FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 203: Notat om De Økonomiske Råds forårsrapport 2024

Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del Bilag 203
Offentligt

Det Internationale Sekretariat

Notat om De Økonomiske Råds forårsrapport 2024

Notatet er klausuleret indtil tirsdag d. 28 maj 2024 kl. 12.00

Sammenfatning

Forårsrapporten fra De Økonomiske Råds formandskab (nedenfor vismæn-

dene) præsenteres for Finansudvalget den 28. maj kl. 15:00. Rapporten og

dette notat er klausuleret indtil kl.12:00 samme dag.

I kapitel 1 kommenterer vismændene aktuel økonomisk politik. Udvalget

kunne spørge ind til følgende:

Spørgsmål 1: Fastholder I kritikken af rammerne for Ekspertgruppen for frem-

tidens erhvervsstøtte?..................................................................................s.5.

Spørgsmål 2: Hvordan sikres danske søfarende, hvis DIS-ordningen ophæ-

ves?.............................................................................................................s. 5.

Spørgsmål 3: Hvis statsstøtte begrundes med udgangspunkt i markedsmagt,

har ejerskabet da en betydning?.................................................................s.6.

Spørgsmål 4: Bør ekstraordinære lønstigninger for visse grupper følges op

af løntilbageholdenhed i andre dele af den offentlige sektor?.....................s.6.

Spørgsmål 5: Hvilke reduktionstiltag vil et detaljeret driftsregnskab give mu-

lighed for?...................................................................................................s.7.

I kapitel 2 præsenterer vismændene en fremskrivning af dansk økonomi. Vis-

mændene anbefaler en strammere finanspolitik. Diskussionen kan tage ud-

gangspunkt i:

Spørgsmål 6: Hvad er årsagen til den relativ store forskel mellem jeres og

regeringens skøn for den strukturelle saldo i 2025?...................................s.9.

Spørgsmål 7: Hvad er årsagen til forskellen mellem jeres og regeringens

vurdering af finanspolitikkens aktivitetsvirkning?.......................................s.10.

Spørgsmål 8: Hvor meget strammere anbefaler I, at finanspolitikken bør

være i 2024 og 2025?................................................................................s.12.

Spørgsmål 9: I hvor høj grad afviger jeres forudsætninger om aktivitetsvirk-

ningen af øgede forsvarsudgifter fra regeringens?....................................s.12.

Spørgsmål 10: Hvilke policy-implikationer har det, hvis beskæftigelsesgabet

vægtes højere?..........................................................................................s.13.

Spørgsmål 11: Hvilke analyser anbefaler I, at der igangsættes af de bagved-

liggende årsager til det store betalingsbalanceoverskud?.........................s.13.

Spørgsmål 12: Er I bekymret for det historiske fald på 2,5 pct.point i 2023 i

produktiviteten i de private byerhverv ekskl. M&P?...................................s.14.

Spørgsmål 13: Hvor stor en andel af den nytilkomne udenlandske arbejds-

kraft øger den strukturelle beskæftigelse de seneste år? …………………s.14.

Spørgsmål 14: Hvordan ville beskæftigelsesudviklingen se ud uden Novo

Nordisk?....................................................................................................s.14.

27. maj 2024

Birgitte Smith Lange

Økonomisk konsulent

[email protected]

+45 3337 3323

Kathrine Lange

Økonomisk chefkonsulent

[email protected]

+45 3337 3323

Side 1 |

201

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 203: Notat om De Økonomiske Råds forårsrapport 2024

Spørgsmål 15: Afgiver vismændenes metode sig markant fra regeringens

metoder til at estimere den strukturelle beskæftigelse?.............................s.14.

Spørgsmål 16: Hvad skyldes den betydelige forskel i den underliggende opju-

stering af råderummet som følge af blandt andet højere strukturel beskæfti-

gelse?........................................................................................................s.15.

Spørgsmål 17: Er det nødvendigt af sikkerhedsmæssige årsager at udskyde

udmøntning af råderummet, når nu nettoformuen er positiv, og holdbarheds-

indikatoren ifølge Finansministeriet er på 41 mia. kr.?...............................s.16.

I kapitel 3 analyserer vismændene effekterne på arbejdsudbuddet af at mod-

tage arv. Vismændene finder, at modtagere af arv reducerer deres arbejds-

udbud. Vismændene anbefaler, at ministerierne indregner denne negative ef-

fekt ved en sænkelse af arveafgiften (boafgiften). Udvalget kunne spørge:

Spørgsmål 18: Hvilken regneregel anbefaler I mere præcist i forhold til boaf-

giften, og hvordan vil I selv karakterisere denne regneregel?....................s.17.

Spørgsmål 19: Er effekten af de ændrede regneregler i forhold til arveafgiften

ikke så lille, at man dermed også bør medregne andre effekter?...............s.18

Spørgsmål 20:

Har I også en anbefaling i relation til gaveafgiften?............s.18

I kapitel 4 vurderer vismændene ministeriernes nye regneprincipper for delta-

gelseseffekter ved personskatteændringer. To studier, som inkluderer Dan-

mark, peger på, at ministerierne indregner en for lille deltagelseseffekt. Vis-

mændene skriver dog, at forskellen er indenfor den statistiske usikkerhed:

Spørgsmål 21: Er I enige i de nye regneprincipper for timeeffekten herunder

særligt, at de såkaldte elasticiteter ikke længere afhænger af køn?..........s.19.

Spørgsmål 22: Bør der ikke indregnes en effekt på ind- og udvandring, når

effekten af personskattelettelser skal vurderes?........................................s.19.

Spørgsmål 23: Vil en afvikling af toptopskatten slet ikke påvirke toptop-skat-

teyderes beslutning om at lade sig pensionere?........................................s.19.

Spørgsmål 24: Hvad foreslår vismændene konkret i relation til beregningen af

deltagelseseffekten ved ændring af forbrugsafgifterne?............................s.20.

Nedenfor følger et kort referat af de enkelte kapitler, og de 24 forslag til

spørgsmål motiveres.

Kapitel 1: Aktuel økonomisk politik

I kapitel 1 vurderer vismændene en række aktuelle økonomiske politiske til-

tag. Rapportens hovedkonklusioner relateret til finanspolitikken og de offent-

lige finanser behandles i næste afsnit, jf. nedenfor.

Stats- og erhvervsstøtte

Kapitel 1 indeholder en diskussion af erhvervs- og statsstøtteproblematikker.

Vismændene er som udgangspunkt skeptiske overfor erhvervsstøtte. Det

skal ikke mindst ses i lyset af, at de ressourcer, der anvendes på erhvervs-

Side 2 |

201

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 203: Notat om De Økonomiske Råds forårsrapport 2024

støtte til en specifik industri eller sektor, belaster den resterende del af sam-

fundet. Vismændene pointerer dog, at statsstøtte kan begrundes fagøkono-

misk, hvis der er sideeffekter, dvs. hvis støtten skaber en værdi for andre end

dem, der afholder omkostningerne til aktiviteten. Vismændene nævner forsk-

ning, som et eksempel. De pointerer imidlertid, at det næste spørgsmål, der-

med bliver, om samfundsgevinsten er stor nok til at kompensere for det for-

vridningstab, der vil være forbundet med tilvejebringelsen af det provenu, der

skal finansiere støtten. Vismændene skriver, at erhvervsstøtte også kan be-

grundes fagøkonomisk ved bekymring for forsyningssikkerheden samt så-

kaldt markedsmagt, jf. spørgsmål 3.

