Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del Bilag 261
Offentligt
2909374_0001.png
Statsrevisorernes Sekretariat
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
17. august 2024
Ministerredegørelse vedrørende digital tilgængelighed i staten og
regionerne
Jeg har den 16. april 2024 modtaget Rigsrevisionens beretning nr. 12/2023
vedrørende digital tilgængelighed i staten og regionerne.
På den baggrund har Statsrevisorerne anmodet mig om en redegørelse for,
hvilke foranstaltninger og overvejelser beretningen giver anledning til, jf. § 18,
stk. 2, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.
1. Indledende bemærkninger
Det fremgår af Statsrevisorernes bemærkninger til beretningen, at Statsreviso-
rerne finder det er utilfredsstillende, at ministerierne og regionerne ikke i til-
strækkelig grad har sikret, at deres websteder er tilgængelige for borgere med
handicap eller funktionsnedsættelse.
Indledningsvis ønsker jeg at fastslå, at jeg tager Rigsrevisionens beretning og
de deraf følgende bemærkninger fra Statsrevisorerne alvorligt. Økonomimini-
steriet ønsker naturligvis at leve op til de gældende regler for webtilgængelig-
hed.
2. Digital tilgængelighed på oem.dk
Økonomiministeriet modtog den 21. december 2023 et påbud fra Digitalise-
ringsstyrelsen på grund af en manglende webtilgængelighedserklæring.
Webtilgængelighedserklæringen, i hvilken myndigheden selv skal vurdere
webtilgængeligheden af internetsiden, var ikke oprettet, da domænet blev eva-
lueret af Digitaliseringsstyrelsen. Hjemmesiden oem.dk blev oprettet i forbin-
delse med, at Økonomiministeriet blev etableret i december 2022. Da Økono-
Økonomiministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
Telefon 40 20 86 87
Mail [email protected]
FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 261: Redegørelser til beretning nr. 12/2023 om digital tilgængelighed i staten og regionerne, fra Statsrevisorerne
2909374_0002.png
miministeriet imidlertid ikke havde staben på plads, blev internetsiden opret-
tet af Finansministeriet og Økonomistyrelsen. I den forbindelse er der ikke
blevet oprettet en webtilgængelighedserklæring.
I forbindelse med Digitaliseringsstyrelsens undersøgelse, der mundede ud i
ovennævnte påbud, er Økonomiministeriet blevet opmærksom herpå og har
oprettet en erklæring.
Ligeledes bliver det i undersøgelsen bemærket, at nogle dokumenter ikke har
levet op til tilgængelighedskravene. Jeg kan i den forbindelse gøre opmærksom
på, at vores publikationer webtilgængeliggøres af et eksternt firma for at sikre,
at de lever op til kravene. Der kan imidlertid være perioder, hvor dokumenter
fundet på siden ikke lever op til kravene. Dette kan skyldes produktionstiden
fra et dokument eller en publikation offentliggøres og til arbejdet med webtil-
gængeligheden er gennemført.
Vi har på baggrund af undersøgelsen skabt en ny struktur i vores hjemmeside,
der skal tilsikre, at det bedre kan overskues, om siderne peger på det rette do-
kument.
Der er desuden gjort opmærksom på problemer med kontrast og lignende på
vores side. Her prøver vi løbende at optimere, og vi vil i fremtiden sikre, at vi
har en bedre kontrast mellem billeder, tekst m.v.
En kopi af dette brev er fremsendt elektronisk til Rigsrevisionen
Med venlig hilsen
Stephanie Lose
Økonomiminister
Side 2 af 2