FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 194: Notat fra de økonomiske konsulenter til brug for samrådet den 16. maj 2024 om Økonomisk Redegørelse fra maj 2024

Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del Bilag 194
Offentligt

Det Internationale Sekretariat

Notat om Økonomisk Redegørelse maj 2024

Klausuleret indtil 16. maj 2024 kl. 10:45

Sammenfatning

Økonomisk Redegørelse præsenteres for Finansudvalget den 16. maj kl.

13:15. I dette notat foreslår de økonomiske konsulenter 13 vinkler, der kan

danne udgangspunkt for spørgsmål på mødet eller efterfølgende stilles

skriftligt:

Vinkel 1: Er metoden til beregningen af strukturel beskæftigelse ændret?

Vinkel 2: Er regeringen ikke bekymret for, at der planlægges en ekspansiv

finanspolitik målt ved den ét-årige finanseffekt, når nu lønvæksten er for-

holdsvis høj?

Vinkel 3: Hvordan stiller regeringen sig til, at Nationalbanken i marts skrev,

at yderligere kapacitetspres bør imødegås af tiltag, som dæmper kapaci-

tetspresset i andre dele af økonomien?

Vinkel 4: Hvordan udvikler kerneinflationen i Danmark sig?

Vinkel 5: Hvor meget dæmper (tidligere) strukturpolitiske reformer kapaci-

tetspresset?

Vinkel 6: Er regeringen bekymret over, at vi kan købe færre udenlandske

varer for en given mængde indenlandske varer, når nu bytteforholdet fal-

der?

Vinkel 7: Er der anvendt et lavere skøn for lønstigningstaksten i progno-

sen, end det der aftalt på DA-området?

Vinkel 8: Hvordan ser regeringen på det forhold, at lønkvoten i den sam-

lede industri ekskl. M&P-virksomheder er faldet med 7 procentpoint fra

2001 til 2021?

Vinkel 9: Er en del af den lave produktivitetsudvikling strukturel?

Vinkel 10: Er skønnet for stigningen i den offentlige beskæftigelse udreg-

net givet en konstant varekøbskvote?

Vinkel 11: Hvad er regeringens holdning til, at væksten i de offentlige for-

brugsudgifter i 2023 var lavere end væksten i det demografiske træk?

(dog højere renset for COVID19-udgifter)

Vinkel 12: Har regeringen droppet sit mål om strukturel balance i 2025?

Vinkel 13: Bygger prognosen på nye oplysninger vedrørende de forsin-

kede ejendomsvurderinger?

Nedenfor gives et kort referat og samtidigt motiveres de 13 vinkler.

16. maj 2024

Birgitte Smith Lange

Økonomisk

specialkonsulent

[email protected]

+45 3337 3323

Kathrine Lange

Økonomisk

chefkonsulent

[email protected]

+45 3337 3323

Side 1 | 9

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 194: Notat fra de økonomiske konsulenter til brug for samrådet den 16. maj 2024 om Økonomisk Redegørelse fra maj 2024

Kort referat af Økonomisk Redegørelse maj 2024

Dansk økonomi har ifølge Økonomiministeriet været inde i et bemærkelses-

værdigt forløb de seneste år. Aktiviteten blev hurtigt genoprettet efter corona-

pandemien, og beskæftigelsen er i de seneste par år fortsat med at stige

trods den tilbagegang i efterspørgslen, der fulgte med høje energipriser, høj

inflation, stigende renter og stagnation i udlandet. Dansk økonomi har været

præget af en todeling med en vækstafdæmpning eller direkte fald i de fleste

dele af økonomien, mens medicinalindustrien omvendt har haft stor frem-

gang.

Ministeriet forventer bedre muligheder for en bredere vækst i hele den inden-

landske økonomi de kommende år, da husholdningerne oplever realløns-

fremgang og kan øge forbruget. Fremgangen på tværs af brancher forventes

også forårsaget af en bedring i udlandet med deraf øget eksport.

I forrige prognose ventede regeringen en afmatning, så beskæftigelsen ville

falde både i år og næste år med i alt 117.000 personer fra 2023 til 2025.

