FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 243: Notat om de nye regneprincipper på personskatteområdet

Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del Bilag 243
Offentligt

Det Internationale Sekretariat

Notat om de nye regneprincipper på personskatteområdet

Sammenfatning

Dette notat er udarbejdet på foranledning af Skatteudvalget

og omhandler

Finans- og Skatteministeriets nye regneprincipper på personskatteområdet.

De nye regneprincipper blev offentliggjort maj 2024.

Overordnet set medfører de nye regneprincipper, at det bliver billigere for

statskassen at lette skatterne i toppen af indkomstfordelingen. Således opju-

steres de skønnede adfærdseffekter og selvfinansieringsgrader

af ændrin-

ger i de progressive skatter, såsom topskatten, mens der overordnet set ikke

er tale om store ændringer for de brede skatteinstrumenter, som f.eks. bund-

skatten, jf. figur 1.

Figur 1. Nye regneprincipper øger selvfinansieringsgraden i toppen

Selvfinansieringsgrader af skattenedsættelser på 1 mia. kr. i umiddelbar provenuvirkning, 2024-

niveau

Pct.

Hidtidige forudsætninger

Opdaterede forudsætninger ekskl.

virkning af pensionsudbetalinger

Opdaterede forudsætninger (varig

virkning)

14. august 2024

Kathrine Lange

Økonomisk chefkonsulent

[email protected]

+45 3337 3323

-10

-20

Reduktion af sats Forhøjelse af Reduktion af sats Reduktion af sats

for AM-bidrag

personfradrag

for bundskat

for mellemskat

Forhøjelse af

grænse for

mellemskat

Reduktion af sats

for topskat

Forhøjelse af

grænse for

topskat

Kilde: Data bag figur 1.4 i

Regneprincipper på personskatteområdet

, Finans- og Skatteministeriet, maj 2024. Anm: Indtil nu har

ministerierne ikke medregnet betydningen af, at pensionsindbetalingerne også stiger, når lønnen stiger. Med de nye principper

opgøres både en selvfinansieringsgrad ekskl. virkninger fra ændrede pensionsudbetalinger m.v. (som hidtil), jf. de røde søjler i

figur 1, samt en selvfinansieringsgrad inkl. virkninger fra ændrede pensionsudbetalinger m.v., jf. de lysegrå søjler i figur 1.

Nedenfor følger en kort forklaring/ et resume af de nye regneregler. Derud-

over motiveres følgende otte vinkler, som Folketingets medlemmer eventuelt

kunne dykke ned i:

Jf. internt resume af udvalgets møde d. 28. maj 2024.

her.

Selvfinansieringsgraden illustrerer eksempelvis, hvor stor en andel af det misterede provenu fra

en skattelettelse, der kommer tilbage til statskassen, fordi befolkningen ændrer adfærd. Selvfi-

nansieringsgraden forbundet med en personskatteændring måler således, hvor stor en andel af

den umiddelbare provenuvirkning efter såkaldt automatisk tilbageløb der opvejes af den dyna-

miske provenuvirkning fra ændret adfærd.

Side 1 | 18

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 243: Notat om de nye regneprincipper på personskatteområdet

Vinkel 1: Bidrager produktivitetsstigninger nu også til regeringens beskæfti-

gelsesmålsætning?

Vinkel 2: Er ministeren enig i, at hvor de gamle regneregler særlig undervur-

derede selvfinansieringsgraderne i toppen af indkomstfordelingen (ved ikke

at medregne produktivitetseffekter), så favoriserer de nye regneregler lempel-

ser i toppen relativt til lempelser i bunden. Det sker, fordi de nye regneregler

ikke eksplicit indregner effekten på den automatiske regulering af indkomst-

overførslerne.

Vinkel 3: Vil ministeren kommentere vismændenes kritik af ministeriernes

deltagelsesmodel.

Vinkel 4: Skal der på sigt sikres konsistens til dagpengemodellen? Betyder

de nye principper, at personer langt fra arbejdsmarkedet slet ikke forudsæt-

tes påvirket af en ændret økonomisk tilskyndelse til beskæftigelse?

Vinkel 5: Undervejs i arbejdet med udviklingen af modellen for allerede be-

skæftigede har ministerierne inddraget eksperter. Hvorfor har ministerierne

ikke også inddraget eksperter i relation til modelleringen af effekterne for

ikke-beskæftigede, dvs. i relation til deltagelsesmodellen?

Vinkel 6: Ministerierne skriver, at det ikke med stor sikkerhed kan afvises, at

en reduktion af topskattegrænsen vil have mellem knap halvdelen og godt

den dobbelte af den – med de nye principper – forudsatte effekt på arbejds-

udbuddet. Hvordan skal denne usikkerhed håndteres?

Vinkel 7: Hvorfor fastholder ministeriet den gennemsnitlige gulerodseffekt

(substitutionselasticitet) på 0,1? Hvordan og hvorfor anvendes og vægtes for-

skellige estimater af gulerodseffekten i den sammenhæng?

Vinkel 8: Ministerierne har foretaget deres egen empiriske analyse af gule-

rodseffekten (substitutionselasticiteten). Hvorfor har ministerierne estimeret

den kortsigtede og ikke den langsigtede gulerodseffekt, når nu det er den

langsigtede, der er relevant?

Det er tale om kompliceret stof, og de økonomiske konsulenter underbygger

og uddyber gerne pointerne i notatet.

Kort resume/forklaring af de nye principper

Finans- og Skatteministeriets arbejde med at efterse regneprincipperne på

personskatteområdet blev igangsat i 2019, se

her.

Projektet har bestået af et

eftersyn af beregning af 1) hvorledes allerede beskæftigedes arbejdsudbud

Side 2 | 18

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 243: Notat om de nye regneprincipper på personskatteområdet

påvirkes samt 2) hvorledes deltagelsesbeslutningen, dvs. tilskyndelsen til at

være i beskæftigelse – frem for ikke at være i beskæftigelse – påvirkes.

Nedenfor fremhæves centrale aspekter ved de nye regneprincipper.

Ad 1) Ændringer i relation til arbejdsudbudseffekter for beskæftigede



Hidtil har centraladministrationen alene medregnet den effekt, som en

skattelettelse har på det antal timer, der arbejdes. Fremover vil effekter

på selve timelønnen, dvs. på produktiviteten, også blive inkluderet. Se

eventuelt bilag 1 sidst i dette notat for en forklaring af time- og produktivi-

tetseffekten.