Ekspertgruppen for fremtidens erhvervsstøtte offentliggjorde i februar 2024

sin første rapport. Med udgangspunkt i en række opstillede principper anbe-

faler ekspertudvalget at sanere i alt 58 ordninger. For et referat af ekspert-

gruppens rapport se eventuelt følgende

notat,

der er udarbejdet af de økono-

miske konsulenter. Vismændene kommenterer i Dansk Økonomi forår 2024

på fire ordninger: 1) Vismændene er enige med Ekspertgruppen for fremti-

dens erhvervsstøtte vurdering af, at den såkaldte DIS-ordning bør udfases. 2)

Vismændene vurderer modsat ekspertgruppen, at den såkaldte tonnageskat

også bør ændres. 3) Ekspertgruppen anbefaler ophævelse af den såkaldte

bondegårdsregel, der medfører en lavere vurdering af landbrugets produkti-

onsjord. Vismændene er enige med ekspertgruppen, men peger derudover

på, 4) at de generelt lavere satser på produktionsjord også udgør erhvervs-

støtte.

Særligt om en drivhusgasafgift på landbrugets udledninger

Ekspertgruppen for en grøn skattereform præsenterede i februar 2024 mo-

deller for, hvordan de ikke-energirelaterede drivhusgasudledninger i landbru-

get kan reduceres.

Vismændene påpeger, at ekspertgruppens model 1, der har det mest ensar-

tede (og højeste) afgiftsniveau,

som udgangspunkt vil sikre de samfunds-

økonomisk billigste reduktioner. Ekspertgruppens model 2 og 3 kompenserer

landbrugere i forhold til deres aktuelle antal husdyr og hektar jord. Dermed

fastholder model 2 og 3 arbejdskraft i landbruget, som ellers ville tilgå mindre

klimabelastende erhverv, hvormed disse modeller bliver dyrere for samfundet

Af mere formelle grunde behandler Ekspertgruppen for fremtidens erhvervsstøtte ikke det for-

hold, at kommunerne har mulighed for at fastsætte særskilte (og for det meste men efter bolig-

skattereformen ikke altid lavere) grundskyldsskattesatser på produktionsjord, som erhvervs-

støtte.

Mere specifikt 750 kr.pr. ton CO2e svarende til niveauet for de energirelaterede udledninger i

landbrug, industri mm., der ikke er omfattet af EU’s kvotesystem.

Side 3 |

201

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 203: Notat om De Økonomiske Råds forårsrapport 2024

som helhed. Mere konkret har vismændene udregnet, at fastholdelsen af be-

skæftigelsen i landbrug og fødevareindustri koster samfundet hhv. 190.000

og 390.000 kr. pr. årsværk i model 2 og 3.

Vismændene anbefaler, at kompensationen i stedet baseres på bedriftens

udledninger inden afgiftens indførelse. Dermed vil landbrugerne blive kom-

penseret, uden at arbejdskraften fastholdes i landbrugserhvervet, og de sam-

fundsøkonomiske meromkostninger ved en given kompensation til landbru-

gerne vil dermed blive væsentligt reduceret.

Ønsker man – på trods af de samfundsøkonomiske meromkostninger – at

fastholde produktion og beskæftigelse i landbruget, anbefaler vismændene

fire forskellige justeringer af ekspertgruppens model 2 og 3:

1. For det første anbefaler vismændene, at bundfradrag (så vidt muligt)

baseres på den producerede mængde, f.eks. liter hhv. konventionel

og økologisk råmælk, i stedet for produktionsinput som hektar jord og

antal dyr som foreslået af ekspertgruppen.

2. For det andet bør der (så vidt muligt) benyttes højere bundfradrag

frem for lavere afgiftssatser og teknologikrav.

3. Teknologikrav bør helt undgås

4. Endelig anbefaler vismændene, at der gives ensartede teknologineu-

trale tilskud til negative udledninger på tværs af sektorer, frem for til-

skud specifikt til brugen af biokul frembragt ved pyrolyse som fore-

slået af ekspertgruppen. Det sikrer, at de billigste teknologier tages i

brug.

Vismændene kommenterer også andre aktuelle forslag. En del af vurderin-

gerne er gengivet i boks 1, der dog ikke udgør et fyldestgørende referat.

Boks 1. Referat af vismændenes syn på nogle af de aktuelle forslag

Regeringen fremlagde i oktober 2023 folkeskoleudspillet

Frihed og fordybelse.

Regeringen

foreslår at gøre op med det eksisterende krav om, at lærerne skal have undervisningskompe-

tencer i de fag, de underviser i. I stedet skal en lærer særligt i de mindre klasser kunne un-

dervise den samme klasse i flere fag. Vismændene skriver, at forslaget potentielt risikerer at

mindske børnenes læring, men at det er usikkert, om dette også vil være tilfældet i de mindre

klasser, eller om den mere sammenhængende skoledag med færre forskellige lærere kan op-

veje de manglende undervisningskompetencer for de mindre klasser. Vismændene skriver

videre, at det også er usikkert, hvilken effekt færre men senere undervisningstimer vil have.

Færre timer kan mindske læringen, mens prioriteringen af de ældste elever kan øge den.

Vismændene kommenterer også

SU-reformen for de videregående uddannelser fra decem-

ber 2023,

der blandt andet indebærer, at der alene kan modtages SU i en uddannelses nor-

merede studietid. Vismændene har tidligere anbefalet at omlægge SU på kandidatuddannel-

ser til lån, jf. Dansk Økonomi, forår 2018. De støtter på den baggrund tiltaget i forhold til vide-

Side 4 |

201

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 203: Notat om De Økonomiske Råds forårsrapport 2024

regående uddannelser. Vismændene har imidlertid ikke analyseret konsekvenserne af rege-

ringens forslag, der også omfatter korte og mellemlange videregående uddannelser, og vis-

mændene skriver, at de ikke er bekendt med andre analyser af konsekvenserne. På den bag-

grund skriver vismændene, at den samfundsøkonomiske virkning af denne del af reformen

må anses for at være uklar.

Vismændene kommenterer den forlængelse af

kystpuljen,

der var en del af Aftale om delud-

møntning af Grøn Fond, fra april 2024. Vismændene skriver at kystbeskyttelsesprojekter, som

udgangspunkt bør finansieres af dem, som har gevinst af projektet. Udfordringen med sti-

gende stormflodsrisiko skal ifølge vismændene adresseres via nye regler for stormflodsord-

ningen og kystbeskyttelsesprojekter, der sikrer, at ejendomsejere og kommuner har de rette

tilskyndelser, når de fremover tager beslutninger om byggeri og kystbeskyttelse i risikoområ-

der

Vismændene kommenterer også de aftaler om

reformer af kontanthjælpen,

der blev indgået i

oktober 2023. Vismændene påpeger i den sammenhæng at lavere ydelser og mindre dansk

undervisning kan have utilsigtede effekter, jf. side 20 i rapporten.

Spørgsmål 1.

