoverskridelser på over

4 uger var ophobning af sager i særligt Fyns politikreds.

Ungdomskriminalitetsnævnet har desuden oplyst, at det er en stor udfordring, at alle

sager skal berammes præcis 4 uger efter henvisningen til nævnet for at undgå frist-

overskridelse. Det forudsætter, at det er muligt at afvikle sager i alle politikredse hver

dag hele året. Sagen kan ikke berammes tidligere end efter 4 uger efter henvisningen,

idet det følger af lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, at kommunen har 3 uger

til at oplyse sagen og udarbejde en indstilling, som skal sendes til sagens parter og

nævnet senest en uge før mødet i nævnet.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 262: Beretning nr. 21/2023 om indsatsen over for børn og unge, som har begået alvorlig kriminalitet

| Myndighedernes indsats over for børn og unge, som har begået alvorlig kriminalitet

KOMMUNEN

Kommunernes fuldbyrdelse af nævnets afgørelse

31. Som led i reformen fik kommunerne ansvaret for at igangsætte de foranstaltnin-

ger, som Ungdomskriminalitetsnævnet træffer afgørelse om. Kommunernes ansvar

og opgave er beskrevet i barnets lov, § 139. Barnets lov hører under Social-, Bolig- og

Ældreministeriet.

Der er ikke fastsat konkrete tidsfrister for, hvor hurtigt kommunerne skal igangsætte

foranstaltningerne. Men det følger af bemærkningerne til § 53 i lov om bekæmpelse

af ungdomskriminalitet, at kommunerne er ”retligt forpligtet til at iværksætte fuldbyr-

delsen af en afgørelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet, med det samme afgørelsen

foreligger”.

32. Vi har undersøgt, om Social-, Bolig- og Ældreministeriet har fulgt op på, om kom-

munerne igangsætter de foranstaltninger, som Ungdomskriminalitetsnævnet træffer

afgørelse om, hvis ministeriet har fået viden om problemer.

33. Undersøgelsen viser, at Social-, Bolig- og Ældreministeriet har fået viden om kom-

munernes opgaveløsning gennem Justitsministeriets delevaluering af reformen fra

2022. Evalueringen viser, at kommunerne generelt finder det uproblematisk at igang-

sætte foranstaltninger rettidigt, men også, at der kan være ventetid på socialfaglige

tilbud og på pladser på sikrede institutioner.

Justitsministeriets evaluering dækker en kort periode efter reformen. Den er foreta-

get ved interview af 17 sagsbehandlere i 10 kommuner. Det er vores vurdering, at eva-

lueringen ikke giver et dækkende billede af praksis i kommunerne, idet den er base-

ret på relativt få personers vurderinger i et mindre antal kommuner. Vi kan konstate-

re, at Social-, Bolig- og Ældreministeriet ikke har drøftet resultaterne af evalueringen

med kommunerne. Justitsministeriet har været i dialog med KL om manglen på plad-

ser på sikrede institutioner. På den baggrund er der blevet oprettet 7 ekstra pladser

på landsplan i 2022.

34. Det har siden 2020 været et krav, at kommunerne indberetter forbedringsforløb,

jf. bekendtgørelsen om dataindberetninger på socialområdet. Social-, Bolig- og Æl-

dreministeriet har bemærket, at de indberettede data ikke i sig selv giver mulighed

for at følge op på kommunernes praksis. Det vil kræve samkøring med data fra Ung-

domskriminalitetsnævnet om tidspunkter for afgørelser i nævnet.

35. Vi har med udgangspunkt i data fra Danmarks Statistik og Ungdomskriminalitets-

nævnet forsøgt at få et mere dækkende billede af praksis i kommunerne i forhold til,

hvor lang tid der går, før kommunerne igangsætter nævnets afgørelser. Der er således

blevet etableret ny viden i forbindelse med denne undersøgelse.

Vores gennemgang viser, at kommunerne i ca. 55 % af tilfældene ikke har indberettet

udmøntningen af Ungdomskriminalitetsnævnet afgørelse til Danmarks Statistik kor-

rekt. Danmarks Statistik har oplyst, at kommunerne ikke fuldt ud er opmærksomme

på, at de skal indberette disse data, bl.a. fordi de pågældende sager i nogle tilfælde

behandles i andre forvaltninger i kommunerne end børne- og familieforvaltningerne.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 262: Beretning nr. 21/2023 om indsatsen over for børn og unge, som har begået alvorlig kriminalitet

Myndighedernes indsats over for børn og unge, som har begået alvorlig kriminalitet |

Vi har anvendt de ca. 45 % indberettede udmøntninger i opgørelsen. De er ikke jævnt

fordelt på alle foranstaltninger. Data giver dog efter vores vurdering en indikation på

kommunernes udmøntningstid.

Vi har opdelt opgørelsen på de 3 hyppigst indberettede foranstaltninger og på kate-

gorien øvrige. Kategorien øvrige dækker typisk indsatser, hvor barnet eller den unge

skal overholde hjemkomsttider om aftenen eller skal passe en uddannelse eller et

praktiktilbud.

Figur 5 viser, hvor mange dage der i gennemsnit går, før kommunen igangsætter for-

anstaltninger.

Figur 5

Kommunernes igangsættelse af foranstaltninger på baggrund af Ung-

domskriminalitetsnævnets afgørelse (gennemsnit i perioden 2019-2023)

Behandling af barnets,

den unges eller familiens

problemer

38 dage

29 dage

19 dage

35 dage

Behandling af barnets eller

den unges problemer kan fx

være dagbehandling, hvor bar-

net eller den unge modtager

undervisning sammen med

special- og socialpædagogisk

støtte på en institution. Fami-

liebehandling kan fx være, at

familien får hjælp fra en tera-

peut til at håndtere konflikter i

familien.

Behandling af barnets eller den unges problemer og/eller familiebehandling

Fast kontaktperson

Anbringelse

Øvrige foranstaltninger

Note: Figuren er baseret på 2.480 foranstaltninger, svarende til ca. 45 % af alle foranstaltninger, som Ung-

domskriminalitetsnævnet har truffet afgørelse om, og som er fuldbyrdet af kommunerne i perioden 2019 -

2023. Personer, som har afsonet en straf mellem nævnets afgørelse og udmøntningen, indgår ikke i op-

gørelsen.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Danmarks Statistik og Ungdomskriminalitetsnævnet.

Øvrige foranstaltninger

•

ophold i ungdomsklub,

•

fremmøde på uddannelse

e.l.

faste hjemkomsttider

praktiktilbud

anden hjælp, fx rådgivning

og pædagogisk støtte

støtte i hjemmet

aflastningsordninger.

Det fremgår af figur 5, at der for de 3 hyppigste foranstaltninger, som kommunerne

har indberettet, gennemsnitligt går 19-38 dage, før indsatsen igangsættes. Det er vo-

res vurdering, at det ikke er i overensstemmelse med bemærkningerne til loven, hvor

det fremgår, at kommunernes er retligt forpligtet til at igangsætte foranstaltningerne

med det samme efter afgørelsen i nævnet.

Resultaterne afviger fra resultaterne i Justitsministeriets evaluering, hvor kommuner-

ne generelt finder det uproblematisk at igangsætte foranstaltninger rettidigt, dog med

nogle få undtagelser.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 262: Beretning nr. 21/2023 om indsatsen over for børn og unge, som har begået alvorlig kriminalitet

| Myndighedernes indsats over for børn og unge, som har begået alvorlig kriminalitet

36. Ungekriminalforsorgen har sat en intern frist på 21 dage, før de rykker kommunen

for ikke at have igangsat foranstaltningerne i et forbedringsforløb. Vi har derfor under-

søgt, hvor mange børn og unge der ikke har fået den første foranstaltning igangsat 21

dage efter Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse. Vores opgørelse viser, at 28 %

af børn og unge ikke får igangsat et forbedringsforløb inden for 21 dage efter afgørel-

sen i nævnet. Det svarer til, at vi har identificeret 421 forløb i perioden 2019-2023,

hvor der ikke er nogen registrerede igangsatte foranstaltninger inden for 21 dage.

