Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del Bilag 193
Offentligt
2868173_0001.png
Økonomisk Redegørelse
Maj 2024
Økonomisk Redegørelse
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0003.png
Økonomisk Redegørelse
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0004.png
Økonomisk Redegørelse
Maj 2024
I tabeller kan afrunding medføre,
at tallene ikke summer til totalen.
Denne publikation er udarbejdet af
Økonomiministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
Omslag:
Tryk:
Foto:
Oplag:
Pris:
ISBN:
BGRAPHIC
Stibo Complete
iStock
650
150 kr. inkl. moms
978-87-7862-392-8
Elektronisk publikation:
ISBN: 978-87-7862-393-5
Publikationen kan hentes på
Økonomiministeriets hjemmeside
www.oem.dk
VA
N
E
M
Æ
R
KE
S
T
Tryksag
5041 0004
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0005.png
Forord
Dansk økonomi har vist sig bemærkelsesværdig robust. På trods af høj inflation verden
over, stigende renter og stagnerende økonomier i udlandet er hverken arbejds- eller bo-
ligmarkedet i Danmark gået i stå. Tværtimod.
Det er ikke tilfældigt, at dansk økonomi har klaret sig så godt. Vi lever i et land med
sunde økonomiske strukturer, hvor reformer gennem årene har styrket os som samfund.
Vi skal blive ved med at stille Danmark og dansk økonomi bedre, også på langt sigt. Det
ansvar har regeringen taget på sig. Vi har gennemført reformer, som øger den struktu-
relle beskæftigelse med 29.000 fuldtidspersoner, og som styrker dansk økonomi samlet
set. Og vi har ambition om en yderligere forøgelse af den strukturelle beskæftigelse med
16.000 personer.
Beskæftigelsen er høj, inflationen er lav, og danskernes købekraft er styrket. Vi har kon-
kurrencedygtige og innovative virksomheder, som skaber vækst og arbejdspladser i hele
Danmark – og også uden for landets grænser. Danskerne har i perioden med høj infla-
tion truffet fornuftige beslutninger, blandt andet ved at spare på energien. Den førte
økonomiske politik har været ansvarlig og har været med til at bringe inflationen ned.
Der er ingen væsentlige ubalancer i økonomien, og vi har sunde offentlige finanser.
Det giver os et godt afsæt for den økonomiske udvikling de næste par år. Også hvis vi
igen oplever pludselige og uforudsete stød til verdensøkonomien. Denne Økonomisk
Redegørelse tegner som udgangspunkt et billede af en jævn, og mere bred fremgang i
økonomien, hvor eksporten vokser, og husholdningerne øger forbruget, også selvom vi
må forvente en afdæmpning på arbejdsmarkedet efter de seneste års betydelige stigning
i beskæftigelsen.
Vi skal blive ved at se fremad. Vi skal fortsat gennemføre tiltag, der kan fremtidssikre
det danske samfund og styrke fundamentet for vores velstand. Det gør vi bedst ved at
fortsætte ad reformsporet, hvor vi blandt andet sikrer, at det bedre kan betale sig at ar-
bejde. Regeringen har med et flertal i Folketinget blandt andet aftalt at gennemføre de
største lettelser af personskatterne i 10 år for over 10 mia. kr. Det gør vi også ved at inve-
stere i at skabe nye virksomheder og gøre eksisterende større – gennem blandt andet en
iværksætterstrategi og skattelettelser til familieejede virksomheder.
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0006.png
Reformerne vil styrke os i de kommende år, hvor vi skal gennemføre en historisk stor in-
vestering i vores fælles forsvar, og ikke mindst nå i mål med en ambitiøs grøn omstilling
af Danmark.
Stephanie Lose
Økonomiminister
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
Indhold
1. Sammenfatning .............................................................................................................. 9
1.1 Det aktuelle konjunkturbillede .................................................................................. 9
1.2 Finanspolitikken og de offentlige finanser ................................................................ 21
1.3 Bilagstabel ............................................................................................................... 27
Bilag 1.1 Udvikling i faktisk og strukturel beskæftigelse mere positiv end
tidligere ventet............................................................................................................... 31
2. Husholdningerne forbruger en mindre del af deres indkomst ........................................ 37
2.1 Husholdningerne sparer mere op og forbruger mindre ............................................ 38
2.2 Forbrugskvoten er aftaget på tværs af befolkningen ............................................... 46
3. Husholdningerne ............................................................................................................
3.1 Husholdningernes indkomster og forbrug ................................................................
3.2 Forbrugerpriser ........................................................................................................
3.3 Boligmarkedet..........................................................................................................
59
59
63
70
4. Virksomhederne ............................................................................................................. 81
4.1 Produktion og produktivitet ...................................................................................... 81
4.2 Erhvervsinvesteringer .............................................................................................. 92
5. Arbejdsmarkedet ............................................................................................................ 99
5.1 Beskæftigelse .......................................................................................................... 99
5.2 Ledighed .................................................................................................................. 114
5.3 Løn .......................................................................................................................... 119
6. Udenrigshandel .............................................................................................................. 129
6.1 Eksport .................................................................................................................... 129
6.2 Import ...................................................................................................................... 137
6.3 Betalingsbalancen ................................................................................................... 138
7. International økonomi og finansielle markeder............................................................... 143
7.1 International økonomi .............................................................................................. 143
7.2 Pengepolitik og finansielle markeder ....................................................................... 150
7.3 Finanspolitik ............................................................................................................ 153
7.4 Risikobilledet ........................................................................................................... 158
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
8. Offentlige finanser og finanspolitik ................................................................................. 163
8.1 Den faktiske offentlige saldo .................................................................................... 164
8.2 Den strukturelle saldo .............................................................................................. 167
8.3 Offentligt forbrug, beskæftigelse og investeringer ................................................... 174
8.4 Finanspolitikkens aktivitetsvirkning .......................................................................... 180
8.5 Offentlig gæld og statens nettofinansieringsbehov .................................................. 187
Bilag 8.1 De offentlige udgifter og indtægter ................................................................. 191
Bilag 8.2 Beregning af strukturel saldo 2023-2025 ........................................................ 197
Bilag 8.3 Engangsforhold mv. i 2023-2025 .................................................................... 201
Bilagstabeller ..................................................................................................................... 203
Redaktionen er afsluttet den 14. maj 2024.
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0010.png
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0011.png
Kapitel 1
Sammenfatning
1. Sammenfatning
1.1 Det aktuelle konjunkturbillede
Dansk økonomi har haft et bemærkelsesværdigt forløb de seneste år. Aktiviteten blev hurtigt
genoprettet efter coronapandemien, og beskæftigelsen er i de seneste par år fortsat med at stige
trods den tilbagegang i efterspørgslen, der fulgte med høje energipriser, høj inflation, stigende
renter og stagnation i udlandet. Medicinalindustrien har været helt afgørende for vækst i realt
BNP de seneste to år, da der i andre dele af dansk økonomi har været stilstand eller egentlig til-
bagegang ifølge nationalregnskabet. Beskæftigelsen er øget mere bredt i økonomien og især i
serviceerhvervene. Presset på arbejdsmarkedet er dog blevet mindre det seneste års tid.
Der er umiddelbart gode muligheder for vækst i den indenlandske økonomi de kommende år,
da husholdningerne oplever reallønsfremgang og kan øge forbruget. En bedring i udlandet ven-
tes også at bidrage til en bred fremgang på tværs af brancher. Det er desuden forventningen, at
medicinalindustrien fortsat vil vokse, ligesom genåbningen af Tyrafeltet i Nordsøen vil trække
op i den samlede økonomiske vækst i både 2024 og 2025.
På arbejdsmarkedet ventes en vis tilpasning, som skal ses i lyset af høje lønstigninger og en
svag produktivitetsudvikling de senere år. I prognosen skønnes beskæftigelsen således at falde
med 18.000 personer i 2025 efter en stigning på 13.000 personer i 2024. Det indebærer, at be-
skæftigelsen gradvist vil nærme sig sit strukturelle niveau. Afdæmpningen på arbejdsmarkedet
vil begrænse fremgangen i fx privatforbruget, og uden bidraget fra medicinalindustrien og rå-
stofindvending ventes moderat vækst og fortsat dæmpning af kapacitetspresset,
jf. figur 1.1.
Figur 1.1
Medicinalindustrien har været helt afgørende for BNP-væksten i de seneste år
Vækstbidrag, pct.-point
4
6,8 pct.
3
3
Pct.
4
2
1
2
1
0
-2,4 pct.
-1
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Andre bidrag til BNP
Råstofindvinding
Medicinalindustri
BNP (h. akse)
0
-1
Anm.: De fulde udsving i BNP-væksten på hhv. -2,4 pct. og 6,8 pct. i 2021 og 2022 er ikke vist. Vækstbidrag fra medicinalindustri
og råstofindvinding er beregnet ud fra bruttoværditilvæksten (BVT). Medicinalindustriens BVT for 2021-2023 er baseret på et
særudtræk af ikke-offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik, som er behæftet med større usikkerhed. 2024 og 2025 er skøn.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
9
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0012.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Udsigterne for dansk økonomi
Situationen i dansk økonomi er forbedret noget siden oktober 2022, hvor inflationen toppede.
Inflationen er faldet markant og har ligget under 2 pct. siden september 2023. I takt med at in-
flationen er aftaget, er forbrugertilliden steget fra et historisk lavpunkt til nu at være tættere på
et neutralt niveau,
jf. figur 1.2.
Bevægelsen i retning af et mere positivt syn på udviklingen i
dansk økonomi gælder også erhvervslivet, og erhvervstilliden er i de seneste måneder kommet
tilbage på det historiske gennemsnit. Den mere positive stemning vidner om, at dansk økonomi
er kommet godt igennem de store stød til verdensøkonomien over de seneste år, og at der ikke
er en forventning om et større tilbageslag.
Nedgangen i inflationen skyldes især, at energipriserne er faldet igen, og skal endvidere ses i
sammenhæng med højere renter, der har virket dæmpende på efterspørgslen uden at sætte ar-
bejdsmarkedet i stå. Stramningen af pengepolitikken, som i kraft af fastkurspolitikken afspejler
rentebeslutninger i euroområdet, har derved virket efter hensigten. Samtidig blev finanspolitik-
ken herhjemme hurtigt strammet igen, således at lempelserne under coronapandemien er ble-
vet rullet tilbage.
I euroområdet er inflationen også aftaget betydeligt, blandt andet i kraft af stilstand i økono-
mien over de seneste par år, og det er forventningen, at de pengepolitiske renter kan sættes ned
senere på året. I USA er inflationen og væksten i økonomien stadig forholdsvis høj, og det kan
betyde høje renter i USA i længere tid. I et vist omfang vil det også kunne smitte af på realkre-
ditrenterne herhjemme, som ellers ser ud til at have toppet,
jf. figur 1.3.
I prognosen er der lagt
til grund, at renterne på lån med kort rentetilpasning vil falde i løbet af 2024 og videre i 2025
som følge af pengepolitiske rentenedsættelser, mens de lange renter forudsættes at blive på nu-
værende niveau, som er lidt lavere end i størstedelen af 2022 og 2023.
Figur 1.2
Fald i inflationen afspejles i et mere
positivt syn på udviklingen i dansk økonomi
Pct.
12
9
6
3
0
-3
-6
-9
-12
2005
2008
2011
2014
2017
2020
2023
Inflation
Forbrugertillid (h. akse)
Nettotal
40
30
20
10
0
-10
-20
-30
-40
Figur 1.3
Realkreditrenterne ser ud til at have
toppet
Pct.
8
7
6
5
4
3
2
1
0
2014
2016
2018
2020
2022
2024
Over 10 år
Alle lån
Op til og med 1 år
Pct.
8
7
6
5
4
3
2
1
0
Anm.: I figur 1.3 vises renter på nye realkreditlån efter forskellig rentefiksering.
Kilde: Danmarks Statistik, Danmarks Nationalbank og egne beregninger.
10
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0013.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Renterne ventes i de kommende år fortsat at ligge højere end før perioden med høj inflation, og
øgede renteudgifter vil virke dæmpende på forbrug og investeringer. Mange virksomheder vur-
deres samtidig at have et behov for at tilpasse deres kapacitet og antal ansatte i forhold til ud-
viklingen i efterspørgsel og produktivitet. Disse forhold trækker i retning af en moderat vækst i
BNP i 2024 og 2025. Væksten ventes imidlertid at blive trukket op af fortsat fremgang i medici-
nalindustrien. Endvidere vil genåbningen af Tyrafeltet i Nordsøen i løbet af 2024 medføre både
højere eksport og lavere import af energi som følge af øget gasindvinding, hvilket vil øge BNP
yderligere både i år og næste år.
Samlet set skønnes BNP at vokse med 2,7 pct. i 2024 og 1,8 pct. i 2025,
jf. tabel 1.1.
Uden bidrag
fra medicinalindustrien og råstofindvinding ville væksten skønsmæssigt begrænse sig til hen-
holdsvis 1,6 pct. og 1,0 pct. i 2024 og 2025.
De forholdsvis høje årsvækstrater i 2024 skal ses i lyset af kraftig vækst ved udgangen af 2023.
Ses i stedet på udviklingen fra 4. kvartal 2023 til 4. kvartal 2025 forventes BNP at vokse med
ca. 1�½ pct. om året i gennemsnit. Uden bidrag fra råstofindvinding og medicinalindustri ventes
væksten at være omtrent det halve.
Tabel 1.1
Centrale skøn
2023
BNP-vækst, pct.
Inflation, pct.
Huspriser, pct.
Beskæftigelse, ændring i 1.000 personer
Bruttoledighed, 1.000 fuldtidspersoner
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
2024
2,7
2,1
3,2
13
89
2025
1,8
2,1
3,0
-18
95
1,9
3,3
-2,7
46
84
BNP er vokset bemærkelsesværdigt meget de seneste år i kraft af udviklingen i medicinalindu-
strien. I medicinalindustrien har fremgangen i bruttoværditilvæksten (BVT) ifølge national-
regnskabet været markant større målt i mængder (dvs. renset for prisudvikling) end i løbende
priser. Opgørelsen af prisudviklingen er forbundet med usikkerhed, hvilket også medfører usik-
kerhed om den mængdemæssige udvikling i BVT i medicinalindustrien og dermed også i den
samlede udvikling i BNP,
jf. kapitel 4.
Danmarks Statistik forbedrer løbende kilder og metoder til opgørelsen af nationalregnskabet.
Med mellemrum gennemføres de såkaldte hovedrevisioner, hvor større ændringer indarbejdes.
En ny hovedrevision er på vej og offentliggøres af Danmarks Statistik i slutningen af juni,
jf.
boks 1.1.
Erfaringsmæssigt kan disse hovedrevisioner indebære et lidt andet billede af den hi-
storiske udvikling i BNP og andre dele af nationalregnskabet. Hovedrevisionen i 2016 førte ek-
sempelvis til en opjustering af BNP i løbende priser på 42 mia. kr. i 2015 blandt andet på bag-
grund af nye tal for virksomhedernes udenrigsaktivitet. I perioden 2010-2015 blev realvæksten
i BNP således ca. �½ pct.-point højere i gennemsnit hvert år. Det vides ikke på forhånd, om den
kommende revision vil give et nyt indtryk af udviklingen i fx medicinalindustrien.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
11
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0014.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Boks 1.1
Kommende hovedrevision af nationalregnskabet
Fra 28. juni 2024 opgøres det danske nationalregnskab på et hovedrevideret grundlag. Inden da overgår stati-
stikkerne for offentlige finanser til hovedrevideret grundlag d. 6. juni, mens statistikkerne vedrørende beta-
lingsbalancen og udenrigshandelsstatistikkerne overgår til det nye grundlag d. 10. juni. En hovedrevision ad-
skiller sig fra løbende revisioner, der kun vedrører år, som normalt er åbne for revisioner (også kaldet forelø-
bige år). Ved en hovedrevision revideres alle tidsserier i nationalregnskabet.
Ved den kommende hovedrevision vil der ifølge Danmarks Statistik blive indarbejdet nye kilder og beregnings-
metoder og en ny klassifikation for det private forbrug (COICOP18). Derudover bliver referenceåret for de kæ-
dede værdier i foregående års priser ændret fra 2010 til 2020.
Den seneste hovedrevision af nationalregnskabet fandt sted i 2016, men fremover gennemføres hovedrevision
hvert femte år. Alle EU-lande skal senest i 3. kvartal 2024 indberette hovedreviderede nationalregnskabstal.
Det følger af en fælles revisionspolitik i EU, og næste revision er planlagt til 2029. Revisionen i 2029 bliver
mere omfattende, da der også implementeres nye fælles retningslinjer i European System of National and Regi-
onal Accounts, som igen bygger på retningslinjer for opstilling af nationalregnskaber vedtaget af FN.
Den kommende Økonomisk Redegørelse til august vil tage afsæt i det hovedreviderede nationalregnskab.
Kilde: Danmarks Statistik: Hovedrevision – hvad og hvorfor?
Husholdningernes forbrug er på vej op
Faldet i inflationen har sammen med lønstigninger allerede ført til en betydelig stigning i hus-
holdningernes købekraft. Overenskomsterne på både det private og offentlige område peger på
en hurtig genopretning af reallønnen, og for mange lønmodtagere vil reallønnen i løbet af i år
være tilbage på niveauet før perioden med kraftigt stigende inflation,
jf. figur 1.4.
Modtagere af
overførselsindkomster får deres indkomster reguleret med udgangspunkt i satsreguleringen,
der er bestemt af lønudviklingen på DA-området to år forinden. Faldet i inflationen indebærer
dog, at disse grupper også allerede nu oplever en fremgang i deres købekraft, da satsregule-
ringsprocenten for 2024 ventes at overstige inflationen.
Reallønsfremgangen ses allerede i husholdningernes forbrug, der har været stigende siden star-
ten af 2023. Denne udvikling ventes at fortsætte i 2024 og 2025, hvor de øvrige bevægelser på
arbejdsmarkedet under ét ventes at spille en mindre rolle for forbrugsudviklingen,
jf. figur 1.5.
Forholdsvis store rentebetalinger og en ventet afdæmpning på arbejdsmarkedet i løbet af 2024
og 2025 vil umiddelbart kunne få husholdningerne til at holde lidt igen på forbruget. Modsat
gælder det, at husholdningerne samlet set har sparet meget op de senere år, og de har på den
baggrund gode muligheder for at øge forbruget. En analyse af husholdningernes forbrug viser,
at forbruget ikke er fulgt med stigende indkomster gennem de senere år, hvilket afspejles i ned-
bringelse af gæld og øget opsparing,
jf. kapitel 2.
12
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0015.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Figur 1.4
Reallønnen på DA-området kommer i
løbet af 2024 på niveau med 2021
Indeks (2021=100)
110
Indeks (2021=100)
110
Figur 1.5
Stigende realløn understøtter
forbrugsfremgang
Vækstbidrag til real lønsum, pct.-point
8
6
Pct.
8
6
4
2
0
-2
-4
-6
-8
2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021 2024
Realløn
Præsterede timer
Realt forbrug (h. akse)
100
100
4
2
90
90
0
-2
80
80
-4
-6
70
2000
2004
2008
2012
2016
2020
2024
70
-8
Anm.: I figur 1.4 vises lønnen på DA-området deflateret med forbrugerprisindekset. I figur 1.5 vises vækstraterne i de præsterede
timer blandt lønmodtagere samt i den implicitte timeløn deflateret med forbrugerprisindekset, og dermed er de stablede søj-
ler et udtryk for den reale stigning i lønsummen.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Husholdningernes forbrugsmuligheder understøttes endvidere af tilbagebetalingen af for meget
betalt ejendomsskat og personskattereformen
Aftale om reform af personskat
(december
2023), der både vil trække i retning af øget beskæftigelse og reducere skatten for danskere i ar-
bejde. Aftalen indebærer blandt andet højere beskæftigelsesfradrag fra 2025, og med virkning
fra 2026 nedsættes topskatten, og der indføres en ekstra topskat for personer med indkomster
over 2,5 mio. kr. Reformen vil isoleret set bidrage til at øge de disponible indkomster med 4,9
mia. kr. i 2025 og med over 10 mia. kr. i 2026, hvor hovedparten af reformen vil være indfaset.
Forbrugsmulighederne understøttes endvidere af de indgåede overenskomster på det private og
offentlige område samt af
Trepartsaftale om løn og arbejdsvilkår
(december 2023).
Mere bred fremgang på tværs af brancher
De kommende år er der udsigt til lavere renter og tiltagende vækst i udlandet. Væksten i han-
delsvægtet BNP vurderes således at stige fra 0,8 pct. i 2023 til 1,5 pct. i 2024 og 2,0 pct. i 2025,
hvilket i høj grad afspejler en forventning om, at væksten vil tage til i Europa,
jf. kapitel 7.
Den
indenlandske efterspørgsel ventes at stige moderat i prognoseperioden efter tilbagegang de se-
neste år. På den baggrund ventes der i prognosen en mere bred fremgang på tværs af brancher,
men stadig med betydelige bidrag fra medicinalindustrien,
jf. figur 1.6.
Genåbningen af Tyrafel-
tet skønnes endvidere isoleret set at bidrage til BVT-væksten med henholdsvis 0,4 pct.-point og
0,3 pct.-point i 2024 og 2025.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
13
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0016.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Figur 1.6
Branchernes vækstbidrag til BVT ventes i de kommende år at være mere på linje med
opsvinget i perioden 2013-2021
Vækstbidrag, pct.-point
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
-1,0
-1,5
Medicinal-
industri
Anden industri Private service-
erhverv
(ekskl. søfragt)
2022
Råstof-
indvinding
2023
Byggeri
Søfragt
Øvrige
Vækstbidrag, pct.-point
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
-1,0
-1,5
Gns. 2013-2021
2024
2025
Anm.: Medicinalindustriens BVT for 2021-2023 er et særudtræk af ikke-offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik og derfor behæftet
med større usikkerhed. Øvrige dækker over ADAM-brancherne landbrug, energiforsyning, boliger samt offentlige erhverv.
2024 og 2025 er skøn.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Forventning om moderat tilpasning på arbejdsmarkedet
Arbejdsmarkedet er fortsat med at overraske positivt, og beskæftigelsen er steget inden for de
fleste brancher det seneste år. Tilgang af international arbejdskraft og øget beskæftigelse blandt
unge og ældre har været afgørende for fortsat beskæftigelsesfremgang i Danmark,
jf. figur 1.7.
Det har ligeledes medvirket til, at der ikke er opstået et uholdbart pres på arbejdsmarkedet.
Lavere indenlandsk efterspørgsel i løbet af 2022 og 2023 er indtil videre kun i begrænset om-
fang slået igennem på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsen er fortsat med at stige, og lønmodtager-
beskæftigelsen nåede i februar op på 3.015.000 personer. Der er dog andre tegn på en forestå-
ende tilpasning på arbejdsmarkedet. Den gennemsnitlige arbejdstid har således været faldende
de seneste par år, hvilket har været med til at dæmpe udviklingen i den samlede arbejds-
mængde (målt i timer) til trods for en fortsat stigende beskæftigelse (målt i personer). Desuden
har ledigheden været svagt stigende siden foråret 2022, og antallet af ledige stillinger og nyop-
slåede stillinger har været faldende.
Den ventede tilpasning på arbejdsmarkedet skal ses i sammenhæng med, at der siden 4. kvartal
2021 har været et fald i timeproduktiviteten på 4,1 pct., når der ses bort fra værdiskabelsen for-
bundet med forarbejdelse og salg af varer i udlandet, der blandt andet er tilknyttet medicinalin-
dustrien,
jf. figur 1.8.
Den svage produktivitetsudvikling de seneste år ses i flere lande, men sy-
nes at være mere udpræget i Danmark.
14
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0017.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Figur 1.7
Tilgang af international arbejdskraft afgørende for beskæftigelsesfremgang siden 2020
1.000 lønmodtagere
300
1.000 lønmodtagere
300
200
200
100
100
0
0
-100
2020
15-29
2021
30-59
60+
2022
2023
International arbejdskraft
-100
Anm.: Akkumuleret ændring i beskæftigelsen siden 4. kvartal 2019. Aldersgrupper er vist for personer med dansk oprindelse og
efterkommere. International arbejdskraft dækker dermed alle aldersgrupper og er her defineret som personer, der ikke er af
dansk oprindelse eller efterkommer. Hertil kommer en mindre definitorisk forskel relativt til opgørelsen på baggrund af stats-
borgerskab.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Figur 1.8
Timeproduktiviteten har udviklet sig
meget svagt uden bidrag fra produktion og salg
af varer i udlandet
Indeks (2019=100)
106
Indeks (2019=100)
106
Figur 1.9
Ledigheden er steget lidt og ventes at
ligge tæt på det strukturelle niveau i 2025
1.000 personer
250
1.000 personer
250
200
104
104
200
102
102
150
150
100
100
98
100
100
98
50
50
96
2019
I alt
2020
2021
2022
2023
96
0
2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021 2024
Bruttoledighed
Strukturelt niveau
0
I alt ekskl. produktion og salg af varer i udlandet
Anm.: Timeproduktiviteten i figur 1.8 er opgjort som realt BVT pr. arbejdstime. Eget estimat af værditilvæksten forbundet med pro-
duktion og salg af varer i udlandet,
jf. boks 4.1 i Økonomisk Redegørelse, december 2023.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
15
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0018.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Selvom der har været en vis bedring i produktiviteten i andet halvår 2023, er der fortsat et bety-
deligt efterslæb efter den foregående periodes fald. Det peger på, at nogle virksomheder – især i
lyset af høje lønstigninger – må forventes at skulle tilpasse arbejdskraftinputtet. På den bag-
grund ventes beskæftigelsen at falde på årsbasis i 2025. Lavere beskæftigelse vil bidrage til en
lidt højere ledighed, som ventes at ligge tæt på det strukturelle niveau i 2025,
jf. figur 1.9.
Tilpasning på boligmarkedet til højere renter har fundet sted
Boligmarkedet har de seneste år været kraftigt påvirket af højere renter og overgangen til et nyt
boligskattesystem pr. 1. januar 2024. Frem til 1. kvartal 2023 faldt boligpriserne, herunder som
følge af højere boligrenter. Boligpriserne steg igen i de sidste tre kvartaler af året, hvilket kan
hænge sammen med indførelsen af det nye boligskattesystem og især for ejerlejligheder mulig-
heden for at opnå en skatterabat for boligejere, hvis boligskatterne var lavere under den gamle
beskatning.
Bortfaldet af skatterabatten ved ejerskifte efter 1. januar 2024 vil kunne påvirke prisen på især
ejerlejligheder,
jf. kapitel 3.
Siden december har prisen på ejerlejligheder på landsplan været
omtrent uændret,
jf. figur 1.10.
Der kan fortsat være risiko for en svagere prisudvikling for ejer-
lejligheder som følge af højere boligskatter, især for ejerlejligheder i København på grund af en
forholdsvis stor stigning i boligbyrden,
jf. figur 1.11.
Figur 1.10
Boligpriserne ser ud til at have
stabiliseret sig for landet under ét
Kr. pr. kvm
60.000
50.000
40.000
30.000
20.000
10.000
0
2011 2013 2015 2017 2019 2021 2023
Huse, hele landet
Huse, København
Lejligheder, hele landet
Ejerlejligheder, Kbh.
Kr. pr. kvm
60.000
50.000
40.000
30.000
20.000
10.000
0
Figur 1.11
Boligbyrden ved køb af lejligheder er
steget forholdsvis meget i København
Pct. af disponibel indkomst
60
50
40
30
20
10
0
2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021
Hele landet
København By
Pct. af disponibel indkomst
60
50
40
30
20
10
0
Anm.: I figur 1.11 angiver
hele landet
boligbyrden ved køb af enfamiliehus, mens
København By
angiver boligbyrden ved køb af
ejerlejlighed. Se kapitel 3 for beregningen af boligbyrde. De stiplede linjer viser gennemsnittet i perioden fra 1. kvartal 2003 til
4. kvartal 2023.
Kilde: Boligsiden og egne beregninger.
Priserne på enfamiliehuse har været stort set uændrede i de første måneder af 2024, og for lan-
det under ét ser boligpriserne ud til at have stabiliseret sig. Med boligskatteomlægningen lem-
pes boligskatterne særligt for husejerne uden for de større byer. Lavere boligskatter vil alt andet
lige understøtte huspriserne, i det omfang at de ikke allerede er indregnet i boligpriserne.
16
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0019.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Stigende indkomster som følge af lønstigninger og et fortsat højt niveau for beskæftigelsen bi-
drager endvidere til at understøtte huspriserne, der skønnes at stige med 3,2 pct. i 2024 og 3,0
pct. i 2025 set for hele landet under ét. Udsigten til gradvise fald i de korte renter som følge af
forventede pengepolitiske rentenedsættelser ventes også at bidrage til at løfte boligefterspørgs-
len. Det ventes endvidere at påvirke boliginvesteringerne, som skønnes at stige igen frem mod
udgangen af 2025 efter en tilpasningsperiode i 2022-2023, hvor især byggeaktiviteten faldt be-
tydeligt som følge af stigende byggeomkostninger.
Stadig betydelige risici
Hovedforløbet i prognosen er en blød landing for dansk økonomi, der indebærer en fortsat
gradvis tilpasning i retning af en neutral konjunktursituation fra et højt niveau for aktivitet og
beskæftigelse. I betragtning af de store forskydninger, der har været i produktion og efterspørg-
sel i de seneste år, er der tale om et gunstigt forløb, som blandt andet afspejler, at der ikke er
opbygget væsentlige ubalancer i dansk økonomi, som kræver genopretning. Sådanne ubalancer
har ved tidligere konjunkturvendinger ført til et større omslag. En række forhold vil imidlertid i
de kommende år kunne føre til et mindre jævnt forløb.
Der er fortsat udprægede geopolitiske spændinger, som påvirker den globale økonomi,
jf. figur
1.12.
Spændingerne kan blandt andet påvirke de forholdsvis volatile energipriser og herigen-
nem sprede sig mere bredt på tværs af lande. Konflikten i Mellemøsten har således allerede ført
til en stigning i prisen på olie siden slutningen af sidste år. Spændingerne kommer også til ud-
tryk i fragtrater, som er steget efter angrebene på kommerciel søtransport i Rødehavet,
jf. figur
1.13.
Forbliver fragtraterne på et højt niveau, vil de efterhånden også kunne blive afspejlet i fx
højere forbrugerpriser.
Figur 1.12
Geopolitisk usikkerhed er fortsat
højere sammenlignet med perioden før corona
Indeks
700
600
500
400
300
200
100
0
2000
2004
2008
2012
2016
2020
2024
Indeks
700
600
500
400
300
200
100
0
Figur 1.13
Fragtraterne er generelt steget det
seneste halve år
Indeks (2023=100)
700
600
500
400
300
200
100
0
2019
2020
2021
2022
2023
2024
Drewry
SCFI
Harpex
Indeks (2023=100)
700
600
500
400
300
200
100
0
Anm.: Indekset i figur 1.12 er baseret på, hvor mange gange forhold vedrørende økonomi, politik og usikkerhed nævnes i artikler i
førende aviser. Indekset er normaliseret til at have et gennemsnit på 100 i perioden 1997 (første år) til 2015. Se S. Davis
(2016): An Index of Global Economic Policy Uncertainty, Macroeconomic Review, October 2016.
Kilde: Economic Policy Uncertainty Index, Macrobond og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
17
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0020.png
Kapitel 1
Sammenfatning
En større rivalisering mellem især Kina og USA øger risikoen for en stigende geoøkonomisk
fragmentering, der blandt andet kan føre til højere priser på en række forbrugsgoder og mind-
ske adgangen til produkter, der er nødvendige i forhold til den grønne omstilling. Antallet af
handelsbegrænsende tiltag er allerede steget noget i de senere år, og med større fokus på blandt
andet at reducere sårbarheder i forsyningskæder vil den udvikling trække i retning af at dæmpe
den globale handel. Mindre gevinster fra handel vil fx kunne vise sig i form af en svagere udvik-
ling i produktivitet og husholdningernes købekraft.
I prognosen forudsættes de pengepolitiske renter efterhånden at blive sat ned, men der er risiko
for højere renter i længere tid, hvis inflationen på 1-2 års sigt ikke er i overensstemmelse med
de pengepolitiske målsætninger i USA og euroområdet, og pengepolitikken må holdes stram.
Især synes inflationen at være mere vedholdende i USA. Højere renter i længere tid vil også
have betydning for udviklingen i dansk økonomi, herunder via afsmitningen på realkreditren-
ter.
I prognosen er det forventningen, at inflationen herhjemme vil stige fra under 1 pct. i gennem-
snit siden september 2023 og i en periode kommer til at overstige 2 pct. En forholdsvis træg til-
pasning af de stadig relativt høje prisstigninger på tjenesteydelser vil kunne holde inflationen
oppe i en længere periode. Hvis perioden med lidt højere inflation sætter sig i forventningerne,
kan det potentielt også trække op i lønstigningerne.
Presset på arbejdsmarkedet er indtil videre især blevet holdt nede af en stor tilgang af internati-
onal arbejdskraft samt øget beskæftigelse blandt unge og ældre. Manglen på arbejdskraft er ble-
vet mindre, men hvis væksten i den indenlandske økonomi bliver stærkere end forventet, eller
international arbejdskraft ikke kan tiltrækkes i samme omfang, vil det kunne udløse en større
konkurrence om arbejdskraft og føre til et større lønpres. Muligheden for større fremgang i ef-
terspørgslen kan fx komme fra, at husholdninger har stor opsparing og lav forbrugskvote, der
kan omsættes i øget forbrug.
Udviklingen på arbejdsmarkedet herhjemme rummer også andre risici. Virksomhederne har
holdt på ansatte og er fortsat med at ansætte i en situation, hvor der ifølge nationalregnskabet
er sket en opbremsning i efterspørgslen over de seneste år. Det har i første omgang ført til et
fald i produktiviteten og peger umiddelbart på et behov for tilpasning af beskæftigelsen. Som
udgangspunkt ventes en gradvis, jævn tilpasning, hvilket blandt andet skal ses i sammenhæng
med, at der ikke er sket en stor stigning i lønkvoten. Men der er også en risiko for et mere ab-
rupt forløb i forhold til beskæftigelse,
jf. boks 1.2.
Samlet set er der stadig betydelige risici afledt af både globale og hjemlige forhold. Afhængigt af
om disse risici materialiserer sig, kan forløbet i dansk økonomi både blive bedre og værre end
lagt til grund i prognosen. I forhold til den seneste vurdering i Økonomisk Redegørelse, decem-
ber 2023, er skøn for vækst i BNP opjusteret i både 2024 og 2025, mens skønnet for inflation er
nedjusteret for 2024,
jf. boks 1.3.
18
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0021.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Boks 1.2
Forskellige scenarier for beskæftigelsesudviklingen
Den fortsatte fremgang på arbejdsmarkedet kombineret med stilstand eller tilbagegang i produktionen i dele af
økonomien indebærer en implicit svækkelse af timeproduktivitet over de seneste par år. I denne boks fremstil-
les forskellige scenarier for både den historiske og fremtidige beskæftigelsesudvikling afhængig af, om de tidli-
gere niveauer for timeproduktiviteten genoprettes eller ej.
I
figur a
fremgår for økonomien ekskl. industrien den faktiske udvikling i beskæftigelsen samt et kontrafaktisk
scenarie, hvor de enkelte brancher (10a3-gruppering ekskl. industrien) havde øget timeproduktiviteten efter 4.
kvartal 2021 på linje med den historiske trend samt fastholdt den gennemsnitlige arbejdstid på niveauet fra 4.
kvartal 2021 og derved tilpasset beskæftigelsen til den faktiske produktion i perioden. Det illustrative scenarie
indikerer, at beskæftigelsen i økonomien ekskl. industrien potentielt kunne have været op til 124.000 personer
lavere.
I
figur b
vises to alternative forløb for beskæftigelsesudviklingen sammenlignet med prognosen. I scenarie 1
fortsætter virksomhederne i 2024 og 2025 med at efterspørge lige så meget arbejdskraft relativt til produkti-
onsmængderne som i 2023. I scenarie 2 genoprettes timeproduktiviteten i 2024 til 2021-niveau, mens timepro-
duktiviteten i 2025 er omtrent på den forventede trend i forhold til 2021-niveauet. I de to scenarier kan beskæf-
tigelsen i 2025 være både markant højere (+113.000) og mærkbart lavere (-34.000) sammenlignet med prog-
nosen.
Figur a
Forløb for økonomien ekskl. industrien,
hvor virksomhederne havde øget produktiviteten
på linje med trenden fra 2000 til 2019
1.000 personer
3.000
1.000 personer
3.000
Figur b
Forløb hvor virksomhederne enten
fortsætter med at ansætte i nuværende tempo
eller genopretter produktiviteten
1.000 personer
3.400
1.000 personer
3.400
2.900
2.900
3.300
3.300
2.800
2.800
3.200
3.200
2.700
2.600
2.700
2.600
3.100
3.100
3.000
2.900
2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025
Prognose
Scenarie 1
3.000
2.900
Scenarie 2
2.500
2019
2020
2021
2022
2023
Faktisk
Kontrafaktisk scenarie
2.500
Anm.: Scenariet i figur a viser et alternativt behov for beskæftigede (ekskl. industrien) givet timeproduktivitetsvækst efter 4. kvartal
2021 på linje med det historiske gennemsnit fra 4. kvartal 2000 til 4. kvartal 2019 og gennemsnitlig arbejdstid i hver branche
på niveauet i 4. kvartal 2021 og med samme reale BVT. Scenarie 1 i figur b tager udgangspunkt i prognosen men indebærer,
at den uforklarede del i ADAM’s ligninger for de private branchers efterspørgsel på arbejdstimer er uændret på 2023-niveau.
Scenarie 2 indebærer genoretning af branchernes (undtagen olieraffinaderier, energiforsyning og fremstillingsvirksomhed)
timeproduktivitet til 2021-niveau i 2024 og derefter vækst i timeproduktiviteten i 2025, så 2025-niveauet svarer til 2021-ni-
veauet fremskrevet med 1 pct. vækst om året. Alle scenarier er illustrative.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger på ADAM.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
19
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0022.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Boks 1.3
Prognosegrundlaget og ændringer siden decembervurderingen
Prognosen tager udgangspunkt i nationalregnskabet til og med 4. kvartal 2023 samt en række andre indikato-
rer, der for de mest højfrekvente rækker ind i april. I prognosen er der blandt andet indregnet effekter af aftaler
indgået frem til og med den 30. april 2024, herunder personskattereformen
Aftale om Reform af personskat
samt
Aftale om forøgelse af den militære støtte under Ukrainefonden i 2024
og
Anden delaftale under for-
svarsforliget 2024-2033.
Siden vurderingen i december er der blandt andet kommet nye tal for den økonomiske aktivitet, beskæftigelse
og inflation. Stærkere end ventet udvikling i BNP især i 4. kvartal 2023 påvirker årsvæksten fra 2023 til 2024
og er den primære grund til, at skønnet for årsvæksten i 2024 er opjusteret,
jf. figur a.
For så vidt angår sam-
mensætningen på vækstbidrag fra de forskellige efterspørgselskomponenter er skønnene for især eksport juste-
ret op i 2024. Beskæftigelsen er fortsat med at vokse, og en afdæmpning ventes nu at indtræffe senere. Inflatio-
nen er faldet hurtigere end forventet, men det er på linje med vurderingen i december stadig forventningen, at
inflationen vil tiltage i løbet af 2024, inden den igen kommer ned omkring 2 pct. i 2025,
jf. figur b.
Figur a
BNP-vækst
Pct.
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
2024
December
2025
Maj
Pct.
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
Figur b
Inflation
Pct.
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
2024
December
2025
Maj
Pct.
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
20
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0023.png
Kapitel 1
Sammenfatning
1.2 Finanspolitikken og de offentlige finanser
De offentlige finanser i Danmark er sunde med lav gæld, finansiel nettoformue og offentlige
overskud. For 2023 har Danmarks Statistik foreløbigt opgjort overskuddet på den faktiske
saldo til ca. 87 mia. kr., svarende til 3,1 pct. af BNP. Frem mod 2025 skønnes fortsatte over-
skud, som dog bliver gradvist mindre, i takt med at kapacitetspresset dæmpes.
Sideløbende med det seneste års fremgang i beskæftigelsen er indikatorer for presset på ar-
bejdsmarkedet aftaget. Beskæftigelsesgabet – dvs. hvor meget den faktiske beskæftigelse ligger
over det beregnede strukturelle niveau – skønnes at aftage fra 2,2 pct. i år til 1,4 pct. i 2025,
jf.
figur 1.14.
Det aftagende pres afspejler både det ventede moderate fald i beskæftigelsen næste
år og en fortsat fremgang i den strukturelle beskæftigelse understøttet af reformer, herunder
personskattereformen fra december 2023.
Vurderingen af et aftagende pres på arbejdsmarkedet kombineret med stigningen i beskæftigel-
sen indikerer, at beskæftigelsesfremgangen ikke alene er drevet af midlertidigt gunstige forhold
på arbejdsmarkedet, men også er udtryk for strukturelle forhold. Det tilsiger, at den struktu-
relle beskæftigelse ligeledes er steget,
jf. bilag 1.1.
Samlet set er den strukturelle fuldtidsbeskæf-
tigelse opjusteret med i størrelsesordenen 28.000 fuldtidspersoner i årene 2024-2025 siden
Økonomisk Redegørelse, december 2023.
Den højere strukturelle beskæftigelse skal blandt andet ses i lyset af, at flere udenlandske stats-
borgere er kommet i beskæftigelse i Danmark. Fra 2021 og frem til 2023 er lønmodtagerbe-
skæftigelsen steget med knap 160.000 personer, hvoraf international arbejdskraft kan tilskrives
op mod halvdelen,
jf. figur 1.7
og
kapitel 5.
Stigningen i international arbejdskraft stammer
både fra, at udenlandske statsborgere, der i forvejen havde bopæl i Danmark, i højere grad er
kommet i beskæftigelse, og indvandring fra EU-lande og fra lande uden for EU, herunder for-
drevne fra Ukraine.
Givet den bemærkelsesværdige udvikling på arbejdsmarkedet er der særlig stor usikkerhed om
udviklingen i den strukturelle beskæftigelse i disse år. Det skal blandt andet ses i lyset af, at der
er usikkerhed om, hvordan nettoindvandringen vil udvikle sig, i takt med at kapacitetspresset
dæmpes, og hvor meget af de senere års fremgang i ikke-vestlige indvandreres erhvervsdelta-
gelse, der er af varig karakter. Hvis eksempelvis de seneste par års svage produktivitetsudvik-
ling fører til en større tilpasning i beskæftigelsen end ventet, vil det kunne have negative afledte
konsekvenser for arbejdsstyrken, og omvendt hvis jobmulighederne forbliver bedre end skøn-
net.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
21
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0024.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Figur 1.14
Højere strukturel beskæftigelse
bidrager til lavere beskæftigelsesgab
Pct.
4
Pct.
4
Figur 1.15
En del af effekten på fuldtids-
beskæftigelsen modgås af lavere arbejdstid
Pct.
2
Pct.
2
2
2
1
1
0
0
0
0
-2
-2
-1
-1
-4
2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024
Maj 2024
December 2023
-4
-2
2023
2024
2025
Ændret skøn for strukturel beskæftigelse
Ændret data og skøn for gennemsnitlig arbejdstid
-2
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Sideløbende med opjusteringen af den strukturelle beskæftigelse peger Danmarks Statistiks se-
neste opgørelse på en lavere gennemsnitlig arbejdstid i 2023 end tidligere forventet. Det skal
blandt andet ses i sammenhæng med et reduceret omfang af overarbejde fra 2022 til 2023, og
at en del af den høje beskæftigelsesvækst afspejler fx studerende og folkepensionister med del-
tidsjob. I 2025 er skønnet for den strukturelle beskæftigelse opjusteret med ca. 1,7 pct., mens
den gennemsnitlige arbejdstid er nedjusteret med ca. 0,7 pct.,
jf. figur 1.15.
Strukturelle overskud i 2024-2025 trods nyt løft af forsvarsudgifter
Den højere strukturelle beskæftigelse bidrager isoleret set til en opjustering af skønnene for den
strukturelle offentlige saldo, som imidlertid i 2024 og 2025 modgås af de senest besluttede løft
af udgifterne til dansk forsvar og sikkerhed samt støtten til Ukraine. Der er dermed udsigt til
fortsatte strukturelle overskud, men med en betydelig svækkelse i løbet af prognoseperioden,
jf.
figur 1.16.
Svækkelsen hen over perioden afspejler blandt andet høj vækst i forsvarsudgifterne
og i det samlede offentlige forbrug, hvortil kommer nedsættelsen af skatten på arbejde i 2025.
Den lavere personskat i 2025 er finansieret via råderummet og indebærer dermed isoleret set
en modsvarende nedjustering af den beregningsteknisk forudsatte udgiftsvækst i 2025.
22
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0025.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Figur 1.16
Strukturelle overskud i 2023-2025
Pct. af strukturel BNP
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
-1,0
-1,5
2023
Økonomisk Redegørelse, maj 2024
Budgetlovens underskudsgrænse
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Pct. af strukturel BNP
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
-1,0
-1,5
2024
2025
Økonomisk Redegørelse, december 2023
I april 2024 er der indgået
Aftale om forøgelse af den militære støtte under Ukrainefonden i
2024
og
Anden delaftale under forsvarsforliget 2024-2033.
På baggrund af beregningstekni-
ske forudsætninger om afløbet fra de øgede forsvarsbevillinger er der indregnet et udgiftsløft
fra de to aftaler på omkring 0,25 pct. af BNP i begge år. Herudover afspejler de opdaterede skøn
for den strukturelle saldo en række øvrige forhold, som er beskrevet nærmere i kapitel 8.
Ud over de konkrete prioriteringer af øgede udgifter til forsvar og sikkerhed, offentlig service og
lavere personskatter skal mindskelsen af overskuddet på den strukturelle saldo fra 2023 til
2025 helt overordnet ses i sammenhæng med, at finanspolitikken tilrettelægges ud fra en grad-
vis tilpasning frem mod det mellemfristede saldomål på -0,5 pct. af BNP i 2030.
Der er i øvrigt vedtaget en reform af de finanspolitiske regler i EU,
jf. kapitel 7.
Reformen æn-
drer ikke på Stabilitets- og Vækstpagtens grænser for underskud på den faktiske saldo på 3 pct.
af BNP og ØMU-gæld på 60 pct. af BNP. Reformen ændrer dermed heller ikke på rammerne i
den danske budgetlov, der netop er afstemt med den uændrede underskudsgrænse for den fak-
tiske saldo i Stabilitets- og Vækstpagten,
jf. nærmere i boks 8.3 i kapitel 8.
Aftagende kapacitetspres og mindre stram finanspolitik i 2025
I de seneste to år er finanspolitikken blevet strammet markant, herunder i kraft af at lempel-
serne under covid-19-pandemien er trukket tilbage. Opstramningerne med en ét-årig finansef-
fekt på henholdsvis -1,6 og -1,3 pct.-point i 2022 og 2023 har bidraget til at dæmpe det høje ka-
pacitets- og inflationspres i dansk økonomi.