Fastholder I kritikken af rammerne Ekspertgruppen for fremtidens

erhvervsstøtte?

Vismændene kritiserede i deres efterårsrapport ”Dansk

Økonomi, efterår

2023”

de rammer, som Ekspertgruppen for fremtidens erhvervsstøtte har

fået. Dvs. den på forhånd fastlagte målsætning om at spare 2 mia. kr.

samt

kravet om at øge den strukturelle beskæftigelse med 4.000 fuldtidspersoner

via en omlægning af erhvervsstøtten. Fokus bør ifølge vismændene i stedet

være på at fjerne de dele af erhvervsstøtten, der ikke kan begrundes ud fra

samfundsøkonomiske hensyn.

Spørgsmål 2. Hvordan sikres danske søfarende, hvis DIS-ordningen ophæves?

Ekspertgruppen for fremtidens erhvervsstøtte fremhæver et saneringspotenti-

ale i den såkaldte DIS-ordning, som vismændene også anbefaler afviklet.

DIS-ordningen indebærer, at lønindkomst, der erhverves på et skib, under

visse betingelser er skattefritaget. Ekspertgruppen forudsætter, at gevinsten

ved dette tilfalder rederierne, dvs. at søfolkenes før-skat-indkomst er sat til-

svarende ned.

Hvis DIS-ordningen øjeblikkeligt ophæves, og søfarendes løn øjeblikkeligt

gøres skattepligtig, vil det umiddelbart gå ud over de søfarende, hvis løn jo er

fastsat i allerede indgåede overenskomster.

Midlerne skal ifølge regeringsgrundlaget anvendes til at finansiere at et permanent F&U-fradrag

samt forbedringer af generationsskifteskatten.

Side 5 |

201

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 203: Notat om De Økonomiske Råds forårsrapport 2024

Udvalget kunne på den baggrund spørge vismændene, om en ophævelse af

DIS-ordningen kan stå alene, eller hvordan det kan sikres, at danske søfa-

rendes indkomst reguleres tilsvarende op, når den bliver skattepligtig. Videre

kunne udvalget også spørge, om vismændenes anbefaling indebærer, at der

fremover slet ikke vil blive ansat danske søfarende på danske skibe. Det skal

i den forbindelse fremhæves, at DIS-lovens §10 betyder, at rederierne kan

hyre udenlandske søfarende på deres hjemlands vilkår.

Spørgsmål 3. Hvis statsstøtte begrundes med udgangspunkt i markedsmagt, har

ejerskabet da en betydning?

Vismændene skriver, at statsstøtte principielt også kan begrundes, hvis virk-

somheder har markedsmagt. I Danmark er der ifølge vismændene tegn på, at

store, globaliserede fremstillingsvirksomheder udnytter deres markedsmagt til

at sætte høje priser, hvilket leder til et samfundsøkonomisk tab til skade for

forbrugerne, jf.

Produktivitet 2024.

Vismændene skriver, at statsstøtte i prin-

cippet kan modvirke dette tab ved at reducere produktionsomkostningerne og

dermed priserne, Hvis virksomhedernes kunder primært er forbrugere i andre

lande, vil statsstøtte dog ikke nødvendigvis indebære en samfundsøkono-

misk fordel for Danmark. Udvalget kunne spørge, om ejerskabet til virksom-

heden også har en betydning for den samlede velfærdsgevinst for Danmark.

Spørgsmål 4. Bør ekstraordinære lønstigninger for visse grupper følges op af

løntilbageholdenhed i andre dele af den offentlige sektor?

Vismændene beklager, at Trepartsaftale om løn og arbejdsvilkår ikke adres-

serer den underliggende tendens til ensartede lønstigningstakter for alle of-

fentlige ansatte til trods for medarbejderknaphed i dele af den offentlige sek-

tor.

Udvalget kunne spørge, om vismændene anbefaler, at ekstraordinære løn-

stigninger til visse grupper af offentligt ansatte modsvares af tilsvarende løn-

tilbageholdenhed i andre dele af den offentlige sektor. Spørgsmålet skal ses i

relation til, at vismændene i efterårsrapporten 2023 skrev, at mangel på ar-

bejdskraft ikke udgør et selvstændigt problem, så længe de offentlige finan-

ser er sunde. Vismændene beskrev, hvorledes de kommende års demografi-

ske udvikling med færre i den arbejdsdygtige alder vil skabe et naturligt pres

på lønningerne i hele økonomien, hvilket på en gang vil forbedre Danmarks

Side 6 |

201

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 203: Notat om De Økonomiske Råds forårsrapport 2024

bytteforhold og forværre konkurrenceevnen, så arbejdskraften forskydes fra

den private til den offentlige sektor.

Spørgsmål 5. Hvilke reduktionstiltag vil et detaljeret driftsregnskab give mulighed

for?

De modeller for en drivhusgasafgift på landbrugets udledninger, som Ek-

spertgruppen for en grøn skattereform præsenterede i februar 2024, indebæ-

rer, at der indføres et simpelt bedriftsregnskab baseret på antallet af husdyr

og mængden af gødning. Vismændene anbefaler, at det simple regnskab

suppleres med et mere detaljeret regnskab. Et detaljeret regnskab skal tage

hensyn til den enkelte bedrifts produktionsforhold og føre til afgiftsnedslag,

hvis der implementeres godkendte tiltag med dokumenteret klimaeffekt.

Udvalget kunne spørge vismændene, hvad det mere konkret er for yderligere

reduktionstiltag, som et detaljeret bedriftsregnskab vil åbne mulighed for.

Herunder om disse reduktionstiltag er objektivt konstaterbare og kontroller-

bare, så de kan indgå i et skattegrundlag?

Kapitel 2: Konjunkturpolitik og råderum

Kapitel 2 indeholder vismændenes vurdering af den aktuelle konjunktursitua-

tion i dansk økonomi og udsigterne for de kommende år. Vismændene giver

også deres bud på anbefalinger til finanspolitikken, og som noget relativt nyt

opgør vismændenes det finanspolitiske råderum i 2030.

Vismændene vurderer, at BNP vil vokse med 2,6 pct. i 2024 og 1,5 pct. i

2025 jf. tabel II.1 på s. 44. Skønnet er behæftet med større usikkerhed end

vanligt. Det skyldes en kommende hovedrevision af Nationalregnskabstal-

lene.

Vismændenes seneste produktivitetsrapport fra marts 2024 indeholdt en be-

skrivelse af såkaldt merchanting og processings (M&P nedenfor) tiltagende

betydning.

Boks 1. Hvad kendetegner merchanting og processing?

Merchanting

er, når en dansk virksomhed køber og videresælger varer i

udlandet, uden at de krydser den danske grænse.

Processing

er, når en dansk virksomhed får forarbejdet sine varer i udlan-

det og derefter videresælger færdigvarerne.

Bemærk, at virksomheden i begge tilfælde ejer færdigvarerne, hvorfor akti-

viteten påvirker dansk eksport og ikke tjenestebalancen.

Side 7 |

201

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 203: Notat om De Økonomiske Råds forårsrapport 2024

M&P- aktiviteterne vurderes at have bidraget med knap 1�½ procentpoint til

BNP-væksten i 2023, som foreløbigt er opgjort til 1,9 pct. Vismændene for-

venter, at M&P-aktiviteterne også vil yde et betydeligt bidrag til eksport og

BNP i 2024-25.