Dette er nu ændret, så beskæftigelsen ventes at fortsætte sin stigning i år og

kun falde med 18.000 personer næste år. Det forventede fald i beskæftigel-

sen i 2025 skal ses i lyset af høje lønstigninger og en svag produktivitetsud-

vikling de senere år.

Faldet i beskæftigelsen i 2025 sker fra et højt niveau, og Økonomiministeriet

forventer således fortsat et kapacitetspres igennem helle prognoseperioden,

der går til og med 2025. Kapacitetspresset forventes dog at aftage, dvs. at de

såkaldte output- og beskæftigelsesgab aftager.

På trods af, at ministeriet har opjusteret forventningerne til væksten i 2024 og

2025, er forventningerne til inflationen blevet nedjusteret i 2024. Hvor mini-

steriet i december forventede en inflation på 2,8 pct. og 2,1 pct. i hhv. 2024

og 2025 forventer ministeriet nu en inflation på 2,1 pct. i begge år.

Hovedforløbet i prognosen er således en blød landing for dansk økonomi,

men Økonomiministeriet pointerer, at der fortsat er stor usikkerhed om prog-

nosen. I nedadgående retning trækker usikkerhed om inflationen og renter

samt krigen i Ukraine, situationen i Mellemøsten og geopolitiske spændinger

mellem USA og Kina. Hertil kommer usikkerhed, mht. om Danmark fortsat vil

kunne tiltrække udenlandsk arbejdskraft i samme omfang som tidligere.

Strukturel saldo

Der er (fortsat) udsigt til overskud på den strukturelle saldo i år og resten af

prognoseperioden. Sammenlignet med december-vurderingen er skønnet for

den strukturelle saldo opjusteret i 2023 og 2025, mens skønnet er uændret i

Side 2 | 9

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 194: Notat fra de økonomiske konsulenter til brug for samrådet den 16. maj 2024 om Økonomisk Redegørelse fra maj 2024

2024. Fraregnes merudgifter til aftaler fra april på forsvarsområdet, indebæ-

rer maj-prognosen imidlertid en underliggende forbedring i gennem hele peri-

oden, jf. række 5 i tabel 1.

Tabel 1. Underliggende forbedring af strukturel saldo fra 2023-25

Strukturel saldo, i pct. af strukturelt BNP

ØR maj 2024

ØR december 2023

Forskel, (1-2)

2023

1,2

0,5

0,7

2024

0,6

2025

0,3

0,2

0,1

Heraf

4. Øgede udgifter til forsvar og Ukrainefond siden dec.

Underliggende forbedring

0,7

0,4

0,3

-0,3

0,3

0,5

-0,2

-0,3

0,4

5.A Ændret konjunkturbidrag blandt andet som følge af

øget strukturel beskæftigelse,

5.B Øvrige forhold

Note: 1) Jf. ”Aftale om forøgelse af den militære støtte under Ukrainefonden i 2024” (april 2024)

og ”Anden delaftale under forsvarsforliget 2024-2033” (april 2024). 2) Jf. forskel på konjunktur-

rensning i bilagstabel 8.3 i ØR december 2023 og bilagstabel 8.3 i ØR maj 2024. Kilde: Egne be-

regninger foretaget på baggrund af Økonomisk Redegørelse december 2023 og Økonomisk Re-

degørelse maj 2024.

Den underliggende forbedringen dækker blandt andet over, at Økonomimini-

steriet har opjusteret skønnet for den strukturelle beskæftigelse. Ministeriet

skriver, at den strukturelle fuldtidsbeskæftigelse er opjusteret med i størrel-

sesordenen 28.000 fuldtidspersoner i årene 2024-2025 siden Økonomisk Re-

degørelse, december 2023.

Ifølge ministeriet skyldes det blandt andet

strammere regler for dagpenge til nyuddannede, forhøjelser af folkepensions-

og efterlønsalder og så ikke mindst det forhold, at flere og flere udlændinge

arbejder i Danmark. Nettoindvandringen har været større, end man havde

regnet med. Og så er beskæftigelsesfrekvensen blandt herboende udlæn-

dinge vokset betydeligt.