I 2023 endte finanspolitikken med at blive strammere end ventet, idet udgifter til både offent-
ligt forbrug og offentlige investeringer ifølge de foreløbige regnskabstal fra Danmarks Statistik
var lavere end skønnet i december-redegørelsen. Dermed er en del af den planlagte opstram-
ning blevet fremrykket fra 2024 til 2023, svarende til ca. 0,3 pct.-point for den ét-årige finans-
effekt. De lavere realiserede udgifter i 2023 ændrer isoleret set ikke på den planlagte finanspoli-
tik for 2024.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
23
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0026.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Finanspolitikken for 2025 fastlægges i forbindelse med de kommende økonomiaftaler med
kommuner og regioner samt finansloven for 2025. På basis af de nuværende beregningstekni-
ske forudsætninger skønnes en ét-årig finanseffekt i 2025 på 0,4 pct.-point. Den lempelige fi-
nanseffekt afspejler blandt andet forøgelsen af udgifterne til dansk forsvar og sikkerhed.
Den positive finanseffekt skal samtidig ses i lyset af den ventede afdæmpning af kapacitetspres-
set i dansk økonomi. Dæmpningen af kapacitetspresset mindsker således kravene til finanspoli-
tikkens stramhedsgrad. Målt i forhold til 2019, dvs. året før coronapandemien, skønnes den
flerårige finanseffekt til -0,6 pct.-point i 2024 og -0,2 pct.-point i 2025, og en positiv ét-årig fi-
nanseffekt er således afstemt med en situation, hvor kapacitetspresset skønnes at aftage. I
2025, hvor outputgabet forventes at være positivt og en anelse højere end i 2019, er niveauet for
finanspolitikken dermed fortsat en smule strammere end før coronapandemien. Skønnene for
finanseffekterne er nærmere belyst i kapitel 8.
Figur 1.17
Ét-årige og flerårige finanseffekter
Figur 1.18
Finanspolitikken dæmper
kapacitetspresset i 2023-2025
Pct.-point
4
3
2
1
0
-1
-2
-3
-4
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Outputgab
Outputgab i fravær af besluttet politik
Pct.-point
4
3
2
1
0
-1
-2
-3
-4
Pct.-point
4
3
2
1
0
-1
-2
-3
-4
2020
2021
2022
2023
2024
Pct.-point
4
3
2
1
0
-1
-2
-3
-4
2025
Ét-årig finanseffekt
Flerårig finanseffekt
Anm.: Virkningen på outputgabet i figur 1.18 af opgjort som den flerårige finanseffekt, der beskriver den samlede niveaumæssige
virkning af finans- og strukturpolitikken i forhold til 2019.
Kilde: Egne beregninger.
Aktivitetsvirkningen af løftet i forsvarsudgifterne i de kommende år vil afhænge af den konkrete
udmøntning. Større anskaffelser af militært materiel har generelt et relativt højt importindhold,
hvilket isoleret set trækker i retning af, at de beregnede finanseffekter udgør overkantskøn.
Vækst i det offentlige forbrug
Det reale offentlige forbrug skønnes at vokse 4,5 pct. i 2024 og 1,7 pct. i 2025. Det er en opju-
stering på 2,3 pct.-point i 2024 og en nedjustering på 0,2 pct.-point i 2025 i forhold til de skøn-
nede vækstrater i
Økonomisk Redegørelse,
december 2023,
jf. figur 1.19.
Opjusteringen af realvæksten i 2024 afspejler især lavere opgjorte foreløbige regnskabstal for
de offentlige forbrugsudgifter i 2023 end skønnet i december-redegørelsen. Hertil kommer
24
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0027.png
Kapitel 1
Sammenfatning
virkningen af nye politiske aftaler, herunder primært
Anden delaftale under forsvarsforliget
2024-2033,
april 2024, der indeholder et yderligere forsvarsløft.
I 2025 foreligger der endnu ikke offentlige budgetter, hvorfor den skønnede offentlige forbrugs-
vækst på 1,7 pct. er baseret på beregningstekniske forudsætninger fra det mellemfristede 2030-
forløb og virkningen af indgåede politiske aftaler, der ud over forsvarsløftet omfatter person-
skattereformen fra 14. december 2023, som isoleret set reducerer det beregningstekniske ni-
veau for offentligt forbrug i 2025 via finansieringen fra det finanspolitiske råderum.
Set hen over perioden siden 2019 er væksten i det offentlige forbrug kraftigt påvirket af både
indsatsen i forbindelse med coronapandemien og den danske støtte i regi af Ukrainefonden.
Den gennemsnitlige årlige realvækst i det offentlige forbrug i 2020-2025 skønnes til 1,4 pct.
Figur 1.19
Realvækst i det offentlige forbrug
Pct.
6
4
2
0
-2
-4
-6
2020
2021
December 2023
2022
2023
2024
Maj 2024
2025
Pct.
6
4
2
0
-2
-4
-6
Anm.: Det offentlige forbrug er opgjort ved inputmetoden og inkl. afskrivninger. Den stiplede linje angiver den gennemsnitlige årlige
realvækst i 2020-2025. Ved færdiggørelsen af decemberprognosen var der ikke indgået aftale om personskattereform, og
beløbet hertil var derfor beregningsteknisk indregnet som offentligt forbrug. Realvæksten i 2023 er opgjort til 0,0 pct.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Offentlig finansiel nettoformue og fortsat lav ØMU-gæld
Den offentlige gæld i Danmark er lav. Bortset fra en midlertidig stigning i ØMU-gælden i 2020 i
forbindelse med coronapandemien har gælden været aftagende som andel af BNP siden 2014,
jf. figur 1.20.
I 2023 er den danske ØMU-gæld foreløbigt opgjort til 29,3 pct. af BNP, hvilket er
det fjerde laveste niveau i EU og omkring en tredjedel af det gennemsnitlige gældsniveau i EU.
ØMU-gælden skønnes at aftage yderligere frem mod udgangen af 2025 til ca. 27,4 pct. af BNP.
ØMU-gælden i Danmark vurderes således fortsat at ligge væsentligt under gældsgrænsen i Sta-
bilitets- og Vækstpagten på 60 pct. af BNP.
Indregnes den offentlige sektors forskellige finansielle aktiver, herunder statens indestående i
Danmarks Nationalbank, har Danmark en offentlig finansiel nettoformue på knap 20 pct. af
BNP i 2023. Skønnet for nettoformuen i 2024 og 2025 er opjusteret med henholdsvis 0,9 pct. af
BNP og 0,7 pct. af BNP i forhold til skønnene i
Økonomisk Redegørelse, december 2023.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
25
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0028.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Figur 1.20
ØMU-gæld og nettoformue
Pct. af BNP
80
60
40
20
0
-20
-40
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
2018
2020
2022
2024
ØMU-gæld
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Pct. af BNP
80
Grænse for ØMU-gæld i Stabilitets- og Vækstpagten
60
40
20
0
-20
-40
Offentlig finansiel nettoformue
Centrale nøgletal for de offentlige finanser i perioden 2023-2025 fremgår af tabel 1.2. Vurderin-
gen af de offentlige finanser er uddybet nærmere i kapitel 8.
Tabel 1.2
Centrale skøn vedrørende tilrettelæggelsen af finanspolitikken
2023
Strukturel saldo, pct. af strukturelt BNP
Faktisk saldo, pct. af BNP
Offentlig forbrugsvækst, pct.
1)
Flerårig finanseffekt, niveau, pct.-point
2)
Ét-årig finanseffekt, pct.-point
3)
Memo: Ét-årig finanseffekt ekskl. Anden delaftale
under forsvarsforliget, pct.-point
Outputgab, pct.
4)
Beskæftigelsesgab, pct.
4)
ØMU-gæld, pct. af BNP
Offentlig finansiel nettoformue, pct. af BNP
1)
2024
0,6
1,7
4,5
-0,6
0,3
0,2
1,5
2,2
28,6
20,1
2025
0,3
0,7
1,7
-0,2
0,4
0,3
0,9
1,4
27,4
20,0
1,2
3,1
0,0
-0,7
-1,3
-1,3
1,6
2,6
29,3
19,3
Den skønnede offentlige forbrugsvækst er beregningsteknisk forudsat ens ved henholdsvis input- og outputmetoden. For
2023 er vist væksten i det offentlige forbrug ved inputmetoden.
2)
Den flerårige finanseffekt er et mål for, hvor meget ændringer i finans- og strukturpolitikken påvirker outputgabet (niveau-
effekt i forhold til 2019).
3)
Den ét-årige finanseffekt er et mål for, hvor meget den planlagte finans- og strukturpolitik bidrager til ændringer i outputgabet
i et givent år.
4)
Beregnet mål for, hvor langt produktionen og beskæftigelsen er fra deres strukturelle niveauer. Når gabene er positive, indi-
kerer det, at der er knappe ressourcer i økonomien i forhold til en normal konjunktursituation.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
26
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0029.png
Kapitel 1
Sammenfatning
1.3 Bilagstabel
Tabel 1.3
Nøgletal fra vurderingen i maj og sammenligning med skøn fra december
2023
Dec.
Realvækst, pct.
Privatforbrug
Samlet offentlig efterspørgsel
- heraf offentligt forbrug
- heraf offentlige investeringer
Boliginvesteringer
Erhvervsinvesteringer
Lagerændringer (vækstbidrag)
I alt indenlandsk efterspørgsel
Eksport
- heraf industrieksport
Samlet efterspørgsel
Import
- heraf vareimport
BNP
Bruttoværditilvækst
- heraf i private byerhverv
Ændring i 1.000 personer
Arbejdsstyrke
Beskæftigelse
- heraf i den private sektor
- heraf i offentlig forvaltning og service
Bruttoledighed
Konjunkturgab, pct.
Outputgab
Beskæftigelsesgab
Bruttoledighedsgab
Anm.: Det offentlige forbrug er opgjort ved inputmetoden.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
2024
Maj
Dec.
2025
Maj
1,0
0,0
0,0
-0,5
-10,2
-4,0
-1,8
-2,8
13,4
4,4
4,4
8,6
2,7
1,9
2,2
0,8
1,6
1,6
2,2
-2,4
-2,2
-2,2
-0,5
0,3
4,2
4,6
2,0
3,0
2,7
1,4
1,5
1,0
1,9
4,7
4,5
5,8
-1,5
-2,1
0,0
1,9
7,0
6,0
4,1
6,5
4,3
2,7
2,8
2,9
1,5
1,9
1,9
1,7
1,2
0,1
0,1
1,5
2,4
2,3
1,9
3,3
3,2
1,0
1,0
1,0
1,6
2,0
1,7
3,9
2,4
0,5
0,0
1,6
3,9
5,0
2,6
3,8
3,2
1,8
1,8
2,0
54
46
39
7
8
2
-9
-12
3
13
17
13
7
6
5
-17
-21
-26
5
4
-12
-18
-23
5
6
1,6
2,6
-1,0
1,9
2,9
-0,6
1,5
2,2
-0,7
1,4
2,1
-0,3
0,9
1,4
-0,4
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
27
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0030.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Tabel 1.3 (fortsat)
Nøgletal fra vurderingen i maj og sammenligning med skøn fra december
2023
Dec.
Stigning i pct.
Huspriser (enfamiliehuse)
Forbrugerprisindeks
Timeløn i privat sektor
Real disponibel indkomst, husholdninger
Timeproduktiviteten i private byerhverv
Pct.
Rente, 1-årigt flekslån
Rente, 10-årig statsobligation
Rente, 30-årig realkreditobligation
Offentlige finanser
Faktisk offentlig saldo, mia. kr.
Faktisk offentlig saldo, pct. af BNP
Strukturel offentlig saldo, pct. af BNP
ØMU-gæld, pct. af BNP
Arbejdsmarked
Arbejdsstyrke (inkl. orlov), 1.000 personer
Beskæftigelse (inkl. orlov), 1.000 personer
Bruttoledighed, 1.000 fuldtidspersoner
Bruttoledighed, pct. af arbejdsstyrken
Eksterne forudsætninger
Handelsvægtet BNP-vækst i udlandet, pct.
Eksportmarkedsvækst (industrivarer), pct.
Dollarkurs, kr. pr. dollar
Oliepris, dollar pr. tønde
Betalingsbalance
Betalingsbalancesaldo, mia. kr.
Betalingsbalancesaldo, pct. af BNP
304
10,9
347
11,8
325
11,2
339
11,1
332
10,9
0,8
-0,6
6,9
82,5
1,6
2,4
6,9
81,3
1,5
1,3
6,9
86,4
2,2
3,1
6,9
81,9
2,0
3,1
7,0
85,8
3.297
3.214
84
2,5
3.293
3.199
97
2,9
3.314
3.227
89
2,7
3.276
3.178
101
3,1
3.302
3.209
95
2,9
87
3,1
1,2
29,3
44
1,5
0,6
29,1
48
1,7
0,6
28,6
23
0,8
0,2
27,9
21
0,7
0,3
27,4
3,4
2,6
4,8
3,3
2,8
5,0
3,2
2,5
4,3
2,8
2,8
4,8
2,7
2,5
4,3
-2,7
3,3
4,2
1,8
0,2
1,2
2,8
5,4
1,4
1,4
3,2
2,1
5,4
2,5
2,5
1,9
2,1
3,4
0,9
2,2
3,0
2,1
3,4
1,3
3,1
2024
Maj
Dec.
2025
Maj
Kilde: Danmarks Statistik, OECD, Macrobond, Dansk Arbejdsgiverforening og egne beregninger.
28
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0032.png
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0033.png
Bilag 1.1
Udvikling i faktisk og strukturel beskæftigelse mere positiv end tidligere ventet
Bilag 1.1 Udvikling i faktisk og
strukturel beskæftigelse mere
positiv end tidligere ventet
Siden 2013 er den faktiske beskæftigelse vokset med over 440.000 personer som følge af bedre
konjunkturer og underliggende strukturelle forbedringer. Mere end to tredjedele af beskæftigel-
sesfremgangen vurderes at være udtryk for strukturelle ændringer, hvorved den strukturelle be-
skæftigelse skønnes at være vokset med knap 300.000 personer fra 2013 til 2023,
jf. bilagsfi-
gur 1.1.
Bilagsfigur 1.1
Stor stigning i faktisk og
strukturel beskæftigelse …
1.000 personer
3.200
3.100
3.000
2.900
2.800
2.700
2.600
2013 2015 2017 2019 2021 2023 2025
Faktisk beskæftigelse
Strukturel beskæftigelse
1.000 personer
3.200
3.100
3.000
2.900
2.800
2.700
2.600
Bilagsfigur 1.2
… især drevet af unge, ældre og
international arbejdskraft
1.000 lønmodtagere
120
100
80
60
40
20
0
15-29
International
arbejdskraft
Ændring, 2019K4 til 2023K4
30-59
60+
1.000 lønmodtagere
120
100
80
60
40
20
0
Anm.: I bilagsfigur 1.1 er den faktiske og strukturelle beskæftigelse opgjort eksklusive orlovspersoner. I bilagsfigur 1.2 dækker inter-
national arbejdskraft over beskæftigede indvandrere. De resterende tre kategorier er opgjort for personer med dansk oprin-
delse og efterkommere.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Udviklingen i beskæftigelsen har gennem de senere år været bemærkelsesværdig. Den faktiske
beskæftigelse er vokset med 220.000 personer siden 2019, især drevet af stigende lønmodta-
gerbeskæftigelse for unge, seniorer og international arbejdskraft,
jf. bilagsfigur 1.2,
hvilket også
uddybes i kapitel 5. Udviklingen er blandt andet blevet understøttet af arbejdsmarkedsrefor-
mer, som har bidraget til forbedrede strukturer på arbejdsmarkedet og øget strukturel beskæf-
tigelse. I løbet af de seneste år er der fx gennemført en stramning af dimittendreglerne i dag-
pengesystemet, forhøjelser af folkepensions- og efterlønsalderen og afskaffelse af modregning i
folkepensionen som følge af egen og ægtefælles arbejdsindkomst. Samtidig er adgangen til in-
ternational arbejdskraft blevet forbedret, senest ved
aftale om styrket international rekrutte-
ring
(juni 2022), som blandt andet indeholdt etableringen af den supplerende beløbsordning.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
31
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0034.png
Bilag 1.1
Udvikling i faktisk og strukturel beskæftigelse mere positiv end tidligere ventet
Når flere udlændinge i den arbejdsdygtige alder er kommet til Danmark for at arbejde skyldes
det også, at der har været gode jobmuligheder i Danmark samt de gode danske løn- og arbejds-
vilkår. Det har betydet, at nettoindvandringen har været større, end hvad der har været lagt til
grund i tidligere befolkningsfremskrivninger,
jf. bilagsfigur 1.3.
I 2023 var antallet af indvan-
drere i den arbejdsdygtige alder ekskl. ukrainere under særloven fx knap 32.000 højere end for-
udsat i DREAM og Danmarks Statistiks Befolkningsprognose 2021. Den øgede tilgang af inter-
national arbejdskraft har således bidraget til en opjustering af skønnene for både faktisk og
strukturel beskæftigelse.
Samtidig er beskæftigelsesfrekvensen blandt herboende udlændinge vokset betydeligt,
jf. bi-
lagsfigur 1.4.
Erhvervsdeltagelsen blandt ikke-vestlige indvandrere i den arbejdsdygtige alder
er således steget fra under 50 pct. i 2016 til mere end 60 pct. i 2023. Den store stigning i be-
skæftigelsesfrekvensen har ligeledes overgået forudsætningerne i de seneste mellemfristede
fremskrivninger, hvor det som udgangspunkt lægges til grund, at beskæftigelsesfrekvenserne
fastholdes, såfremt der ikke gennemføres beskæftigelsesfremmende tiltag.
Bilagsfigur 1.3
Væsentlig opjustering i antal
indvandrere i den arbejdsdygtige alder ekskl.
ukrainere under særloven
1.000 personer
630
600
570
540
510
480
450
2016
2018
2020
Faktisk niveau
2021-prognose
2022
1.000 personer
630
600
570
540
510
480
450
2024
2017-prognose
2023-prognose
Bilagsfigur 1.4
Særligt ikke-vestlige
indvandreres beskæftigelsesfrekvens er vokset
mere end ventet
Pct.
65
60
55
50
45
40
35
2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021
Danmarks Konvergensprogram 2021
Økonomisk Redegørelse, maj 2024
Pct.
65
60
55
50
45
40
35
Anm.: Den arbejdsdygtige alder er i bilagsfigur 1.3 og d defineret som 15-66-årige. Antallet af indvandrere i bilagsfigur 1.4 er antal-
let af indvandrere 1. januar i det givne år.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Den voksende tilgang af indvandrere har sammen med stigende beskæftigelsesfrekvens dermed
været en vigtig årsag til, at beskæftigelsen har kunnet vokse mere end ventet, og at beskæftigel-
sesskønnene er blevet opjusteret i takt med, at nye data er blevet tilgængelige. Det har bidraget
til, at beskæftigelsesskønnene løbende er blevet opjusteret i ministeriernes konjunkturvurde-
ringer og mellemfristede fremskrivninger. Det gør sig også gældende for 2024, hvor stigningen
er fortsat, og beskæftigelsen har nået et historisk højt niveau.
32
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0035.png
Bilag 1.1
Udvikling i faktisk og strukturel beskæftigelse mere positiv end tidligere ventet
Den seneste stigning i den faktiske beskæftigelse vurderes også at skyldes
strukturelle forhold
Fremgangen i beskæftigelsen er fortsat igennem 2023 og begyndelsen af 2024, men samtidig
vurderes presset på arbejdsmarkedet at være aftaget,
jf. kapitel 5.
Eksempelvis er antallet af le-
dige stillinger per ledig faldet betydeligt siden toppunktet i begyndelsen af 2022,
jf. bilagsfigur
1.5.
Antallet af ledige stillinger per ledig er dog fortsat højt i historisk sammenhæng, hvorfor der
stadig vurderes at være et mærkbart kapacitetspres. Andre konjunkturindikatorer tegner et til-
svarende billede. Blandt andet er nettoledigheden vokset de seneste to år, men er stadig på et
lavt niveau, ligesom arbejdskraftmanglen i industrien og byggeriet er aftaget, men ligger over
de historiske niveauer.
Vurderingen af et aftagende pres på arbejdsmarkedet kombineret med stigningen i beskæftigel-
sen indikerer, at beskæftigelsesfremgangen ikke alene er drevet af midlertidigt gunstige forhold
på arbejdsmarkedet, men også er udtryk for strukturelle forhold. Det tilsiger altså, at den struk-
turelle beskæftigelse ligeledes er steget. Det understøttes af modelfremskrivninger for den
strukturelle beskæftigelse.
Finansministeriet anvender blandt andet to modelskøn i fastlæggelsen af skønnet for den struk-
turelle beskæftigelse i de aktuelle år. Det første modelskøn beror på en bottom-up tilgang med
udgangspunkt i befolkningsregnskabet, hvor der tages højde for den demografiske udvikling
ved at fastholde historiske beskæftigelsesfrekvenser fordelt på alder og herkomst. Hertil indreg-
nes beskæftigelsesvirkninger som følge af ændret uddannelsesadfærd og vedtagne reformer.
Samlet giver det en detaljeret fremskrivning af udviklingen i den strukturelle beskæftigelse og
arbejdsstyrke. Det andet modelskøn er baseret på en databaseret top-down tilgang med ud-
gangspunkt i en økonometrisk model, hvor udgangspunktet er udviklingen i den faktiske be-
skæftigelse, som opdeles i et strukturelt og konjunkturelt element ved et Kalman-filter på bag-
grund af indikatorer for presset på arbejdsmarkedet mv.
Både befolkningsregnskabet og den økonometriske model viser en stigende strukturel beskæfti-
gelse over flere år,
jf. bilagsfigur 1.6.
Den økonometriske models skøn for den strukturelle be-
skæftigelse ligger over skønnet baseret på befolkningsregnskabet, hvilket skyldes, at den stærke
udvikling i den faktiske beskæftigelse får større vægt i den økonometriske model (der generelt
kan være påvirket af såkaldt endepunktsusikkerhed).
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
33
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0036.png
Bilag 1.1
Udvikling i faktisk og strukturel beskæftigelse mere positiv end tidligere ventet
Bilagsfigur 1.5
Aftagende pres på
arbejdsmarkedet siden 2022 …
Ledige stillinger pr. ledig
1,2
1,0
0,8
0,6
0,4
0,2
0,0
2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022
Ledige stillinger pr. ledig
1,2
1,0
0,8
0,6
0,4
0,2
0,0
Bilagsfigur 1.6 …
understøtter vurderingen af
øget strukturel beskæftigelse
1.000 personer
3.200
3.100
3.000
2.900
2.800
2.700
2.600
1.000 personer
3.200
3.100
3.000
2.900
2.800
2.700
2.600
2013 2015 2017 2019 2021 2023 2025
Strukturel beskæftigelse
Faktisk beskæftigelse
Strukturel beskæftigelse - Økonometrisk model
Strukturel beskæftigelse - Befolkningsregnskabet
Anm.: Serien i bilagsfigur 1.5 er sæsonkorrigeret. I bilagsfigur 1.6 er den strukturelle beskæftigelse i befolkningsregnskabet korrige-
ret for udvalgte forhold i konjunkturprognosen, herunder ukrainere i beskæftigelse.
Kilde: Macrobond, Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger.
Samlet set er skønnet for den strukturelle beskæftigelse i 2025 opjusteret markant sammenlig-
net med
Økonomisk Redegørelse, december 2023.
Det skal ses i lyset af, at den faktiske beskæf-
tigelse er vokset mere end tidligere skønnet, presset på arbejdsmarkedet er aftagende, og Fi-
nansministeriets to separate modelskøn begge indikerer voksende strukturel beskæftigelse. Fi-
nansministeriets skøn for den strukturelle beskæftigelse ligger mellem de to modelbud frem
mod 2025, dvs. højere end befolkningsregnskabet isoleret set tilsiger, men lavere end den øko-
nometriske model isoleret set tilsiger. Dette skal ses i lyset af, at befolkningsregnskabet kun i
begrænset omfang kan opfange strukturelle skift, der ikke skyldes reformer, ligesom den sene-
ste nettoindvandring vurderes at have været større end forudsat i Befolkningsprognose 2023.
Modsat vil den økonometriske model være påvirket af endepunktsproblemer, hvor modellen
har en tendens til at lægge stor vægt på observationerne i slutningen af tidsserien. I praksis er
det derfor også nødvendigt at inddrage et element af skøn baseret på et bredt udsnit af arbejds-
markedsindikatorer.
Endeligt bemærkes det, at det strukturelle niveau ikke er observerbart, hvorfor der altid vil
være usikkerhed forbundet med de angivne skøn. De to forskellige modelbud i bilagsfigur 1.6 er
med til at illustrere usikkerheden.
34
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0038.png
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0039.png
Kapitel 2
Husholdningerne forbruger en mindre del af deres indkomst
2. Husholdningerne forbruger
en mindre del af deres indkomst
Væksten i dansk økonomi forventes at blive forholdsvis moderat i de kommende år, og samtidig
er der udsigt til en vis afdæmpning på arbejdsmarkedet. Umiddelbart vil en sådan konjunktur-
situation kunne få husholdningerne til at holde igen og bruge en mindre andel af deres ind-
komst på forbrug.
I forvejen forbruger husholdningerne en relativt lav andel af deres indkomst. Forbruget er ikke
fulgt med indkomsterne op under opsvinget, der startede i 2013, og forbrugskvoten er derfor
aftaget. For nogle kan det afspejle et behov for at konsolidere sig, mens andre måske lægger
større vægt på at have en formuebuffer til usikre tider. I perioden med lave renter er de sparede
renteudgifter også i højere grad blevet anvendt til at øge opsparingen og nedbringe gæld frem
for at øge forbruget.
Husholdningerne står generelt med gode forudsætninger for at øge deres forbrug. Reallønnen
er allerede steget betydeligt efter nogle år med udhuling af købekraft, og mange har gennem en
årrække haft en forholdsvis stor opsparing. Det har blandt andet øget den likvide formue, som
sammen med fortsat indkomstfremgang understøtter forbruget i de kommende år.
Udviklingen i privatforbruget påvirkes også af andre forhold end konjunkturerne. Mere struk-
turelle forhold som fx ændringer i befolkningssammensætningen kan i sig selv trække i retning
af en lavere eller højere forbrugskvote, fordi forbrugstilbøjeligheden varierer på tværs af blandt
andet aldersgrupper, socioøkonomiske grupper og indkomstfordeling.
I dette tema belyses udviklingen i forbrug og indkomster, og der ses nærmere på forhold, som
kan have bidraget til at trække forbrugskvoten ned over de senere år, og som kan påvirke for-
bruget i de kommende år. Der anvendes blandt andet individdata til at belyse forbrugstilbøje-
ligheden på tværs af befolkningsgrupper.
Analysen i kapitlet peger blandt andet på:
Den aftagende forbrugskvote over de seneste ti år hænger blandt andet sammen med ud-
viklingen i forskellige indkomsttyper, hvor indkomster med mindre afsmitning på forbru-
get er vokset relativt mere end lønindkomsten. Det gælder fx aktieindkomst. Forbrugskvo-
ten er generelt lavere for husstande med høje aktieindkomster, hvilket dermed kan have
bidraget til at trække den samlede forbrugskvote ned. Hvis den tendens fortsætter, vil det
også fremadrettet kunne holde forbrugskvoten nede.
Strammere låneregler har også bidraget til at reducere forbrugskvoten. Husholdningerne
har i perioden med meget lave renter ikke øget gælden yderligere med henblik på forbrug,
og sparede renteudgifter er i højere grad blevet brugt til at afdrage på gæld end på forbrug.
Det afspejler blandt andet et konsolideringsbehov hos husholdningerne i forlængelse af fi-
nanskrisen, og det er også i høj grad familier med stor gæld, der har reduceret forbrugskvo-
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
37
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0040.png
Kapitel 2
Husholdningerne forbruger en mindre del af deres indkomst
ten. Strammere låneregler har bidraget til at mindske boligejernes gældsætning, og hus-
holdningerne under ét fremstår i dag ganske velpolstrerede. Det har gjort husholdninger-
nes økonomi og forbrug mere robust over for stød til økonomien.
Forbrugskvoten målt i forhold til kerneindkomsten, som er lønindkomst og overførselsind-
komster, er aftaget noget mindre end forbrugskvoten målt i forhold til disponibel ind-
komst.
Forbrugskvoten er aftaget på tværs af befolkningen, herunder på tværs af aldersgrupper,
indkomster, uddannelse, herkomst og socioøkonomiske grupper siden 2013. Forskydninger
i befolkningssammensætningen synes kun at have haft en mindre betydning for udviklin-
gen i forbrugskvoten. Det er altså i altovervejende grad ændringer i adfærden, der har dre-
vet udviklingen.
Strukturelle ændringer kan påvirke forbrugskvoten i de kommende år i både opadgående
og nedadgående retning. Den demografiske udvikling med flere ældre kan fx isoleret set
trække i retning af en højere forbrugskvote, fordi ældre typisk forbruger en større andel af
deres indkomst.
I analysen ses først på udviklingen i forbrug og indkomster på makroniveau, dvs. på baggrund
af nationalregnskabet. Dernæst dykkes ned i individdata, som anvendes til at belyse udviklin-
gen på tværs af befolkningen.
2.1 Husholdningerne sparer mere op og forbruger mindre
Det private forbrug udgør næsten halvdelen af den samlede efterspørgsel og er vigtig for udvik-
lingen i dansk økonomi. Under opsvinget frem til coronapandemien (2013-2019) bidrog privat-
forbruget i gennemsnit med ca. en fjerdedel af den samlede vækst i BNP, når der korrigeres for,
at en del af forbruget importeres.
Husholdningernes forbrug afhænger i høj grad af indkomsten – når indkomsterne stiger, vok-
ser forbruget typisk. På kort sigt kan der dog være afvigelser i sammenhængen, som blandt an-
det påvirkes af konjunkturerne, ligesom forbrug også kan finansieres ved at optage lån eller for-
bruge af formue. Under økonomiske opsving vil forbruget ofte vokse lidt hurtigere end indkom-
sterne, og omvendt er husholdningerne mere forsigtige, når økonomien vokser langsommere,
og beskæftigelsen aftager. Under opsvinget fra 2013-2019 er forbruget dog steget langsommere
end indkomsterne, hvilket står i kontrast til de to foregående opsving i henholdsvis midten af
2000’erne og midten af 1990’erne,
jf. figur 2.1.
38
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0041.png
Kapitel 2
Husholdningerne forbruger en mindre del af deres indkomst
Figur 2.1
Indkomsten er vokset hurtigere end forbruget over de senere år
1.000 kr. (2010-priser)
190
180
170
160
150
140
130
1995
1997
1999
2001
2003
2005
2007
2009
2011
2013
2015
2017
2019
2021
2023
1.000 kr. (2010-priser)
190
180
170
160
150
140
130
Real disponibel indkomst pr. person
Realt privatforbrug pr. person
Anm.: De gråskraverede områder er perioder med ekspansion, der er defineret som år med positivt og stigende outputgab. I 2020
og 2021 er den disponible indkomst korrigeret for skattebetalingen af de udbetalte indefrosne feriemidler.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Husholdningerne brugte således over 98 pct. af deres disponible indkomst på forbrug i 2013,
men denne andel er aftaget til under 95 pct. i 2023, svarende til at forbrugskvoten – som måler
det nominelle forbrug i forhold til nominel disponibel indkomst – er aftaget med mere end 3
pct.-point,
jf. figur 2.2.
Figur 2.2
Husholdningerne har konsolideret sig – større opsparing og lavere forbrugskvote
Pct. af disponibel indkomst
110
Pct. af disponibel indkomst
16
105
12
100
8
95
4
90
1995
1997
1999
2001
2003
2005
2007
2009
2011
2013
2015
2017
2019
2021
2023
Forbrugskvote
Opsparingsandel (h. akse)
0
Anm.: Forbrugskvoten måler det samlede nominelle privatforbrug i forhold til husholdningernes disponible nominelle indkomst. Det
lave niveau i 2020 skal ses i sammenhæng med coronapandemien. I 2020 og 2021 er den disponible indkomst korrigeret for
skattebetalingen af de udbetalte indefrosne feriemidler. Opsparingsandelen er den del af den disponible indkomst, der ikke
anvendes på individuelt forbrug, og korrigeret for ændringer i pensionskassereserver, dvs. nettoindbetalinger til pension.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
39
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0042.png
Kapitel 2
Husholdningerne forbruger en mindre del af deres indkomst
Modstykket til den aftagende forbrugskvote er en stigende løbende opsparing. Opsparingen er
vokset siden finanskrisen, hvilket blandt andet afspejler, at husholdningerne har konsolideret
sig. Det skal ses i sammenhæng med det høje forbrug i årene op til finanskrisen, som i høj grad
blev finansieret ved at tære på nettoformuen (øge gælden eller nedbringe formuen). Det slog ud
i en forbrugskvote på over 100 pct.
Husholdningernes gældskvote har været aftagende siden finanskrisen,
jf. figur 2.3.
Det afspej-
ler blandt andet, at de lave renter i højere grad er blevet anvendt til at nedbringe gæld samt ef-
fekten af strammere låneregler.
1
Der er blandt andet gennemført stramninger i den finansielle
og makroprudentielle regulering, som har bidraget til en mere balanceret udvikling i låntagning
og valg af lånetyper, og justeringer af låneregler har været med til at dæmpe låneefterspørgslen
og mindske gældsætningen.
2
Det viste sig fx i 2020 og 2021, hvor boligpriserne steg markant,
men det førte ikke til en tilsvarende stigning i boliggælden, og kun en lille andel af væksten i bo-
ligformuerne blev omsat i forbrug via øget låneoptag.
Det har sammen med betydelige værdistigninger på bolig-, pensions- og aktieformuer resulte-
ret i, at husholdningerne under ét i dag har en stor nettoformue og fremstår ganske velpol-
strede,
jf. figur 2.4.
Figur 2.3
Husholdningernes gældskvote er
aftaget
Pct.
350
Pct.
350
Figur 2.4
Husholdningernes samlede
nettoformue er steget
Pct. af disponibel indkomst
1.200
Pct. af disponibel indkomst
1.200
280
280
900
900
210
140
210
140
600
600
300
300
70
70
0
0
0
2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021
Andel af disponibel indkomst
Andel af finansiel nettoformue
0
-300
2004 2007 2010 2013 2016 2019 2022
Fast ejendom
Aktier
Andre faste aktiver
-300
Pension mv.
Anden finansiel nettoformue
Nettoformue, i alt
Anm.: I figur 2.4 er
pension mv.
aktieformuer, der indgår i pensionsdepoter, og pensionsreserver i pengeinstitutter og pensionskas-
ser mv.
Fast ejendom
dækker både over boliger og jord, herunder jord anvendt til landbrug. Jordværdierne i 2020-2022 er
foreløbige opgørelser, som er behæftet med betydelig usikkerhed, særligt værdien i 2022. Gæld er indeholdt i anden finansiel
nettoformue. Der er ikke korrigeret for udskudte skatter på pensionsindbetalinger.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Den høje opsparing kan omsættes til forbrug på et senere tidspunkt og udgør en buffer over for
stød til økonomien. Det har imidlertid stor betydning for afsmitningen på privatforbruget,
Se fx Økonomisk Redegørelse, august 2023, Kapitel 2. Udsigt til stabilisering på boligmarkedet.
Lånereglerne i Vækstvejledningen og God Skik vejledningen indebar blandt andet en bestemmelse om kreditvurdering til
en fast rente, der er 1 pct.-point højere end den aktuelle faste rente, dog minimum 4 pct. og ledsagende formulering i til-
fælde af høj gældsfaktor. Reglerne om gældsfaktoren indebærer, at gælden højst må være fire gange årsindkomsten.
1
2
40
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0043.png
Kapitel 2
Husholdningerne forbruger en mindre del af deres indkomst
hvordan formuen er sammensat. Boligformue og pensionsformue kan kun svært omsættes i for-
brug, og en betydelig del af formuen er netop bundet i boliger og pensionsformuer, hvor værdi-
stigninger således kan forventes at have mindre effekt på forbruget på kort sigt.
Den samlede pensionsopsparing er vokset over årene i takt med modningen af arbejdsmarkeds-
pensionssystemet, og pensionsformuen udgør i dag en betydelig del af husholdningernes sam-
lede nettoformue. Det har i høj grad bidraget til den stigende opsparing, herunder i den mindre
likvide del af formuen. Incitamentet til at indbetale til pension påvirkes også af skattesystemet.
Topskattebetalingen kan fx reduceres ved at øge indbetalingerne til private ratepensioner op til
en vis grænse, og der er lav beskatning af pensionsafkast.
Det er fortrinsvis den likvide del af formuen, som nemt kan omsættes i forbrug. Det gælder i
særlig høj grad indestående i banker, som også er vokset betydeligt over de senere år. Privat-
kundernes indlån i banker udgjorde 1.160 mia. kr. ved udgangen af 2023, svarende til 241.000
kr. i gennemsnit pr. voksne dansker. Der er dog stor variation i indlånet på tværs af hushold-
ninger. Det er forskelligt, hvor tilbøjelige husholdninger er til at omsætte likvid formue i for-
brug, og generelt er den marginale forbrugstilbøjelighed større hos husholdninger med mere
begrænsede formuer.
3
Der kan være flere grunde til, at husholdninger sparer mere op. Ofte vil udviklingen i opsparin-
gen være knyttet til konjunkturerne på kort sigt. Usikkerhed om fremtidige indtægter og udgif-
ter kan medføre en større forsigtighedsopsparing, fx for at sikre forbrugsmulighederne i til-
fælde af ledighed. Opsparingen påvirkes blandt andet også af realrenten – når realrenten stiger,
øges incitamentet til at spare op og afdrage på gæld. Udviklingen i boligpriser og aktiekurser
påvirker husholdningernes nettoformue, og hvis boligpriser og aktiekurser stiger, reducerer det
behovet for anden opsparing. Beskatning af kapitalindkomst, herunder rentefradraget kan lige-
ledes have betydning for tilskyndelsen til at spare op.
Den øgede opsparing kan også være et udtryk for, at husholdninger er blevet mere risikoaverse
og ønsker en større formuebuffer, eller øgede præferencer for at spare op til større forbrugsgo-
der, herunder fx til fremtidigt køb af bolig eller bil, eller til et større rådighedsbeløb i pensions-
tilværelsen. Opsparing kan også være motiveret af et ønske om at efterlade arv. Grundlæggende
er beslutningen om forbrug eller opsparing et valg mellem nutidigt og fremtidigt forbrug.
I en række andre lande ses en lignende tendens som i Danmark med aftagende forbrugskvote
over de senere år. Det gælder fx i Nederlandene, Sverige og Tyskland. Der er dog betydelige for-
skelle i udviklingen på tværs af lande, og der ses også stigende forbrugskvote i nogle lande,
jf.
boks 2.1.
3
Se fx Danmarks Nationalbank (2018):
Consumption Heterogeneity: Micro Drivers and Macro Implications.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
41
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0044.png
Kapitel 2
Husholdningerne forbruger en mindre del af deres indkomst
Boks 2.1
Store forskelle i udviklingen i forbrugskvoten på tværs af lande
Der er stor forskel i udviklingen i forbrugskvoten på tværs af lande siden finanskrisen. Det kan blandt andet
hænge sammen med udviklingen i nettorentebetalinger og størrelsen og sammensætningen af formue og gæld.
Der er fx tegn på, at forbrugskvoten siden finanskrisen især er faldet i lande, hvor husholdningernes nettorente-
udgifter er faldet og modsat i lande, hvor nettorenteudgifterne er steget (eller renteindtægterne er faldet),
jf.
figur a.
Det kan afspejle, at husholdningerne har konsolideret sig i lande, hvor forbrugskvoten er faldet, og der-
med har mindre gæld og medfølgende renteudgifter.
Tendensen gør sig også gældende, hvis man ser på udviklingen i forbrugskvoten og husholdningernes nettoren-
teudgifter over de seneste ti år, om end den er lidt mindre tydelig. I de seneste år synes der derimod ikke at være
et tydeligt mønster i forhold til udviklingen i renter og forbrug.
Selvom danske husholdninger har konsolideret sig gennem de senere år og nedbragt gælden målt i forhold til
indkomsten markant, er husholdningernes gæld høj i international sammenhæng. Danske husholdninger har
dog også større pensionsopsparinger og aktiebeholdninger.
Den højere danske gæld kombineret med, at rentebindingsperioderne er kortere i Danmark og låneomsætnin-
gen større, bidrager ifølge en analyse fra Danmarks Nationalbank til, at gennemslaget af højere renter på forbru-
get er større i Danmark end i euroområdet som helhed.
1)
I euroområdet har husholdningerne i modsætning til
Danmark mere indskud end gæld, og den negative forbrugseffekt ved rentestigninger er derfor mindre. Om-
vendt kan gennemslaget på formuen, herunder via aktiekurser og lavere markedsværdi af realkreditgæld være
større herhjemme.
Udviklingen i forbrugskvoten på tværs af lande er også påvirket af en række andre forhold. Hvis der fx sker for-
skydninger i befolkningssammensætningen, herunder i alderssammensætningen, kan det isoleret set påvirke et
lands forbrugskvote, fordi den marginale forbrugstilbøjelighed varierer på tværs af befolkningsgrupper.
Figur a
Ændring i forbrugskvote og nettorentebetalinger fra 2008 til 2023
Ændring i nettorentebetalinger, pct.-point
5
ITA
SLO
PRT
AUT
BEL
0
Ændring i nettorentebetalinger, pct.-point
5
0
HUN
NLD
-5
CZE
SWE
DEU
FRA
FIN
ESP
GRC
POL
IRL
-5
DK
-10
-15
-10
-5
0
Ændring i forbrugskvote, pct.-point
5
10
-10
Anm.: Opgjort på baggrund af gennemsnit af kvartaler i henholdsvis 2008 og 2023. For enkelte lande dækker 2023 perioden 4. kvar-
tal 2022-3. kvartal 2023 grundet manglende data for 4. kvartal 2023.
1)
Se Danmarks Nationalbank (2024): The household cash-flow effects of monetary policy in Denmark and the euro area.
Kilde: ECB, Eurostat og egne beregninger.
Husholdningerne står generelt med gode forudsætninger for at øge deres forbrug fremover.
Selvom konjunktursituationen kunne pege mod forbrugstilbageholdenhed i de kommende år,
42
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0045.png
Kapitel 2
Husholdningerne forbruger en mindre del af deres indkomst
synes behovet herfor at være mindre. Forbrugskvoten har ligget relativt lavt de senere år, og
husholdningerne under ét er velpolstrerede.
Det har dog betydning, hvordan formuerne er fordelt på tværs af husholdninger. Hvis det især
er formuen blandt højindkomstgrupper, der er steget over de senere år, vil forbrugseffekten for-
mentligt være mindre på kort sigt, idet husholdninger i den øvre del af indkomstfordelingen ge-
nerelt har en lavere marginal forbrugstilbøjelighed end husholdninger i den nedre del af ind-
komstfordelingen.
4
Udviklingen i indkomsterne bidrager til at forklare faldet i forbrugskvoten
Der er betydelig forskel på, i hvor høj grad forskellige typer af indkomster omsættes i forbrug.
Husholdningerne bruger fx en relativt stor andel af deres lønindkomst på forbrug, mens fx ind-
komst fra aktier har mindre afsmitning på forbruget.
5
Det skal blandt andet ses i sammenhæng
med, at aktieindkomst er en mere volatil indkomsttype, mens lønindkomsten er mere stabil, og
at aktieindkomst i højere grad er koncentreret i den øvre del af indkomstfordelingen, hvor hus-
holdningerne generelt har en lavere marginal forbrugstilbøjelighed.
6
Det har derfor også betydning for fortolkningen af forbrugskvoten, hvilket indkomstbegreb for-
bruget sættes i forhold til.
Den disponible indkomst er den indkomst, husholdningerne har til rådighed – til enten forbrug
eller opsparing – når skatter, renter og indbetalinger til pension mv. er betalt. Indkomsten kan
opdeles i kerneindkomst, udbetalinger fra pension og nettoformueindkomst mv. Kerneind-
komst er den indkomst, husholdningerne tjener på arbejdsmarkedet (lønsummen), tillagt ind-
komstoverførsler.
Kerneindkomsten udgør langt størstedelen af den disponible indkomst for husholdningerne
under ét, mens nettoformueindkomst i form af nettorenteindtægter, aktieindkomst og pensi-
onsafkast på individuelle frivillige pensionsordninger er mindre poster. Disse indtægtsposter
svinger til gengæld betydeligt mere fra år til år end fx lønindkomst, som vokser mere stabilt
over tid.
Forbrug målt i forhold til kerneindkomst er ikke faldet lige så meget som den mere traditionelle
opgørelse af forbrugskvoten,
jf. figur 2.5.
Ses der bort fra coronaårene 2020 og 2021, har for-
bruget udgjort en nogenlunde konstant andel af kerneindkomsten de seneste 10 års tid.
Forskellen kan blandt andet hænge sammen med udviklingen i nettoformueindkomsten, som
indgår i den disponible indkomst, men ikke i kerneindkomsten. Udviklingen i renter og aktie-
indkomst har bidraget til at trække forbrugskvoten ned siden 2013.
Renten faldt til et meget lavt niveau under det seneste opsving fra 2013 og frem, hvilket med-
førte sparede renteudgifter, især for boligejere med relativ høj realkreditgæld. De sparede ren-
teudgifter blev blandt andet udnyttet til afdrag på realkreditlån (hvor afdrag i sig selv stiger, når
renten falder) og ikke fuldt ud omsat i øget forbrug. Konsolideringseffekten kan være blevet for-
stærket af, at der var usikkerhed om tidshorisonten for de meget lave renter.
Se fx Danmarks Nationalbank (marts 2024): Udsigter for dansk økonomi: Udsigt til fremgang i husholdningernes øko-
nomi.
5
Se fx Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 2. kvartal 2013: Forbrug, indkomst og formue.
6
Se fx
Økonomisk Redegørelse, maj 2022.
4
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
43
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0046.png
Kapitel 2
Husholdningerne forbruger en mindre del af deres indkomst
Samtidig har aktieindkomsten været rekordhøj i en årrække. Det bidrog sammen med de lave
renter til en ekstraordinær stor stigning i de disponible indkomster frem til 2019, men blev ikke
ledsaget af en tilsvarende stigning i forbruget, og forbrugskvoten faldt derfor. Det skal ses i lyset
af, at der i et vist omfang er tale om ekstra indkomster af midlertidig karakter, som derfor på-
virker forbruget i mindre grad, samt at husholdninger med høje aktieindkomster typisk har en
lavere forbrugskvote.
Hvis der skønsmæssigt korrigeres for de sparede renteudgifter og de ekstra udbyttebetalinger
siden 2012, er forbrugskvoten således ikke faldet i samme omfang,
jf. figur 2.5.
