Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del Bilag 239
Offentligt
2895206_0001.png
August 2024
— 18/2023
Rigsrevisionens beretning afgivet
til Folketinget med Statsrevisorernes
bemærkninger
Revisionen af
statsregnskabet
for 2023
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Beretning nr. 18/2023 om revisionen af statsregnskabet for 2023
18/2023
Beretning om
revisionen af stats-
regnskabet for 2023
Statsrevisorerne fremsender denne beretning med
deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende
minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,
i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.
København 2024
Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:
Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og ved kom-
mende minister.
Statsministeren, udenrigsministeren, finansministeren, erhvervsministeren, skatteministeren, justits ministe-
ren, forsvarsministeren, social- og boligministeren, indenrigs- og sundhedsministeren, beskæftigelsesmini-
steren, uddannelses- og forskningsministeren, kulturministeren, ministeren for byer og landdistrikter og kir-
keministeren, miljøministeren, ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og transportministeren afgiver en
redegørelse til beretningen.
Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.
På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-
ningen, hvilket forventes at ske i december 2024.
Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles
i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i feb ruar må-
ned
–
i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2023, som afgives i februar 2025.
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Beretning nr. 18/2023 om revisionen af statsregnskabet for 2023
2895206_0003.png
Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:
Karakterskala
Positiv kritik
•
finder det meget/særdeles positivt
•
finder det positivt
•
finder det tilfredsstillende/er tilfredse med
Kritik under middel
Middel kritik
•
finder det ikke helt tilfredsstillende
•
finder det utilfredsstillende/er utilfredse med
•
påpeger/understreger/henstiller/forventer
•
beklager/finder det bekymrende/foruroligende
Skarp kritik
Skarpeste kritik
•
kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/indskærper
•
påtaler/påtaler skarpt
•
påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på
Henvendelse vedrørende
denne publikation rettes til:
Statsrevisorerne
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Tlf.: 3337 5987
[email protected]
www.ft.dk/statsrevisorerne
ISSN: 2245-3008
ISBN online 978-87-7434-842-9
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Beretning nr. 18/2023 om revisionen af statsregnskabet for 2023
2895206_0004.png
Statsrevisorernes bemærkning
Statsrevisorernes
bemærkning
Statsrevisorerne
Beretning om revisionen af statsregnskabet for
2023
Statsrevisorernes grundlovsbestemte gennemgang af statsregnskabet ba-
serer sig primært på Rigsrevisionens bevillingskontrol og vurdering af
statsregnskabets rigtighed, der fremgår af denne
beretning nr. 18/2023 om
revisionen af statsregnskabet for 2023,
og på de sager, som Rigsrevisionen
har valgt at rapportere om i
beretning nr. 19/2023 om revisionen af statens
forvaltning i 2023.
Statens driftsregnskab for 2023 udviste et overskud på 108,3 mia. kr. Sta-
tens udgifter var samlet set 815,2 mia. kr., og indtægterne var 923,5 mia.
kr.
Statsrevisorerne konstaterer, at det samlede statsregnskab for 2023 er
rigtigt og dermed uden væsentlige fejl. Statsregnskabet er udarbejdet
i overensstemmelse med bevillingslovene og statens regnskabsregler
og afspejler statens indtægter, udgifter, aktiver og passiver i 2023. Sta-
ten har desuden brugt bevillingerne i overensstemmelse med dispone-
ringsreglerne.
Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Rigsrevisionen har
måttet tage forbehold for Erhvervsministeriets, Social-, Bolig- og Æl-
dreministeriets og Justitsministeriets dele af statsregnskabet for 2023.
Forbeholdene vedrører:
•
Erhvervsministeriets hensættelse til at afvikle olie- og gasproduktionen
i Nordsøen er 1,1 mia. kr. højere end de forventede udgifter. Det bety-
der, at ministeriets og statens overskud reelt er 1,1 mia. kr. højere end
oplyst i statsregnskabet.
12. august 2024
Mette Abildgaard
Leif Lahn Jensen
Mikkel Irminger Sarbo
Serdal Benli
Lars Christian Lilleholt
Monika Rubin
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Beretning nr. 18/2023 om revisionen af statsregnskabet for 2023
2895206_0005.png
Statsrevisorernes bemærkning
•
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har ikke reguleret hensættelser på
boligområdet korrekt i 2023, og ministeriets tilgodehavender er vær-
diansat 138,4 mio. kr. for lavt. Social-, Bolig- og Ældreministeriets og
dermed også statens overskud er derfor 551,1 mio. kr. højere end op-
lyst i statsregnskabet.
•
Justitsministeriet har ikke sikret, at indtægter fra bøder indregnes i det
korrekte regnskabsår. Indtægter fra bøder på mindst 587 mio. kr. ind-
går derfor i forkerte regnskabsår.
Statsrevisorerne finder det tilfredsstillende, at de øvrige ministeriers
dele af statsregnskabet er uden væsentlige fejl og bevillingsafvigelser.
Statsrevisorerne skal særligt pege på forhold i Skatteministeriets og
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris regnskaber, hvori der
er oplysninger, som er forbundet med usikkerhed, men uden at der er
tale om fejl i regnskaberne.
Fremhævelserne vedrører:
•
Skatteministeriets opgørelse af værdien af gæld til inddrivelse i stats-
regnskabet er fortsat forbundet med usikkerhed. Gæld til staten, der er
under inddrivelse, udgør 157,7 mia. kr. Skatteministeriet vurderer dog,
at gælden kun havde en værdi af 43,4 mia. kr. ved udgangen af 2023,
bl.a. fordi nogle skyldnere ikke har betalingsevne. Der er fortsat usik-
kerhed forbundet med Skatteministeriets opgørelse af værdien af gæl-
den på grund af tvivl om, hvorvidt gældsposterne må inddrives, og
manglende mulighed for lønindeholdelse.
•
Der er usikkerhed forbundet med en hensættelse i Ministeriet for Føde-
varer, Landbrug og Fiskeris del af statsregnskabet. Hensættelsen ved-
rører erstatning og kompensation til minkavlere og følgeerhverv.
Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at der i 4 sager er kon-
stateret fejl i statsregnskabet og svagheder i en række ministeriers
regnskabsforvaltning, særligt da disse fejl og svagheder kan udgøre
en risiko for misbrug eller fejl i kommende regnskaber.
Fejlene og svaghederne vedrører:
•
Erhvervsministeriet og Transportministeriet har ikke en korrekt vær-
diansættelse af en række af statens kapitalandele.
•
Forsvarsministeriet har fortsat en svag regnskabsforvaltning.
•
14 ministerier har svagheder i deres styring af brugerrettigheder.
•
4 ministerier har mangler i deres styring af it-sikkerheden i forretnings-
kritiske systemer.
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Beretning nr. 18/2023 om revisionen af statsregnskabet for 2023
Indholdsfortegnelse
1. Formål og konklusion
.................................................................................................................
1
1.1. Baggrund
....................................................................................................................................................
4
2. Væsentlige fejl i ministeriernes regnskaber
........................................................................
6
2.1. Forbehold vedrørende 3 ministeriers regnskaber
...............................................................
6
3. Fremhævelser
............................................................................................................................
10
3.1. Fremhævelser vedrørende 2 ministeriers regnskaber
....................................................
10
4. Fejl og svagheder i ministeriernes regnskabsforvaltning
............................................
14
4.1. Fejl i statens balance
.........................................................................................................................
14
4.2. Svagheder i Forsvarsministeriets regnskabsforvaltning
...............................................
16
4.3. Svagheder i styringen af brugerrettigheder i flere ministerier
....................................
19
4.4. Styring af it-sikkerhed
......................................................................................................................
27
5. Sager, der kan afsluttes
..........................................................................................................
35
Bilag 1. Rigsrevisionens erklæring om revisionen af statsregnskabet for 2023
..................
36
Bilag 2. Metodisk tilgang
.....................................................................................................................................
40
Bilag 3. Sager, vi følger fra tidligere beretninger
....................................................................................
44
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Beretning nr. 18/2023 om revisionen af statsregnskabet for 2023
Rigsrevisionen afgiver beretningen til Statsrevisorerne i henhold til
§ 17, stk. 1, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar
2012.
Rigsrevisionens mandat til at gennemføre revisionen følger af § 2,
stk. 1, nr. 1 og 2, jf. § 3 i rigsrevisorloven.
Beretningen vedrører finanslovens §§ 1-2 og 5-42.
Beretningen har i udkast været forelagt de omtalte ministerier, hvis
bemærkninger i videst muligt omfang er afspejlet i beretningen.
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Beretning nr. 18/2023 om revisionen af statsregnskabet for 2023
2895206_0008.png
Formål og konklusion
|
1
Formål og konklusion |
1
1. Formål og konklusion
1. Rigsrevisionen har revideret statsregnskabet for 2023. Formålet med revisionen er
at vurdere, om statsregnskabet er rigtigt, og om staten har overholdt bevillingerne. Be-
retningen skal danne grundlag for Statsrevisorernes gennemgang af statsregnskabet
og Folketingets behandling af statsregnskabet. Rigsrevisionens erklæring om revisio-
nen af statsregnskabet for 2023 fremgår af bilag 1.
Vi har også revideret ministeriernes regnskaber og bevillingsoverholdelse i 2023. Mi-
nisteriernes regnskaber indgår i statsregnskabet, idet hvert ministerium har ansvaret
for en del af statsregnskabet. Vi afgiver selvstændige konklusioner om hvert ministe-
riums del af statsregnskabet. Konklusionerne fremgår af tabel 1 på s. 5.
Figur 1 viser de 4 typer af konklusioner, som vi bruger. Vores konklusion afhænger af,
om fejl eller bevillingsafvigelser er væsentlige.
Figur 1
Rigsrevisionens standardkonklusioner
POSITIV
KONKLUSION
KONKLUSION
MED FORBEHOLD
AFKRÆFTENDE
KONKLUSION
MANGLENDE
KONKLUSION
Fejl og bevillingsafvigelser
er ikke væsentlige
Fejl og bevillingsafvigelser
er væsentlige, men
ikke gennemgribende
Fejl og bevillingsafvigelser
er væsentlige og
gennemgribende
Fejl og bevillingsafvigelser
er ukendte
En
positiv konklusion
betyder, at regnskabet er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og be-
villingsafvigelser. Vi betragter fejl i statsregnskabet som væsentlige, hvis de er over
1
%
af statens samlede udgifter og indtægter, svarende til 17,4 mia. kr. i 2023. Vi be-
tragter fejl i et ministeriums del af statsregnskabet som væsentlige, hvis de er over
2
%
af ministeriets indtægter og udgifter eller er over 1 mia. kr. Alle væsentlighedsni-
veauer fremgår af figur A i bilag 2.
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Beretning nr. 18/2023 om revisionen af statsregnskabet for 2023
2895206_0009.png
2
| Formål og konklusion
En
konklusion med forbehold
betyder, at hovedparten af regnskabet er rigtigt, men at
der er væsentlige fejl i isolerede dele af regnskabet, dvs. at fejlene ikke er gennemgri-
bende.
En
afkræftende konklusion
betyder, at regnskabet ikke er rigtigt, dvs. at der er væsent-
lige fejl, som samtidig er gennemgribende og dermed ikke kan isoleres til bestemte de-
le af regnskabet.
En
manglende konklusion
betyder, at vi ikke kan vurdere, om regnskabet er rigtigt, for-
di vi ikke har haft adgang til den nødvendige dokumentation.
Ud over de 4 konklusioner i figur 1 bruger vi begrebet
fremhævelse.
En fremhævelse
betyder, at vi gør opmærksom på oplysninger i regnskabet, som fx er opgjort på et
usikkert grundlag, men uden at der er tale om fejl i regnskabet.
Revisionen er udført i overensstemmelse med
standarderne for offentlig revision,
hvil-
ket giver høj grad af sikkerhed for, at revisionen afdækker væsentlige fejl og bevillings-
afvigelser i statsregnskabet. Vi orienterer altid ministeriet undervejs, hvis revisionen
afdækker forhold, der kan føre til fejl i regnskabet.
Vores metodiske tilgang er beskrevet i bilag 2.
Høj grad af sikkerhed
En konklusion med høj grad af
sikkerhed betyder, at Rigsre-
visionen har gennemført til-
strækkelig revision til at sand-
synliggøre, at der ikke kan væ-
re væsentlige fejl og bevillings-
afvigelser i statsregnskabet.
Det er en faglig vurdering på
baggrund af Rigsrevisionens
kendskab til ministerierne mv.
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Beretning nr. 18/2023 om revisionen af statsregnskabet for 2023
2895206_0010.png
Formål og konklusion
|
1
Formål og konklusion |
3
Hovedkonklusion
Rigsrevisionen vurderer, at statsregnskabet for 2023 er rigtigt og dermed
uden væsentlige fejl. Det betyder, at statsregnskabet er udarbejdet i over-
ensstemmelse med bevillingslovene og statens regnskabsregler og afspejler
statens indtægter, udgifter, aktiver og passiver i 2023. Rigsrevisionen vur-
derer desuden, at staten har brugt bevillingerne i overensstemmelse med
disponeringsreglerne.
Rigsrevisionen har en konklusion med forbehold for 3 ministeriers dele af
statsregnskabet.
De 3
forbehold
vedrører følgende:
•
•
•
Erhvervsministeriets hensættelse til at afvikle olie- og gasproduktionen i Nordsøen
svarer ikke til de forventede udgifter, jf. pkt. 4.
Social-, Bolig- og Ældreministeriets hensættelser og tilgodehavender på boligområ-
det er ikke værdiansat korrekt, jf. pkt. 6.
Justitsministeriets indtægter fra bøder indgår i forkerte regnskabsår, jf. pkt. 7.
Rigsrevisionen har en
positiv konklusion
om de øvrige ministeriers dele af statsregnska-
bet, som vi vurderer er uden væsentlige fejl og bevillingsafvigelser.
Rigsrevisionen
fremhæver
følgende 2 forhold for at gøre opmærksom på oplysninger,
der er opgjort med usikkerhed, uden at der er tale om fejl i regnskabet:
•
•
Der er fortsat usikkerhed om værdien af gæld til inddrivelse hos Skatteministeriet,
jf. pkt. 9.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris hensættelse til minkerstatninger er
opgjort med usikkerhed, jf. pkt. 10.
Endelig indeholder beretningen 4 sager om fejl i statsregnskabet og svagheder i en ræk-
ke ministeriers regnskabsforvaltning. Fejlene har ikke givet anledning til forbehold.
Rigsrevisionen omtaler sagerne for at gøre opmærksom på behovet for, at ministerier-
ne nedbringer risikoen for fejl i kommende regnskaber og minimerer risikoen for mis-
brug. Det drejer sig om følgende sager:
•
•
•
•
Erhvervsministeriet og Transportministeriet har ikke en korrekt værdiansættelse
af en række kapitalandele, som staten ejer, jf. pkt. 12-14.
Forsvarsministeriet har fortsat en svag regnskabsforvaltning, jf. pkt. 15-17.
14 ministerier kan forbedre deres styring af brugerrettigheder, jf. pkt. 18-22.
4 ministerier har mangler i it-sikkerheden, jf. pkt. 23-28.