37. Social-, Bolig- og Ældreministeriet har bemærket, at 21 dage i nogle sammenhæn-

ge ikke er lang tid til kommunerne, og at der kan være faglige grunde til at vente med

at igangsætte en indsats.

I nogle tilfælde kan en forsinket igangsættelse skyldes sommerferie. Det kan fx være,

hvis forbedringsforløbet handler om, at den unge skal passe sin skole eller starte til

en fritidsaktivitet, men at skolen og fodboldklubben har lukket og først starter igen i

august.

Rigsrevisionen konstaterer, at det fremgår af bemærkningerne til lov om bekæmpel-

se af ungdomskriminalitet, at forbedringsforløb skal igangsættes med det samme ef-

ter afgørelsen i Ungdomskriminalitetsnævnet.

Boks 4 viser et eksempel på en sag, hvor kommunen bruger mere end 21 dage på at

igangsætte en indsats.

Boks 4

Forsinket igangsættelse af indsats

En ung over 15 år begår alvorlig kriminalitet og skal indgå i et forbedringsforløb. Den un-

ge skal som led heri mødes med en kontaktperson et bestemt antal timer om ugen som

en støtte i dagligdagen. Kommunen finder først en kontaktperson 8 uger efter Ungdoms-

kriminalitetsnævnets afgørelse, da der er ventetid på at få tilknyttet en kontaktperson i

den pågældende kommune. I perioden mellem nævnets afgørelse og igangsættelsen af

foranstaltningen begår den unge ny kriminalitet. Ungekriminalforsorgen indskærpede

ikke efter 21 dage over for kommunen, at indsatsen skulle igangsættes. Dermed fulgte

ungekriminalforsorgen ikke egne retningslinjer.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af en sag fra ungekriminalforsorgen.

38. Social-, Bolig- og Ældreministeriet bør indskærpe over for kommunerne, at de har

pligt til at indberette til Danmarks Statistik om udmøntningen af Ungdomskriminali-

tetsnævnets afgørelser. Rigsrevisionen anbefaler derudover, at ministeriet følger op

på undersøgelsens resultater, herunder på, hvorfor kommunerne i ca. hver 4. sag bru-

ger mere end 3 uger på at igangsætte det forbedringsforløb, der skal hjælpe barnet

eller den unge ud af kriminalitet.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 262: Beretning nr. 21/2023 om indsatsen over for børn og unge, som har begået alvorlig kriminalitet

Myndighedernes indsats over for børn og unge, som har begået alvorlig kriminalitet |

Rigsrevisionens anbefaling skal bl.a. ses i lyset af, at undersøgelsen viser, at ca. hvert

3. barn eller ung fortsætter den kriminelle løbebane, mens de venter på en afgørelse

om en foranstaltning, jf. figur 6. De bliver således mistænkt eller sigtet for nye krimi-

nelle forhold, de har begået i ventetiden, mens myndighederne behandler sagen.

Figur 6

Andelen af børn og unge, der mistænkes eller sigtes for ny kriminalitet,

de har begået, mens de venter på, at myndighederne behandler deres

sag (i perioden 2019-2023)

80 %

69 %

31 %

20 %

Ny kriminalitet

Ingen ny kriminalitet

Alvorlig kriminalitet

Anden kriminalitet

Note: Figuren er baseret på 4.138 sager, hvor vi har identificeret minimum 1 mistanke/sigtelse, som har med -

ført en henvisning til og en afgørelse i nævnet.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Rigspolitiet og Ungdomskriminalitetsnævnet.

Det fremgår også af figur 6, at 80 % af den kriminalitet, som bliver begået i ventetiden,

er alvorlig kriminalitet, herunder personfarlig kriminalitet. 42 % af de børn og unge, som

begår kriminalitet i ventetiden, bliver sigtet for mindst 3 nye forhold.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 262: Beretning nr. 21/2023 om indsatsen over for børn og unge, som har begået alvorlig kriminalitet

| Myndighedernes indsats over for børn og unge, som har begået alvorlig kriminalitet

2.2. Ungekriminalforsorgens tilsyn med børn og unge

39. Vi har undersøgt, om ungekriminalforsorgen fører tilsyn med, at Ungdomskrimi-

nalitetsnævnets afgørelse efterleves af børn og unge i overensstemmelse med reg-

lerne, og om ungekriminalforsorgen reagerer, når børn og unge ikke følger nævnets

afgørelse. Det har vi gjort ved at undersøge:

om ungekriminalforsorgen afholder tilsynsmøder og udfører kontroller i overens-

stemmelse med reglerne

•

om ungekriminalforsorgen reagerer over for børn og unge, der ikke overholder de-

res forbedringsforløb i overensstemmelse med reglerne.

•

UNGEKRIMINAL-

FORSORGENS

TILSYN

40. Undersøgelsen viser, at ungekriminalforsorgen fører tilsyn med, at Ungdomskri-

minalitetsnævnets afgørelser efterleves, men ungekriminalforsorgen reagerer ikke i

overensstemmelse med reglerne, når det ikke sker.

41. Ungekriminalforsorgens opgaver og beføjelser er nærmere beskrevet i bekendt-

gørelse om ungekriminalforsorgens tilsyn med barnet eller den unges efterlevelse af

Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse og i bekendtgørelse om ungekriminalforsor-

gens reaktioner, når Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse overtrædes.

Opgaverne består overordnet i at holde tilsynsmøder med barnet eller den unge og i

at kontrollere, at barnet eller den unge deltager i de foranstaltninger, som Ungdoms-

kriminalitetsnævnet har besluttet. Begge opgaver løses af en ungetilsynsførende i un-

gekriminalforsorgen. Der er ikke fastsat et egentligt formål med tilsynsmøderne, men

det er bestemt, at de tilsynsførende bl.a. skal vejlede om rettigheder og pligter og om,

hvilke konsekvenser der er, hvis personen ikke følger sit forbedringsforløb.

Kontrollerne består i, at den tilsynsførende skal sikre sig, at barnet eller den unge rent

faktisk møder op til den eller de foranstaltninger, som nævnet har bestemt. Hvis en ung

fx skal passe sin skole, skal den tilsynsførende kontakte skolen for at kontrollere, om

den unge møder op eller har fravær. Kontrollerne foregår oftest telefonisk eller via e-

mail. Fysisk fremmøde benyttes stort set ikke.

Ungekriminalforsorgen har pligt til at reagere, hvis barnet eller den unge ikke deltager

i tilsynsmøderne eller ikke efterlever nævnets afgørelse.

Tilsynsmøder og kontroller

42. Det følger af § 10 og § 11 i bekendtgørelsen om ungekriminalforsorgens tilsyn, at

der i de 2 første måneder i tilsynsperioden skal være et tilsynsmøde mindst hver 14.

dag, og at ungekriminalforsorgen mindst én gang om ugen skal kontrollere, om barnet

eller den unge efterlever alle foranstaltninger. Efter de 2 første måneder kan ungekri-

minalforsorgen på baggrund af en risikovurdering nedjustere frekvensen til ét tilsyns-

møde om måneden og kontrol af alle foranstaltninger inden for 1 måned. Der er tale om

en individuel risikovurdering, som angiver, hvor ofte ungekriminalforsorgen skal holde

tilsynsmøder og lave kontroller for den enkelte. Ungekriminalforsorgen har ikke regi-

streret en risikovurdering og tilsynsfrekvens for alle børn og unge. Det betyder, at vo-

res opgørelse kan have underestimeret antallet af manglende tilsynsmøder og kontrol-

ler.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 262: Beretning nr. 21/2023 om indsatsen over for børn og unge, som har begået alvorlig kriminalitet

Myndighedernes indsats over for børn og unge, som har begået alvorlig kriminalitet |

Tilsynsmøder

43. Undersøgelsen viser, at ungekriminalforsorgen i perioden 2019-2023 har afholdt

85 % af tilsynsmøderne inden for fristen, mens 5 % har overskredet fristen. De reste-

rende 10 % har været planlagt inden for fristen, men er blevet aflyst.