Ministeriet foretager som vanligt ikke en opdateret råderumsberegning i rede-

gørelsen.

Jf. side 21.

Side 3 | 9

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 194: Notat fra de økonomiske konsulenter til brug for samrådet den 16. maj 2024 om Økonomisk Redegørelse fra maj 2024

Finanspolitikkens stramningsgrad

Den såkaldte finanseffekt måler, om den – aktivt besluttede – finanspolitik er

stram eller slap.

En positiv finanseffekt afspejler, at finans- og strukturpolitik-

ken isoleret set øger kapacitetspresset, mens en negativ finanseffekt afspej-

ler, at finans- og strukturpolitikken mindsker kapacitetspresset.

Ét-årige finanseffekt

Den ét-årige finanseffekt afspejler, om finanspolitikken strammes eller lem-

pes

i forhold til året før.

Økonomiministeriet skønner, at finanspolitikken i

2023 var strammere ift. 2022 med en ét-årig finanseffekt i 2023 på -1,3 pro-

centpoint (nederste række i tabel 2).

Tabel 2. Finans- og strukturpolitikkens virkning på outputgabet (ét-årig

finanseffekt)

Procentpoint

Virkning af traditionel finans-

og strukturpolitik, A

Virkningen af udbetaling af in-

defrosne feriepenge og inve-

steringsvindue, B

Finanseffekt ekskl. covid-19-

engangsforhold, C=A+B

Virkningen af covid-19-en-

gangsforhold, D

Et-årige

finanseffekt,

E=C+D

Kilde: ØR maj 2024.

2020

0,1

2021

-0,1

0,3

2022

-0,3

-0,1

2023

-0,2

-0,4

2024

0,4

0,0

2025

0,3

0,1

0,2

1,4

1,6

0,2

0,6

0,8

-0,4

-1,2

-1,6

-0,6

-0,7

-1,3

0,4

0,0

0,3

0,4

0,0

0,4

Siden forrige prognose fra december 2023 har Økonomiministeriet imidlertid

opjusteret den ét-årige finanseffekt i 2024 og 2025 med hhv. 0,4 og 0,1 pro-

centpoint. Økonomiministeriet forventer således en ét-årig finanseffekten på

hhv. 0,3 og 0,4 procentpoint i 2024 og 2025, jf. nederste række i tabel 2.

Målt ved den ét-årige finanseffekt forstærker finanspolitikken således kapaci-

tetspresset i 2024 og 2025.

Flerårig finanseffekt

Finans- og strukturpolitikkens virkning på konjunkturerne kan imidlertid både

opgøres ved den ét-årige og den flerårige finanseffekt. Den flerårige finansef-

fekt måler virkningen af finans- og strukturpolitikken i det pågældende år og

de forudgående år i forhold til et basisår, der aktuelt er 2019, dvs. året før co-

ronapandemien, og hvor økonomien ifølge Økonomiministeriet ikke var langt

fra en neutral konjunktursituation.

Finanseffekten afspejler alene effekten af den aktive politik og afspejler dermed ikke virkningen

af de såkaldt automatiske stabilisatorer, dvs. at udgifterne til arbejdsløshedsunderstøttelse ek-

sempelvis går ned i tilfælde af en højkonjunktur.

Side 4 | 9

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 194: Notat fra de økonomiske konsulenter til brug for samrådet den 16. maj 2024 om Økonomisk Redegørelse fra maj 2024

Økonomiministeriet skønner, at den samlede finans- og strukturpolitik siden

2019 har haft en dæmpende virkning på kapacitetspresset i dansk økonomi,

svarende til en negativ finanseffekt på -0,6 procentpoint i 2024 og -0,2 pro-

centpoint i 2025, målt ved den flerårige virkning på outputgabet, jf. tabel 3.

Tabel 3. Finans- og strukturpolitikkens virkning på output- og beskæfti-

gelsesgabet (flerårig finanseffekt)

Procentpoint

Flerårig virkning på outputgab

Flerårig virkning på beskæfti-

gelsesgab

Kilde: ØR maj 2024.