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Beretning nr. 18/2023 om revisionen af statsregnskabet for 2023
2895206_0011.png
Sager, der kan afsluttes
|
1
4
| Formål og konklusion
1.1.
Baggrund
2. Finansministeren aflagde statsregnskabet for 2023 til Folketinget den 22. marts
2024. Statens indtægter er opgjort til 923,5 mia. kr., og udgifterne er opgjort til 815,2
mia. kr. Det giver et overskud på 108,3 mia. kr. Figur 2 viser, hvordan statens indtæg-
ter, udgifter og overskud har udviklet sig de seneste 6 år.
Figur 2
Statens indtægter, udgifter og over- eller underskud i perioden
2018-2023 (løbende priser)
(Mia. kr.)
1.000
950
900
850
800
758,0
834,9
-14,5
820,4
769,3
904,7
33,1
871,6
186,1
108,3
955,4
923,5
815,2
750
700
650
739,5
41,4
698,1
61,2
696,8
2018
2019
2020
2021
2022
2023
Indtægter
Udgifter
Kilde:
Rigsrevisionen på baggrund af statsregnskaberne for 2018-2023.
Det fremgår af figur 2, at statens indtægter er højere end udgifterne i alle år bortset fra
2020, hvor der var underskud. Faldet i indtægterne fra 2022 til 2023 skyldes fx færre
indtægter fra pensionsafkastskatten og energiafgifter, bl.a. som følge af lempelser i el-
afgiften i 1. halvår 2023.
I 2023 steg udgifterne på grund af bl.a. øgede udgifter til folkepensioner og andre so-
ciale pensioner samt tilskud til indsatser i Ukraine.
Tabel 1 viser vores konklusioner, og hvilke sager der er omtalt i beretningen.
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Beretning nr. 18/2023 om revisionen af statsregnskabet for 2023
2895206_0012.png
Formål og konklusion |
5
Tabel 1
Rigsrevisionens konklusioner om revisionen af statsregnskabet for 2023
Regnskabet er rigtigt, og
bevillingen er overholdt
Sager omtalt i
beretningen
Det samlede statsregnskab (§§ 1-42)
§§ 1-2. Dronningen og medlemmer af det kongelige hus m.fl.
§ 5. Statsministeriet
§ 6. Udenrigsministeriet
§ 7. Finansministeriet
§ 8. Erhvervsministeriet
§ 9. Skatteministeriet
§ 10. Økonomiministeriet
§ 11. Justitsministeriet
§ 12. Forsvarsministeriet
§ 14. Udlændinge- og Integrationsministeriet
§ 15. Social-, Bolig- og Ældreministeriet
§ 16. Indenrigs- og Sundhedsministeriet
§ 17. Beskæftigelsesministeriet
§ 19. Uddannelses- og Forskningsministeriet
§ 20. Børne- og Undervisningsministeriet
§ 21. Kulturministeriet
§ 22. By-, Land- og Kirkeministeriet
§ 23. Miljøministeriet
§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
§ 25. Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet
§ 28. Transportministeriet
§ 29. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
§ 38. Skatter og afgifter
§§ 35-37 og 40-42. Generelle reserver, pensionsvæsenet,
renter, genudlån mv., beholdningsbevægelser mv. og afdrag
på statsgælden (netto)
Note: Revisionen af statsregnskabets § 1 og § 2 vedrører Statsministeriets beregning og registrering af overførsler til kongehuset. Vi reviderer ikke
statsregnskabets § 3. Folketinget.
Kilde:
Rigsrevisionen.
Se pkt. 18-22
Se pkt. 18-22
Se pkt. 18-22
FORBEHOLD
Se pkt. 4-5, 13 og 18-22
Se pkt. 9 og 18-22
FORBEHOLD
Se pkt. 7, 18-22 og 23-28
Se pkt. 15-17 og 18-22
FORBEHOLD
Se pkt. 6 og 18-22
Se pkt. 23-28
Se pkt. 18-22
Se pkt. 18-22 og 23-28
Se pkt. 18-22
Se pkt. 18-22
Se pkt. 23-28
Se pkt. 10 og 18-22
Se pkt. 14 og 18-22
Vi følger fortsat 18 sager fra tidligere beretninger om revisionen af statsregnskabet, jf.
bilag 3. Vi følger op på sagerne løbende for at vurdere, om ministerierne har håndteret
de påpegede kritikpunkter. Status for sagerne fremgår af bilag 3. Vi omtaler kun op-
følgningssagerne i denne beretning, hvis der fortsat er alvorlig kritik, eller hvis vi vurde-
rer, at sagen kan afsluttes. Det indstilles i kapitel 5, at én sag fra beretningen om revi-
sionen af statsregnskabet for 2019 kan afsluttes.
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Beretning nr. 18/2023 om revisionen af statsregnskabet for 2023
2895206_0013.png
6
| Væsentlige fejl i ministeriernes regnskaber
2. Væsentlige fejl i mini-
steriernes regnskaber
3. I dette kapitel omtaler vi 3 sager, hvor vi har en
konklusion med forbehold
vedrø-
rende 3 ministeriers dele af statsregnskabet. Et forbehold betyder, at hovedparten af
regnskabet er rigtigt, men at der er væsentlige fejl i isolerede dele af regnskabet. Der-
for anser vi ministeriets regnskab for at være rigtigt, når man ser bort fra de konkrete
fejl.
2.1. Forbehold vedrørende 3 ministeriers regnskaber
Ministerierne har ansvaret for, at deres del af statsregnskabet er rigtigt. Ministerierne
skal bl.a. sikre, at regnskabet afspejler alle indtægter og udgifter i finansåret. Stats-
regnskabet skal også omfatte en række værdier (aktiver), som staten ejer, fx bygnin-
ger, anlæg og tilgodehavender fra borgere og virksomheder. Endelig har staten en
række forpligtelser (passiver), fx statsgælden og statens tilsagn om at yde lån og til-
skud. Reglerne for at opgøre og indregne oplysninger i statsregnskabet fremgår af
bevillingslovene og af statens regnskabsregler.
Hensættelse i Erhvervsministeriets regnskab svarer ikke til de forven-
tede udgifter
Erhvervsministeriets hensættelse til at afvikle olie- og gasproduktionen i Nordsøen er
1,1 mia. kr. højere end de forventede udgifter. Konsekvensen er, at ministeriets og sta-
tens overskud reelt er 1,1 mia. kr. højere end oplyst i statsregnskabet. Derudover afspej-
ler regnskabet ikke en række erhvervsstøtteordninger, som administreres af Danmarks
Eksport- og Investeringsfond (EIFO).
ERHVERVSMINISTERIET
KONKLUSION
MED FORBEHOLD
Hensættelse er 1,1 mia. kr. højere end de forventede udgifter
4. Ministerierne skal hensætte beløb i regnskabet til at dække statens forpligtelser.
Hensættelserne skal reguleres, så regnskabet afspejler det bedste skøn over de ud-
gifter, der er nødvendige for at afvikle forpligtelsen, jf. regnskabsbekendtgørelsen og
Økonomistyrelsens vejledning om den regnskabsmæssige håndtering af hensatte for-
pligtelser mv.
Erhvervsministeriet har hensat i alt 7,4 mia. kr. til at nedlukke anlæggene til olie- og
gasproduktion i Nordsøen. Hensættelsen skal dække statens udgifter til at afvikle og
fjerne faste anlæg, herunder platforme og andre indretninger, der bruges til olie- og
gasproduktion.
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Beretning nr. 18/2023 om revisionen af statsregnskabet for 2023
2895206_0014.png
Væsentlige fejl i ministeriernes regnskaber |
7
Vores revision viser, at hensættelsen ikke afspejler det bedste skøn over, hvad det vil
koste at nedlukke anlæggene.
Anlæggene til olie- og gasproduktionen administreres af Nordsøfonden. Fonden skøn-
ner, at det vil koste ca. 6,3 mia. kr. at nedlukke anlæggene. Erhvervsministeriet har ik-
ke i 2023 indhentet Nordsøfondens opgørelse over de forventede udgifter, men har
fastholdt hensættelsen på samme niveau som i 2022. Dermed er ministeriets hensæt-
telse 1,1 mia. kr. for høj. Fejlen udgør 5 % af ministeriets samlede indtægter og udgifter
og er dermed væsentlig.
Harald-feltet er ét af de 13 felter, der administreres af Nordsøfonden.
Foto:
TotalEnergies EP
Danmark A/S
Erhvervsministeriet har i forbindelse med revisionen tilkendegivet, at ministeriet fin-
der, at hensættelsen bør opgøres, så udgifterne kan dækkes på det tidspunkt, hvor de
skal afholdes. Hvis ministeriet havde brugt denne beregningsmetode, ville hensættel-
sen ifølge Nordsøfondens beregninger være på ca. 8,2 mia. kr. og dermed ca. 800 mio.
kr. højere end hensættelsen i ministeriets regnskab for 2023. Metoden ville således og-
så have medført en væsentlig fejl i regnskabet og dermed også et forbehold. Erhvervs-
ministeriet er i dialog med Finansministeriet om den fremtidige håndtering af hensæt-
telsen.
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Beretning nr. 18/2023 om revisionen af statsregnskabet for 2023
2895206_0015.png
8
| Væsentlige fejl i ministeriernes regnskaber
En række erhvervsstøtteordninger er ikke indregnet i regnskabet
5. Erhvervsministeriet har en række ordninger, som administreres af Danmarks Eks-
port- og Investeringsfond (EIFO), hvor staten hæfter for tab, ligesom et eventuelt over-
skud tilfalder staten. Det drejer sig fx om ordningerne ”Statslig garantidækning for
virksomheders
handel og eksport” og ”Garantiordning i Vækstfonden for udlån til sto-
re virksomheder”, hvor der er et samlet overskud på 642 mio. kr. i 2023.
Der er ikke
udarbejdet et officielt regnskab for ordningerne, og de er hverken indregnet i Erhvervs-
ministeriets regnskab eller i EIFO’s regnskab. Ordningerne er dermed heller ikke ind-
regnet i statsregnskabet.
Erhvervsministeriet er i dialog med Finansministeriet om, hvordan ordningerne skal
håndteres regnskabsmæssigt.
Social-, Bolig- og Ældreministeriets hensættelser og tilgodehavender
på boligområdet er ikke værdiansat korrekt
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har ikke reguleret hensættelser på boligområdet kor-
rekt i 2023. Derudover er ministeriets tilgodehavender værdiansat 138,4 mio. kr. for
lavt. Konsekvensen er, at ministeriets og dermed også statens overskud reelt er 551,1
mio. kr. højere end oplyst i statsregnskabet.
SOCIAL-, BOLIG- OG
ÆLDREMINISTERIET
KONKLUSION
MED FORBEHOLD
6. Social-, Bolig- og Ældreministeriet har hensat 2,7 mia. kr. til boligområdet i stats-
regnskabet for 2023. Hensættelserne skal bl.a. bruges til byfornyelse og alment bolig-
byggeri. Reglerne for hensættelser fremgår af pkt. 4.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har ikke bogført reguleringerne af hensættelserne
til 8 ordninger til byfornyelse, på trods af at ministeriet havde beregnet, hvordan hen-
sættelserne skulle reguleres i 2023. Ministeriet har for 6 andre ordninger til byfornyel-
se desuden bogført reguleringerne af hensættelserne i et forkert regnskabsår, hvilket
ikke er i overensstemmelse med statens regnskabsregler. Endelig er ministeriets tilgo-
dehavender værdiansat 138,4 mio. kr. for lavt, bl.a. på grund af en bogføringsfejl på en
ordning til alment boligbyggeri. Fejlene udgør i alt 551,1 mio. kr., svarende til 3,2 % af mi-
nisteriets samlede indtægter og udgifter. Fejlene er dermed væsentlige.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har oplyst, at fejlene vil blive korrigeret i regnskabet
for 2024.
Justitsministeriets indtægter fra bøder indgår i forkerte regnskabsår
JUSTITSMINISTERIET
KONKLUSION MED
FORBEHOLD
Justitsministeriet har ikke sikret, at indtægter fra bøder indregnes i det korrekte regn-
skabsår. Konsekvensen er, at indtægter fra bøder på mindst 587 mio. kr. indgår i forker-
te regnskabsår.
7. Ministerierne skal indregne indtægter fra bøder i regnskabet, når afgørelsen er en-
delig, fx når en dom ikke længere kan ankes. Det følger af regnskabsbekendtgørelsen
og budgetvejledningen.
Justitsministeriet sikrer ikke, at bøder indregnes i det korrekte regnskabsår, og der
kan gå måneder, fra en dom er endelig, til bøden registreres i regnskabssystemet. Det
medfører, at bødeindtægterne i det enkelte regnskabsår er bestemt af, hvornår poli-
tiet opkræver indtægterne, og ikke, hvornår staten har krav på indtægterne.
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Beretning nr. 18/2023 om revisionen af statsregnskabet for 2023
2895206_0016.png
Væsentlige fejl i ministeriernes regnskaber |
9
Vi har konstateret 2 fejl på i alt 587 mio. kr., som i sig selv er væsentlige, da de udgør
mere end 2 % af Justitsministeriets samlede indtægter og udgifter i 2023. Vi har imid-
lertid konstateret, at politiet mangler forretningsgange for periodisering. Fejlene kan
derfor være systematiske og omfatte flere af de i alt 3,3 mia. kr. i bødeindtægter, der
indgår i regnskabet for 2023. På den baggrund kan vi ikke opgøre den samlede fejl i
regnskabet for 2023.
Boks 1 viser udvalgte resultater af revisionen.
Boks 1
Fejl i Justitsministeriets indtægter fra bøder
Fejl på 552 mio. kr.
I oktober 2022 faldt der dom i en straffesag, hvor 6 personer blev idømt bøder på i alt
552 mio. kr. Dommen blev ikke anket, og da mulighederne for at anke udløb den 26. ok-
tober 2022, skulle bøderne registreres som indtægter i regnskabet for 2022. Politiet re-
gistrerede først bødeindtægterne i regnskabssystemet i januar 2023 uden at periodise-
re indtægterne. Konsekvensen er, at indtægterne indgår i regnskabet for 2023, selv om
de burde indgå i regnskabet for 2022.
Fejl på 35 mio. kr.
I den samme dom fra oktober 2022 blev én person idømt en bøde på 135 mio. kr. Dom-
men blev anket, men anken blev frafaldet i september 2023. Bødeindtægten skulle der-
for registreres i regnskabet for 2023. Politiet opdelte bødeindtægten i 2 på grund af tek-
niske udfordringer med at håndtere bøder på over 100 mio. kr. i bødesystemet. Den ene
bødeindtægt på 99.999.999 kr. var korrekt i regnskabet for 2023. Den anden bødeind-
tægt på 35.000.001 kr. blev først registreret i regnskabssystemet i januar 2024. Konse-
kvensen er, at de 35 mio. kr. mangler i regnskabet for 2023.
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Beretning nr. 18/2023 om revisionen af statsregnskabet for 2023
2895206_0017.png
10
| Fremhævelser
3. Fremhævelser
8. I dette kapitel omtaler vi 2 sager, hvor vi ønsker at gøre Statsrevisorerne opmærk-
som på oplysninger i ministeriernes regnskaber, der er forbundet med usikkerhed,
men uden at der er tale om fejl i regnskaberne.