44. Vores opgørelse viser, at hvert 10. barn eller ung har oplevet, at der på ét eller fle-

re tidspunkter er gået 2 måneder eller mere mellem 2 tilsynsmøder

–

primært på grund

af aflyste møder. Rigsrevisionen konstaterer, at de aflyste møder især skyldes sygdom

og ferie hos barnet eller den unge. Herudover skyldes de aflyste møder udeblivelser,

hvor ungekriminalforsorgen vurderer, at det ikke er barnets, den unges eller forældre-

nes ansvar, og at der derfor ikke er tale om en udeblivelse, som kræver en reaktion.

Kontroller

45. Undersøgelsen viser, at ungekriminalforsorgen har udført 68 % af kontrollerne in-

den for fristen, mens 4 % har overskredet fristen. De resterende 28 % af kontrollerne

har været planlagt inden for fristen, men har ikke kunnet gennemføres, jf. figur 7.

Figur 7

Andelen af kontroller inden for fristen i perioden 2019-2023

28 %

Frist overholdt

Kontrol planlagt inden for frist,

men kunne ikke gennemføres

Frist overskredet

68 %

Note: Figuren er baseret på 183.257 kontroller i perioden 2019-2023. I opgørelsen måles der på frister i de 2

første måneder og frister i det resterende forløb. Der er taget højde for, at der ikke kan gennem føres

kontroller i perioden, hvor en ung afsoner en straf. Se bilag 1 for uddybning af afgrænsning.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra ungekriminalforsorgen.

Det fremgår af figur 7, at minimum hver 4. kontrol i perioden 2019-2023 har været plan-

lagt inden for fristen, men er endt med ikke at kunne gennemføres. Vores opgørelse

viser, at det især skyldes, at der ikke kan foretages kontrol, fordi kommunen endnu ik-

ke har iværksat foranstaltningen, eller fordi der er en pause i foranstaltningen, fx når

der er sommerferie fra skolen. Herudover skyldes det, at ungekriminalforsorgen op-

giver at udføre en kontrol, hvis de efter 3 forsøg ikke opnår kontakt til den person, de

skal kontrollere hos, fx en kontaktperson eller den unges skole.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 262: Beretning nr. 21/2023 om indsatsen over for børn og unge, som har begået alvorlig kriminalitet

| Myndighedernes indsats over for børn og unge, som har begået alvorlig kriminalitet

46. Ungekriminalforsorgen har en intern retningslinje om, at de skal rykke kommunen

med en skriftlig indskærpelse, hvis kommunen ikke har igangsat foranstaltningerne 3

uger efter nævnets afgørelse. Vores opgørelse viser, at ungekriminalforsorgen ikke

rykker kommunerne i ca. 90 % af de tilfælde, hvor ingen af barnets eller den unges for-

anstaltninger er igangsat inden for 3 uger. Der er givet i alt 122 indskærpelser i perio-

den 2019-2023. Ungekriminalforsorgen har oplyst, at årsagerne bl.a. kan være, at man

i stedet for har haft en løbende dialog med kommunen om planen for igangsættelse.

Ungekriminalforsorgen har ikke en registreringspraksis, som gør det muligt at opgøre,

hvor ofte det er tilfældet.

Ungekriminalforsorgens reaktioner, når barnet eller den unge ikke

overholder forbedringsforløbet

47. Det følger af § 3-10 i bekendtgørelsen om ungekriminalforsorgens reaktioner, at

ungekriminalforsorgen har pligt til at reagere, hvis barnet, den unge eller forældrene

udebliver fra tilsynsmøder, eller hvis barnet eller den unge ikke efterlever Ungdoms-

kriminalitetsnævnet afgørelse. Det følger ligeledes, at reaktionen skal ske på dagen

eller umiddelbart efter udeblivelsen og/eller det tidspunkt, hvor ungekriminalforsor-

gen bliver bekendt med, at barnet eller den unge ikke efterlever nævnets afgørelse.

En reaktion er et brev med et pålæg om at møde op til et nyt tilsynsmøde eller en ind-

skærpelse over for barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaverne om, at

foranstaltningerne i et forbedringsforløb skal overholdes. Hvis brevet ikke har den øn-

skede effekt, kan en reaktion være besøg på barnets eller den unges bopæl eller op-

holdssted, hvor sagsbehandleren giver en mundtlig indskærpelse. Ved gentagne over-

trædelser kan reaktionen være en indberetning til Ungdomskriminalitetsnævnet.

48. Undersøgelsen viser, at ungekriminalforsorgen i 2023 i 37 % af tilfældene ikke har

reageret inden for 7 dage, når et barn eller en ung ikke har overholdt sit forbedringsfor-

løb. Samlet for perioden 2019-2023 har ungekriminalforsorgen ikke reageret rettidigt

i 4.037 tilfælde, svarende til manglende reaktioner i 44 % af overtrædelserne. Der er

tale om en forsigtig vurdering af antallet af overskridelser, da vi har lagt til grund, at

mere end 7 dage ikke vil være at leve op til bekendtgørelsens krav om at reagere på

dagen eller umiddelbart efter. Resultatet for perioden 2019-2023 fremgår af figur 8.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 262: Beretning nr. 21/2023 om indsatsen over for børn og unge, som har begået alvorlig kriminalitet

Myndighedernes indsats over for børn og unge, som har begået alvorlig kriminalitet |

Figur 8

Andelen af overtrædelser af forbedringsforløb, der følges op med en

rettidig reaktion i perioden 2019-2023

27 %

39 %

62 %

63 %

73 %

61 %

38 %

37 %

2019

Rettidig reaktion

2020

2021

2022

2023

Manglende rettidig reaktion

Note: Figuren er baseret på 9.221 overtrædelser i form af unddragelser af tilsyn og manglende efterlevelse af

Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse. I analysen er det opgjort, i hvilken grad ungekriminalforsorgen

har reageret inden for 7 dage efter overtrædelsen. Det er langt til grund, at der er tale om en rettidig

reaktion, hvis der er reageret én gang ved flere overtrædelser, såfremt der er mindre end 7 dage mellem

de enkelte overtrædelser. Der tages også højde for, at der ikke gives reaktioner i en periode, hvor unge-

kriminalforsorgen allerede har indberettet sagen til nævnet. Se bilag 1 for uddybning.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra ungekriminalforsorgen.

Det fremgår af figur 8, at der i perioden 2019-2023 har været en positiv udvikling i un-

gekriminalforsorgens praksis med at give reaktioner rettidigt. Ungekriminalforsorgen

giver dog fortsat ikke rettidige reaktioner i ca. 37 % af tilfældene i 2021-2023.

49.Ungekriminalforsorgen har oplyst, at de er blevet opmærksomme på, at afdelin-

gerne i nogle tilfælde har haft forskellig praksis for at give reaktioner. Det har været i

tilfælde, hvor det ikke var barnet eller den unge, men i stedet var anbringelsesstedet

eller forældrene, der var ansvarlige for overtrædelsen. Ungekriminalforsorgen har op-

lyst, at de vil ensrette praksis, så situationer, hvor anbringelsesstedet eller forældrene

vurderes at være ansvarlige, vil medføre en reaktion.