Ligesom regeringen

forventer vismændene en mere generel fremgang i den

indenlandsk efterspørgsel i 2024-25 samtidig med, at der fortsat vil være et

vækstbidrag til efterspørgslen fra eksporten i 2024-25. Vismændene bemær-

ker, at den indenlandske efterspørgsel understøttes af et betydeligt ekspan-

sivt bidrag fra den offentlige efterspørgsel i 2024-25.

Både boligpriser og inflationen viser ifølge vismændene tegn på normalise-

ring efter en periode med betydelige prisstigninger. I år og næste år forventer

vismændene, at forbrugerpriserne stiger ca. 2 pct. Inflationen holdes oppe af

et forventet fortsat højt indenlandsk prispres som følge af relativt høje lønstig-

ninger i 2024 og 2025. Gennemslaget fra lønstigningerne til forbrugerpriserne

er dog forbundet med usikkerhed, nævner vismændene. Samlet indebærer

den forventede udvikling betydelige reallønsstigninger i 2024-25, og realløns-

tabet fra 2022 indhentes i 2025 ifølge vismændenes prognose, jf. s. 70.

Fortsat beskæftigelsesfremgang

Vismændene kommenterer også den fortsatte fremgang på arbejdsmarkedet,

herunder at beskæftigelsesstigningen har fortsat med at overraske.

Beskæftigelsesfremgangen har været større end ventet. I februar 2024 var

beskæftigelsen knap 30.000 personer højere end vismændenes skøn i

Dansk Økonomi, efterår 2023, jf. s. 74. I forrige prognose ventede vismæn-

dene således en afmatning, med et beskæftigelsesfald på hhv. 20.000 perso-

ner i 2024 og 27.000 personer i 2025. Nu forventer vismændene derimod en

beskæftigelsesfremgang i 2024 på 18.000 personer. Vismændene forventer

forsat et vist men langt mindre fald i beskæftigelsen i 2025 på 14.000 perso-

ner.

Strukturel beskæftigelse opjusteret

Den strukturelle beskæftigelse er opjusteret med ca. 30.000 personer i 2023 i

forhold til vurderingen i Dansk Økonomi, efterår 2023. Opjusteringen af den

strukturelle beskæftigelse afspejler en tilsvarende opjustering af den struktu-

relle arbejdsstyrke. Det skal ses i lyset af, at de seneste års beskæftigelses-

fremgang i et vist omfang er sket blandt mere marginaliserede grupper på ar-

bejdsmarkedet (herunder udenlandske statsborgere) samt grupper med en

relativt lav beskæftigelsesfrekvens (herunder ældre). Vismændene lægger

også til grund, at en del af nytilgangen af udenlandsk arbejdskraft er af mere

varig karakter, jf. s. 80-81.

Jf. Økonomisk Redegørelse maj 2024.

Side 8 |

201

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 203: Notat om De Økonomiske Råds forårsrapport 2024

Forsat pres på arbejdsmarkedet

Med den fortsatte beskæftigelsesfremgang igennem 2023 skønner vismæn-

dene, at beskæftigelsen i begyndelsen af 2024 er ca. 85.000 personer over

det strukturelle niveau. I 2024 skønnes den strukturelle beskæftigelse at

være 2,9 pct. over det skønnede strukturelle niveau. Til næste år forventer

vismændene, at beskæftigelsesgabet reduceres lidt til 2,4 pct. Dermed har

vismændene opjusteret deres skøn for presset på arbejdsmarkedet siden ef-

teråret 2023, jf. tabel 1.

Tabel 1: Skøn for beskæftigelsesgab

Pct.

2023

Vismændene (efterår 2023)

3,0

Vismændene (forår 2024)

2,5

Finansministeriet (maj 2024)

2,6

2024

2,2

2,9

2,2

2025

1,3

2,4

1,4

Kilde: FM (maj 2024): Økonomisk Redegørelse, DØR (oktober 2023): Dansk Øko-

nomi, efterår 2023 og DØR (maj 2024): Dansk Økonomi, forår 2024

Vismændene vurderer ligesom Økonomiministeriet, at hovedforløbet for

dansk økonomi er en blød landing, hvor beskæftigelsesgabet indsnævres.

Vismændene har en mere positiv vurdering af presset på arbejdsmarkedet

end regeringen i 2024 og 2025. Således skønner vismændene at beskæfti-

gelsesgabet i 2024 og 2025 er større end regeringens skøn.

Vismændene vurderer endeligt, at risikobilledet for den globale økonomi

samlet set et mere balanceret over de kommende år i forhold til de seneste

år. Risikobilledet er fortsat stærkt præget af geopolitik, mens inflationsrisi-

koen delvist er aftaget, idet størrelsen af rentegennemslaget til realøkono-

mien i stigende grad kan observeres. Samtidig påpeger vismændene, at den

forhøjede risiko for energimangel i Europa over vinteren ikke har materialise-

ret sig. Det skyldes blandt andet, at de europæiske lande i bred udstrækning

har fundet alternativer til den russiske gas.

Spørgsmål 6. Hvad er årsagen til den relativ store forskel mellem jeres og

regeringens skøn for den strukturelle saldo i 2025?

Ligesom Økonomiministeriet vurderer vismændene, at der er udsigt til over-

skud på den strukturelle saldo i 2024 på 0,6 pct. af BNP. Det aktuelle over-

skud på den strukturelle saldo bliver dog ifølge vismændene vendt til et un-

derskud på –0,1 pct. af BNP i 2025, mens Økonomiministeriet vurderer, at

den strukturelle saldo i 2025 vil være positiv med et overskud på 0,3 pct. af

BNP, jf. tabel 2. Udvalget kunne spørge til denne forskel.

Side 9 |

201

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 203: Notat om De Økonomiske Råds forårsrapport 2024

Tabel 2: Skøn for den strukturelle saldo

Pct. af BNP

2023

Vismændene (forår 2024)

Finansministeriet (maj 2024)

Vismændene (efterår 2023)

1,0

1,2

0,8

2024

0,6

0,8

2025

-0,1

0,3

0,5

2030

-0,1

-0,5

-0,2

Kilde: FM (maj 2024): Opdateret mellemfristet forløb, DØR (oktober 2023): Dansk

Økonomi, efterår 2023 og DØR (maj 2024): Dansk Økonomi, forår 2024

Opjusteringen af den strukturelle beskæftigelse leder isoleret til en forbedring

af den strukturelle saldo. På trods af dette indebærer vismændene forårs-

prognose en forværring af den strukturelle saldo i 2025. Det skyldes øgede

forsvarsudgifter og støtte til Ukraine uden modgående finansiering. Udvalget

kunne yderligere evt. spørge ind til, om det også er regeringens vurdering, at

den negative saldovirkning sfa. løft i Ukrainefonden og øgede forsvarsudgif-

ter er større end den positive saldovirkning sfa. højere strukturel beskæfti-

gelse i 2025.

Det er dermed ikke en forværret vurdering af realøkonomien, der fører til en

svækkelse af den strukturelle saldo i 2025 ifølge vismændene, men derimod

en indarbejdelse af regeringens finanspolitiske prioritering, jf. s. 93.