2020

1,6

1,9

2021

2,4

2,3

2022

0,7

0,6

2023

-0,7

2024

-0,6

-0,8

2025

-0,2

-0,3

Ved evalueringen af den planlagte finanspolitik, lægger Økonomiministeriet

vægt på, at den flerårige finanseffekt er negativ og således dæmper kapaci-

tetspresset. Ministeriet konkluderer på denne baggrund, at finanspolitikken

vurderes at være afstemt med konjunktursituationen.

Vinkel 1.

Er metoden til beregningen af strukturel beskæftigelse ændret?

Økonomiministeriet skriver, at der altid vil være usikkerhed forbundet med

skønnet for den strukturelle beskæftigelse. Regeringens skøn for den struktu-

relle beskæftigelse bygger på to separate modelskøn fra Finansministeriet.

Det ene modelskøn foretages med udgangspunkt i en såkaldt økonometrisk

model, hvor den faktiske beskæftigelse opdeles i et strukturelt og et konjunk-

turelt element. Den overordnede tankegang er beskrevet i publikationen ”Fi-

nansministeriets beregning af gab og strukturelle niveauer” fra Finansministe-

riet i 2020.

Den anden model tager derimod udgangspunkt i et såkaldt befolkningsregn-

skab, hvor der tages højde for den demografiske udvikling ved at fastholde

historiske beskæftigelsesfrekvenser fordelt på alder og herkomst på befolk-

ningsfremskrivningen. Hertil indregnes beskæftigelsesvirkninger som følge af

ændret uddannelsesadfærd og vedtagne reformer. Det er første gang de

økonomiske konsulenter ser denne befolkningsregnskabsmetode beskrevet.

Udvalget kunne på den baggrund spørge, hvornår centraladministrationen

begyndte at anvende befolkningsregnskabsmodellen? Det skal ikke mindst

ses i lyset af, at det af figur 1.6 side 34 fremgår, at den strukturelle beskæfti-

gelse ville have været større, hvis ministeriet alene havde anvendt den øko-

nometriske model.

Se eventuelt side 181-82 i rapporten for en uddybning.

Side 5 | 9

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 194: Notat fra de økonomiske konsulenter til brug for samrådet den 16. maj 2024 om Økonomisk Redegørelse fra maj 2024

Vinkel 2.

Er regeringen ikke bekymret for, at der planlægges en

ekspansiv finanspolitik målt ved den ét-årige finanseffekt, når

nu lønvæksten er forholdsvis høj?

Steen Bocian, cheføkonom på Børsen, udtrykker i en

artikel

fra d. 15 maj be-

kymring for, om regeringens planlagte finanspolitik med en positiv ét-årig fi-

nanseffekt i år og næste år er afstemt med konjunkturerne særligt i lyset af

det stramme arbejdsmarkedet og det forhold, at lønvæksten er steget kraftigt

over de seneste år.

Vinkel 3.

Hvordan stiller regeringen sig til, at Nationalbanken i marts

skrev, at yderligere kapacitetspres bør imødegås af tiltag, som

dæmper kapacitetspresset i andre dele af økonomien

Danmarks Nationalbank udgav en prognose for dansk økonomi d. 20 marts

2024, se

her.

På det tidspunkt vurderede Nationalbanken, at den planlagte

finanspolitik var passende afstemt med de aktuelle udsigter for konjunktursi-

tuationen i Danmark og euroområdet.

I analysen fra marts understreger Nationalbanken imidlertid, at banken ikke

har taget højde for et yderligere kapacitetspres fra det forsvarsudspil, der se-

nere mundende ud i forsvarsaftalerne fra april 2024. Således skriver Natio-

nalbanken følgende i analysen: ”I den nuværende konjunktursituation, hvor

der efter en periode med meget høj inflation fortsat er et mærkbart pres på

arbejdsmarkedet og et vist inflationspres fra høje lønstigninger, bør finanspo-

litikken ikke skubbe til efterspørgslen. Hvis udmøntningen øger kapacitets-

presset nævneværdigt, bør forsvarsudspillet derfor modgås af tiltag, som

dæmper kapacitetspresset andre steder i økonomien”.