Figur 2.5
Alternative forbrugskvoter viser ikke samme aftagende tendens
Indeks (2012=100)
102
Indeks (2012=100)
102
100
98
100
98
96
96
94
94
92
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
Disponibel indkomst
Disponibel indkomst korrigeret for renter og udbytter
Kerneindkomst
92
Anm.: I forbrugskvoten korrigeret for renter og udbytter er der indregnet et øget forbrug svarende til de sparede renteudgifter og de
ekstra udbyttebetalinger siden 2012. Det er lagt til grund, at de sparede renteudgifter og større udbytter ikke har fuldt gen-
nemslag, men et gennemslag på 0,5 (omtrent svarende til den kortsigtede forbrugstilbøjelighed i ADAM). I 2020 og 2021 er
den disponible indkomst korrigeret for skattebetalingen af de udbetalte indefrosne feriemidler. Der er særlig usikkerhed i disse
år, herunder i forhold til udbetaling af feriepenge og den skattemæssige håndtering heraf. Kerneindkomst er lønsum tillagt
indkomstoverførsler.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Siden midten af 2022 er renterne steget, og de stigende renteudgifter lægger beslag på en større
del af især boligejernes økonomi i disse år. Det reducerer isoleret set de disponible indkomster
og forbrugsmulighederne,
jf. kapitel 3.
Forskydninger i indkomsten påvirker altså udviklingen i forbrugskvoten. Indkomst fra aktieud-
bytter er steget fra at udgøre ca. 1¼ pct. af den disponible indkomst i midten af 1990’erne til at
udgøre 4-5 pct. i 2022 og 2023, og samtidig er nettorenteudgifterne faldet,
jf. figur 2.6.
Kerne-
indkomstens andel af den disponible indkomst er derimod aftaget,
jf. figur 2.7.
Hvis denne ten-
dens fortsætter, kan det også fremover lægge en dæmper på udviklingen i forbrugskvoten.
44
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0047.png
Kapitel 2
Husholdningerne forbruger en mindre del af deres indkomst
Figur 2.6
Aktieudbytter og nettorenteindtægter
fylder en større del af den disponible indkomst…
Pct. af disponibel indkomst
6
Pct. af disponibel indkomst
6
Figur 2.7
… mens især kerneindkomstens andel
af den disponible indkomst er aftaget
Pct. af disponibel indkomst
200
160
120
Pct. af disponibel indkomst
200
160
120
80
40
0
-40
-80
2002
2013
2023
Skat
Kerneindkomst og pension
3
3
0
0
80
40
0
-3
-6
-3
-6
-40
-80
Aktieudbytte og nettorenter
Øvrige indkomster
-9
1995 1998 2001 2004 2007 2010 2013 2016 2019 2022
Aktieudbytter
Nettorenteindtægter
-9
I alt
Anm.: Aktieudbytter er udbytter fra aktier og ejerandelsbeviser. I figur 2.7 er vist de enkelte indkomsttypers andel af den samlede
disponible indkomst i udvalgte år.
Kerneindkomst
er lønsum og indkomstoverførsler, og pension dækker over udbetalinger fra
kollektive ordninger.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Ændringer i forbrugssammensætningen
Over de senere år er der sket en ændring i sammensætningen af husholdningernes forbrug.
Husholdningerne bruger blandt andet en mindre andel af deres indkomst på el, gas og benzin
mv. Det afspejler formentlig både energieffektiviseringer og ændringer i priserne. Udgifter til
tøj mv. udgør også en lidt mindre andel af indkomsten,
jf. figur 2.8.
Når husholdningerne har lavere udgifter til fx el, gas og benzin – som må betegnes som væ-
rende en slags nødvendighedsvarer – er der mere til enten andre forbrugsgoder eller til opspa-
ring. Det har dog ikke sat sig i en øget forbrugsandel til fx tøj eller bolig- og husholdningsud-
styr, som måske i mindre grad er nødvendighedsgoder. Forbruget af restaurant- og hotelbesøg
mv. har dog udgjort en større andel af husholdningernes indkomst i de senere år end for fx 10
år siden.
Udgifter til boligen er husholdningernes største budgetpost. Disse udgifter har ligget forholds-
vis konstant siden 2013, men i et længere perspektiv er boligudgifterne steget,
jf. figur 2.9.
Bo-
ligudgifter består hovedsageligt af husleje men også af udgifter til vand og vedligeholdelse mv.
Dette kan i en vis grad betegnes som nødvendighedsudgifter, men de stigende boligudgifter af-
spejler formentligt også øgede boligpræferencer generelt.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
45
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0048.png
Kapitel 2
Husholdningerne forbruger en mindre del af deres indkomst
Figur 2.8
Forbruget af blandt andet elektricitet
og gas samt tøj mv. er aftaget siden 2012
Pct. af disponibel indkomst
8
Pct. af disponibel indkomst
8
Figur 2.9
Udgifter til boligen fylder noget mere i
dag end i starten af 2000’erne
Pct. af disponibel indkomst
24
Pct. af disponibel indkomst
24
6
6
20
20
4
4
16
16
2
2
12
12
0
2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021
Drikkevarer og tobak
El og gas mv.
Medicin, lægeudgifter
Beklædning mv.
Boligudstyr mv.
Køb af køretøjer
0
8
2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021
Boligbenyttelse
Fritid, underholdning mv.
Transport, kommunikation
8
Andre varer og tjenester
Fødevarer
Anm.: Forbrugskvoter for henholdsvis de mindste og største forbrugsposter i de to figurer (nationalregnskabets 11 gruppering).
Bo-
ligbenyttelse
er inkl. beregnet lejeværdi af egen bolig (imputeret boligforbrug).
Andre varer og tjenester
er blandt andet besøg
på restauranter og hoteller, køb af forsikring og finansielle tjenester mv. (den mere detaljerede opgørelse på 41 grupper fore-
ligger kun frem til 2022).
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Ud over udviklingen i de forskellige indkomstelementer, formue og forbrug påvirkes forbrugs-
kvoten også af en række andre forhold, herunder ændringer i befolkningens sammensætning.
2.2 Forbrugskvoten er aftaget på tværs af befolkningen
Indkomsten varierer over et livsforløb. Unge vil typisk have en lavere indkomst, og et ønske om
at forbrugsudjævne over livet kan vise sig i en relativt høj forbrugskvote blandt yngre generatio-
ner. Indkomsten varierer også på tværs af befolkningen i forhold til fx uddannelseslængde og
arbejdsmarkedsstatus, og det viser sig også i forskelle i forbrugskvoter.
Data på individniveau gør det muligt at se på forbrugstilbøjeligheden på tværs af forskellige be-
folkningsgrupper. Forbruget kan ikke observeres direkte i individdata og må derfor dannes som
en tilnærmelse i form af et imputeret privatforbrug. Udgangspunktet for beregningen er, at for-
brug er lig indkomst fratrukket opsparing – hvad der ikke spares op forbruges, og er opsparin-
gen negativ, må det være udtryk for, at forbruget enten er finansieret ved at optage gæld eller
tære på formue.
Beregningen af det imputerede privatforbrug bygger på en række antagelser og metodemæssige
begrænsninger og skal derfor tolkes med en vis forsigtighed,
jf. boks 2.2.
Overordnet set følger forbrugskvoten opgjort på baggrund af imputeret privatforbrug nogen-
lunde forbrugskvoten opgjort på baggrund af nationalregnskabet, selvom der er en række defi-
nitions- og metodemæssige forskelle på de to opgørelser,
jf. figur 2.10.
46
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0049.png
Kapitel 2
Husholdningerne forbruger en mindre del af deres indkomst
Figur 2.10
Imputeret forbrugskvote følger nogenlunde forbrugskvote baseret på nationalregnskabet
Pct. af disponibel indkomst
108
Pct. af disponibel indkomst
108
104
104
100
96
100
96
92
92
88
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
2018
2020
2022
88
Imputeret privatforbrug
Nationalregnskab
Anm.: I forbrugskvoten opgjort på baggrund af nationalregnskabet er den disponible indkomst korrigeret for skattebetalingen af de
udbetalte indefrosne feriemidler i 2020 og 2021, idet feriepengene her indgår på optjeningstidspunktet. I den imputerede for-
brugskvote indgår feriepengene (netto) på udbetalingstidspunktet. Den imputerede forbrugskvote dannes ved at summere
forbrug og indkomst for alle familier i det pågældende år, og forbrugskvoten vægtes dermed implicit. Se i øvrigt afgrænsning
og metode i boks 2.2.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
Boks 2.2
Opgørelse af imputeret privatforbrug
Beregningen af det imputerede privatforbrug tager afsæt i registerdata for befolkningen, herunder individop-
lysninger om indkomst og formuestørrelse. Alle beregninger aggregeres op til familieniveau ud fra den betragt-
ning, at forbrugsbeslutninger i høj grad tager afsæt i husstandens samlede indkomst og formue. Beregningerne
er foretaget på en fuldtælling af befolkningen i Danmarks Statistiks registre.
Opgørelsen af det imputerede forbrug er underlagt metodemæssige begrænsninger, og det er nødvendigt at
lægge en række antagelser til grund for opgørelsen, som derfor skal tolkes med forsigtighed.
Forbruget kan ikke observeres direkte i individdata og må derfor dannes som en tilnærmelse. Udgangspunktet
for beregningen er, at forbrug er lig indkomst fratrukket opsparing. Opsparing kan dog heller ikke observeres
men kan tilnærmes som ændringen i nettoformuen (som i videst muligt omfang renses for værdistigninger).
Forbruget opgøres dermed som den disponible indkomst fratrukket ændringer i værdien af nettoformuebe-
holdningen. Disponibel indkomst er indkomsten fratrukket skat og renteudgifter og tillagt beregnet lejeværdi af
egen bolig. Indbetalinger til pensionsordninger er ikke indeholdt i indkomsten, ligesom indbetalinger til alders-
opsparing og bidrag til efterløn ikke inkluderes.
I beregningen af den disponible indkomst er skattefrie udbetalinger af efterløns- og fleksydelsesbidrag tillagt i
de år, hvor der har været udbetalinger. Herudover er tillagt estimerede udbetalinger fra aldersopsparing fra og
med 2013, hvor ordningen har eksisteret. Desuden er tillagt afgiftspligtige hævede pensioner som ATP, SP, LD,
efterløn og fleksydelsesbidrag. Der er ikke korrigeret for renteudgifter på offentlig gæld.
Nettoformuen består af indestående i pengeinstitutter, aktier, obligationer og pantebreve i depot, realkredit-
gæld og pengeinstitutgæld mv. Nettoformuen er ekskl. pensionsformue og unoterede aktier. Desuden indgår
ikke udenlandske aktiver, privat gæld og gæld i institutter i udlandet samt gæld til det offentlige (der findes kun
oplysninger herom i 2013-2016). Kursændringer på aktier og obligationer estimeres på baggrund af udviklin-
gen i C25-indekset.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
47
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0050.png
Kapitel 2
Husholdningerne forbruger en mindre del af deres indkomst
Boks 2.2 (fortsat)
Opgørelse af imputeret privatforbrug
Der foretages en række frasorteringer, herunder:
Selvstændige fratrækkes i de år, de er registreret som selvstændige, samt et år før de bliver selvstændige og
året efter, at de ikke længere er selvstændige. Dette sker ud fra et ønske om at se på forbrugskvoter for den
typiske husholdning.
Familier, som har købt bolig eller solgt bolig, frasorteres i det pågældende år samt året før, de købte/solgte
bolig. Dette er for at undgå store udsving i nettoformuen.
Der frasorteres ikke familier, som har udvidet boliger. Det indebærer, at forbruget i nogle tilfælde overvur-
deres, da sådanne boliginvesteringer derved også vil tælle som forbrug.
Familier, hvor en forælder går bort, frasorteres i det pågældende år (idet der kan blive udbetalt arv).
Personer med negativ disponibel indkomst, når pensionsindbetalinger er fratrukket, frasorteres.
Familier med en aktieformue på over 500.000 kr. (2010-priser) frasorteres. Dette for at undgå, at store
udsving i aktiekurserne i enkelte år påvirker den opgjorte forbrugskvote i større omfang.
Ved beregninger af forbrugskvoter på tværs af socioøkonomiske grupper, alder, uddannelse og herkomst mv. er
det den ældste person i familien, som afgør placeringen. Familier med en forbrugskvote blandt de laveste eller
højeste 5 pct. frasorteres, så resultaterne ikke påvirkes af enten meget høje eller meget lave værdier (outliers).
Det imputerede forbrug er vokset noget mindre end den disponible indkomst over de seneste ca. ti år,
jf. figur
a.
Forbrugskvoten er således aftaget. Forbrugskvoterne vægtes i forhold til forbrug og indkomst. Det indebærer
blandt andet, at familier med meget høje indkomster (og dermed typisk en lavere forbrugskvote) vil fylde rela-
tivt meget og trække den samlede forbrugskvote ned, mens familier med et meget højt forbrug vil trække for-
brugskvoten op. Når forbrugskvoten er under 100 pct., trækker det i retning af en undervurdering, og omvendt
en overvurdering når forbrugskvoten er over 100 pct. Beregnes forbrugskvoten på baggrund af medianind-
komst og medianforbrug i stedet for den gennemsnitlige indkomst og forbrug, er forbrugskvoten således lavere
i de år, hvor forbrugskvoten er over 100, og omvendt når forbrugskvoten er under 100,
jf. figur b.
Opgørelsen af forbrugskvoter på baggrund af individdata afviger fra forbrugskvoten opgjort på baggrund af na-
tionalregnskabet, hvor forbruget opgøres direkte (boligforbruget er dog inkl. imputeret boligforbrug), og den
disponible indkomst opgøres anderledes. Det gælder blandt andet opgørelsen af pensionsindbetalinger og -
udbetalinger og periodiseringen af feriepenge.
Figur a
Imputeret forbrug og disponibel indkomst
Figur b
Forbrugskvoter opgjort på baggrund af
opgjort på baggrund af individdata
individdata
Mia. kr.
800
Mia. kr.
800
Pct. af disponibel indkomst
108
Pct. af disponibel indkomst
108
700
700
104
104
600
600
100
100
500
500
96
96
400
400
92
92
300
2002 2005 2008 2011 2014 2017 2020
Imputeret forbrug
300
Disponibel indkomst
88
2002 2005 2008 2011 2014 2017 2020
Gennemsnit
Median
88
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
48
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0051.png
Kapitel 2
Husholdningerne forbruger en mindre del af deres indkomst
Der er stor forskel på forbrugskvoten på tværs af befolkningen. Omtrent 37 pct. af familierne
havde i 2022 et forbrug, der oversteg deres disponible indkomst, mens ca. 25 pct. havde en for-
brugskvote under 85 pct.,
jf. figur 2.11.
Når forbrugskvoten er under 100 pct., spares en del af
indkomsten op, mens en forbrugskvote over 100 pct. betyder, at familiens forbrug enten finan-
sieres ved at tære på opsparet formue eller stifte gæld.
Siden finanskrisen er der blevet færre husholdninger, som forbruger mere end deres indkomst,
og flere, der bruger mindre end 85 pct. af indkomsten på forbrug.
Figur 2.11
Færre husholdninger med høj forbrugskvote og flere med lav forbrugskvote
Pct. af familierne
100
Pct. af familierne
100
80
80
60
60
40
40
20
20
0
2002
2004
2006
Over 100 pct.
2008
2010
2012
85-100 pct.
2014
2016
2018
2020
2022
0
Under 85 pct.
Anm.: De tre serier angiver andelen af familier med forbrugskvoter på henholdsvis under 85 pct., 85-100 pct. og over 100 pct. For-
brugskvoterne er beregnet for hver familie. Familier inddeles hvert år i grupper, hvorfor sammensætningen inden for hver
gruppe ændrer sig fra år til år. Se i øvrigt boks 2.2 for metode og afgrænsning.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
Der er betydelig forskel på hvor stor en andel af indkomsten, der går til forbrug på tværs af ind-
komstfordelingen. Generelt er tilbøjeligheden til at omsætte indkomst til forbrug højere i den
nedre del af indkomstfordelingen og lavere i den øvre halvdel. Familier i 1. decil havde i 2022 i
gennemsnit et forbrug, der omtrent svarer til deres indkomst, mens familier i 10. decil anvendte
knap 88 pct. af indkomsten på forbrug, og generelt falder forbrugskvoten med indkomsten,
jf.
figur 2.12.
Overordnet set er indkomstdecilerne sammensat forskelligt med hensyn til arbejdsmarkedstil-
knytning, så der fx er flest studerende, ledige og personer uden for arbejdsstyrken i den nedre
del af indkomstfordelingen, mens lønmodtagere udgør størstedelen af den øvre del. Indkomst-
mobilitet over livet betyder, at personer oftest flytter sig mellem decilerne over et livsforløb.
Forbruget målt i forhold til indkomsten er aftaget på tværs af indkomstgrupper over en længere
årrække, og der synes ikke at være tegn på, at nogle grupper i særlig grad har trukket faldet i det
samlede forbrug. Forbrugskvoten er således omtrent parallelforskudt nedad.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
49
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0052.png
Kapitel 2
Husholdningerne forbruger en mindre del af deres indkomst
Figur 2.12
Forbrugskvoten er aftaget på tværs af indkomstfordelingen
Pct. af disponibel indkomst
110
Pct. af disponibel indkomst
110
105
105
100
100
95
95
90
90
85
1. decil
2. decil
2022
3. decil
4. decil
5. decil
2013
6. decil
7. decil
2008
8. decil
9. decil
2002
10. decil
85
Anm.: I 1. decil indgår familier med de 10 pct. laveste indkomster, mens 10. decil er familier med de 10 pct. højeste indkomster. De-
cilgrupperne er dannet ud fra familiens ækvivalerede disponible indkomst. Forbrugskvoten er opgjort ved at summere over
forbrug og indkomst for hver indkomstgruppe, så forbrugskvoten implicit bliver vægtet. Indkomstdecilerne defineres i hvert år.
Der er dermed udskiftning i grupperne over tid. Se i øvrigt boks 2.2 for metode og afgrænsning.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
Udviklingen dækker over fremgang i såvel indkomster som forbrug i alle indkomstgrupper si-
den 2013. Indkomsterne er steget mest i de højeste indkomstgrupper, men der har omtrent væ-
ret samme lavere vækst i forbruget på tværs af indkomstgrupper.
Nettoformuen er især steget for indkomstgrupper i den øvre ende af fordelingen, hvor den gen-
nemsnitlige marginale forbrugstilbøjelighed generelt er lavere end blandt øvrige indkomstgrup-
per. Formuestigningen (og meropsparingen gennem de seneste år) har derfor formentlig kun
begrænset forbrugseffekt, og vil formentligt også kun have det i de kommende år.
Forbruget målt i forhold til indkomsten er påvirket af en række konjunkturelle forhold, herun-
der udsving i renterne, ligesom mere strukturelle forhold også kan påvirke forbrugskvoten.
Husholdninger påvirkes forskelligt af konjunkturerne
Husholdningernes forbrugsmuligheder varierer med konjunkturerne og er blandt andet påvir-
ket af renteudviklingen. For familier med gæld reducerer øgede renter alt andet lige forbrugs-
mulighederne, da rentebetalingerne på gælden stiger. Omvendt vil øgede renter isoleret set øge
forbrugsmulighederne for husholdninger med positivt indestående i banken, om end der også
kan være modsatrettede effekter via påvirkning af eventuel øvrig formue og gæld.
Familier med negativ finansiel nettoformue har i højere grad reduceret forbrugskvoten siden
finanskrisen end familier med positiv finansiel formue,
jf. figur 2.13.
Det afspejler blandt andet,
at husholdninger med gæld har konsolideret sig. Forbrugskvoten er aftaget på tværs af ind-
komstgrupper for familier med negativ nettoformue. For husholdninger med positiv nettofor-
mue varierer udviklingen mere på tværs af indkomstgrupper, hvor familier i den høje ende af
indkomstfordelingen har reduceret forbrugskvoten mest.
50
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0053.png
Kapitel 2
Husholdningerne forbruger en mindre del af deres indkomst
Forbrugskvoten er særligt aftaget for familier med høje gældskvoter siden finanskrisen, mens
forbrugskvoten for familier med en relativt lav gældskvote er faldet i noget mindre grad,
jf. fi-
gur 2.14.
7
Det har bidraget til, at der er blevet færre familier med meget høje gældskvoter siden finanskri-
sen, mens flere har en gældskvote under 100. Det afspejler blandt andet konsolideringen blandt
især forgældede familier og den finansielle regulering efter finanskrisen.
Figur 2.13
Forbrugskvoten er aftaget mest for
familier med negativ nettoformue siden 2008
Pct. af disponibel indkomst
110
Pct. af disponibel indkomst
110
Figur 2.14
Forbrugskvoten er aftaget mest for
familier med høje gældskvoter
Pct. af disponibel indkomst
130
Pct. af disponibel indkomst
130
105
105
120
120
110
100
100
110
100
95
95
100
90
90
90
2002 2005 2008 2011 2014 2017 2020
Positiv nettoformue
90
Negativ nettoformue
80
2004
2007
2010
2013
2016
2019
2022
0-100
300-400
100-200
400-500
80
200-300
Over 500
Anm.: I figur 2.13 er nettoformuen defineret ved den finansielle nettoformue. I figur 2.14 er gæld defineret ved bankgæld, realkredit-
gæld (obligationsværdi), gæld til det offentlige (kun opgjort fra 2013-2016), pantebrevsgæld samt gæld til udenlandske real-
kredit- og pengeinstitutter. Forbrugskvoten er dannet ved at summere over forbrug og indkomst for hver gældskvotegruppe,
så forbrugskvoten implicit bliver vægtet. Se i øvrigt boks 2.2 for metode og afgrænsning.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
De aktuelt højere renter reducerer isoleret set forbrugsmulighederne for familier med gæld.
Den lavere gældskvote for mange boligejere oven på konsolideringsårene betyder dog, at gen-
nemslaget af højere renter på forbruget alt andet lige forventes at være lavere end tidligere.
Sammenlignet med fx euroområdet er gennemslaget på de disponible indkomster dog større i
Danmark,
jf. boks 2.1.
Konsolideringen blandt husholdninger med gæld afspejler sig også i udviklingen i forbrugskvo-
ten for henholdsvis boligejere og familier, der bor til leje. Boligejernes forbrugskvote er aftaget
noget mere end lejernes siden finanskrisen,
jf. figur 2.15.
Boligejernes forbrugskvote er også ge-
nerelt lidt mere volatil end lejernes. Det kan blandt andet afspejle, at boligejere er mere udsatte
over for ændringer i renterne.
Nationalbanken har fx også fundet, at det private forbrug bliver mere negativt påvirket hos husholdninger med høj gæld
under en økonomisk krise end hos husholdninger, der er bedre polstret økonomisk. Højtforgældede husholdninger ned-
bringer gælden eller øger opsparingen i stedet for at forbruge. Se Danmarks Nationalbank: Danskernes forbrug og opspa-
ring er fortsat påvirket af finanskrisen, juni 2017.
7
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
51
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0054.png
Kapitel 2
Husholdningerne forbruger en mindre del af deres indkomst
Der er betydelig variation i udviklingen afhængig af boligejernes belåningsgrader. Det er især
boligejere med høje belåningsgrader, der har reduceret deres forbrugskvote i årene efter finans-
krisen. Før finanskrisen var der således stor forskel på forbrugskvoten for boligejere med hen-
holdsvis høje og lave belåningsgrader, men i 2022 er forskellene stort set udlignet,
jf. figur 2.16.
Figur 2.15
Forbrugskvoten er aftaget mere for
boligejere end for lejere
Pct. af disponibel indkomst
110
Pct. af disponibel indkomst
110
Figur 2.16
Forbrugskvoten er aftaget mest for
boligejere med høj belåningsgrad
Pct. af disponibel indkomst
120
115
110
Pct. af disponibel indkomst
120
115
110
105
100
95
90
85
2004
2007
2010
2013
2016
2019
2022
0-40 pct.
80-100 pct.
40-60 pct.
Over 100 pct.
60-80 pct.
105
105
100
100
105
100
95
95
95
90
90
90
85
85
2004
2007
2010
Ejere
2013
2016
2019
Lejere
2022
85
Anm.: Figurerne bygger på data, som kun findes tilbage til 2004. I figur 2.16 er lån defineret ved boligejeres realkreditlån og bank-
gæld. Belåningsgrader (Loan To Value) er summen af disse lån divideret med ejendomsværdien. Sammensætningen af de
enkelte grupper kan variere fra år til år, da inddelingen sker på baggrund af belåningsgrad for det enkelte år. Se i øvrigt boks
2.2 for metode og afgrænsning.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
Renteudviklingen påvirker husholdninger forskelligt og afhænger blandt andet af gældsni-
veauet, valg af lånetype og udviklingen i boligpriserne i det pågældende område. Stigende ren-
ter gennem de seneste år har øget boligbyrden på landsplan, men der er betydelige forskelle på
tværs af landsdele. Boligbyrden er særligt steget i København,
jf. kapitel 3.3.
Det skal ses i sam-
menhæng med højere boligpriser, større udbredelse af variabelt forrentede lån og en relativt
større gæld i forhold til indkomsterne. Uden for storbyerne er husholdningernes gæld generelt
mindre i forhold til indkomsterne, og der er mindre brug af variabelt forrentede lån, hvorfor
boligejere her er mindre eksponerede over for rentestigninger. Det har således også betydning
for forbrugsmulighederne.
 
Der er dog generelt ikke store forskelle i niveauerne for forbrugskvoter i de forskellige lands-
dele, og forbrugskvoten er aftaget på tværs af landsdele over de senere år,
jf. figur 2.17 og figur
2.18.
Forbrugskvoten er aftaget lidt mindre i den østlige del af Danmark siden 2013.
52
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0055.png
Kapitel 2
Husholdningerne forbruger en mindre del af deres indkomst
Figur 2.17
Forbrugskvoten er aftaget på tværs af
Figur 2.18 …
og på tværs af de sjællandske
landsdele i Jylland, på Fyn og Bornholm…
landsdele
Pct. af disponibel indkomst
108
Pct. af disponibel indkomst
108
Pct. af disponibel indkomst
108
Pct. af disponibel indkomst
108
104
104
104
104
100
100
100
100
96
96
96
96
92
92
92
92
88
2002 2005 2008 2011 2014 2017 2020
Østjylland
Vestjylland
Fyn
88
88
2002 2005 2008 2011 2014 2017 2020
Byen København
Vest- og Sydsjælland
88
Københavns omegn
Nordsjælland
Bornholm
Anm.: Forbrugskvoterne varierer kun lidt på tværs af landsdele i Jylland og på Sjælland og derfor vises kun udvalgte landsdele.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
Ligesom størrelsen af formuen og gælden har betydning for forbrugskvoten, har det også betyd-
ning, hvordan formuen er sammensat. Det stigende bidrag fra aktieindkomster til de disponible
indkomster over de senere år har været med til at trække forbrugskvoten ned, fordi den margi-
nale forbrugstilbøjelighed ud af aktieindkomst er lavere, og fordi familier med høje aktieind-
komster generelt har en lavere forbrugskvote, da de typisk ligger i den øvre del af indkomstfor-
delingen,
jf. figur 2.19.
Figur 2.19
Forbrugskvoten er lavere for familier med høje aktieindkomster
Pct. af disponibel indkomst
105
Pct. af disponibel indkomst
105
100
100
95
95
90
2003
2005
2007
2009
2011
2013
2.500-25.000 kr.
2015
2017
2019
2021
90
Under 2.500 kr.
Over 25.000 kr.
Anm.: I figuren vises gennemsnit af tre år. Familier kan dermed indgå i forskellige aktieindkomstgrupper inden for den treårige peri-
ode. Forbrugskvoten er dannet ved at summere over forbrug og indkomst for hver aktieindkomstgruppe, så forbrugskvoten
implicit bliver vægtet. Familier med aktiebeholdninger over 500.000 kr. (i 2010-priser) er sorteret fra,
jf. metodeboks 2.2.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
53
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0056.png
Kapitel 2
Husholdningerne forbruger en mindre del af deres indkomst
Kun lille betydning af forskydninger i befolkningens sammensætning
Ændringer i befolkningssammensætningen kan påvirke forbrugskvoten i både opadgående og
nedadgående retning. Over de senere år er der fx blevet flere ældre, flere tager en længere ud-
dannelse, og andelen med anden etnisk baggrund end dansk er steget. Sådanne forskydninger
kan påvirke den samlede forbrugskvote, fordi der er forskelle i forbrugstilbøjeligheden på tværs
af aldersgrupper, uddannelse og herkomst mv. Der er dog ikke nødvendigvis forskelle i de for-
skellige gruppers forbrugskvoter over et livsforløb.
Størstedelen af indkomsten optjenes i den erhvervsaktive alder. Det giver et væsentligt motiv til
at spare op i denne del af livet og tære på opsparingen eller låne til forbrug i andre perioder af
livet for at udjævne forbrugsmulighederne. Unge har således ofte et højt forbrug målt i forhold
til deres disponible indkomst og optager måske lån til en del af forbruget, mens erhvervsaktive i
gennemsnit har et lavere forbrug end deres indkomst,
jf. figur 2.20.
Hos pensionister er for-
brugskvoten igen typisk højere, fordi ældre ofte har en lavere indkomst men en høj formue og
dermed kan finansiere forbrug ved at nedspare.
Forbrugskvoten er generelt aftaget på tværs af aldersgrupper siden 2008 og især blandt 30-60-
årige. Over de seneste ti år har alle aldersgrupper nedbragt forbrugskvoten i nogenlunde
samme omfang – forbrugskvoten er omtrent forskudt parallelt nedad fra 2013 til 2022. Der er
altså ikke tegn på, at bestemte aldersgrupper har trukket faldet i forbrugskvoten.
Set over en længere periode – siden 2002 – er billedet lidt anderledes, idet forbrugskvoten for
de ældste aldersgrupper er stort set uændret i 2022 i forhold til 2002.
Figur 2.20
Forbrugskvoten er aftaget på tværs af aldersgrupper
Pct. af disponibel indkomst
110
Pct. af disponibel indkomst
110
105
105
100
100
95
95
90
90
85
16-19
20-29
2022
30-39
40-49
2013
50-59
60-69
2008
70-79
80-89
2002
90-99
85
Anm.: Den ældste person i familien definerer familiens alder. Forbrugskvoten dannes ved at summere forbrug og indkomst for hver
aldersgruppe, så forbrugskvoten implicit bliver vægtet. Familier inddeles hvert år i grupper, hvorfor sammensætningen inden
for hver gruppe ændres fra år til år. 16-19-årige og 90-99-årige er meget små grupper, mens aldersgrupperne 20-29, 30-39,
40-49, 50-59, 60-69 og 70-79 år hver især udgør 14-17 pct. af populationen i 2022. Se boks 2.2 for metode og afgrænsning.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
Befolkningssammensætningen har ændret sig siden 2013, så der blandt andet er blevet en
større andel af ældre borgere. Det vil isoleret set trække i retning af en højere forbrugskvote.
54
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0057.png
Kapitel 2
Husholdningerne forbruger en mindre del af deres indkomst
Den demografiske udvikling siden 2013 har da også trukket forbrugskvoten en smule op, men
betydningen heraf er beskeden,
jf. figur 2.21.
Udviklingen er derimod drevet af et fald i for-
brugskvoten på tværs af aldersgrupper.
Et lignende billede tegner sig, hvis man ser på betydningen af forskydninger på tværs af uddan-
nelsesgrupper, socioøkonomiske grupper og herkomst. Ændringer i befolkningssammensæt-
ningen har kun en mindre betydning for faldet i forbrugskvoten, mens ændringer inden for de
enkelte grupper kan forklare stort set hele faldet siden 2013.
Det indikerer, at udviklingen i forbrugskvoten ikke har været trukket af hverken forskydninger i
alders- eller uddannelsessammensætningen, befolkningens fordeling på socioøkonomiske
grupper eller forskydninger i befolkningens etniske baggrund. Der har derimod været et fald i
forbrugskvoten på tværs af grupper siden 2013.
De enkelte gruppers bidrag til det samlede fald i forbrugskvoten afhænger af gruppens samlede
vægt i befolkningen. Det er fx i altovervejende grad udviklingen i forbrugskvoten blandt dan-
skere, der har trukket det samlede fald i forbrugskvoten, fordi danskere udgør langt størstede-
len af populationen.
Figur 2.21
Udviklingen i forbrugskvoten fra 2013 til 2022 er drevet af fald på tværs af grupper og
kun i meget lille grad af ændringer i befolkningssammensætningen
Pct.-point
1
0
-1
-2
-3
-4
-5
Alder
Uddannelse
Socioøkonomisk status
Ændring inden for grupper
Herkomst
Ændring i alt
Ændring i befolkningssammensætning
Pct.-point
1
0
-1
-2
-3
-4
-5
Anm.: Dekomponering af ændring i forbrugskvoten fra 2013 til 2022 fordelt på henholdsvis alder, uddannelse, socioøkonomiske
grupper og herkomst, hvor de enkelte dekomponeringer er foretaget uafhængigt af hinanden. Der er således ikke taget højde
for eventuelle krydseffekter. De enkelte undergrupperinger for hver kategori bidrager relativt i forhold til deres vægt af den
samlede population. Se figur 2.20, 2.22 og 2.23 for undergrupperinger for alder, uddannelse og herkomst. Sammensæt-
ningseffekten er udregnet ved først at beregne en kontrafaktisk forbrugskvote, hvor befolkningsgrupperne udgør samme
indkomstandel som i 2013, mens deres forbrugskvote er forbrugskvoten for 2022. Adfærdsændringen for hver befolknings-
gruppe udregnes som forskellen på den reelle forbrugskvote og den kontrafaktiske forbrugskvote. Summen af adfærdsæn-
dringerne giver den samlede adfærdsændring for populationen. Det demografiske bidrag til sammensætningseffekten udreg-
nes residualt som forskellen på den reelle ændring i forbrugskvoten og adfærdsbidraget.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
Der er betydelig variation i forbrugskvoterne på tværs af både uddannelsesgrupper og socioøko-
nomiske grupper på kort sigt, hvilket i høj grad er en afspejling af variationen i forbrugstilbøje-
lighed på tværs af indkomst- og aldersfordelingen. Ufaglærte forbruger fx en større andel af de-
res indkomst end personer med længerevarende uddannelser,
jf. figur 2.22.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
55
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0058.png
Kapitel 2
Husholdningerne forbruger en mindre del af deres indkomst
Tilsvarende har personer uden for arbejdsstyrken og arbejdsløse generelt en højere forbrugs-
kvote end lønmodtagere, ligesom forbrugskvoten for lønmodtagere på grundniveau er højere
end for lønmodtagere på højere niveauer og med ledelsesarbejde.
Et generelt højere uddannelses- og indkomstniveau i samfundet kan således alt andet lige
trække i retning af en lavere forbrugskvote på kort sigt. Over et livsforløb er det dog ikke givet,
at der vil være denne sammenhæng. Personer med en længere uddannelse kan fx næppe for-
ventes at bruge en mindre andel af deres livsindkomst på forbrug end personer med en kortere
uddannelse, men målt i en fase af livet ligger deres gennemsnitlige forbrugskvote lavere – og
under deres livsgennemsnit. Det kan fx bunde i et ønske om at lægge en større andel af indkom-
sten til side for at sikre sig mod et forbrugsfald i tilfælde af fx ledighed eller sygdom eller ønske
om at have et større rådighedsbeløb i pensionisttilværelsen.
Derimod er der ikke nogen særlig forskel i, hvor stor en andel af indkomsten, der går til for-
brug, på tværs af herkomst. Forbrugskvoten varierer således ikke nævneværdigt for familier
med dansk baggrund, efterkommere og indvandrere. Forbrugskvoten er aftaget på tværs af et-
niske grupper siden 2013,
figur 2.23.
Figur 2.22
Forbrugskvoten er aftaget på tværs af
Figur 2.23
Forbrugskvoten er aftaget på tværs af
uddannelsesgrupper siden 2013
herkomst siden 2013
Pct. af disponibel indkomst
105
Pct. af disponibel indkomst
105
Pct. af disponibel indkomst
105
Pct. af disponibel indkomst
105
100
100
100
100
95
95
95
95
90
90
90
90
85
2013
LVU
Erhvervsudd.
2015
2017
MVU
Ufaglært
2019
2021
KVU
Ukendt
85
85
2013
2015
2017
2019
2021
Dansk
Indvandrer ikke-vestlig
Efterkommer ikke-vestlig
Indvandrer vestlig
Efterkommer vestlig
85
Anm.: I figur 2.22 er det familiens højst fuldførte uddannelse, der er afgørende.
Erhvervsuddannelse
og
Ufaglært
udgør henholdsvis
ca. 32 pct. og 29 pct. af populationen i 2022, mens
MVU
er den 3. største gruppe med en andel på ca. 20 pct. I figur 2.23 er
det den ældste person i familien, der definerer etnisk tilhørsforhold. Efterkommere er personer, der er født i Danmark, men
hvor ingen af forældrene både er danske statsborgere og født i Danmark. Gruppen af efterkommere udgør kun ca. 2 pct. af
populationen i 2022, mens indvandrere udgør ca. 14 pct. (vestlige 6 pct. og ikke-vestlige 8 pct.). Se i øvrigt boks 2.2.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
Der er altså ikke tegn på, at ændringer i befolkningssammensætningen siden 2013 har haft stor
betydning for udviklingen i forbrugskvoten. Det synes i altovervejende grad at være ændringer i
adfærden, der har drevet udviklingen.
Forskydninger i befolkningssammensætningen kan dog godt påvirke forbrugskvoten fremover.
Den demografiske udvikling med en stigende andel af ældre vil isoleret set trække i retning af
56
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0059.png
Kapitel 2
Husholdningerne forbruger en mindre del af deres indkomst
en lidt højere forbrugskvote, hvis den ældre del af befolkningen fortsat har en højere forbrugs-
kvote.
Umiddelbart synes udviklingen over de senere år mere at pege i retning af en forbrugskvote på
omtrent det nuværende niveau end en højere forbrugskvote på niveau med starten af
2000’erne, idet der synes at være sket en ændring i forbrugsadfærden. Men forbruget vurderes
ikke at ville blive holdt nede på grund af manglende økonomisk formåen – husholdningerne er
generelt velpolstrerede med plads i økonomien til at kunne øge forbruget.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
57
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0060.png
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0061.png
Kapitel 3
Husholdningerne
3. Husholdningerne
3.1 Husholdningernes indkomster og forbrug
Privatforbruget voksede med 1,0 pct. i 2023. Der var fremgang gennem året, og med en kvar-
talsvækst på 2,0 pct. i 4. kvartal lå forbruget betydeligt højere ved udgangen af året end det gen-
nemsnitlige forbrug i 2023,
jf. figur 3.1.
I år understøttes det private forbrug af en stor fremgang i reallønnen som følge af høje nomi-
nelle lønstigninger i både den private og offentlige sektor og lavere inflation end i de foregående
to år. Det bidrager til en betydelig stigning i husholdningernes disponible indkomst, som også
understøttes af fortsat fremgang på arbejdsmarkedet og tilbagebetalingen af for meget betalt
boligskat. Modsat trækker de højere renter indkomsterne lidt ned, fordi husholdningernes net-
torenteudgifter stiger.
I 2025 er der fortsat udsigt til forholdsvis store indkomststigninger. Reallønnen vokser yderli-
gere, om end i et langsommere tempo end i 2024. De disponible indkomster løftes desuden af
personskattenedsættelser som følge af både
Aftale om reform af personskat
(14. december
2023) og tilbagebetalinger af for meget betalt boligskat. Modsat vil renterne også i 2025 dæmpe
væksten i den disponible indkomst, der også holdes lidt nede af faldende beskæftigelse.
Fremgangen i indkomsterne løfter privatforbruget, ligesom husholdningerne også har gode
muligheder for at omsætte noget af den store likvide opsparing i forbrug. Det private forbrug
ventes at vokse med 1,9 pct. i 2024, aftagende til 1,6 pct. i 2025.
Figur 3.1
Privatforbruget er vokset gennem 2023 og ventes også at stige i 2024 og 2025
Mia. kr. (2010-priser, kædede værdier)
1.080
Mia. kr. (2010-priser, kædede værdier)
1.080
1.040
1.040
1.000
1.000
960
960
920
2020
2021
2022
2023
2024
2025
920
Anm.: Kvartalsserien er annualiseret. De stiplede linjer er årsniveauer og skøn for 2024 og 2025.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
59
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0062.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Forbruget ventes at vokse nogenlunde på linje med indkomsterne over prognoseperioden, og
forbrugskvoten i 2025 vil således være på omtrent samme niveau som sidste år,
jf. figur 3.2.
Generelt har forbrugskvoten været aftagende over en længere årrække. Det skal blandt andet
ses i sammenhæng med en konsolidering blandt husholdningerne, hvor gælden er nedbragt og
opsparingen øget, samt en større fremgang i aktieindkomst, som i mindre grad omsættes til for-
brug,
jf. kapitel 2.
Forbruget målt i forhold til kerneindkomsten, som er indkomst fra løn og overførselsindkom-
ster, har i de senere år udviklet sig forholdsvist stabilt, når der ses bort fra dykket under co-
ronapandemien.
Figur 3.2
Forbruget ventes at vokse omtrent på linje med indkomsterne i år og næste år
Pct. af indkomsten
108
Pct. af indkomsten
78
104
Gennemsnit 2000-2023
100
Gennemsnit 2000-2023
96
74
70
66
92
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
2018
2020
2022
2024
Af disponibel indkomst
Af kerneindkomst (h. akse)
62
Anm.: Nominelt forbrug målt i forhold til nominelle indkomster. Kerneindkomst er indkomst fra løn og overførselsindkomster.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Modstykket til den aftagende forbrugskvote har været en stigende opsparingskvote,
jf. figur 3.3.
I 2024 forventes husholdningerne fortsat at øge deres opsparing, idet indkomsterne vokser lidt
mere end forbruget.
Privatforbruget ventes at være kommet svagt fra start i år. Det er blandt andet drevet af en for-
ventning om et lavere bilsalg i 1. kvartal 2024 efter høj vækst i 4. kvartal 2023. Selvom bilerne
kun udgør omtrent 4�½ pct. af det samlede privatforbrug, har forbruget heraf relativt stor be-
tydning, da der er store udsving i bilkøbet. Husholdningernes forbrug af biler steg med ca. 27
pct. i 2023 og trak isoleret set væksten i privatforbruget op med ca. 1 pct.-point.
Forbrugertilliden er også fortsat lav. Husholdningerne holder igen med køb af større forbrugs-
goder, og næsten 2 ud af 3 af de adspurgte anser det for fornuftigt at spare op,
jf. figur 3.4.
De
stigende renter siden midten af 2022 påvirker også incitamentet til at spare op og købe større
forbrugsgoder.
60
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0063.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Figur 3.3
Opsparingskvoten har været stigende
siden finanskrisen
Pct. af disponibel indkomst
15
Pct. af disponibel indkomst
15
Figur 3.4
Forbrugertilliden peger fortsat på
moderat forbrugslyst
Nettotal
10
0
-10
Nettotal
80
70
60
50
40
30
20
2013
2015 2017 2019 2021 2023
Fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder
Anskaffe større forbrugsgoder indenfor 1 år
Fornuftigt at spare op (h. akse)
10
10
5
5
-20
0
0
-30
-5
-5
-40
-50
-10
1995 1999 2003 2007 2011 2015 2019 2023
Korrigeret for nettoindbetalinger til pension
Uden korrektion
-10
Anm.: I figur 3.3 er opsparingskvoten opgjort med og uden korrektion for ændring i pensionskassereserver (pensionsindbetalinger
fratrukket pensionsudbetalinger). I figur 3.4 er vist tre-måneders glidende gennemsnit.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Udsigt til indkomstfremgang trods højere renteudgifter
Renterne er steget siden starten af 2022. Da husholdningerne samlet set betaler mere i renter,
end de modtager i renteindtægter, medfører det højere nettorenteudgifter. Målt i forhold til di-
sponibel indkomst er nettorenteudgifterne dog relativt lave i et historisk perspektiv,
jf. figur
3.5.
Rentestigningerne indebærer blandt andet højere rentebetalinger på variabelt forrentede lån,
ligesom konverteringer af fastforrentede lån sker til en højere rente. Når fastforrentede lån om-
lægges til en højere rente, reduceres restgælden dog.
Virkningen af de højere renter slår igennem i takt med refinansiering af eksisterende lån og op-
tagelse af nye lån. Renten på nye udlån har især betydning for husholdningernes køb af boliger
og større forbrugsgoder som fx biler, der finansieres ved at optage lån, mens renten på eksiste-
rende lån påvirker husholdningernes løbende budget. Stigende renteudgifter vil alt andet lige
reducere forbrugsmulighederne, især for likviditetsbegrænsede boligejere.
Nationalbanken har fx estimeret effekten af de stigende renter på tværs af kommuner og finder,
at der er en tydelig sammenhæng mellem størrelsen af stigninger i rentebetalingerne i 2022 og
2023 og forbrugsudviklingen – forbruget har udviklet sig svagest i kommuner, hvor rentebeta-
lingerne er steget mest.
1
De stigende renter er især slået igennem for boligejere med rentetilpas-
ningslån. For boligejere med afdragsfrie lån stiger ydelsesbetalingerne én-til-én med stigende
rentebetalinger.
1
Se Danmarks Nationalbank: Effekter af pengepolitiske renteforhøjelser, marts 2024.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
61
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0064.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Ud over den direkte effekt på renteudgifter og renteindtægter påvirker rentestigninger også
husholdningernes incitament til at spare op eller forbruge, ligesom renterne har betydning for
formuen og markedsværdien af gælden.
De pengepolitiske renter er holdt i ro siden midten af 2023, og det er markedets forventninger,
at renterne har toppet. Den effektive rentesats på nye udlån til husholdningerne er da også afta-
get en anelse i starten af året,
jf. figur 3.6.
De højere renter har fortsat gennemslag på udestående lån, der skal refinansieres. Det gælder fx
boligejere med variabelt forrentede lån, hvor rentefastsættelsen sker hvert tredje eller femte år,
og som skal refinansiere deres lån i år eller til næste år. For størstedelen af boligejerne med va-
riabelt forrentede lån er de højere renter dog allerede slået igennem,
jf. Økonomisk Redegø-
relse, december 2023.
Figur 3.5
De højere renter har øget husholdnin-
gernes rentebetalinger og renteindtægter
Pct. af disponibel indkomst
20
15
10
5
0
-5
-10
-15
2000
2004
2008
2012
2016
2020
Nettorenteindtægter
Betalte renter
Modtagne renter
Pct. af disponibel indkomst
20
15
10
5
0
-5
-10
-15
Figur 3.6
De effektive renter ser ud til at have
toppet
Pct.
6
5
4
3
2
1
0
-1
2014
2016
2018
2020
2022
2024
Nye indenlandske udlån
Udestående indenlandske udlån
Udestående indenlandske indlån
Pct.
6
5
4
3
2
1
0
-1
Anm.: I figur 3.5 vises renter for husholdninger og NPISH i nationalregnskabet sat i forhold til disponibel bruttoindkomst. De kvar-
talsvise opgørelser af disponibel indkomst i det foreløbige nationalregnskab er behæftet med betydelig usikkerhed. I figur 3.6
vises effektiv rentesats for udlån fra MFI-sektoren til boligformål til husholdninger. Seneste observation er for marts 2024.
Kilde: Danmarks Statistik, Danmarks Nationalbank og egne beregninger.
Husholdningerne er dog generelt velpolstrede efter en længere årrække med konsolidering,
hvor opsparingen er vokset og gælden reduceret,
jf. kapitel 2.
Det trækker alt andet lige i ret-
ning af en mere afdæmpet effekt af højere renter. Rentestigningerne har endvidere muliggjort
omlægning af eksisterende lån med en kursgevinst, som har frigjort likviditet, der kan under-
støtte forbruget.