Det følger også af lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, at ungekriminalforsor-

gen som yderste konsekvens skal indberette børn og unge til Ungdomskriminalitets-

nævnet, hvis de flere gange udebliver fra tilsynsmøder og/eller ikke følger foranstalt-

ningerne. Formålet med indberetningen er, at nævnet kan tage stilling til, om der er

grundlag for at iværksætte ændrede eller skærpede tiltag over for barnet eller den un-

ge. Vi har ikke undersøgt, hvordan nævnet behandler sager, der genindberettes.

50. Undersøgelsen viser, at ungekriminalforsorgen i perioden 2019-2023 ikke har ind-

berettet 19 % af de sager om børn og unge til Ungdomskriminalitetsnævnet, der skul-

le have været indberettet ifølge reglerne. Det betyder, at vi har fundet 115 sager, hvor

børn og unge ikke har fået revurderet deres forløb i nævnet, som det var tiltænkt.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 262: Beretning nr. 21/2023 om indsatsen over for børn og unge, som har begået alvorlig kriminalitet

Metodisk tilgang

| Myndighedernes indsats over for børn og unge, som har begået alvorlig kriminalitet

Boks 5 viser et eksempel på en sag, hvor ungekriminalforsorgen ikke giver reaktio-

ner, hver gang den unge overtræder forbedringsforløbet, og heller ikke indberetter

den unge til nævnet.

Boks 5

Manglende reaktioner trods gentagne overtrædelser

En ung person over 15 år får en dom for bl.a. røveriforsøg og en henvisning til Ungdoms-

kriminalitetsnævnet. Nævnet beslutter, at den unge skal deltage i et forbedringsforløb,

hvor den unge skal passe sin uddannelse og have en fast kontaktperson.

Ungekriminalforsorgen konstaterer ved deres første kontrol, at den unge har fravær fra

skolen og derfor ikke har overholdt aftalen. Ungekriminalforsorgen reagerer ikke på det-

te. Ungekriminalforsorgen kontakter skolen 3 gange over den næste måned, hvor skolen

alle gange oplyser, at den unge har fravær.

6 uger efter første kontrol reagerer ungekriminalforsorgen første gang over for den unge

og indskærper skriftligt, at den unge har pligt til at følge nævnets afgørelse.

Dagen efter konstaterer ungekriminalforsorgen igen, at den unge har fravær. Ungekrimi-

nalforsorgen reagerer anden gang med en skriftlig indskærpelse 13 dage senere. Den ef-

terfølgende uge er den unge taget på ferie uden at give besked. Ungekriminalforsorgen

konstaterer samlet set, at den unge har undladt at efterleve nævnets afgørelse om at

passe sin uddannelse 7 gange, men reagerer ikke yderligere, og ungekriminalforsorgen

indberetter ikke den unge til nævnet.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af en sag fra ungekriminalforsorgen.

Rigsrevisionen, den 12. september 2024

Birgitte Hansen

/Signe Blaabjerg Christoffersen

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 262: Beretning nr. 21/2023 om indsatsen over for børn og unge, som har begået alvorlig kriminalitet

Metodisk tilgang |

Bilag 1. Metodisk tilgang

Undersøgelsen er baseret på data fra Rigspolitiets, Rigsadvokatens, Domstolsstyrel-

sens, Ungdomskriminalitetsnævnets og ungekriminalforsorgens sagsbehandlings- og

ledelsesinformationssystemer og på data fra Danmarks Statistiks registre. Vi har her-

udover gennemgået enkelte dokumenter og holdt møder med myndigheder og kom-

muner.

Møder

Vi har holdt møder med Justitsministeriet og de underliggende myndigheder (Rigspo-

litiet, Rigsadvokaten, Domstolsstyrelsen, Ungdomskriminalitetsnævnet og ungekrimi-

nalforsorgen) og med Social-, Bolig- og Ældreministeriet for at få indsigt i området. Vi

har også holdt møder med Ankestyrelsen, enkelte afdelinger under de reviderede myn-

digheder og med 2 kommuner. På disse møder har vi bl.a. drøftet arbejdsgange og få-

et indsigt i faglige perspektiver og udfordringer fra sagsbehandlere. Vi har holdt møder

med:

•

en repræsentant fra Rødovre Kommune

repræsentanter fra Odense Kommune

Sydsjællands og Lolland Falsters Politi

Ungekriminalforsorgen København

Ankestyrelsen.

Væsentlige dokumenter

Vi har gennemgået en række dokumenter, herunder:

•

relevante love og bekendtgørelser

redegørelser fra Justitsministeriet og Social-, Bolig- og Ældreministeriet

undersøgelser, evalueringer mv. fra Justitsministeriet og Social-, Bolig- og Ældre-

ministeriet samt fra underliggende myndigheder

myndighedernes årsrapporter

sagsbehandlervejledninger og dokumentation for sagsbehandlingsrutiner

dokumentation for sagsbehandlingssystemer

sagsmateriale på en række sager, som enten dækker hele eller dele af forløbet for

børn og unge, som har begået kriminalitet.

Formålet med gennemgangen af dokumenterne har bl.a. været at få viden om regler-

ne og en forståelse af forløbet for børn og unge, som har begået kriminalitet.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 262: Beretning nr. 21/2023 om indsatsen over for børn og unge, som har begået alvorlig kriminalitet

| Metodisk tilgang

Udvalgte sager

Formålet med at inddrage 19 udvalgte sager i undersøgelsen er at illustrere børns og

unges forløb i situationer, hvor myndighederne ikke overholder tidsfristerne. Herud-

over har vi anvendt sagerne til at opnå større forståelse af registreringspraksis og va-

riable i det modtagne data.

Vi har udtaget sager med fristoverskridelser, som ligger omkring medianen for frist-

overskridelserne. Denne udvælgelsesstrategi beror på, at vi vurderer, at det er mest

retvisende at fremhæve tilfælde på fristoverskridelser, som ikke er sjældne, enkelt-

stående og ekstreme, men som derimod kan vise et typisk billede af sager med frist-

overskridelse. Undersøgelsens eksempler er ikke repræsentative for hele populatio-

nen.

Datakilder for analyserne

Undersøgelsens analyser baserer sig på data, som vi har indhentet fra myndigheder-

ne i form af udtræk fra sagsbehandlings- og ledelsesinformationssystemer samt på

registerdata, som vi har fået adgang til gennem Danmarks Statistik. I tabel A fremgår

grundlæggende informationer om datasættene.

Tabel A

Oversigt over datakilder

Datakilde

Rigspolitiet

Indhold

Mistanker og sigtelser i 2019-2023 af henholdsvis børn og unge,

som blev henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet. Nogle er marke-

ret som den ”udslagsgivende

” mistanke/sigtelse, dvs. den, som

politiet henviser til Ungdomskriminalitetsnævnet på baggrund af.

Tiltaler med påstand om henvisning til Ungdomskriminalitetsnæv-

net i 2019-2023, både hoved- og biforhold.

Retssager med påstand og/eller afgørelse om henvisning til Ung-

domskriminalitetsnævnet i 2019-2023. Der kan indgå flere tiltalte

og flere forhold pr. retssag.

Afgørelser i Ungdomskriminalitetsnævnet i 2019-2023.

Forløb, som ungekriminalforsorgen fører tilsyn med i 2019-2023.

Forløbet består af personsager, tilsyn, kontroller, reaktioner og af-

soninger.

Registre (BUFO

, BUAF, KRIN) om afsoning og kommunernes soci-

ale foranstaltninger i 2019-2023.