3.1. Fremhævelser vedrørende 2 ministeriers regnskaber
Der er fortsat usikkerhed om værdien af gæld til inddrivelse hos Skatte-
ministeriet
Rigsrevisionen fremhæver, at der er usikkerhed forbundet med at opgøre værdien af
borgeres og virksomheders gæld til inddrivelse, men vurderer, at der ikke er væsentli-
ge fejl i statsregnskabets oplysninger herom. Skatteministeriet har oplyst om usikker-
hederne i statsregnskabet for 2023 og har i højere grad taget højde for usikkerhederne
end i tidligere år.
SKATTEMINISTERIET
FREMHÆVELSE
9. Skatteministeriet skal indregne værdien af gæld til inddrivelse i statsregnskabet, jf.
regnskabsbekendtgørelsen. Værdien skal afspejle den indtægt, som staten forventer
at opnå. Værdien er dermed ministeriets skøn over, hvor stor en del af borgernes og
virksomhedernes gæld der kan inddrives.
Gæld til staten, der er under inddrivelse, udgør 157,7 mia. kr. Skatteministeriet vurde-
rer dog, at gælden havde en værdi af 43,4 mia. kr. ved udgangen af 2023. Ministeriet
forventer dermed, at gæld til en værdi af 114,3 mia. kr. udgør et værditab for staten,
bl.a. fordi nogle skyldnere ikke har betalingsevne.
Hovedparten af gælden til staten vedrører § 9. Skatteministeriet, § 17. Beskæftigelses-
ministeriet, § 19. Uddannelses- og Forskningsministeriet og § 38. Skatter og afgifter, jf.
tabel 2.
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Beretning nr. 18/2023 om revisionen af statsregnskabet for 2023
2895206_0018.png
Fremhævelser |
11
Tabel 2
Værdien af gæld til staten, der var under inddrivelse ultimo 2023
Ministerier
§ 9. Skatteministeriet
§ 17. Beskæftigelsesministeriet
§ 19. Uddannelses- og Forskningsministeriet
§ 38. Skatter og afgifter
Andre ministerier
I alt
Kilde:
Rigsrevisionen på baggrund af statsregnskabet for 2023.
Nominel værdi af
gæld til inddrivelse
17,0 mia. kr.
17,0 mia. kr.
13,3 mia. kr.
110,3 mia.kr.
0,1 mia. kr.
157,7 mia. kr.
Hensættelse til
potentielt værditab
12, 8 mia. kr.
9,7 mia. kr.
5,1 mia. kr.
86,6 mia. kr.
0,1 mia. kr.
114,3 mia. kr.
Skatteministeriets
vurdering af
værdien af gælden
4,2 mia. kr.
7,3 mia. kr.
8,2 mia. kr.
23,7 mia. kr.
0,0 mia. kr.
43,4 mia. kr.
Vores revision viser, at Skatteministeriet har en mere retvisende værdiansættelse af
gælden i 2023 end tidligere. Det skyldes, at ministeriet nu har en mere præcis vurde-
ring af værdien af al gæld, der ikke kan inddrives på opgørelsestidspunktet, fx som føl-
ge af tvivl om gældsposternes retskraft. I 2022 værdiansatte ministeriet en del af den-
ne gæld lavt, uden at ministeriet havde undersøgt, i hvilket omfang det var muligt at
inddrive gælden.
Der er dog fortsat usikkerhed forbundet med Skatteministeriets opgørelse af værdien
af gælden på grund af følgende forhold:
Tvivl om, hvorvidt gældsposterne må inddrives: Der er bl.a. tvivl om retskraften af
nogle gældsposter og dermed, om de kan inddrives. Skatteministeriet har værdi-
ansat gældsposterne på baggrund af en vurdering af muligheden for at rette fejl
og derefter inddrive gælden. Ministeriet har igangsat tiltag for at rette fejlene, men
har ikke endeligt afklaret tiltagenes udformning og effekt.
•
Manglende mulighed for lønindeholdelse: Skatteministeriets værdiansættelse for-
udsætter, at gælden kan inddrives via lønindeholdelse i hele 2024. Ministeriet for-
venter dog først at begynde at lønindeholde i inddrivelsessystemet DMI i 3. kvartal
2024. Lønindeholdelse er et af de meste effektive inddrivelsesværktøjer, og derfor
kan de manglende muligheder for lønindeholdelse betyde, at gælden er værdian-
sat for højt.
•
Skatteministeriets ind-
drivelse
I beretningen om revisionen af
statens forvaltning i 2023, pkt.
5, giver vi en status på Skatte-
ministeriets indsats for at ind-
drive gæld.
DMI
DMI er Skatteministeriets
gamle inddrivelsessystem. Sy-
stemet bruges stadig til at ind-
drive gæld, der af forskellige
årsager ikke kan inddrives i
ministeriets nye inddrivelses-
system, PSRM.
Boks 2 viser forskellige faktorer, der kan påvirke værdien af gæld under inddrivelse.
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Beretning nr. 18/2023 om revisionen af statsregnskabet for 2023
2895206_0019.png
12
| Fremhævelser
Boks 2
Faktorer, der kan påvirke værdien af gæld under inddrivelse
Værdien af gæld ændrer sig over tid, fordi værdien afhænger af Skatteministeriets mu-
ligheder for at inddrive gælden hos den enkelte borger eller virksomhed.
Mulighederne for at inddrive gæld afhænger bl.a. af skyldnernes betalingsevne, som kan
ændre sig over tid, fx hvis en borger kommer i arbejde, på offentlig forsørgelse, får børn,
stiger i løn eller pensioneres.
Mulighederne for at inddrive gæld afhænger også af, om gældsposterne er retskraftige
eller er ramt af datafejl. Nogle gældsposter er ramt af fejl eller mistænkes for at være
ramt af fejl, og derfor kan Skatteministeriet ikke inddrive gælden. Når fejlene rettes, og
der igen må inddrives på gældsposterne, vil værdien af gælden øges.
Endelig har det betydning for værdien af gælden, om Skatteministeriet bruger de mest
effektive inddrivelsesværktøjer, fx lønindeholdelse, hvis skyldneren har lønindkomst, og
udlæg, hvis skyldneren har formue. Det tager længere tid at inddrive gælden, hvis mini-
steriet ikke kan bruge de mest effektive inddrivelsesværktøjer. Hvis det tager længere
tid, er der højere risiko for, at skyldnerens betalingsevne kan ændre sig, eller at gælden
forældes, inden den bliver inddrevet, hvilket kan betyde, at gælden må afskrives til 0 kr.
Rigsrevisionen har kritiseret Skatteministeriets værdiansættelse af gæld til staten si-
den 2018. Boks 3 viser forløbet.
Boks 3
Rigsrevisionens tidligere omtaler af Skatteministeriets værdiansættelse af gæld til staten
i statsregnskabet
I 2018 ændrede staten regnskabsprincip, hvorefter de enkelte ministerier skulle oplyse kursværdien af de gældsposter, som
ministerierne havde sendt til inddrivelse hos Skatteministeriet. Formålet med ændringen var at give et mere retvisende bil-
lede af de reelle værdier i statens balance. Det er Skatteministeriet, der som inddrivelsesmyndighed skal vurdere kursvær-
dien af gældsposterne.
Sagen blev første gang omtalt i
beretningen om revisionen af statsregnskabet for 2018,
pkt. 37, hvor Rigsrevisionen kritise-
rede Skatteministeriets værdiansættelse, bl.a. fordi værdien ikke tog højde for, at der var flere effektive ind drivelsesværk-
tøjer, som ministeriet ikke kunne bruge, og fordi der var tvivl om retskraften og datakvaliteten ved ca. halvdelen af gælds-
posterne.
Rigsrevisionen gentog kritikken i
beretningen om revisionen af statsregnskabet for 2019,
pkt. 11-14.
For statsregnskaberne for 2020 og 2021 tog Rigsrevisionen forbehold for regnskabets rig tighed på § 38. Skatter og afgifter,
bl.a. som følge af den fortsatte usikkerhed om værdiansættelsen, jf.
beretningen om revisionen af statsregnskabet for 2020,
pkt. 10-13, og
beretningen om revisionen af statsregnskabet for 2021,
afsnit 3.3.
For statsregnskabet for 2022 gentog Rigsrevisionen kritikken, men fandt, at værdiansættelsen var blevet mere retvisende,
fordi Skatteministeriet bl.a. havde værdiansat noget af den fejlbehæftede gæld, jf.
beretningen om revisionen af statsregn-
skabet for 2022,
pkt. 6. Ministeriets værdiansættelse var dog fortsat usikker, bl.a. fordi ministeriet forudsatte at kunne bru-
ge alle inddrivelsesværktøjerne, hvilket fortsat ikke var tilfældet.
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Beretning nr. 18/2023 om revisionen af statsregnskabet for 2023
2895206_0020.png
Fremhævelser |
13
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris hensættelse til mink-
erstatninger er opgjort med usikkerhed
Rigsrevisionen fremhæver, at der er usikkerhed forbundet med en hensættelse i Mini-
steriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris del af statsregnskabet. Hensættelsen vedrø-
rer erstatning og kompensation til minkavlere og følgeerhverv. Rigsrevisionen har ikke
konstateret fejl i statsregnskabets oplysninger om hensættelsen.
MINISTERIET FOR
FØDEVARER, LANDBRUG
OG FISKERI
FREMHÆVELSE
10. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i overensstemmelse med regn-
skabsreglerne en hensættelse i regnskabet, der skal dække statens udgifter til erstat-
ning og kompensation til minkavlere og følgeerhverv. Hensættelsen er opjusteret med
5,8 mia. kr. til ca. 13,3 mia. kr. i regnskabet for 2023. Ministeriet har orienteret Folketin-
gets Finansudvalg om, at opjusteringen især skyldes erfaringer fra de første 51 afgørel-
ser fra erstatnings- og taksationskommissionerne. Ministeriet har desuden oplyst, at
hensættelsen er baseret på et skøn, der fortsat er behæftet med stor usikkerhed. Et
mindre usikkert estimat forudsætter, at der bliver afgjort flere sager om nedluknings-
erstatning, herunder principielle klagesager.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri forventer, at de samlede udgifter til er-
statning og kompensation til minkavlere og følgeerhverv samt til myndighedsopgaver
vil udgøre ca. 29,5 mia. kr. over hele perioden, jf. orientering til Finansudvalget af 30. ja-
nuar 2024, bilag 94.
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Beretning nr. 18/2023 om revisionen af statsregnskabet for 2023
2895206_0021.png
14
| Fejl og svagheder i ministeriernes regnskabsforvaltning
4. Fejl og svagheder i
ministeriernes regnskabs-
forvaltning
11. I dette kapitel omtaler vi 4 sager, hvor der er fejl i statsregnskabet og svagheder i
ministeriernes regnskabsforvaltning. Fejlene er ikke over de væsentlighedsniveauer,
vi anvender i revisionen, jf. pkt. 1, og har derfor ikke givet anledning til forbehold.
4.1. Fejl i statens balance
Statens balance er opgjort på tværs af alle ministerierne. Balancen skal spejle statens
forpligtelser (passiver), fx statsgælden og statens tilsagn om at yde lån og tilskud. Ba-
lancen skal også afspejle værdier (aktiver), som staten ejer, fx statens kapitalandele i
virksomheder og selskaber. Kapitalandelene skal værdiansættes til en så aktuel værdi
som muligt, jf. regnskabsbekendtgørelsen og Økonomistyrelsens vejledning om vær-
diansættelse af værdipapirer og kapitalandele.
Statens aktiver er værdiansat 4,1 mia. kr. for højt
ERHVERVSMINISTERIET
TRANSPORTMINISTERIET
SVAGHEDER I REGN-
SKABSFORVALTNINGEN
Erhvervsministeriet og Transportministeriet har ikke en korrekt værdiansættelse af en
række kapitalandele, som staten ejer. Konsekvensen er, at statens aktiver er værdiansat
4,1 mia. kr. højere, end der er grundlag for.
12. Selv om statens aktiver er værdiansat 4,1 mia. kr. for højt, har vi en positiv konklu-
sion om statens balance i 2023. Det skyldes, at fejlene er under 1 % af statens samlede
indtægter og udgifter, dvs. under 17,4 mia. kr. Vi har valgt at orientere Statsrevisorerne
om fejlene, fordi ministerierne fremover bør have fokus på at værdiansætte statens ka-
pitalandele, så de kommende statsregnskaber afspejler en så aktuel værdi som mu-
ligt.
Erhvervsministeriet har kapitalandele, der er værdiansat 252 mio. kr. for højt
13. Erhvervsministeriet administrerer kapitalandele i 10 virksomheder. Kapitalandele-
ne er registreret til en samlet værdi af 80 mia. kr. i statsregnskabet for 2023. Fejlene
vedrører 3 virksomheder, hvor kapitalandelene i 2 af virksomhederne er værdiansat
for lavt, og kapitalandelene i én af virksomhederne er værdiansat for højt. Samlet set
er kapitalandelene værdiansat 252 mio. kr. højere, end der er grundlag for. De konsta-
terede fejl er:
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Beretning nr. 18/2023 om revisionen af statsregnskabet for 2023
2895206_0022.png
Fejl og svagheder i ministeriernes regnskabsforvaltning |
15
Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO)
er samlet værdiansat 1,5 mia. kr.
højere, end der er grundlag for. Det skyldes for det første, at Erhvervsministeriet
ikke har medtaget en regulering, som burde have været indregnet. For det andet
skyldes det, at ministeriet nedskrev værdien af statens kapitalandele i EIFO med
350 mio. kr. på baggrund af et forventet udbytte, som endnu ikke er kommet til ud-
betaling. Værdien skal først nedskrives i det regnskabsår, hvor staten har modta-
get et udbytte.
•
Nordsøfonden
er værdiansat 637 mio. kr. lavere, end der er grundlag for. Nordsø-
fonden opskrev sin egenkapital med 637 mio. kr. i forbindelse med, at fonden mod-
tog en betaling fra Erhvervsministeriet. Ministeriet har dog ikke tilsvarende opskre-
vet værdien af statens kapitalandele i Nordsøfonden.
•
Finansiel Stabilitet
er værdiansat 561 mio. kr. lavere, end der er grundlag for. Er-
hvervsministeriet har værdiansat kapitalandelen på baggrund af et skøn i august
2023. Årsrapporten for Finansiel Stabilitet viser, at statens kapitalandel reelt ud-
gør 561 mio. kr. mere end oplyst i statsregnskabet. Årsrapporten blev først offent-
liggjort efter statsregnskabet, men ministeriet burde have anmodet Finansiel Sta-
bilitet om et mere aktuelt skøn for årets resultat i forbindelse med ministeriets
regnskabsafslutning.
•
Erhvervsministeriet er enig i, at kapitalandelene i EIFO, Nordsøfonden og Finansiel Sta-
bilitet er værdiansat forkert i statsregnskabet for 2023. Værdiansættelsen vil blive
bragt på plads i 2024.
