Statsrevisorernes sekretariat
Folketinget
Christiansborg
Ministeren
Dato
27. august 2024
J nr.
2023 - 4275
Ministerredegørelse til Statsrevisorerne om beretning 12/2023 om digital til-
gængelighed i staten og regionerne
Hermed svar til Statsrevisorerne vedrørende beretning 12/2023 om digital til-
gængelighed i staten og regionerne, hvor jeg redegør for de foranstaltninger og
overvejelser, som beretningen giver anledning til.
Indledningsvist vil jeg bemærke, at jeg finder formålet med Rigsrevisionens un-
dersøgelse relevant. Jeg deler den politiske vision om Danmark som et digitalt
foregangsland, da digitalisering understøtter vækst, velfærd og ikke mindst den
grønne omstilling. Og med den position påtager jeg mig en del af forpligtelsen til
at sikre, at alle borgere uanset særlige behov eller handicap skal kunne benytte
digitale løsninger og deltage i det digitale samfund på lige fod med andre borgere.
Jeg noterer mig Rigsrevisionens konkrete bemærkninger vedrørende webtil-
gængelighed og –erklæringer, og jeg tager kritikken til efterretning. Som Rigsre-
visionen også bemærker, er det værd at fremhæve, at resultaterne er et øje-
bliksbillede af, hvordan webstederne så ud på det tidspunkt, hvor Rigsrevisio-
nen foretog stikprøve, og ikke nødvendigvis er et udtryk for, hvordan webste-
derne ser ud i dag, de da de er under konstant udvikling.
Det er min ambition, at alle institutioner under Klima-, Energi- og Forsyningsmi-
nisteriet prioriterer webtilgængelighed. Jeg ved at Rigsrevisionen i maj blev ori-
enteret om ministerets opfølgningsarbejde i forhold til webtilgængelighedserklæ-
ringer. Og jeg er tryg ved, at den fremadrettede løbende opfølgning i forhold til
digital tilgængelighed sikrer, at alle borgere har mulighed for at tilgå ministeriets
hjemmesider.
Redegørelsen er også sendt til Rigsrevisionen.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/1
Med venlig hilsen
Lars Aagaard