Population

og analyseenhed

39.106 mistanker og

sigtelser, heraf 9.168

udslagsgivende

9.866 forhold

4.805 domsfældelser

Rigsadvokaten

Domstolsstyrelsen

Ungdomskriminalitetsnævnet

Ungekriminalforsorgen

4.335 sager

2.799 forløb

Danmarks Statistik

2.480 foranstaltninger

Udslagsgivende mistanke/sigtelse er identificeret ved en UPN- eller UPI-kode i Rigspolitiets dataudtræk, der betyder, at Rigspolitiet har henvist

barnet eller den unge til henholdsvis Ungdomskriminalitetsnævnet eller anklagemyndigheden, jf. loven om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

BUFO: Social-, Bolig- og Ældreministeriet har oplyst, at nogle indberetninger først blev registreringspligtige for kommunerne pr. 1. januar 2020 og

medio 2020. Fra 2020 er ca. 40-50 % af foranstaltningerne indberettet, og i 2019 er det en lidt lavere andel. Manglende indberetninger medfører

højere usikkerhed om disse resultater. Der er hovedsageligt indberettet om kontaktpersoner, behandling af den unges eller familiens problemer

og anbringelser, hvorfor resultaterne om kommunernes udmøntningstid hovedsageligt afspejler udmøntningstiden for disse forans taltningstyper.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Domstolsstyrelsen, Ungdomskriminalitetsnævnet, ungekriminalforsorgen

og Danmarks Statistik.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 262: Beretning nr. 21/2023 om indsatsen over for børn og unge, som har begået alvorlig kriminalitet

Metodisk tilgang |

Som det fremgår af tabel A, varierer populationerne og analyseenhederne på tværs

af myndighedernes dataudtræk.

Faldet i populationerne skyldes primært, at der sker frafald under forløbet. Frafaldet

sker bl.a. i sagsskridtet mellem Ungdomskriminalitetsnævnet og ungekriminalforsor-

gen. Træffer Ungdomskriminalitetsnævnet afgørelsen om ikke at tildele et forbed-

ringsforløb, skal der ikke føres tilsyn med barnet eller den unge, hvorfor forbedrings-

forløbet ikke optræder i ungekriminalforsorgens data. Derudover indeholder Rigspo-

litiets data både henviste og ikke-henviste forhold til Ungdomskriminalitetsnævnet.

Analyseenhederne varierer, fordi myndighederne står for forskellige sagsskridt i for-

løbet for børn og unge, der har begået kriminalitet.

Afviger populationerne i de enkelte analyser fra populationerne i tabel A, skyldes det

frafald og frasorteringer, som vi redegør for, når vi gennemgår analyserne i de efter-

følgende afsnit. Børn og unge kan optræde flere gange i analyserne, hvis Ungdoms-

kriminalitetsnævnet i perioden 2019-2023 tildeler dem et forbedringsforløb flere gan-

ge, og der ikke er tale om et igangværende forløb, som bliver genbehandlet i nævnet.

Analyser

Analyse af den samlede sagsbehandlingstid

I figur 3 om børn og unges samlede gennemsnitlige forløb har vi opgjort forløbet ved

at summere de enkelte sagstrins gennemsnitlige længder. Vi viser altså ikke gennem-

snittet af alle fulde forløb fra anmeldelsen af kriminaliteten til kommunens udmøntning,

da ikke alle børn og unge gennemgår det fulde forløb. I stedet viser vi længderne af de

enkelte sagstrin og beregner en samlet forløbslængde ud fra dem. En robusthedsana-

lyse af de børn og unge, som har fulde forløb, giver stort set sammen gennemsnitlige

forløbslængde.

Vi har sammenlignet de enkelte sagstrins gennemsnitslængde med de fastsatte tids-

frister i lovbemærkningerne. Tabel B og C viser det gennemsnitlige tidsforbrug på

hvert enkelt sagstrin sammenholdt med et scenarie, hvor fristerne er overholdt. Tiden

inden for fristen er markeret med grøn i figur 3, og overskridelsen er markeret med rød.

Det gennemsnitlige tidsforbrug er beregnet som tiden frem til, at sagen sendes videre

til næste myndighed. Der er ikke fastsat en frist for den tid, politiet bruger fra anmeldel-

sen til mistanken eller sigtelsen. Tiden påvirker derfor ikke opgørelsen af den samlede

gennemsnitlige overskridelse af et forventet forløb. Oversendelsestiden mellem myn-

digheder er forskellen mellem, at en myndighed har færdigbehandlet sagen, til næste

myndighed registrerer, at sagen er modtaget. I analysen af forløbslængden for 15-17-

årige har vi inkluderet oversendelsen fra byretten til Ungdomskriminalitetsnævnet i

nævnets tidsforbrug, da nævnets frist begynder ved dommen i byretten.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 262: Beretning nr. 21/2023 om indsatsen over for børn og unge, som har begået alvorlig kriminalitet

| Metodisk tilgang

Tabel B

Opgørelse over tidsforbrug og tidsfrister for 10-14-årige

Sagsskridt

Fra anmeldelse til mistanke

Henvisning til Ungdomskriminalitetsnævnet

Oversendelse til Ungdomskriminalitetsnævnet

Ungdomskriminalitetsnævnets sagsbehandlingstid

Kommunens udmøntning af foranstaltningen

Tidsforbrug i alt

Gennemsnitligt

tidsforbrug

41 dage

10 dage

1 dag

57 dage

33 dage

142 dage

Forventet tidsforbrug

ved fristoverholdelse

10 dage

0 dage

28 dage

21 dage

59 dage

Gennemsnitlig

overskridelse af frist

(ingen frist)

0 dage

1 dag

29 dage

12 dage

42 dage

Det gennemsnitlige tidsforbrug for politiet kan ikke opgøres præcist, da efterforskningen kan fortsætte efter mistanke, og fristen først tæller , fra

efterforskningen er afsluttet. Der mangler derfor en opgørelse af tiden mellem mistanke og til, at efterforskningen er afsluttet. Det betyder, at det

gennemsnitlige tidsforbrug på henvisning til Ungdomskriminalitetsnævnet kan være lidt lavere. Den samlede forløbslængde er ik ke påvirket af usik-

kerheden.

I lovbemærkningerne er der ikke nævnt en frist for oversendelse. Vi har lagt til grund, at elektronisk oversendelse bør ske samme dag som beslut-

ningen om henvisning.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Rigspolitiet, Ungdomskriminalitetsnævnet og Danmarks Statistik .

Tabel C

Opgørelse over tidsforbrug og tidsfrister for 15-17-årige

Sagsskridt

Fra anmeldelse til sigtelse

Politiet efterforsker sagen, og anklagemyndigheden

rejser tiltale

Oversendelse til byretten

Byrettens afgørelse

Ungdomskriminalitetsnævnets sagsbehandlingstid

Kommunens udmøntning af foranstaltningen

Tidsforbrug i alt

Gennemsnitligt

tidsforbrug

36 dage

58 dage

5 dage

82 dage

62 dage

26 dage

269 dage

Forventet tidsforbrug

ved fristoverholdelse

30 dage

0 dage

37 dage

28 dage

21 dage

116 dage

Gennemsnitlig

overskridelse af frist

(ingen frist)

28 dage

5 dage

45 dage

34 dage

5 dage

117 dage

Der indgår ikke voldtægtssager og sager med mentalundersøgelser (udgør ca. 2 % af sagerne).

I lovbemærkningerne er der ikke nævnt en frist for oversendelse. Vi har lagt til grund, at elektronisk oversendelse bør ske samme dag, som tiltalen

bliver rejst.

Gennemsnitligt 5 af de 62 dage går med, at anklagemyndigheden oversender sagen efter dommen i byretten .