Transportministeriet har kapitalandele, der er værdiansat 3,8 mia. kr. for højt
14. Transportministeriet administrerer kapitalandele i 6 virksomheder. Kapitalandele-
ne er registreret til en samlet værdi af 24,6 mia. kr. i statsregnskabet for 2023. Vores
revision viser, at ministeriet har værdiansat Sund & Bælt 3,8 mia. kr. højere, end der er
grundlag for.
Sund & Bælt står for driften af Storebæltsforbindelsen (billedet) og Øresunds-
forbindelsen.
Foto:
Lars Laursen/
Biofoto/Ritzau Scanpix
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Beretning nr. 18/2023 om revisionen af statsregnskabet for 2023
2895206_0023.png
16
| Fejl og svagheder i ministeriernes regnskabsforvaltning
Transportministeriet har værdiansat statens kapitalandele i Sund & Bælt til 13,3 mia.
kr. på baggrund af en indberetning fra Sund & Bælt, hvor værdien var opgjort til og
med 3. kvartal 2023. Sund & Bælt gjorde i forbindelse med indberetningen ministeriet
opmærksom på, at opgørelsen var forbundet med stor usikkerhed. Hertil kommer, at
Sund & Bælts rapportering til ministeriet har vist store udsving i selskabets fastsættel-
se af egenkapitalen i løbet af 2023. Udsvingene skyldes primært en regnskabsteknisk
regulering af værdien af Sund & Bælts gæld. Reguleringen har ikke likviditetsmæssig
virkning. Årsrapporten for Sund & Bælt viser, at statens kapitalandele i Sund & Bælt
havde en værdi af 9,5 mia. kr. ved udgangen af 2023. Årsrapporten blev først offent-
liggjort efter statsregnskabet, men Rigsrevisionen finder, at Transportministeriet bur-
de have indhentet et mere aktuelt skøn fra Sund & Bælt tættere på regnskabsafslut-
ningen.
4.2. Svagheder i Forsvarsministeriets regnskabsforvalt-
ning
Ministeriernes regnskabsforvaltning skal understøtte en sikker og effektiv forvaltning
af de offentlige midler. Ministerierne skal etablere forretningsgange og kontroller, som
understøtter, at ministerierne kan aflægge et rigtigt regnskab. Kravene til ministerier-
nes regnskabsforvaltning fremgår af regnskabsbekendtgørelsen.
Forsvarsministeriet har fortsat en svag regnskabsforvaltning mv.
FORSVARSMINISTERIET
SVAGHEDER I REGN-
SKABSFORVALTNINGEN
Forsvarsministeriets regnskabsforvaltning mv. lever ikke op til kravene i staten. Mini-
steriet har fortsat manglende funktionsadskillelse og et mangelfuldt kontrolmiljø. Der-
udover har ministeriet svagheder i registreringen af materiel, håndteringen af moms
og fakturaer samt styringen af udvalgte lagre.
15. Rigsrevisionen har siden 2019 kritiseret, at Forsvarsministeriet mangler funktions-
adskillelse og har et mangelfuldt kontrolmiljø. Vores revision i 2023 viser, at der fortsat
er manglende funktionsadskillelse, et mangelfuldt kontrolmiljø, og at ministeriet har
svagheder i regnskabsforvaltningen mv. på en række andre områder. Vi har ikke fun-
det fejl over væsentlighedsniveauet på 1 mia. kr. og har derfor ikke forbehold. Vi har
valgt at orientere Statsrevisorerne om sagen, fordi der fortsat er svagheder i regn-
skabsforvaltningen mv.
Fortsat manglende funktionsadskillelse og mangelfuldt kontrolmiljø
16. Vores revision i 2023 viser, at Forsvarsministeriet har forbedret funktionsadskillel-
sen for en væsentlig del af indkøbsområdet, da ministeriet har begrænset antallet af
ansatte, som fx både kan bestille og betale en vare.
Vores revision viser også, at Forsvarsministeriet ikke fuldt ud har analyseret og for-
bedret den systemunderstøttede funktionsadskillelse i økonomisystemet, herunder
modulerne for løn, anlæg og varelager. Der mangler fx fortsat funktionsadskillelse for
dele af den løn, der bliver behandlet manuelt inden udbetalingen. Det kan være æn-
dringer og tilføjelser til en lønudbetaling. Ministeriet har fortsat ikke viden om, hvor
meget løn der bliver udbetalt uden den nødvendige funktionsadskillelse.
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Beretning nr. 18/2023 om revisionen af statsregnskabet for 2023
Fejl og svagheder i ministeriernes regnskabsforvaltning |
17
Desuden kan Forsvarsministeriet fortsat ikke dokumentere, at kun de rette ansatte
godkender udgifter på både indkøbs- og lønområdet. Vores revision viser også, at
kontrolmiljøet for indkøb fortsat er svagt. Fx mangler der dokumentation for, at en va-
re er modtaget.
Forsvarsministeriets regnskabsforvaltning mv. har svagheder på en række
områder
17. Revisionen i 2023 viser, at Forsvarsministeriet har svagheder inden for registrerin-
gen af materiel, håndteringen af moms og fakturaer samt styringen af udvalgte lagre.
Boks 4 viser svagheder i Forsvarsministeriets regnskabsforvaltning mv. på en række
områder.
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Beretning nr. 18/2023 om revisionen af statsregnskabet for 2023
2895206_0025.png
18
| Fejl og svagheder i ministeriernes regnskabsforvaltning
Boks 4
Svagheder i Forsvarsministeriets regnskabsforvaltning mv. på en række områder
Forkert moms af udenlandske indkøb
Forsvarsministeriet har fejlagtigt betalt 446 mio. kr. i moms vedrørende køb af 4 F-35-fly i 2023. Flyene
er købt i udlandet og er fritaget for moms. Ministeriet har oplyst, at fejlen er rettet i 2024.
Fortsat mangelfuld fakturahåndtering
Forsvarsministeriet har fortsat udfordringer med at betale fakturaer til tiden. I 2023 har ministeriet:
1) modtaget 41.279 rykkere fra leverandører, svarende til ca. 15
%
af det samlede antal fakturaer, der
er modtaget i 2023
2) modtaget 5.172 varsler om inkasso og 3. rykker fra leverandører
3) haft 238 inkassosager.
Ministeriet kan ikke opgøre udgifterne til renter, rykkergebyrer og inkassoudgifter, der er ved for sen beta-
ling af fakturaer.
Derudover er fakturaer for 46,2 mio. kr. ikke færdigbehandlet til tiden. Fejlen har medført, at disse udgifter
ikke er medtaget i regnskabet for 2023.
Manglende registrering af materiel
Forsvarsministeriets økonomisystem afspejler ikke den aktuelle værdi af Forsvarets materiel. Ministeriet
registrerer ikke altid Forsvarets brug af materiel korrekt i systemet, fx når ministeriet sælger, donerer eller
tager materiel i brug. Materiel, der sælges eller doneres, skal slettes i systemet. Materiel, der tages i brug,
skal afskrives over en periode og fremgå af systemet med den aktuelle værdi. Det betyder, at materiel re-
guleres i værdi, i takt med at materiellet nedslides. Den manglende registrering i systemet har medført, at
værdien af ministeriets materiel er 58 mio. kr. for høj for donerede anlæg. Desuden mangler der afskrivnin-
ger for 63 mio. kr.
Svagheder i lagerstyringen ved varemodtagelse
Nyindkøbt materiel, fx reservedele til fly, helikoptere og småværktøj, bliver ikke altid registreret korrekt i
økonomisystemet. Materiellet registreres i stedet i et regneark. Materiellet opbevares på hovedlageret
uden at blive leveret til de personer, der har bestilt det. Ved udgangen af 2023 var der 234 materielenhe-
der, som var registreret i regnearket. Materielenhederne er købt i perioden 2021-2023, og 60
%
af enhe-
derne har været på hovedlageret i mere end 3 måneder. Det er endvidere ikke alle materielenheder, der
har en opgjort værdi. Værdien af de opgjorte materielenheder udgør 18 mio. kr.
Svagheder i lagerstyringen under transit
Indkøbt materiel når ikke altid frem til de rette modtagere. Materiellet er i transit, når det bliver transporte-
ret mellem 2 af Forsvarsministeriets lagre. Det fremgår af økonomisystemet, at materiel som fx bærbare
pc’er, medicinsk udstyr og optisk sigte til våben har været i transit i lang tid og for noget materiel siden
2015. Årsagen til, at materiel fortsat er registreret som værende i transit, er, at der enten mangler en regi-
strering af, at materiellet er modtaget, eller at materiellet er bortkommet. 409 materielenheder, der har en
værdi på ca. 22 mio. kr., har været i transit i mere end 1 år.
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Beretning nr. 18/2023 om revisionen af statsregnskabet for 2023
2895206_0026.png
Fejl og svagheder i ministeriernes regnskabsforvaltning |
19
4.3. Svagheder i styringen af brugerrettigheder i flere
ministerier
Ministeriernes styring af brugerrettigheder skal sikre, at brugerne kun har de rettig-
heder i it-systemerne, der er nødvendige for at løse arbejdsopgaverne. Ministerierne
skal bl.a. sikre, at rettighederne ikke misbruges, så det undgås, at enkelte brugere fx
kan betale løn eller købe varer til sig selv. Rammerne for styring af brugerrettigheder
fremgår bl.a. af regnskabsbekendtgørelsen og af Finansministeriets vejledning om
Brugerstyring Løn.
14 ministerier kan forbedre deres styring af brugerrettigheder
De 14 ministerier, der indgår i revisionen, har i varierende grad svagheder i deres sty-
ring af brugerrettigheder i 2023. Svaghederne vedrører især funktionsadskillelse og kon-
trol af brugere med udvidede rettigheder. Svaghederne kan medføre risiko for fejl i
statsregnskabet og risiko for misbrug af statens midler og data. Rigsrevisionen har ikke
konstateret væsentlige fejl eller misbrug i ministeriernes regnskaber for 2023 som følge
af svagheder i brugerstyringen.
STATSMINISTERIET
UDENRIGSMINISTERIET
FINANSMINISTERIET
ERHVERVSMINISTERIET
SKATTEMINISTERIET
JUSTITSMINISTERIET
FORSVARSMNISTERIET
SOCIAL-, BOLIG- OG
ÆLDREMINISTERIET
BESKÆFTIGELSES-
MINISTERIET
UDDANNELSES- OG
FORSKNINGSMIINISTERIET
KULTURMINISTERIET
BY-, LAND- OG KIRKE-
MINISTERIET
MINISTERIET FOR
FØDEVARER, LANDBRUG
OG FISKERI
TRANSPORTMINISTERIET
SVAGHEDER I REGN-
SKABSFORVALTNINGEN
18. Dette afsnit handler om 14 ministeriers styring af brugerrettigheder i udvalgte løn-
og økonomisystemer i 2023. Systemerne understøtter væsentlige forretningsgange i
ministerierne, fx systemer, der bruges til at betale regninger og udbetale tilskud (her-
efter
økonomisystemer),
og systemer, der giver adgang til at udbetale løn i det offent-
lige (herefter
lønsystemer).
Vi har valgt at orientere Statsrevisorerne om sagen, fordi problemerne går igen på
tværs af flere ministerier, og fordi vi vil gøre opmærksom på behovet for, at ministeri-
erne nedbringer risikoen for fejl i kommende regnskaber og minimerer risikoen for mis-
brug.
Figur 3 viser 4 områder, hvor ministerierne har svagheder i styringen af brugerrettig-
heder. Rød indikerer, at ministerierne har svagheder, og grøn indikerer, at ministerier-
ne opfylder rammerne. De 4 områder forklares i de følgende afsnit.
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Beretning nr. 18/2023 om revisionen af statsregnskabet for 2023
2895206_0027.png
20
| Fejl og svagheder i ministeriernes regnskabsforvaltning
Figur 3
4 områder, hvor ministerierne har svagheder i styringen af brugerrettigheder
Funktionsadskillelse
Kontrol af
tildelte rettigheder
Kontrol af brugere
med udvidede rettigheder
Kontrol af
brugeres handlinger
Kilde:
Rigsrevisionen.
Vi har ikke revideret alle 4 områder i alle 14 ministerier. Tabel A i bilag 2 viser, hvilke
ministerier, virksomheder og systemer vi har revideret.
12 ministerier har i varierende grad mangler i funktionsadskillelsen
19. Ministerierne skal sikre, at der er funktionsadskillelse, når brugerne betaler regnin-
ger mv. Funktionsadskillelsen skal fx forhindre, at en bruger både kan bestille og be-
tale en vare, og forhindre, at en bruger i yderste konsekvens kan udbetale løn til sig
selv. Rammerne følger bl.a. af regnskabsbekendtgørelsen og af Finansministeriets
vejledning om Brugerstyring Løn.
Revisionen omfatter 11 ministeriers styring af brugerrettigheder i
lønsystemerne
og
3 ministeriers styring af brugerrettigheder i
økonomisystemerne.
Vi har revideret bå-
de lønsystemerne og økonomisystemerne i Forsvarsministeriet og Uddannelses- og
Forskningsministeriet.
Funktionsadskillelse
Lønsystemer
Statsministeriet
Finansministeriet
Erhvervsministeriet
Justitsministeriet*
Social-, Bolig- og Ældreministeriet*
Beskæftigelsesministeriet
Kulturministeriet*
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Transportministeriet
Økonomisystemer
Skatteministeriet*
Lønsystemer og økonomisystemer
Forsvarsministeriet
Uddannelses- og Forskningsministeriet*
*
Rigsrevisionen har tidligere kritiseret manglende funktionsadskillelse i ministeriet.
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Beretning nr. 18/2023 om revisionen af statsregnskabet for 2023
2895206_0028.png
Fejl og svagheder i ministeriernes regnskabsforvaltning |
21
Vores revision viser, at ingen af de 12 ministerier har sikret fuld funktionsadskillelse.
Justitsministeriet, Social-, Bolig- og Ældreministeriet, Kulturministeriet og Uddannel-
ses- og Forskningsministeriet mangler fortsat funktionsadskillelse, på trods af at Rigs-
revisionen kritiserede ministeriernes styring af brugerrettigheder i
lønsystemerne
i
2019. Rigsrevisionen har desuden løbende siden 2019 kritiseret Skatteministeriet for
manglende funktionsadskillelse.
Revisionen af styringen af brugerrettigheder i
lønsystemerne
viser bl.a., at den samme
bruger i Justitsministeriet har adgang til at oprette og udbetale løn til sig selv. De øvri-
ge ministerier mangler funktionsadskillelse mellem den bruger, der bestiller brugerad-
gange, og den bruger, der kontrollerer adgangene til lønsystemet. Når der ikke er funk-
tionsadskillelse, medfører det risiko for, at en bruger kan oprette uautoriserede ad-
gange til lønsystemet. Risikoen for misbrug kan nedbringes via kompenserende kon-
troller.
Revisionen af styringen af brugerrettigheder i
økonomisystemerne
viser, at typen af
fejl varierer. I Uddannelses- og Forskningsministeriet har brugerne fx rettigheder til at
oprette og udbetale tilskud til universiteter, fordi økonomisystemet ikke er opsat med
funktionsadskilte brugerrettigheder.
Boks 5 viser udvalgte resultater fra revisionen i 2 af ministerierne.