Selv om beregningerne nu også inkluderer produktivitetseffekter, er ad-

færdseffekterne imidlertid ikke – gennemsnitligt set – blevet opjusteret.

Tværtimod fastholdes den såkaldte gennemsnitlige gulerodseffekt (sub-

stitutionselasticitet) på 0,1, mens den såkaldte gennemsnitlige hængekø-

jeeffekt (indkomstfølsomhed) forøges en smule fra -0,04 til -0,05 pct.

Hængekøjeeffekten trækker i langt de fleste tilfælde i modsat retning af

gulerodseffekten. Forøgelsen af hængekøjeeffekten betyder dermed, at

arbejdsudbuddet ikke stiger

helt

så meget som før, når skatten lempes.

Der er dog tale om en meget lille reduktion af effekten.



Selv om de gennemsnitlige adfærdseffekter således stort set er uæn-

drede i forhold til tidligere, medfører de nye regneregler en kraftig opju-

stering af adfærdseffekterne i toppen af indkomstfordelingen og så om-

vendt en reduktion af adfærdseffekterne i bunden. Det skyldes, at gule-

rodseffekten fremover forudsættes uafhængig af køn, arbejdstid og ind-

komstniveau. Under de gamle regneregler blev det forudsat, at kvinder

(der typisk tjener mindre end mænd) reagerede mere end tre gange så

kraftigt som mænd.

Endvidere var gulerodseffekten aftagende med stør-

relsen af lønindkomsten.

De to effekter kalder økonomer ofte for effekter på hhv. den intensive og den ekstensive mar-

gin.

Se eventuelt bilag 1 for en forklaring af begrebet gulerodseffekt (substitutionselasticitet) og

hængekøjeeffekt (indkomstfølsomhed).

Side 47 i »Regneprincipper på personskatteområdet«, Finans- og Skatteministeriet, maj 2024.

Jf. side 31 i »Regneprincipper på personskatteområdet«, Finans- og Skatteministeriet, maj

2024.

Jf. svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 23 (alm. del) af 14. oktober 2014.

Side 3 | 18

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 243: Notat om de nye regneprincipper på personskatteområdet

Ad 2) Ændringer i relation til deltagelseseffekten

I forhold til deltagelseseffekterne fastholder ministerierne en meget simpel

modelramme: Effekten beregnes ved at gange en på forhånd fastlagt mål-

gruppe med ét mål for tilskyndelsen og én adfærdsparameter:



Målgruppen for deltagelseseffekterne forudsættes at omfatte personer fra

18 år og op til folkepensionsalderen, der er tæt på arbejdsmarkedet. Dvs.

som enten er i beskæftigelse, ledige eller på en ikke-visiteret tilbagetræk-

ningsordning (dvs. på efterløn eller tidlig pension). Det betyder omvendt,

at arbejdsudbuddet for personer, der

visiteret til en tilbagetræknings-

ordning (som eksempelvis førtidspension) slet ikke forudsættes påvirket

af personskattesystemet.



I forhold til modelleringen af tilskyndelsen, dvs. det, der grundlæggende

driver deltagelsesbeslutningen, lægges det

fortsat

til grund, at det er den

såkaldte nettokompensationsgrad, der er afgørende. Nettokompensati-

onsgraden opgør det relative forhold mellem den disponible indkomst

uden for beskæftigelse og den disponible indkomst som fuldtidsbeskæfti-

get. Se eventuelt bilag 2.



Nettokompensationsgraden beregnes først på individniveau og sammen-

vejes efterfølgende til ét samlet gennemsnitligt mål. Sammenvejningen

foretages blandt andet, så gruppen af ikke-beskæftigede personer samlet

set har samme vægt som gruppen af personer, der allerede er i beskæfti-

gelse. Personer med høje lønindkomster ved beskæftigelse tildeles en

lavere vægt, og personer med en (potentiel eller faktisk) lønindkomst

over 670.000 kr. indgår slet ikke i beregningen. Skatteændringer målret-

tet højere indkomster medfører dermed fortsat beskedne deltagelsesef-

fekter, og med de nye principper vil en reduktion af topskattesatsen frem-

adrettet slet ikke have en deltagelseseffekt.



Adfærdsparameteren for deltagelseseffekten opjusteres svarende til 50

pct. og fastsættes dermed til 0,15 procentpoint.

Det leder til, at de op-

daterede beregningsforudsætninger generelt indebærer større deltagel-

seseffekter af skatteændringer via brede skatteinstrumenter som f.eks.

Se også vinkel 4.

Jf. side 9 i »Regneprincipper på personskatteområdet«, Finans- og Skatteministeriet, maj

2024. Der var omvendt en marginal deltagelseseffekt i de gamle beregninger. De økonomiske

konsulenter vurderer, at ændringen skyldes, at der i de hidtidige beregningsforudsætninger ind-

gik en såkaldt efterlønseffekt (i form af et ekstra bidrag til deltagelseseffekten fra skønnede æn-

dringer i overgangen til efterløn). Denne særskilte effekt er nu fjernet, idet efterlønsmodtagere

indgår i den generelle målgruppe.

Det betyder, at et fald i nettokompensationsgraden med 1 procentpoint forøger beskæftigel-

sesfrekvensen med 0,15 procentpoint. Jf. også note 12 side 77 i »Regneprincipper på person-

skatteområdet«, Finans- og Skatteministeriet, maj 2024.

Side 4 | 18

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 243: Notat om de nye regneprincipper på personskatteområdet

beskæftigelsesfradraget.

Vinkler, som Folketinget kunne dykke ned i

Det er et omfattende arbejde, der ligger bag opdateringen af de nye regne-

principper. Således har ministerierne udgivet tre baggrundsnotater til hoved-

notatet.

Nedenfor fremhæver de økonomiske konsulenter otte vinkler, som

Folketingets medlemmer eventuelt kunne dykke ned i.

Vinkel 1: Bidrager produktivitetsstigninger nu til regeringens

beskæftigelsesmålsætning?

Af regeringsgrundlaget fremgår det, at regeringen i denne valgperiode vil

træffe politiske beslutninger, der øger den strukturelle beskæftigelse med

45.000 fuldtidspersoner i 2030.

Indtil nu har det alene været påvirkning af

den strukturelle beskæftigelse målt i timer, der har været relevant, når rege-

ringen har vurderet, hvordan et givent initiativ bidrager til beskæftigelsesmål-

sætningen.