Den negative effekt fra nettorenteudgifterne på husholdningernes disponible indkomst i år ven-
tes omtrent at være på niveau med sidste år, mens nettorenteudgifterne trækker mere ned i
2025, selvom der ventes lavere renter. Det skal blandt andet ses i sammenhæng med det forsin-
kede rentegennemslag på nogle lån.
62
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0065.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Selvom større nettorenteudgifter isoleret set trækker husholdningernes disponible indkomst
ned i år og næste år, mere end opvejes det af fremgang i en række andre indkomster, og den di-
sponible indkomst ventes således at vokse realt med 2,5 pct. i 2024 og 1,3 pct. i 2025,
jf. figur
3.7.
Det skyldes ikke mindst fremgang i kerneindkomsten, som blandt andet løftes af de indgå-
ede overenskomster på det private og offentlige område samt af
Trepartsaftale om løn og ar-
bejdsvilkår
(december 2023). Skattebetalinger trækker mindre ned i den disponible indkomst i
2025 end i 2024, hvilket skal ses i sammenhæng med personskattenedsættelser i
Aftale om re-
form af personskat
(december 2023), som træder i kraft d. 1. januar 2025.
Figur 3.7
Det er især kerneindkomsten, der bidrager til realvæksten i disponibel indkomst i år
Pct.-point
6
Pct.
6
4
4
2
2
0
0
-2
-2
-4
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Kerneindkomst
Indkomstskatter
Nettorenteindkomst
Disponibel indkomst (h. akse)
Øvrige indkomster
-4
Anm.: Figuren viser vækstbidrag fra de enkelte indkomsttyper.
Kerneindkomst
er lønsum og indkomstoverførsler.
Øvrige indkom-
ster
indeholder blandt andet aktieindkomst og pensionsudbetalinger. Den disponible indkomst trækkes ned af udbetalinger af
de indefrosne feriepenge i 2020 og 2021. Udbetalingerne blev ikke medregnet som disponibel indkomst i disse år (men i de
år, hvor midlerne var optjent), mens skattebetalingen af feriemidlerne i nationalregnskabet blev periodiseret i 2020 og 2021.
Der er ikke korrigeret for dette.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
3.2 Forbrugerpriser
Inflationen er faldet betydeligt fra toppen på 10,1 pct. i oktober 2022 og har været under 2 pct.
siden september 2023. Faldet skal især ses i sammenhæng med energiprisudviklingen, der
igennem 2023 og ind i 2024 har trukket inflationen ned. Det negative bidrag fra energi er imid-
lertid blevet mindre, og siden oktober sidste år har der været en svagt stigende tendens i inflati-
onen.
Inflationen ventes i løbet af 2024 at tiltage yderligere, i takt med at udviklingen i energipriserne
trækker mindre ned og efterhånden ventes at bidrage til lidt højere inflation. I en periode for-
ventes inflationen at komme til at overstige 2 pct. På årsniveau ventes forbrugerpriserne at
vokse med 2,1 pct. i både 2024 og 2025, men med en tiltagende tendens i især første del af
2024 og aftagende tendens i 2025,
jf. figur 3.8.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
63
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0066.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Figur 3.8
Inflation omkring 2 pct.
Pct.
12
10
8
6
4
2
0
-2
-4
2019
2020
2021
2022
2023
2024
Forbrugerpriser
2025
Bidrag fra energi (h. akse)
Pct.-point
12
10
8
6
4
2
0
-2
-4
Anm.: Den stiplede linje angiver et stiliseret forløb, som indebærer, at det aktuelt negative bidrag fra energi til inflationen efterhån-
den falder bort. Forløbet er i overensstemmelse med den skønnede udvikling på årsbasis.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Faldet i inflationen gennem 2023 skal ses i sammenhæng med et fald i prisniveauet på varer ef-
ter toppen i efteråret 2022. Prisen på tjenesteydelser steg ikke i samme tempo som prisen på
varer i 2022, men er efterfølgende fortsat med at stige,
jf. figur 3.9.
Stigningen i tjenestepri-
serne afspejler blandt andet forskydninger i efterspørgslen efter coronapandemien samt sti-
gende fødevarepriser, der har påvirket prisudviklingen inden for hoteller og restauranter. Løn-
udviklingen vil bidrage til prisstigninger på tjenesteydelser i en periode, men ikke mere vedva-
rende presse inflationen op.
Den aktuelle prisudvikling på varer og tjenester er også et udtryk for, at der endnu ikke er sket
en fuld tilpasning efter perioden med høj inflation. Dette kommer også til udtryk ved, at prisni-
veauet på tjenester stadig ligger lavt i forhold til priserne på varer før perioden med høj infla-
tion. En sådan tilpasning kræver imidlertid ikke, at priserne falder til niveauet før perioden
med høj inflation, men i stedet en udvikling, hvor prisstigningstakten på varer og tjenester
gradvist vender tilbage til omkring niveauet før perioden med høj inflation.
64
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0067.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Figur 3.9
Prisniveauet på varer er steget mest i
perioden med høj inflation
Indeks (2019=100)
140
Indeks (2019=100)
140
Figur 3.10
Samlet forbrugerprisudvikling afspej-
ler forskellig dynamik i vare- og tjenestepriser
Pct. (å/å)
20
Pct. (å/å)
20
130
130
15
15
120
120
10
10
110
110
5
5
100
100
0
0
90
2019
2020
2021
2022
Varer
2023
2024
Forbrugerpriser
90
Tjenester
-5
2019
2020
2021
2022
Varer
2023
2024
Tjenester
Forbrugerpriser
-5
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Den forskellige dynamik i varepriserne og tjenestepriserne påvirker profilen for den samlede
udvikling i forbrugerpriserne. Aktuelt trækker prisudviklingen på varer inflationen ned, mens
prisudviklingen på tjenester holder inflationen oppe,
jf. figur 3.10.
Efterhånden må prisudvik-
lingen på varer forventes igen at bidrage til stigningen i forbrugerpriserne, mens prisudviklin-
gen på tjenester modsat må forventes gradvist at bidrage mindre til inflationen. Den forventede
prisudvikling i prognosen indebærer en fortsat indsnævring af forskellen i prisudviklingen på
varer og tjenester.
Den mere vedholdende udvikling i tjenestepriserne er også illustreret i figur 3.11. Tjenestepri-
serne er steget mere gradvist, men i en længere periode. Tilsvarende udvikling sås også om-
kring toppunktet i inflationen i august 2008, hvor inflationen toppede med 4,4 pct.,
jf. figur
3.12.
Den høje inflation var også i den periode drevet af energipriser og fødevarepriser.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
65
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0068.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Figur 3.11
Inflation omkring toppunkt i 2022
Pct.-point
5
0
-5
-10
-15
-20
-25
-20 -15 -10 -5
0
5
10
15
20
Antal måneder før/efter inflationenen toppede
Forbrugerpriser
Varer
Tjenester
Pct.-point
5
0
-5
-10
-15
-20
-25
Figur 3.12
Inflation omkring toppunkt i 2008
Pct.-point
2
0
-2
-4
-6
-8
-10
-20 -15 -10 -5
0
5
10
15
20
Antal måneder før/efter inflationenen toppede
Forbrugerpriser
Varer
Tjenester
Pct.-point
2
0
-2
-4
-6
-8
-10
Anm.: Figurerne viser forskel i prisstigningstakt i forhold til den måned, hvor inflationen toppede. Inflationen toppede i henholdsvis
oktober 2022 (10,1 pct.) og august 2008 (4,4 pct.).
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Den ventede udvikling i inflationen afspejler blandt andet en forventning om uændrede energi-
priser, idet markedsforventningerne til energipriserne på råvaremarkederne peger på et om-
trent uændret niveau, om end med lidt sæsonbetingede udsving. Energipriserne er imidlertid
ret volatile og kan blandt andet svinge ganske betydeligt på baggrund af ændringer i den globale
efterspørgsel og produktion samt som følge af geopolitiske spændinger. Mere vedvarende pris-
ændringer på råvaremarkederne vil efterhånden kunne slå igennem på forbrugerpriserne. De
store udsving i energipriserne de seneste år har været helt ekstraordinære og er også hovedår-
sagen til, at skøn for inflationen ikke har ramt den faktiske udvikling,
jf. boks 3.1.
66
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0069.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Boks 3.1
Hvordan ramte skøn for inflationen i 2022 og 2023?
Inflationen steg uventet meget i 2022. Inflationen var allerede på vej op inden Ruslands invasion af Ukraine og
lå i januar 2022 på godt 4 pct., herunder som følge af stor efterspørgsel efter genåbningen i kølvandet på co-
ronapandemien samt stigende energipriser. Krigen førte dog til voldsomme prisstigninger på især energi. Ener-
gipriser er typisk volatile, men prisstigningerne i efteråret 2022 var ekstraordinære og førte både direkte og
indirekte til mærkbare stigninger i forbrugerpriserne. Skøn for inflationen blev på den baggrund opjusteret
ganske meget på tværs af prognosemagere i løbet af 2022. Opjusteringerne skete i takt med nye tal for prisud-
viklingen, og først i anden halvdel af 2022 kom skønnene tæt på det niveau, som inflationen faktisk endte på,
jf.
figur a.
For 2023 var der blandt prognosemagere enighed om, at inflationen ville falde igen, men der har været
et forholdsvist stort spænd i skønnene. Dette afspejler usikkerhed om, hvor vedholdende perioden med høj in-
flation ville være, hvilket blandt andet afhænger af graden af spredning til andre varer og tjenester.
Skøn for inflationen i 2022 ramte i Økonomisk Redegørelse fra 2021 og første halvår af 2022 for lavt, hvilket
især skyldes en undervurderet prisudvikling på energi og fødevarer,
jf. figur b.
Skøn for inflationen i 2023 var
mere præcise både i forhold til, hvad inflationen endte med at blive, og i forhold til andre prognosemagere. De
mere præcise skøn for den overordnede udvikling i forbrugerpriserne dækker over, at energipriserne faldt mere
end forventet, mens stigningen i tjenestepriserne modsat blev undervurderet. Undervurderingen af stigningen i
tjenestepriserne skal blandt andet ses i sammenhæng med lønudviklingen. De store prisstigninger har ført til
lønstigninger, der bidrager til at genoprette købekraften. Således har der været både generelle prisstigninger og
lønstigninger, og det kan ikke forventes, at priserne vil falde til tidligere niveau, men derimod at de vil forblive
på et højere niveau.
Undervurderingen af den faktiske udvikling i inflationen skal derfor både ses i sammenhæng med de helt eks-
traordinære store udsving i energipriserne samt spredningen til andre varer og tjenester i et omfang, der ikke
var ventet. Tilpasningen i priser er på den måde sket bredt og kommer bredt til udtryk i prisudviklingen på va-
rer og tjenester samt lønudviklingen. Dette er efterhånden også afspejlet i skøn for den overordnede udvikling i
inflationen og i skøn for prisudviklingen på underkomponenter.
Figur a
Inflationsskøn
Pct.
12
10
8
6
4
2
0
2022
ØR året før
Andre året før
Pct.
12
10
8
6
4
2
0
2023
ØR indeværende år
Andre indeværende år
Energi
Figur b
Dekomponering af undervurderede skøn
Pct.-point
9
6
3
0
-3
ØR dec 21
ØR maj 21
ØR maj 22
ØR maj 22
ØR mar 23
ØR aug 21
ØR aug 22
ØR aug 22
ØR maj 23
ØR aug 23
Pct.-point
9
6
3
0
-3
2022
Fødevarer
Tjenester
2023
Øvrige
Samlet
Anm.: I figur a angiver den fuldt optrukne graf den faktiske inflation, mens den stiplede graf viser årsniveau. Prikker angiver skøn på
givne tidspunkter. I figur b vises undervurdering af bidrag til samlet prisudvikling. Andre prognoser viser skøn fra National-
banken, De Økonomiske Råd, Danske Bank, EU og OECD.
Kilde: Danmarks Statistik, Økonomisk Redegørelse og andre prognoser.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
67
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0070.png
Kapitel 3
Husholdningerne
De globale priser på uforarbejdede fødevarer kan også svinge en del og påvirker ikke forbruger-
priserne på fødevarer én-til-én. Blandt andet har omkostninger til fragt, forarbejdning og distri-
bution stor betydning for de priser, som forbrugerne kommer til at betale. Fødevarepriserne
har siden august sidste år haft en faldende tendens. Dermed ser faldet i de globale priser på
uforarbejdede fødevarer siden 2022 også ud til at slå igennem i forbrugerpriserne herhjemme,
men niveauet lå i april stadig omkring 20 pct. højere end i 2021. De højere fødevarepriser gør
sig også gældende i andre lande, og Danmark skiller sig ikke særskilt ud. Faktisk er forbruger-
priserne på fødevarer i euroområdet steget i samme omfang, men har ikke haft den samme fal-
dende tendens som herhjemme det seneste halve år.
De globale priser må fortsat forventes at trække forbrugerpriserne på fødevarer ned, men mod-
sat vil stigende lønomkostninger til forarbejdning mv. bidrage til at holde fødevarepriserne
oppe. I prognosen er der på den baggrund lagt til grund, at forbrugerpriserne på fødevarer vil
falde lidt i 2024 og herefter stige igen.
Også specifikke danske forhold påvirker udviklingen i forbrugerpriserne. Den midlertidige lem-
pelse af elafgiften, der var i kraft i første halvår 2023, reducerede umiddelbart stigningen i for-
brugerpriserne med knap 1 pct.-point i den pågældende periode. Dette afspejles i forskellen
mellem forbrugerpriserne og nettopriserne (de faktiske forbrugerpriser fratrukket moms og af-
gifter). Modsat vil inflationen rent mekanisk være knap 1 pct.-point højere i første halvår 2024,
end hvis lempelsen ikke havde været i kraft.
Indekseringen af energiafgifter har isoleret set øget inflationen fra årsskiftet. Indekseringen fo-
retages på grundlag af nettoprisindeksets årsgennemsnit i året, der ligger to år forud for det ka-
lenderår, i hvilket satsen skal gælde. Da nettoprisindekset steg med 7,7 pct. i 2022, har der i år
været en forholdsvis stor indeksering af blandt andet elafgiften og brændstofafgiften.
Typisk følger den danske inflation inflationen i euroområdet ganske tæt i kraft af fastkurspoli-
tikken. Det har overordnet set også været tilfældet i perioden med høj inflation de seneste par
år,
jf. figur 3.13.
I sidste del af 2022 var der imidlertid en tendens til en lidt større inflation i
Danmark end i euroområdet. Inflationen er til gengæld kommet hurtigere ned i Danmark end i
euroområdet i løbet af 2023. Den hastigt faldende inflation – og afvigelsen i forhold til euroom-
rådet – skyldes især prisfald på varer, mens prisudviklingen på tjenester har været mere ens.
Den afvigende prisudvikling på varer skal især ses i sammenhæng med et forskelligt gennem-
slag af energipriser,
jf. boks 3.2.
Denne afvigelse skønnes efterhånden at forsvinde, sådan at
den danske inflation igen vil ligge tæt på inflationen i euroområdet.
Det er bredt forventningen, at inflationen i euroområdet vil ligge tæt på 2 pct. i 2025 (samt i
2026),
jf. figur 3.14.
Derved vil inflationen også være i overensstemmelse med den pengepoliti-
ske målsætning på omkring 2 pct. på mellemlangt sigt. De store udsving i inflationen har især
været fremkaldt af globale forhold, og der er ikke danske forhold, som tilsiger en væsentlig an-
den inflation herhjemme. Prisstigninger på tjenesteydelser går igen på tværs af lande, men skal
også ses i sammenhæng med lønstigninger for at genoprette købekraften.
68
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0071.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Boks 3.2
Især energipriser forklarer en anden inflationsudvikling i Danmark end i euroområdet
Inflationen er bestemt af prisudviklingen på varer og tjenester. Danmark har i de seneste år overordnet set haft
den samme prisudvikling på tjenester som euroområdet, men en lidt anden prisudvikling på varer,
jf. figur a.
Prisudviklingen på varer er blandt andet påvirket af prisudviklingen på energi. Forbrugerpriserne på energi
afspejler udviklingen på råvaremarkederne, men med mindre udsving. Energipriserne var allerede på vej op før
Ruslands invasion af Ukraine, men fra et lavt niveau under coronapandemien. Samtidig spillede vejrforhold i
2021 ind på de stigende priser. Prisudviklingen på råvaremarkederne er slået mere igennem på forbrugerpri-
serne herhjemme end i gennemsnittet for euroområdet. Således steg forbrugerpriserne på energi i Danmark
forholdsvis meget frem til oktober 2022, men er efterfølgende også dykket mere,
jf. figur b.
Det store dyk i
energipriserne herhjemme i starten af 2023 skal også ses i sammenhæng med den midlertidige lempelse af
energiafgiften. Der skete imidlertid ikke en udligning af forskellen til euroområdet, da ordningen udløb efter
seks måneder.
I sidste del af 2023 lå forbrugerpriserne på energi i Danmark på samme niveau som i slutningen af 2021, hvil-
ket er på linje med, at energipriserne på råvaremarkederne også var faldet til niveauet før Ruslands invasion af
Ukraine. I euroområdet lå forbrugerpriserne på et stabilt højt niveau, hvilket blandt andet kan afspejle prislof-
ter, der begrænser udsving i både opadgående og nedadgående retning, men som også forstyrrer prissignalet og
ikke giver samme tilskyndelse til at spare på energi.
Der må forventes en fortsat tilpasning i forbrugerpriserne på energi i euroområdet, mens prisudviklingen på
energi herhjemme i højere grad vil afhænge af udviklingen på råvaremarkederne. I takt med tilpasningen i eu-
roområdet vil inflationsforskellen blive mindre.
Den forskellige udvikling i inflationen skyldes også en lidt anden udvikling i forbrugerpriserne på fødevarer. I
Danmark har fødevarepriserne haft en faldende tendens det seneste halve år, mens de er fortsat med at stige i
euroområdet.
Figur a
Anden prisudvikling på varer i Danmark
relativt til euroområdet…
Indeks (2021=100)
140
130
120
110
100
90
80
2020
2021
2022
2023
2024
Varer i Danmark
Tjenester i Danmark
Indeks (2021=100)
140
130
120
110
100
90
80
Varer i euroomr.
Tjenester i euroomr.
Figur b
… skyldes især hurtigere gennemslag af
energi på forbrugerpriser
Indeks (2021=100)
180
160
140
120
100
80
60
2020
2021
2022
2023
2024
Energi i Danmark
Fødevarer i Danmark
Energi i euroomr.
Fødevarer i euroomr.
Indeks (2021=100)
180
160
140
120
100
80
60
Kilde: Eurostat og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
69
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0072.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Figur 3.13
Inflationen i Danmark ligger tæt på
inflationen i euroområdet
Pct.
20
Pct.
20
Figur 3.14
Inflationsforventninger i euroområdet
tæt på 2 pct.-målsætningen
Pct.
3
Pct.
3
15
15
2
10
10
2
5
5
1
0
0
1
-5
2000
2004
2008
2012
2016
2020
2024
Danmark
Euroområdet
-5
0
OECD
2024
SPF
ECB
2025
CE
EU
2026
0
Anm.: I figur 3.13 er inflationen målt ved det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks HICP. Det skraverede område udspænder for-
skellen i inflation mellem lande, der har været medlem af euroen siden 1999. I figur 3.14 vises skøn fra OECD (fra maj), SPF
(Survey of Professional Forecasters fra april), ECB (fra marts), CE (Consensus Economics fra marts) og EU (fra februar).
Kilde: Eurostat, ECB og egne beregninger.
En mulig forstyrrelse til den ventede udvikling i inflationen er konflikten i Mellemøsten, der
har ført til en stigning i prisen på olie. Endvidere har angrebene på kommerciel søtransport i
Rødehavet påvirket fragtraterne, og hvis situationen varer ved, vil øgede fragtrater også kunne
blive afspejlet i forbrugerpriserne. OECD peger på, at øgede fragtomkostninger som følge af
konflikten i Mellemøsten kan øge inflationen med 0,4 pct.-point i euroområdet, hvis de forbli-
ver på det højere niveau.
2
Effekten af de prisstigninger, der allerede har fundet sted, er indreg-
net i prognosen
3.3 Boligmarkedet
Boligmarkedet var i pæn fremgang igennem 2023, med stigende boligsalg og stigende priser på
ejerboliger. På grund af et lavt udgangspunkt ved indgangen til 2023 – som følge af prisfald
igennem 2022 – var huspriserne i 2023 imidlertid 2,7 pct. lavere end niveauet i 2022 set på
årsgennemsnit.
3
Stigende indkomster som konsekvens af et fortsat stærkt arbejdsmarked og
lønstigninger som følge af overenskomstaftaler, vil bidrage til, at understøtte huspriserne, set
for hele landet under ét. På den baggrund skønnes huspriserne at stige med 3,2 pct. i 2024 og
3,0 pct. i 2025,
jf. figur 3.15.
Udsigten til gradvise fald i de korte renter, grundet de forventede
pengepolitiske rentenedsættelser, vil også kunne bidrage til at løfte boligefterspørgslen. For
ejerlejligheder er der risiko for en svagere prisudvikling i 2024 på grund af højere boligskatter
og en forholdsvis stærk prisfremgang igennem 2023.
2
3
Se OECD Economic Outlook, Interim Report February 2024.
Ifølge Danmarks Statistiks nye bestandsvægtede prisindeks.
70
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0073.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Figur 3.15
Moderat vækst i huspriserne
Pct.
30
Pct.
30
20
20
10
10
0
0
-10
-10
-20
2000
2002
2004
2006
2008
Nominel
Anm.: Reale huspriser er beregnet ved brug af deflatoren for det private forbrug.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
-20
2010
2012
2014
2016
2018
Real
2020
2022
2024
Boligsalget har udviklet sig svagere i starten af 2024 efter en betydelig fremgang i de forudgå-
ende tre kvartaler, og dette skifte er navnlig udtalt for ejerlejligheder og sommerhuse,
jf. figur
3.16.
Den lavere handelsaktivitet for ejerlejligheder skal især ses i lyset af det relativt høje niveau i
slutningen af 2023. Købere, der efter årsskiftet overtager en ejendom, hvor skatten er højere
under det nye system, betaler skat efter det nye system. Ejere, der overtog en bolig før årsskif-
tet, har derimod fået en skatterabat, hvis boligskatterne (dvs. ejendomsskat og grundskyld) på
ejendommen er højere under det nye boligskattesystem. Skatterabatten modsvarer stigningen i
boligskatterne, således at eksisterende boligejere ikke kommer til at betale mere i boligskat ved
overgangen til det nye boligskattesystem. Fremgangen i boligsalget igennem 2023 kan til dels
have været drevet af en interesse hos nogle husholdninger i at gennemføre boligkøb, inden det
nye skattesystem trådte i kraft, for derved at opnå en skatterabat.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
71
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0074.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Figur 3.16
Færre bolighandler i starten af 2024,
især for lejligheder og sommerhuse
Indeks (2019=100)
300
250
200
150
100
50
0
2004 2007 2010 2013 2016 2019 2022
Huse
Ejerlejligheder
Sommerhuse
Indeks (2019=100)
300
250
200
150
100
50
0
Figur 3.17
Stigende udbud af huse i områder
med svagere prisudvikling i slutningen af 2023
Vækst i udbud, pct. (k/k)
8
6
Nordjylland
4
2
Sydjylland
0
-2
-4
-2
0
2
4
6
8
Vækst i huspriser, pct. (k/k)
Kbh.
Omegn
Kbh. By
Vestjylland
Bornholm
Fyn
Nordsjælland
2
0
-2
-4
Vest- og
Sydsjælland
Østsjælland
Østjylland
4
Vækst i udbud, pct. (k/k)
8
6
Anm.: Sæsonkorrigerede tal. I figur 3.17 vises udviklingen i udbuddet i 1. kvartal 2024 set i forhold til væksten i huspriser i 4. kvartal
2023, jf. Finans Danmarks Boligmarkedsstatistik.
Kilde: Macrobond, Home/Danske Bank, Finans Danmark og egne beregninger.
Bortfald af skatterabatten ved boligsalg efter 1. januar 2024 betyder, at en ejendom har større
værdi for de eksisterende ejere end de nye købere. Den lavere værdi for nye boligkøbere vil trække
i retning af lavere priser, men kan i første omgang føre til en opbremsning i handelsaktiviteten
som følge af større afstand mellem forventningerne hos sælgere og købere af lejlighederne. Et
simpelt beregningseksempel peger dog ikke på, at højere boligskatter i sig selv vil have en meget
stor betydning for priserne på ejerlejligheder i Københavns Kommune,
jf. boks 3.3.
Den mere afdæmpede udvikling i boligsalget har også været ledsaget af en stigning i antallet af
boliger udbudt til salg. Således er antallet af huse udbudt til salg steget med 3,6 pct. i 1. kvartal
2024 og lå i marts 9 pct. over niveauet samme måned året før. Udbuddet er i starten af 2024
steget mest i de områder, hvor prisudviklingen var svagest i slutningen af 2023,
jf. figur 3.17.
72
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0075.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Boks 3.3
Skatterabat er ikke stor set i forhold til den samlede ydelse på lån for ejerlejligheder i
København
Skatteministeriet offentliggjorde i september 2023 eksempler på ændringen i boligskatter ved overgangen til
det nye boligskattesystem, som trådte i kraft ved årsskiftet. For 8 ud af 10 boligejere vil der være tale om lavere
skatter under det nye boligskattesystem. I princippet burde lavere skatter allerede være afspejlet i boligpri-
serne, i det omfang boligkøbere og sælgere har kunnet tage højde for de nye vurderinger.
For boliger, hvor skattebetalingen stiger, får den eksisterende ejer en skatterabat, der modsvarer skattestignin-
gen som overgangen i 2024 medfører. Skattestigninger, der finder sted efter 2024, gives der ikke rabat for. I
Skatteministeriets eksempler blev skatterabatten for en typisk ejerlejlighed i Københavns Kommune til 4 mio.
kr. opgjort til omtrent 10.000 kr., mens den for en dyrere ejerlejlighed til 8,2 mio. kr. blev anslået til knap
23.000 kr.
1)
Sættes skatterabatten i forhold til en illustrativ finansieringsomkostning ved fuld belåning, kan
skatterabatten opgøres til omtrent 3,8-5,3 pct. af den årlige ydelse på lånefinansieringen, ved køb af den pågæl-
dende bolig ved fuld belåning op til 95 pct. af boligens handelsværdi,
jf. figur a.
Skatterabatten bortfalder ved
ejerskifte efter 1. januar 2024. Det betyder, at der er forskel på værdien af boligen for den eksisterende ejer og
en potentiel køber.
En ny boligkøber vil således kunne låne 3,8-5,3 pct. mindre for at have samme udgifter til gældsservicering og
boligskatter som den eksisterende ejer. Det betyder, at boligkøberen i udgangspunktet vil kunne betale tilsva-
rende mindre for den pågældende bolig.
Boligøkonomisk Videnscenter (BVC) har i et illustrativt beregningseksempel opgjort den potentielle priseffekt
af højere boligskatter på ejerlejligheder til -5,6 pct.
2)
I beregningen fra BVC sættes skatterabatten i forhold til en
evigt løbende annuitet svarende til købssummen med en pålydende rente på 4 pct.
Størrelsesordenen af priseffekten af højere boligskatter vil afhænge af flere forhold, herunder renteniveauet. En
lavere diskonteringsrente øger alt andet lige priseffekten, da skatterabatten udgør en større andel af finansie-
ringsomkostningerne.
Figur a
Beregningseksempel for skatterabat på ejerlejligheder i København i forhold til
boligfinansieringsomkostninger
Pct.
6
5
4
3
2
1
0
3 pct. rente
København typisk ejerlejlighed
4 pct. rente
5 pct. rente
København dyr ejerlejlighed
Pct.
6
5
4
3
2
1
0
Anm.: I beregningseksemplet er der anvendt en gennemsnitlig lejlighed på 4 mio. kr. og en dyrere lejlighed på 8,2 mio. kr., jf. Skat-
teministeriets eksempler, hvor skatterabatten er opgjort til henholdsvis 10.100 kr. og 22.900 kr. Der antages lånefinansiering
på 95 pct. samt en bidragssats på 0,7 pct. I eksemplet medtages afdrag i finansieringsomkostningerne, da nye boligkøberes
lånemuligheder typisk begrænses af evnen til at have råd til et fastforrentet lån med afdrag. Hvis afdrag ikke medtages vil
den potentielle priseffekt være højere, da skatterabatten kun skal sættes i forhold til renterne.
Skatteudvalget (SAU) Alm. del, Bilag 249, orientering om materiale fra forligskredsmøde på ejendomsområdet den 19. sep-
1)
tember 2023, Skatteministeriet.
Notat om boligskattereformens påvirkning på boligpriser, Boligøkonomisk Videncenter, november 2023.
2)
Kilde: Skatteministeriet og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
73
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0076.png
Kapitel 3
Husholdningerne
De foreløbige indikatorer for 2024 peger også på en mere afdæmpet prisudvikling på ejendoms-
markedet,
jf. figur 3.18.
Figur 3.18
Den seneste udvikling peger på
opbremsning i boligpriserne efter fremgang i
2023
Pct. (3mdr./3mdr.)
15
10
5
0
-5
-10
-15
2019 2020
Huse, i alt
Huse, Kbh.
2021
2022
Pct. (3mdr./3mdr.)
15
10
5
0
-5
-10
-15
2023 2024
Ejerlejligheder, i alt
Ejerlejligheder, Kbh.
Figur 3.19
Stiliseret boligbyrde er ikke høj for et
alm. enfamiliehus, men er forholdsvis høj for
ejerlejligheder i København
Pct. af disponibel indkomst
60
50
40
30
20
10
0
2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021
Hele landet
København By
Pct. af disponibel indkomst
60
50
40
30
20
10
0
Anm.: Egen sæsonkorrektion i figur 3.18 på baggrund af data fra Boligsiden, til og med april 2024. I figur 3.19 beregnes boligbyrden
på baggrund af de gennemsnitlige indkomster for boligkøbere for henholdsvis hele landet og København by. Boligbyrden
beregnes som udgifter (renter, bidrag og afdrag) til boliggæld (før skat) og boligskatter sat i forhold til den disponible ind-
komst (ekskl. lejeværdi af egen bolig) korrigeret for skatteværdi af rentefradrag. De øverste 5 pct. og de nederste 5 pct. er
udeladt. For
Hele landet
betragtes husstande med børn ved køb af et enfamiliehus på 140 kvm. finansieret med en udbeta-
ling på 5 pct., 15 pct. banklån og 80 pct. realkreditlån med fast rente og afdrag. For
København By
(landsdelen København
By) betragtes husstande uden børn ved køb af en ejerlejlighed på 80 kvm. ligeledes finansieret med en udbetaling på 5 pct.,
15 pct. banklån og 80 pct. realkreditfinansiering med fast rente og afdrag. De stiplede linjer angiver gennemsnittet i perioden
fra 1. kvartal 2003 til 4. kvartal 2023. Data for husstandsindkomster er opgjort på baggrund af registerdata for perioden 2005-
2022. Tal for 2003 og 2004 er tilbageført på baggrund af data fra Danmarks Statistik (tabel INDKF111). For 2023 fremskrives
indkomster på baggrund af den gennemsnitlige indkomstudvikling. Seneste observation er 4. kvartal 2023.
Kilde: Boligsiden, Finans Danmark, Danmarks Nationalbank, Danmarks Statistik, Macrobond og egne beregninger.
Generelt har priserne på ejerboliger i København udvist større udsving end gennemsnitligt på
landsplan.
4
Det kan blandt andet henføres til, at ejerboliger udgør en mindre del af boligmarke-
det i København. Samtidig er rentefølsomheden for boligejere i København også højere som
følge af en større udbredelse af variabelt forrentede lån, samt relativt større gæld i forhold til
indkomsterne for nye boligkøbere.
På kort sigt er der risiko for en svagere prisudvikling på ejerlejligheder som følge af højere bo-
ligskatter og fremrykningen af boligkøb til 2023. Den stiliserede boligbyrde for køb af en ejer-
lejlighed i København By er steget markant i de seneste tre år og lå ved udgangen af 2023 godt
15 pct.-point højere end i 2019,
jf. figur 3.19.
I den forbindelse bør det imidlertid bemærkes, at
boligbyrden er et stiliseret regneeksempel og viser således ikke nødvendigvis de faktiske finan-
sielle omkostninger for de boligkøbere, der har købt i den pågældende periode.
5
Jf. blandt andet kapitel 2,
Økonomisk Redegørelse, august 2019.
Boligbyrden er beregnet ud fra antagelse af en lånefinansiering på 95 pct. af boligprisen, men den gennemsnitlige lånefi-
nansiering er under 80 pct. For yderligere detaljer bag beregningen se anmærkning til figur 3.19.
4
5
74
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0077.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Set for et gennemsnitligt enfamiliehus er boligbyrden også steget mærkbart siden 2019. Stig-
ningen er dog fra et forholdsvis lavt udgangspunkt, og boligbyrden er derfor endnu ikke på et
højt niveau set over en længere tidshorisont.
Et forhold, der ventes at bidrage til at understøtte boligpriserne i 2024 og 2025, er udsigten til
en betydelig indkomstfremgang hos husholdningerne som følge af stigende lønninger,
jf. kapi-
tel 5.
Stigende indkomster giver alt andet lige bedre muligheder for at finansiere boligkøb. Den di-
sponible kerneindkomst pr. person, som udgøres af løn- og overførselsindkomster, ventes såle-
des at vokse med 5,2 pct. i 2024 og 3,6 pct. i 2025.
Væksten i indkomsterne ventes dog ikke at slå fuldt igennem på huspriserne set i lyset af sti-
gende boligudbud og en mere afdæmpet handelsaktivitet i starten af året. Huspriserne skønnes
således at udvikle sig lidt svagere end indkomsterne,
jf. figur 3.20.
Figur 3.20
Udviklingen i huspriserne ventes at
være moderat i forhold til indkomsterne
Indeks (2000=100)
160
150
140
130
120
110
100
90
2000
2004 2008 2012 2016 2020 2024
Huspriser ift. disponibel indkomst
Huspriser ift. kerneindkomst
Indeks (2000=100)
160
150
140
130
120
110
100
90
Figur 3.21
Boligrenterne er faldet lidt
Pct.
7
6
5
4
3
2
1
0
2014
2016
2018
2020
2022
Pct.
7
6
5
4
3
2
1
0
2024
Over 10 år
Alle perioder
Op til og med 1 år
Anm.: I figur 3.21 vises renter på nye realkreditlån (inkl. bidragssats) efter forskellige rentefikseringsperioder.
Kilde: Danmarks Statistik, Danmarks Nationalabank og egne beregninger.
Et andet forhold, der vurderes at understøtte boligmarkedet i 2024 og 2025, er udsigten til la-
vere renter. Renten på 30-årige realkreditlån med fast rente forudsættes at forblive på et ni-
veau, som er lidt lavere end i størstedelen af 2022 og 2023,
jf. figur 3.21.
Udgangspunktet for
bankernes kreditvurdering af boligkøbere er 30-årige realkreditlån med fast rente og afdrag, og
en lavere rente betyder, at boligkøbere som udgangspunkt kan få godkendelse til et højere låne-
beløb. Endvidere ventes renterne på lån med kort rentetilpasning at falde i løbet af 2024, og vi-
dere i 2025 som følge af pengepolitiske rentenedsættelser,
jf. kapitel 7.
Samlet set giver stigende indkomster og lavere renter end i 2023, potentielle boligkøbere bedre
mulighed for at finansiere boligkøb, hvilket ventes at understøtte en moderat fremgang i bolig-
efterspørgslen og dermed priserne på ejerboliger. Den fortsat relativt stærke udvikling på ar-
bejdsmarkedet med høj beskæftigelse og lavt ledighedsniveau gavner også husholdningernes
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
75
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0078.png
Kapitel 3
Husholdningerne
økonomi og dermed boligefterspørgslen. Der er dog fortsat usikkerhed om renteudviklingen, og
nye stigninger i markedsrenterne som følge af højere end ventet inflation vil kunne påvirke bo-
ligmarkedet negativt.
Stabilisering af boliginvesteringerne efter store fald i 2022 og 2023
De højere renter og meget store stigninger i byggeomkostningerne har ført til fald i boliginve-
steringerne i 2022 og 2023. Tilbagegangen ventes at ophøre i løbet af 2024, hvorefter der for-
ventes en gradvis fremgang som følge af en vending i nybyggeriet. På den baggrund ventes bo-
liginvesteringerne at falde 1,4 pct. i 2024 og stige 2,5 pct. i 2025,
jf. figur 3.22.
Figur 3.22
Stabilisering af boliginvesteringer
Pct. (å/å)
40
Pct. af BNP
8
7
20
6
0
5
4
-20
3
-40
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
2018
2020
2022
2024
Vækst i boliginvesteringer
Boliginvesteringskvote (h. akse)
2
Anm.: Boliginvesteringskvoten er boliginvesteringer i løbende priser sat i forhold til BNP.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
De markante fald i boliginvesteringerne i 2021 og 2022 skyldes især et dyk i nybyggeriet. Til-
pasningen i byggeriet af nye boliger skal også ses i lyset af, at niveauet var meget højt i de forud-
gående år. Således var omfanget af boliginvesteringer i nybyggede boliger på det højeste niveau
siden finanskrisen i 2020 og 2021,
jf. figur 3.23.
Siden 2021 har der imidlertid været fald i byg-
geriet af nye boliger, hvilket også ses i færre byggetilladelser til boligbyggeri. Udviklingen er
også afspejlet i et lavere niveau for det påbegyndte boligbyggeri.
Tilbagegangen i nybyggeriet skyldes både en nedgang i byggeriet af nye lejligheder og huse.
Nedgangen har dog været kraftigst i husbyggeriet, der er halveret siden slutningen af 2021,
mens byggeriet af lejligheder er faldet omtrent 25 pct. i samme periode. Det skal blandt andet
ses i lyset af et lavere antal nye boliger i flere bydele i København, herunder især Valby og Ama-
ger Vest, hvor nybyggeriet i de foregående år var på et højt niveau i forbindelse med etablering
af nye boligkvarterer.
Et højt investeringsniveau i forbedringer af eksisterende boliger, de såkaldte hovedreparatio-
ner, har bidraget til at løfte boliginvesteringerne i 2022 og 2023. Energirenoveringer af almene
boliger finansieret af Landsbyggefonden blandt andet som følge af
Grøn boligaftale
fra juni
2020, har resulteret i et betydeligt bidrag til at løfte hovedreparationerne.
76
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0079.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Dette bidrag ventes at aftage gradvist i løbet af prognoseperioden som følge af, at en større og
større del af midlerne med tiden er blevet udmøntet til konkrete projekter.
Figur 3.23
Tilbagegang i nybyggeriet har trukket
boliginvesteringerne ned…
1.000 kvm.
1.200
1.000
800
600
400
200
0
1.000 kvm.
1.200
1.000
800
600
400
200
0
1998 2002 2006 2010 2014 2018 2022
Huse, påbegyndt
Lejligheder, påbegyndt
Huse, tilladelser
Lejligheder, tilladelser
Figur 3.24
… efter kraftige stigninger i
byggeomkostningerne
Pct. (å/å)
25
20
15
10
5
0
-5
2004
2007
2010
2013
2016
2019
2022
I alt
Materialer
Pct. (å/å)
25
20
15
10
5
0
-5
Arbejdsomkostninger
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Den høje efterspørgsel efter renoveringer i 2022 og 2023 skal også ses i lyset af den kraftige
handelsaktivitet på boligmarkedet i 2020-2021. Nye ejere, der overtager en ældre bolig, vil ofte
ønske at foretage boligforbedringer, fx renoveringer af badeværelser samt udskiftning af tag og
vinduer. Efterhånden må det således forventes, at bidraget fra den høje handelsaktivitet i 2020
og 2021 til boligrenoveringer vil aftage. Det lavere handelsniveau bidrager også i sig selv til et
lavere boliginvesteringsniveau end i 2021 og 2. halvår af 2023, hvor boligsalget lå højt, da dele
af handelsomkostningerne indgår i boliginvesteringerne i nationalregnskabsstatistikken.
Den lavere interesse for nybyggeri skyldes især det voldsomme hop i byggeomkostningerne
sammen med højere renter. Stigningerne i byggeomkostningerne i 2021 og 2022 havde bag-
grund i den store efterspørgsel efter boligforbedringer i mange lande i 2020 og 2021 sammen
med forstyrrelser af forsyningskæder på grund af coronapandemien,
jf. figur 3.24.
I 2022 kom
dertil effekten af højere energipriser på byggematerialer. Flere byggematerialer, herunder mur-
sten, tegl, beton og glas til vinduer, er særdeles energikrævende at fremstille. De voldsomme
energiprisstigninger i 2022 i Europa medførte derfor store prisstigninger på byggematerialer,
på trods af, at efterspørgslen stilnede af. Byggeomkostningerne er derfor fortsat på et meget hø-
jere niveau end i 2019-2020.
Boligpriserne har ikke fulgt med byggeomkostningerne siden coronapandemien,
jf. figur 3.25.
Det betyder alt andet lige, at færre boliginvesteringer er rentable i forhold til tidligere. Det kan
føre til, at byggeprojekter udskydes eller nedskaleres i omfang. Hvis materialepriserne aftager
som følge af reduceret efterspørgsel og lavere energipriser vil det omvendt kunne bidrage til at
løfte investeringsniveauet. Ses udviklingen over en længere tidshorisont ligger huspriserne dog
ikke markant lavere og er omtrent på samme niveau som i 2017-2018.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
77
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0080.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Figur 3.25
Huspriserne har udviklet sig svagere end byggeomkostningerne efter coronapandemien
Indeks (2015=100)
140
130
120
110
100
90
80
2005
2007
2009
2011
2013
2015
2017
2019
2021
2023
Indeks (2015=100)
140
130
120
110
100
90
80
Anm.: Figuren viser Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede prisindeks for enfamiliehuse sat i forhold til Danmarks Statistiks indeks
for byggeomkostninger for enfamiliehuse.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Den skønnede fremgang i indkomsterne og udsigten til lidt lavere korte renter vil også kunne
bidrage til en stabilisering af boliginvesteringerne. Samtidig er der fortsat behov for flere boli-
ger i og omkring de store byer, hvor boligefterspørgslen ventes at stige som følge af en stigende
befolkning. Det vil alt andet lige give grobund for fremgang i nybyggeriet frem mod udgangen
af prognoseperioden.
78
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0082.png
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0083.png
Kapitel 4
Virksomhederne
4. Virksomhederne
4.1 Produktion og produktivitet
Virksomhederne har været igennem en periode med modvind i form af stigende renter, lavere
vækst blandt samhandelspartnere i udlandet og volatile energipriser, som har ført til stilstand
eller egentlig tilbagegang i dele af økonomien. Høj vækst inden for medicinalindustrien var
imidlertid med til at give pæn fremgang i den samlede værditilvækst i både 2022 og 2023. Den
svage aktivitetsudvikling kombineret med fortsat fremgang på arbejdsmarkedet indebærer
imidlertid et fald i produktiviteten i dele af den private sektor.
Virksomhedernes udsigter for 2024 og 2025 er generelt bedre end i de foregående år. Energi-
priserne ligger på et markant lavere niveau sammenlignet med de seneste år, der er udsigt til
gradvist lavere renter, og efterspørgslen fra både ind- og udland ventes igen at vokse. Det for-
ventes, at nogle virksomheder vil tilpasse omfanget af deres medarbejderskare, som vil medføre
bedring i produktiviteten. Væksten løftes mærkbart af både medicinalindustri og råstofindvin-
ding, som tilsammen ventes at bidrage med 1,0 og 0,8 pct.-point af væksten i de to år.
Den skønnede årsvækst i BNP i 2024 og 2025 er på henholdsvis 2,7 og 1,8 pct., men for store
dele af økonomien er forventningerne mere afdæmpede,
jf. figur 4.1.
Den høje årsvækst i 2024
skal desuden ses i lyset af kraftig vækst ved udgangen af 2023. Ses i stedet på udviklingen fra 4.
kvartal 2023 til 4. kvartal 2025 forventes BNP at vokse med ca. 1�½ pct. om året i gennemsnit.
Uden bidrag fra råstofindvinding og medicinalindustri ventes væksten at være omtrent det
halve.
Figur 4.1
BNP-væksten understøttes af medicinalindustri og råstofindvinding
Vækstbidrag, pct.-point
4
6,8 pct.
3
3
Pct.
4
2
2
1
1
0
-2,4 pct.
-1
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Øvrige bidrag
Råstofindvinding
Medicinalindustri
BNP (h. akse)
0
-1
Anm.: I figuren vises ikke de fulde udsving i BNP-væksten på henholdsvis -2,4 pct. og 6,8 pct. i 2021 og 2022 mellem de stiplede
linjer. Vækstbidragene til BNP er fra BVT-væksten i de pågældende brancher. Medicinalindustriens BVT for 2021-2023 er et
særudtræk af ikke-offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik og derfor behæftet med større usikkerhed. 2024 og 2025 er skøn.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
∙
Maj 2024
81
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0084.png
Kapitel 4
Virksomhederne
Prognosen indebærer en fortsat indsnævring af outputgabet, som er et mål for kapacitetspres-
set i økonomien
jf. figur 4.2.
Det skal ses i lyset af, at væksten som nævnt understøttes af gen-
åbningen af Tyrafeltet i Nordsøen samt af en forventning om fortsat fremgang i medicinalindu-
striens aktiviteter, der i betydelig grad sker uden for landets grænser. Disse forhold har kun be-
grænset effekt på den indenlandske beskæftigelse og derfor ikke nævneværdig betydning for ka-
pacitetspresset i dansk økonomi. Indsnævringen af outputgabet er således udtryk for en for-
ventning om relativt moderat vækst i store dele af økonomien.
Figur 4.2
Indsnævring af outputgab
Pct.
4
Pct.
4
2
2
0
0
-2
-2
-4
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
2018
2020
2022
2024
-4
Anm.: Outputgabet er i pct. af BVT ekskl. råstofindvinding.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Tegn på svag udvikling i aktiviteten i starten af 2024
Værdiskabelsen i den private sektor voksede bemærkelsesværdigt kraftigt ved udgangen af
2023 med en kvartalsvækst på 3,2 pct. i 4. kvartal, især som følge af fremgang inden for indu-
strien samt handel og transport mv. Der er imidlertid tegn på, at væksten ikke er fortsat ind i
starten af 2024. Indikatorerne peger overordnet set i retning af en mindre tilbagegang i årets
første kvartal.
Industriproduktionen under ét er faldet lidt i starten af året som følge af let tilbagegang i medi-
cinalindustrien efter et højt niveau i 4. kvartal 2024. Udsvingene er ikke usædvanlige, men
trækker isoleret set ned i forventningerne til væksten i 1. kvartal.
Ifølge momsstatistikken, som er en indikator for udviklingen i firmaernes salg mere bredt, er
salget faldet i årets første måneder både inkl. og ekskl. energi.
Erhvervstilliden, som under ét har været i bedring de seneste måneder, er aktuelt på et neutralt
niveau i et historisk perspektiv. Denne indikator peger isoleret set ikke på høj vækst, men heller
ikke på tilbagegang i starten af året. Virksomhederne angiver både mangel på arbejdskraft og
mangel på efterspørgsel som produktionsbegrænsende faktorer. Det er således forskelligt, om
udbud eller efterspørgsel aktuelt er virksomhedernes største udfordring.
