Regionsrådsformanden
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød
Telefon
+45 38 66 50 00
Web
www.regionh.dk
Dato: 30.08. august 2024
Til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Udtalelse fra regionsrådet i forbindelse med ministeriets redegørelse til
Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 12/2023 om digital tilgængelighed i
staten og regionerne
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har anmodet regionsrådet i Region Hoved-
staden om at afgive en udtalelse om Rigsrevisionens beretning nr. 12/2023 om
digital tilgængelighed i staten og regionerne. Beretningen blev afgivet af Rigs-
revisionen den 14. april 2024.
Region Hovedstadens bidrag til Sundhedsministeriet redegør for de foranstalt-
ninger og overvejelser, som Statsrevisionernes bemærkninger har givet anled-
ning til i regionen.
Statsrevisorernes bemærkninger
Statsrevisorerne har bemærket, at de finder det utilfredsstillende, at ministeri-
erne og regionerne ikke i tilstrækkelig grad har sikret, at deres websteder er til-
gængelige for borgere med handicap eller funktionsnedsættelse. Konsekvensen
af dette er blandt andet, at disse borgeres ligestilling, inklusion og generelle
mulighed for at anvende eller tilgå vigtig information begrænses.
Statsrevisorerne konstaterer desuden, at Digitaliseringsstyrelsens tilsyn med ef-
terlevelsen af webtilgængelighedsloven ikke er helt tilfredsstillende, og at sty-
relsen ikke har fulgt op på, om påbud efterleves. Dette øger risikoen for, at
myndighederne ikke lever op til kravene i webtilgængelighedsloven.
Region Hovedstaden skal indledningsvist bemærke, at vi finder Rigsrevisio-
nens undersøgelse om digital tilgængelighed i staten og regionerne retvisende.
Vi arbejder løbende med at forbedre websystemets tilgængelighed. Rent tek-
nisk bliver websystemets tilgængelighed forbedret ved, at man evaluerer syste-
mets tilgængelighed, hvorefter de observerede fejl bliver udbedret. Der gen-
nemføres en bred evaluering af regionens websystem i 2024, og i 2025 imple-
menteres løsninger ift. de observerede fejl
Udover de tekniske rettelser af websystemet arbejder regionen løbende med at
uddanne og bevidstgøre webredaktører og øvrige medarbejdere om kravene til
tilgængelighed af webindhold for borgere med handicap eller funktionsnedsæt-
telse.