Fremadrettet vil regeringen imidlertid (i det mindste i nogle tilfælde) med-

regne produktivitetseffekter, dvs. effekten på timelønnen.

Det fremgår ek-

sempelvis af den måde, hvorpå effekten fra »Aftale om Reform af person-

skat«, der blev indgået december 2023, håndteres i forhold til regeringens

målsætning. I december 2023 blev det skønnet, at personskatteaftalen bidra-

ger med 5.200 fuldtidspersoner til regeringens beskæftigelsesmålsætning. I

den nye publikation »Regneprincipper på personskatteområdet« fra maj 2024

redegøres der for, at de nye regneprincipper ikke ændrer væsentligt på dette,

selv om effekten på arbejdsudbuddet nu ikke længere

alene

inkluderer en

timeeffekt, men også en produktivitetseffekt.

Effekten af dette opvejes dog til dels af, at adfærdseffekterne for allerede beskæftigede nedju-

steres i bunden af indkomstfordelingen, samt at hængekøjeeffekten forøges, jf. afsnittet oven-

for. Dermed er nettoændringen af selvfinansieringsgraden for lempelser i bunden ikke stor.

Se eventuelt

her.

Se eksempelvis

her.

Side 7 i »Regneprincipper på personskatteområdet«, Finans- og Skatteministeriet maj 2024

beskrives det, hvordan den skønnede virkning på arbejdsudbuddet målt ved arbejdsindkomsten

omregnes til en ækvivalent ændring i antallet af arbejdstimer, uagtet om arbejdsudbudseffekten

i praksis materialiseres i en virkning på timearbejdsudbuddet og/eller den personlige timepro-

duktivitet. Bemærk, at metoden stadig implicerer, at en stigning i arbejdsudbuddet for lavtløn-

nede som udgangspunkt bidrager lige så meget til målsætningen som en stigning i arbejdsud-

buddet for højtlønnede – dette på trods af, at den samlede produktivitet falder, hvis andelen af

lavtlønnede stiger.

Jf. side 15 i »Regneprincipper på personskatteområdet« fra maj 2024.

Side 5 | 18

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 243: Notat om de nye regneprincipper på personskatteområdet

På denne baggrund kunne Folketingets medlemmer spørge regeringen, om

denne fremadrettet vil medregne produktivitetseffekter fra andre tiltag end

personskatter i beskæftigelsesmålsætningen.

Vinkel 2: Er ministeren enig i, at hvor de gamle regneregler særlig

undervurderede selvfinansieringsgraderne i toppen af indkomst-

fordelingen (ved ikke at medregne produktivitetseffekter), så favoriserer

de nye regneregler lempelser i toppen relativt til lempelser i bunden.

De gamle regneprincipper indebar, at centraladministrationen ikke tog hen-

syn til, at ændringer af personskattesystemet også kan påvirke produktivite-

ten. Udeladelsen blev begrundet med, at produktivitetseffekterne ikke påvir-

ker den offentlige saldo: Ganske vist vil de stigende lønninger, der følger med

produktivitetsstigninger, lede til højere skatteindtægter, men indtil nu har det

været forudsat, at de offentlige udgifter til lønninger og indkomstoverførsler

ville stige tilsvarende, se eksempelvis

dette svar til Folketinget fra 2016.

Ne-

denfor forklares, hvorledes denne argumentation nu ændres.

Ændring af argumentationen i forhold til offentlig lønsum

Ofte giver det god mening at forudsætte, at de offentlige lønninger må følge

de private lønninger, men i det tilfælde, hvor de private lønstigninger skyldes

produktivitetseffekter afledt af personskattelettelser, er det ifølge ministeri-

erne ikke en hensigtsmæssig antagelse.

Ministerierne påpeger, at stigningen i timelønnen, afledt af personskattelettel-

ser, dækker over en mere intensiv (eksempelvis en »mere anstrengt«) ar-

bejdsindsats. Hvis man antog, at de offentlige lønninger også i dette tilfælde

ville følge de private, ville man implicit også antage, at det offentlige service-

niveau steg.

Ministerierne finder det mere hensigtsmæssigt, at saldoeffekter som følge af

en ændring af personskattesystemet udregnes givet et uændret offentligt ser-

viceniveau. Det betyder, at ministerierne ikke længere vil forudsætte, at de

offentlige timelønninger følger de private timelønninger, hvis de ændres som

følge af personskatteændringer. Folketinget kunne spørge, om dette også

gælder i relation til andre tiltag end personskattelettelser.

Ændring af argumentationen i forhold til offentlige indkomstoverførsler

Når produktivitetsstigninger som følge af personskattelettelser indtil nu har

været forudsat neutrale for den offentlige saldo, har begrundelsen også væ-

ret, at indkomstoverførslerne – som følge af den automatiske, men politisk

bestemte satsregulering – ville følge med op, når de private lønninger stiger.

Ministerierne argumenterer stadig for, at lønstigninger vil påvirke den auto-

matiske satsregulering af indkomstoverførslerne, men de argumenterer sam-

Side 6 | 18

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 243: Notat om de nye regneprincipper på personskatteområdet

tidig for, at grundlaget for at bedømme størrelsen af effekten på indkomst-

overførslerne af personskattelettelser er for spinkelt til, at effekten kan indreg-

nes særskilt. Det skyldes først og fremmest, at ministerierne – på grund af

manglende valide empiriske analyser – slet ikke mener at være i stand til at

opdele den samlede arbejdsudbudseffekt for allerede beskæftigede i hhv. en

time- og en produktivitetseffekt.

Samtidig fremhæver ministerierne, at de heller ikke indregner andre afledte

effekter, herunder eksempelvis den potentielle stigning i provenuet fra sel-

skabsskatten, som en stigning i arbejdsudbuddet vil give anledning til, så-

fremt arbejdsudbudsstigningen leder til en generel stigning i kapitalappara-

tet.

De økonomiske konsulenter vil gerne fremhæve, at de to effekter ikke nød-

vendigvis udligner hinanden. De økonomiske konsulenter har tidligere vurde-

ret, at stigningen i indtægterne fra selskabsskat samt indirekte afgifter udgør

godt 30 pct. af skatte- og afgiftsindtægter fra lønindkomst.

Omvendt vurde-

res offentlige indkomstoverførsler at udgøre mindre end 30 pct. af den sam-

lede lønsum.

