FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 199: Ministerredegørelse til Statsrevisorerne vedrørende beretning 11/2023 om Gennemsigtighed i effekter af tilskud fra grønne programmer, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del Bilag 199
Offentligt

Statsrevisorerne Sekretariat

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

22. maj 2024

J nr.

2023-2649

Ministerredegørelse til Statsrevisorerne vedrørende beretning 11/2023 om

Gennemsigtighed i effekter af tilskud fra grønne programmer

Jeg vil hermed afgive svar til Statsrevisorerne om de foranstaltninger, som be-

retning 11/2023 om gennemsigtighed i effekter af tilskud fra grønne programmer

har givet anledning til.

Indledningsvist vil jeg bemærke, at jeg finder formålet med Rigsrevisionens be-

retning og Statsrevisorernes redegørelse relevant. Jeg har selvfølgelig en inte-

resse i, at der er transparens i de tilskud ministeriet udmønter. Både så vi sikrer,

at de har den tilsigtede grønne og økonomiske effekt, og at vi giver tilskuddene

til de bedste projekter. Jeg har stor respekt for kompleksiteten i de projekter,

som skal være med til at fremme den energiteknologiske udvikling, og de udfor-

dringer vi står overfor at løse. Derfor går en stor del af de tilskud vi udmønter

gennem Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP)

til at

teste

fremme

teknologier og til at udvikle delkomponenter, som baner

vejen for at

andre

produkter eller teknologier kan lykkes. Det bliver derfor svært

at vurdere, hvornår målet for det enkelte projekt er opfyldt.

Det er positivt at læse, at Rigsrevisionen anerkender, at effektmåling af pro-

grammer som EUDP er vanskelig og forbundet med usikkerhed. Særligt for den

type tilskud vi udmønter via EUDP er effektmåling vanskelig. Statsrevisorernes

bemærkninger læner sig op ad beretningens indhold, idet jeg dog bemærker, at

Statsrevisorernes kritik er skærpet i forhold til det, Rigsrevisionens beretning

lægger op til. Af Statsrevisorernes kritik fremgår således, at Statsrevisorerne fin-

der det utilfredsstillende, at de tre undersøgte programmer, herunder EUDP,

endnu ikke har etableret et grundlag for at kunne følge, at der opnås effekt af

programmet.

Jeg bemærker, at den eksterne evaluering af EUDP fra 2023 konkluderer, at

programmet spiller en væsentlig rolle i forhold til at nå Danmarks klimamålsæt-

ninger blandt andet ved at bidrage til udfasning af fossile brændsler, CO

-for-

trængning og forsyningssikkerhed.

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/4

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 199: Ministerredegørelse til Statsrevisorerne vedrørende beretning 11/2023 om Gennemsigtighed i effekter af tilskud fra grønne programmer, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Evalueringen fremhæver, at programmets interessenter fra både erhvervsliv,

forsyningsvirksomheder og forskningsmiljøer ser EUDP som en meget værdifuld

aktør i forhold til at understøtte demonstration og markedsintroduktion af ny tek-

nologiudvikling på tværs af forskning, leverandører og aftagere. Dette bekræfter

mig i, at væsentlige effekter af EUDP i højere grad skyldes de mange projekter

og innovationspartnerskaber, der tilsammen understøtter en stærk dansk ener-

giteknologisektor, end effekterne af de enkelte dele.

Rigsrevisionen finder, at EUDP kan forbedre grundlaget for effektvurdering ved

fastsættelse af effektmål på programniveau og til dels på projektniveau, samt at

opfølgning på effekter af projekter en periode efter afslutning kan forbedres.

På baggrund af Rigsrevisionens rapport har Statsrevisorerne følgende bemærk-

ninger vedr. EUDP:

•

Der er ikke fastsat klare effektmål for programmet som helhed eller for de

enkelte projekter.

•

EUDP-bestyrelsen følger ikke op på projekternes effekt en periode efter

projekternes afslutning.

•

Det fremgår ikke tydeligt af de eksterne evalueringer af EUDP, hvilket

grundlag konklusionerne hviler på.

Nedenfor redegør jeg for, hvilke foranstaltninger og overvejelser Rigsrevisio-

nens beretning og statsrevisorernes bemærkninger har givet anledning til.

Manglende fastsættelse af effektmål på program- og til dels projektniveau

EUDP’s

bestyrelse har på forskellig vis gennem programmets levetid arbejdet

med effekter i forhold til energipolitiske mål. Kritikken i beretningen har imidlertid

givet anledning til at se på, hvordan effektmåling på både program- og projektni-

veau kan styrkes, således at der fremadrettet skabes større gennemsigtighed af

effekter ved EUDP-tilskud. Arbejdet vil internt tage afsæt i tre spor, dels ved at

genoverveje formatet af den obligatoriske årsberetning. Dels ved en revision af

den nuværende strategi og dels ved at tænke governance ind i forbindelse med

processer, skabeloner og tværgående samarbejde om tilskudsadministration.