Vismændenes og Finansministeriets fremskrivning af den strukturelle saldo i

2030 kan ikke sammenlignes direkte. Det skyldes, at vismændene (bereg-

ningsteknisk) fremskriver væksten i det offentlige forbrug med væksten i det

demografi- og velstandskorrigerede træk fra 2028 og frem (dvs. efter udløb af

udgiftslofterne i 2027). Finansministeriets fremskriver derimod udviklingen i

det offentlige forbrug, så den strukturelle saldo rammer det mellemfristede

mål om underskud på den strukturelle saldo på 0,5 pct. af BNP i 2030.

Spørgsmål 7. Hvad er årsagen til forskellen mellem jeres og regeringens

vurdering af finanspolitikkens aktivitetsvirkning?

Den såkaldte finanseffekt måler, om den – aktivt besluttede – finanspolitik er

stram eller slap.

En positiv finanseffekt afspejler, at finans- og strukturpolitik-

ken isoleret set øger kapacitetspresset, mens en negativ finanseffekt afspej-

ler, at finans- og strukturpolitikken mindsker kapacitetspresset.

Finanseffekten afspejler alene effekten af den aktive politik og afspejler dermed ikke virkningen

af de såkaldt automatiske stabilisatorer, dvs. at udgifterne til arbejdsløshedsunderstøttelse ek-

sempelvis går ned i tilfælde af en højkonjunktur.

Side 10 |

201

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 203: Notat om De Økonomiske Råds forårsrapport 2024

Ét-årige finanseffekt

Den ét-årige finanseffekt afspejler, om finanspolitikken strammes eller lem-

pes

i forhold til året før.

Vismændene skønner, at finanspolitikken i 2023 var strammere ift. 2022 med

en ét-årig finanseffekt i 2023 på -0,2 procentpoint (anden nederste række i

tabel 3).

Tabel 3. Finans- og strukturpolitikkens virkning på kapacitetspresset

(ét-årig finanseffekt)

Procentpoint

Vismændene (forår 2024)

Vismændene (efterår 2023)

Virkning på outputgab v. Økonomiministeriet

2023

-0,2

-1,3

2024

0,8

0,2

0,3

2025

0,4

Kilde: FM (maj 2024): Økonomisk Redegørelse, DØR (oktober 2023): Dansk Øko-

nomi, efterår 2023 og DØR (maj 2024): Dansk Økonomi, forår 2024

Økonomiministeriet har ligeledes for nyligt skønnet, at finanspolitikken virker

kontraktivt i 2023 ift. 2022. Økonomiministeriet vurderer dog, at finanspolitik-

ken var væsentligt strammere end vismændene i 2023, jf. en ét-årig finansef-

fekt i 2023 på -1,3 procentpoint (nederste række i tabel 3).

Både vismændene og Økonomiministeriet vurderer, at finanspolitikken er ek-

spansiv i 2024 ift. 2023. Igen vurderer Økonomiministeriet dog, at finanspoli-

tikken er væsentligt strammere end vismændene. For 2025 har Økonomimi-

nisteriet og vismændene samme vurdering af finanspolitikkens stramnings-

grad. De vurderer begge, at finanspolitikken vil virke ekspansiv i 2025 ift.

2024.

Ifølge vismændene er det primært væksten i det offentlige forbrug, der øger

kapacitetspresset i 2024 og 2025. Herudover giver tilbagebetaling af ejen-

domsskatter efter de nye vurderinger en positiv finanseffekt i år, og en nega-

tiv finanseffekt næste år, da der ikke tilbagebetales lige så store beløb i 2025.

Vismændene vurderer yderligere, at skattereformen giver et positivt bidrag til

finanseffekten i 2025 fra lavere beskæftigelsesfradrag, jf. s 97.

Flerårig finanseffekt

Finans- og strukturpolitikkens virkning på konjunkturerne kan både opgøres

ved den ét-årige og den flerårige finanseffekt. Den flerårige finanseffekt måler

virkningen af finans- og strukturpolitikken i det pågældende år og de forudgå-

ende år i forhold til et basisår, der aktuelt er 2019, dvs. året før coronapande-

mien, og hvor økonomien ifølge Økonomiministeriet i ØR maj 2024 ikke var

langt fra en neutral konjunktursituation.

Side 11 |

201

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 203: Notat om De Økonomiske Råds forårsrapport 2024

Vismændene finder modsat Økonomiministeriet, at finanspolitikken virkning

på kapacitetspresset i 2024 og 2025 vil være positiv målt ift. 2019, jf. tabel 4.

Tabel 4. Finans- og strukturpolitikkens virkning på kapacitetspresset

(flerårig finanseffekt)

Procentpoint

2023

2024

2025

Vismændene

-1,3

0,3

0,4

Virkning på outputgab v. Økonomiministeriet

-0,7

-0,6

-0,2

-0,7

-0,8

-0,3

Virkning på beskæftigelsesgab v. Økonomi-

ministeriet

Kilde: Økonomiministeriet (maj 2024): Økonomisk Redegørelse og DØR (maj 2024):

Dansk Økonomi, forår 2024. Anm: Vismændene præciserer ikke, om de måler virknin-

gen på output- eller beskæftigelsesgabet

Spørgsmål 8. Hvor meget strammere anbefaler I, at finanspolitikken bør være i

2024 og 2025?

I efteråret anbefalede vismændene en stramning af finanspolitikken i 2024 i

forhold til den planlagte finanspolitik, jf. Dansk Økonomi efteråret 2023. Siden

er finanspolitikken lempet yderligere i form af øgede forsvarsudgifter.

Samtidig vurderes konjunktursituationen som nævnt mere positivt. Begge

dele trækker i retning af, at en strammere finanspolitik vil være passende

ifølge vismændene.

Når finanspolitikken for 2025 skal udmøntes til sommerens kommune- og re-

gionsforhandlinger samt med finanslovsforslaget i august, tilsiger konjunktur-

situationen dermed ifølge vismændene, at der bør lægges vægt på at opnå

en mindre aktivitetsvirkning end lagt til grund for deres forårsprognose.

Andre muligheder for finanspolitisk opstramninger er ifølge vismændene ud-

skydelse af de aftalte skattelettelser, reduktion i de aftalte udgiftslofter eller

en lavere offentlig investeringsramme.

Vismændene nævner dog, at det er vanskeligt at kvantificere præcist, hvor

meget strammere finanspolitikken bør være på nuværende tidspunkt. Det

skal ikke mindst ses i lyset af usikkerheden knyttet til fastlæggelse af størrel-

sen af presset på arbejdsmarkedet, jf. s. 102. Udvalget kunne dog evt.

spørge vismændene, om ikke der er behov for en mere konkret anbefaling.

Spørgsmål 9. I hvor høj grad afviger jeres forudsætninger om aktivitetsvirkningen

af øgede forsvarsudgifter fra regeringens?