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Domstolsstyrelsen, Ungdomskriminalitetsnævnet og Danmarks Statistik.

Analyse af myndighedernes gennemsnitlige sagsbehandlingstid

Tabel D og E uddyber myndighedernes gennemsnitlige sagsbehandlingstid. Tabeller-

ne viser, hvordan tidsforbruget er beregnet, populationens størrelse og det gennem-

snitlige tidsforbrug. Opgørelsen er opdelt på 10-14-årige og 15-17-årige, da forløbet er

forskelligt for aldersgrupperne.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 262: Beretning nr. 21/2023 om indsatsen over for børn og unge, som har begået alvorlig kriminalitet

Metodisk tilgang |

Tabel D

Opgørelse af sagstrin for 10-14-årige

Sagstrin

Tid fra anmeldelse til mistanke

Politiets henvisning til nævnet

Politiets oversendelse til nævnet

Ungdomskriminalitetsnævnets

sagsbehandling

Kommunens udmøntning

Gennemsnitligt

tidsforbrug

41 dage

10 dage

1 dag

57 dage

33 dage

Målt fra

Anmeldelsesdato

Mistankedato

Dato for henvisning

til nævnet

Dato for nævnets

modtagelse

Dato for nævnets

afgørelse

Målt til

Mistankedato

Dato for henvisning

til nævnet

Dato for nævnets

modtagelse

Dato for nævnets

afgørelse

Dato for foranstalt-

ningens iværksættelse

Population

2.288

2.182

1.962

1.213

Indeholder kun sager, hvor vi kunne genfinde barnet på tværs af politiets og Ungdomskriminalitetsnævnets data.

Udmøntningstider på over 365 dage er frasorteret (48 foranstaltninger), da de er særtilfælde eller fejlregistreringer, som ville have stor påvirkning af

gennemsnittet.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Rigspolitiet, Ungdomskriminalitetsnævnet og Danmarks Statistik.

Tabel E

Opgørelse af sagstrin for 15-17-årige

Sagstrin

Tid fra anmeldelse til sigtelse

Politiet efterforsker sagen, og

anklagemyndigheden rejser tiltale

Oversendelse til retten

Byrettens domsfældelse

Oversendelse til nævnet

Ungdomskriminalitetsnævnets

sagsbehandling

Kommunens udmøntning

Gennemsnitligt

tidsforbrug

36 dage

58 dage

5 dage

82 dage

5 dage

57 dage

26 dage

Målt fra

Anmeldelsesdato

Sigtelsesdato

Tiltaledato

Dato for domstolens

modtagelse

Dato for domsfældelse

Dato for nævnets

modtagelse

Dato for nævnets

afgørelse

Målt til

Sigtelsesdato

Tiltaledato

Dato for domstolens

modtagelse

Dato for domsfældelse

Dato for nævnets

modtagelse

Dato for nævnets

afgørelse

Dato for foranstalt-

ningens iværksættelse

Population

11.002

9.653

4.199

4.805

2.127

2.281

1.267

Der indgår ikke voldtægtssager og sager med mentalundersøgelser (udgør 213 sager).

Indeholder kun sager, hvor vi kunne genfinde den unge på tværs af henholdsvis Rigsadvokatens og Domstolsstyrelsens samt Domstolsstyrelsens og

Ungdomskriminalitetsnævnetsdata.

Unge med afsoning af straf indgår ikke, hvis afsoningen finder sted under sagsbehandlingen i Ungdomskriminalitetsnævnet (udgør 6 % af sagerne) .

Udmøntningstider på over 365 dage er frasorteret (17 foranstaltninger), da de er særtilfælde eller fejlregistreringer, som ville have stor påvirkning af

gennemsnittet. Unge med afsoning af straf (6 %) indgår ikke, hvis afsoningen finder sted under sagsbehandlingen i Ungdomskriminalitetsnævnet

eller under kommunens udmøntning af nævnets afgørelse.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Domstolsstyrelsen, Ungdomskriminalitetsnævnet og Danmarks Statistik.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 262: Beretning nr. 21/2023 om indsatsen over for børn og unge, som har begået alvorlig kriminalitet

| Metodisk tilgang

Analyse af de enkelte myndigheders fristoverholdelse

Vi har undersøgt, om myndighederne overholder de målsætninger for sagsbehand-

lingstider, som fremgår af bemærkningerne til lov om bekæmpelse af ungdomskrimi-

nalitet. I analyserne opgør vi andelen af henvisninger (politiet), forhold (politi og ankla-

gemyndighed), domsfældelser (byretterne) og afgørelser i Ungdomskriminalitetsnæv-

net, hvor sagsbehandlingstiden overstiger den anførte frist. For politiet, anklagemyn-

digheden og byretterne opgør vi, om fristen er overholdt ved at beregne antallet af da-

ge mellem relevante datoer. For Ungdomskriminalitetsnævnet anvender vi nævnets

egen, manuelle registrering af fristoverholdelse. Denne måler fristen frem til det før-

ste nævnsmøde. Afgørelsen kan dog reelt falde senere, hvis den unge fx ikke dukker

op til det første nævnsmøde. Tabel F viser, hvordan fristoverholdelsen er beregnet.

Tabel F

Beregning af fristoverholdelse

Myndighed

Politiets frist for 10-14-årige

Frist

10 dage

Opgørelse

Rigsrevisionens beregning

af frist ud fra datoer i data

Frist måles fra

Mistankedato

Frist måles til

Dato for henvisning

til Ungdoms-

kriminalitetsnævnet

Tiltaledato

Dato for doms-

afsigelse

Første nævnsmøde

Politiet og anklagemyndighedens

fælles frist for 15-17-årige

Byretternes frist for 15-17-årige

Ungdomskriminalitetsnævnets frist

30 dage

Rigsrevisionens beregning

af frist ud fra datoer i data

37 dage

28 dage

Rigsrevisionens beregning

af frist ud fra datoer i data

Ungdomskriminalitets-

nævnets egen beregning

af frist

Sigtelsesdato

Dato for domstolssty-

relsens modtagelse

Dato for Ungdoms-

kriminalitetsnævnets

modtagelse

I voldtægtssager og i sager, som kræver mentalundersøgelse af den sigtede, er fristen henholdsvis 60 og 120 dage.

Her udgår 92 sager uden fristmarkør. Disse sager blev enten trukket tilbage eller har intet registreret udfald.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Domstolsstyrelsen og Ungdomskriminalitetsnævnet.

Ved politiet og anklagemyndighedens fælles frist opgør vi fristen for alle forhold, hvor

anklagemyndigheden rejser tiltale med påstand om et forløb i Ungdomskriminalitets-

nævnet. Det betyder, at børn og unge med flere forhold optræder flere gange i analy-

sen. Vi anvender denne opgørelsesmetode, da den lægger sig op ad Rigsadvokatens

egen styringspraksis. Opgør vi kun hovedforholdene, tager det i gennemsnit 45 dage

at rejse tiltale, og fristen er overskredet i 55 % af tilfældene i perioden 2019-2023.

Analysen af politiet og anklagemyndighedens fristoverholdelse inkluderer voldtægts-

sager og sager med mentalundersøgelser, hvor fristen henholdsvis er 60 og 120 dage.

Men i analysen af det gennemsnitlige tidsforbrug og i opgørelsen af spredningen i sags-

behandlingstiden ekskluderer vi disse typer af sager, da gennemsnittet her vil blive

misvisende på grund af de længere frister. Voldtægtssager og sager med mentalun-

dersøgelser udgør ca. 2 % af den samlede population.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 262: Beretning nr. 21/2023 om indsatsen over for børn og unge, som har begået alvorlig kriminalitet

Metodisk tilgang |

2019 indgår ikke i opgørelsen, da fristoverholdelsen er opgjort det år, hvor afgørelsen

er truffet af den enkelte myndighed. 2019 er opstartsåret, og mange sager blev mod-

taget sent på året og blev først afgjort året efter. Det kan få fristoverholdelsen til at se

bedre ud i 2019, da primært de hurtigste afgørelser er truffet i løbet af opstartsåret.