Vinkel 4.

Hvordan udvikler kerneinflationen i Danmark sig?

Modsat Økonomisk Redegørelse fra december 2023 redegør Økonomimini-

steriet ikke i maj-udgaven for udviklingen i kerneinflationen. Kerneinflationen

opgøres typisk ved, at energi- og fødevarepriser tages ud af regnestykket, så

man får et mere stabilt udtryk for inflationen. Det er interessant, fordi de store

udsving i f. eks. benzin- og fødevarepriser kan skygge for, hvordan det un-

derliggende går med inflationen i økonomien.

Således er det da også typisk vurderingen af udviklingen i kerneinflationen,

der ligger til grund for vurderingen af inflationspresset fra den indenlandske

økonomiske udvikling, se eksempelvis

her.

Vinkel 5.

Hvor meget dæmper (tidligere) strukturpolitiske reformer

kapacitetspresset?

De økonomiske konsulenter har i forbindelse med Økonomisk Redegørelse

fra august, maj og marts 2023 henledt Finansudvalgets opmærksomhed på,

Side 6 | 9

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 194: Notat fra de økonomiske konsulenter til brug for samrådet den 16. maj 2024 om Økonomisk Redegørelse fra maj 2024

at den isolerede effekt af strukturpolitikken på kapacitetspresset ikke længere

fremgår af Økonomisk Redegørelse.

Tidligere herunder bl.a. i Økonomisk Redegørelse fra august 2022 fremgik

det, at den isolerede effekt af strukturpolitikken på den ét-årige finanseffekt er

ca. -0,15 pct. af BNP om året i perioden 2020-2023, hvilket i høj grad kunne

tilskrives tidligere vedtagne reformer, herunder Tilbagetrækningsaftalen fra

2011 og Skattereformen fra 2012.

Udvalget kunne på den baggrund bede

om en dekomponering af den ét-årige finanseffekt, hvor (tidligere) strukturpo-

litiske reformers effekt på kapacitetspresset fremgår.

Vinkel 6.

Er regeringen bekymret over, at vi kan købe færre udenlandske

varer for en given mængde indenlandske varer, når nu

bytteforholdet falder?

Et lands bytteforhold udtrykker forholdet mellem priserne på eksport - og im-

portvarer. Bytteforholdet forværres, når priserne på importvarer stiger relativt

til priserne på eksportvarer og forbedres, når priserne på eksportvarer stiger

relativt til importvarer. Af figur 6.11 s. 139 ses det, at bytteforholdet faldt mar-

kant i 2023. Faldet i det samlede bytteforhold i 2023 afspejler et markant faldt

i bytteforholdet for tjenester, idet bytteforholdet for varer faktisk steg i 2023, jf.

s. 140.

Vinkel 7.

Er der anvendt et lavere skøn for lønstigningstaksten i

prognosen, end det der aftalt på DA-området?

Skønnet i Økonomisk Redegørelse for lønstigningstaksten fremadrettet (lyse-

grøn linje) ser umiddelbart lavere ud end, hvad der er aftalt på DA-området

(samlede søjler), jf. figur 5.35 på s. 122.

Vinkel 8.

Hvordan ser regeringen på det forhold, at lønkvoten i den

samlede industri ekskl. M&P-virksomheder er faldet med 7

procentpoint fra 2001 til 2021?

Økonomiministeriet vurderer, at lønkvoten er faldet med knap 15 procentpoint

i den samlede industri i 2001-2021. Ser man bort fra de 0,5 pct. største virk-

somheder, som for en stor del også er M&P-virksomheder (såkaldt merchan-

ting og processing- virksomheder, hvor varer ikke krydser den danske

grænse) er lønkvoten faldet med 7 procentpoint i den samlede industri, jf. s

126 og 132.

https://fm.dk/media/26422/oekonomisk-redegoerelse-august-2022_web_a.pdf

Side 7 | 9

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 194: Notat fra de økonomiske konsulenter til brug for samrådet den 16. maj 2024 om Økonomisk Redegørelse fra maj 2024

Vinkel 9.