Arbejdet er igangsat og forventes færdigt ved udgangen af 2025. Jeg har frem-

hævet vigtigheden af dette punkt på et møde med den nye formand for EUDP

den 1. maj 2024.

Ligeledes vil jeg anmode EUDP’s

bestyrelse og sekretariat om i samarbejde

med de to andre udviklings- og demonstrationsprogrammer (Det Miljøteknologi-

ske Program og Det Fødevareteknologiske Program) at undersøge, hvordan ar-

bejdet med effektmåling af programmerne kan styrkes og tilrettelægges. Herun-

der at etablere et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere graden af grønne og øko-

nomiske effekter. Jeg forventer, at arbejdet vil blive igangsat i 2024, og at det er

afsluttet ved udgangen af 2025.

Side 2/4

Energistyrelsen har taget kontakt til Økonomistyrelsen i regi af Netværk for fæl-

lesstatslig tilskudsadministration for at afsøge muligheden for en fællesstatslig

definition af begrebet

klare effektmål.

Økonomistyrelsen har tilkendegivet, at

den gerne vil facilitere en møderække, hvor der på tværs af staten og gerne i

samarbejde med Rigsrevisionen skabes dialog omkring hvordan tilskudsgivere

bedst understøtter opfølgningen på effekter af de tilskud, som staten yder.

Opfølgning på projekter en periode efter projektafslutning

Det er ministeriets vurdering, at det er omkostningstungt at lave konkret opfølg-

ning på de enkelte projekters effekter en periode efter projektafslutning. Blandt

andet gælder det, at som tiden går, vil de effekter, som EUDP-tilskuddet har af-

født, i forsvindende grad kunne adskilles fra andre forhold omkring den pågæl-

dende teknologi- og markedsudvikling i den enkelte virksomhed. Effekterne der

evt. opnås ved markedsintroduktion af den støttende teknologi, kan derfor svært

entydigt tilskrives tilskud fra EUDP.

Jeg vil imidlertid anmode EUDP’s

bestyrelse og sekretariat om i

samarbejde

med de andre udviklings- og demonstrationsprogrammer at se på, hvordan op-

følgningen på de langsigtede effekter kan tilrettelægges.

Evalueringsgrundlaget

Statsrevisorerne påpeger, at det ikke fremgår tydeligt, hvilket grundlag konklusi-

onerne hviler på, og at konklusionerne fremstår mere sikre, end datagrundlaget

umiddelbart understøtter. Ligeledes fremhæver Rigsrevisionen, at den eksterne

evaluering blandt andet er baseret på spørgeskemadata, hvilket indebærer selv-

evaluering. Selvevaluering kan medføre, at projekterne overvurderer egne resul-

tater og effekter. Ligeledes er besvarelsesprocenten forholdsvist lav (45%).

Jeg vil bede EUDP’s

bestyrelse og sekretariat

om at tage denne problemstilling

med i deres overvejelser i forbindelse med det næste udbud af programevalue-

ring. Hertil vil der blive rettet et ekstra fokus på gennemsigtighed i opgavebeskri-

velse og evalueringsdesign, samt en bredere metodeovervejelse vedrørende

usikkerhed i data og analyser.

Afslutningsvise kommentarer til bemyndigelsen til at kræve tilbagebetaling ved

kommercialisering

Jeg vil afslutningsvist kommentere på Statsrevisorernes bemærkning, om hvor-

vidt staten går glip af potentielle tilbagebetalinger af tilskuddet ved kommerciali-

sering af projekterne.

Tilbagebetaling på baggrund af kommercialisering har aldrig været hensigten

med EUDP. Det er desuden ministeriets vurdering, at der er en lang række for-

hold, som vanskeliggør udformningen af regler og vurderingskriterier for tilbage-

betalingen af tilskud eksempelvis:

•

Om det alene er indtjening eller (netto-)overskud, der skal give anledning til

tilbagebetaling og hvordan dette skal beregnes.

Side 3/4

•

Inden for hvilken periode (efter projektafslutning) skal indtjening eller

(netto-) overskud beregnes?

Hvordan afgøres det, om det er de opnåede projektresultater, der har ført

til kommerciel indtjening? Typisk er det støttede projekt ikke kommercielt

og der skal efterfølgende foregå produktmodning og opbygges produktka-

pacitet.

Hvem skal tilbagebetale og med hvilken andel? Skal det være tilskudsmod-

tageren (fx et universitet) eller de kommercielle deltagere i projektet, der

faktisk opnår indtjening eller overskud?

En belysning af potentialet for tilbagebetaling skal ses i lyset af, at programmet

støtter TRL-niveauerne (Technology Readiness Level) fra 4-8, hvorfra progno-

sen til kommercialisering kan være lang, og de kommercielt bæredygtige projek-

ter ikke nødvendigvis kan tilbageføres fuldt til tilskuddet fra EUDP. Der kan fx

være sket større ændringer siden EUDP-projektet, og der kan være tilkommet

ny kapital, hvorfor der i bekendtgørelsen ikke er fastsat regler for tilbagebetaling.

Med venlig hilsen

Lars Aagaard

Side 4/4