Side. 1. af. 1.. Side. 1. af. 1.
Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del - Bilag 261
Offentligt
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Statsrevisorernes Sekretariat
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
28. august 2024
26. juni 2024
J.nr. 2024 - 2489
Ministerredegørelse til Rigsrevisionens beretning nr. 12/2023 om digital
tilgængelighed i staten og regionerne med Statsrevisorernes bemærkninger
Indledningsvist vil jeg kvittere for Statsrevisorernes bemærkninger og Rigsrevisio-
nens beretning, som berører regioner og ministerier, herunder Finansministeriets
efterlevelse af webtilgængelighedsloven. Jeg noterer mig med tilfredshed, at alle
ministeriets hjemmesider havde en tilgængelighedserklæring på undersøgelsestids-
punktet. Undersøgelsens test af hjemmesidernes forsider viste enkelte små tekni-
ske og redaktionelle fejl, som siden er udbedret.
Finansministeriet lægger vægt på at leve op til kravene om tilgængelighed, så også
personer med handicap eller funktionsnedsættelse har mulighed for at søge infor-
mation på ministeriets hjemmesider. Derfor monitoreres ministeriets hjemmesider
løbende og systematisk. Det sker for at sikre, at evt. nye tilgængelighedsfejl fanges
hurtigst muligt, så disse kan udbedres af redaktører og systemansvarlige. Samtidig
er der løbende fokus på, at vidensniveauet om webtilgængelighed blandt redaktø-
rer vedligeholdes i ministeriet.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K