Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del Bilag 238
Offentligt
2892364_0001.png
11. juli 2024
Dok.nr.: 712925
Orienteringsnotat om donation af Bohdana-artilleri til Ukraine
Hermed orienteres kort om status i relation til den igangværende ud-
møntning af rammen til donationer via ukrainsk forsvarsindustri, som
blev besluttet i forbindelse med donationspakke XIX i juni.
Det er som bekendt besluttet at afsætte 1,2 mia. kr. til en ramme til
finansielle donationer til den ukrainske stat ifm. investeringer i ukrainsk
forsvarsindustri, som nu udmøntes for første gang.
Det er aftalt med Ukraine, at første donationsprojekt sker gennem do-
nationen af 18 stk. ukrainsk producerede Bohdana-artilleripjecer.
Bohdana-artilleripjecerne er af typen 155 mm selvkørende artilleri, og
kan anvende alle typer 155 mm NATO granater med en rækkevidde på
op til lidt over 40 km. Et antal Bohdana-artillerisystemer er allerede i
brug i det ukrainske forsvar.
De ukrainske myndigheder har en eksisterende kontrakt med den ukra-
inske producent Kramatorsk Heavy Duty Machine Tool Building Plant
(KVZZ) om levering af et større antal artillerisystemer, og der er således
tale om en donation, hvor Danmark refunderer Ukraines afholdte udgif-
ter til dele af en eksisterende kontrakt.
Det forventes, at de dansk-donerede artilleripjecer leveres i slutningen
af august.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Side 1 af 1