Hvis øgede forsvarsudgifter hovedsageligt anvendes til indkøb af våben og

andet materiel i udlandet, vil det ikke have nogen nævneværdig aktivitetsvirk-

ning i Danmark. Ledsages indkøb af forsvarsmateriel i udlandet af modkøbs-

aftaler, vil det imidlertid øge aktiviteten i Danmark. Vismændene fraråder på

Side 12 |

201

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 203: Notat om De Økonomiske Råds forårsrapport 2024

den baggrund modkøbsaftaler i den nuværende konjunktursituation. Vismæn-

dene fraråder også modkøbsaftaler generelt, fordi de kan svække produktivi-

teten, jf. s103.

Vismændene vurderer, at bidrag til Ukrainefonden ikke har nogen betydning

for aktiviteten i Danmark, mens vismændene modsat antager, at de øgede

forsvarsudgifter har en aktivitetsvirkning i Danmark som gennemsnitligt of-

fentligt forbrug, jf. s 102.

Regeringen nævner ikke, hvilke antagelser de konkret ligger til grund for stig-

ningen i forsvarsudgifter og løft af Ukrainefonden på aktivitetsvirkningen i DK.

De nævner kun, at de har indregnet en lidt større effekt på aktivitetsvirknin-

gen i DK af løft af Ukrainefonden i maj-prognosen, jf. Økonomisk Redegø-

relse maj 2024 s.182.

Spørgsmål 10. Hvilke policy-implikationer har det, hvis beskæftigelsesgabet

vægtes højere?

Vismændene mener, at regeringen ved tilrettelæggelsen af finanspolitikken

bør lægge større vægt på arbejdsmarkedsforhold, dvs. beskæftigelsesgabet,

end på output-gab, jf. s. 101. Vismændene begrunder det med, at udviklin-

gen i M&P-aktiviteterne har stor betydning for, hvor meget BNP stiger i de en-

kelte år, mens M&P-aktiviteterne ikke i samme grad påvirker den hjemlige

konjunktursituation.

I Finansministeriets

bemærkninger

til vismændenes seneste rapport i efter-

året 2023 skrev Finansministeriet derimod, at ” Finansministeriet mener end-

videre, at formandskabet bør lægge mere vægt på outputgabet end beskæfti-

gelsesgabet i sin vurdering af finanspolitikken. Det skal bl.a. ses i sammen-

hæng med, at beskæftigelsesgabet er lagget ift. outputgabet”.

Spørgsmål 11. Hvilke analyser anbefaler I, at der igangsættes af de bagvedliggende

årsager til det store betalingsbalanceoverskud?

Vismændene påpeger, at overskuddet på betalingsbalancen har været bety-

deligt de senere år. Overskuddet udgjorde således 11 pct. af BNP i 2023. Det

overstiger dermed klart EU’s vejledende grænseværdi på højst 6 pct. af BNP

og har gjort det siden midten af 2010’erne. Store overskud på betalingsbalan-

cen kan ligesom store underskud være et tegn på underliggende økonomiske

ubalancer, nævner vismændene.

Vismændene anbefaler, at de bagvedliggende årsager til det store og sti-

gende betalingsbalanceoverskud, herunder betydningen af de særlige dan-

ske forhold omkring fondsejede virksomheder analyseres nærmere. Udvalget

kunne evt. spørge ind til, hvilket analyser vismændene mere konkret anbefa-

ler, at der igangsættes.

Side 13 |

201

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 203: Notat om De Økonomiske Råds forårsrapport 2024

Spørgsmål 12. Er I bekymret for det historiske fald på 2,5 pct.point i 2023 i

produktiviteten i de private byerhverv ekskl. M&P?

Af tabel 11.2 ses det, at produktiviteten i de private byerhverv ekskl. M&P

faldt med 2,5 procentpoint i 2023. Vismændene skriver, at det er forventeligt

med en vis afdæmpning af produktiviteten i forbindelse med et konjunkturom-

slag, men at faldet i 2023 er bemærkelsesværdigt stort og har en størrelses-

orden, der ikke tidligere er set i den statistikdækkede periode 1966-2023.

Desuden har vismændene lagt til grund, at faldet i 2023 var af delvist struktu-

rel karakter, hvorved normaliseringen af produktiviteten frem mod 2030 alt

andet lige mindskes, jf. s. 78.

Spørgsmål 13. Hvor stor en andel af den nytilkomne udenlandske arbejdskraft øger

den strukturelle beskæftigelse de seneste år?

Vismændene skriver, at det lagt til grund for prognosen, at en

vis

del af den

nytilkomne udenlandske arbejdskraft øger den strukturelle beskæftigelse de

seneste år, jf. 82. Udvalget kunne evt. spørge hvor stor en andel, det præcist

drejer sig om, og om vismændene har lavet følsomhedsanalyser af denne

parameter.

Spørgsmål 14. Hvordan ville beskæftigelsesudviklingen se ud uden Novo Nordisk?

Vismændene påpeger, at den direkte beskæftigelsesfremgang i medicinalin-

dustrien har spillet en større rolle for dansk økonomi, end de vurderede

Dansk Økonomi, 2023, jf. s. 76.

Vismændene nævner, at Novo Nordisk har oplyst, at de fra udgangen af

2022 til marts 2024 har ansat lidt mere end 7.500 personer i Danmark. Det

svarer ifølge vismændene til en direkte beskæftigelsesvirkning på ca. en fem-

tedel af den samlede beskæftigelsesfremgang i DK over perioden. Vismæn-

dene skriver, at effekten forøges, hvis afledte beskæftigelsesvirkninger i an-

dre brancher tælles med. Det skyldes blandt andet, at Novos produktions-

fremgang kan have øget beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen (og re-

laterede brancher) mere end normalt, fordi Novo har udvidet produktionska-

paciteten.

Spørgsmål 15. Afgiver vismændenes metode sig markant fra regeringens metoder

til at estimere den strukturelle beskæftigelse?

Vismændene beskriver på s. 81, at de anvender to tilgange til at skønne over

den strukturelle beskæftigelse, en såkaldt detaljeret metode og en makroba-

serede tilgang. Økonomiministeriet har også netop redegjort for, at de anven-

der to forskellige tilgange til at estimere den strukturelle beskæftigelse, jf. s.

33-34 i Økonomisk Redegørelse maj 2024. Udvalget kunne spørge om vis-

mændene og Økonomiministeriets metode afgiver væsentligt fra hinanden.

Side 14 |

201

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 203: Notat om De Økonomiske Råds forårsrapport 2024

Spørgsmål 16. Hvad skyldes den betydelige forskel i den underliggende

opjustering af råderummet som følge af blandt andet højere

strukturel beskæftigelse?

Vismændene skønner, at råderummet i 2030 vil blive 56 mia. kr. ift. 2024

(2024-priser). Det er nogenlunde det samme som regeringens skønner i de-

res seneste mellemfristede fremskrivning udgivet i fredags d. 24. maj 2024,

hvor Finansministeriet skønner at råderummet i 2030 bliver 57¾ mia. kr.

(2024-priser), jf. nederste række i tabel 5 nedenfor.