82
Økonomisk Redegørelse
∙
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0085.png
Kapitel 4
Virksomhederne
Endelig påvirkes væksten i 1. kvartal aktuelt i negativ retning af et teknisk forhold, som relate-
rer sig til måden realt BVT opgøres på i det kvartalsvise nationalregnskab,
jf. boks 4.1.
Boks 4.1
BVT-væksten i 1. kvartal påvirkes af teknik i det kvartalsvise nationalregnskab
De kædede serier i det kvartalsvise nationalregnskab opgøres ved hjælp af den såkaldte årlige-overlap-metode.
Ligesom for kædede serier på årsniveau indebærer det, at vækstbidrag fra en given komponent til en sum af-
hænger både af realvæksten i komponenten samt af komponentens nominelle vægt i perioden forinden.
Vækstbidraget fra en given branche
����
til BVT i et givent kvartal
����
(som ikke er 1. kvartal) i år
����
er således givet
ved følgende ligning, hvor
����
angiver den kædede værdi, mens
����
er årsdeflatoren (dvs. komponentens værdi i
løbende priser i forhold til kædede værdier):
��������
,
����
����
∗
����
,
����
����
,
I 1. kvartal skifter vægtene, som de enkelte brancher påvirker det samlede BVT med. Dermed afhænger udvik-
lingen i samlede reale BVT fra 4. kvartal året før til 1. kvartal dette år både af den reale vækst i de enkelte bran-
cher i samme periode, men også af ændringerne i branchernes andel af det samlede nominelle BVT fra år
����
2
til år
����
1
(set fra 1. kvartal). Vækstbidraget fra en given branche
����
i 1. kvartal i år
����
er således givet ved følgende
ligning, som indeholder et korrektionsled sammenlignet med ligningen ovenfor:
��������
,
����
����
∗
����
,
����
����
,
����
����
,
����
����
∗
����
����
����
����
Med det nuværende nationalregnskab indebærer dette skift i branchernes andele af nominelt BVT fra 2022 til
2023 isoleret set, at BVT-væksten trækkes 0,3 pct.-point ned i 1. kvartal. Effekten af skift i disse vægte er ofte
begrænset, men i både 2023 og 2024 er effekten større som følge af de store forskelle i prisudviklingen på tværs
af brancherne de seneste år,
jf. figur a.
Det omhandler især energipriser og søfragtrater.
Figur a
Bidrag til BVT-væksten i 1. kvartal siden 1993 som følge af løbende ændringer i vægte
Pct.-point
0,2
Pct.-point
0,2
0,1
0,1
0,0
0,0
-0,1
-0,1
-0,2
-0,2
-0,3
1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021 2023
-0,3
Anm.: Bidragene er beregnet ved at opgøre den reale BVT-vækst under antagelse af nulvækst i BVT i de enkelte brancher.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
∙
Maj 2024
83
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0086.png
Kapitel 4
Virksomhederne
Flere forhold tilsiger bedre muligheder for vækst ind i 2025
Efter en sløj udvikling i 1. kvartal i år er der i prognosen en forventning om vækst i resten af pe-
rioden frem til udgangen af 2025. Flere faktorer peger i retning af ny fremgang for virksomhe-
derne, også når der ses bort fra bidraget fra medicinalindustriens aktiviteter uden for landets
grænser.
I forlængelse af udviklingen siden 2021 ventes økonomiens samlede BVT fortsat at vokse hurti-
gere end BVT ekskl. råstofindvinding samt medicinalindustrien i løbet af 2024 og 2025,
jf. figur
4.3.
Væksten i resten af økonomien ventes således at være mere moderat, men dog højere end i
perioden siden udgangen af 2021 (når der ses bort fra den ekstraordinært stærke fremgang i 4.
kvartal 2023).
Figur 4.3
Forskellen i den samlede værditilvækst med og uden råstofindvinding samt
medicinalindustri ventes udvidet yderligere frem mod udgangen af 2025
Indeks (2019=100)
120
Indeks (2019=100)
120
110
110
100
100
90
2019
2020
BVT i alt
2021
2022
2023
2024
2025
BVT ekskl. råstofindvinding og medicinalindustri
90
Anm.: De stiplede linjer er stiliserede vækstforløb, der passer med de skønnede årsvækstrater, og ikke udtryk for egentlig prog-
nose. Eget estimat for kvartalsvist BVT i medicinalindustrien ud fra industriproduktionsstatistikken og årligt BVT. Medicinalin-
dustriens BVT for 2021-2023 er et særudtræk af ikke-offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik og derfor behæftet med større
usikkerhed.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Den skønnede udvikling i BVT ekskl. råstofindvinding og medicinalindustri skal ses i lyset af, at
efterspørgslen efter virksomhedernes produkter ventes at stige i både ind- og udland. Forvent-
ningen om stigende lønninger kombineret med lavere inflation omkring 2 pct. indebærer frem-
gang i husholdningernes købekraft, som forventes omsat til øget forbrug,
jf. kapitel 3.
Efter-
spørgslen fra udlandet ventes ligeledes at tage til i løbet af prognoseperioden. Fremgangen i
handelsvægtet BNP ventes således at stige fra 0,8 pct. i 2023 til 1,5 pct. i 2024 og 2,0 pct. i
2025,
jf. kapitel 6.
Det vil komme de eksporterende virksomheder til gode og understøtte en
fortsat fremgang blandt de øvrige dele af industrien ekskl. medicinalindustrien. Forventningen
om lavere renter, primært i Europa, frem mod udgangen af 2025 er ligeledes medvirkende til at
forbedre vækstmulighederne.
Hertil kommer en forventning om fortsat vækst i medicinalindustrien, hvilket trækker den sam-
lede BVT-vækst op i de kommende år. Et andet forhold, der ventes at trække ekstraordinært
84
Økonomisk Redegørelse
∙
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0087.png
Kapitel 4
Virksomhederne
meget op i væksten i prognoseperioden, er genåbningen af Tyrafeltet i Nordsøen. Tidligere har
udmeldingerne været, at feltet genåbnede i vinteren 2023/2024, men aktivitetsfremgangen for-
bundet hermed ventes nu i højere grad at finde sted i 2. og 3. kvartal 2024. Det har isoleret sket
skubbet en del af vækstbidraget fra råstofindvindingsbranchen fra 2024 til 2025 på årsbasis.
Ud over medicinalindustrien ventes størstedelen af BVT-væksten i de kommende år at komme
fra de mange virksomheder inden for private serviceerhverv. Disse dækker fx supermarkeder,
restauranter, it-konsulenter og banker og udgør tilsammen knap halvdelen af dansk BVT. Side-
løbende med tilbagegang i den indenlandske efterspørgsel faldt værdiskabelsen under ét blandt
disse virksomheder i 2023, men vækst i den indenlandske efterspørgsel i 2024 og 2025 ventes
at føre til ny fremgang. For byggeriet ventes også fremgang i de kommende år efter tilbagegang
sidste år, hvilket blandt andet skal ses i lyset af, at faldet i boliginvesteringerne i 2023 ventes
afløst af fremgang ind i 2025.
Værdiskabelsen i den øvrige industri ekskl. medicinalindustrien gik også tilbage i 2023 som
følge af svag udvikling på centrale eksportmarkeder som Sverige og Tyskland, men ventes at
stige igen i de kommende år i takt med bedring i udlandet. Vækstbidraget til den samlede BVT-
vækst ventes dog at være begrænset. Generelt ventes vækstbidragene fra de enkelte brancher i
de kommende år at være mere på linje med perioden 2012-2021,
jf. figur 4.4.
Figur 4.4
Branchernes vækstbidrag til BVT ventes i de kommende år at være mere på linje med
perioden 2013-2021
Vækstbidrag, pct.-point
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
-1,0
-1,5
Medicinal-
industri
Anden industri Private service-
erhverv
(ekskl. søfragt)
2022
Råstof-
indvinding
2023
Byggeri
Søfragt
Øvrige
Vækstbidrag, pct.-point
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
-1,0
-1,5
Gns. 2013-2021
2024
2025
Anm.: Medicinalindustriens BVT for 2021-2023 er et særudtræk af ikke-offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik og derfor behæftet
med større usikkerhed. Øvrige dækker over ADAM-brancherne landbrug, byggeri, energiforsyning, boliger samt den offentlig
branche. Tal i parentes angiver andelen af nominelt BVT i 2023. 2024 og 2025 er skønsår.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Der er generelt en vis usikkerhed om branchefordelingen af BVT i de foreløbige opgørelser af
nationalregnskabet og dermed også om afsættet for udviklingen på brancheniveau ind i progno-
seårene. Særligt har udviklingen inden for medicinalindustrien ifølge de foreløbige opgørelser
været bemærkelsesværdig.
Økonomisk Redegørelse
∙
Maj 2024
85
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0088.png
Kapitel 4
Virksomhederne
Medicinalindustriens vækst de seneste år har ifølge nationalregnskabet været markant stærkere
målt i mængder (dvs. renset for prisudvikling) end i løbende priser. Opgørelsen af prisudviklin-
gen er forbundet med usikkerhed, hvilket også medfører usikkerhed i den mængdemæssige ud-
vikling i BVT i medicinalindustrien og BNP,
jf. boks 4.2.
Udviklingen i BNP de seneste år er modsat påvirket i nedadgående retning af, at brancherne
forsyningsvirksomhed samt den finansielle branche har haft en betydelig nedgang i værdiska-
belsen. Det følger af nationalregnskabets opgørelse af et markant højere forbrug i produktionen
relativt til de producerede mængder, når der korrigeres for prisudvikling,
jf. boks 4.3.
Der er derfor forhold, der kan trække både op og ned i kommende revisioner af nationalregn-
skabet.
86
Økonomisk Redegørelse
∙
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0089.png
Kapitel 4
Virksomhederne
Boks 4.2
Fald i medicinalindustriens producentpriser har løftet det reale vækstbidrag
De seneste år har medicinalindustriens produktion samt omsætning i løbende priser været i høj vækst, og no-
minelt BVT er vokset knap 26 pct. fra 2021 til 2023. Udviklingen i mængder, dvs. renset for prisudvikling, viser
imidlertid en markant højere vækst, hvor realt BVT i de aktuelle opgørelser er steget 130 pct. siden 2021. Den
opgjorte mængdeudvikling er baseret på den nominelle udvikling deflateret med et prisindeks. Hvis de an-
vendte prisindeks ikke afspejler den faktiske prisudvikling, vil den mængdemæssige udvikling heller ikke gøre
det. Usikkerhed i udviklingen i deflatoren giver dermed også usikkerhed i den mængdemæssige udvikling.
Siden 2020 er deflatorerne (dvs. den implicitte pris) på medicinalindustriens produktion og BVT faldet kraf-
tigt. Den udvikling er dog ikke udtryk for lavere priser på branchens forbrug af input i produktionen, da disse
er steget i perioden,
jf. figur a.
Et lignende billede ses i de månedlige statistikker for medicinalindustriens pro-
duktion, omsætning og producentprisindeks.
De store fald skal ses i lyset af metoden, som prisindeksene opgøres med. På detaljerede produktniveauer an-
vendes vægte fra 3-4 år tidligere. Denne fremgangsmetode er bedst i perioder med begrænsede udsving, og når
en branche udgøres af mange virksomheder. Medicinalindustrien skiller sig imidlertid ud de senere år ved, at
en enkelt virksomhed (Novo Nordisk) udgør en meget stor andel af aktiviteterne, samt at sammensætningen af
den pågældende virksomheds omsætning har ændret sig markant. Tidligere udgjorde insulin en meget stor an-
del, men andelen er aftaget de senere år, hvor nye medicinalprodukter er kommet på markedet. Imidlertid be-
tyder brugen af vægte til opgørelse af prisindeks fra tidligere år, at insulin formentlig fortsat vægtes højt. Når
insulin så sideløbende er faldet i pris, kan gennemslaget på medicinalindustriens samlede prisindeks måske
være for stort i forhold til den faktiske prisudvikling på tværs af medicinalprodukter.
For at illustrere betydningen af medicinalindustriens faldende prisindeks er der her foretaget en simpel bereg-
ning af branchens vækstbidrag til BNP-væksten i et forløb, hvor produktionsprisindekset er forblevet på 2020-
niveau i de efterfølgende år. Det indebærer en lavere vækst i den mængdemæssige produktion, og medicinalin-
dustriens reale vareforbrug er tilsvarende ændret til at følge udviklingen heri. Beregningen viser, at medicinal-
industriens vækstbidrag til BNP under disse antagelser stadig ville være betydelige men alligevel 0,2-0,7 pct.-
point mindre i hvert af de tre år sammenlignet med de nuværende tal,
jf. figur b.
Beregningen her er forsimplet og kun til illustration, men viser, at der er nogen usikkerhed om den faktiske ud-
vikling. Det er ikke noget nyt fænomen, men størrelsesordenen her er markant højere end normalt.
Figur a
Kraftige fald i medicinalindustriens
deflatorer for produktion og BVT efter 2020
Indeks (2019=100)
120
Indeks (2019=100)
120
Figur b
Medicinalindustriens vækstbidrag til BNP
i faktiske tal og med flad prisudvikling efter 2020
Vækstbidrag, pct.-point
8
Pct.
8
100
100
6
6
80
80
4
4
60
60
2
2
40
2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021
40
0
2021
2022
Faktiske tal
2023
2021
2022
2023
Flad prisudvikling
Medicinalindustri
0
Produktion
Input i produktion
BVT
Andre bidrag til BNP
BNP-vækst (h. akse)
Anm.: Tal for medicinalindustriens produktion, input i produktion samt BVT for 2021-2023 er udtræk af ikke-offentliggjorte tal fra
Danmarks Statistik og derfor behæftet med større usikkerhed. Vækstbidrag fra medicinalindustrien i figur b er fra BVT.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
∙
Maj 2024
87
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0090.png
Kapitel 4
Virksomhederne
Boks 4.3
Usikkerhed om udvikling i realt BVT i flere brancher siden 2021
Tal i nationalregnskabet er altid foreløbige indtil ca. 2�½ år efter årets afslutning. Det giver en vis usikkerhed i
tallene, herunder særligt på brancheniveau. De seneste år er der imidlertid indtryk af, at denne usikkerhed i de
foreløbige tal er større. Det skyldes de store stød til økonomien i perioden fra 2020 og frem. Først i form af co-
ronapandemien og derefter store udsving i især energipriser, men også fx renter.
Det kan muligvis have påvirket de foreløbige opgørelser af udviklingen i aktivitet og priser (deflatorer) i nogle
brancher, som siden 2021 har vist store forskelle mellem udviklingen i produktionsmængderne og forbrug (in-
put) i produktionen i det kvartalsvise nationalregnskab. Det drejer sig om forsyningsvirksomhed,
jf. figur a,
samt finansiering og forsikring,
jf. figur b.
For disse brancher har udviklingen i realt BVT således været stærkt
og pludseligt underdrejet i forhold til produktionsudviklingen.
For forsyningsvirksomhed kan de store udsving i energihandel og energipriser de seneste år have givet usikker-
hed om det faktiske mængdemæssige forbrug i produktionen. I løbende priser har både produktion og forbrug i
produktion derimod fulgtes nogenlunde ad i løbet af 2022, hvorefter en afvigelse er opstået i løbet af 2023.
For finansiering og forsikring kan tilbagegangen i den reale produktionsværdi formentlig tilskrives deflatering,
idet branchens prisindeks (FISIM) er baseret på udviklingen i de samlede ind- og udlån relativt til forbruger-
prisindekset, som steg kraftigt i løbet af 2022. I løbende priser har produktionen således været stigende siden
2021, dog stadig i et lavere tempo end udgifterne til forbrug i produktionen.
Den opgjorte udvikling i realt BVT i de to brancher siden 2021 har generelt trukket ned i det samlede BVT. I
2022 var vækstbidragene fra de to brancher på henholdsvis -1,1 pct.-point (forsyningsvirksomhed) og -0,6 pct.-
point (finansiering og forsikring), mens bidragene i 2023 var på henholdsvis 0,2 og -0,4 pct.-point.
Figur a
Markant stigning i realt forbrug i
produktion relativt til produktion inden for
forsyningsvirksomhed…
Indeks (2021=100)
300
250
200
150
100
50
0
2021
BVT
2022
Produktion
2023
Forbrug
Indeks (2021=100)
300
250
200
150
100
50
0
Figur b
… og for finansiering og forsikring,
hvilket har givet sig udslag i markant fald i BVT
Indeks (2021=100)
130
120
110
100
90
80
70
2021
BVT
2022
Produktion
2023
Forbrug
Indeks (2021=100)
130
120
110
100
90
80
70
Anm.: Reale størrelser i optrukne linjer, mens stiplede linjer angiver nominelle størrelser. Forbrug dækker over input i produktionen,
som udgøres af både energi, materialer samt tjenesteydelser.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
88
Økonomisk Redegørelse
∙
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0091.png
Kapitel 4
Virksomhederne
Svag produktivitetsudvikling kan være tegn på tilpasningsbehov
Historisk har den vigtigste faktor bag fremgangen i BVT og BNP været produktivitetsstigninger,
dvs. højere værdiskabelse pr. arbejdstime. På kortere sigt er der imidlertid ofte udsving i pro-
duktiviteten i forbindelse med bevægelser i konjunkturerne, typisk relateret til udviklingen på
arbejdsmarkedet. Eksempelvis har der været tendens til en svagere produktivitetsudvikling i
perioder med afdæmpning, dvs. positivt men aftagende outputgab.
1
En lignende udvikling ses i de seneste år, hvor timeproduktiviteten i den private sektor er faldet
markant, når der ses bort fra industrien, som indeholder medicinalindustriens markante frem-
gang. Udviklingen kan også illustreres ved at tage værdiskabelsen forbundet med forarbejdelse
og salg af varer i udlandet ud. Produktivitetsudviklingen har således været sløj i dele af økono-
mien i 2021, 2022 og første del af 2023, mens der har været tegn på en mindre bedring i andet
halvår 2023,
jf. figur 4.5.
Uden bidrag fra produktion og salg af varer i udlandet lå timeproduk-
tiviteten i 4. kvartal 2023 dog fortsat ca. 3�½ pct. under 2021-niveauet. Hertil kommer efterslæ-
bet i forhold til den trendmæssige produktivitetsvækst på ca. 1 pct. om året, som har været det
historiske gennemsnit i perioden 2013-2019 for den private sektor ekskl. produktion og salg af
varer i udlandet.
Figur 4.5
Timeproduktiviteten i den private sektor har udviklet sig meget svagt siden 2021 uden
bidrag fra produktion og salg af varer i udlandet
Indeks (2019=100)
106
Indeks (2019=100)
106
104
104
102
102
100
100
98
98
96
2019
Privat sektor
2020
2021
2022
2023
Privat sektor ekskl. produktion og salg af varer i udlandet
96
Anm.: Timeproduktiviteten er opgjort som realt BVT pr. arbejdstime. Eget estimat af værditilvæksten forbundet med produktion og
salg af varer i udlandet,
jf. boks 4.1 i Økonomisk Redegørelse, december 2023.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Den svage produktivitetsudvikling i 2021 og 2022 har i nogen grad været drevet af sammensæt-
ningseffekter, dvs. at beskæftigelsen steg i mindre produktive brancher og faldt i højproduktive
brancher,
jf. figur 4.6.
Denne effekt har generelt haft en negativ betydning for produktivitets-
væksten de seneste 30 år som følge af, at arbejdskraftintensive serviceerhverv, der under ét har
lavere end gennemsnitlig timeproduktivitet, udgør en stigende andel af økonomien.
1
Se boks 4.1 i Økonomisk Redegørelse, august 2022.
Økonomisk Redegørelse
∙
Maj 2024
89
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0092.png
Kapitel 4
Virksomhederne
Figur 4.6
Brancheforskydninger trak produktivitetsvæksten ned i 2021 og 2022
Vækstbidrag, pct.-point
2
Pct.
2
1
1
0
0
-1
2019
Intern effekt
2020
2021
Sammensætningseffekt
2022
2023
Produktivitetsvækst (h. akse)
-1
Anm.: Timeproduktivitet er realt BVT pr. arbejdstime i 10a3-branchegruppering. Branchedetaljeringsgraden påvirker generelt forde-
lingen af intern effekt (dvs. bidrag fra produktivitetsudviklingen inden for hver enkelt branche) og sammensætningseffekt. For
metode se OECD (2023): Decomposition of aggregate labour productivity growth into industry contributions – Methodology
applied in the OECD Compendium of Productivity Indicators 2023.
Kilde: Danmarks Statistik, OECD og egne beregninger.
Ud over sammensætningseffekter har produktivitetsudviklingen i de enkelte brancher også
spillet en rolle for den samlede produktivitetsvækst. Generelt har der været store forskelle i
branchernes produktivitetsudvikling fra 2021 til 2023, både nominelt og realt. Industrien un-
der ét har haft en markant produktivitetsfremgang, men uden medicinalindustrien har udvik-
lingen i resten af industrien været svag. Derudover har fx kultur, fritid og anden service også
øget produktiviteten, hvilket dog skal ses i lyset af et genopretningsbehov efter coronapande-
mien,
jf. figur 4.7.
En række brancher har haft en lille tilbagegang i den reale timeproduktivitet,
men fremgang i den nominelle, dvs. uden korrektion for prisudvikling. Størst tilbagegang i den
reale timeproduktivitet ses inden for forsyningsvirksomhed samt finansiering og forsikring,
jf.
boks 4.3 ovenfor.
90
Økonomisk Redegørelse
∙
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0093.png
Kapitel 4
Virksomhederne
Figur 4.7
Store brancheforskelle i produktivitetsudvikling fra 2021 til 2023 – både nominelt og realt
2023 i forhold til 2021, pct.
-60
Industri
Kultur, fritid og anden service
Ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme
Handel og transport mv.
Boliger
Råstofindvinding
Information og kommunikation
Landbrug, skovbrug og fiskeri
Erhvervsservice
Bygge og anlæg
Finansiering og forsikring
Forsyningsvirksomhed
-60
Real timeproduktivitet
-40
-20
0
20
-40
-20
0
20
40
154 pct.
40
2023 i forhold til 2021, pct.
Nominel timeproduktivitet
Anm.: Timeproduktiviteten er opgjort som BVT pr. arbejdstime. Den offentlige branche er ikke inkluderet i figuren.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Den svage produktivitetsudvikling fra 2021 til 2023 er ikke kun et dansk fænomen, men ses på
tværs af lande i Europa. Fremgangen på arbejdsmarkedet har generelt været stærk, og niveauet
for timeproduktiviteten siden 2021 svagere end ventet i forhold til trenden siden 2013,
jf. figur
4.8.
Figur 4.8
Svag produktivitetsudvikling i forhold til historisk trend er ikke kun et dansk fænomen
Pct. afvigelse fra trend
2
Pct. afvigelse fra trend
2
0
0
-2
-2
-4
-4
-6
Danmark
2022
Sverige
Tyskland
2023
Euroområdet
-6
Anm.: Timeproduktiviteten er opgjort som realt BNP pr. arbejdstime. I figuren vises faktisk timeproduktivitet i forhold til en trend,
som er fremkommet ved at fremskrive 2019-produktivitetsniveauet med den gennemsnitlige vækstrate i timeproduktiviteten i
perioden 2013-2019 for det givne land. For Danmark er trendvæksten i perioden på 1,4 pct. højere end for de andre lande
(euroområdets er 0,7 pct. om året), men den kvalitative konklusion ændres ikke af at give landene samme trendvækst.
Kilde: Eurostat og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
∙
Maj 2024
91
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0094.png
Kapitel 4
Virksomhederne
I prognoseårene forventes en gradvis tilpasning på arbejdsmarkedet, og sideløbende hermed
ventes timeproduktiviteten at vokse pænt i den private sektor under ét med ca. 2,7 pct. om året.
Uden bidrag fra råstofindvinding og industri er væksten i timeproduktiviteten mere begrænset
på ca. 1,7 pct. om året. Det er lidt over det historiske gennemsnit på ca. 1,1 pct. om året fra 2000
til 2019 men ikke nok til, at produktivitetsniveauet i 2025 er tilbage på niveauet fra 2019 og så-
ledes fortsat et stykke under det trendmæssige niveau. Der vurderes derfor at være et fortsat
genopretningsbehov efter det store fald i timeproduktiviteten i 2022,
jf. figur 4.9.
Figur 4.9
Efterslæb i timeproduktiviteten i den private sektor uden råstofindvinding og industri
Indeks (2019=100)
120
Indeks (2019=100)
120
110
110
100
100
90
90
80
80
70
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
2018
2020
2022
2024
Privat sektor
Privat sektor ekskl. råstofindvinding og industri
70
Anm.: Timeproduktiviteten er opgjort som realt BVT pr. arbejdstime.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
4.2 Erhvervsinvesteringer
Virksomhedernes investeringer – erhvervsinvesteringerne – har de seneste år været påvirket af
modvind fra ind- og udland i form af højere renter og lavere forventninger til vækst. Alligevel er
investeringerne under ét forblevet på et relativt højt niveau.
I de kommende år, især i 2025, ventes vilkårene for at foretage investeringer gradvist at bedres
som følge af forventningen om lavere pengepoliske renter samt fornyet fremgang i efterspørgs-
len fra både ind- og udland. Hertil kommer, at investeringerne generelt understøttes af fx den
grønne omstilling. Offentligt initierede investeringer, såsom anlægsbyggeri tilknyttet Femern
Bælt-forbindelsen, bidrager også til at holde aktivitetsniveauet oppe. Det trækker dog ned i for-
ventningerne til investeringerne, at kapacitetspresset i økonomien er aftagende.
Erhvervsinvesteringerne skønnes samlet set at falde 2,1 pct. i år og derefter at stige 0,5 pct. i
2025,
jf. figur 4.10.
Nedgangen i år skal ses i lyset af, at investeringsniveauet i 2023 var løftet
med knap 7 mia. kr. i løbende priser som følge af et enkeltstående patentkøb.
2
Set bort fra dette
2
Danmarks Statistik: Høj vækst i BNP på 2,6 pct. i fjerde kvartal, Nyt fra Danmarks Statistik, 27. marts 2024.
92
Økonomisk Redegørelse
∙
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0095.png
Kapitel 4
Virksomhederne
er det skønnede fald i erhvervsinvesteringerne i 2024 mere begrænset på 0,3 pct.
3
Prognosen
indebærer dermed, at niveauet for erhvervsinvesteringerne ekskl. enkeltstående store patent-
køb i både 2024 og 2025 er omtrent uændret sammenlignet med 2023.
Figur 4.10
Forventning om lille fald i erhvervsinvesteringerne sammenlignet med 2023
Pct.
20
Pct.
20
10
10
0
0
-10
-10
-20
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
2018
2020
2022
2024
-20
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Det ændrede rentemiljø de seneste år påvirker virksomhedernes investeringer, men timingen
og omfanget heraf er usikker. Højere renter gør det dyrere for virksomheder at lånefinansiere
investeringer og øger afkastkravet til investeringer, så færre investeringer fremstår rentable.
Større investeringsbeslutninger planlægges dog ofte med en vis tidshorisont, og dele af investe-
ringerne reagerer derfor med en forsinkelse.
Pengeinstitutternes effektive udlånsrente til virksomheder steg markant fra 2022 til 2023, og
udlånsrenterne forventes i 2024 fortsat at være på et højt niveau, før de forventes at aftage lidt
igen i 2025,
jf. figur 4.11.
Selvom de højere renter skal ses i lyset af højere priser, vil realren-
terne fortsat være højere i prognoseårene sammenlignet med de seneste mange år, hvilket inde-
bærer et nedadrettet pres på investeringerne.
3
Et tilsvarende forhold i form af et enkelstående patentkøb på ca. 17 mia. kr. i 2022 påvirkede væksten i 2023, se Dan-
marks Statistik: Søtransport trak eksporten ned i december, Nyt fra Danmarks Statistik, 8. februar 2023.
Økonomisk Redegørelse
∙
Maj 2024
93
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0096.png
Kapitel 4
Virksomhederne
Figur 4.11
Højere udlånsrenter gør
lånefinansiering af investeringer dyrere
Pct.
8
Pct.
8
Figur 4.12
Faldende bruttoopsparing igennem
2023 blandt ikke-finansielle selskaber
Pct. af BVT
50
Pct. af BVT
300
6
6
40
250
4
4
30
200
2
2
20
150
0
2002
2006
I alt
2010
2014
2018
2022
Ikke-finansielle selskaber
0
10
2000
2004
2008
2012
2016
2020
Bruttoopsparing
100
Bruttogæld (h. akse)
Anm.: Pengeinstitutternes effektive udlånsrenter i alt samt til ikke-finansielle selskaber i figur 4.11. I figur 4.12 angiver de stiplede
linjer databrud i serien for bruttogæld. Både bruttoopsparing og bruttogæld er vist som fire kvartalers glidende gennemsnit.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Et forhold ud over de højere renter, der peger på en svagere udvikling i investeringerne, er virk-
somhedernes finansielle polstring. Blandt de ikke-finansielle selskaber var der i løbet af 2023 et
fald i bruttoopsparingen som andel af BVT, mens bruttogælden var svagt stigende,
jf. figur 4.12.
Ifølge en spørgeskemaanalyse fra Den Europæiske Investeringsbank var andelen af danske
virksomheder, som følte sig begrænset i adgang til finansiering, på knap 4 pct. sidste år. Det er
et fald fra godt 9 pct. i 2021 og det laveste niveau i syv år.
4
Danske virksomheder bruger i høj
grad egenkapital til at foretage investeringer, men adgang til gældsfinansiering virker aktuelt
heller ikke begrænsende for investeringsmulighederne.
Aftagende kapacitetspres lægger en dæmper på investeringerne
Erhvervsinvesteringerne kan overordnet opdeles i to kategorier: investeringer i materielle og
immaterielle kapitalgoder samt investeringer i bygninger og anlæg. Førstnævnte omfatter
blandt andet maskiner, it-udstyr, forskning og udvikling samt patenter og kundelister. Bygge-
og anlægsinvesteringerne omfatter blandt andet opførelse af erhvervsejendomme, men også en
række offentligt initierede investeringer, fx Femern Bælt-forbindelsen.
Virksomhedernes investeringer i bygninger og anlæg er bøjet af i løbet af 2023, men niveauet er
fortsat relativt højt i historisk perspektiv,
jf. figur 4.13.
Denne type investeringer har dog ofte en
længere planlægningshorisont og har generelt været forholdsvis stabil i forhold til skift i kon-
junktursituationen. Derfor ventes de også i de kommende år at forblive omtrent uændrede i for-
hold til niveauet ved udgangen af 2023.
4
European Investment Bank: EIB Investment Survey Country Overview 2023: Denmark, 6. februar 2024.
94
Økonomisk Redegørelse
∙
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0097.png
Kapitel 4
Virksomhederne
Figur 4.13
Investeringerne i bygninger og anlæg
er bøjet af i løbet af 2023
Figur 4.14
Enkeltstående patentkøb skjuler
svagere udvikling i de materielle og immaterielle
investeringer siden medio 2022
Mia. kr. (2010-priser, kædede værdier)
Mia. kr. (2010-priser, kædede værdier)
21
20
19
18
17
16
15
14
2019
2020
2021
2022
2023
21
20
19
18
17
16
15
14
80
75
70
65
60
55
50
45
2019
2020
2021
2022
2023
Materielle- og immaterielle investeringer
Korrigeret for enkeltstående patentkøb
80
75
70
65
60
55
50
45
Anm.: Skønsmæssig korrektion af enkeltstående patentkøb på henholdsvis 17 mia. kr. og 7 mia. kr. i figur 4.14.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
De højere renter har formentlig også haft en effekt på virksomhedernes investeringer i materiel
og immateriel kapital. Investeringerne er løftet af enkelstående patentkøb, men ses der bort fra
disse, tegner der sig en svagt aftagende udvikling igennem 2023,
jf. figur 4.14.
Den svage udvikling i de materielle og immaterielle investeringer skal også ses i lyset af meget
svag vækst i den samlede efterspørgsel (ekskl. medicinalprodukter) sidste år samt aftagende ka-
pacitetspres blandt virksomhederne.
For industrien set under ét er kapacitetsudnyttelsen aktuelt på et gennemsnitligt niveau i histo-
risk perspektiv,
jf. figur 4.15.
Stigende efterspørgsel kan give anledning til øget kapacitetsud-
nyttelse, hvilket kan imødegås med investeringer i kapitalapparatet. Specifikt for medicinalin-
dustrien er kapacitetsudnyttelsen aktuelt høj, men branchen – særligt Novo Nordisk – investe-
rer også mærkbart i produktionskapaciteten i disse år, hvilket på kort sigt løfter bygningsinve-
steringerne og på lidt længere sigt investeringerne i fx maskiner.
5
Novo Nordisk: Novo Nordisk invests more than 42 billion Danish kroner in expansion of manufacturing facilities in Ka-
lundborg, Denmark, Press release, 10. november 2023.
5
Økonomisk Redegørelse
∙
Maj 2024
95
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0098.png
Kapitel 4
Virksomhederne
Figur 4.15
Kapacitetsudnyttelsen er aftaget i
industrien uden medicinalindustrien
Figur 4.16
Flertal af byggevirksomheder oplever
produktionsbegrænsninger, som i betydelig
grad udgøres af manglende efterspørgsel
Pct. af virksomheder
80
70
60
50
40
30
20
10
0
2005
2008
2011 2014 2017 2020 2023
En eller flere begrænsninger
Mangel på efterspørgsel
Mangel på arbejdskraft
Pct. af virksomheder
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Pct.
100
95
90
85
80
75
70
65
60
2005 2008 2011 2014 2017 2020 2023
Industri ekskl. medicinalindustri
Medicinalindustri
Pct.
100
95
90
85
80
75
70
65
60
Anm.: Kapacitetsudnyttelsen for industrien ekskl. medicinalindustrien i figur 4.15 er eget estimat ved brug af beskæftigelsesvægte,
hvor 2022-vægte også er anvendt for 2023. Serierne i figur 4.16 angiver andelen af virksomheder, som svarer, at de pågæl-
dende forhold udgør et produktionsbegrænsende forhold. Egen sæsonkorrektion. Den stiplede linje angiver databrud.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Investeringerne i bygninger og anlæg er også afhængige af kapacitetspresset i byggeriet. Der er
imidlertid ikke tegn på, at det skulle udgøre en betydelig hæmsko for virksomhederne. Selvom
mange byggevirksomheder oplever en eller flere former for produktionsbegrænsninger, udgø-
res en del af disse af manglende efterspørgsel,
jf. figur 4.16.
Det kan indikere, at der kapacitets-
mæssigt er plads til at fastholde det nuværende investeringsniveau. Den rapporterede mangel
på arbejdskraft er dog fortsat høj og kan udgøre en begrænsning.
For økonomien som helhed kan kapacitetspresset illustreres med outputgabet. Investerings-
kvoten (erhvervsinvesteringer som andel af privat sektor BVT ekskl. bolig) hænger normalt
godt sammen med outputgabet med en forsinkelse på 1-2 år. De seneste år har store udsving i
nominelt BVT inden for søtransport dog forstyrret den sammenhæng, idet investeringskvoten
har fremstået ekstraordinært lav,
jf. boks 4.3. i Økonomisk Redegørelse, august 2023.
Et andet forhold, der forstyrrer det historiske sammenfald mellem outputgab og investerings-
kvoten, er den stigende andel af værdiskabelsen, som er relateret til produktion og salg af varer
forarbejdet i udlandet. Selvom indtægterne herfra tilfalder virksomheder i Danmark, kan det
ikke forventes, at de investerer en tilsvarende andel på dansk jord. Det kan pege på, at investe-
ringskvoten undervurderes, især i de seneste år med medicinalindustriens kraftige vækst i akti-
viteter uden for landets grænser. Medicinalindustrien har historisk haft en høj investerings-
kvote, men det er uklart, om det fortsat vil være gældende med tiltagende indtjening relateret
til aktiviteter uden for Danmark.
En skønsmæssig korrektion af investeringskvoten for søtransport samt værdiskabelsen relate-
ret til produktion og salg af varer forarbejdet i udlandet viser, at investeringsniveauet var rela-
tivt højt i 2023, når der også tages højde for store enkeltstående patentkøb,
jf. figur 4.17.
Med
96
Økonomisk Redegørelse
∙
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0099.png
Kapitel 4
Virksomhederne
enkelte års undtagelse har denne korrigerede investeringskvote udviklet sig omtrent i takt med
outputgabet. Af samme årsag forventes investeringskvoten at falde en anelse i de kommende år
i takt med indsnævring af outputgabet.
Figur 4.17
Investeringskvotens typiske sammenhæng med outputgabet påvirkes af søtransport
samt stigende værdiskabelse fra produktion og salg af varer i udlandet
Pct.
4
Pct. af privat sektor BVT
25
2
23
0
21
-2
19
-4
2010
2011
2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024
Outputgab
Investeringskvote (h. akse)
... ekskl. søtransport (h. akse)
... ekskl. søtransport samt produktion og salg af varer forarbejdet i udlandet (h. akse)
2025
17
Anm.: Outputgabet er i pct. af strukturelt BVT ekskl. råstofindvinding. Eget estimat af værditilvæksten forbundet med produktion og
salg af varer i udlandet,
jf. boks 4.1 i Økonomisk Redegørelse, december 2023.
BVT fra produktion og salg af varer forarbej-
det i udlandet er trukket ud af privat sektor BVT (ekskl. bolig), mens investeringerne ikke er korrigeret. Alle investeringskvoter
er desuden korrigeret for to store enkeltstående patentkøb i 2022 og 2023 på henholdsvis 17 og 7 mia. kr.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
∙
Maj 2024
97
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0100.png
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0101.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
5. Arbejdsmarkedet
5.1 Beskæftigelse
Arbejdsmarkedet har været i betydelig fremgang de seneste år efter coronapandemien. Beskæf-
tigelsen og arbejdsudbuddet er blevet øget markant fra yngre, seniorer og international arbejds-
kraft, og det har – snarere end produktiviteten – været grundlaget for væksten i økonomien.
Fremgangen er fortsat i starten af 2024, men udviklingen er underliggende blevet mere sam-
mensat det seneste års tid. Væksten i beskæftigelsen har været mere afdæmpet i løbet af 2023,
og en lavere gennemsnitlig arbejdstid har modereret udviklingen i den samlede arbejdsindsats.
Ledigheden har været stigende i mere end et år, og i en tredjedel af de danske kommuner var
der i 2023 tilbagegang i beskæftigelsen. Tilsvarende har et stigende antal brancher en faldende
beskæftigelse.
Beskæftigelsen er vokset i større omfang, end aktiviteten i økonomien normalt tilskriver, hvil-
ket har medført en svag produktivitetsudvikling i flere dele af økonomien,
jf. afsnit 4.1.
Betyde-
lige lønstigninger indebærer samtidig, at prisen på arbejdskraft stiger efter en periode, hvor det
har været et relativt billigt input i produktionen. Kombinationen af en svag produktivitetsud-
vikling og en stigende pris på arbejdskraft peger isoleret set mod en svækket efterspørgsel på
arbejdskraft såvel som et tilpasningsbehov i dele af økonomien.
Udsigt til øget indenlandsk efterspørgsel og fremgang på de danske eksportmarkeder ventes
ikke desto mindre at holde hånden under beskæftigelsen, hvorfor der kun ventes en begrænset
afdæmpning over prognoseperioden. I 2024 skønnes beskæftigelsen at vokse med 13.000 per-
soner, mens der ventes et mindre fald i 2025 på 18.000 personer. Det indebærer, at beskæfti-
gelsen fortsat vil ligge på et højt niveau,
jf. figur 5.1.
Figur 5.1
Afdæmpning i beskæftigelsesudviklingen fra højt niveau
1.000 personer
3.300
3.200
3.100
3.000
2.900
2.800
2.700
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025
1.000 personer
3.300
3.200
3.100
3.000
2.900
2.800
2.700
Anm.: Beskæftigelse er inkl. orlovspersoner. Stiplede linjer angiver de gennemsnitlige årsniveauer.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
99
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0102.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Afdæmpning af presset på arbejdsmarkedet
Der er flere tegn på, at presset på arbejdsmarkedet er ved at aftage. Beskæftigelsesudviklingen
er blevet mere broget, færre virksomheder melder om mangel på arbejdskraft, og vigende pro-
duktivitetsudvikling kombineret med stigende omkostninger ved arbejdskraft ventes at dæmpe
efterspørgslen yderligere. Presset vurderes allerede at være blevet reduceret med 0,1 pct.-point
fra 2022 til 2023 målt ved beskæftigelsesgabet,
jf. figur 5.2.
Afdæmpningen af presset ventes at
fortsætte gradvist i løbet af 2024 og videre ind i 2025, hvor gabet skønnes at udgøre henholds-
vis 2,1 pct. og 1,4 pct. af den strukturelle beskæftigelse. Der vurderes således fortsat at være et
vist pres på arbejdsmarkedet i de kommende år med forhøjet efterspørgsel på arbejdskraft,
hvilket isoleret set også fortsat vil lægge et vist opadrettet pres på lønningerne,
jf. afsnit 5.3.
Udviklingen i beskæftigelsesgabet afspejler, at den faktiske beskæftigelse er steget betydeligt
over de seneste år, men også at den strukturelle beskæftigelse vurderes til at være blevet øget
mærkbart. Det er både som følge af demografiske forhold, herunder tilstrømning af internatio-
nal arbejdskraft, forbedret tilknytning til arbejdsmarkedet for personer på kanten af arbejds-
markedet såvel som politiske tiltag møntet på at øge den strukturelle beskæftigelse. Det omfat-
ter blandt andet tiltagene i Aftale om
Reform af personskat
(december 2023), stramningen af
dimittendreglerne i dagpengesystemet, forhøjelser af folkepensions- og efterlønsalderen, fjer-
net modregning i folkepension såvel som forbedret adgang til international arbejdskraft, herun-
der gennem den nye supplerende beløbsordning.
Figur 5.2
Gradvis indsnævring af beskæftigelsesgabet
Pct. af strukturel beskæftigelse
6
4
2
0
-2
-4
1980
1983
1986
1989
1992
1995
1998
2001
2004
2007
2010
2013
2016
2019
2022
2025
Beskæftigelsesgab
Beskæftigelsesvækst (h. akse)
Pct.
6
4
2
0
-2
-4
Anm.: Beskæftigelsesgabet angiver forskellen mellem den faktiske og strukturelle beskæftigelse, begge ekskl. orlov.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Der er både opad- og nedadrettet usikkerhed knyttet til udsigterne for beskæftigelsen. Usikker-
heden knytter sig først og fremmest til udviklingen i dansk og international økonomi som hel-
hed. Hertil kommer dog også en større end normal usikkerhed vedrørende virksomhedernes
fortsatte ansættelsesparathed såvel som potentialet for videre arbejdsstyrkeudvidelser. Scena-
rier for den videre beskæftigelsesudvikling kan derfor spænde bredt,
jf. boks 1.2.
Prognoser for
100
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0103.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
beskæftigelsesudviklingen har generelt ramt for lavt siden 2021, da virksomhedernes efter-
spørgsel på arbejdskraft såvel som arbejdsstyrkeudvidelser fra særligt international arbejds-
kraft har været undervurderet,
jf. boks 5.1.
Boks 5.1
Arbejdsmarkedet har været stærkere end ventet i prognoserne siden pandemien
Udviklingen på arbejdsmarkedet har været stærkere end ventet siden coronapandemien. Både hastigheden på
genopretningen i beskæftigelsen efter pandemien og den efterfølgende vækst i 2022 og 2023 har overrasket
opadtil. Det har afspejlet sig i, at prognoserne i
Økonomisk Redegørelse
såvel som øvrige prognoser generelt
har skønnet for lave beskæftigelsesniveauer i perioden fra 2021 til 2023,
jf. figur a.
Hertil kommer generelt
store forskelle på tværs af prognoser, hvilket understreger usikkerheden for skønnene i perioden.
Den højere end ventede vækst i beskæftigelsen skal i høj grad tilskrives, at virksomhedernes efterspørgsel på
arbejdskraft set i forhold til udviklingen i produktion og bruttoværditilvækst (BVT) har været stærkere, end
hvad der er blevet lagt til grund i tidligere prognoser. Således er beskæftigelsen vokset 2-2,5 pct. mere end
skønnet i
Økonomisk Redegørelse, december 2021 og maj 2022,
men aktiviteten i økonomien har ikke i
samme grad været stærkere end ventet,
jf. figur b.
BNP-væksten har været en smule stærkere end tidligere
skønnet, men det skal i høj grad tilskrives det overraskende store vækstbidrag fra medicinalindustrien. Eksklu-
sive industrien, herunder medicinalindustrien, har udviklingen således været væsentligt svagere end ventet i
tidligere prognoser, hvilket blandt andet skal ses i lyset af Ruslands krig i Ukraine, høj inflation og højere ren-
ter. Den stærke vækst i beskæftigelsen relativt til udviklingen i BVT har medført, at timeproduktiviteten har
været betydeligt svagere end ventet, særligt i økonomien ekskl. industri. Det har medført, at timeproduktivite-
ten nu også er betydeligt under en lineært fremskrevet trend fra før pandemien.
Ud over at efterspørgslen på arbejdskraft har overrasket opadtil, er også arbejdsudbuddet vokset mere end lagt
til grund i tidligere prognoser. Således kommer den højere vækst i beskæftigelsen i overvejende grad fra, at ar-
bejdsstyrken i tilsvarende grad er blevet øget gennem en stor tilgang af international arbejdskraft, unge og seni-
orer. Det er således både efterspørgslen på og udbuddet af arbejdskraft, der har overrasket opadtil.
Figur a
Beskæftigelsesskøn
1.000 beskæftigede
3.300
1.000 beskæftigede
3.300
Beskæftigelse
-6
-4
-2
0
2
Figur b
Seneste opgørelse for 2023 relativt til
tidligere skøn i
Økonomisk Redegørelse
og trend
Pct.
4
3.200
3.200
Arbejdsstyrke
BNP
3.100
3.100
BVT ekskl. industri
3.000
3.000
Timeproduktivitet
Timeproduktivitet
ekskl. industri
2.900
2021
2022
Faktisk
ØR pågældende år
Andre pågældende år
2023
Faktisk år
ØR året før
Andre året før
2.900
-6
December 2021
-4
-2
0
2
4
Pct.
Maj 2022
2015-2019-trend
Anm.: I figur a angiver den fuldt optrukne graf den faktiske beskæftigelsesudvikling inkl. orlov, mens den stiplede graf viser årsni-
veau. Prikker angiver skøn på givne tidspunkter. Andre prognoser viser skøn fra Nationalbanken, De Økonomiske Råd, Dan-
ske Bank, EU og OECD. For skøn ekskl. orlov er den procentuelle årsvækst anvendt. 2015-2019-trend er beregnet som en
lineært fremskrevet trend fra perioden. Det bemærkes, at der har været løbende revisioner af beskæftigelsesstatistikken,
hvorfor den viste, aktuelle opgørelse af beskæftigelsen ikke nødvendigvis afspejler udgangspunktet for prognoser på davæ-
rende tidspunkter.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
101
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0104.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Svag produktivitetsudvikling og højere lønninger ventes at dæmpe
efterspørgslen på arbejdskraft
Det ventes, at efterspørgslen på arbejdskraft vil blive dæmpet i de kommende år med et mindre
fald i beskæftigelsen til følge. Det bygger blandt andet på, at der har været en forholdsvis svag
udvikling i produktiviteten i dele af økonomien ekskl. medicinalindustrien,
jf. kapitel 4,
mens
der samtidig er udsigt til stigende lønninger,
jf. afsnit 5.3.