Hvad betyder det, når ministerierne ikke adskiller effekten på indkomstover-

førslerne fra effekterne på øvrige skatter?

Ministerierne kunne også have bruttoficeret effekten, dvs. adskilt og udregnet

den særskilte påvirkning af hhv. øvrige skatter på den ene side og påvirknin-

gen af indkomstoverførslerne på den anden. En sådan bruttoficering ville

have ledt til en opjustering af time- og deltagelseseffektens påvirkning af den

offentlige saldo. Det skyldes, at den automatiske regulering af indkomstover-

førslerne kun påvirkes i et meget begrænset omfang af time- og deltagelses-

effekten.

Jf. side 97 i »Regneprincipper på personskatteområdet«, Finans- og Skatteministeriet, maj

2024.

Jf. side 98 i »Regneprincipper på personskatteområdet«, Finans- og Skatteministeriet, maj

2024.

Se »Notat:

Beløbsordningen og de offentlige finanser« Kathrine Lange, Udlændinge- og Inte-

grationsudvalget 2019-20 UUI Alm.del Bilag 136,

figur 21.

Jf. »opdateret mellemfristet forløb maj 2024« Finansministeriet samt en forudsætning om, at

lønsummen udgør 61 pct. af BFI, samt at ændringen i BFI udgør godt 86 pct. af ændringen i

BNP, jf. side 52 i »Skatteøkonomiske Redegørelse 2023«, Skatteministeriet.

Reguleringen kan blive påvirket af sammensætningseffekter. Hvis et tiltag eksempelvis leder til

et øget arbejdsudbud i bunden af indkomstfordelingen, vil tiltagene kunne lede til et fald i det

gennemsnitlige indkomstniveau og dermed et fald i indkomstoverførslerne.

Side 7 | 18

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 243: Notat om de nye regneprincipper på personskatteområdet

Derimod vil en bruttoficering kun have en mindre betydning for saldoeffekten

af produktivitetseffekter. Det skyldes, at produktivitetseffekter netop både på-

virker reguleringen af indkomstoverførslerne og provenuet fra øvrige skatter,

og at de to effekter trækker i hver sin retning. Således vil en stigning i produk-

tiviteten alt andet lige både resultere i en forøgelse af indkomstoverførslerne

og en forøgelse af øvrige skatter (som f.eks. selskabsskatten).

De økonomiske konsulenter har ikke kunnet finde et skriftsted, der entydigt

konkluderer, at det særlig er timeeffekten, der driver effekten på arbejdsind-

komsten for allerede beskæftigede i bunden af indkomstfordelingen, mens

det formentlig er produktivitetseffekten, der driver effekten i toppen af ind-

komstfordelingen.

De økonomiske konsulenter ønsker imidlertid at påpege,

at deltagelseseffekter – i hvert fald – er af særlig betydning for lempelser i

bunden af indkomstfordelingen.

Såfremt det særlig er time- og deltagelseseffekterne, der dominerer arbejds-

udbudseffekterne af skattelettelser i bunden af indkomstfordelingen, ville en

bruttoficering særlig have forøget selvfinansieringsgraderne i bunden af ind-

komstfordelingen.

Regneregler vil sjældent være helt præcise, men det kan være interessant,

hvordan forskellige hensyn balanceres: Hvor de gamle regneregler ved ikke

at medregne produktivitetseffekter særlig undervurderede selvfinansierings-

graderne i toppen af indkomstfordelingen, favoriserer de nye regneregler

med den manglende bruttoficering særlig lempelser i toppen relativt til lem-

pelser i bunden. Det sker fordi, der ikke eksplicit tages højde for forskellen i

påvirkning af indkomstoverførslerne. De økonomiske konsulenter uddyber

gerne dette.

At ministerierne forudsætter, at dette er tilfældet, fremgår imidlertid af følgende citat: »Herud-

over indebar den hidtil benyttede arbejdsudbudsfunktion en forudsætning om, at arbejdsudbud-

selasticiteterne overordnet set aftager med arbejdstiden – og dermed indirekte med størrelsen

af indkomsten. Denne egenskab ved den hidtil benyttede arbejdsudbudsfunktion kan til dels for-

klares ved, at der hidtil alene har været fokus på ændringer i arbejdstiden, hvor der med de op-

daterede regneprincipper nu fokuseres på ændringen af den samlede arbejdsindkomst, som

både omfatter ændringer i arbejdstiden og ændringer i den personlige timeproduktivitet, der af-

spejles i timelønnen for den enkelte«, jf. side 34 i »Regneprincipper på personskatteområdet«,

Finans- og Skatteministeriet, maj 2024.

Jf. tidligere.

Side 8 | 18

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 243: Notat om de nye regneprincipper på personskatteområdet

Vinkel 3: Vil ministeren kommentere vismændenes kritik af ministe-

riernes deltagelsesmodel.

Formandskabet for De Økonomiske Råd (vismændene) foretog en vurdering

af ministeriernes nye regneprincipper i relation til deltagelseseffekterne i de-

res seneste forårsrapport fra maj 2024.

Er adfærdsparameteren for lille?

Vismændene peger blandt andet på, at deltagelseseffekter af skatteændrin-

ger kan være større, end ministerierne lægger til grund. Der er dog betydelig

usikkerhed knyttet til den præcise størrelsesorden af de estimerede effekter,

og en aktør som Arbejderbevægelseserhvervsråd er uenig i denne del af vis-

mændenes kritik.

Vismændene anbefaler da også, at der arbejdes på at for-

bedre det empiriske grundlag for ministeriernes regneprincipper.

Hvorledes håndterer ministerierne forskelle mellem befolkningsgrupper?

Ministerierne påpeger selv, at den økonomiske litteratur indikerer, at der er

stor forskel (heterogenitet) på deltagelseseffekterne på tværs af forskellige

befolkningsgrupper. Der er således estimeret større effekter blandt grupper

med lav beskæftigelsesfrekvens og for kvinder, herunder særlig enlige mødre

og gifte kvinder, mens der er estimeret lavere effekter for personer med høje

indkomster og højtuddannede.

Vismændene peger på, at den måde, hvorpå ministerierne har indarbejdet

heterogenitet i deltagelseseffekterne, ikke er empirisk funderet.