Tabel 5: Råderum i 2030

Mia. kr. (2024-priser)

Råderum i oktober 2023

Ændringer afledt af nye forudsætnin-

ger

Strukturel beskæftigelse

Større investeringer

Andet

I alt

Ændringer sfa. nye politiske tiltag

Skattereform

Fremrykkede forsvarsudgifter

Højere løn

SU og universitetsreform

Råderum i maj 2024

-3

-1

-8

-5

-3

(11)

-7

-2

57¾

Vismændene

Regeringen

DØR (maj 2024): Dansk Økonomi, forår 2024, DØR (oktober 2023): Dansk Økonomi,

efterår 2023 og FM (maj 2024): Opdateret mellemfristet forløb Anm: Beløbet på 4 mia.

kr. nævnes i teksten af vismændene, men svarer ikke til summen af tallene, hvilket

må skyldes afrunding.

Regeringens og vismændenes opdateringer i deres maj-prognoser ift. forrige

prognose kan ikke sammenlignes 1:1. Det skyldes, at vismændenes forrige

opgørelse af råderummet stammer fra oktober 2023, mens regeringen forrige

opgørelse er fra august 2023.

Vismændene har opjusteret råderummet med 4 mia. kr. siden oktober-prog-

nosen afledt af nye forudsætninger herunder højere strukturel beskæftigelse.

Vismændene har tidligere vurderet, at vismændenes oktober-prognose og re-

geringens august-prognose havde omtrent samme vurdering samlet set af

den strukturelle beskæftigelse og arbejdstid, jf. DØR (oktober 2023): Dansk

Økonomi, efterår 2023 s. 114.

Side 15 |

201

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 203: Notat om De Økonomiske Råds forårsrapport 2024

Regeringen har imidlertid opjusteret råderummet med 11¼ mia. kr. som følge

af underliggende saldoforbedringer sammenlignet med deres august-prog-

nose, hvilket bl.a. skyldes en opdatering af den strukturelle beskæftigelse.

Udvalget kunne spørge indtil denne forskel, jf. røde tal i tabel 5.

Spørgsmål 17. Er det nødvendigt af sikkerhedsmæssige årsager at udskyde

udmøntning af råderummet, når nu nettoformuen er positiv, og

holdbarhedsindikatoren er på 41 mia. kr.?

Det er ikke hele råderummet, der er udisponeret. Vismændene skønner, at

forsvarsforliget ligger beslag på 8 mia. kr. af råderummet i 2030. Skal det of-

fentlige forbrug derudover følge den demografiske udvikling og velstandsud-

viklingen vil det kræve 26. mia. kr. af råderummet i 2030. Disse to forhold re-

duceres samlet set råderummet fra 56 mia. kr. til 22 mia. kr., jf. s. 95- 97.

Vismændene fremhæver, at råderummet afhænger af vurderingen af den

strukturelle beskæftigelse frem mod 2030, og at der er betydelig usikkerhed

forbundet med fastlæggelsen af denne. På den baggrund vurderer vismæn-

dene, at det er hensigtsmæssigt at afvente yderligere udmøntning af råde-

rummet, jf. s. 14.

Udvalget kunne spørge, om det er nødvendigt med et forsigtighedsprincip,

når nu nettoformuen – i følge regeringen – er positiv i hele det beregningstek-

niske forløb frem til 2060, og den finanspolitiske holdbarhed målt ved den fi-

nanspolitiske holdbarhedsindikator (HBI) skønnes til 1,4 pct. af BNP, sva-

rende til 41 mia. kr. (2024-niveau), jf. figur 16 s. 28 FM (maj 2024): Opdateret

mellemfristet forløb.

Spørgsmålet skal blandt andet ses i lyset af, at vismændene bemærker, at

der er tegn på, at fertiliteten aktuelt er lavere, end det er lagt til grund i forårs-

fremskrivningen. Et lavere antal børn vil isoleret set mindske det demografi-

ske træk, da der bliver færre udgifter til vuggestuer og børnehaver frem mod

2030. Vismændene nævner, at i det omfang det lavere antal fødsler medfører

færre personer på barselsorlov, så kan det øge antallet af arbejdede timer og

dermed råderummet, jf. s. 95-96.

Kapitel 3 og 4: Ministeriernes konsekvensvurderinger

Vismændene har i en række rapporter givet anbefalinger til justeringer af mi-

nisteriernes regneprincipper. Senest i Dansk Økonomi, forår 2023, præsente-

rede vismændene forskellige anbefalinger til justeringer af regneprincipperne

for selskabsskat og dokumentationen af regneprincipperne.

Vismændene påpeger, at Finansministeriet endnu ikke responderet på vis-

mændenes anbefalinger. I forlængelse af dette skriver vismændene, at det

bør overvejes, om der i kombination med, at der tilføres flere ressourcer til en

Side 16 |

201

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 203: Notat om De Økonomiske Råds forårsrapport 2024

opprioritering af dokumentation og opdateringer af regneprincipper i ministeri-

erne, også bør indføres en frist for, hvor lang tid der kan gå, før finansmini-

steren skal reagere.

Finansministeriet og Skatteministeriet offentliggjorde i maj 2024 nye regne-

principper på personskatteområdet. Projektet har bestået af et eftersyn af ar-

bejdsudbudseffekterne både på den såkaldte intensive margin (incitamentet

til at ændre arbejdsindsatsen blandt allerede beskæftigede, også kaldet time-

effekten) og på den såkaldte ekstensive margin (incitamentet til at være i be-

skæftigelse – fremfor ikke at være i beskæftigelse – også kaldet deltagelses-

effekten). Vismændene skriver, at det er positivt, at der nu er præsenteret en

samlet dokumentation for personskatter, og at den fremlagte dokumentation

er grundig i sin gennemgang af både beregningstekniske antagelser og em-

pirisk grundlag.

I kapitel 4 i vismændenes forårsrapport foretages en vurdering af ministerier-

nes nye regneprincipper i relation til deltagelseseffekterne. Vismændene pe-

ger i den forbindelse på, at deltagelseseffekter af skatteændringer kan være

større, end ministerierne lægger til grund. Der er dog betydelig usikkerhed

knyttet til den præcise størrelsesorden af de estimerede effekter, hvorfor for-

skellen til ministeriernes antagelser er begrænset. Vismændene anbefaler på

den baggrund, at der arbejdes i retning af at forbedre det empiriske grundlag

og inddrage det i ministeriernes regneprincipper.

I kapitel 3 foretages en analyse af, hvordan modtagen af arv påvirker be-

skæftigelsen og arbejdstiden. Ministeriernes nuværende regneprincipper in-

deholder ingen effekt på arbejdsudbuddet af ændringer i den såkaldte boaf-

gift. Med afsæt i estimationsresultaterne i kapitlet vurderer vismændene, at

det ikke er retvisende. Vismændene anbefaler, at der fremover indregnes en

effekt på arbejdsudbuddet ved ændringer i boafgiften. Vismændene synes at

anbefale, at der indarbejdes en effekten svarende til personfradraget, jf. ne-

denfor

Spørgsmål 18. Hvilken regneregel anbefaler I mere præcist i forhold til boafgiften,

og hvordan vil I selv karakterisere denne regneregel?

Vismændene anbefaler, at centraladministrationen i modsætning til i dag ind-

regner, at arbejdsudbuddet falder, når afgiften på arv (boafgiften) sænkes.

Den teoretiske begrundelse for dette er, at arvtager i højre grad får råd til at

holde fri – dvs. det er på grund af den såkaldte indkomsteffekt.