Boks 5
Resultater vedrørende manglende funktionsadskillelse i 2 af
ministerierne
Justitsministeriet
Siden marts 2023 har en bruger i Datatilsynet, som hører under Justitsministeriet, kun-
net godkende sine egne indtastninger i lønsystemet. Normalt er der en spærring i syste-
met, som forhindrer, at en bruger kan godkende sine egne indtastninger. Da spærringen
ikke var opretholdt, har brugeren haft mulighed for uberettiget at udbetale løn til sig selv
og andre. Datatilsynet har oplyst, at der ikke er udbetalt løn uberettiget, og at brugeren
ikke længere kan godkende sine egne indtastninger i lønsystemet.
Forsvarsministeriet
115 brugere og 26 systemadministratorer på Forsvarsministeriets område har rettighe-
der til at ophæve betalingsspærringer i økonomisystemet og kan dermed omgå den nor-
male funktionsadskillelse. I 2023 har Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse betalt
1.659 fakturaer til en værdi af 101 mio. kr., der ikke skulle have været frigivet til betaling.
Fakturaerne var spærret i økonomisystemet, fordi de ikke var klar til at blive betalt. På
grund af manglende funktionsadskillelse fik en bruger ved en fejl ophævet spærringen,
så fakturaerne blev betalt. Ministeriet er i gang med at undersøge, om der er fakturaer,
som ikke burde være betalt. Ministeriet mangler pr. 31. maj 2024 at undersøge 80 faktu-
raer til en værdi af 12,3 mio. kr.
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Beretning nr. 18/2023 om revisionen af statsregnskabet for 2023
2895206_0029.png
22
| Fejl og svagheder i ministeriernes regnskabsforvaltning
Ministeriernes tiltag i forlængelse af revisionen
For lønsystemerne har Statsministeriet, Finansministeriet, Erhvervsministeriet, Ju-
stitsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Social-, Bolig- og Ældreministeriet og Mi-
nisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ændret praksis og sikret funktionsadskil-
lelse.
Uddannelses- og Forskningsministeriet har oplyst, at der er implementeret fuld funk-
tionsadskillelse i økonomisystemet pr. februar 2024, så samme bruger ikke både kan
oprette og udbetale tilskud til universiteterne.
Svagheder i kontrollen af tildelte rettigheder i 3 ud af 4 ministerier
20. Ministerierne skal sikre, at brugerne kun har de nødvendige rettigheder i systemer-
ne. Derfor skal ministerierne løbende kontrollere, om brugerne fortsat har brug for de
tildelte rettigheder, jf. bl.a. Finansministeriets vejledninger om kontrol af rettigheder til-
delt på tværs af systemer og om intern finansiel kontrol.
Revisionen omfatter 4 ministeriers styring af brugerrettigheder i
økonomisystemerne.
Kontrol af
tildelte rettigheder
Økonomisystemer
Udenrigsministeriet
Skatteministeriet
*
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Økonomisystem
By-, Land- og Kirkeministeriet
*
Rigsrevisionen har tidligere kritiseret kontrollen af rettigheder i ministeriet.
Vores revision viser, at 3 af de 4 undersøgte ministerier har en mangelfuld kontrol
med, at brugere kun har de nødvendige rettigheder i økonomisystemerne. Typen af
svagheder varierer på tværs af ministerierne. Fx har Uddannelses- og Forskningsmi-
nisteriet oplyst, at ministeriet ikke har udført kontrollen af brugerrettigheder, fordi mi-
nisteriet mangler et overblik over, hvilke rettigheder den enkelte bruger er tildelt på
tværs af systemer. Skatteministeriets kontrol af brugerrettighederne er ikke tilstræk-
kelig. Det skyldes, at ministeriet ikke har et overblik over, om brugerne kan omgå funk-
tionsadskillelsen ved at kombinere rettigheder i ét system med rettigheder i et andet
system. Rigsrevisionen har løbende siden 2019 kritiseret denne svaghed i Skattemini-
steriet.
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Beretning nr. 18/2023 om revisionen af statsregnskabet for 2023
2895206_0030.png
Fejl og svagheder i ministeriernes regnskabsforvaltning |
23
Boks 6 viser udvalgte resultater fra revisionen i 2 af ministerierne.
Boks 6
Resultater vedrørende svagheder i kontrollen af tildelte
rettigheder i 2 af ministerierne
Udenrigsministeriet
Udenrigsministeriets kontrol af brugerrettigheder for 1. kvartal 2023 viste, at flere bruge-
re ikke havde et arbejdsbetinget behov for nogle af de brugerrettigheder, de var tildelt.
Ministeriet fik først lukket de overflødige rettigheder i 4. kvartal 2023.
Skatteministeriet
Skatteministeriets kontrol af brugerrettigheder er ikke tilstrækkelig. Det betyder, at der
er risiko for, at en bruger fx kan oprette en betaling i ét system og selv godkende betalin-
gen i et andet system. Da ministeriet ikke har et fuldt overblik over, hvilke roller der ikke
må kombineres med roller i andre systemer, kan ministeriet ikke kontrollere, om brugere
er tildelt rettigheder, der gør det muligt at omgå funktionsadskillelsen.
Ministeriernes tiltag i forlængelse af revisionen
Skatteministeriet har oplyst, at ministeriet har systemunderstøttet og dermed forbed-
ret kontrollen af brugerrettigheder. Ministeriet oplyser desuden i årsregnskabet, at der
pågår en flerårig indsats med at styrke kontrolmiljøet omkring brugerstyringen. Uden-
rigsministeriet har oplyst, at ministeriet planlægger at tage et system for brugerkon-
trol i brug efter sommerferien 2024. Systemet skal sikre, at ministeriet lever op til de
krav, der er stillet til kontrol af brugere. Uddannelses- og Forskningsministeriet har op-
lyst, at der i 2024 er indført en årlig kontrol af brugerrettigheder for at sikre, at medar-
bejderne kun har de relevante rettigheder.
Svagheder i kontrollen af brugere med udvidede rettigheder i 8 ud af 12 ministerier
21. Ministerierne skal begrænse antallet af brugere, som får udvidede rettigheder. Ud-
videde rettigheder kan give brugere adgang til at udføre ændringer i systemer, fx æn-
dre i stamdata eller omgå adgangsbegrænsninger. Derfor skal der være en særlig kon-
trol af brugere med udvidede rettigheder. Rammerne følger bl.a. af Finansministeriets
vejledninger om kontrol af rettigheder tildelt på tværs af systemer og om Brugersty-
ring Løn.
Revisionen omfatter 9 ministeriers styring af brugerrettigheder i
lønsystemerne,
og
4 ministeriers styring af brugerrettigheder i
økonomisystemerne.
Vi har revideret bå-
de lønsystemet og økonomisystemet i Uddannelses- og Forskningsministeriet.
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Beretning nr. 18/2023 om revisionen af statsregnskabet for 2023
2895206_0031.png
24
| Fejl og svagheder i ministeriernes regnskabsforvaltning
Lønsystemer
Justitsministeriet
*
Forsvarsministeriet
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Transportministeriet
Økonomisystemer
Udenrigsministeriet
Skatteministeriet
*
By-, Land- og Kirkeministeriet
Lønsystem og økonomisystem
Uddannelses- og Forskningministeriet
*
Kontrol af brugere
med udvidede rettigheder
Lønsystemer
Statsministeriet
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
*
Beskæftigelsesministeriet
Kulturministeriet
*
*
Rigsrevisionen har tidligere kritiseret svag kontrol af udvidede rettigheder i ministeriet.
Vores revision viser, at 8 ud af 12 ministerier har svagheder i kontrollen af brugere
med udvidede rettigheder. Rigsrevisionen kritiserede også brugerrettigheder i
lønsy-
stemerne
i Justitsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet i 2019. Rigs-
revisionen har desuden løbende siden 2019 kritiseret Skatteministeriet for den mang-
lende kontrol.
Revisionen af styringen af brugerrettigheder i
lønsystemerne
viser, at 5 ud af 9 mini-
sterier ikke i tilstrækkeligt omfang kontrollerer, hvilke brugeradgange der bliver opret-
tet, ændret og lukket i lønsystemerne. Dermed kan en bruger med udvidede rettighe-
der potentielt oprette en brugeradgang og lukke den igen uden at blive opdaget. De 5
ministerier er Justitsministeriet, Forsvarsministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Land-
brug for Fiskeri, Transportministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Revisionen af styringen af brugerrettigheder i
økonomisystemerne
viser, at 4 ud af 4
ministerier ikke kontrollerer handlinger, som er foretaget af brugere med udvidede ret-
tigheder. De 4 ministerier er Udenrigsministeriet, Skatteministeriet, Uddannelses- og
Forskningsministeriet og By-, Land- og Kirkeministeriet.
Boks 7 viser udvalgte resultater fra revisionen i 2 af ministerierne.
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Beretning nr. 18/2023 om revisionen af statsregnskabet for 2023
2895206_0032.png
Fejl og svagheder i ministeriernes regnskabsforvaltning |
25
Boks 7
Resultater vedrørende svagheder i kontrollen af brugere med
udvidede rettigheder i 2 af ministerierne
Skatteministeriet
Skatteministeriet har mange eksterne leverandører, som arbejder i ministeriets økonomi-
systemer. Leverandørerne har ofte udvidede rettigheder, da de skal kunne ændre i syste-
merne. Ministeriets interne kontroller er primært rettet mod egne ansatte, og ministeriet
fører derfor ikke kontrol med de eksterne leverandørers handlinger i systemerne.
Forsvarsministeriet
En bruger med udvidede rettigheder fører kontrol med sit eget arbejde. Brugeren kan
derfor både oprette, ændre og nedlægge brugerrettigheder i lønsystemet, uden at det
opdages. Forsvarsministeriet fører kontrol med, om brugeren har indtastet og godkendt
løn til sig selv via sin egen brugeradgang. Ministeriet fører dog ikke kontrol med, om bru-
geren udbetaler løn til sig selv via andre brugeradgange, som brugeren selv har oprettet.
Ministeriet har ved en efterfølgende kontrol konstateret, at brugeren ikke uberettiget har
udbetalt løn til sig selv eller andre.
Ministeriernes tiltag i forlængelse af revisionen
For lønsystemerne har Forsvarsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministe-
riet oplyst, at svagheder vedrørende kontrol af brugere med udvidede rettigheder er
håndteret. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har oplyst, at de nødvendi-
ge kontroller vil blive gennemført fremadrettet.
For økonomisystemerne har By-, Land- og Kirkeministeriet oplyst, at problemerne
vedrørende kontrol af brugere med udvidede rettigheder er bragt i orden, og Udenrigs-
ministeriet har oplyst, at ministeriet planlægger at tage et system for brugerkontrol i
brug efter sommerferien 2024. Systemet skal sikre, at ministeriet lever op til de krav,
der er stillet til kontrol af brugere.
Svagheder i kontrollen af brugeres handlinger i 4 ud af 4 ministerier
22. Brugernes handlinger i systemerne skal logges i relevant omfang, da ministerierne
via loggen har mulighed for at kontrollere handlingerne, herunder opdage et eventuelt
misbrug. Ministerierne skal gennemgå loggen regelmæssigt eller have implementeret
alarmer i loggen, som udløses af bestemte handlinger, hvis rettighederne ikke bruges
efter hensigten, fx hvis der ændres i bankkontooplysninger, eller hvis den samme bru-
ger bogfører og godkender en udbetaling. Rammerne følger bl.a. af Finansministeriets
vejledning om intern finansiel kontrol.
Revisionen omfatter 4 ministeriers styring af brugerrettigheder i
økonomisystemerne.
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Beretning nr. 18/2023 om revisionen af statsregnskabet for 2023
2895206_0033.png
26
| Fejl og svagheder i ministeriernes regnskabsforvaltning
Kontrol af
brugeres handlinger
Økonomisystemer
Udenrigsministeriet
Skatteministeriet
*
Uddannelses- og Forskningsministeriet
By-, Land- og Kirkeministeriet
*
Rigsrevisionen har tidligere kritiseret denne kontrol i ministeriet.
Alle 4 ministerier har svagheder i kontrollen af den log, der registrerer brugernes hand-
linger i systemerne. I økonomisystemerne har ministerierne ikke kontrolleret medar-
bejdernes handlinger i loggen. I By-, Land- og Kirkeministeriet er det en bruger med ud-
videde rettigheder, som gennemgår loggen, og som derved har mulighed for at oprette,
ændre og slette andre brugere og linjer fra loggen, så brugerens handlinger ikke kan
kontrolleres. Der er derved risiko for, at eventuelle fejl eller misbrug ikke opdages. Der
er i forbindelse med revisionen ikke konstateret misbrug. Rigsrevisionen har løbende
siden 2019 kritiseret den manglende kontrol af brugernes handlinger i Skatteministe-
riets økonomisystemer.
Boks 8 viser et udvalgt resultat fra revisionen i ét af ministerierne.
Boks 8
Resultat vedrørende svagheder i kontrollen af brugernes hand-
linger i ét af ministerierne
Skatteministeriet
Skatteministeriet foretager ikke en systematisk kontrol af loggen og foretager ikke kom-
penserende kontroller af de handlinger, som brugere med udvidede rettigheder foreta-
ger i et økonomisystem eller på tværs af flere systemer. Dermed er der risiko for, at mi-
nisteriet ikke opdager fejl og misbrug.
Ministeriernes tiltag i forlængelse af revisionen
By-, Land- og Kirkeministeriet har oplyst, at svaghederne i kontrollen af brugernes
handlinger i økonomisystemet er bragt i orden. Udenrigsministeriet har oplyst, at mini-
steriet planlægger at tage et system for brugerkontrol i brug efter sommerferien 2024.
Systemet skal sikre, at ministeriet lever op til de krav, der er stillet til kontrollen af bru-
gere. Uddannelses- og Forskningsministeriet har oplyst, at ministeriet undersøger, om
gennemgang af allerede eksisterende logs vil øge kontrollen af brugernes handlinger.
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Beretning nr. 18/2023 om revisionen af statsregnskabet for 2023
2895206_0034.png
Fejl og svagheder i ministeriernes regnskabsforvaltning |
27
4.4. Styring af it-sikkerhed
Ministerierne har ansvaret for at overvåge og gennemgå it-sikkerheden og håndtere
risikoen for brud på it-sikkerheden. Kravene til statens styring af it-sikkerheden frem-
går af standarden for informationssikkerhed ISO 27001, som statslige myndigheder
har skullet følge siden 2016. Det fremgår endvidere af den supplerende vejledning,
ISO 27002, hvordan myndighederne kan implementere ISO 27001 i deres styring af
it-sikkerheden.
4 ministerier har mangler i it-styringen
Alle 4 reviderede ministerier har mangler i deres styring af it-sikkerheden i forretnings-
kritiske systemer. Omfanget af svaghederne er størst i Indenrigs- og Sundhedsministe-
riet og Uddannelses- og Forskningsministeriet. Den mangelfulde styring øger risikoen
for fejl i regnskabet samt misbrug og tab af data og kan medføre, at ministerierne ikke
kan genetablere systemerne efter et nedbrud. Rigsrevisionen har ikke konstateret væ-
sentlige fejl i ministeriernes regnskaber for 2023 som følge af svagheder i it-sikkerhe-
den.