Når produktivitetsudviklingen er svag eller faldende, afspejler det, at udviklingen på arbejds-
markedet har været relativt kraftigere end aktiviteten (målt ved bruttoværditilvæksten (BVT)) i
økonomien. Det kan isoleret set pege i retning af, at det for virksomhederne er mindre rentabelt
at beholde de marginalt beskæftigede. Typisk ses det, at udviklingen i beskæftigelsen reagerer
med en vis forsinkelse i forhold til den økonomiske aktivitet, hvorfor en svag udvikling i pro-
duktiviteten ofte er en forløber for en svagere udvikling i beskæftigelsen.
1
Fra 2021 til 2023 har der været en stærk vækst i beskæftigelsen såvel som i den samlede aktivi-
tet,
jf. figur 5.3.
Beskæftigelsen er vokset med cirka 160.000 personer, svarende til en gennem-
snitlig årsvækst på 2,6 pct., mens der har været en gennemsnitlig vækst målt ved bruttoværdi-
tilvæksten på 2,9 pct. Samlet set indebærer det, at personproduktiviteten i perioden er vokset
relativt begrænset med 0,3 pct. i gennemsnit, hvilket er noget lavere end for perioden 2015 til
2019, hvor gennemsnittet var 0,8 pct.
2
Figur 5.3
Produktivitetsudviklingen har været
relativt svag…
Gns. årlig vækst for den samlede økonomi
4
4
Figur 5.4
… og det er især tilfældet for
økonomien ekskl. medicinalindustrien
Gns. årlig vækst for økonomien ekskl. medicinal
4
4
2
2
2
2
0
0
0
0
-2
Beskæftigelse
2021-2023
BVT
Person-
produktivitet
2015-2019
-2
-2
Beskæftigelse
2021-2023
BVT
Person-
produktivitet
2015-2019
-2
Anm.: I figur 5.4 er BVT-udviklingen ekskl. medicinalindustrien beregnet ved samme fremgangsmåde som beskrevet i figur 4.3.
Medicinalindustriens BVT for 2021-2023 er et særudtræk af ikke-offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik og derfor behæftet
med større usikkerhed. Personproduktiviteten ekskl. medicinal er beregnet på baggrund af udtræk for medicinalindustrien fra
BFL-registret til og med september 2023, hvorefter lønmodtagerudviklingen er fremskrevet for 4. kvartal 2023.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
For en uddybende forklaring, se
Økonomisk Redegørelse,
december 2023, kapitel 5.
Udviklingen skal i nogen grad også ses i lyset af sammensætningseffekter fra, at beskæftigelsen er steget i mindre produk-
tive brancher, herunder tjenesteerhverv, og faldet eller vokset svagere i højproduktive brancher,
jf. kapitel 4.
1
2
102
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0105.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Stigningen i BVT er noget mindre udtalt, hvis man betragter økonomien ekskl. medicinalindu-
strien,
jf. figur 5.4 og kapitel 4.
Medicinalindustrien, herunder Novo Nordisk, har trukket en
stor del af væksten i BVT, men i mindre grad fremgangen i beskæftigelsen. Det indebærer, at
produktivitetsudviklingen for den resterende og mere beskæftigelsestunge del af økonomien
har været betydeligt svagere.
Den relativt svage produktivitetsudvikling under det seneste opsving indebærer, at fremgangen
i aktiviteten i høj grad har været trukket af arbejdsmarkedet. Således er omtrent 80 pct. af
fremgangen i samlet BVT fra 2021 til 2023 kommet fra en øget arbejdsindsats, hvilket er bety-
deligt mere end under tidligere opsving de seneste 40 år, hvor bidraget har ligget mellem 5 og
50 pct.,
jf. figur 5.5.
3
Figur 5.5
Det seneste opsving har været drevet
af øget arbejdsindsats snarere end produktivitet
Pct., bidrag til bruttoværditilvækst
100
75
50
25
0
1984-1988
1993-1998
2003-2007
2013-2019
2021-2023
Figur 5.6
Indikator for hamstring af arbejdskraft
er faldet fra højt niveau
Pct. af virksomheder
Pct. af virksomheder
15
100
75
50
25
0
15
12
12
9
9
6
6
3
3
0
2004 2007 2010 2013 2016 2019 2022
0
Præsterede timer
Timeproduktivitet
Anm.: Logaritmisk approksimeret vækstopdeling i figur 5.5. I figur 5.6 vises andelen af virksomheder, der melder, at de forventer en
faldende produktion, men en stigende eller uændret beskæftigelse. Det er en version af indikatoren for hamstring af arbejds-
kraft lavet af Europa-Kommissionen og Danmarks Statistik på baggrund af Danmarks Statistiks konjunkturbarometre. Indu-
stri, bygge og anlæg, service samt detailhandel er vægtet sammen på baggrund af beskæftigelsesvægte. For detailhandel er
det antaget, at besvarelser fra 2004 til 2011 er på linje med de øvrige serviceerhverv, og at andelen af beskæftigede i detail-
handlen relativt til øvrige serviceerhverv ligger fast fra 2022 og frem. Den stiplede linje angiver det historiske gennemsnit.
Seneste observation er 1. kvartal 2024.
Kilde: Danmarks Statistik, Europa-Kommissionen (2023): A new survey-based labour hoarding indicator og egne beregninger.
En del af denne udvikling kan formentlig tilskrives hamstring af arbejdskraft, hvor nogle virk-
somheder kan have holdt på arbejdskraft på trods af en relativ lav efterspørgsel på deres pro-
dukter. Det kan blandt andet ses i lyset af, at det er omkostningsfyldt at hyre og fyre – og givet-
vis særligt i 2022 og 2023, hvor mangel på arbejdskraft kan have øget omkostningerne herved.
En indikator for sådan hamstring af arbejdskraft viser, at der også har været en øget andel af
virksomheder igennem 2022 og 2023, der har meldt om faldende produktion uden at vente fal-
dende beskæftigelse,
jf. figur 5.6.
Denne andel har været aftagende igennem 2023, om end den
fortsat på tværs af brancher lå på et forhøjet niveau i starten af 2024.
3
Se også Nationalbanken (2024): Presset på arbejdsmarkedet er taget af efter et jobintensivt opsving, 20. marts 2024.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
103
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0106.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Samtidig med, at produktiviteten er faldet i store dele af økonomien, har der over de seneste år
været en betydelig stigning i priserne på input i produktionen, herunder energi og materialer.
Hertil kommer betydeligt øgede renteomkostninger. Relativt til disse input såvel som den gene-
relle producentprisudvikling har arbejdskraft været relativt billig, men med stigende lønninger
er det ved at normalisere sig,
jf. figur 5.7.
4
Den udvikling er særligt tydelig for tjeneste- og fremstillingserhvervene. Her var den relative
lønudvikling i forhold til de øvrige inputpriser i løbet af 2022 faldet med mellem 10 og 15 pct.
set i forhold til niveauet fra udgangen af 2019. Forholdet har dog været stigende siden udgan-
gen af 2022, og for de serviceprægede erhverv er de relative lønomkostninger nu højere end i
2019, mens de for fremstillingserhvervene fortsat er en smule lavere. Der har ikke været helt
samme udvikling for bygge- og anlægserhvervene, hvor lønningerne er vokset hurtigere i perio-
den. Tendensen er dog ligeledes stigende.
Med udsigt til en afdæmpet prisudvikling samt stigende lønninger både i år og i 2025 vil ar-
bejdskraft i stigende grad blive et dyrere input i produktionen. Kombineret med en svag pro-
duktivitetsudvikling forventes det at dæmpe efterspørgslen på arbejdskraft i 2024 og 2025.
Figur 5.7
Arbejdskraft har været relativt billig, men udviklingen er vendt
Forhold mellem DA-lønindeks og deflator for energi- og materialeforbrug i produktion, indeks (4. kvartal 2019=100)
120
120
110
110
100
100
90
90
80
2017
2018
Fremstilling
2019
2020
Bygge og anlæg
2021
2022
2023
Serviceprægede erhverv
80
Anm.: Figuren viser den relative udvikling i Dansk Arbejdsgiverforenings opgørelse af fortjeneste inkl. gene for henholdsvis fremstil-
ling, bygge og anlæg samt serviceprægede erhverv målt mod deflatoren for energi- og materialeforbrug i produktion for de
respektive brancher fra ADAM’s databank.
Kilde: Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening og egne beregninger.
Der har allerede været tegn på, at efterspørgslen på arbejdskraft er blevet dæmpet. Således er
den samlede aktivitet på arbejdsmarkedet – målt i præsterede timer – ikke steget i samme om-
fang som beskæftigelsen set over det seneste år,
jf. figur 5.8.
Arbejdstiden bidrager til en del af
tilpasningen i efterspørgsel på arbejdskraft. Det var både tilfældet under genopretningen efter
Lønninger er her målt som Dansk Arbejdsgiverforenings indeks over fortjeneste inkl. gene, hvilket er det bredeste løn-
begreb tilgængeligt på kvartalsniveau. Målet inkluderer ud over direkte løn også løn under sygefravær, arbejdsgiverbetalte
pensionsbidrag og personalegoder, men nogle øvrige medarbejderomkostninger, der også er relevante for virksomheder-
nes beslutninger, er ikke målt med. Det anvendte mål for fortjeneste inkl. gene udgjorde i 2022 97,5 pct. af de samlede
medarbejderomkostninger som opgjort af Dansk Arbejdsgiverforenings Strukturstatistik.
4
104
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0107.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
coronapandemien i 2021, hvor arbejdstiden blev øget, og også nu med afdæmpning i efter-
spørgslen på arbejdskraft, hvor den gennemsnitlige arbejdstid er reduceret,
jf. figur 5.9.
Det
skal ses i lyset af, at ændringer i efterspørgslen på arbejdskraft både kan imødekommes via den
intensive margin – arbejdstiden – og den ekstensive margin – beskæftigelsen i antal personer,
hvor det initialt ofte er nemmest og mindst omkostningsfyldt for virksomheder at justere på
den intensive margin. Det kan fx gøres ved at ændre på mængden af de ansattes overarbejde.
5
Figur 5.8
Præsterede timer er vokset mindre end
Figur 5.9
… som følge af fald i den
beskæftigelsen…
gennemsnitlige arbejdstid
Indeks (4. kvt. 2021=100)
105
104
103
102
101
100
99
2021
Præsterede timer
2022
2023
Privat beskæftigede
Indeks (4. kvt. 2021=100)
105
104
103
102
101
100
99
Log-approksimeret årsvækst
15
10
5
0
-5
-10
-15
2019
2020
2021
2022
2023
Bidrag, beskæftigede
I alt, præsterede timer
Anm.: Præsterede timer og beskæftigelse er baseret på nationalregnskabsopgørelser. Billedet er omtrent det samme for opgørel-
sen over lønmodtager og fuldtidslønmodtagere.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Log-approksimeret årsvækst
15
10
5
0
-5
-10
-15
Bidrag, gns. timer
Fortsat fremgang – men mindre bredt funderet
Der er fortsat fremgang i beskæftigelsen samlet set. Lønmodtagerbeskæftigelsen har været sti-
gende i 22 ud af de seneste 24 måneder, og senest steg antallet af lønmodtagere med 5.3oo per-
soner i februar,
jf. figur 5.10.
Relativt til udgangen af 2019 er der kommet omtrent 220.000
flere lønmodtagere, heraf 170.000 personer i den private sektor. Fremgangen har det seneste år
været mere afdæmpet relativt til væksten i 2021 og 2022. Således vokser lønmodtagerbeskæfti-
gelsen omtrent med den gennemsnitlige vækst fra perioden fra 2015-2019. Relativt til det høje
niveau, som beskæftigelsen er blevet bragt op på, er den fortsatte fremgang dog bemærkelses-
værdig.
5
For mere herom, se
Økonomisk Redegørelse,
december 2023, kapitel 5.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
105
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0108.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Figur 5.10
Fortsat fremgang i lønmodtagerbeskæftigelsen
Månedlig ændring, 1.000 lønmodtagere
40
1.000 lønmodtagere
3.150
20
3.000
0
2.850
-20
2019
Private lønmodtagere
2020
2021
Offentlige lønmodtagere
2022
2023
2024
Gennemsnit (2015-2019)
2.700
Lønmodtagere (h. akse)
Anm.: Faldet i april 2020 på knap 50.000 lønmodtagere er skåret fra i figuren.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Billedet er imidlertid blevet mere broget på tværs af landet. I løbet af 2022 var der blot 3 kom-
muner med en negativ vækst i beskæftigelsen,
jf. figur 5.11.
Over det seneste år er udviklingen
dog begyndt at vende, og i 4. kvartal 2023 var det 1/3 af kommunerne – 33 kommuner – der
havde haft en negativ årsvækst relativt til året forinden,
jf. figur 5.12.
6
Det er det højeste antal
kommuner med fald i beskæftigelsen siden slutningen af 2013, når der ses bort fra pandemien i
2020.
Figur 5.11
Fremgangen i lønmodtager-
beskæftigelsen var bredt funderet i 2022…
Årsvækst, 4. kvt. 2021 til 4. kvt. 2022
4,0 – 7,5 pct.
2,0 – 3,9 pct.
0,1 – 1,9 pct.
-0,9 – 0,0 pct.
-0,4 – -1,0 pct.
Figur 5.12
… men igennem 2023 faldt
beskæftigelsen i mange kommuner
Årsvækst, 4. kvt. 2022 til 4. kvt. 2023
4,0 – 7,0 pct.
2,0 – 3,9 pct.
0,1 – 1,9 pct.
-0,9 – 0,0 pct.
-1,9 – -1,0 pct.
Anm.: Beskæftigelsesudviklingen er vist for bopælskommuner.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
6
Opgjort på bopælskommuner.
106
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0109.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Indtil videre er det primært land- og yderkommuner, der har haft faldende beskæftigelse, og
faldene har været begrænsede både relativt og i antal. De er desuden sket fra et højt niveau for
beskæftigelsen og lavt niveau for ledigheden på tværs af kommuner. Tendensen peger dog mod
en svagere udvikling overordnet set. Samtidig er der nu færre kommuner med høje vækstrater i
beskæftigelsen. At der fortsat er fremgang skyldes, at beskæftigelsen stadig vokser i de større
byer, som udgør en relativt høj andel af den samlede beskæftigelse.
Betragtes andelen af befolkningen i den arbejdsdygtige alder, som er i beskæftigelse, er der også
sket en betydelig opbremsning. Igennem 2021 og 2022 blev beskæftigelsesfrekvensen øget mar-
kant, og en stor andel af den danske befolkning kom i arbejde. Den udvikling er dog fladet ud
og senest faldet i slutningen af 2023 – for første gang siden starten af 2021,
jf. figur 5.13.
Den betydelige stigning i beskæftigelsesfrekvensen siden 2019 har samlet set bidraget til stør-
stedelen af beskæftigelsesfremgangen siden da,
jf. figur 5.14.
Fremgangen er dog i stigende
grad kommet af, at arbejdsudbuddet er blevet øget. Særligt har det været tilfældet det seneste
år, hvor væksten i beskæftigelsen alene afspejler, at arbejdsstyrken er blevet udvidet, mens be-
skæftigelsesfrekvensen omvendt er faldet.
Figur 5.13
Udviklingen i beskæftigelses-
frekvensen er bøjet af...
Beskæftigelsesfrekvens
80
78
76
74
72
70
68
2008
2011
2014
2017
2020
2023
Beskæftigelsesfrekvens
80
78
76
74
72
70
68
Figur 5.14
… og væksten trækkes nu af, at
arbejdsstyrken udvides
1.000 beskæftigede
150
120
90
60
30
0
-30
4. kvt. 2019 til 1. kvt. 2022 til 1. kvt. 2023 til
1. kvt. 2022
1. kvt. 2023
4. kvt. 2023
Ændring i arbejdsstyrke
Ændring i beskæftigelsesfrekvens
1.000 beskæftigede
150
120
90
60
30
0
-30
Anm.: Beskæftigelsesfrekvensen er målt som beskæftigelsen inkl. orlovspersoner som andel af befolkningen mellem 15 og 70 år.
Bidrag fra arbejdsstyrke er beregnet ved at holde beskæftigelsesfrekvensen fast over tid relativt til befolkningsudviklingen.
Hertil er frekvensbidraget regnet ved residualen til den faktiske beskæftigelsesudvikling.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Udviklingen siden 2019 skal især ses i lyset af, at der er kommet mange unge og seniorer i be-
skæftigelse såvel som en stor tilgang af international arbejdskraft,
jf. figur 5.15.
Fra udgangen
af 2019 til udgangen af 2023 har unge mellem 15 og 29, personer over 60 år og international
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
107
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0110.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
arbejdskraft stået for 98 pct. af væksten i lønmodtagerbeskæftigelsen, mens de 30-59-årige har
stået for den beskedne resterende andel.
7
Igennem både 2022 og 2023 er der fortsat kommet meget international arbejdskraft til såvel
som flere seniorer i beskæftigelse,
jf. figur 5.16.
Omvendt gælder for både de 30-59-årige og de
unge, hvor beskæftigelsen var flad igennem 2022 og faldt igennem 2023.
Den svagere udvikling for de unge kan blandt andet ses i lyset af, at unge generelt har en rela-
tivt løsere og mere konjunkturafhængig tilknytning til arbejdsmarkedet.
8
Derfor kan en svæk-
kelse af efterspørgslen på arbejdskraft påvirke beskæftigelsen relativt hurtigere for denne
gruppe. Ældre har typisk også en lidt mere konjunkturfølsom tilknytning til arbejdsmarkedet,
men her har både hævet pensionsalder, fjernet modregning i folkepension og demografisk ud-
vikling understøttet udbuddet,
jf. boks 5.2.
Figur 5.15
Fremgangen i beskæftigelsen er
kommet fra yngre, seniorer og internationale…
1.000 lønmodtagere
250
200
150
100
50
0
-50
-100
2020
15-29
30-59
2021
60+
2022
2023
1.000 lønmodtagere
250
200
150
100
50
0
-50
-100
Figur 5.16
… men siden starten af 2022 har der
alene været vækst for internationale og seniorer
1.000 lønmodtagere
180
150
120
90
60
30
0
-30
4. kvt. 2019 til 1. kvt. 2022 til 1. kvt. 2023 til
1. kvt. 2022
1. kvt. 2023
4. kvt. 2023
15-29
30-59
60+
International arbejdskraft
1.000 lønmodtagere
180
150
120
90
60
30
0
-30
International arbejdskraft
Anm.: I figur 5.15 vises den akkumulerede ændring siden 4. kvartal 2019. Aldersgrupper er vist for personer med dansk oprindelse
og efterkommere. International arbejdskraft dækker dermed alle aldersgrupper og er her defineret som personer, der ikke er
af dansk oprindelse eller efterkommer. Hertil er der en mindre definitorisk forskel relativt til opgørelsen på baggrund af stats-
borgerskab.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Unge, 30-59-årige og seniorer er her opgjort ekskl. international arbejdskraft. Det beskedne bidrag fra de 30-59-årige
skal til dels ses i lyset af, at deres lønmodtagerfrekvens er vokset mindre end for de øvrige grupper, men hertil trækker det
også ned, at antallet af personer i aldersgruppen er blevet mindre.
8
Se fx kapitel 2,
Økonomisk Redegørelse,
marts 2023.
7
108
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0111.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Boks 5.2
Seniorer har bidraget til en stor del af jobvæksten – og bliver afgørende for videre vækst
De seneste års opsving er kommet mange til gode på arbejdsmarkedet, men seniorer har i særlig grad formået
at komme i beskæftigelse. Således har der på tværs af aldersgrupperne af personer over 60 år været en betyde-
lig stigning i andelen, som er i lønmodtagerbeskæftigelse – og i højere grad end for yngre aldersgrupper,
jf. fi-
gur a.
Det skal blandt andet ses i lyset af flere politiske tiltag, der har påvirket seniorernes arbejdsmarkedstil-
knytning.
En vigtig forklaring er, at folkepensionsalderen fra 2019 til 2022 gradvist er blevet hævet fra 65 til 67 år. Det
har haft en betydelig indvirkning på lønmodtagerfrekvensen for de 65-66-årige, som er steget med knap 12
pct.-point fra udgangen af 2019.
Også for de endnu ældre aldersgrupper har der været en betydelig stigning i lønmodtagerfrekvensen. Til dels
kan den stigende pensionsalder også have påvirket disse grupper, da overgangen fra beskæftigelse til pension
er blevet udskudt. Det seneste års stigning i antallet af lønmodtagere, der samtidig modtager folkepension, pe-
ger også mod, at fjernelsen af modregning i egen og ægtefælles lønindkomst med virkning fra januar 2023 har
haft en effekt,
jf. figur b.
Fra januar 2023 til februar 2024 er andelen af folkepensionister, der er i lønmodtager-
beskæftigelse, således steget med 0,5 pct.-point svarende til en stigning på næsten 13.000 personer. Tilsva-
rende steg andelen af beskæftigede over folkepensionsalderen med 0,6 pct.-point i perioden. Det øgede antal
folkepensionister i beskæftigelse er derfor ikke blot en effekt af, at personer, der i forvejen var i beskæftigelse,
nu også modtager folkepension. Andelene havde fra 2019 og frem til da været faldende, hvilket til dels skal ses i
lyset af den stigende pensionsalder, der reducerede den yngre del af gruppen, men til dels også coronapande-
mien, der fik mange til at forlade arbejdsmarkedet snarere end at fortsætte i beskæftigelse.
Andelen af seniorer, der er i beskæftigelse, er afgørende for den videre udvikling i udbuddet af arbejdskraft. Fra
i år ventes antallet af personer over 60 år at stige med 150.000 frem mod 2030 og vokse fra at udgøre 27 pct. til
29 pct. af den samlede befolkning. En højere andel af seniorer i beskæftigelse vil derfor have en voksende be-
tydning for det samlede udbud af arbejdskraft.
Figur a
Ændring i lønmodtagerfrekvens fra
4. kvartal 2019 til 3. kvartal 2023
Ændring i lønmodtagerfrekvens, pct.-point
15
12
9
6
3
0
15
12
9
6
3
0
Figur b
Andel af folkepensionister i
lønmodtagerbeskæftigelse
Pct. lønmodtagere
4,5
4,0
3,5
3,0
Gradvis forøgelse af
pensionsalder starter
2,5
2,0
2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024
Andel af folkepensionister
Andel over folkepensionsalder (h. akse)
Coronapandemi
Fjernelse af modregning træder i kraft
5,0
5,8
Pct. lønmodtagere
9,0
8,2
7,4
6,6
15-59 år
60-64 år
65-66 år
67-70 år
Anm.: Egen sæsonkorrektion.
Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger.
70-74 år
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
109
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0112.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Broget udvikling på tværs af brancher
Beskæftigelsen har også udviklet sig i forskellige tempi og retninger, når der kigges på tværs af
brancher. Inden for det seneste år har der været nedgang i brancherne
kultur og fritid, infor-
mation og kommunikation
samt
ejendomshandel, jf. figur 5.17.
Øvrige brancher, herunder
særligt beskæftigelsestunge brancher som
handel og transport
og
erhvervsservice,
har dog
fortsat fremgang.
Ser man på tværs af den mest detaljerede brancheinddeling, var der i september 2023 omtrent
40 pct. af brancherne, der havde en negativ årsvækst i antallet af lønmodtagere,
jf. figur 5.18.
9
Det er den højeste andel siden 2013, hvis der ses bort fra coronapandemien. I de første måne-
der af 2024 er andelen dog faldet en smule for den overordnede brancheinddeling.
Figur 5.17
Beskæftigelsesfald i nogle
brancher…
Pct. ift. 1. kvt. 2023
-6
Kultur og fritid
Information og kom.
Bygge og anlæg
Bolig, ejendomshandel mv.
Landbrug
Handel
Erhvervsservice
Finansiering og forsikring
Transport
Industri mv.
-6
Pct.
-3
0
3
6
-3
0
3
6
Figur 5.18
… og stigende andel af underbran-
cher med negativ vækst i beskæftigelsen
Pct. af brancher med negativ årsvækst i beskæftigelsen
100
100
80
80
60
60
40
40
20
20
0
2009
2012
2015
2018
2021
2024
19 brancher
127 brancher
0
1.000 beskæftigede ift. 1. kvt. 2023
Beskæftigede (nedre akse)
Anm.: Brancheudviklingen i figur 5.17 er baseret på nationalregnskabets opgørelse inkl. selvstændige og orlovspersoner. Industri
mv. omfatter også brancherne råstofindvinding og forsyning. Figur 5.18 er baseret på udtræk fra BFL-registret på den mest
detaljerede brancheopdeling med 127 brancher. Den senest tilgængelige observation er her september 2023, mens den
seneste observation for 19-grupperingen er februar 2024.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Den sammensatte udvikling fremgår også af meldingerne fra virksomhederne, der viser, at der
både er en stor andel af virksomhederne (beskæftigelsesvægtet), der melder om mangel på ar-
bejdskraft såvel som mangel på efterspørgsel,
jf. figur 5.19.
Siden 3. kvartal 2023 har der dog
været en større andel af virksomhederne, der har meldt om mangel på efterspørgsel.
Medicinalindustrien har stået bag hovedparten af den samlede BNP-vækst i dansk økonomi
over de seneste år. Det har ikke i samme omfang været gældende for beskæftigelsespåvirknin-
gen, men ikke desto mindre har der også været en mærkbar positiv effekt. Antallet af lønmodta-
gere inden for medicinalindustrien er således steget kraftigt siden 2021 med over 9.000 perso-
ner, svarende til en vækst på cirka 33 pct. I den resterende del af industrien har der omvendt
været en tilbagegang på 0,3 pct. igennem 2023 frem til september,
jf. figur 5.20.
9
Den mest detaljerede brancheinddeling er opdelt i 127 brancher.
110
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0113.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Figur 5.19
Stor andel af virksomheder mangler
arbejdskraft, mens andre mangler efterspørgsel
Pct. af virksomheder (beskæftigelsesvægtet)
45
45
Figur 5.20
Den forskelligartede udvikling i be-
skæftigelsen viser sig blandt andet i industrien
Indeks (2019=100)
110
Indeks (2019=100)
110
30
30
105
105
15
15
100
100
0
2011 2013 2015 2017 2019 2021 2023
Mangel på arbejdskraft
0
Mangel på efterspørgsel
95
2019
I alt
95
2020
2021
2022
2023
2024
Industri
Industri ekskl. medicin
I alt ekskl. medicin
Anm.: Egen sæsonkorrektion. Figur 5.19 er baseret på en beskæftigelsesvægtet sammenvejning af, hvor stor en andel af virksom-
hederne inden for service, industri samt bygge og anlæg, der melder, at hhv. mangel på arbejdskraft og mangel på efter-
spørgsel udgør en produktionsbegrænsning. Seneste observation er 2. kvartal 2024, hvilket kun er baseret på april-observa-
tionen. I figur 5.20 er medicinalbeskæftigelse baseret på eget udtræk fra BFL-registret, hvor seneste observation er for sep-
tember 2023.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Underliggende er der ikke noget entydigt mønster i, hvilke brancher der har klaret sig hen-
holdsvis bedre og værre i løbet af 2023,
jf. figur 5.21.
Enkelte brancher har haft en ekstraordi-
nær høj vækst, herunder medicinalindustrien, elforsyning og skibsfart, hvor efterspørgsel på
enkeltprodukter og generel prisudvikling formentlig har understøttet udviklingen i branchernes
beskæftigelse.
10
De brancher med den svageste udvikling i perioden er en blandet gruppe, om end der er flest
brancher, der er relateret til handel og transport. Branchen med den svageste udvikling er
ar-
bejdsformidling og vikarbureauer.
Dette er en branche, som formentlig er særlig konjunktur-
følsom, da vikarer kan være en buffer i både opgangs- og nedgangstider. I lyset af den afdæm-
pede udvikling på arbejdsmarkedet er det derfor ikke overraskende, at udviklingen i antallet af
vikarer er ved at blive reduceret.
10
Hertil kommer branchen
post og kurértjenester,
som er ekstraordinært positivt påvirket af, at leveringsbude pr. 1. juni
2023 bliver kategoriseret som lønmodtagere snarere end selvstændige,
jf. Danmarks Statistik: 3.500 flere lønmodtagere i
juni, 22. august 2023.
Dette påvirker isoleret set ikke den samlede beskæftigelse, men påvirker lønmodtagerbeskæftigelsen
positivt.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
111
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0114.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Figur 5.21
Ikke noget entydigt mønster i, hvilke brancher der oplever nedgang
1.000 lønmodtagere
6
3
0
-3
1.000 lønmodtagere
6
3
0
-3
Landbrug og gartneri
Detailh. med tekstiler og
husholdningsudstyr mv.
Restauranter
Slagterier
Skibsfart
Ejendomsmæglere mv.
It-konsulenter mv.
Hoteller mv.
Post og kurertjeneste
Industri mv.
Handel og transport
Øvrige tjenester
Byggeri og bolig
Detailh. med beklædning
og fodtøj
Arkitekter og rådgivende
ingeniører
Forsikring og pension
Bygningsfærdiggørelse
Engrosh. med it-udstyr
Landbrug
Anm.: I figuren vises udviklingen fra december 2022 til september 2023 for de ti brancher med henholdsvis højest og lavest vækst
ekskl. brancher inden for offentlig administration, sundhed mv. Egen sæsonkorrektion. Tal er baseret på eget udtræk fra
BFL-registret. Seneste observation er for september 2023, hvilket er den seneste observation i den detaljerede brancheop-
gørelse.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Over de kommende år ventes det, at brancher, der er særligt eksponeret over for renteudvik-
ling, dæmpede investeringer og forhøjede medarbejderomkostninger vil have en svagere udvik-
ling i beskæftigelsen. Det omfatter blandt andet bygge- og anlægsbranchen, som generelt er
mere konjunkturfølsom, og hvor investeringsomfanget er blevet svækket det seneste år,
jf. ka-
pitel 3.3 og kapitel 4.2.
Nogle branchers beskæftigelse vil omvendt i højere grad påvirkes af
mere isolerede udviklinger i efterspørgslen, fx medicinalindustrien, som i indeværende prog-
nose ventes at have en fortsat fremgang i aktiviteten.
Brancher kan også i forskelligt omfang blive påvirket af generativ kunstig intelligens, der over
tid har potentialet til at ændre store dele af strukturerne på arbejdsmarkedet, hvor særligt nogle
typer af job vil blive påvirket,
jf. boks 5.3.
11
Foreløbige studier på området peger mod, at kunstig
intelligens ventes at have begrænset indflydelse på den overordnede udvikling i økonomien på
kort sigt, mens den samlede, strukturelle effekt på beskæftigelsen og ledigheden på længere sigt
er tvetydige.
12
Tidligere store teknologiske fremskridt har generelt ikke reduceret beskæftigel-
sen samlet set.
13
Der er allerede flere øvrige studier på området, herunder fx IMF (2024): Gen-AI: Artificial intelligence and the Future of
Work, McKinsey & Company (2023): The economic potential of generative AI og for Danmark fx Kraka (2024): Stort po-
tentiale for automatisering i dansk økonomi.
12
Det konkluderes bl.a. i OECD (2023): Artificial intelligence and the labour market,
OECD Employment Outlook 2023.
13
Se fx Autor (2015): Why Are There Still So Many Jobs? The History and Future of Workplace Automation,
Journal of
Economic Perspectives
og for et nyere, dansk eksempel Økonomiministeriet (2023): Robotter på det danske arbejdsmar-
ked,
Økonomisk Analyse.
11
112
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
Arbejdsformidling og
vikarbureauer
Medicinalindustri
Elforsyning
Kreditforeninger mv.
Møbelindustri
Forlag
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0115.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Boks 5.3
Kunstig intelligens og dets kobling til arbejdsmarkedet
Kunstig intelligens har potentialet til at ændre mange strukturer og arbejdsprocesser, som findes på arbejdsmarkedet i
dag. Der er mulighed for store produktivitetsgevinster, men også for at nogle arbejdsfunktioner kan blive erstattet gen-
nem automatisering. Felten m.fl. (2021) har forsøgt at kortlægge, hvilke typer af arbejdsfunktioner der er eksponeret
over for kunstig intelligens.
1
Hertil har IMF (2023) tilføjet en ekstra dimension for at vurdere, i hvilken grad kunstig
intelligens komplementerer den givne jobfunktion.
2
Tilsammen kan de to mål bruges til at kvalificere, i hvor høj grad
jobtyper er eksponeret over for at blive erstattet, hvilke der i højere grad kan blive suppleret, og hvilke der vil blive på-
virket i mindre omfang.
Særligt eksponerede jobfunktioner relaterer sig især til bearbejdning og administration af data og tekst samt kognitivt
arbejde. Omsat til detaljerede danske jobtyper (DISCO07) er en af de mest eksponerede jobtyper fx
revisions- og regn-
skabscontrollerarbejde.
Omvendt relaterer de mindre eksponerede job sig især til fysisk arbejde fx
kunstnerisk arbejde
inden for dans og koreografi.
Jobtypers komplementaritet er vurderet ud fra vigtigheden af en række forhold knyttet
til hver jobtype inden for seks kategorier, der relaterer sig til
kommunikation, ansvarlighed, fysiske forhold, vigtighed,
rutine og kompleksitet.
Målene er normaliserede og alene relative.
Kobles estimaterne på danske jobtyper, fås en fordeling på tværs af lønmodtagerbeskæftigelsen,
jf. figur a.
Jobtyper i
den øvre, højre kvadrant er relativt mere eksponerede over for kunstig intelligens, men komplementeres også relativt
godt, hvormed der er bedre mulighed for produktivitetsgevinster for den enkelte medarbejder. Af særligt beskæftigel-
sestunge jobtyper omfatter det fx
undervisning og pædagogisk arbejde
og
arbejde inden for sundhedsområdet.
I den
øvre, venstre kvadrant findes de jobtyper, som er eksponerede, men mindre komplementære. Der er generelt ikke
mange beskæftigede i denne kvadrant, men mest udsat er beskæftigede inden for
almindeligt kontor- og sekretærar-
bejde
samt
forretningsservice, økonomi, administration og salg.
I den nedre halvdel findes jobtyper, der er mindre
eksponerede over for kunstig intelligens, og som derfor også må forventes at blive påvirket relativt mindre.
På tværs af befolkningsgrupper er især personer i alderen 30-59 år og med dansk oprindelse eksponeret over for kun-
stig intelligens, mens yngre lønmodtagere og indvandrere er det i mindre grad,
jf. figur b.
Det skal ses i lyset af den type
af job, som lønmodtagerne typisk har, hvor yngre og indvandrere typisk har mere serviceprægede og fysisk betonede
job. På tværs af alle lønmodtagere udgøres hovedparten med høj eksponering over for kunstig intelligens dog også af
jobtyper, hvor komplementariteten er høj.
Figur a
Jobtyper og eksponering og
komplementaritet over for kunstig intelligens
Figur b
Relativ fordeling i lønmodtager-
beskæftigelsen på tværs af grupper
Pct. af lønmodtagere
60
Pct. af lønmodtagere
60
40
40
20
20
0
I alt
Indvandrere
15-29
30-59
60-70
Efterkommere
Dansk opr.
0
Høj eksponering, høj komplementaritet
Høj eksponering, lav komplementaritet
Anm.: I figur a afspejler størrelsen på boblerne antallet af lønmodtagere med den givne jobfunktion i 2023. I figur b er klassificering
af høj og lav eksponering/komplementaritet specificeret ud fra, om værdierne er over eller under nul. 1) Kunstig intelligens
refererer her både til store sprogmodeller, men også øvrige former for kunstig intelligens. 2) Andre studier har tilsvarende
bygget oven på Felten (2021), fx Danmarks Statistik (2024), der også har koblet eksponeringsmålet til danske registerdata –
dog specifikt for store sprogmodeller.
Kilde: Felten, Raj & Seamans (2021): “Occupational, industry, and geographic exposure to artificial intelligence: A novel dataset
and its potential uses”, IMF (2023): “Labor Market Exposure to AI: Cross-country Differences and Distributional Implications”,
Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
113
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0116.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
5.2 Ledighed
Bruttoledigheden har været stigende siden foråret 2022. Den højere ledighed er kommet sidelø-
bende med en fremgang i beskæftigelsen, hvilket afspejler, at arbejdsstyrken undervejs er ble-
vet udvidet. Den stigende ledighed vurderes til dels at afspejle, at presset på arbejdsmarkedet er
ved at blive dæmpet, men til dels også at ledigheden i forvejen er på et meget lavt niveau, og at
friktionsledighed, dvs. midlertidig ledighed mellem job, sætter en nedre grænse for ledigheds-
niveauet.
Ledigheden ventes at fortsætte med at stige gradvist i takt med den ventede videre afdæmpning
på arbejdsmarkedet,
jf. figur 5.22.
Det skønnes, at bruttoledigheden vil blive øget fra 83.500
fuldtidsledige i 2023 til 88.900 i 2024. I 2025 skønnes ledigheden at stige yderligere til 94.700
fuldtidspersoner.
Figur 5.22
Ledigheden skønnes at stige gradvist de kommende år
1.000 fuldtidspersoner
200
1.000 fuldtidspersoner
200
150
150
100
100
50
50
0
2007
2009
2011
2013
2015
2017
2019
2021
2023
2025
0
Anm.: Seneste observation er ledighedsindikatoren for april 2024. De stiplede linjer angiver gennemsnitlige årsniveauer for bruttole-
digheden.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Den højere ledighed indebærer, at ledighedsgabet på linje med beskæftigelsesgabet skønnes at
blive indsnævret gradvist over de kommende år,
jf. figur 5.23.
Ledighedsgabet skønnes fortsat
at være negativt i 2025, men det vurderes, at det til den tid vil være mere end halveret i forhold
til 2023.
114
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0117.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Figur 5.23
Bruttoledighedsgabet dæmpes
Pct. af strukturel ledighed
2
1
0
-1
-2
-3
1985
1988
1991
1994
1997
2000
2003
2006
2009
2012
2015
2018
2021
2024
Pct. af strukturel ledighed
2
1
0
-1
-2
-3
Anm.: Bruttoledighedsgabet angiver forskellen mellem den faktiske og den strukturelle bruttoledighed.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Pilen peger fortsat kun svagt op for ledigheden
Opgangen i ledigheden siden foråret 2022 dækker over flere underliggende bevægelser. I løbet
af 2022 bestod stigningerne i høj grad af fordrevne fra Ukraine, der kom til Danmark. På det
seneste har den højere ledighed dog i stigende grad bestået af flere dagpengemodtagere,
jf. fi-
gur 5.24.
Figur 5.24
Ledighedsudviklingen er ikke længere lige så påvirket af fordrevne fra Ukraine
1.000 bruttoledige
15
1.000 bruttoledige
15
10
10
5
5
0
0
-5
-5
-10
2022
Dagpenge
Kontanthjælp ekskl. SHO
2023
SHO
I alt
2024
I alt ekskl. SHO
-10
Anm.: SHO står for Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse, hvilket er den ydelse, som blandt andet fordrevne
fra Ukraine modtager. Ydelsen omfatter også øvrige grupper, men siden 2022 har det især været fordrevne fra Ukraine, der
har været afgørende for udviklingen, givet tilstrømningen efter Ruslands invasion af Ukraine.
Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats.dk og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
115
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0118.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
De fordrevne fra Ukraine indgik som udgangspunkt i bruttoledigheden fra deres indrejse, og
det fik ledigheden til at stige betydeligt fra foråret 2022. Underliggende var der dog også en op-
bremsning i ledighedsfaldene, når SHO-modtagere (som de fordrevne tilhører) fraregnes, og fra
efteråret 2022 steg ledigheden ekskl. SHO-modtagere ligeledes.
14
Siden da har ledigheden væ-
ret stigende som følge af, at der er kommet flere dagpengemodtagere i perioden.
I mellemtiden er mange af de ukrainske fordrevne kommet i arbejde, hvilket har dæmpet stig-
ningen i den samlede ledighed samt det samlede antal af kontanthjælpsmodtagere. Andelen af
ukrainske fordrevne, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, og som er i beskæftigelse, er så-
ledes steget fra 61 pct. i marts 2023 til 79 pct. i marts 2024.
15
Siden oktober 2023 har andelen
dog ligget fast, og dermed dæmper denne effekt ikke længere ledighedsudviklingen.
De fleste indikatorer peger mod, at ledigheden vil fortsætte med at stige svagt i den kommende
tid. Antallet af varslinger og antallet af personer på arbejdsfordelinger er begge steget relativt til
2021 og 2022, men ligger samlet set på forholdsvis moderate niveauer i et historisk perspektiv,
jf. figur 5.25 og figur 5.26.
I løbet af 2023 var antallet af varslede afskedigelser i høj grad en
følge af, at virksomheder blev lukket, men løbende har der været en opadgående tendens i, at
virksomheder nu snarere afskediger som følge af indskrænkninger. Dette skal ses i lyset af, at
der er relativt få konkurser, men at driftsomkostninger på input i produktionen, herunder ar-
bejdskraft er stigende, hvilket kan kræve tilpasninger hos nogle virksomheder.
Figur 5.25
Stigende antal varslede afskedigelser
som følge af indskrænkninger
1.000 varslede afskedigelser 1.000 varslede afskedigelser
4
4
Figur 5.26
Antallet af arbejdsfordelinger er
steget
1.000 arbejdsfordelinger
8
1.000 arbejdsfordelinger
8
3
3
6
6
2
2
4
4
1
1
2
2
0
2007
2010
2013
2016
2019
2022
Indskrækning
Virksomhedslukning
0
I alt
0
2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024
0
Anm.: Egen sæsonkorrektion. Antallet af varslinger er vist som et 6-måneders glidende gennemsnit.
Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger.
Efterspørgslen på arbejdskraft er dog samlet set fortsat høj set i forhold til antallet af ledige. I
februar 2024 var der således godt 50 stillinger pr. 100 bruttoledige, hvilket er lavere end i løbet
af 2021 til 2023, men fortsat på et forhøjet niveau set i et historisk perspektiv,
jf. figur 5.27.
14
15
SHO står for Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse.
Jf. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering: Monitorering af fordrevne personer fra Ukraine.
116
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0119.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Den fortsat relativt høje efterspørgsel vil være med til at lægge en dæmper på den videre ledig-
hedsudvikling.
Ses der på Beveridge-kurven, der måler sammenhængen mellem antallet af ledige stillinger og
ledighedsprocenten, er forholdet omtrent normaliseret set i forhold til perioden 2012-2019,
jf.
figur 5.28.
Det tyder på, at mismatches på arbejdsmarkedet, der var særligt udtalt igennem
2021 til 2023, nu har et mindre omfang.
Figur 5.27
Fortsat høj efterspørgsel i forhold til
antallet af ledige
Stillinger pr. 100 ledige
105
Stillinger pr. 100 ledige
105
Figur 5.28
Forholdet mellem antallet af ledige
stillinger og ledigheden har normaliseret sig
Ledighedspct.
6,5
2012
Ledighedspct.
6,5
70
70
5,0
5,0
2019
35
35
3,5
Marts
2024
0
2007
2010
2013
2016
2019
2022
0
2,0
0,5
November
2021
3,5
2,0
1
1,5
2
Ledige stillinger i pct. af arbejdsstyrken
2012-2019
2020-2024
2,5
Anm.: Egen sæsonkorrektion af ledige stillinger. Den sorte linje i figur 5.28 viser tendensen fra 2012 til 2019.
Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger.
Afdæmpet, men bredt funderet stigning i ledigheden
Ledighedsstigningerne over det seneste år har fundet sted de fleste steder i landet og på tværs
af de fleste befolkningsgrupper, men fra et meget lavt niveau,
jf. figur 5.29 og figur 5.30.
Sær-
ligt er det i dele af Sønderjylland og på Fyn, at ledigheden er steget over det seneste år. På tværs
af befolkningsgrupper er det især de 30-39-årige, personer over 60 og mænd, der har haft en
stigende ledighed, mens ledigheden omvendt er faldet en smule for de 16-24-årige.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
117
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0120.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Figur 5.29
Højere ledighed de fleste steder i
landet…
Lavere ledighed
+0-0,2 pct.-point
+0,2-0,3 pct.-point
+0,3 pct.-point eller mere
Figur 5.30
… og på tværs af de fleste
befolkningsgrupper
Ændring i pct.-point
-0,2
Kvinder
Mænd
60 år og derover
50-59 år
40-49 år
30-39 år
25-29 år
16-24 år
Alder i alt
-0,2
-0,1
0
0,1
0,2
0,3
0,4
-0,1
0
0,1
0,2
0,3
0,4
Ændring i pct.-point
Anm.: Ledighedsudviklingen er målt fra marts 2023 til marts 2024.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Samlet set er ledigheden dog fortsat på et lavt niveau, og mange med svagere tilknytning til ar-
bejdsmarkedet er fortsat i beskæftigelse. Det ses blandt andet ved, at langtidsledigheden fortsat
er relativt lav med et aktuelt niveau på 10.000 fuldtidsledige,
jf. figur 5.31.
16
Figur 5.31
Langtidsledigheden er fortsat lav
1.000 langtidsledige
50
Pct.
50
40
40
30
30
20
20
10
10
0
2009
2011
2013
Langtidsledige
2015
2017
2019
2021
2023
I pct. af bruttoledigheden (h. akse)
0
Anm.: Langtidsledige er defineret som personer, der har været bruttoledige i mindst 52 sammenhængende uger.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
16
Det afspejler sig også i, at ledigheden for marginal arbejdskraft, der har en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet, er
faldet betydeligt,
jf. Nationalbanken (2023): The role of marginal workers in Danish unemployment.
118
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0121.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
En lavere langtidsledighed kan have varige positive effekter på arbejdsstyrken, da personer med
historisk svagere tilknytning til arbejdsmarkedet kan få en stærkere tilknytning såvel som styr-
kede kompetencer.
17
I den kommende periode må det dog forventes, at der kommer mindre
stigninger i langtidsledigheden, da den generelt følger den samlede ledighedsudvikling med en
vis forsinkelse.
5.3 Løn
Lønstigningstakten på DA/FH-området er taget til i løbet af 2023 og lå i både 3. og 4. kvartal
2023 på 5,0 pct.,
jf. figur 5.32.
I 1. kvartal 2024 er lønstigningstakten steget yderligere ifølge
DA’s Lyntal for KonjunkturStatistik. For hele 2024 skønnes en lønstigningstakt på 5,4 pct., som
dermed overstiger det meget høje niveau i 2008. I 2025 skønnes en mere moderat lønudvikling
på 3,4 pct.