Den umiddelbare beskæftigelseseffekt, der kan beregnes ud fra vismændene

analyser i kapitel 3, er imidlertid lavere end de effekter, ministerierne tager

udgangspunkt i ved eksempelvis ændringer i personfradraget. På trods af

Side 17 |

201

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 203: Notat om De Økonomiske Råds forårsrapport 2024

dette anbefaler vismændene – blandt andet ud fra et konsistensprincip, at mi-

nisterierne indregner en indkomsteffekt på arbejdsudbuddet af ændringer i

arveafgiften, som størrelsesmæssigt svarer til den effekt, der i forvejen an-

vendes ved ændringer i personfradraget mv.

Vismændene påpeger, at det er væsentligt, at regneregler indeholder en de-

klaration af validiteten. Udvalget kunne på den baggrund spørge vismæn-

dene, om ikke de finder, at den foreslåede regneregel i høj grad er baseret

på teoretiske begrundelser og dermed har en forholdsvis lav grad af validitet.

Spørgsmål 19. Er effekten af de ændrede regneregler i forhold til arveafgiften ikke

så lille, at man dermed også bør medregne andre effekter?

Som allerede nævnt anbefaler vismændene, at ministerierne indregner en

indkomsteffekt på arbejdsudbuddet af ændringer i arveafgiften, svarende til

den effekt, der i forvejen anvendes ved ændringer i personfradraget mv.

Med den nye regneprincipper betyder adfærdseffekten ved en forøgelse af

personfradraget, at omkostningerne øges med knap 10 pct.

, jf. publikationen

”Regneprincipper på personskatteområdet”, Finansministeriet maj 2024 tabel

1.A.4.

Udvalget kunne spørge, om ikke der er tale om en så lille effekt, at man der-

med også burde inkludere andre modgående effekter. Eksempelvis har vis-

mændene i Dansk Økonomi forår 2019 beskrevet, hvordan unoterede selska-

ber kan være afhængige af indenlandsk kapitaltilførsel. Udvalget kunne

spørge om ikke arvebeskatningen vil kunne påvirke, hvor meget kapital der

stilles til rådighed for disse virksomheder, og om sådanne effekter dermed

også bør indregnes?

Spørgsmål 20. Har I også en anbefaling i relation til gaveafgiften?

Vismændenes anbefalinger til ændring af regnereglerne vedrører som ud-

gangspunkt alene boafgiften. Boafgiften betales ved arv, der opnås i forbin-

delse med, at arvelader dør. Efter de danske skatteregler betales der også

afgift af de gaver, som eksempelvis børn kan modtage fra deres forældre in-

den forældrene dør. Udvalget kunne spørge vismændene, hvorfor deres rap-

port ikke indeholder en anbefaling i relation til denne afgift.

Den såkaldte selvfinansieringsgrad er knap 10 pct.

Side 18 |

201

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 203: Notat om De Økonomiske Råds forårsrapport 2024

Spørgsmål 21. Er I enige i de nye regneprincipper for timeeffekten herunder

særligt, at de såkaldte elasticiteter ikke længere afhænger af køn?

Vismændene kommenterer alene Finansministeriet og Skatteministeriet æn-

drede regneprincipper i relation til den såkaldte deltagelseseffekt. Ministeri-

erne har imidlertid også revideret beregningsprincipperne i relation til den så-

kaldte timeeffekt. Timeeffekten referer til, at personskatteændringer kan på-

virke det antal timer, som allerede beskæftigede ønsker at arbejde.

Udvalget kunne spørge, om vismændene er enige i korrektionerne i relation

til timeeffekten. Hidtil har ministerierne forudsat, at påvirkningen af timeeffek-

ten afhang af indkomstniveau og køn. Med de nye rengeprincipper forudsæt-

tes adfærdseffekterne (dvs. substitutionselasticiteten og indkomstfølsomhe-

den) at være uafhængige af køn, arbejdstid og indkomstniveau. Dette synes

umiddelbart ikke at svare til det, som vismændene fandt i Dansk Økonomi ef-

terår 2018. Her skrev vismændene i deres resume af kapitel 2: ”I dette kapitel

præsenteres en ny analyse af, hvordan ændringer i beskatningen af arbejds-

indkomst påvirker beskæftigedes valg af arbejdstid. Undersøgelsen finder en

elasticitet i arbejdstiden med hensyn til marginalskatten på arbejdsindkomst

på 0,10. Dette er i overensstemmelse med, hvad der traditionelt har været

lagt til grund for konsekvensberegninger af eksempelvis de økonomiske mini-

sterier. Undersøgelsen finder endvidere, at arbejdsudbudselasticiteten er

størst for kvinder.” (De økonomiske konsulenters understregning).

Spørgsmål 22. Bør der ikke indregnes en effekt på ind- og udvandring, når effekten

af personskattelettelser skal vurderes?

Vismændene skriver, at Finans- og Skatteministeriet stadig ikke medregner

nogen effekt fra ind- og udvandring af arbejdskraft, når de skal analysere ef-

fekten af generelle personskatteændringer. Udvalget kunne spørge vismæn-

dene, om de er enige i dette.

Spørgsmål 23. Vil en afvikling af toptop-skatten slet ikke påvirke toptop-

skatteyderes beslutning om at lade sig pensionere?

Med centraladministrationens nye regneprincipper vil en nedsættelse af tops-

kattesatsen eller ændringer af satsen og grænsen for toptopskatten ikke på-

virke skatteydernes tilskyndelse til at være i beskæftigelse. Det fremgår af ta-

bel 1.A.4 i publikationen ”Regneprincipper på personskatteområdet”, Finans-

ministeriet, maj 2024. Det hænger formentlig sammen med, at personer med

en (potentiel eller faktisk) lønindkomst over 670.000 kr. slet ikke indgår i be-

regningen af effekten på deltagelseseffekten, jf. side 198 i vismandsrappor-

ten.

Det skal understreges, at de økonomiske konsulenter endnu ikke har haft mulighed for at stu-

dere Finansministeriets og Skatteministeriets rapport i detaljen.

Side 19 |

201

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 203: Notat om De Økonomiske Råds forårsrapport 2024

Udvalget kunne spørge, om det betyder, at en afvikling af top- og toptop-skat-

ten slet ikke vil påvirke topskatteyderes arbejdsmarkedsdeltagelse, herunder

deres tilskyndelse til at lade sig pensionere.

Spørgsmål 24. Hvad foreslår vismændene konkret i relation til beregningen af

deltagelseseffekten ved ændring af forbrugsafgifterne?

Ministerierne indregner deltagelseseffekter som følge af ændringer i forbrugs-

skatter baseret på rent teoretiske begrundelser ud fra de såkaldte analogian-

tagelser i forhold til personskattelettelser.

Vismændene skriver, at det ud fra økonomisk teori virker rimeligt, men at der

ikke er fundet empiriske studier, der peger i retning af, at dette skulle gøre sig

gældende i praksis. Videre skriver vismændene, at det således er uklart,

hvorvidt en sådan beregningsgang giver et retvisende billede af deltagelses-

effekterne af forbrugsafgifter. Udvalget kunne sørge, hvilket rengeprincip vis-

mændene mere konkret anbefaler.

Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-

lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter

Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-

der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at

yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-

ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.

Side 20 |

201