Er en del af den lave produktivitetsudvikling strukturel?

Høj produktivitet er afgørende for den økonomiske velstand. Derfor kan det

være problematisk, når produktiviteten i den private sektor produktion og salg

af varer i udlandet direkte er faldet siden 2021.

Vinkel 10.

Er skønnet for stigningen i den offentlige beskæftigelse

udregnet givet en konstant varekøbskvote?

Ifølge Danmarks Statistiks foreløbige nationalregnskabstal fra marts 2024 er

den offentlige beskæftigelse steget med 7.000 personer i 2023. Økonomimi-

nisteriet forventer, at den stiger yderligere med 6.000 og 5.000 personer i

hhv. 2024 og 2025. Den skønnede offentlige beskæftigelsesvækst i 2024 er

dermed opjusteret med 3.000 personer sammenlignet med december-rede-

gørelsen.

Økonomiministeriet skriver, at skønnet for den offentlige beskæftigelse er be-

regningsteknisk og blandt andet afhænger af forholdet mellem offentlig løn og

varekøb. Udvalget kunne spørge ind til denne beregningstekniske antagelse.

Forudsættes der en konstant varekøbskvote fra 2023 til 2025 på trods af stig-

ninger i de offentlige lønninger?

Vinkel 11.

Hvad er regeringens holdning til, at væksten i de offentlige

forbrugsudgifter i 2023 var lavere end væksten i det

demografiske træk? (dog højere renset for COVID19-udgifter)

Af redegørelsen fremgår det, at den offentlige forbrugsvækst i 2023 er opgjort

til 0,0 pct., jf. figur 1.2 på s. 26 i sammenfatningen. Det er lavere en skønnet

for væksten i det demografiske træk for 2023, jf. tidligere mellemfristede

fremskrivninger. Når der korrigeres for ekstraordinære udgifter relateret til co-

vid-19 i 2022 er forbrugsvæksten fra 2022 til 2023 dog 2,7 pct., hvilket frem-

går af redegørelsen s. 174, hvilket overstiger væksten i det demografiske

træk. Det er yderligere værd at bemærke, at der er planlagt en vækst i de of-

fentlige forbrugsudgifter for 2024 på 4,5 pct., dvs. langt over væksten for det

demografiske træk.

Vinkel 12.

Har regeringen droppet sit mål om strukturel balance i 2025?

Af regeringsgrundlaget fra december 2022 fremgår det, at regeringen sigter

efter en strukturel saldo på 0 pct. af BNP i 2025.

Konkret står der: ” Rege-

ringen vil endvidere tilrettelægge finanspolitikken efter strukturel balance i

2025”. Imidlertid fremgår det af Økonomisk Redegørelse fra maj 2024, at der

planlægges efter en strukturel saldo på 0,3 pct. af BNP i 2025.

jf. figur 1.8 side 15 i Økonomisk Redegørelse maj 2024.

https://fm.dk/media/26729/ansvar-for-danmark_det-politiske-grundlag-for-danmarks-rege-

ring_december-2022.pdf

Side 8 | 9

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 194: Notat fra de økonomiske konsulenter til brug for samrådet den 16. maj 2024 om Økonomisk Redegørelse fra maj 2024

Vinkel 13.

Bygger prognosen på nye oplysninger vedrørende de

forsinkede ejendomsvurderinger?

Side 166 i rapporten forklarer Økonomiministeriet forskellen på skønnet for

de offentlige finanser fra december til maj. Her står blandt andet: ”Nye oplys-

ninger i form af udskydelse af den ekstraordinære tilbagebetaling af ejen-

domsskatter til boligejere fra 2024 til 2025 bidrager isoleret set til en forbed-

ring af den offentlige saldo i 2024 og modsvares af en svækkelse af den of-

fentlige saldo i det efterfølgende år”. Udvalget kunne spørge, om dette dæk-

ker over oplysninger, der ikke før har været delt med Folketinget.

Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-

lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter

Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-

der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at

yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-

ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.

Side 9 | 9