Dermed vil det se ud, som om myndighederne pludseligt har en væsentlig lavere frist-

overholdelse årene efter. Derfor kan data for opstartsåret give et misvisende indtryk

af fristoverholdelsen.

Opgørelse af kommunernes udmøntningstid

Vi har undersøgt, hvor længe kommunerne er om at udmønte de foranstaltninger, der

er besluttet i Ungdomskriminalitetsnævnet.

Vi har målt udmøntningstiden ved at samkøre data om afgørelserne i Ungdomskrimi-

nalitetsnævnet med data om iværksættelserne af foranstaltningerne i Danmarks Sta-

tistiks BUFO- og BUAF-registre. BUAF indeholder data om anbringelser. BUFO inde-

holder data om de øvrige foranstaltninger, nævnet kan træffe afgørelser om. Vi har

kun beregnet udmøntningstiden for de foranstaltninger, vi har kunnet genfinde i regi-

strene. Analysen dækker afgørelserne og de registrerede foranstaltninger i perioden

2019-2023.

Afgørelsen af foranstaltningerne i Ungdomskriminalitetsnævnet er inddelt efter de pa-

ragraffer i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, der udgør hjemlen for foran-

staltningerne. Enkelte paragraffer kan repræsentere flere typer af foranstaltninger i

BUFO-registret. I de tilfælde, hvor fx én § 13, stk. 1, pkt. 4-afgørelse dækker over flere

foranstaltninger (fx én foranstaltning om familiebehandling og én om behandling af

barnets problemer), har vi målt den tidligst udmøntede foranstaltning. Udmønter kom-

munen foranstaltningen flere gange, har vi også her kun målt den tidligst udmøntede.

Afsoner den unge fængselsstraf mellem nævnsafgørelsen og udmøntningen, udgår

observationen af analysen. I nogle tilfælde, fx ved afgørelser om anbringelse, har bar-

net eller den unge været anbragt i lang tid inden selve afgørelsen. I andre er udmønt-

ningen registreret som iværksat et par dage inden nævnsafgørelsen. Foranstaltnin-

ger, som udmøntes op til 28 dage (fristen for afgørelsen i Ungdomskriminalitetsnæv-

net) før afgørelsesdatoen, er sat til at have en udmøntningstid på 0 dage. Ved foran-

staltninger, der er udmøntet tidligere end 28 dage inden afgørelsen i nævnet, kan vi

ikke afgøre, om der er tale om en ny foranstaltning i forbindelse med nævnsafgørel-

sen eller en afgørelse om en fortsættelse af en eksisterende foranstaltning. Disse ud-

går af analysen og påvirker derfor ikke udmøntningstidernes gennemsnit.

Vi har opgjort den gennemsnitlige udmøntningstid fordelt på aldersgrupperne og de

mest anvendte afgørelsestyper. Derudover har vi opgjort andelen af forløb, hvor in-

gen af de registrerede foranstaltninger i et forbedringsforløb blev udmøntet inden for

fristen på 21 dage. De 21 dage er valgt, da kommunerne skal udmønte foranstaltninger-

ne med det samme efter nævnsafgørelsen, og fordi ungekriminalforsorgen har fast-

sat, at de rykker kommunen, hvis ikke foranstaltningerne er sat i gang inden for de før-

ste 21 dage.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 262: Beretning nr. 21/2023 om indsatsen over for børn og unge, som har begået alvorlig kriminalitet

| Metodisk tilgang

Ungdomskriminalitetsnævnets data indikerer, at der bør være mindst 5.585 udmønt-

ninger af foranstaltninger i perioden. Vi har kunnet genfinde en udmøntning af foran-

staltningerne i 2.480 tilfælde, svarende til ca. 45 %. Ungekriminalforsorgen har til op-

gave at føre tilsyn med kommunernes udmøntning. Derfor antager vi, at langt de fle-

ste manglende data skyldes dårlig registreringspraksis og ikke, at kommunerne ikke

udmønter afgørelserne. Frafaldet er ikke ligeligt fordelt på afgørelsestyperne. På afgø-

relser om kontaktpersoner (§ 13, stk. 1, pkt. 7) og familiebehandlinger og behandling af

barnets eller den unges problemer (§ 13, stk. 1, pkt. 4) har vi fundet registrerede foran-

staltninger i mellem 39 % og 58 % af sagerne. Ved anbringelser er det 90 % af sager-

ne, men mange af sagerne udgår af analysen, da det er fortsættelser af eksisterende

foranstaltninger. Ved de øvrige afgørelsestyper har vi samlet set kun genfundet 10 %.

Datamanglen betyder, at der er en vis usikkerhed forbundet med det overordnede re-

sultat. Dette gælder også analysen af, om foranstaltninger er udmøntet efter 21 dage.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet har peget på, at nogle udmøntninger er registreret

under andre lovtyper. Vi har fundet nogle registreringer, som kan være registreret et

forkert sted, og har testet, om det påvirker resultaterne at inkludere disse registrerin-

ger. I testen steg gennemsnittet for udmøntningstiderne, når vi inkluderede disse po-

tentielle fejlregistreringer.

Vi har set bort fra afgørelser, der er truffet i analyseperiodens sidste 3 måneder, da

en foranstaltning her potentielt kan være iværksat efter undersøgelsesperiodens op-

hør.

Analyse af kriminalitet begået i sagsbehandlingstiden

Vi har opgjort, hvor ofte børn og unge (10-17-årige), der er henvist til Ungdomskrimi-

nalitetsnævnet, når at begå ny kriminalitet, inden Ungdomskriminalitetsnævnet afgør

sagen.

Vi har opgjort ny kriminalitet ved at måle antallet af mistanker og sigtelser af børn og

unge, hvor gerningstidspunktet for de nye mistanker eller sigtelser ligger efter tids-

punktet for den mistanke eller sigtelse, som førte til en henvisning til Ungdomskrimi-

nalitetsnævnet, men inden tidspunktet for afgørelsen i nævnet.

Vi har skelnet mellem kriminalitetstyperne ud fra en liste af gerningskoder, som vi har

modtaget af politiet. Vi bruger samlebetegnelsen ”alvorlig kriminalitet” for alle krimi-

nalitetstyper specificeret i listen, der dækker over både ”personfarlig kriminalitet” og

”anden alvorlig kriminalitet”

i forhold til politiets interne screeningsarbejde. Kriminali-

tetstyperne uden for listen har vi betegnet

”anden kriminalitet”.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 262: Beretning nr. 21/2023 om indsatsen over for børn og unge, som har begået alvorlig kriminalitet

Metodisk tilgang |

Analyse af ungekriminalforsorgens tilsynsmøder

Vi opgør, om ungekriminalforsorgen afholder tilsynsmøderne rettidigt. Populationen

inkluderer 53.280 planlagte tilsynsmøder fra 1. januar 2019 - 31. december 2023.

I de første 2 måneder efter nævnets afgørelse skal tilsynsmøderne holdes hver 2. uge.

Herefter skal den unges tilsynsførende lave en risikovurdering og sætte tilsynsfre-

kvensen til hver 2. uge, hver 3. uge eller hver måned. 59 % af sagerne mangler en regi-

streret risikovurdering og tilsynsfrekvens. Her har vi anvendt en månedlig tilsynsfre-

kvens, da dette er den lovpligtige minimumsfrekvens ved lav risiko, jf. bekendtgørelsen.