I ministeri-

ernes model håndteres heterogeniteten på den måde, at forskellige grupper

indgår med forskellige

faste

vægte i udregningen af ændringen af nettokom-

pensationsgraden – dvs. i selve målet for den økonomiske tilskyndelse til be-

skæftigelse. Heterogeniteten håndteres således ikke ved at modellere for-

skellig adfærd for forskellige grupper via forskellige adfærdsparametre.

Ek-

sempelvis vægter ændringer af tilskyndelsen for ikke-beskæftigede lige så

Se AE’s kommentar til Dansk Økonomi forår 2024,

her.

Jf. side 75 i »Regneprincipper på personskatteområdet«, Finans- og Skatteministeriet, maj

2024.

Jf. side 187 i

Dansk Økonomi forår 2024.

Adfærdsparameteren er den parameter, der ganges på ændringen i den økonomiske tilskyn-

delse (nettokompensationsgraden).

Side 9 | 18

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 243: Notat om de nye regneprincipper på personskatteområdet

højt som ændringer af tilskyndelsen for beskæftigede, når nettokompensati-

onsgraden skal udregnes. Dette gælder uanset forholdet mellem størrelsen

af de to grupper.

Formandskabet for De Økonomiske Råd skriver således, at hvis gruppen af

ikke-beskæftigede udgør 10 pct. af gruppen af beskæftigede, forudsættes det

dermed implicit, at adfærdsparameteren for ikke-beskæftigede er ca. 10

gange større end for beskæftigede.

Vismændene fremfører, at det ville

være mere hensigtsmæssigt og transparent, såfremt heterogeniteten blev

indregnet i adfærdsparameteren (frem for i opgørelsen af nettokompensati-

onsgraden). Det ville skabe en større sikkerhed om de implicitte forudsætnin-

ger.

De økonomiske konsulenter bistår gerne, såfremt medlemmer af Folketinget

ønsker at dykke yderligere ned i disse problematikker.

Vinkel 4: Skal der på sigt sikres konsistens til dagpengemodellen?

Betyder det, at personer langt fra arbejdsmarkedet slet ikke påvirkes af

en ændret økonomisk tilskyndelse til beskæftigelse?

CEPOS har efterlyst en vurdering af, om der er en rimelig konsistens mellem

de regneregler, som benyttes ved skatteændringer, og de regneregler, som

benyttes ved ændringer i f.eks. dagpengesatserne.

Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd argumenterer derimod for, at der ikke nødvendigvis bør være

parallelitet. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd begrunder dette med, at der

findes en række adfærdsøkonomiske argumenter imod parallelitet, herunder

aftagende marginalnytte, tabsaversion, heterogene adfærdsreaktioner og

synlighed af ydelsesændringer kontra skat.

Ministerierne lægger sig op ad CEPOS. Ministerierne vurderer således, at det

er hensigtsmæssigt, at de samlede virkninger af et ændret økonomisk incita-

ment til at være i beskæftigelse som følge af henholdsvis ændringer i person-

skatterne og ændringer i den generelle regulering af overførselsindkomsterne

er omtrent parallelle. De skriver, at der vil blive taget fornyet stilling til bereg-

ningsforudsætningerne i deltagelsesmodellen, når eftersynet af dagpenge-

modellen er afsluttet.

Jf. eventuelt vismændenes beskrivelse side 198 i

Dansk Økonomi forår 2024.

»Dansk Økonomi, Forår 2024«, De Økonomiske Råd, side 187.

Se CEPOS’ kommentar til Dansk Økonomi forår 2024,

her.

Se AE’s kommentar til Dansk Økonomi forår 2024,

her.

Jf. side 79 i »Regneprincipper på personskatteområdet«, Finans- og Skatteministeriet, maj

2024.

Side 10 | 18

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 243: Notat om de nye regneprincipper på personskatteområdet

I relation til dette vurderer de økonomiske konsulenter det interessant, at mi-

nisteriernes deltagelsesmodel forudsætter, at det alene er beskæftigede, le-

dige og personer på ikke-visiterede tilbagetrækningsordninger i alderen 18 år

til folkepensionsalderen, der vil være tilbøjelige til at reagere på en ændring

af tilskyndelsen til at være i beskæftigelse.

Der indregnes således ikke ef-

fekter for grupper, der er langt fra arbejdsmarkedet eller har dokumenteret

nedsat arbejdsevne, herunder f.eks. personer på førtidspension, fleksjob eller

ledighedsydelse. Studerende udelades ligeledes fra målgruppen.

Folketinget kunne på den baggrund spørge, om ministerierne fremadrettet

vurderer, at økonomiske incitamenter slet ikke har en effekt på tilskyndelsen

til at være i beskæftigelse for personer langt fra arbejdsmarkedet.

Vinkel 5: Undervejs i arbejdet med udviklingen af modellen for allerede

beskæftigede har ministerierne inddraget eksperter. Hvorfor har mini-

sterierne ikke også inddraget eksperter i relation til modelleringen af

effekterne for ikke-beskæftigede, dvs. i relation til deltagelsesmodellen?

Finans- og Skatteministeriet oplyser, at de undervejs i arbejdet med bereg-

ningsforudsætningerne i forhold til arbejdsudbudseffekterne af personskatte-

nedsættelser for allerede beskæftigede (på den såkaldt intensive margin) har

konsulteret en gruppe af de førende danske eksperter på området.

Eksper-

terne er blevet forelagt foreløbige udkast til baggrundsnotat 1 og 2, der alene

omhandler arbejdsudbudseffekterne for allerede beskæftigede.

Folketinget kunne bede om eksperternes kommentarer til de to baggrundsno-

tater. Endvidere kunne Folketinget spøge ministerierne, hvorfor de ikke har

konsulteret eksperter i relation til opstillingen af deltagelsesmodellen.

Folketinget kunne i den forbindelse spørge ministerierne, om det er korrekt

forstået, at antagelsen om, at det er nettokompensationsgraden frem for for-

skelsbeløbet, der er afgørende, ikke som sådan er understøttet empirisk, jf.

også bilag 2.

Jf. at målgruppen for deltagelseseffekterne alene forudsættes at være personer tæt på ar-

bejdsmarkedet.

Begrundelsen er, at deltagelsesbeslutningen for studerende på kort sigt i højere grad vurderes

at afhænge af værdien af fremtidig beskæftigelse med og uden den relevante uddannelse. Jf.

side 62 79 i »Regneprincipper på personskatteområdet«, Finans- og Skatteministeriet, maj

2024.