JUSTITSMINISTERIET
INDENRIGS- OG
SUNDHEDSMINISTERIET
UDDANNELSES- OG
FORSKNINGSMIINISTERIET
MILJØMINISTERIET
SVAGHEDER I REGN-
SKABSFORVALTNINGEN
23. Dette afsnit handler om vores revision af it-sikkerheden i 5 forretningskritiske sy-
stemer i 4 ministerier i 2023. Systemerne er udvalgt, fordi de understøtter væsentlige
forretningsgange i ministerierne, fx betalinger af regninger og udbetaling af tilskud.
Vi har valgt at orientere Statsrevisorerne om sagen, selv om vi ikke har fundet konkre-
te brud på it-sikkerheden. Det gør vi, fordi vi har fundet en utilfredsstillende styring af
it-sikkerheden i alle 4 ministerier.
Figur 4 viser 4 områder, hvor de 4 ministerier har en utilstrækkelig styring af it-sikker-
heden. Rød indikerer, at ministerierne har svagheder, og grøn indikerer at ministerier-
ne lever op til kravene.
Figur 4
Svagheder i it-sikkerheden i 4 ministerier
Risikovurdering af
systemet
Regelmæssig backup,
test af backup og
plan for reetablering
Rettigheder til
teknisk personale
Adskillelse af udvikling
og test fra driften
Kilde:
Rigsrevisionen.
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Beretning nr. 18/2023 om revisionen af statsregnskabet for 2023
2895206_0035.png
28
| Fejl og svagheder i ministeriernes regnskabsforvaltning
Mangelfuld risikovurdering af systemer i 4 ministerier
24. Ministerierne skal risikovurdere deres systemer, jf. ISO 27001 og ISO 27002. Risi-
kovurderingen skal beskrive potentielle trusler mod systemerne, fx cyberangreb, risi-
ko for nedbrud og andet, der kan påvirke driften af systemerne, og hvordan risiciene
skal håndteres. Risikovurderingen skal endvidere være ledelsesgodkendt for at sikre,
at ledelserne bl.a. er orienteret om de identificerede risici.
Vores revision viser, at alle 4 ministerier har mangler i risikovurderingen af de revide-
rede systemer.
Risikovurdering af
systemet
Økonomisystemer
Justitsministeriet
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Fagsystemer
Miljøministeriet
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Hverken Justitsministeriet eller Indenrigs- og Sundhedsministeriet har en opdateret
og ledelsesgodkendt risikovurdering af de reviderede systemer. Miljøministeriet og
Uddannelses- og Forskningsministeriet har begge risikovurderet de reviderede syste-
mer. Miljøministeriets risikovurdering mangler dog en tydelig beskrivelse af risici, og
Uddannelses- og Forskningsministeriets risikovurdering er ikke ledelsesgodkendt. De
2 ministerier har ikke udarbejdet en handlingsplan for at håndtere de identificerede
risici.
Boks 9 viser udvalgte resultater fra revisionen i 2 af ministerierne.
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Beretning nr. 18/2023 om revisionen af statsregnskabet for 2023
2895206_0036.png
Fejl og svagheder i ministeriernes regnskabsforvaltning |
29
Boks 9
Resultater vedrørende manglende risikovurderinger i 2 af
ministerierne
Justitsministeriet
Rigspolitiet har sin egen version af et økonomisystem og skal derfor selv udarbejde en
risikovurdering af systemet i modsætning til andre offentlige myndigheder, der bruger et
fælles økonomisystem. Rigspolitiet har ikke en risikovurdering af systemet og har ikke ta-
get stilling til, hvilke risici der er ved systemet, og hvilke kompenserende handlinger der
er nødvendige for at håndtere risici.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Statens Serum Institut har ikke en opdateret risikovurdering af sit økonomisystem. Den
seneste risikovurdering er foretaget i 2019. Dermed har Statens Serum Institut ikke et op-
dateret overblik over, hvilke svagheder der kan være forbundet med driften af systemet.
Systemet er således sårbart over for fx cyberangreb, da Statens Serum Institut ikke har
taget højde for aktuelle trusler og risici.
Ministeriernes tiltag i forlængelse af revisionen
Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet har op-
lyst, at ministeriet i december 2023 har rettet op på manglerne, idet begge ministerier
har afsluttet og ledelsesgodkendt deres risikovurderinger. Endvidere har Uddannel-
ses- og Forskningsministeriet oplyst, at ministeriet i marts 2024 har udarbejdet en
handlingsplan for at håndtere de identificerede risici.
Mangler i backup og plan for reetablering af forretningskritiske systemer i 4 mini-
sterier
25. Ministerierne skal ifølge ISO 27001 regelmæssigt tage backup af forretningskriti-
ske systemer og teste, om fx data og funktionaliteter kan genskabes på baggrund af
de gemte backups, hvis der skulle ske nedbrud på systemet. Desuden bør ministeri-
erne udarbejde reetableringsplaner for de forretningskritiske systemer.
Vores revision viser, at ingen af de 4 ministerier til fulde opfylder kravene vedrørende
regelmæssig backup, test af backup eller reetableringsplaner for de reviderede syste-
mer.
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Beretning nr. 18/2023 om revisionen af statsregnskabet for 2023
2895206_0037.png
30
| Fejl og svagheder i ministeriernes regnskabsforvaltning
Regelmæssig backup,
test af backup og
plan for reetablering
Opfylder ikke alle krav til test af
backup
Miljøministeriet
Opfylder ikke alle krav til plan for
reetablering
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Opfylder ikke alle krav om
regelmæssig backup, test af
backup og plan for reetablering
Justitsministeriet
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Hverken Justitsministeriet eller Indenrigs- og Sundhedsministeriet har sikret en til-
strækkelig plan for reetablering eller backup og test heraf for de reviderede syste-
mer. Dermed er det usikkert, om ministerierne hurtigt kan genetablere systemerne
efter en hændelse, fx et nedbrud eller et cyberangreb. Miljøministeriet og Uddannel-
ses- og Forskningsministeriet har sikret, at der tages backup af de reviderede syste-
mer. Uddannelses- og Forskningsministeriet har dog ikke sikret, at data til brug for
systemet kan reetableres i tilfælde af nedbrud, og Miljøministeriet har ikke krav om,
hvor tit det skal testes, om data fra backup kan genskabes rettidigt og nøjagtigt.
Boks 10 viser udvalgte resultater fra revisionen i 2 af ministerierne.
Boks 10
Resultater vedrørende manglende reetableringsplaner, backup
og test af backup i 2 af ministerierne
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Statens Serum Institut har ikke en opdateret reetableringsplan for økonomisystemet og
har ikke testet sin backup af systemet. Derfor er det usikkert, om Statens Serum Institut
kan genskabe systemet og de tilhørende data, hvis instituttet bliver udsat for længereva-
rende driftsforstyrrelser eller fx cyberangreb, hvilket i yderste konsekvens kan påvirke
lægemiddelforsyningen.
Justitsministeriet
Rigspolitiet har ikke forretningsgange for at tage backup af økonomisystemet og har ik-
ke gennemført tilstrækkelige tests af mulighederne for at genetablere systemet, hvis der
sker et nedbrud. Derudover har Rigspolitiet ikke sikkerhedsopdateret systemet, hvilket
kan medføre, at de kendte sårbarheder kan udnyttes til fx cyberangreb eller ransomware-
angreb. Dette kan bl.a. medføre læk af følsomme data.
Ministeriernes tiltag i forlængelse af revisionen
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at ministeriet i maj 2024 har opdateret
proceduren for reetablering og forventer at gennemføre en test af proceduren i 3. kvar-
tal 2024. Uddannelses- og Forskningsministeriet har oplyst, at ministeriet primo 2024
har gennemført en test, hvor de reetablerede data.
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Beretning nr. 18/2023 om revisionen af statsregnskabet for 2023
2895206_0038.png
Fejl og svagheder i ministeriernes regnskabsforvaltning |
31
Mangler i kontrollen af tildelte rettigheder til teknisk personale i 4 ministerier
26. Ministerierne skal have klare retningslinjer for, hvilke rettigheder og kombinatio-
ner af rettigheder der tildeles det tekniske personale. Ministerierne skal desuden re-
gelmæssigt kontrollere, at rettighederne i systemerne afspejler et aktuelt arbejdsbe-
tinget behov.
Vores revision viser, at ingen af de 4 ministerier til fulde lever op til kravene vedrøren-
de rettigheder til teknisk personale i de reviderede systemer.
Teknisk personale
Teknisk personale varetager
fx udviklingen af funktioner til
it-systemer, hvilket kræver
brede rettigheder. Personalet
omfatter it-medarbejdere, sy-
stemadministratorer o.l.
Rettigheder til
teknisk personale
Økonomisystemer
Justitsministeriet
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Fagsystemer
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Miljøministeriet
Ingen af de 4 ministerier har en regelmæssig kontrol af, om det tekniske personale
fortsat har et arbejdsbetinget behov for de tildelte rettigheder. Justitsministeriet har
ikke overblik over, hvem der er tildelt rettigheder til de 2 reviderede systemer. Mini-
steriet har registreret i et brugeradministrationssystem, hvem der er tildelt rettighe-
der, men oplysningerne i systemet passer ikke med de rettigheder, der faktisk er til-
delt til det tekniske personale. Hverken Uddannelses- og Forskningsministeriet eller
Miljøministeriet gennemgår regelmæssigt de tildelte rettigheder i de reviderede sy-
stemer for at sikre, at de fortsat afspejlet et arbejdsbetinget behov. Indenrigs- og
Sundhedsministeriet har bl.a. ikke gennemgået de kombinationer af rettigheder, der
er tildelt det tekniske personale, og har derfor ikke overblik over, hvilket teknisk per-
sonale der fx har adgang til at ændre funktionaliteterne i det reviderede system.
Derudover har Uddannelses- og Forskningsministeriet og Miljøministeriet bl.a. ikke
skriftlige procesbeskrivelser for fx tildeling og nedlæggelse af rettigheder til det tek-
niske personale i systemerne. Justitsministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministe-
riet har skriftlige procesbeskrivelser, men følger dem ikke altid i praksis.
Boks 11 viser udvalgte resultater fra revisionen i 3 af ministerierne.
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Beretning nr. 18/2023 om revisionen af statsregnskabet for 2023
2895206_0039.png
32
| Fejl og svagheder i ministeriernes regnskabsforvaltning
Boks 11
Resultater vedrørende mangler i kontrollen af rettigheder til
det tekniske personale i 3 af ministerierne
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Statens Serum Institut følger ikke sine retningslinjer for, hvornår en nødbruger må tages
i brug. Nødbruger er en rettighedsrolle, der giver udvidet adgang til at ændre funktionali-
teter i økonomisystemet. Derudover kan det tekniske personale oprette sig selv eller an-
dre med samme rettigheder som en nødbruger, uden at det skal godkendes af andre.
Statens Serum Institut kan derfor ikke i alle tilfælde afdække, hvilken medarbejder der
har brugt rettighederne som nødbruger, herunder i hvilken periode og til hvilket formål.
Justitsministeriet
Rigspolitiet følger ikke sine egne retningslinjer for, hvem der skal have tildelt rettigheder
i økonomisystemet og et tilknyttet fagsystem. Derudover foretager Rigspolitiet ikke en
regelmæssig gennemgang af de rettigheder, de har tildelt det tekniske personale i syste-
merne. Rigspolitiet har heller ikke opdaget, at en log ikke var slået til, og at en anden log
ikke var beskyttet mod redigering eller sletning. Rigspolitiet vil derfor ikke altid kunne
afdække, hvilken medarbejder der har udført handlinger i systemerne.
Miljøministeriet
Naturstyrelsen har ingen retningslinjer for at oprette eller nedlægge adgange til det tek-
niske personale i fagsystemet. Styrelsen foretager heller ikke en regelmæssig gennem-
gang af de rettigheder, som de har tildelt det tekniske personale, herunder om de aktu-
elle adgange og rettigheder afspejler et arbejdsbetinget behov. Endelig lukker styrelsen
ikke adgangen for eksterne konsulenter, der er tildelt rettigheder på linje med det tekni-
ske personale, når de ikke længere har et arbejdsbetinget behov. Styrelsen lukker først
de eksterne konsulenters rettigheder, når de har været inaktive i systemet i 3 måneder.
Det øger risikoen for, at brugere har uautoriseret adgang til systemet og dataene.
Ministeriernes tiltag i forlængelse af revisionen
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at ministeriet i oktober 2023 har imple-
menteret en ny procedure, så anvendelsen af nødbrugerroller nu kræver ledelsesgod-
kendelse. Uddannelses- og Forskningsministeriet har oplyst, at ministeriet fra februar
2024 har ændret praksis, så oprettelser, ændringer og nedlæggelser af brugere skal
godkendes af en kontorchef. Ministeriet har også oplyst, at der er indført en ny proce-
dure for regelmæssig gennemgang af tildelte rettigheder.
Manglende adskillelse af udvikling og test fra driften i 2 ministerier
27. Ministerierne skal sikre, at udvikling og test af funktioner i systemerne sker adskilt
fra driften, hvor medarbejderne fx udfører sagsbehandling. Adskillelsen skal bl.a. bidra-
ge til, at fejl i testmiljøet ikke påvirker produktionen og fx ødelægger data. Ministerier-
ne skal endvidere sikre, at ændringer godkendes, inden de sættes i drift.
Vores revision viser, at 2 ud af 4 ministerier ikke har sikret, at udvikling og test er ad-
skilt fra driften.
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Beretning nr. 18/2023 om revisionen af statsregnskabet for 2023
2895206_0040.png
Fejl og svagheder i ministeriernes regnskabsforvaltning |
33
Adskillelse af udvikling
og test fra driften
Økonomisystem eller fagsystem
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Økonomisystem eller fagsystem
Justitsministeriet
Miljøministeriet
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ikke sikret, at udvikling og test sker adskilt fra
driften i det reviderede system. Ministeriet har desuden ikke sikret, at ændringer god-
kendes, inden de sættes i drift. Uddannelses- og Forskningsministeriet har ikke klare
retningslinjer for test, der sikrer, at ændringer i fagsystemet godkendes, inden de sæt-
tes i drift. Selv om systemet kun håndterer få tilskudsmodtagere, er der stadig tale om
et forretningskritisk system.
Boks 12 viser udvalgte resultater fra revisionen i 2 af ministerierne.
Boks 12
Resultater vedrørende manglende adskillelse af udvikling og
test fra driften i 2 af ministerierne
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Statens Serum Institut har ikke sikret, at der i økonomisystemet er en klar adskillelse
mellem udvikling og test af nye funktioner og driftsdelen, som medarbejderne bruger i
det daglige arbejde. Udviklere kan fx sætte en funktion i drift, der kan omgå andre inter-
ne kontroller i økonomisystemet, uden at det bliver opdaget.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Uddannelses- og Forksningsministeriet laver ikke en separat udvikling og test af de funk-
tioner, der udvikles til 5 ud af 6 underliggende databaser i fagsystemet. Derfor sker udvik-
ling og test af ændringer direkte i systemet, der samtidig bruges til sagsbehandling. I én
af de 6 databaser i systemet er der ikke en funktion eller spærring, som kan forhindre en
udvikler i selv at ændre i den del af systemet, der bruges til sagsbehandling.