Det kan betyde, at vi underestimerer antallet af tilsynsmøder, som overskrider tidsfri-

sten. Registreringspraksissen er blevet bedre over tid, hvorfor denne bias er mindre i

analysens senere år.

Afholdes et tilsynsmøde inden for tilsynsfrekvensen af det seneste planlagte møde,

har vi tolket fristen som overholdt. Falder et møde senere end tilsynsfrekvensen af det

seneste planlagte møde, er fristen overskredet. Møder, der blev planlagt inden for til-

synsfrekvensen af seneste planlagte møde, men ender med at blive aflyst, bliver altså

ikke tolket som fristoverskridelser, da der kan være gyldige grunde til, at et tilsynsmø-

de aflyses.

Tilsynsmøder, hvor den unge unddrager sig tilsynet, tæller vi med som afholdte, fordi

unddragelsen er af en type, som ungekriminalforsorgen skal reagere på. Om der fak-

tisk sker en reaktion, undersøger vi i analysen om reaktioner. Er fristen for et tilsyns-

møde overskredet i perioder, hvor den unge afsoner en straf eller har afsonet siden

det seneste planlagte tilsynsmøde, udgår denne fristoverskridelse fra analysen. Det

skyldes, at de unges forbedringsforløb sættes i bero under afsoning af straf.

Rettidigt planlagte møder, der aflyses, tolkes ikke som en fristoverskridelse. Det bety-

der, at der kan være længere sekvenser i forløb, hvor der ikke gennemføres et tilsyns-

møde, men hvor vi ikke registrerer, at der er sket en fristoverskridelse. Det gælder fx,

hvis 3 tilsynsmøder med 14 dages mellemrum aflyses i træk. I dette tilfælde kan der gå

op til 8 uger mellem 2 afholdte tilsynsmøder, men da de mellemliggende møder har

været planlagt rettidigt, men senere blevet aflyst, har vi ikke registreret en fristover-

skridelse. For også at afspejle disse situationer har vi målt tidsintervaller uden faktisk

afholdte tilsynsmøder i hvert forløb.

Analyse af ungekriminalforsorgens kontrol

Vi har opgjort, om ungekriminalforsorgen kontrollerer forbedringsforløbenes foran-

staltninger rettidigt. Populationen er 183.257 planlagte kontroller i perioden 1. januar

2019 - 30. december 2023.

Analysen er udført som tilsynsanalysen. Hver enkelt foranstaltning skal kontrolleres

hver kalenderuge i forløbets første 2 måneder og mindst kontrol af hver foranstaltning

hver måned herefter. Vi kan have underestimeret antal kontroller, som ikke overhol-

der fristen, da det i analysen ikke har været muligt at tage højde for ungekriminalfor-

sorgens vurdering af forløbet. Analysen tager udgangspunkt i krav til kontrol ved et

uproblematisk forløb. Afsoningsperioder har vi håndteret på samme måde som i til-

synsanalysen.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 262: Beretning nr. 21/2023 om indsatsen over for børn og unge, som har begået alvorlig kriminalitet

| Metodisk tilgang

Analyse af ungekriminalforsorgens indskærpelser over for kommunen

Vi har opgjort, hvor ofte ungekriminalforsorgen indskærper over for kommuner, der

ikke udmønter Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse rettidigt.

Analysen er baseret på analysen af kommunernes udmøntningstider. Populationen

er de identificerede forløb, hvor alle registrerede foranstaltninger blev iværksat se-

nere end 21 dage efter nævnsafgørelsen. Et forløb tæller med som indskærpet, hvis

der i ungekriminalforsorgens data er registreret en indskærpelse på forløbet i under-

søgelsesperioden.

Vi har kun udført analysen på foranstaltninger, som vi kunne genfinde i data om Ung-

domskriminalitetsnævnets afgørelse, som beskrevet i analysen om kommunernes ud-

møntningstid. Analysen repræsenterer derfor ikke den fulde population af foranstalt-

ninger.

Analyse af ungekriminalforsorgens reaktioner

Vi har undersøgt, om ungekriminalforsorgen reagerer inden for 7 dage efter overtræ-

delsen af et tilsyn eller en foranstaltning. De 7 dage er fastsat ud fra reglerne om, at un-

gekriminalforsorgen skal reagere på dagen eller umiddelbart herefter. En enkelt reak-

tion kan omfatte alle overtrædelser i de sidste 7 dage.

Ungekriminalforsorgen har registreret 12.304 overtrædelser på tilsyns- og kontrolsa-

gerne. Overtrædelser definerer vi som tilsyn og kontroller med udfaldet ”ikke

over-

holdt”. 30 overtrædelser,

der er registreret efter den 24. december 2023, udgår, da

en reaktion inden for 7 dage her kan ligge uden for undersøgelsesperioden. Senest

efter 4 reaktioner skal ungekriminalforsorgen indberette sagen til Ungdomskriminali-

tetsnævnet til genbehandling. Overtrædelser efter indberetningen og frem til genbe-

handlingen udgår, og der indgår derfor 9.221 overtrædelser i analysen.

Analyse af ungekriminalforsorgens indberetninger

Vi har undersøgt, om ungekriminalforsorgen indberetter sager til Ungdomskriminali-

tetsnævnet efter gentagne overtrædelser af tilsynet og/eller foranstaltningerne.

Analysen er baseret på ungekriminalforsorgens registrerede overtrædelser af tilsyn

og foranstaltninger. Vi har identificeret forløb, der burde have været indberettet, med

udgangspunkt i bekendtgørelsens regler og ungekriminalforsorgens egen håndbog

for sagsbehandling (interne retningslinjer). Opgørelsen af indberetninger er foretaget

ud fra følgende kriterier:

Der skal ske en indberetning efter 3. tilsyns- eller 4. kontrolovertrædelse.

I forløb med både tilsyns- og kontrolovertrædelser skal indberetningen ske efter

4. samlede overtrædelse.

•

Vi behandler flere overtrædelser inden for 7 dage som én overtrædelse. Det gør vi,

fordi ungekriminalforsorgen kan vælge at behandle de 2 overtrædelser som én.

Indgår der her både kontrol- og tilsynsovertrædelser, behandler vi dem som én kon-

trolovertrædelse.

•

Genbehandles sagen i nævnet, nulstilles de eksisterende overtrædelser på sagen,

og så skal der 3 eller 4 nye overtrædelser til, inden forløbet skal indberettes.

•

Vi ser bort fra overtrædelser i undersøgelsens sidste 2 måneder, da en indberet-

ning her potentielt kunne have fundet sted efter undersøgelsesperiodens ophør.

•

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 262: Beretning nr. 21/2023 om indsatsen over for børn og unge, som har begået alvorlig kriminalitet

Metodisk tilgang |

For perioden 1. januar 2019 - 29. oktober 2023 har vi i alt identificeret 605 forløb, som

skulle indberettes ifølge ovenstående kriterier. Disse danner analysens population. Vi

har kategoriseret et forløb som indberettet, hvis det blev indberettet én gang på et hvil-

ket som helst tidspunkt i undersøgelsesperioden.

Kvalitetssikring

Denne undersøgelse er kvalitetssikret via vores interne procedurer for kvalitetssikring,

som omfatter høring hos den reviderede samt ledelsesbehandling og sparring på for-

skellige tidspunkter i undersøgelsesforløbet med chefer og medarbejdere i Rigsrevi-

sionen med relevante kompetencer.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision, her-

under standarderne for større undersøgelser (SOR 3). Standarderne fastlægger, hvad

brugerne og offentligheden kan forvente af revisionen, for at der er tale om en god fag-

lig ydelse. Standarderne er baseret på de grundlæggende revisionsprincipper i rigs-

revisionernes internationale standarder (ISSAI 100-999).