Ekspertgruppen har bestået af Claus Thustrup Kreiner (Københavns Universitet), Henrik Kle-

ven (Princeton University), Søren Leth-Petersen (Københavns Universitet), Peter Birch Søren-

sen (Københavns Universitet) og Jakob Egholt Søgaard (Københavns Universitet).

Jf. side 29 i »Regneprincipper på personskatteområdet«, Finans- og Skatteministeriet, maj

2024.

Side 11 | 18

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 243: Notat om de nye regneprincipper på personskatteområdet

Vinkel 6: Ministerierne skriver, at det ikke med stor sikkerhed kan

afvises, at en reduktion af topskattegrænsen vil have mellem knap

halvdelen og godt den dobbelte af den forudsatte effekt på

arbejdsudbuddet. Hvordan skal denne usikkerhed håndteres?

Selv om beregningerne nu også inkluderer produktivitetseffekter, er adfærds-

effekterne ikke – gennemsnitligt set – blevet opjusteret, jf. tidligere. Ministeri-

ernes nye beregningsforudsætninger forudsætter således en gennemsnitlig

gulerodseffekt/substitutionselasticitet på 0,1, det svarer til den hidtidige anta-

gelse.

Det står ikke helt klart, hvorfor ministerierne havner på netop 0,1. Finans- og

Skatteministeriet skriver lidt mere overordnet, at den anvendte parameter-

værdi skal ses på baggrund af en række afvejninger.

Når der ved fastsættelsen af størrelsen af gulerodseffekten er behov for at fo-

retage en række afvejninger, skyldes det, at den empiriske litteratur er kende-

tegnet ved en række dilemmaer. Baggrundsnotat 1 og 2 indeholder eksem-

pelvis en beskrivelse, af hvorfor arbejdsudbudseffekterne af skatteændringer

forventes at være betydelig større på lang sigt end på kort sigt. Her peges på

diverse friktioner og en naturlig tidsforsinkelse i adfærdstilpasninger til æn-

drede økonomiske incitamenter. Heroverfor står imidlertid, at studier med et

langsigtet fokus typisk anvender modeller, hvor estimationen (identifikatio-

nen) er mindre pålidelig, mens empiriske studier, der fokuserer på effekterne

på kort sigt, ofte benytter metoder, der som udgangspunkt tillader en mere

pålidelig estimation.

Usikkerheden får ministerierne til at foretage en række følsomhedsanalyser.

På den baggrund skriver ministerierne, at det ikke med stor sikkerhed kan af-

vises, at en reduktion af topskattegrænsen vil have mellem knap halvdelen

og godt den dobbelte af den forudsatte effekt på arbejdsudbuddet.

Således står der eksempelvis side 37 i »Regneprincipper på personskatteområdet«, Finans-

og Skatteministeriet, maj 2024: »Under hensyntagen til både kortsigtsestimaternes forventede

undervurdering af de langsigtede effekter samt den typisk svage identifikation bag langsigtsesti-

materne, vurderes et middelret bud på den relevante strukturelle substitutionselasticitet på den

ene side ikke at ligge under 0,05 og på den anden side ikke at ligge væsentligt over 0,1. På

baggrund af en samlet vurdering skønnes 0,1 at udgøre et middelret skøn for den strukturelle

substitutionselasticitet.«

Jf. side 34 i «Regneprincipper på personskatteområdet«, Finans- og Skatteministeriet, maj

2024.

Se side 50 i »Regneprincipper på personskatteområdet«, Finans- og Skatteministeriet, maj

2024.

Side 12 | 18

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 243: Notat om de nye regneprincipper på personskatteområdet

Formandskabet for De Økonomiske Råd har før anbefalet, at ministerierne i

langt højere grad betoner den usikkerhed, der er forbundet med beregnin-

gerne af effekterne på arbejdsudbuddet.

Vinkel 7: Hvorfor fastholder ministeriet den gennemsnitlige gulerods-

effekt (substitutionselasticitet) på 0,1? Hvordan og hvorfor anvendes og

vægtes forskellige estimater af gulerodseffekten i den sammenhæng?

De økonomiske konsulenter ønsker at fremhæve, at de 0,1, som gulerodsef-

fekten fastsættes til, svarer til et vægtet gennemsnit af alle kortsigts- og lang-

sigtsestimater på danske data – hvor estimater foretaget med forskellige me-

toder og estimater foretaget på forskellige perioder som udgangspunkt væg-

tes lige højt, jf. første række i tabel 1.

Tabel 1. Forskellige vægtede gennemsnit af estimater på danske data

Type af vægt

Elastici-

tet

Vægtet gennemsnit total – svarer til ministeriernes forudsæt-

ning

Vægtet gennemsnit langt sigt

Vægtet gennemsnit langt sigt, ekskl. ophobningstilgangsesti-

mater

Vægtet gennemsnit langt sigt, alene analyser, der også ind-

drager produktivitet

Vægtet gennemsnit kort sigt

teområdet«, maj 2024.

0,10

0,17

0,19

0,05

Kilde: Egne beregninger foretaget på baggrund af tabel 2B.1 i »Regneprincipper på personskat-

Det skal fremhæves, at ministerierne alene præsenterer vægtene. Ministeri-

erne udregner således ikke eksplicit den vægtede elasticitet. Således er be-

regningen i række 1 i tabel 1 ikke en beregning, som ministerierne eksplicit

henviser til i selve rapporten eller i baggrundsnotaterne.

De økonomiske konsulenter i Folketinget ønsker imidlertid at rejse det

spørgsmål, om alle estimater skal vægtes lige højt. Folketinget kunne eksem-

pelvis spørge ministerierne, om ikke de burde have taget udgangspunkt i

gennemsnittet over estimater af den langsigtede elasticitet på danske data.

Dermed ville gulerodseffekten skulle fastsættes til 0,17 i stedet for 0,1.

Jf. side 153 i »Dansk Økonomi efteråret 2018«, De Økonomiske Råd 2018.

Dvs. de 0,1 fremkommer, når man anvender de vægte, som ministerierne har tildelt de forskel-

lige studier i tabel 2B.1. i »Regneprincipper på personskatteområdet«, Finans- og Skattemini-

steriet, maj 2024. Se side 56 i »Regneprincipper på personskatteområdet«, Finans- og Skatte-

ministeriet maj 2024, for en nærmere forklaring af vægtene.