Ministeriernes tiltag i forlængelse af revisionen
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at ministeriet har indført en kompense-
rende handling, der indebærer en regelmæssig gennemgang af, om der har været per-
sonmæssig adskillelse mellem udvikling, test og drift, når ændringer overføres endeligt
til økonomisystemet. Ministeriet vil foretage næste gennemgang i august 2024.
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Beretning nr. 18/2023 om revisionen af statsregnskabet for 2023
34
| Fejl og svagheder i ministeriernes regnskabsforvaltning
Fortsatte mangler i styringen af it-sikkerheden i Justitsministeriet
28. Vores revision viser, at Justitsministeriet fortsat har mangler vedrørende bl.a. ad-
gangsstyring og et datacenter, der er sårbart over for bl.a. indtrængende vand. Endvi-
dere er der kapacitetsudfordringer i forhold til plads, strøm og køling. Manglerne øger
risikoen for, at politiets fagsystemer går ned, så politiet fx ikke kan behandle sager.
Sårbarhederne øger også risikoen for, at data bliver stjålet og lækket. Vi har kritiseret
dette siden 2013.
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Beretning nr. 18/2023 om revisionen af statsregnskabet for 2023
2895206_0042.png
Sager, der kan afsluttes |
35
5. Sager, der kan afsluttes
29. Rigsrevisionen vurderer, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har taget ini-
tiativer, der imødekommer kritikken i nedenstående sag. Rigsrevisionen indstiller der-
for, at sagen afsluttes. Sagen er fra en tidligere beretning om revisionen af statsregn-
skabet. Bilag 3 viser de 18 sager, som vi fortsat følger.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har forbedret styringen af
brugerrettigheder i Statens Lønsystem
30. Vi har fulgt op på en sag fra 2019 om flere ministeriers styring af brugerrettigheder
i Statens Lønsystem. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet havde konfliktende ret-
tigheder i brugerstyringssystemet og fejl i oplysningerne om de medarbejdere, der kon-
trollerer rettighederne. Sagen blev første gang omtalt i beretningen om revisionen af
statsregnskabet for 2019, pkt. 28ff, jf. bilag 3.
KLIMA-, ENERGI- OG
FORSYNINGSMINISTERIET
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har forbedret styringen, så der ikke optræder
konfliktende rettigheder, og så der ikke er fejl i oplysningerne om de medarbejdere,
der kontrollerer rettighederne. Den funktionsadskillelse, der er forudsat i systemet, er
således opretholdt. Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at sagen kan afsluttes.
Rigsrevisionen, den 1. august 2024
Birgitte Hansen
rigsrevisor
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Beretning nr. 18/2023 om revisionen af statsregnskabet for 2023
2895206_0043.png
Rigsrevisionens erklæring om revisionen af statsregnskabet for 2023
|
1
36
| Rigsrevisionens erklæring om revisionen af statsregnskabet for 2023
Bilag 1. Rigsrevisionens erklæring om revisionen af stats-
regnskabet for 2023
Delkonklusion
Rigsrevisionen har revideret statsregnskabets hovedbind (dvs. A. Oversigter og B. Be-
villinger og regnskab) samt den tilhørende budget- og regnskabsspecifikation og bevil-
lingsafregning. Vi har dog ikke revideret statsregnskabets § 3. Folketinget. Statsregnska-
bet udarbejdes i overensstemmelse med bevillingslovene (dvs. finansloven og tillægsbe-
villingsloven for 2023) og de statslige regnskabsregler.
Det er Rigsrevisionens vurdering:
•
•
at statsregnskabet er rigtigt i alle væsentlige henseender, dvs. udarbejdet i overens-
stemmelse med bevillingslovene og de statslige regnskabsregler
at staten har overholdt bevillingerne og disponeringsreglerne i alle væsentlige hen-
seender.
Grundlag for konklusion
Vi har udført revisionen i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,
som sikrer, at vi opfylder rigsrevisorlovens § 3 og § 17 (jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af
19. januar 2012).
Vores ansvar ifølge standarderne for offentlig revision er nærmere beskrevet i erklæ-
ringens afsnit ”Rigsrevisionens ansvar for revisionen af regnskabet”.
Rigsrevisor er uafhængig af ministerierne i overensstemmelse med rigsrevisorlovens
§ 1, stk. 6.
Rigsrevisionen vurderer, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som
grundlag for vores konklusion.
Rigsrevisionen betragter med denne erklæring revisionen af statsregnskabet for 2023
som afsluttet. Rigsrevisionen kan dog tage spørgsmål vedrørende dette og tidligere
regnskabsår op til yderligere undersøgelse. I den forbindelse kan der fremkomme nye
oplysninger, som kan give anledning til, at konkrete forhold, der er behandlet i denne
erklæring, kan blive vurderet på ny.
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Beretning nr. 18/2023 om revisionen af statsregnskabet for 2023
2895206_0044.png
Rigsrevisionens erklæring om revisionen af statsregnskabet for 2023 |
37
Ministeriernes ansvar for regnskabet
Finansministeren fremlægger det samlede statsregnskab for Folketinget. Statsregn-
skabet skal i sin opstilling følge det pågældende års finans- og tillægsbevillingslove og
skal omfatte alle statens indtægter og udgifter for det forløbne finansår, statens akti-
ver og passiver og bevægelserne heri i årets løb. Statsregnskabet er en sammenstil-
ling af regnskaberne for ministerierne, der igen er en sammenstilling af regnskaberne
for de enkelte virksomheder.
Ministerierne har ansvaret for at udarbejde et rigtigt regnskab i overensstemmelse
med bevillingslovene og de statslige regnskabsregler. Ministerierne har endvidere an-
svaret for den interne kontrol, som ministerierne anser for nødvendig for at udarbej-
de et regnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes
besvigelser eller fejl. Ministerierne og de enkelte virksomheder under ministeriernes
ressort har desuden ansvaret for at vælge og anvende en hensigtsmæssig regnskabs-
praksis og for at udøve regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighe-
derne.
Statsregnskabet omfatter oplysninger, som ministerierne modtager fra Udbetaling
Danmark og kommunerne. En række ministerier har ansvaret for, at sådanne oplys-
ninger indgår i statsregnskabet i overensstemmelse med bevillingslovene og statens
regnskabsregler. Ministerierne kan dog ikke verificere alle oplysninger fra Udbetaling
Danmark og kommunerne, inden statsregnskabet bliver aflagt. Det skyldes, at Udbe-
taling Danmark og kommunerne afgiver regnskaber senere end staten. Derfor er det
vigtigt, at ministerierne baserer oplysninger fra Udbetaling Danmark og kommunerne
på det bedst mulige grundlag og får verificeret oplysningerne efterfølgende. Udbeta-
ling Danmarks oplysninger verificeres ved, at oplysningerne skal indgå i Udbetaling
Danmarks ordningsregnskaber og årsrapport, der revideres af en godkendt revisor,
inden Rigsrevisionen afgiver erklæring om statsregnskabet. Kommunernes oplysnin-
ger verificeres via revisorerklæringer, der først foreligger, efter Rigsrevisionen har af-
givet erklæring om statsregnskabet. Ministerierne skal korrigere eventuelle fejl i et ef-
terfølgende statsregnskab, så statsregnskabets oplysninger er rigtige set over en år-
række.
Ministerierne har desuden ansvaret for at overholde bevillingerne og disponeringsreg-
lerne. Ministerierne er ansvarlige for, at ministeriernes dispositioner har den nødven-
dige bevilling, og at de indtægter og udgifter, der opgøres i statsregnskabet, opnås og
anvendes i overensstemmelse med de formål og betingelser, som bevillingerne fast-
lægger. I de tilfælde, hvor disse forudsætninger ikke er til stede, har ministerierne an-
svaret for at oplyse Folketinget på passende vis og søge bevillingerne ændret.
Departementerne skal føre tilsyn med virksomhedernes overholdelse af reglerne om
statens regnskabsvæsen og godkende ministerområdets årlige regnskab.
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Beretning nr. 18/2023 om revisionen af statsregnskabet for 2023
2895206_0045.png
38
| Rigsrevisionens erklæring om revisionen af statsregnskabet for 2023
Rigsrevisionens ansvar for revisionen af regnskabet
Rigsrevisionens mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, at regnskabet som helhed er
uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, samt at
afgive en erklæring med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er ikke en garanti for, at
en revision altid vil afdække væsentlige fejlinformationer, når sådanne findes. Fejlinfor-
mationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige,
hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet er væsentlige.
Vi udfører revisionen i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision, hvil-
ket indebærer, at vi foretager faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis
under revisionen. Herudover indebærer det følgende:
•
Vi identificerer og vurderer risikoen for væsentlig fejlinformation i regnskabet, uan-
set om denne skyldes besvigelser eller fejl. Vi udformer og udfører revisionshand-
linger som reaktion på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt
og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Risikoen for ikke at opdage væ-
sentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlin-
formation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, do-
kumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kon-
trol.
Vi opnår forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne
udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke
for at kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af ministeriets interne kon-
trol.
Vi tager stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ministeriet, er pas-
sende, og om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ministe-
riet har udarbejdet, er rimelige.
Vi efterprøver, om oplysninger, der er udarbejdet af Udbetaling Danmark, a-kas-
ser eller kommuner, er blevet optaget korrekt og fuldstændigt i statsregnskabet,
og om ministeriet har verificeret oplysningerne fra tidligere regnskabsår og fore-
taget de fornødne korrektioner i statsregnskabet.
Vi sammenholder regnskabstallene med bevillingerne på de enkelte hovedkonti
for at vurdere, om bevillingerne er overholdt.
•
•
•
•
Som led i revisionen af statsregnskabet reviderer vi de enkelte paragrafregnskaber i
statsregnskabet. Vi afgiver selvstændige erklæringer om paragrafregnskaberne. Hvis
erklæringen om en paragraf indeholder forbehold eller andre modifikationer, vil vi op-
lyse Statsrevisorerne herom i kapitel 2 og 3 i denne beretning om revisionen af stats-
regnskabet for 2023.
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Beretning nr. 18/2023 om revisionen af statsregnskabet for 2023
2895206_0046.png
Rigsrevisionens erklæring om revisionen af statsregnskabet for 2023 |
39
Udtalelse om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision
De enkelte ministerier har ansvaret for, at de dispositioner, der er omfattet af stats-
regnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrif-
ter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Ministerierne har også ansvaret
for at tage skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de
virksomheder, der er omfattet af statsregnskabet. Ministerierne har i den forbindelse
ansvaret for at etablere systemer og processer, der understøtter sparsommelighed,
produktivitet og effektivitet.
I tilknytning til vores revision af statsregnskabet er det Rigsrevisionens ansvar at gen-
nemføre juridisk-kritiske revisioner og forvaltningsrevisioner af udvalgte afgrænsede
emner i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision. Revisionerne plan-
lægges og prioriteres over en 5-årig periode, og emnet for hver revision er afgrænset
til bestemte dispositioner, systemer eller processer, hvor vi vurderer, at der kan være
risiko for væsentlige regelbrud eller forvaltningsmangler.
Konklusionerne og afgrænsningen af de revisioner, der vedrører regnskabsåret, rap-
porteres til ministeriet. Hvis en revision giver anledning til en kritisk udtalelse, vil det
fremgå af Rigsrevisionens erklæring om det relevante paragrafregnskab. Derudover
vil den kritiske udtalelse blive rapporteret til Statsrevisorerne i beretningen om revi-
sionen af statens forvaltning i 2023.
Rigsrevisionen, den 1. august 2024
Birgitte Hansen
rigsrevisor
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Beretning nr. 18/2023 om revisionen af statsregnskabet for 2023
Metodisk tilgang
|
1
40
| Metodisk tilgang
Bilag 2. Metodisk tilgang
Fejl
Det tæller som en fejl, hvis en
oplysning i regnskabet ikke
overholder regnskabsreglerne.
Vi opgør fejlen som forskellen
mellem det beløb, der fremgår,
og det beløb, der burde frem-
gå, hvis posten var i overens-
stemmelse med reglerne. Vi
betragter det også som en fejl,
hvis en post ikke er klassifice-
ret eller præsenteret i over-
ensstemmelse med reglerne.
Bevillingsafvigelser
Formålet med vores revision af statsregnskabet er at vurdere, om oplysningerne i
regnskabet er rigtige, dvs. opgjort, indregnet og præsenteret i overensstemmelse
med bevillingslovene, statens regnskabsregler og disponeringsreglerne. Vi tilrette-
lægger revisionen, så vi kan opnå høj grad af sikkerhed for, at der ikke er væsentlige
fejl
og
bevillingsafvigelser.
Vi tilpasser omfanget af revisionen og revisionshandlin-
gerne efter, hvordan vi systematisk og effektivt kan opnå et tilstrækkeligt og egnet
revisionsbevis for konklusionen i erklæringen.
Afgrænsning
Revisionen har omfattet statsregnskabets hoveddel (dvs. A. Oversigter og B. Bevil-
linger og regnskab) samt den tilhørende budget- og regnskabsspecifikation og bevil-
lingsafregning. Revisionen af statsregnskabets § 1 og § 2 vedrører Statsministeriets
beregning og registrering af overførsler til kongehuset. Vi reviderer ikke statsregn-
skabets § 3. Folketinget.
Det er en bevillingsafvigelse,
hvis ministeriet opkræver ind-
tægter eller afholder udgifter
uden forudgående bevilling,
og hvis ministeriet ikke over-
holder de beløb og forudsæt-
ninger, der knytter sig til bevil-
lingen.
Vi omtaler revisionsresultater, som vi har opnået frem til juni 2024, hvis de er rele-
vante for sagerne i beretningen.
Kvalitetssikring
Revisionen er kvalitetssikret via vores interne procedurer for kvalitetssikring, som
omfatter høring hos de reviderede samt ledelsesbehandling og sparring med chefer
og medarbejdere i Rigsrevisionen.
Standarderne for offentlig revision
Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision.
Standarderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisio-
nen, for at der er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grund-
læggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI
100-999).
Revisionshandlinger
Omfanget af revisionen afhænger af, om ministeriet har etableret velfungerende
regnskabssystemer og har pålidelige forretningsgange og et godt kontrolmiljø. Vi un-
dersøger og tester indledningsvist, om centrale kontroller er effektive. Det gør vi fx
ved at gennemgå ministeriets forretningsgange og dokumentation for ministeriets eg-
ne kontroller. Vi interviewer også centrale medarbejdere og analyserer relevante da-
ta. Vi udtager en risikobaseret stikprøve, der kan afdække, om ministeriet i praksis har
hensigtsmæssige forretningsgange og kontroller. Vi udvider revisionen med analyser,
tests og andre handlinger, indtil vi har opnået et tilstrækkeligt revisionsbevis. Omfan-
get af vores revisionshandlinger øges, hvis ministeriets kontroller er mangelfulde, eller
hvis ministeriet ikke kan dokumentere sine egne kontroller. Vi orienterer altid ministe-
riet undervejs, hvis revisionen afdækker forhold, der kan føre til fejl i regnskabet. Der-
med har ministeriet mulighed for at rette op, inden regnskabet bliver aflagt.