Figur 5.32
Meget høje lønstigninger på DA-området i 2024 følges af mere moderate stigninger i
2025
Pct. (å/å)
6
5
4
3
2
1
0
2005
2007
2009
2011
2013
2015
2017
2019
2021
2023
2025
KonjunkturStatistik
StrukturStatistik og skøn i Økonomisk Redegørelse
Pct. (å/å)
6
5
4
3
2
1
0
Anm.: Lønstigninger er angivet ekskl. genetillæg. DA’s StrukturStatistik udkommer årligt og er baseret på lønoplysninger fra alle
virksomheder, der indberetter til DA, mens KonjunkturStatistikken udgives hvert kvartal og er baseret på en repræsentativ
stikprøve. De to statistikker følger overordnet hinanden på lang sigt, men der kan forekomme afvigelser i enkelte år som
følge af forskelle i datagrundlag og metode. Lønstigningstakten efter StrukturStatistik er i 2023 opgjort som et gennemsnit af
de kvartalsvise årsstigningstakter efter KonjunkturStatistik. Lønstigningstakten efter KonjunkturStatistik er i 1. kvartal 2024
baseret på Lyntal for KonjunkturStatistik, som er DA’s indikator for den årlige lønudvikling i det seneste kvartal. Lyntal for
KonjunkturStatistik er opgjort ekskl. genetillæg på baggrund af særkørsel fra DA.
Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening og egne beregninger.
De høje lønstigninger i 2022-2024 skal ses i sammenhæng med ekstraordinært store forbruger-
prisstigninger i særligt 2022 og et stramt arbejdsmarked de seneste år. Det har også afspejlet
sig i resultaterne af overenskomstforhandlingerne i foråret 2023 på det private område (OK23),
hvor der er aftalt betydelige lønstigninger frem til og med 1. kvartal 2025. I foråret 2024 er der
indgået overenskomstaftaler på det offentlige område, hvor der tilsvarende er aftalt markante
lønstigninger i overenskomstperioden, særligt i 2024.
17
Et nyt studie peger fx på, at det styrker tilknytningen til arbejdsmarkedet for ledige, når de får løntimer,
jf. Væksthusets
forskningscenter (2024): Lønner det sig at få løntimer på vejen mod job?
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
119
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0122.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
De forventede mere moderate lønstigninger i 2025 skal ses i lyset af en relativt svag produktivi-
tetsudvikling i flere dele af økonomien og et aftagende kapacitetspres samt et let aftagende pres
på arbejdsmarkedet. Det må alt andet lige også forventes at lette presset på lønningerne. Nor-
maliseringen af inflationen og de høje nominelle lønstigninger i 2024 indebærer endvidere en
meget betydelig reallønsvækst på 3,2 pct. i 2024. De private lønmodtageres købekraft ventes
dermed i løbet af 2024 at nå samme niveau som i 2021,
jf. figur 5.33.
Nominelt ligger den for-
ventede lønudvikling i 2025 noget over niveauet i perioden efter finanskrisen frem til 2021,
mens realvæksten ligger omtrent på niveau. På langt sigt følger reallønnen overvejende udvik-
lingen i produktiviteten, hvilket har givet sig udtryk i en stigende realløn over tid.
Figur 5.33
De private lønmodtageres købekraft kommer i løbet af 2024 på niveau med 2021
Indeks (2021=100)
105
Indeks (2021=100)
105
100
100
95
95
90
90
85
85
80
2005
2007
2009
2011
2013
2015
2017
2019
2021
2023
2025
80
Anm.: Udviklingen i reallønnen er beregnet på baggrund af nominelle lønstigninger ekskl. genetillæg efter DA’s StrukturStatistik
frem til og med 2022 og DA’s KonjunkturStatistik for 2023 samt forbrugerprisindekset.
Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening, Danmarks Statistik og egne beregninger.
Sammenhængen mellem lønudviklingen og presset på arbejdsmarkedet kan blandt andet illu-
streres ved, at lønudviklingen omtrent følger beskæftigelsesgabet,
jf. figur 5.34.
De seneste år
har beskæftigelsen ligget over den strukturelle beskæftigelse, og der har været et betydeligt po-
sitivt beskæftigelsesgab, som forventes at indsnævre i prognoseårene, særligt i 2025,
jf. afsnit
5.2.
120
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0123.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Figur 5.34
Aftagende lønvækst på DA-området er i overensstemmelse med forventet indsnævring
af beskæftigelsesgabet
Pct. (å/å)
6
4
2
0
-2
-4
1995
1997
1999
2001
2003
2005
2007
2009
2011
2013
2015
2017
2019
2021
2023
2025
Beskæftigelsesgab (h. akse)
Nominel lønstigningstakt
Pct. af strukturel beskæftigelse
6
4
2
0
-2
-4
Anm.: Beskæftigelsesgabet er opgjort som den procentvise forskel på faktisk beskæftigelse og strukturel beskæftigelse. Nominel
lønstigningstakt er opgjort ekskl. genetillæg efter DA’s StrukturStatistik frem til og med 2022 og DA’s KonjunkturStatistik for
2023.
Kilde: Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening og egne beregninger.
Udviklingen i lønningerne følger overordnet de indgåede overenskomstaftaler
I foråret 2023 blev der indgået overenskomstaftaler på DA/FH-området, som løber i perioden
fra 2. kvartal 2023 til og med 1. kvartal 2025. Resultaterne af overenskomstforhandlingerne be-
skrives ved et referenceforløb, som er beregnet på baggrund af Industriens Overenskomst,
Bygge- og anlægsoverenskomsten, Butiksoverenskomsten, Fællesoverenskomsten samt Trans-
port- og logistikoverenskomsten. Referenceforløbet er baseret på de aftalte procentvise stignin-
ger i satser mv. på minimallønsområdet og normallønsområdet, som forudsættes at slå fuldt
igennem for alle lønninger.
Det er ikke alle lønmodtagere på DA/FH-området, som er omfattet af de overenskomster, som
indgår i referenceforløbet. Endvidere aftales for mange lønmodtagere alene minimallønssatser
ved de centrale forhandlinger, mens de faktiske satsstigninger aftales ved lokale forhandlinger,
fx i industrien.
Historisk har der imidlertid været en god overensstemmelse mellem referenceforløbet og løn-
udviklingen. Den tiltagende lønstigningstakt fra 3. kvartal 2023 følger således også en stigning i
referenceforløbet, som afspejler aftalte forhøjelser af arbejdsgivers pensionsbidrag,
jf. figur
5.35.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
121
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0124.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Figur 5.35
Lønstigningstakter på DA-området er taget til fra 3. kvartal 2023 på linje med
referenceforløbet
Pct. (å/å)
8
Pct. (å/å)
8
6
6
4
4
2
2
0
2005
2007
Satser
2009
Pension
2011
2013
Fritvalg m.m.
2015
2017
Nominel løn
2019
2021
2023
2025
Skøn i Økonomisk Redegørelse
0
Anm.: Referenceforløbet består af satser (inkl. genetillæg), pension og andet. Det er beregnet under antagelse af fuldt procentuelt
gennemslag, hvorved det antages, at lønmodtagere på minimallønsoverenskomster i gennemsnit modtager satsstigninger
svarende til den relative stigning i minimallønssatsen. Under fritvalg m.m. indgår blandt andet boligtillæg, fritvalgsordning og
barsel. Referenceforløbet er beregnet på baggrund af Industriens Overenskomst, Bygge- og anlægsoverenskomsten, Butiks-
overenskomsten, Fællesoverenskomsten samt Transport- og logistikoverenskomsten. Nominel løn er opgjort efter DA’s Kon-
junkturStatistik ekskl. genetillæg. I 1. kvartal 2024 er nominel løn baseret på Lyntal for KonjunkturStatistik, som er DA’s indi-
kator for den årlige lønudvikling i det seneste kvartal. Lyntal for KonjunkturStatistik er opgjort ekskl. genetillæg på baggrund
af særkørsel fra DA. I Økonomisk Redegørelse skønnes over de årlige lønstigninger ekskl. genetillæg.
Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation og egne beregninger.
Lønudviklingen er taget til på tværs af hovedbrancher fra 3. kvartal 2023,
jf. figur 5.36.
De stør-
ste lønstigninger ses inden for bygge og anlæg efterfulgt af fremstillingserhvervene og derefter
serviceprægede erhverv.
Generelt er udsving i lønstigningstakten for bygge og anlæg større end for de øvrige hovedbran-
cher, hvilket blandt andet afspejler en større konjunkturfølsomhed. Den relativt store stigning
for bygge og anlæg i 1. kvartal 2024 er imidlertid også i overensstemmelse med de aftalte løn-
stigninger i Bygge- og anlægsoverenskomsten ved OK23, hvor der indgår satsstigninger i 2.
kvartal 2023 og i 1. kvartal 2024. Da lønstigningstakterne opgøres som årsstigningstakter på
kvartaler, betyder det, at stigningstakten i 1. kvartal 2024 for Bygge- og anlægsoverenskomsten
indeholder både stigningen i 2. kvartal 2023 og i 1. kvartal 2024.
For de øvrige overenskomstområder, som indgår i referenceforløbet, er der først aftalt satsstig-
ninger i 2. kvartal 2024 efter stigninger i 2. kvartal 2023. Satsstigningen for bygge og anlæg bi-
drager til at øge satsstigningen i det samlede referenceforløb i 1. kvartal 2024,
jf. figur 5.35.
I 2.
kvartal 2024 stiger referenceforløbet yderligere, hvilket kan henføres til aftalte stigninger i frit-
valgsbidraget mv., hvorefter det falder, da der ikke er aftalt stigninger i pensionsbidraget efter
3. kvartal 2023. I 1. kvartal 2025 er der et yderligere fald, hvilket afspejler profilen for de aftalte
satsstigninger i Bygge- og anlægsoverenskomsten.
122
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0125.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Figur 5.36
Lønstigningstakten er tiltaget for alle hovedbrancher og mest for bygge og anlæg
Pct. (å/å)
8
Pct. (å/å)
8
6
6
4
4
2
2
0
2005
2007
2009
2011
2013
Fremstilling
2015
2017
2019
2021
2023
Service
DA-området
Bygge og anlæg
0
Anm.: Nominelle lønstigningstakter ifølge DA’s KonjunkturStatistik (ekskl. genetillæg). I 1. kvartal 2024 er stigningstakter baseret på
Lyntal for KonjunkturStatistik, som er DA’s indikator for den årlige lønudvikling i det seneste kvartal. Lyntal for KonjunkturSta-
tistik er opgjort ekskl. genetillæg på baggrund af særkørsel fra DA.
Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening.
Lønstigningerne for arbejdere har været noget højere end for funktionærer siden 3. kvartal
2023,
jf. boks 5.4.
Arbejdere udgør en relativt større andel af lønmodtagerne inden for bygge og
anlæg sammenlignet med fremstilling og særligt service. Funktionærerne er formentlig i min-
dre grad end arbejderne på DA/FH-området omfattet af særligt de aftalte satsstigninger med
OK23, men det er tidligere set, at lønnen for funktionærer udvikler sig med en forsinkelse i for-
hold til arbejdere.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
123
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0126.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Boks 5.4
Lønstigningstakten er tiltaget mere for arbejdere end for funktionærer
Lønudviklingen har været noget højere for arbejdere end for funktionærer i OK23-perioden, særligt i de seneste
tre kvartaler,
jf. figur a.
Det gør sig gældende både for DA-området set under ét samt inden for hver af hoved-
brancherne fremstilling, bygge og anlæg og service.
1
I 4. kvartal 2023 var lønstigningstakten for DA-området
set under ét 5,8 pct. for arbejdere og 4,2 pct. for funktionærer ifølge DA’s KonjunkturStatistik. I 1. kvartal 2024
steg lønstigningstakten yderligere til 6,7 pct. for arbejdere, mens den var stort set uændret for funktionærer på
4,1 pct., ifølge DA’s Lyntal for KonjunkturStatistik opgjort ekskl. genetillæg på baggrund af særkørsel fra DA.
Samtidig ligger lønudviklingen for arbejdere tættere på referenceforløbet end for funktionærer i perioden.
Akademikere, som er omfattet af funktionærgruppen, er i lavere grad end andre lønmodtagere på DA/FH-om-
rådet omfattet af overenskomster. De funktionærer, som er omfattet, er endvidere i højere grad omfattet af
overenskomster, hvor der ikke indgår aftaler om lønniveau (satsløse). Lønnen aftales således oftere individuelt
i den enkelte virksomhed for den enkelte medarbejder. Som en del af de aftalte lønstigninger med OK23 indgår
en forhøjelse af fritvalgsbidraget fra 2. kvartal 2024, som vurderes også at omfatte mange satsløse.
Historisk følges lønudviklingen for arbejdere og funktionærer imidlertid omtrent ad, og den gennemsnitlige
lønudvikling synes at være omtrent ens, men det er tidligere set, at lønnen udvikler sig med en forsinkelse for
funktionærer sammenlignet med arbejdere. Samtidig synes udsving i stigningstakter mellem årene at være
mindre for funktionærer. I årene op til og omkring finanskrisen lå lønstigningstakten for arbejdere fx noget
over stigningstakten for funktionærer, mens den i de efterfølgende år lå under.
Figur a
Lønstigningstakten er tiltaget mere for arbejdere end for funktionærer
Pct. (å/å)
8
Pct. (å/å)
8
6
6
4
4
2
2
0
2005
2007
2009
DA-området
2011
2013
2015
Funktionærer
2017
2019
2021
Arbejdere
2023
0
Anm.: Nominelle lønstigningstakter ifølge DA’s KonjunkturStatistik (ekskl. genetillæg). I 1. kvartal 2024 er stigningstakter baseret på
Lyntal for KonjunkturStatistik, som er DA’s indikator for den årlige lønudvikling i det seneste kvartal. Lyntal for KonjunkturSta-
tistik er opgjort ekskl. genetillæg på baggrund af særkørsel fra DA.
1)
Til og med 4. kvartal 2023. Der er endnu ikke offentliggjort tal for 1. kvartal 2024, hvor lønudviklingen for hovedbrancher er
opgjort for arbejdere hhv. funktionærer.
Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening.
124
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0127.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Lønkvoten i privat sektor skønnes at være omtrent uændret i prognoseårene
Lønkvoten i den private sektor, som angiver lønsummens andel af BVT, steg kraftigt i 2023,
men fra et meget lavt niveau i 2022, som især skal ses i sammenhæng med ekstraordinært store
profitter i 2022 inden for søtransport. Ses der bort fra søtransport var der således et fald i løn-
kvoten i 2023. Lønkvoten lå i 2023 fortsat på et relativt lavt niveau, hvilket forventes at fort-
sætte i prognoseårene,
jf. figur 5.37.
Figur 5.37
Privat lønkvote ventes at være omtrent uændret i 2024 og 2025 i forhold til 2023
Pct. af BVT
65
Pct. af BVT
65
60
60
55
55
50
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
2018
2020
2022
2024
50
Lønkvote i privat sektor
Lønkvote i privat sektor ekskl. søtransport
Anm.: Lønkvoten er lønsummen i forhold til nominelt BVT, hvor der korrigeres for, at selvstændige bidrager til BVT, men ikke afløn-
nes af lønsummen.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Set over en længere årrække har lønkvoten i den private sektor været svagt faldende. Faldet i
lønkvoten ses i flere – især vestlige – lande. I Danmark er lønkvoten særligt faldet i industrien.
Faldet i industriens lønkvote kan helt overvejende henføres til et fald i lønkvoten for de aller-
største virksomheder, hvor værditilvæksten er øget, uden at aflønningen af ansatte er øget til-
svarende,
jf. Økonomisk Redegørelse, december 2023.
For de øvrige virksomheder i industrien,
som udgør langt størstedelen af branchen, er lønkvoten alene faldet i mindre omfang.
Faldet i industriens lønkvote kan blandt andet kædes sammen med øget globalisering. Virk-
somheder, som har salg af varer, der produceres i udlandet (såkaldt merchanting og processing
aktiviteter – M&P) har haft en lav og kraftig faldende lønkvote siden finanskrisen.
18
M&P-virk-
somheder har således været med til at drive faldet i industriens lønkvote, særligt en række me-
get store M&P-virksomheder,
jf. boks 5.5.
18
Merchanting og processing er danske virksomheders handel med varer, som produceres og sælges i udlandet uden at
have været på dansk jord, men som indgår i danske virksomheders eksport, ligesom værditilvæksten knyttet hertil indgår i
danske virksomheders værditilvækst. Se fx
De Økonomiske Råds formandskab (2024): Produktivitet 2024
for en detalje-
ret beskrivelse af merchanting og processing.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
125
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0128.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Boks 5.5
Den faldende lønkvote i industrien påvirkes meget af de største virksomheder, hvoraf
mange er M&P-virksomheder
Lønkvoten i industrien er siden finanskrisen faldet med ca. 20 pct.-point fra knap 70 pct. til godt 50 pct. Faldet
kan i meget stort omfang tilskrives en forskydning i værditilvæksten mod de største 0,5 pct. af virksomhederne,
målt på værditilvækst, som i udgangspunktet har en lavere lønkvote samtidig med, at der er sket et kraftigt fald
i deres lønkvote,
jf. figur a
og
Økonomisk Redegørelse, december 2023.
Denne forskydning af værditilvækst mod store virksomheder med relativt lav og faldende lønkvote er et inter-
nationalt fænomen som ses i de fleste avancerede økonomier. For så vidt angår danske industrivirksomheder
kan udviklingen kobles sammen med globaliseringen kombineret med stærke varemærker og patenter og end-
videre danske industrivirksomheders tiltagende aktiviteter i udlandet, herunder i form af merchanting og pro-
cessing,
jf. Økonomisk Redegørelse, december 2023.
Der findes dog ikke en entydig forklaring.
Et nyt datasæt fra Danmarks Statistik, som opgør merchanting og processing aktiviteter på virksomhedsniveau,
giver mulighed for blandt andet at belyse, hvordan M&P-virksomheder påvirker lønkvoten. M&P-virksomheder
har en lavere lønkvote end øvrige virksomheder i industrien, ligesom de største 0,5 pct. af virksomhederne.
Frem til og med 2009 fulgte lønkvoterne for M&P-virksomhederne og de største 0,5 pct. af virksomhederne
omtrent hinanden, men siden har der været et lidt kraftigere fald for de største 0,5 pct. af virksomhederne.
Denne udvikling for M&P-virksomhederne kan i høj grad henføres til et mindre antal meget store M&P-virk-
somheder, og en stor del af de største 0,5 pct. af industrivirksomhederne udgøres af M&P-virksomheder.
Værditilvæksten knyttet til M&P-aktiviteterne er steget betydeligt, og da beskæftigelsen og lønsummen i Dan-
mark ikke er fulgt med, har den danske lønkvote været faldende. Det er ikke alene M&P-aktiviteterne, som har
bidraget til reduktionen i lønkvoten for M&P-virksomhederne, men også øvrige aktiviteter i virksomhederne.
Bidrag til produktivitetsvæksten er mindre for M&P-aktiviteterne isoleret set end det samlede bidrag fra M&P-
virksomhederne, og der er tegn på, at M&P-virksomhederne generelt har en høj produktivitet, også i den in-
denlandske produktion.
1
Figur a
Den faldende lønkvote i industrien er især drevet af de største virksomheder, hvoraf
mange er M&P-virksomheder
Pct. af BVT
80
70
60
50
40
30
20
2001
2003
2005
2007
2009
Øverste 0,5 pct.
2011
2013
2015
2017
2019
2021
Alle virksomheder
Øvrige 99,5
M&P-virksomheder
Pct. af BVT
80
70
60
50
40
30
20
Anm.: M&P-virksomheder defineres som fremstillingsvirksomheder, der i mindst ét år i perioden 2016-2020 havde positiv omsæt-
ning fra M&P. Lønkvoter på virksomhedsniveau beregnes på baggrund af mikrodata fra den generelle firmastatistik (FIRM).
Se i øvrigt
Økonomisk Redegørelse, august 2022
og
Økonomisk Redegørelse, december 2023
for opgørelsesmetode.
1)
De Økonomiske Råds formandskab (2024): Produktivitet 2024.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
126
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0129.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Nye overenskomster på det offentlige område
Der er i foråret 2024 indgået nye toårige overenskomster (OK24) på det offentlige område, der
dækker perioden 1. april 2024 til 31. marts 2026. I overenskomstaftalerne er der aftalt en sam-
let økonomisk ramme i overenskomstperioden på 8,8 pct. af lønnen for de kommunale, regio-
nale og statslige ansatte. Med overenskomstaftalerne er det aftalte lønløft i
trepartsaftalen om
løn og arbejdsvilkår for offentligt ansatte (december 2023)
desuden udmøntet til konkrete
lønstigninger. Reguleringsordningen er aftalt videreført i både stat, kommuner og regioner.
19
Med afsæt i de nye overenskomster skønnes en budgetvirkning på 5,0 pct. i 2024 og 4,3 pct. i
2025,
jf. tabel 5.1.
For de offentlige lønstigninger skønnes der over budgetvirkningen, som angi-
ver årseffekten på de offentlige budgetter af de aftalte generelle lønstigninger, puljemidler mv.
samt skøn for udmøntning af reguleringsordningen. Budgetvirkningen er dermed afhængig af
udmøntningstidspunktet for en given lønstigning. Det betyder, at en lønstigning, der fx udmøn-
tes 1. oktober i et givent år, indgår med en vægt på ¼ i det pågældende år og en vægt på ¾ i det
efterfølgende år.
De offentlige og private lønninger udvikler sig generelt i samme tempo,
jf. figur 5.38.
Tabel 5.1
Offentlige og private lønstigninger
Figur 5.38
Lønudvikling i den offentlige sektor
Indeks (gns. 2005-2023=100)
Pct.
Timefortjeneste
ekskl. genetillæg
(offentlig sektor)
Timefortjeneste
ekskl. genetillæg
(privat sektor)
Budgetvirkning
(offentlig sektor)
Satsregulerings-
procent
2023
2024
2025
130
120
130
120
110
100
90
80
70
2005
2008
2011
Stat
2014
2017
2020
2023
Privat
Kommuner og regioner
2,5
-
-
110
100
4,2
5,4
3,4
90
2,4
5,0
4,3
80
70
2,7
3,2
3,6
Anm.: For den offentlige sektor er stigningstakterne i timefortjenesten baseret på en sammenvejning af Danmarks Statistiks impli-
citte lønindeks for henholdsvis stat, kommuner og regioner. Der udarbejdes ikke skøn for udviklingen i timefortjenesten i den
offentlige sektor. For den private sektor er stigningstakterne i timefortjenesten i 2023 baseret på et simpelt gennemsnit af
kvartaler ifølge Dansk Arbejdsgiverforenings KonjunkturStatistik ekskl. genetillæg. Budgetvirkningen er baseret på de over-
enskomstmæssigt aftalte lønstigninger i OK24 inkl. skøn for udmøntningen fra reguleringsordningen på baggrund af de
skønnede og realiserede offentlige og private lønstigningstakter.
Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening, Danmarks Statistik og egne beregninger.
Det er aftalt, at datagrundlaget for reguleringsordningen ændres fra 2025 og frem, så reguleringsordningen fremadrettet
baserer sig på Danmarks Statistiks standardberegnede lønindeks.
19
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
127
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0130.png
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0131.png
Kapitel 6
Udenrigshandel
6. Udenrigshandel
6.1 Eksport
Fremgangen i eksporten har været den helt store vækstmotor i dansk økonomi de seneste år.
Eksporten voksede realt med bemærkelsesværdige 13,4 pct. i 2023, ikke mindst som følge af
den store fremgang i medicinalindustrien drevet af Novo Nordisk. Foruden medicinalindu-
strien bidrog øget søtransport og gasstrømme gennem rørledningen Baltic Pipe, der går gen-
nem Danmark fra Norge til Polen, betydeligt til eksportvæksten i 2023.
Den store fremgang i medicinalindustrien har betydet, at industriens produktion og eksport
samlet set fortsat er vokset, selvom efterspørgslen på Danmarks eksportmarkeder har været
dæmpet af husholdningernes udhulede købekraft og kraftigt stigende renter. Det har medført
tilbagegang i flere eksportbrancher, heraf især den øvrige industri ud over medicinalbranchen.
Væksten på eksportmarkederne ventes at tage til i prognoseperioden. Det afspejler blandt an-
det, at husholdningernes købekraft stiger igen, i takt med at inflationen kommer under kontrol,
og lønningerne stiger i udlandet. Det understøtter de danske eksportbrancher uden for medici-
nalindustrien, og samtidig ventes medicinalindustrien fortsat at øge afsætningen i udlandet.
Eksporten ventes samlet set at vokse med 7,0 pct. i 2024 og 3,9 pct. i 2025,
jf. figur 6.1.
Figur 6.1
Mere moderat fremgang i eksporten i prognoseperioden
Vækstbidrag, pct.-point
15
Vækst, pct.
15
10
10
5
5
0
0
-5
-5
-10
2005
2007
Industrivarer
2009
2011
Energi
2013
2015
2017
2019
2021
2023
2025
Søtransport
Anden eksport
Eksport i alt (h. akse)
-10
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
129
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0132.png
Kapitel 6
Udenrigshandel
Vareeksporten løftes af transitgas og medicinalvarer
Vareeksporten voksede med 10,4 pct. i 2023. Den samlede vækst dækker dog over en del for-
hold, der er mere eller mindre afkoblede fra den generelle udvikling i den danske økonomi.
En markant fremgang i medicinalindustrien har præget dansk eksport over de seneste år. Det
gælder især i 2023, hvor medicinaleksporten anslås at have bidraget med 6,2 pct.-point til den
samlede vareeksport. Branchen ventes fortsat at have en betydelig vækst i prognoseperioden,
hvor medicinalvarer skønnes at bidrage med knap to tredjedele af den samlede vækst i vareek-
sporten.
Ud over medicinalindustrien var det i høj grad handel med energi, der trak eksportvæksten op i
2023. Eksporten af energi voksede med over 100 pct. i 2023 og bidrog med 8,6 pct.-point til
den samlede vækst i vareeksporten. På trods af det bidrog udviklingen i handlen med energi
stort set ikke til BNP-væksten. Det skyldes i høj grad, at en stor del af væksten i energieksport
kom fra øget reeksport – dvs. at den øgede eksport blev modsvaret af en tilsvarende høj import
– navnlig transitgas gennem Baltic Pipe-rørledningen,
jf. boks 6.1.
Uden eksporten af medicinalvarer og energi, vurderes vareeksporten at være gået tilbage i
2023,
jf. figur 6.2.
I prognoseperioden forventes tiltagende vækst på de danske eksportmarke-
der at danne grundlag for en jævn vækst i vareeksporten ekskl. medicinalvarer og energi på om-
trent 2 pct. i både 2024 og 2025.
Figur 6.2
Medicinalindustrien og handel med energi har trukket vareeksporten op
Indeks (2019=100)
160
Indeks (2019=100)
160
140
140
120
120
100
100
80
80
60
2005
2007
2009
2011
2013
2015
2017
2019
2021
2023
2025
Vareeksport
Ekskl. medicinalvarer
Ekskl. medicinalvarer og energi
60
Anm.: Bidraget fra medicinalvarer til den samlede vareeksport er estimeret ud fra medicinalindustriens produktion i nationalregn-
skabet. Prisudviklingen i eksport af medicinalvarer og anden industrieksport er antaget at følge hinanden.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
130
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0133.png
Kapitel 6
Udenrigshandel
Boks 6.1
Markant vækst i handel med energi har haft begrænset indflydelse på BNP
Baltic Pipe er en gasrørledning, der fra november 2022 har været i drift med fuld kapacitet. Rørledningen har
en kapacitet på omtrent fire gange det danske gasforbrug og løber gennem Danmark fra Norge til Polen. Den er
således ikke primært tiltænkt forbrug i Danmark, men er bygget med tanke om øget forsyningssikkerhed både i
Danmark og i Polen, Sverige samt de baltiske, central- og østeuropæiske regioner.
I 2023 løb der omkring 8 mia. kubikmeter (Nm3) gas igennem Danmark, hvilket er en stigning på næsten 6
mia. kubikmeter i forhold til året før,
jf. figur a.
Det afspejler i høj grad idriftsættelsen af Baltic Pipe i vinteren
2022. Gassen, der løber igennem Danmark, anses i statistikken som både dansk import og efterfølgende ek-
sport. Eftersom transithandlen øger eksporten og importen på tilsvarende vis, er den samlede effekt på dansk
BNP omtrent neutral,
jf. figur b.
Modsat etableringen af Baltic Pipe afspejles genåbningen af Tyrafeltet i øget
produktion i Danmark samt mindsket behov for import, hvilket samlet set ventes at øge væksten i BNP med
henholdsvis 0,4 pct.-point i 2024 og 0,3 pct.-point i 2025,
jf. kapitel 4.
Figur a
Stor vækst i mængden af naturgas, der
løber gennem rørledninger i Danmark
Mio. Nm3
1.000
Mio. Nm3
1.000
Figur b
Væksten i handlen med energi var stor,
men omtrent BNP-neutral i 2023
BNP-vækstbidrag, pct.-point
4
BNP-vækstbidrag, pct.-point
4
750
750
2
2
500
500
0
0
250
250
-2
-2
0
2019
2020
2021
2022
2023
2024
Import
Eksport
0
-4
Energieksport
Energiimport
Nettoeffekt
-4
Anm.: I figur a vises den månedlige import og eksport af naturgas.
Kilde: Danmarks Statistik, Energistyrelsen månedlige energistatistik og egne beregninger.
Tilbagegangen i vareeksporten i 2023, når man ser bort fra medicinalindustrien og energihan-
del, afspejles i lave vurderinger af eksportordrer i industrien,
jf. figur 6.3.
Det tegner et billede
af en mere sammensat situation i de danske eksporterhverv, hvor store dele er udfordret af vi-
gende efterspørgsel.
Vareeksporten i løbende priser er vokset med godt 14 pct. siden 2022,
jf. figur 6.4.
Opdeles
væksten i varetyper, afspejler det næsten udelukkende eksporten af brændsler mv. og varer, der
ikke krydser grænsen – såkaldt merchanting og processing (M&P). Den fremgang kan især kæ-
des sammen med væksten i medicinalindustrien, som får produceret en betydelig del af sin ek-
sport uden for landets grænser.
1
1
Se fx Økonomisk Redegørelse, december 2023 og De Økonomiske Råd: Produktivitet 2024.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
131
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0134.png
Kapitel 6
Udenrigshandel
Figur 6.3
Lav eksportordrebeholdning uden for
medicinalindustrien
Nettotal
10
Nettotal
10
Figur 6.4
Lav nominel vækst i vareeksporten
ekskl. M&P og brændsler
Vækstbidrag, pct.-point
30
Vækst ift. 2022, pct.
30
0
Gennemsnit 2010-2019
-10
0
20
20
-10
10
10
-20
-20
0
0
-30
-30
-10
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Jan
Feb
Mar
-10
-40
2015
2017
2019
2021
2023
Den samlede industri
-40
Ekskl. medicinal
Brændsler mv.
M&P
Andre varer
2023
2024
Medicinal ekskl. M&P
Øvrig industri
Varer i alt (h. akse)
Anm.: Eksportordrebeholdningen for industrien ekskl. medicinalindustrien i figur 6.3 er eget estimat ved brug af beskæftigelses-
vægte, hvor 2022-vægte også er anvendt for 2023. I figur 6.4 vises den nominelle vækst i vareeksporten opdelt på varegrup-
per.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger
Eksporten af varer, der ikke krydser den danske grænse, er vokset over en længere årrække. Det
er en udvikling, der primært har fundet sted i få, højproduktive fremstillings- og engrosvirk-
somheder. M&P-virksomhederne er blandt andet karakteriserede ved at have en relativt lav
lønkvote.
M&P-virksomhedernes lave lønkvote afspejler til dels, at den del af virksomhedernes værditil-
vækst, der foregår i udlandet, ikke er knyttet lige så tæt til det danske arbejdsmarked som pro-
duktion på dansk jord, og at lønarbejdet i udlandet opgøres som tjenesteimport frem for løn-
omkostninger. Men det kan også afspejle, at virksomhederne i både den indenlandske og uden-
landske produktion er relativt kapitalintensive. Det gælder blandt andet i medicinalindustrien,
hvor en stor del af værdiskabelsen kan knyttes til immateriel kapital som patenter.
Et ofte anvendt mål for virksomheders konkurrenceevne over for udlandet er den relative løn-
kvote i industrien. Den relative lønkvote er faldet over en lang årrække, hvilket er trukket af det
generelle fald i lønkvoten for den danske industri. Det er dog ikke nødvendigvis et retvisende
udtryk for udviklingen i industrien bredt set, da en stor del af faldet i lønkvoten i industrien
skyldes få, store M&P-virksomheder,
jf. boks 5.5.
Lønkvoten er faldet med knap 15 pct.-point i
den samlede industri i 2001-2021. Ser man bort fra de 0,5 pct. største virksomheder, som for en
stor del også er M&P-virksomheder, er lønkvoten faldet med 7 pct. i den samlede industri. Den
relative lønkvote er dermed trukket betydeligt ned af en lille gruppe virksomheder, og konkur-
renceevnen for den gennemsnitlige industrivirksomhed kan derfor overvurderes, hvis man kun
kigger på det samlede tal. Det betyder også, at for den helt overvejende del af industrien træk-
ker udviklingen i lønkonkurrenceevne ikke betydeligt i retning af hverken flere eller færre mar-
kedsandele på eksportmarkederne.
132
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0135.png
Kapitel 6
Udenrigshandel
Genopretning på de nære eksportmarkeder
Væksten på de danske eksportmarkeder var afdæmpet i 2023 efter høj vækst i de foregående to
år. En fremgang i det handelsvægtede BNP på 0,8 pct. og en eksportmarkedsvækst på 1,1 pct.
afspejler især tilbagegang eller omtrent nulvækst på nære eksportmarkeder som Tyskland, Sve-
rige og Storbritannien.
Den forholdsvist lave vækst på de nære eksportmarkeder skyldes blandt andet husholdninger-
nes udhulede købekraft som følge af prisstigninger samt en opbremsning i den rentefølsomme
del af økonomien. Denne udvikling forventes at vende over det kommende år og vil i prognose-
perioden løfte væksten på eksportmarkederne. En strammere finanspolitik i de fleste lande
ventes dog at dæmpe den højere vækst,
jf. kapitel 7.
Det handelsvægtede BNP ventes at vokse
med henholdsvis 1,5 pct. i 2024 og 2,0 pct. i 2025, mens eksportmarkedsvæksten ventes at blive
1,3 pct. i 2024 og 3,1 pct. i 2025,
jf. figur 6.5.
Figur 6.5
Langsom genopretning af væksten på de danske eksportmarkeder i prognoseperioden
Pct.
15
10
5
0
-5
-10
-15
2005
2007
2009
2011
2013
2015
2017
2019
2021
2023
2025
Handelsvægtet BNP
Eksportmarkedsvækst
Pct.
15
10
5
0
-5
-10
-15
Anm.: Handelsvægtet BNP-vækst er opgjort som et vægtet gennemsnit af BNP-væksten i Danmarks 36 vigtigste samhandelslande
på baggrund af landenes andel af dansk eksport. Eksportmarkedsvæksten er opgjort som et vægtet gennemsnit af import-
væksten hos Danmarks 36 vigtigste samhandelslande på baggrund af landenes andel af dansk industrivareeksport.
Kilde: OECD Economic Outlook, maj 2024, Danmarks Statistik og egne beregninger.
Den afdæmpede udvikling i eksportmarkedsvæksten afspejler delvist den generelt svage udvik-
ling i den globale økonomi. Men for flere af Danmarks større eksportmarkeder som Tyskland og
USA var væksten i importen svagere end den generelle udvikling i økonomien. Det kan tilskri-
ves en række landespecifikke forhold.
I Tyskland har især fremstillingssektoren været udfordret over de seneste år, heriblandt de
mest energiintensive brancher og bilindustrien,
jf. kapitel
7. Den lavere industriproduktion i
landet vil alt andet lige mindske sektorens import. Derudover har handelsspændinger mellem
store økonomier som USA og Kina ført til øgede toldsatser og handelsbarrierer. Disse foran-
staltninger kan lægge en dæmper på den internationale handel og føre til en langsommere im-
portvækst.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
133
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0136.png
Kapitel 6
Udenrigshandel
Medicinalindustrien ventes fortsat at have en betydelig fremgang i prognoseperioden,
jf. kapitel
4.
Samtidig ventes eksporten fra industrivirksomhederne uden for medicinalindustrien at
vokse, i takt med at væksten stiger på eksportmarkederne. Samlet set skønnes industriekspor-
ten at vokse med 6,0 pct. i 2024 og 5,0 pct. i 2025,
jf. figur 6.6.
Figur 6.6
Højere vækst i industrieksporten uden for medicinalindustrien
Pct.
20
Pct.
20
10
10
0
0
-10
-10
-20
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
2018
2020
2022
2024
Eksportmarkedsvækst
Industrieeksport
Industrieksport ekskl. medicinal
-20
Anm.: Bidraget fra medicinalvarer til den samlede industrieksport er estimeret ud fra medicinalindustriens produktion i nationalregn-
skabet. Prisudviklingen i eksport af medicinalvarer og anden industrieksport er antaget at følge hinanden.
Kilde: Danmarks Statistik, OECD Economic Outlook, maj 2024 og egne beregninger.
Den svage importvækst på eksportmarkederne koblet med den store vækst i medicinalindustri-
ens eksport har ført til en markant fremgang i eksportmarkedsandelene, og dansk industriek-
sport har samlet set øget sin andel af eksportmarkedet med knap 18 pct. over de seneste 5 år,
jf.
figur 6.7.
Det vurderes dog stort set kun at afspejle medicinalindustriens fremgang, og frareg-
nes branchens bidrag til industrieksporten, anslås de vundne eksportmarkedsandele over de
seneste fem år at have været godt 1 pct. Samlet set skønnes industrien at øge eksportmarkeds-
andelene med knap 7 pct. i prognoseperioden, mens udviklingen er omtrent neutral ekskl. me-
dicinalindustrien.
134
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0137.png
Kapitel 6
Udenrigshandel
Figur 6.7
Vækst i medicinalindustrien har øget industriens eksportmarkedsandele
Indeks (2015=100)
140
130
120
110
100
90
80
2001
2003
2005
2007
2009
2011
2013
2015
2017
2019
2021
2023
2025
Eksportmarkedsandele
Ekskl. medicinalindustrien
Indeks (2015=100)
140
130
120
110
100
90
80
Anm.: Eksportmarkedsandelene er defineret som forholdet mellem industrieksporten og indekset for eksportmarkedsvæksten.
Kilde: Danmarks Statistik, OECD Economic Outlook, maj 2024 og egne beregninger.
I prognoseperioden vil en række forhold kunne betyde, at væksten i eksporten bliver lavere end
forventet. Det relaterer sig blandt andet til geopolitiske spændinger, hvor fx en eskalering af
krigen i Ukraine eller konflikten i Mellemøsten kan skabe nye forsyningschok, der kan lede til
lavere vækst på eksportmarkederne. Angreb på fragtskibe i Det Røde Hav har allerede ledt til
forstyrrelser af især søtransporten mellem Asien og Europa siden oktober 2023, men den umid-
delbare effekt på dansk eksport synes indtil videre begrænset,
jf. boks 6.2.
Desuden vil en acce-
lerering af den geoøkonomiske fragmentering, der har fundet sted over de seneste år, kunne
gøre det sværere at afsætte danske varer på det globale marked,
jf. kapitel 7.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
135
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0138.png
Kapitel 6
Udenrigshandel
Boks 6.2
Angreb på handelsskibe har haft begrænset effekt på dansk eksport
Siden oktober sidste år har den yemenitiske Houthi-bevægelse udført en række angreb på handelsskibe i Det
Røde Hav, Bab el-Mandeb-strædet og Adenbugten. Det har resulteret i, at handelsstrømmene er blevet omlagt,
således at en stor del af de skibe, der ellers ville have brugt ruten, som går gennem Suezkanalen, i stedet er ble-
vet ført syd om Afrika. Det har øget transportomkostninger og givet længere leveringstider. Knap en femtedel af
den globale transport med langdistanceskibe har været påvirket, og transporttiden for det berørte gods er øget
med knap en tredjedel.
1
På trods af længere leveringstider, er presset på de globale forsyningskæder fortsat lavt. Det afspejler, at mode-
rat global efterspørgselsvækst og løbende levering af nye skibe har bidraget til at holde forsyningsvanskelighe-
derne nede indtil videre.
De længere leveringstider har tilsvarende ikke ledt til et væsentligt højere antal virksomheder, der melder om
mangel på materialer, sådan som det var tilfældet, da presset på forsyningskæderne var højest i 2021-2022,
jf.
figur a.
Ud over leveringstiderne har angrebene omkring Bab el-Mandeb-strædet også forårsaget en stigning i søfragt-
raterne. Ud over øgede omkostninger for de danske eksportvirksomheder kan udviklingen i søfragtraterne på-
virke dansk eksport gennem den store eksport af søtransport. Søfragtraterne synes dog at have stabiliseret sig
på et niveau, der er betydeligt lavere end i 2021-2022,
jf. figur b.
Figur a
Længere leveringstider har endnu ikke
ført til mangel på materialer
Indeks
10
8
6
4
2
0
-2
-4
2019
2020 2021 2022 2023 2024
Forsyningskædepres
Den samlede industri (h. akse)
Ekskl. medicinalindustrien (h. akse)
Mangel på materialer, pct.
100
80
60
40
20
0
-20
-40
Figur b
Udviklingen i søfragtrater synes at have
stabiliseret sig
Indeks (2023=100)
700
600
500
400
300
200
100
0
2019
2020
2021
2022
2023
2024
Drewry
Indeks (2023=100)
700
600
500
400
300
200
100
0
SCFI
Harpex
Anm.: Indeks for forsyningskædepres er den amerikanske centralbank i New Yorks Global Supply Chain Pressure Index (GSCPI).
Det er en sammenvejning af forskellige indikatorer for forsyningskædepres, blandt andet søfragtrater og PMI-tal. Indekset er
vist i standardafvigelser fra det historiske gennemsnit. Mangel på materialer er andelen af virksomhederne i Industriens kon-
junkturbarometer, der angiver mangel på materialer og/eller udstyr som virksomhedens største produktionsbegrænsning.
Andelen af virksomheder, der melder om mangel på materialer, for industrien ekskl. medicinalindustrien i figur a er eget esti-
mat ved brug af beskæftigelsesvægte, hvor 2022-vægte også er anvendt for 2023.
1)
Jf. OECD Economic Outlook, maj 2024.
Kilde: Macrobond, Federal Reserve Bank of New York, Danmarks Statistik og egne beregninger.
136
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0139.png
Kapitel 6
Udenrigshandel
6.2 Import
Importen voksede med 8,6 pct. i 2023,
jf. figur 6.8.
Importen afhænger af udviklingen i den
samlede efterspørgsel og sammensætningen af den efterspørgsel. Den samlede efterspørgsel i
dansk økonomi voksede med 4,4 pct. i 2023. Det dækkede over modsatrettede bidrag fra den
indenlandske efterspørgsel og eksporten, som henholdsvis faldt med 2,8 pct. og voksede med
13,4 pct.
Eksporten er generelt den del af efterspørgslen, der har det højeste importindhold. Derfor vok-
ser importen som regel også mere end den samlede efterspørgsel, når eksporten vokser mere
end den indenlandske efterspørgsel. Forholdet mellem væksten i importen og væksten i den
samlede efterspørgsel var dog noget højere i 2023, end man ville forvente ud fra de historiske
tal. Det afspejler hovedsaligt, at en stor del af eksportvæksten kom fra reeksport af energi,
jf.
afsnit 6.1.
Det forskyder det normale forhold mellem udviklingen i den samlede efterspørgsel
og importen, eftersom efterspørgslen på reeksport af energi udelukkende dækkes af import. Det
gav isoleret set et betydeligt løft i den samlede importkvote, som havde en mere moderat udvik-
ling, hvis man ser bort fra handlen med energi,
jf. figur 6.9.
Figur 6.8
Mere moderat vækst i importen…
Figur 6.9
… efter øget vækst fra transithandel
med energi i 2023
Pct.
10
8
6
4
2
0
-2
-4
2015
2017
2019
2021
2023
2025
Import
Samlet efterspørgsel
Indeks (2015=100)
125
120
115
110
105
100
95
90
2015
2017
2019
2021
2023
2025
Importkvote
Ekskl. energihandel
Indeks (2015=100)
125
120
115
110
105
100
95
90
Pct.
10
8
6
4
2
0
-2
-4
Anm.: I figur 6.9 vises importkvoten som forholdet mellem real import og real samlet efterspørgsel.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Importen ventes at vokse lidt mere end den samlede efterspørgsel i prognoseperioden. Det af-
spejler blandt andet, at det fortsat vil være eksporten, der driver en betydelig del af den samlede
vækst i efterspørgslen. Medicinalindustriens produktion har dog et relativt lavt importindhold
sammenlignet med andre eksportbrancher, hvilket dæmper effekten en smule. Importen skøn-
nes samlet set at vokse med 6,4 pct. i 2024 og 3,8 pct. i 2025. Importkvoten skønnes omtrent at
følge den historiske tendens i prognoseårerne.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
137
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0140.png
Kapitel 6
Udenrigshandel
6.3 Betalingsbalancen
Overskuddet på betalingsbalancen var fortsat højt i 2023 og udgjorde 10,9 pct. af BNP. Det var
dog 2,4 pct.-point lavere end året før, hvilket afspejler faldet i de høje søfragtrater, som trak
overskuddet op i 2022. Overskuddet på betalingsbalancen blev omvendt holdt oppe af øget
handel med varer, der produceres uden for landets grænser, hvilket isoleret set gav et overskud
på næsten 6 pct. af BNP.
Overskuddet på betalingsbalancen ventes fortsat at være højt i prognoseperioden. Det skyldes
blandt andet forventningerne til medicinalindustrien, som fortsat ventes at trække varebalan-
cen op i 2024 og 2025. Derudover ventes den øvrige industrieksport også at gå frem, i takt med
at væksten på de danske eksportmarkeder stiger. Genåbningen af Tyrafeltet vil betyde, at ener-
gihandlens negative bidrag til betalingsbalancen mindskes, da den danske eksport af gas øges,
mens behovet for gasimport mindskes. Overskuddet på betalingsbalancen ventes samlet set at
blive 11,2 pct. af BNP i 2024 og 10,9 pct. af BNP i 2025,
jf. figur 6.10.
Figur 6.10
Overskuddet på betalingsbalancen ventes fortsat at være højt
Pct. af BNP
15
Pct. af BNP
15
10
10
5
5
0
0
-5
2005
2007
2009
2011
2013
2015
2017
2019
2021
2023
2025
Varebalancen
Løbende overførsler
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
-5
Tjenestebalancen
Løbende poster i alt
Løn- og formueindkomst
138
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0141.png
Kapitel 6
Udenrigshandel
Stort overskud på betalingsbalancen trods fald i bytteforholdet
De seneste mange års overskud på betalingsbalancen har i høj grad afspejlet et markant over-
skud på handelsbalancen. Handelsbalancen er Danmarks overskud på handlen med varer og
tjenester med udlandet. Et større overskud på handelsbalancen kan primært komme fra to kil-
der. For det første kan mængden af varer og tjenester, Danmark eksporterer, stige mere end
den mængde, der købes fra udlandet. For det andet kan priserne på varer og tjenester, Dan-
mark sælger til udlandet, stige mere end priserne på varer og tjenester, der købes fra udlandet.
I perioden 2000-2019 understøttede en gunstig udvikling i de relative priser overskuddet på
handelsbalancen, hvor bytteforholdet steg med knap 9 pct. Til gengæld havde forholdet mellem
eksport og import af varer og tjenester i mængder en nedadgående tendens i perioden og faldt
med 11 pct.