Side 13 | 18

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 243: Notat om de nye regneprincipper på personskatteområdet

Alternativt kunne Folketinget spørge, om ikke der burde have været set bort

fra estimater, der

alene

opgør effekten på arbejdstiden og dermed ser bort fra

produktivitetseffekter. Dette, når det nu er den samlede effekt, man ønsker at

opgøre. Dermed bliver elasticiteten 0,19, jf. tabel 1.

Endelig kunne der have været set bort fra estimater, der anvender en såkaldt

ophobning omkring indkomstgrænserne (eksempelvis ophobning af personer

omkring topskattegrænsen). Således holder ministerierne netop denne me-

tode ud i strakt arm og skriver, at tilgangen alene må forventes at kunne give

et underkantsskøn for den langsigtede, strukturelle substitutionselasticitet.

Den vægtede langsigtede elasticitet – alene ekskl. ophobningsestimater –

udgør også 0,19. Det er knap det dobbelte af det af ministerierne forudsatte,

jf. tabel 1.

De økonomiske konsulenter bistår gerne med at dykke videre ned i denne

problematik, herunder også problematikken omkring forskellen på effekten på

tværs af køn og indkomst. Et andet aspekt er personskatternes effekt på ind-

og udvandring, som slet ikke indgår i Finans- og Skatteministeriets analyse.

Vinkel 8: Ministerierne har foretaget deres egen empiriske analyse af

gulerodseffekten (substitutionselasticiteten). Hvorfor har ministerierne

estimeret den kortsigtede og ikke den langsigtede gulerodseffekt, når

nu det er den langsigtede, der er relevant?

Finans- og Skatteministeriet har i forbindelse med revisionen af regnereg-

lerne også selv estimeret gulerodseffekten (substitutionselasticiteten). På

baggrund af forøgelsen af topskattegrænsen i »Skattereform 2012« finder mi-

nisteriet meget begrænsede elasticiteter på ca. 0,02 til 0,04 på 2 års sigt.

Således skriver ministeriet side 22 i baggrundsrapport 1: »Således kan ophobningstilgangens

potentiale for meget klar identifikation af adfærdsreaktioner siges at bygge på nogle forudsæt-

ninger, som i praksis kun i meget begrænset omfang er overholdt for så vidt angår reaktioner i

arbejdsudbuddet. I de tilfælde, hvor der behørigt ses bort fra (eller korrigeres for) andre typer af

adfærdsresponser, kan tilgangen således alene forventes at kunne give et underkantsskøn for

den langsigtede, strukturelle substitutionselasticitet, og kan potentielt undervurdere denne me-

get betydeligt.«

Side 63 i »Regneprincipper på personskatteområdet«, Finans- og Skatteministeriet, maj 2024,

skriver ministerierne: »Det bemærkes, at der ikke indregnes eventuelle beskæftigelsesvirknin-

ger, der opstår som følge af ændret ind- og udvandring. Dette skal ses i lyset af, at beskæftigel-

seseffekter herfra vurderes at være begrænsede ved marginale ændringer af personbeskatnin-

gen sammenlignet med deltagelseseffekter, der stammer fra personerne i målgruppen. Dette er

imidlertid ikke ensbetydende med, at der ikke vurderes at kunne være migrationseffekter af per-

sonskatteændringer, herunder som følge af fx forskerskatteordningen, jf. Skatteministeriet

(2014).«

Afhængig af hvor tæt på topskattegrænsen personer, hvis arbejdsudbud antages at blive på-

virket, befinder sig.

Side 14 | 18

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 243: Notat om de nye regneprincipper på personskatteområdet

Dette er væsentlig mindre end de 0,1, som ministerierne har besluttet sig for

at anvende i de nye regneregler.

Ministerierne skriver selv, at deres empiriske analyse lider under en række

begrænsninger.

Blandt andet har det ifølge ministerierne – givet metoden –

ikke været muligt at foretage pålidelige estimationer af gulerodseffekten på

lagt sigt, dvs. en tidshorisont på mere end 2 år.

Ministerierne skriver på

den baggrund, at den eksisterende litteratur giver grundlag for en forventning

om, at analysens empiriske estimater repræsenterer et underkantsskøn for

den langsigtede (eller strukturelle) gulerodseffekt.

Folketinget kunne på denne baggrund spørge ministerierne, hvorfor de tager

udgangspunkt i et setup, der alene kan estimere den kortsigtede elasticitet,

når nu det er den langsigtede elasticitet, de er interesseret i.

Spørgsmålet skal også ses i lyset af, at ministerierne skriver, at »Skattere-

form 2012« ikke udgør et perfekt grundlag for at estimere gulerodseffek-

ten/elasticiteten. Det skyldes, at marginalskattelempelsen sker i et afgrænset

interval, hvilket har den ulempe, at der er en øvre grænse for gevinsten ved

tilpasning af arbejdsudbuddet. Lempelsen som følge af forøgelsen af topskat-

tegrænsen fra 2012 til 2014 kan således ikke overstige ca. 7.500 kr. (2019-

niveau) om året. Selv om dette ikke er et ubetydeligt beløb, kan denne øvre

grænse medvirke til at begrænse reaktionen på kort sigt sammenlignet med

lempelser uden en øvre grænse.

Ministerierne vurderer imidlertid alligevel, at »Skattereform 2012« udgør det

bedste grundlag for via deres foretrukne metode at identificere effekter af

Der er ikke nødvendigvis tale om den kompenserede substitutionselasticitet, men da ind-

komsteffekten af en forøgelse af topskattegrænsen for den berørte gruppe er meget lille, ses

der bort fra dette.

Jf. side 7 i »Baggrundsnotat 2. Empirisk analyse af marginalskattens betydning for arbejdsud-

buddet på den intensive margin i Danmark«, Finans- og Skatteministeriet.

Derudover er der i analysen fokus på at sikre, at estimaterne ikke skævvrides opad som følge

af andre adfærdsreaktioner såsom såkaldt indkomstflytning, hvilket har ledt til udelukkelse af

selvstændige, som måske har en særlig adgang til at variere deres arbejdsudbud. Side 31 i

»Baggrundsnotat 2. Empirisk analyse af marginalskattens betydning for arbejdsudbuddet på

den intensive margin i Danmark«, Finans- og Skatteministeriet, skriver ministeriet imidlertid, at

de har foretaget robusthedstjek, der ikke synes at understøtte, at dette skulle være et problem.