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Beretning nr. 18/2023 om revisionen af statsregnskabet for 2023
Metodisk tilgang |
41
Ved en bevillingskontrol vurderer vi, om ministeriet har overholdt bevillingerne og dis-
poneringsreglerne. Vi undersøger og tester, om Folketinget har givet ministerierne be-
villing til de indtægter og udgifter, der indgår i statsregnskabet.
Afslutningsvist gennemgår vi de delkonklusioner, fejl og bevillingsafvigelser, som re-
visionen har afdækket. På den baggrund vurderer vi, om summen af fejl og bevillings-
afvigelser er så væsentlige, at det påvirker vores konklusion. Vores 4 standardkonklu-
sioner er nærmere forklaret i figur 1 på s. 1. Figur A viser grænserne for, om vi betegner
en fejl eller bevillingsafvigelse som væsentlig.
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Beretning nr. 18/2023 om revisionen af statsregnskabet for 2023
2895206_0049.png
42
| Metodisk tilgang
Figur A
Hvornår er fejl væsentlige?
Det samlede
statsregnskab
Rigsrevisionen vurderer, at
statsregnskabet er rigtigt, hvis
summen af fejl er under 1 % af
statens indtægter og udgifter,
svarende til 17,4 mia. kr. i 2023.
Vi opgør fejlene for både drifts-
regnskabet, statens status og
bevillingsafregningen.
Ministeriernes regnskaber og øvrige
paragraffer
Ministeriernes regnskaber (§§ 5-29)
er rigtige, hvis summen af fejl er under
2 % af ministeriets indtægter og udgifter
eller under 1 mia. kr.
–
se
figuren
nedenfor.
§ 38. Skatter og afgifter
er rigtig, hvis
summen af fejl er under 1 % af de sam-
lede indtægter og udgifter, svarende til
9,2 mia. kr. i 2023.
De øvrige paragraffer (§§ 35-37 og
40-42)
er rigtige, hvis summen af fejl
er under 1 % af statens indtægter og
udgifter.
Statsregnskab
for
finansåret
2023
2 % af ministeriets indtægter og udgifter (§§ 5-29) i 2023
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Beskæftigelsesministeriet
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Forsvarsministeriet
Børne- og Undervisningsministeriet
Finansministeriet
Transportministeriet
Justitsministeriet
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Udenrigsministeriet
Erhvervsministeriet
Kulturministeriet
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Skatteministeriet
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Miljøministeriet
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet
By-, Land- og Kirkeministeriet
Økonomiministeriet
Statsministeriet
0
200
400
600
800
Fejl over 1 mia. kr.
ses altid som
væsentlige
1.000
mio. kr.
Kilde:
Rigsrevisionen på baggrund af statsregnskabet for 2023.
Vi sender hvert år en erklæring til ministeriet om de dele af statsregnskabet, som mini-
steriet har ansvaret for. Hvis der er væsentlig kritik i en erklæring, vil vi orientere Stats-
revisorerne i beretningen om revisionen af statsregnskabet.
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Beretning nr. 18/2023 om revisionen af statsregnskabet for 2023
2895206_0050.png
Metodisk tilgang |
43
Tabel A viser, hvilke ministerier, virksomheder og systemer der indgår i revisionen af
styring af brugerrettigheder.
Tabel A
Ministerier, virksomheder og systemer, der indgår i revisionen af brugerrettigheder
Kontrol af brugeres handlinger
Kontrol af tildelte rettigheder
Ministerium
Statsministeriet
Udenrigsministeriet
Finansministeriet
Erhvervsministeriet
Skatteministeriet
1)
Virksomhed og system
Virksomheder tilknyttet Statsministeriets lønfællesskab –
lønsystem
Departementet –
økonomisystem
Departementet –
lønsystem
Departementet –
lønsystem
Administrations- og Servicestyrelsen –
økonomisystem
Skattestyrelsen –
økonomisystem
Skattestyrelsen –
økonomisystem
Kontrol af brugere med
udvidede rettigheder
Funktionsadskillelse
Justitsministeriet
1)
Forsvarsministeriet
Social-, Bolig- og
Ældreministeriet
1)
Beskæftigelsesministeriet
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
1)
Virksomheder tilknyttet ministeriets lønfællesskab –
lønsystem
Datatilsynet –
lønsystem
Forsvarsministeriets Personalestyrelse –
lønsystem
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
–økonomisystem
Social- og Boligstyrelsen –
lønsystem
Departementet –
lønsystem
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen –
økonomisystem
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen –
lønsystem
Arkitektskolen –
lønsystem
Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering –
lønsystem
Studenterrådgivningen –
lønsystem
Kulturministeriet
1)
Virksomheder tilknyttet Kulturministeriets Koncern HR –
lønsystem
Nationalmuseet –
lønsystem
Den Danske Scenekunstskole –
lønsystem
Det Kongelige Danske Musikkonservatorium –
lønsystem
Syddansk Musikkonservatorium –
lønsystem
By-, Land- og Kirkeministeriet
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Transportministeriet
Departementet –økonomisystem
Fiskeristyrelsen –
lønsystem
Vejdirektoratet –
lønsystem
Opfylder rammerne
Opfylder ikke rammerne
Ikke revideret i 2023
1)
Rigsrevisionen har tidligere revideret og omtalt mangler i styringen af brugerrettigheder i ministeriet.
Kilde:
Rigsrevisionen.
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Beretning nr. 18/2023 om revisionen af statsregnskabet for 2023
2895206_0051.png
Sager, vi følger fra tidligere beretninger
|
1
44
| Sager, vi følger fra tidligere beretninger
Bilag 3. Sager, vi følger fra tidligere beretninger
Bilaget viser 18 sager, som vi følger fra tidligere beretninger til Statsrevisorerne om
revisionen af statsregnskabet. Vi følger sagerne, indtil ministerierne har løst de pro-
blemer, som Statsrevisorerne og Rigsrevisionen har påpeget. Rigsrevisionen indstil-
ler at afslutte sagen, der er beskrevet i beretningens pkt. 30.
Forhold, der skal følges
§ 7. Finansministeriet
Finansministeriets styring af
it-sikkerheden i betalingssystemet
Statens Koncern Betalinger
§ 9. Skatteministeriet
Regnskabsmæssig håndtering af
it-projekter i Skatteministeriet
Sagens omtale i tidligere beretninger
og notater
Sagens status
•
Beretning nr. 22/2022,
pkt. 15
•
Notat af 21. november 2023,
pkt. 27-29.
Vi følger nedenstående punkt:
•
Finansministeriets dialog med leve-
randøren om dokumentation af it-
sikkerheden.
•
Beretning nr. 19/2019,
pkt. 38
•
Notat af 7. december 2020,
pkt. 14
•
Beretning nr. 18/2020,
pkt. 32
•
Notat af 26. november 2021,
pkt. 9
•
Beretning nr. 20/2021,
afsnit 3.1
•
Notat af 7. februar 2023,
pkt. 6
•
Beretning nr. 22/2022,
pkt. 5
•
Notat af 21. november 2023,
pkt. 9-11.
Vi følger nedenstående punkt:
•
Skatteministeriets arbejde med at
sikre en korrekt værdiansættelse af
de igangværende it-projekter, herun-
der ministeriets implementering af
tilstrækkelige forretningsgange på
området.
§ 11. Justitsministeriet
Brugerrettighedsstyring i Statens
Lønsystem
It-sikkerhed i Navision Stat hos
Direktoratet for Kriminalforsorgen
Risikovurdering og godkendelse af
it-projektet NyX
•
Beretning nr. 19/2019,
pkt. 28-31
•
Notat af 7. december 2020,
pkt. 8.
•
Beretning nr. 19/2019,
pkt. 34.
•
Notat af 7. december 2020,
pkt. 11.
•
Beretning nr. 20/2021,
pkt. 22-24
•
Notat af 7. februar 2023,
pkt. 11.
Se omtale af sagen i denne beretning,
pkt. 18-22.
Vi følger nedenstående punkt:
•
Kriminalforsorgens adgangsstyring,
brug af log og test af beredskab.
Vi følger nedenstående punkt:
•
Justitsministeriets arbejde med at
få risikovurderet projektet i Statens
It-råd og den efterfølgende forelæg-
gelse for Folketingets Finansudvalg.
§ 12. Forsvarsministeriet
Forsvarsministeriets kontrolmiljø på
indkøbsområdet
•
Beretning nr. 19/2019,
pkt. 21-23
•
Notat af 7. december 2020,
pkt. 5
•
Beretning nr. 18/2020,
pkt. 25-28
•
Notat af 26. november 2021,
pkt. 6
•
Beretning nr. 20/2021,
pkt. 26-29
•
Notat af 7. februar 2023,
pkt. 12
•
Beretning nr. 22/2022,
pkt. 9-10
•
Notat af 21. november 2023,
pkt. 18-20.
Se omtale af sagen i denne beretning,
pkt. 15-17.
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Beretning nr. 18/2023 om revisionen af statsregnskabet for 2023
2895206_0052.png
Sager, vi følger fra tidligere beretninger |
45
Forhold, der skal følges
Sagens omtale i tidligere beretninger
og notater
Sagens status
§ 15. Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Brugerrettighedsstyring i Statens
Lønsystem
§ 17. Beskæftigelsesministeriet
Beskæftigelsesministerens kontrol
med refusion til kommunerne via
it-systemet Ydelsesrefusion
•
Beretning nr. 22/2022,
pkt. 11
•
Notat af 21. november 2023,
pkt. 21-23.
•
Beretning nr. 19/2019,
pkt. 28-31
•
Notat af 7. december 2020,
pkt. 8.
Se omtale af sagen i denne beretning,
pkt. 18-22.
Vi følger nedenstående punkt:
•
Beskæftigelsesministeriets arbejde
med at forbedre kontrollen med re-
fusionen til kommunerne, herunder
implementering af initiativer, der skal
sikre flere kontroller, styrket samar-
bejde med KL og dokumentation af
månedlig kontrol.
§ 19. Uddannelses- og Forskningsministeriet
Brugerrettighedsstyring i Statens
Lønsystem
•
Beretning nr. 19/2019,
pkt. 28-31
•
Notat af 7. december 2020,
pkt. 8.
Se omtale af sagen i denne beretning,
pkt. 18-22.
§ 20. Børne- og Undervisningsministeriet
Brugerrettighedsstyring i Statens
Lønsystem
Styrelsen for It og Lærings kontroller
i tilskudsberegningssystemet CØSA
•
Beretning nr. 19/2019,
pkt. 28-31
•
Notat af 7. december 2020,
pkt. 8.
•
Beretning nr. 18/2020,
pkt. 30
•
Notat af 26. november 2021,
pkt. 8.
Vi følger nedenstående punkter:
•
7 voksen- og ungdomsuddannelsers
arbejde med brugerstyring.
Vi følger nedenstående punkt:
•
Børne- og Undervisningsministeriets
arbejde med at beskytte loggen mod
sletning eller ændring og funktions-
adskillelse af privilegerede brugere.
§ 21. Kulturministeriet
Brugerrettighedsstyring i Statens
Lønsystem
§ 28. Transportministeriet
Banedanmarks kontrolmiljø i SAP
•
Beretning nr. 19/2019,
pkt. 33
•
Notat af 7. december 2020,
pkt. 10.
•
Beretning nr. 19/2019,
pkt. 28-31
•
Notat af 7. december 2020,
pkt. 8.
Se omtale af sagen i denne beretning,
pkt. 18-22.
Vi følger nedenstående punkt:
•
Banedanmarks adgangsstyring og
samarbejde med leverandøren om
it-sikkerhed.
§ 29. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Brugerrettighedsstyring i Statens
Lønsystem
•
Beretning nr. 19/2019,
pkt. 28-31
•
Notat af 7. december 2020,
pkt. 8.
Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan
afsluttes, jf. denne beretning, pkt. 30.
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Beretning nr. 18/2023 om revisionen af statsregnskabet for 2023
2895206_0053.png
46
| Sager, vi følger fra tidligere beretninger
Forhold, der skal følges
§ 38. Skatter og afgifter
Skatteministeriets regnskabs-
forvaltning vedrørende § 38
Sagens omtale i tidligere beretninger
og notater
Sagens status
•
Beretning nr. 28/2013,
pkt. 115-116
•
Notat af 22. januar 2015,
pkt. 39
•
Beretning nr. 23/2014,
pkt. 106
•
Notat af 23. december 2015,
pkt. 21
•
Beretning nr. 25/2015,
pkt. 88-91
•
Notat af 17. januar 2017,
pkt. 18-22
•
Beretning nr. 21/2016,
pkt. 122-126 og 140
•
Notat af 12. januar 2018,
pkt. 44
•
Beretning nr. 20/2017,
pkt. 78-82
•
Notat af 29. november 2018,
pkt. 33
•
Beretning nr. 20/2018,
pkt. 10-17
•
Notat af 27. november 2019,
pkt. 5
•
Beretning nr. 19/2019,
afsnit 3.1
•
Notat af 7. december 2020,
pkt. 4
•
Beretning nr. 18/2020,
afsnit 3.1
•
Notat af 26. november 2021,
pkt. 5
•
Beretning nr. 20/2021,
afsnit 3.3
•
Notat af 7. februar 2023,
pkt. 8
•
Beretning nr. 22/2022,
pkt. 8
•
Notat af 21. november 2023,
pkt. 15-17.
Vi følger nedenstående punkt:
•
Skatteministeriets arbejde med at
styrke kontrolmiljøet vedrørende
§ 38. Skatter og afgifter ved at kort-
lægge processer og risici samt ajour-
føre og styrke manuelle og automati-
ske kontroller.
Skatteministeriets værdiansættelse
af statens restancer
•
Beretning nr. 20/2018,
pkt. 37
•
Notat af 27. november 2019,
pkt. 20
•
Beretning nr. 19/2019,
pkt. 11-14
•
Notat af 7. december 2020,
pkt. 4
•
Beretning nr. 18/2020,
pkt. 10-13
•
Notat af 26. november 2021,
pkt. 5
•
Beretning nr. 20/2021,
afsnit 3.3
•
Notat af 7. februar 2023,
pkt. 8
•
Beretning nr. 22/2022,
pkt. 6
•
Notat af 21. november 2023,
pkt. 12-14.
Se omtale af sagen i denne beretning,
pkt. 9.
Skatteministeriets brugerrettigheds-
styring
•
Beretning nr. 19/2019,
pkt. 25-27
•
Notat af 7. december 2020,
pkt. 7
•
Beretning nr. 22/2022,
pkt. 13
•
Notat af 21. november 2023,
pkt. 24-26.
Se omtale af sagen i denne beretning,
pkt. 18-22.
Skatteministeriets styring af it-sikker-
heden i systemet One Stop Moms 2
•
Beretning nr. 22/2022,
pkt. 16
•
Notat af 21. november 2023,
pkt. 30-32.
Vi følger nedenstående punkter:
•
Skatteministeriets implementering
af initiativer, der sikrer styring af
ændringer
•
Skatteministeriets test af ledelses-
godkendte beredskabsplaner.