Jf. side 8 i »Baggrundsnotat 2. Empirisk analyse af marginalskattens betydning for arbejdsud-

buddet på den intensive margin i Danmark«, Finans- og Skatteministeriet.

Jf. Side 45 i »Baggrundsnotat 2. Empirisk analyse af marginalskattens betydning for arbejds-

udbuddet på den intensive margin i Danmark«, Finans- og Skatteministeriet.

Side 15 | 18

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 243: Notat om de nye regneprincipper på personskatteområdet

marginalskatten på arbejdsindkomsten, dette begrundes med konjunktursitu-

ationen m.v.

Folketinget kunne på denne baggrund spørge ministerierne, hvor dette efter-

lader de øvrige analyser/estimationer af gulerodseffekten på danske data,

der anvender data fra andre perioder.

Jf. side 34 i »Regneprincipper på personskatteområdet Baggrundsnotat 1. Litteraturgennem-

gang af arbejdsudbudsvirkninger på den intensive margin«, maj 2024.

Side 16 | 18

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 243: Notat om de nye regneprincipper på personskatteområdet

Bilag 1. Gulerods- og hængekøjeeffekten

Når centraladministrationen har beregnet effekterne af en ændring af skatte-

systemet for allerede beskæftigede, har de indtil nu alene medregnet effekten

på det antal timer, der arbejdes. Denne effekt kaldes også timeeffekten.

Timeffekten referer til, at skattesystemet påvirker det antal timer, man er villig

til at arbejde frem for enten helt at holde fri eller bruge fritiden på selv at

sætte sit hus i stand eller selv at gøre rent. Jo højere skatten på den sidst

tjente krone er, jo mere fordelagtigt bliver det at holde fri eller bruge tiden på

gør-det-selv-arbejde.

Skattesystemet påvirker imidlertid ikke bare antallet af timer, der arbejdes,

men også tilskyndelsen til at yde en ekstra indsats i de timer, man arbejder,

herunder eksempelvis villigheden til at pendle lidt længere etc. for at opnå en

højere løn eller villigheden til at uddanne sig. Sådanne forhold betyder, at

skattesystemet også kan påvirke produktiviteten og dermed timelønnen.

Fremover inkluderer centraladministrationen også sådanne produktivitetsef-

fekter i deres beregninger.

Forklaring af gulerods- og hængekøjeeffekten

Når økonomer analyserer effekterne af at ændre personskatterne, skelner de

traditionelt analytisk mellem den såkaldte gulerodseffekt (også kaldes substi-

tutionseffekten) og den såkaldte hængekøjeeffekt (også kaldet indkomstef-

fekten).

De to effekter trækker i hver sin retning. Det er nemmest at forklare forskellen

med udgangspunkt i timeeffekten: Gulerodseffekten referer til, at prisen på at

holde fri eller gør det selv-arbejde stiger, når skatten nedsættes. Gulerodsef-

fekten trækker i retning af et større arbejdsudbud, når skatten på den sidst

tjente krone falder. Hængekøjeeffekten referer derimod til, at skatteyderen får

råd til at holde mere fri, når skatten sænkes.

Størrelsen af gulerodseffekten måles ved den såkaldte substitutionselastici-

tet. Substitutionselasticiteten udtrykker den procentvise ændring i arbejdsud-

buddet for allerede beskæftigede ved en stigning i efterskatraten

på én pro-

cent, idet tilfælde hvor den enkelte »kompenseres«, så indkomsten efter skat

ikke umiddelbart påvirkes.

Indkomstfølsomheden udtrykker størrelsen af hængekøjeeffekten. Dvs. effek-

terne på arbejdsudbuddet for allerede beskæftigede ved ændringer i indkom-

sten efter skat, givet at skatten på den sidste tjente krone er uændret.

Efterskatraten er et udtryk for, hvor meget af den sidst tjente krone, der er tilbage efter skat, og

beregnes som én minus marginalskatten.

Side 17 | 18

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 243: Notat om de nye regneprincipper på personskatteområdet

Bilag 2. Deltagelseseffekten: tilskyndelsen til beskæftigelse

I den økonomiske litteratur findes der forskellige mål for tilskyndelsen til at

deltage på arbejdsmarkedet. Ofte skelnes mellem forskelsbeløbet og netto-

kompensationsgraden.

Hvor forskelsbeløbet angiver den

absolutte

forskel

mellem a) den indkomst, den samme person ville kunne opnå uden for be-

skæftigelse i form af f.eks. offentlige indkomstoverførsler og b) den indkomst

efter skat, en given person kan opnå i beskæftigelse, angiver nettokompen-

sationsgraden den relative forskel mellem a) og b).

Det valgte mål har betydning for, hvilke tiltag der forudsættes at påvirke del-

tagelsesbeslutningen samt størrelsen af effekterne. Eksempelvis vil en stig-

ning i personfradraget føre til, at beskæftigede og overførselsmodtagere får

den samme absolutte indkomstfremgang, hvorfor deltagelsesbeslutningen

ikke påvirkes, hvis forskelsbeløbet antages at være det relevante mål. Hvis

nettokompensationsgraden i stedet benyttes som det relevante incitaments-

mål, vil tiltaget derimod reducere tilskyndelsen til deltagelse, idet nettokom-

pensationsgraden stiger. Det svarer til, at der er en indkomsteffekt på delta-

gelsesbeslutningen, fordi overførselsmodtagere oplever den største relative

indkomstfremgang.

I ministeriernes regneprincipper lægges det beregningsteknisk til grund, at

det er nettokompensationsgraden, der er afgørende, også selv om mange af

de empiriske studier tager udgangspunkt i forskelsbeløbet. Ministerierne skri-

ver således: »det lægges beregningsteknisk til grund, at den sammenvejede

ændring i nettokompensationsgraden, baseret på forskelsbeløbsmodellen, er

et middelret skøn for målgruppens økonomiske incitament til at være i be-

skæftigelse”.

Folketinget kunne spørge ministerierne, om det er korrekt forstået, at antagel-

sen om, at det er nettokompensationsgraden frem for forskelsbeløbet, der er

afgørende, ikke som sådan er understøttet empirisk.

Jf. De Økonomiske Råd, Forårsrapporten 2024, side 165.

Jf. side 67 i »Regneprincipper på personskatteområdet«, Finans- og Skatteministeriet, maj

2024.

Side 18 | 18