Over de sidste to år er den historiske udvikling vendt om. Væksten i dansk eksport drevet af
især medicinalindustrien har løftet mængdeforholdet betydeligt, som i 2023 var på det højeste
niveau i næsten 20 år. Til gengæld faldt bytteforholdet markant i 2023,
jf. figur 6.11.
Figur 6.11
Fald i bytteforholdet, mens mængdeforholdet er steget
Indeks (2015=100)
120
Indeks (2015=100)
120
110
110
100
100
90
90
80
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
2018
2020
2022
2024
Bytteforhold
Mængdeforhold
80
Anm.: Mængdeforholdet i figur 6.11 viser forholdet mellem eksport af varer og tjenester i mængder og import af varer og tjenester i
mængder.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Faldet i det samlede bytteforhold i 2023 afspejler et markant faldt i bytteforholdet for tjenester.
Bytteforholdet for tjenester var i 2021-2022 løftet af en midlertidig stigning i søfragtraterne,
der blandt andet var drevet af en høj efterspørgsel på varer og pressede forsyningskæder i for-
bindelse med coronanedlukninger verden over. I takt med at forsyningskæderne normalisere-
des, faldt søfragtraterne, og det samme gjorde det midlertidigt forhøjede bytteforhold for tjene-
ster.
I prognoseperioden ventes tjenestebalancen at ligge på omtrent samme niveau som i 2023,
jf.
figur 6.12.
Det er tæt på niveauet i 2019, hvilket afspejler en modsatrettet udvikling i bytte- og
mængdeforholdet.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
139
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0142.png
Kapitel 6
Udenrigshandel
Figur 6.12
Mens overskuddet på tjeneste-
balancen i 2022 var drevet af prisudviklingen…
Ændring ift. 2019, mia. kr.
300
Ændring ift. 2019, mia. kr.
300
Figur 6.13
… afspejler det aktuelle overskud på
varebalancen udviklingen i mængder
Ændring ift. 2019, mia. kr.
300
Ændring ift. 2019, mia. kr.
300
200
200
200
200
100
100
100
100
0
0
0
0
-100
-100
-100
-100
-200
2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025
Bytteforhold
Mængde
Prisniveau
-200
I alt
-200
2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025
Bytteforhold
Mængde
Prisniveau
-200
I alt
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Bytteforholdet for varer steg i 2023. Det afspejler især udviklingen i energipriserne, der faldt
efter et højt niveau i 2022. Det danske bytteforhold afhænger af energipriserne med negativt
fortegn, da der importeres mere energi, end der eksporteres. På trods af faldet i energipriserne
var bytteforholdet for varer stadig lavere i 2023 end før stigningerne i energipriserne. Det af-
spejler blandt andet fald i insulinpriserne i USA, der påvirker priserne på dansk industriek-
sport.
Varebalancen ventes fortsat at stige i prognoseperioden, dog i noget mindre grad end i 2023.
Det afspejler blandt andet, at medicinalindustrien fortsat ventes at vokse, men fremgangen
ventes at være lavere end i 2022-2023.
140
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0144.png
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0145.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
7. International økonomi og
finansielle markeder
7.1 International økonomi
Efter to år med genopretning i kølvandet på coronapandemien og deraf følgende høj aktivitets-
vækst bremsede verdensøkonomien op sidste år i forlængelse af den høje inflation, som førte til
højere renter og en lavere købekraft hos husholdningerne. Navnlig var udviklingen svag i de eu-
ropæiske lande, hvor der var omtrent nulvækst i de nordiske lande ekskl. Danmark samt resten
af EU. Det bidrog til den laveste handelsvægtede BNP-vækst siden finanskrisen, hvis man ser
bort fra corona-året 2020. Derimod har den amerikanske økonomi overrasket med fortsat pæn
fremgang i 2023 trods højere renter.
Væksten i den internationale økonomi ventes at tiltage i prognoseperioden,
jf. figur 7.1.
Det af-
spejler i høj grad en forventning om, at væksten vil tage til i Europa, i takt med at forbrugernes
købekraft forbedres som følge af stigende lønninger. Samtidig ventes de korte renter at falde en
smule, hvilket afspejler forventninger om pengepolitiske rentenedsættelser i lyset af udsigten
til, at inflationen vender tilbage til et niveau omkring 2 pct. Væksten i USA ventes til gengæld at
falde lidt, i takt med en blød landing i økonomien, blandt andet som følge af en forventet mere
moderat fremgang i det private forbrug. Den kinesiske økonomi er fortsat udfordret af ubalan-
cer på ejendomsmarkedet, og eksporten ventes i højere grad at drive væksten i Kina.
Figur 7.1
Udsigt til at europæisk økonomi får mere fart
Vækstbidrag, pct.-point
2,5
Vækstbidrag, pct.-point
2,5
2,0
2,0
1,5
1,5
1,0
1,0
0,5
0,5
0,0
2000-2019
Nordiske lande
2023
EU ekskl. nordiske lande
2024
Storbritannien
USA
Kina
2025
Andre lande
0,0
Anm.: I figuren vises bidrag til handelsvægtet BNP-vækst, hvilket er væksten hos Danmarks 36 vigtigste samhandelspartnere op-
gjort ud fra andelene i dansk eksport.
Nordiske lande
er ekskl. Danmark.
Kilde: OECD Economic Outlook, maj 2024, Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
∙
Maj 2024
143
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0146.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
Stærk vækst i amerikansk økonomi
Den amerikanske økonomi voksede 3,1 pct. i 2023 og har dermed trodset forventningerne om
en opbremsning. Momentum i den indenlandske efterspørgsel i den amerikanske økonomi var
fortsat pæn i 1. kvartal 2024, mens eksporten udviklede sig svagt.
Fremgangen har især været trukket af det private forbrug, hvilket blandt andet afspejler et fald i
opsparingstilbøjeligheden. Det har medført, at de amerikanske husholdninger i højere grad end
i mange andre lande har nedbragt den meropsparing, de opbyggede under coronapandemien
som følge af begrænsede forbrugsmuligheder og finanspolitiske stimulustiltag.
1
Den stærke aktivitetsudvikling har også været ledsaget af en kraftig stigning i beskæftigelsen,
jf.
figur 7.2.
Alene fra marts 2023 til marts 2024 er beskæftigelsen steget med 2,7 mio. personer (1,7
pct.), hvilket er understøttet af en fortsat tilgang af international arbejdskraft. Mere end 3 mio.
flere udenlandske personer er blevet beskæftiget i USA siden udgangen af 2019, mens beskæfti-
gelsen af personer af amerikansk oprindelse har været omtrent uændret i samme periode.
Ledigheden er fortsat meget lav i et historisk perspektiv, men er steget en anelse det seneste år
trods den stærke fremgang i beskæftigelsen. Presset på arbejdsmarkedet ser dog ud til at være
aftaget lidt, hvilket blandt andet ses gennem et mere normalt niveau for forholdet mellem an-
tallet af ledige stillinger og arbejdssøgende personer.
Figur 7.2
USA har høj beskæftigelse og lav
ledighed
Pct. af arbejdsstyrken
16
14
12
10
8
6
4
2
0
2013
2015
Ledighed
2017
2019
2021
2023
Beskæftigelse (h. akse)
Mio. personer
160
155
150
145
140
135
130
125
120
Figur 7.3
Den faldende tendens i inflationen i
USA er bremset de seneste måneder
Pct. (å/å)
8
7
6
5
4
3
2
1
0
2015
2017
Inflation (PCE)
2019
2021
2023
Kerneinflation (PCE)
Trimmet gns. (CPI)
Pct. (å/å)
8
7
6
5
4
3
2
1
0
Kerneinflation (CPI)
Anm.: Kerneinflationen i figur 7.3 er udviklingen i priserne ekskl. priser på fødevarer og energi. Trimmet gns. er et inflationsmål, der
ekskluderer de største prisudsving i både opadgående og nedadgående retning.
Kilde: Macrobond og egne beregninger.
De seneste prognoser fra de internationale organisationer peger på fortsat fremgang i den ame-
rikanske økonomi med en gradvist aftagende vækst igennem 2024 og 2025. Det afspejler
blandt andet et mindre bidrag fra det private forbrug efter en periode, hvor fremgangen i pri-
vatforbruget har oversteget fremgangen i indkomsterne, og opsparingskvoten er kommet ned
11
Se blandt andet IMF World Economic Outlook, april 2024.
144
Økonomisk Redegørelse
∙
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0147.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
på et lavt niveau. Dertil kommer en betydelig stramning af finanspolitikken i 2024 efter en lem-
pelse i 2023, som modvirkede stramningen af pengepolitikken. Den bedre afstemning mellem
finans- og pengepolitikken trækker i retning af en afdæmpning i den indenlandske efterspørg-
sel. Det vil bidrage til at dæmpe kapacitetspresset og dermed bringe inflationen tilbage på et ni-
veau omkring 2 pct. ved udgangen af prognoseperioden.
Inflationen i USA er reduceret betydeligt over det seneste år. Målt ved privatforbrugsdeflatoren
(PCE), som er den amerikanske centralbanks foretrukne inflationsmål, lå inflationen på 2,7 pct.
i marts 2024, mens kerneinflationen var 2,8 pct. Det er henholdsvis 1,7 pct.-point og 2,0 pct.-
point lavere end samme måned året før,
jf. figur 7.3.
De seneste måneder har inflationen imidlertid ligget på et mere stabilt niveau efter en faldende
tendens i 2023. Det er især prisudviklingen på boligtjenester, som bidrager til træghed i inflati-
onen, da effekten af huslejestigninger og -nedsættelser kun meget gradvist påvirker forbruger-
priserne. Men udviklingen over de seneste måneder har også vist en svag reacceleration i pris-
stigningstakten på måned-til-måneds basis, hvilket peger på en betydelig risiko for, at det kan
tage længere tid at få inflationen ned til 2 pct. Mål for kerneinflationen – det vil sige inflationen
ekskl. priser på fødevarer og energi – har således været forholdsvis stabil i de seneste måneder,
ligesom andre mål for den underliggende inflation også er ophørt med at falde.
Lønvæksten er fortsat på et relativt højt niveau, men er svagt aftagende. Den gennemsnitlige
timeløn i den private sektor steg 3,9 pct. på årsbasis i april mod 4,6 pct. samme måned året før,
mens den årlige stigningstakt i gennemsnit lå på knap 3 pct. i perioden 2015-2019. Dermed er
lønvæksten stadig over et niveau, som er foreneligt med en inflation på 2 pct. ved en produkti-
vitetsvækst, der er på niveau med det niveau for produktivitetsvæksten, som har været gæl-
dende i de seneste år. Den stærke produktivitetsvækst i USA det seneste år har dog ført til, at
enhedslønomkostningerne i 1. kvartal 2024 blot var 1,8 pct. højere end samme periode året før.
Svag efterspørgselsvækst i euroområdet og aftagende inflation
BNP-væksten i euroområdet var særdeles afdæmpet på 0,4 pct. i 2023. Den afdæmpede vækst
er indtil videre fortsat ind i 2024, hvor BNP voksede med 0,3 pct. i første kvartal,
jf. figur 7.4.
Afdæmpningen i euroområdet har især gjort sig gældende i den tyske økonomi. Stagnationen i
den tyske økonomi i 2023 skal ses i sammenhæng med en generelt svag udvikling i den tyske
økonomi siden 2017, hvilket afspejler udfordringer i den tyske industri,
jf. boks 7.1.
Det private forbrug har udviklet sig særdeles svagt som følge af udhuling af købekraft fra høj
inflation og højere renter. Dertil kommer effekten af en begrænset eksportvækst. Den svage ud-
vikling i efterspørgslen skal ses i sammenhæng med hensigten med stramninger i pengepolitik-
ken for at nedbringe den høje inflation. Trods opbremsningen er arbejdsmarkedet stadigvæk
forholdsvis stærkt, og beskæftigelsesraten og ledigheden har været omtrent uændret det seneste
år. Beskæftigelsen er steget kraftigere end produktionen i de seneste år i euroområdet med en
stigning på knap 5 pct. mod en samlet stigning i BNP på 3,8 pct. over perioden 2020-2023.
Dermed har der været en forholdsvis svag udvikling i produktiviteten, ligesom det har været til-
fældet i Danmark,
jf. kapitel 4.
Fremgangen i arbejdsstyrken på det seneste har også været bå-
ret af et betydeligt bidrag fra tilgang af international arbejdskraft, ligesom det har været tilfæl-
det herhjemme.
2
2
Jf. blandt andet OECD Economic Outlook, maj 2024, s. 14.
Økonomisk Redegørelse
∙
Maj 2024
145
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0148.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
Boks 7.1
Svag udvikling i den tyske økonomi skyldes midlertidige og strukturelle udfordringer
BNP i Tyskland faldt 0,3 pct. i 2023,
jf. figur a.
Prognoserne for de kommende år er også relativt moderate.
Ifølge IMF’s seneste prognose fra april forventes BNP i Tyskland blot at vokse med henholdsvis 0,3 pct. og 1,2
pct. i 2024 og 2025.
Både udenlandsk og indenlandsk efterspørgsel efter tyske varer og tjenester er svag. Husholdningerne er tø-
vende med at øge deres forbrug trods en forbedring af reallønnen. Samtidig er den tyske eksport faldet siden
2022. Finanspolitikken strammes endvidere efter betydelig stimulus under coronapandemien samt tiltag til at
understøtte husholdningerne og virksomhederne i forbindelse med de højere energipriser i 2022 og 2023, hvil-
ket aktuelt er med til at bremse den indenlandske efterspørgsel.
Den tyske økonomi står over for både midlertidige og strukturelle problemer. Siden 2017 har industriprodukti-
onen haft en nedadgående tendens, der for alvor tog fart i 2022,
jf. figur b.
Den særligt langsomme udvikling
siden 2022 tilskrives delvist følgerne af Ruslands invasion af Ukraine i foråret 2022. Tysklands industritunge
økonomi har til dels haft fordel af import af billig naturgas fra Rusland. Stigningerne i energipriserne i 2022
efter Ruslands invasion af Ukraine har manifesteret sig i en markant tilbagegang i den energiintensive del af
den tyske industri. Udfordringerne for den tyske økonomi af højere priser på naturgas har også været forstær-
ket af udfasningen af atomkraft, hvilket har betydet, at en større andel af det tyske energiforbrug kom fra na-
turgas, og at prisen på naturgas dermed har haft større betydning for prisen på elektricitet.
I tillæg til højere energipriser har den tyske industri også været udfordret af stigende konkurrence fra især
Kina, der har erobret markedsandele i bilindustrien, særligt inden for elbiler.
Effekten af højere energipriser ventes delvist modereret inden for de næste to år i kraft af faldet i priserne på
naturgas. Pengepolitiske lempelser kan desuden medvirke til at sætte skub i den tyske økonomi. På den anden
side kan en række udfordringer begrænse væksten i den tyske økonomi fremadrettet. Den aftagende befolk-
ningsvækst i især de udviklede økonomier er særligt stærk i Tyskland, hvor arbejdsstyrken ventes at skrumpe i
de kommende år. Derudover er Tyskland en af de udviklede økonomier, der har de laveste offentlige investerin-
ger, og halter efter andre EU-lande, hvad angår digitalisering af offentlige tjenester.
Figur a
Udviklingen i tysk BNP og efterspørgsel
Indeks (2015=100)
130
Indeks (2015=100)
130
Figur b
Den tyske fremstillingssektor har oplevet
betydelig tilbagegang
Indeks (2021=100)
120
Indeks (2021=100)
120
120
120
110
110
110
110
100
90
100
100
100
90
90
90
80
80
80
2014
BNP
2016
2018
2020
2022
Eksport
2024
Investeringer
80
Forbrug
70
2014
2016
2018
2020
2022
2024
Industriproduktion (energiintensiv)
Samlet industriproduktion
70
Kilde: Macrobond, IMF, Bundesbank, European Economic Forecast, Winter 2024 og egne beregninger.
146
Økonomisk Redegørelse
∙
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0149.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
Erhvervstilliden i fremstillingssektoren ligger fortsat på et lavt niveau og har siden midten af
2023 været på niveauer, der indikerer tilbagegang,
jf. figur 7.5.
De seneste måneder har der dog
været tegn på bedring, og erhvervstilliden i serviceerhvervene, som i høj grad afhænger af pri-
vatforbruget, peger nu på stigende aktivitet.
I de seneste prognoser fra IMF og OECD skønnes gradvist tiltagende vækst i euroområdet, ef-
terhånden som husholdningernes forbrug begynder at stige i takt med fremgang i indkom-
sterne, og husholdningernes købekraft forbedres.
Figur 7.4
Stagnation drevet af svag udvikling i
privatforbrug og investeringer i euroområdet
Indeks (2019=100)
120
Indeks (2019=100)
120
Figur 7.5
Fremgang i erhvervstilliden i
euroområdet i de seneste måneder
Indeks
65
Indeks
65
110
110
60
60
100
100
55
55
90
90
50
50
80
80
45
45
70
2015
BNP
2017
2019
2021
2023
2025
Privatforbrug
70
Investeringer
40
2021
2022
Fremstilling
2023
2024
Service
40
Anm.: I figur 7.4 er der anvendt skøn for 2024 fra IMF World Economic Outlook, april 2024. I figur 7.5 vises erhvervstilliden (PMI) i
henholdsvis fremstillingserhvervene og serviceerhvervene fra S&P for euroområdet. Et PMI-indeks over 50 indikerer sti-
gende aktivitet, mens et indeks-niveau under 50 er forbundet med aftagende aktivitet.
Kilde: Macrobond og egne beregninger.
Den svagere indenlandske efterspørgsel og lavere energipriser har ført til, at inflationen har væ-
ret nedadgående i euroområdet igennem 2023 og ind i 2024, og i marts lå inflationen på 2,4
pct. Den Europæiske Centralbank (ECB) forventer, at inflationen for 2024 set under ét lander
på 2,3 pct. og aftager yderligere til 2,0 pct. i 2025. Inflationspresset er dog stadig forhøjet, og
kerneinflationen aftager kun gradvist. I marts er kerneinflationen foreløbigt opgjort til 2,9 pct.,
jf. figur 7.6.
Det skyldes især en forholdsvis høj fremgang i priserne på tjenesteydelser, der iso-
leret set bidrager med knap 1¾ pct.-point til den årlige prisstigningstakt.
De stigende priser på tjenesteydelser sker blandt andet som følge af en fortsat forhøjet løn-
vækst, og stigningstakten i de samlede lønomkostninger var i 2023 på det højeste niveau siden
2003 (med undtagelse af 2022). En indikator fra ECB for lønvæksten i euroområdet viser imid-
lertid en aftagende lønvækst i de seneste måneder i form af en gennemsnitlig vækst på 3,3 pct. i
marts 2024 mod en årlig stigningstakt på 4,0 pct. i december.
Der er fortsat stor spredning i inflationen på tværs af landene i EU og euroområdet, ligesom der
i 2022 var store forskelle i toppunktet i inflationen,
jf. figur 7.7.
Forskellene skal blandt andet
ses i lyset af, at inflationen i de østeuropæiske EU-lande typisk er mere følsom overfor både æn-
Økonomisk Redegørelse
∙
Maj 2024
147
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0150.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
dringer i indenlandsk kapacitetspres og udefrakommende prispres. Fx har stigninger i energi-
priserne haft en væsentlig større betydning end i vesteuropæiske EU-lande.
3
Østeuropæiske
lande eksempelvis i højere grad været afhængige af importeret naturgas fra Rusland.
Figur 7.6
Inflationen er på vej ned, men holdes
oppe af stigende priser på tjenesteydelser
Pct. (å/å)
12
10
8
6
4
2
0
-2
2015
2017
2019
2021
2023
Bidrag fra tjenesteydelser til inflation (h. akse)
Inflation
Kerneinflation
Pct.-point
12
10
8
6
4
2
0
-2
Figur 7.7
Stor forskel i inflationen på tværs af
landene i EU
Pct. (å/å)
30
25
20
15
10
5
0
-5
LTU
FIN
DK
LTV
ITA
CYP
IRL
CZE
SWE
DEU
FRA
EA
EU
MLT
SVK
POL
NLD
BUL
ESP
GRC
SVN
BEL
AUT
EST
CRO
Pct. (å/å)
30
25
20
15
10
5
0
-5
Toppunkt
Seneste
Anm.: I figur 7.6 vises inflationen for euroområdet opgjort på baggrund af det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP). Kernein-
flationen er stigningerne i priserne ekskl. energi og fødevarer. I figur 7.7 viser
Toppunkt
det højeste niveau for inflationen i
2022, mens
Seneste
angiver den seneste værdi.
Kilde: Macrobond og egne beregninger.
Samtidig er der betydelige forskelle på tværs af lande i forhold til hastigheden i gennemslaget af
energiprisstigninger på forbrugerpriserne som følge af forskelle i regulering og markedsstruk-
tur. I nogle EU-lande, heriblandt Danmark, slog stigende energipriser hurtigere igennem end i
andre lande, heriblandt Tyskland, hvor gennemslaget var mere forsinket. Samtidig har nogle
lande i højere grad end andre anvendt ikke-målrettede og prisrettede støttetiltag (som fx ned-
sættelse af moms og energiafgifter). Det har forsinket prisgennemslaget af højere energipriser
og dermed også mindsket tilskyndelsen til at reducere energiforbruget og formentlig forlænget
perioden med høj inflation. Endvidere har der været betydelige forskelle i, hvor hurtigt forsy-
ningsselskabernes har kunnet overvælte energiprisstigningerne på forbrugerne på tværs af lan-
dene.
Den kinesiske økonomi er fortsat udfordret af en presset ejendomssektor
Den kinesiske økonomi har været tynget af tilbagegang på ejendomsmarkedet og i byggeriet.
Således lå ejendomsinvesteringerne i de første tre måneder af 2024 mere end 10 pct. under ni-
veauet i samme periode året før,
jf. figur 7.8.
Byggeriet af nye boliger er ligeledes faldet til det
laveste niveau siden 2007.
I lyset af udfordringerne på ejendomsmarkedet synes myndighederne at satse på fremstillings-
sektoren for at nå vækstmålet på 5 pct., som de centrale myndigheder har fastsat. Det afspejles i
3
C. Baba m.fl., The 2020-2022 Inflation Surge Across Europe: A Phillips-Curve-Based Dissection,
IMF Working Paper no.
30,
2023.
148
Økonomisk Redegørelse
∙
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0151.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
industriproduktionen, der i årets første tre måneder voksede med godt 6 pct. i forhold til
samme periode året før,
jf. figur 7.9.
Der er blevet vedtaget en række tiltag i begyndelsen af året i forsøg på at stimulere den kinesi-
ske økonomi yderligere. Stimulansen kommer delvist fra en mere lempelig pengepolitik. Ud
over lempelser af pengepolitikken er der blevet annonceret planer om at styrke den indenland-
ske efterspørgsel med subsidier og andre incitamenter til opgradering af udstyr og ombytning
af forbrugsgoder som personbiler. Derudover stimuleres industrivirksomheder gennem store
subsidier, som analyser har peget på er mellem tre og ni gange så høje som i andre lande som
USA og Tyskland.
4
Den øgede fokus på fremstillingssektoren kan forstærke spændinger mellem Kina og især USA
og EU. Kina og USA har i en årrække haft forskellige handelskontroverser, som blandt andet er
udmøntet i øgede toldsatser og eksportrestriktioner. EU-Kommissionen indledte i oktober
2023 en undersøgelse af lovligheden af subsidier til kinesisk producerede elbiler, herunder om
subsidierne kan forårsage økonomisk skade for europæiske bilproducenter.
Figur 7.8
Faldende ejendomsinvesteringer
Pct. (å/å)
60
Pct. (å/å)
60
Figur 7.9
Industriproduktionen vokser fortsat
Pct. (å/å)
10
Pct. (å/å)
10
40
40
8
8
20
20
6
6
0
0
4
4
-20
-20
2
2
-40
2015
2017
2019
Ejendomsinvesteringer
-40
2021
2023
Anlægsinvesteringer
0
2022
2023
2024
0
Anm.: I begge figurer er vækstraterne den kumulative årsvækst. Det vil sige, at vækstraten i marts 2024 er væksten i januar-marts
2024 sammenlignet med samme periode året før.
Kilde: Macrobond.
Disse spændinger og et øget fokus på forsyningssikkerhed kan have medvirket til, at eksport fra
Kina i stigende grad går til landets naboer i Sydøstasien frem for de amerikanske og europæiske
markeder. Eksporten fra Kina til Sydøstasien oversteg i 2023 for første gang eksporten til både
EU og USA,
jf. figur 7.10.
Sammensætningen af Kinas vareeksport har også ændret sig markant over de seneste år, hvor
der i stigende grad er fokus på varer, som anvendes i den grønne omstilling,
jf. figur 7.11.
Kina
udgjorde omtrent 80 pct. af den globale eksport af solcellepaneler og over 50 pct. af den globale
produktion af litium-ion batterier i 2023. Endvidere har landets fremstormende elbilindustri
4
Se fx Kiel Institute (2024): Foul Play? On the scale and Scope of Industrial Subsidies in China.
Økonomisk Redegørelse
∙
Maj 2024
149
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0152.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
hurtigt vundet markedsandele i især EU, hvor næsten 20 pct. af de solgte elbiler i 2023 var pro-
duceret i Kina.
Figur 7.10
Kinas eksport går i stigende grad til
andre økonomier end EU og USA…
Pct. af samlet eksport
24
Pct. af samlet eksport
24
Figur 7.11
… og omstilles til varegrupper, der
anvendes i den grønne omstilling
Indeks (2022=100)
200
Indeks (2022=100)
120
18
18
150
110
12
12
100
100
6
6
50
90
0
2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024
EU
USA
Sydøstasien
0
0
2021
Solceller
2022
80
2023
2024
Elektriske køretøjer
Eksport i alt (h. akse)
Lithium-ion batterier
Anm.: I figur 7.10 og figur 7.11 vises 12-måneders glidende gennemsnit.
Kilde: Macrobond og egne beregninger.
7.2 Pengepolitik og finansielle markeder
Den høje inflation førte til betydelige pengepolitiske renteforhøjelser i 2022 og 2023, men siden
sommeren 2023 har de pengepolitiske renter været uændrede. I løbet af efteråret betød den af-
tagende inflation, at de finansielle markeder i stigende grad forventede pengepolitiske rente-
nedsættelser i løbet af 2024 og 2025, i takt med at inflationen ville vende tilbage til et niveau
tæt på 2 pct. De begrænsede fremskridt i at nedbringe inflationen i USA over de seneste måne-
der har sammen med en fortsat stærk aktivitetsfremgang i den amerikanske økonomi imidler-
tid ført til, at de finansielle markeder har neddroslet forventningerne til nærtforestående pen-
gepolitiske rentenedsættelser. Således var markedsforventningerne i slutningen af april fire
rentenedsættelser på hver 0,25 pct.-point i 2024-2025. Det er betydeligt færre rentenedsættel-
ser, end hvad markedet forventede ved udgangen af november 2023,
jf. figur 7.12.
Den Europæiske Centralbank (ECB) ventes at påbegynde rentenedsættelserne til sommer, ud
fra en forventning om fortsat aftagende inflation og en relativt svag udvikling i efterspørgslen i
euroområdet. ECB meddelte på rentemødet i april, at den snart vil kunne overveje at nedsætte
den pengepolitiske rente, såfremt centralbankens opdaterede vurdering af inflationsudsigterne,
dynamikken i den underliggende inflation og styrken af pengepolitisk transmission yderligere
øger centralbankens tillid til, at inflationen konvergerer til målsætningen. Samlet set blev der i
slutningen af april på de finansielle markeder indregnet fem rentenedsættelser frem mod ud-
gangen af 2025, hvilket blandt andet var afspejlet i markedsforventningerne til den korte pen-
gemarkedsrente i euroområdet,
jf. figur 7.13.
Dermed forventes der samlet set pengepolitiske
rentenedsættelser på 1,25 pct.-point frem mod udgangen af 2025.
150
Økonomisk Redegørelse
∙
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0153.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
Figur 7.12
Reducerede forventninger til
pengepolitiske rentenedsættelser i USA
Pct.
6
Pct.
6
Figur 7.13
ECB forventes at sætte renterne ned
hvilket vil påvirke markedsrenterne
Pct.
6
Pct.
6
4
4
4
4
2
2
2
2
0
0
0
0
-2
2015
2017
2019
2021
2023
2025
ØR maj 2024
ØR dec. 2023
-2
-2
2015
2017
2019
2021
2023
2025
Euribor 3 mdr.
Futures
-2
Kilde: Macrobond, Nordea Analytics og egne beregninger.
Forventningerne om pengepolitiske rentenedsættelser i en situation, hvor kerneinflationen sta-
dig er forhøjet, skal ses på baggrund af, at de pengepolitiske renter i både USA og euroområdet
aktuelt vurderes at være på et niveau, der er højere end den naturlige realrente i økonomien.
Det naturlige renteniveau er den realrente, der hverken stimulerer eller bremser økonomien.
Den er derfor forenelig med en inflation, der ligger stabilt, og en beskæftigelse, der er i tråd
med det strukturelle niveau. Hvis den pengepolitiske rente er over den naturlige rente betyder
det at pengepolitikken er stram og bidrager til at dæmpe inflationen. Analyser fra blandt andet
Nationalbanken og Bank for International Settlements peger på, at pengepolitikken aktuelt er
stram, men at der er betydelig usikkerhed om det estimerede niveau for den naturlige realrente
og dermed også stramhedsgraden.
5
Udviklingen i inflationen og forventningerne til pengepolitikken har stor betydning for mar-
kedsrenterne. De lange statsobligationsrenter er således fortsat på markant højere niveauer end
før 2022,
jf. figur 7.14.
Mindre usikkerhed om, at inflationen vil vende tilbage til målsætningen
på længere sigt og forventninger om pengepolitiske rentenedsættelser i 2024 og 2025 har dog
medvirket til lavere lange renter. Det har også bidraget til, at renten på 30-årige fastforrentede
realkreditobligationer herhjemme har været lavere i 2024 end i størstedelen af 2023, hvilket
blandt andet understøtter boligmarkedet,
jf. kapitel 3.
Både ECB og Federal Reserve har i en periode nedbragt deres beholdninger af opkøbte værdi-
papirer, såkaldte kvantitative stramninger. Derved nedbringer centralbankerne deres balancer
og mindsker overskudslikviditeten i det finansielle system. De kvantitative stramninger inde-
bærer alt andet lige et løft til de lange renter, da udbuddet af statsobligationer stiger relativt til
efterspørgslen, som følge af at centralbanken enten sælger obligationer eller undlader at genin-
vestere hovedstolen på de obligationer, der udløber. En effekt af de kvantitative stramninger ses
Jf. Monetære og Finansielle Tendenser, Danmarks Nationalbank, Analyse nr. 3, marts 2024 samt, G. Benigno m. fl., Quo
vadis, r*? The natural rate of interest after the pandemic, BIS Quarterly Bulletin, marts 2024.
5
Økonomisk Redegørelse
∙
Maj 2024
151
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0154.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
blandt andet i indsnævringen af rentespændet mellem danske og tyske 10-årige statsobligatio-
ner fra omtrent 0,25 pct.-point i 2023 til aktuelt under 0,05 pct.-point.
Figur 7.14
Renterne på 10-årige stats-
obligationer er fortsat på højere niveauer
Pct.
6
5
4
3
2
1
0
-1
2015
2017
2019
Tyskland
2021
USA
2023
Japan
Danmark
Kilde: Macrobond.
Figur 7.15
Den relativt lempelige pengepolitik i
Japan påvirker valutakursen
Pct.
6
5
4
3
2
1
0
-1
Indeks (2019=100)
150
140
130
120
110
100
90
80
2015
2017
2019
2021
Indeks (2019=100)
150
140
130
120
110
100
90
80
2023
CNY/USD
EUR/USD
JPY/USD
Den japanske centralbank forhøjede i marts den pengepolitiske rente fra -0,1 pct. til et interval
på mellem 0,0 pct. og 0,1 pct. Dermed er perioden med negative pengepolitiske renter også til-
endebragt i Japan, og den japanske centralbank forventes at forhøje de pengepolitiske renter
yderligere.
Forskelle i pengepolitikken har stor betydning for valutamarkederne. De seneste måneders ud-
vikling i inflationen har også ført til en justering i markedsforventningerne til pengepolitikken i
USA relativt til euroområdet, hvilket har medført en styrkelse af dollaren i forhold til euroen,
jf.
figur 7.15.
Styrkelsen skal ses på baggrund af, at spændet mellem de 1-2 årige renter for USA og
euroområdet igen er forøget som følge af færre forventede pengepolitiske rentenedsættelser i
USA i 2024 og 2025. Pengepolitikken i Japan er også fortsat på et forholdsvis lempeligt niveau
sammenlignet med USA og euroområdet, hvilket har sat et betydeligt præg på den japanske va-
lutakurs, der er svækket 35 pct. i forhold til USD siden udgangen af 2021 og 10 pct. siden års-
skiftet 2023-2024. En svagere valuta øger priserne på de varer og tjenester, der importeres i en
økonomi, og øger dermed inflationen. Omvendt forbedrer det alt andet lige på kort sigt konkur-
renceevnen for eksportørerne i økonomien og kan dermed løfte eksporten.
Kinas centralbank satte i februar den toneangivende femårige lånerente ned med 0,25 pct.-po-
int og lempede på reservekravene til bankerne, hvilket har øget bankernes udlånsmuligheder
betydeligt. De lempeligere finansielle vilkår ses også i den gennemsnitlige rente på boliglån i
Kina, som er reduceret fra 5,5 pct. i starten af 2022 til omtrent 4 pct. ved udgangen af 2023.
152
Økonomisk Redegørelse
∙
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0155.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
7.3 Finanspolitik
Finanspolitikken ventes generelt strammet på tværs af de avancerede økonomier – særligt i
2024 og i mindre grad i 2025. Blandt de større avancerede økonomier forventes underskuddet
på den konjunkturrensede primære saldo i forhold til BNP at blive reduceret med 1,6 pct.-point
fra 2023 til 2025,
jf. figur 7.16.
Stramningerne i finanspolitikken er med til at understøtte pen-
gepolitikken og bidrager til at reducere efterspørgslen og dermed det underliggende prispres.
Den finanspolitiske stramning i USA i 2024 sker på baggrund af en betydelig lempelse i 2023,
og har dermed til dels modvirket de pengepolitiske stramninger. Trods forbedringen er det of-
fentlige underskud fortsat på et højt niveau.
For Kina forventer IMF en stigning i underskuddet på 0,7 pct.-point. Den finanspolitiske lem-
pelse i Kina er blandt andet motiveret af ønsket om at modvirke nedgangen på ejendomsmarke-
det og i boliginvesteringerne, for derved at nå målsætningen om en årlig BNP-vækst på 5 pct.
For de fleste lande ligger udmøntningen af finanspolitikken i 2025 ikke fast endnu, hvilket i
flere europæiske lande først vil ske til efteråret, i forbindelse med fastlæggelsen af de offentlige
budgetter for 2025.
Figur 7.16
Finanspolitikken strammes i de største økonomier med undtagelse af Kina
Pct. af strukturelt BNP
0
Pct. af strukturelt BNP
0
-2
-2
-4
-4
-6
-6
-8
USA
Euroområdet
2023
Storbritannien
2024
Japan
Kina
2025
Avancerede
økonomier
-8
Anm.: I figuren vises den cyklisk justerede primære offentlige saldo i pct. af strukturelt BNP.
Kilde: IMF Fiscal Monitor, april 2024 og Macrobond.
Det samlede underskud på de offentlige finanser for euroområdet, set under ét, skønnes for
2024 og 2025 reduceret til under 3 pct. af BNP, som er grænsen i Stabilitets- og Vækstpagten.
Den finanspolitiske stilling ventes i 2024 og 2025 at være mere lempelig end i 2019, men der er
udsigt til en gradvis nedbringelse af de primære strukturelle underskud i 2024 og 2o25. Den fi-
nanspolitiske tilpasning sker blandt andet som følge af udløb af midlertidige støttetiltag i for-
bindelse med energiprisstigninger mv.
Økonomisk Redegørelse
∙
Maj 2024
153
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0156.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
Der er fortsat en række lande, der i 2023 havde et større underskud end Stabilitets- og Vækst-
pagtens grænse på 3 pct., hvorimod Danmark var et blandt fire lande, der havde et overskud,
jf.
figur 7.17.
I 2024 er der fortsat mange lande, der ventes at overskride 3 pct. grænsen.
Figur 7.17
Mange lande ventes at overskride 3 pct. grænsen i 2024
Pct. af BNP
4
2
0
-2
-4
-6
-8
-10
ROM
NLD
LTU
GRC
SWE
LUX
LVA
FIN
EA
CZE
FRA
BUL
EST
CRO
DEU
SVN
CYP
MLT
BEL
HUN
PRT
ESP
SVK
AUT
POL
ITA
IRL
DK
EU
Pct. af BNP
4
2
0
-2
-4
-6
-8
-10
2023
Kilde: Macrobond, IMF Fiscal Monitor April 2024 og egne beregninger.
2024
Både Italien og Frankrig har haft store underskud siden covid-19. Italien havde i 2023 et faktisk
underskud på 7,2 pct. af BNP, mod et oprindeligt underskudsmål på 5,3 pct. af BNP. De offent-
lige finanser i Italien har i årene 2021, 2022 og 2023 været forværret af deres ’superbonus’-til-
skud til energieffektiv renovering af ejendomme, der muliggjorde fradrag på 110 pct. af udgif-
terne til energiforbedringer af ejendomme. Alene i 2023 skønnes denne ‘superbonus’ at have
øget underskuddet med 1,1 pct. af BNP.
Frankrigs underskud var på 5,5 pct. af BNP i 2023, hvilket var 0,6 pct.-point over det oprinde-
lige sigtepunkt på 4,9 pct. af BNP. På baggrund heraf har den franske regering i starten af 2024
gennemført yderligere tiltag til besparelser på de offentlige udgifter svarende til 0,4 pct. af BNP,
blandt andet især som følge af lavere driftsudgifter på tværs af alle ministerier.
Det tyske statsbudget for 2023 blev forkastet af Forbundsretten i november med henvisning til,
at budgettet var i strid med den tyske gældsbremse, der sætter grænser for den føderale rege-
rings mulighed for at optage ny gæld. Der er efterfølgende vedtaget et nyt og strammere stats-
budget for 2024, der særligt indebærer mindre støtte til den grønne omstilling.
De betydelige strukturelle underskud og stimulus under coronapandemien har betydet, at den
offentlige gæld er steget som andel af BNP i mange lande,
jf. figur 7.18.
Fortsatte store under-
skud, højere renter og demografiske udfordringer betyder, at der er udsigt til, at den offentlige
gæld stiger som andel af BNP i mange lande, medmindre der gennemføres konsolideringstiltag
og reformer. Blandt andet skønner IMF, at den offentlige gæld som andel af BNP kan stige med
mere end 11 pct.-point frem mod 2029 i USA.
154
Økonomisk Redegørelse
∙
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0157.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
I euroområdet er der udsigt til betydelige forskelle i udviklingen på tværs af lande. For Frankrig
og Italien er der risiko for yderligere stigninger fra allerede høje gældsniveauer, mens gælds-
kvoten omvendt ventes at falde i Tyskland og en række andre eurolande.
Figur 7.18
Udsigt til fortsat stigende offentlig gæld i mange lande
Pct. af BNP
150
125
100
75
50
25
0
Avancerede
økonomier
Vækst-
økonomier
2019
Kilde: IMF Fiscal Monitor, april 2024.
Pct. af BNP
150
125
100
75
50
25
0
USA
Euroområdet
2023
Italien
2025
Frankrig
Tyskland
Storbritannien
2029
EU-Rådet og EU-Parlamentet er blevet enige om en reform af de finanspolitiske regler i EU,
som er trådt i kraft 30. april 2024. Reformen har til formål at fremme holdbare offentlige finan-
ser og samtidig tilskynde til implementering af reformer og investeringer, der styrker særligt
vækst og finanspolitisk holdbarhed. Reformen ændrer ikke traktatens krav om underskud un-
der 3 pct. af BNP og gæld, som er under 60 pct. af BNP eller tilstrækkeligt faldende, men æn-
drer de nærmere regler, der skal sikre efterlevelse af disse mål i Stabilitets- og Vækstpagten,
jf.
tabel 1.
Det nye regelsæt er beskrevet nærmere i
boks 7.2.
Økonomisk Redegørelse
∙
Maj 2024
155
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0158.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
Tabel 7.1
Oversigt over de væsentligste ændringer i EU’s finanspolitiske regler
Gamle regler
Traktaten
Underskud skal udgøre højst 3 pct.
af BNP og gæld skal udgøre højst 60
pct. af BNP eller være tilstrækkeligt
faldende
Strukturel saldo
Nye regler
Samme krav
Finanspolitiske
indikatorer
Gældsreduktion/
Budgettilpasninger
Offentlige nettoudgifter
Gæld over 60 pct. af BNP skal
reduceres med 1/20 årligt
(gældsreglen)Strukturel saldo
tilpasses mod MTO (-1 til -0,5% af
BNP p.a.)
EU-retningslinjer for vækst i
nominelle offentlige nettoudgifter (ud-
giftsstien) mhp. faldende gæld, dog
med minimumskrav for
gældsreduktion og strukturelle
budgetunderskud.
Lempede krav ved reformer og
investeringer
Overvågning/landeplaner
Konvergensprogram og nationale re-
formprogram
Udtalelse fra Rådet
Finans- og strukturpolitisk plan
Godkendes af Rådet
Implementering og
håndhævelse
Henstillinger mv. ved brud på 3 pct.-
kravet (brugt) eller
gældsreglen (ikke brugt)
Henstillinger mv. ved brud på 3 pct.-
kravet
eller overskridelse af udgifts-
stien godkendt med henblik på
gældsreduktion. Tjek af, at
planernes reformer mv.
implementeres
Kilde: Egen tilvirkning.
156
Økonomisk Redegørelse
∙
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0159.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
Boks 7.2
Reform af de finanspolitiske regler i EU (Stabilitets- og Vækstpagten)
EU-Rådet og EU-Parlamentet er blevet enige om en reform af de finanspolitiske regler i EU, som er trådt i kraft
30. april 2024. Reformen indebærer, at EU-landene skal fremlægge nationale mellemfristede planer for finans-
og strukturpolitik, som skal vurderes af EU-Kommissionen og godkendes af Rådet af EU’s økonomi- og finans-
ministre. Planerne fremlægges i udgangspunktet hvert fjerde år eller fx i forbindelse med et regeringsskifte.
De mellemfristede planer skal indeholde en sti for udviklingen i de offentlige nettoudgifter, dvs. offentlige ud-
gifter ekskl. bl.a. renteudgifter og cykliske udgifter relateret til arbejdsløshed samt ændringer i indtægter som
følge af diskretionære tiltag såsom skatteændringer. Alle EU-landes udgiftsstier skal overholde overordnede
krav om, at der skal sikres en holdbar udvikling i gælden, og at det faktiske underskud skal holdes eller bringes
under 3 pct. af BNP efter en fire- til syvårig tilpasningsperiode. Tilpasningsperioden er som udgangspunkt fire
år, men kan forlænges til syv år, hvis lande forpligter sig til at gennemføre strukturelle reformer og offentlige
investeringer, der bl.a. styrker potentiel vækst og den finanspolitiske holdbarhed. Det indebærer lempeligere
krav til de årlige budgetforbedringer.
Udgiftsstierne i lande med underskud over 3 pct. af BNP eller gæld over 60 pct. af BNP skal leve op til nogle
retningslinjer fra EU-Kommissionen. Retningslinjerne skal sikre, at udgiftsstierne opfylder følgende krav:
1.
Gælden skal være plausibelt faldende i de 10 år, der følger efter tilpasningsperioden, eller gælden skal
fastholdes under 60 pct. af BNP. Dette krav til gældsudviklingen skal være overholdt under forskellige
scenarier for udviklingen i bl.a. renter og vækst, samt når der tages højde for udviklingen i
aldringsrelaterede offentlige udgifter (udgifter relateret til bl.a. pensioner, sundhed og ældrepleje).
Underskud skal bringes under 3 pct. af BNP og fastholdes under denne grænse 10 år efter tilpasnings-
perioden.
Finanspolitiske tilpasninger skal fordeles jævnt over tilpasningsperioden og må ikke udskydes til de sidste
år af tilpasningsperioden.
Lande med gæld over hhv. 60 og 90 pct. af BNP skal sikre at gælden som minimum falder med hhv. 0,5 og
1 pct. af BNP årligt i gennesnit over den 4-7 årige tilpasningsperiode. For lande, der har modtaget en
henstilling om at bringe underskuddet under 3 pct. af BNP inden for en given frist, vil dette krav til
gældsreduktion først være gældende herefter.
Der skal sikres en sikkerhedsmargin til 3-procentsgrænsen for det faktiske underskud på 1,5 pct.-point
(svarende til en strukturel saldo med et underskud på højst 1,5 pct. af BNP).
2.
3.
4.
5.
Lande, der overholder traktatens krav til underskud og gæld, såsom Danmark, skal fremlægge planer med
udgiftsstier, der sikrer, at underskuddet og gælden fastholdes under hhv. 3 og 60 pct. af BNP, herunder i 10
år efter tilpasningsperioden. Disse lande modtager ikke retningslinjer fra EU-Kommissionen, medmindre de
anmoder om det.
Lande, som har underskud på over 3 pct. af BNP, eller som overskrider den godkendte sti for nettoudgifterne
og dermed vurderes ikke at sikre tilstrækkelig reduktion af gæld over 60 pct. af BNP, vil kunne modtage hen-
stillinger om finanspolitiske tilpasninger. Lande, der modtager en henstilling på baggrund af et underskud
over 3 pct. af BNP, skal gennemføre finanspolitiske tilpasninger svarende til årlige forbedringer af den struk-
turelle saldo på mindst 0,5 pct. af BNP indtil kravene til underskuddet overholdes. Lande, der modtager en
henstilling på baggrund af en overskridelse af den godkendte udgiftssti, skal foretage budgetforbedringer,
som sikrer at gælden er faldende efter den fire- til syvårige tilpasningsperiode.
Reformen omfatter også krav til EU-landenes nationale budgetrammer, herunder ift. den finanspolitiske
planlægning på mellemlagt sigt, analyse af makrofinansielle risici samt landespecifikke numeriske finans-
politiske regler. Landene er også forpligtet til at sikre, at der er etableret uafhængige finanspolitiske institu-
tioner med tilstrækkelig kompetence, autonomi og ressourcer.
Kilde: Egen tilvirkning.
Økonomisk Redegørelse
∙
Maj 2024
157
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0160.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
7.4 Risikobilledet
De seneste vurderinger fra de internationale organisationer beskriver risikobilledet for den glo-
bale økonomi som mere balanceret end for et år siden, hvor der var en overvægt af faktorer, der
primært kunne præge vækstbilledet i en negativ retning. Forbedringen afspejler et bemærkel-
sesværdigt jævnt forløb efter store stød til økonomierne. Risici vedrørende inflationsudsigterne
vurderes blandt andet at være mere afbalancerede, efter at inflationspresset i mange lande er
aftaget hurtigere, end man forventede sidste år.
Vækstprognoserne for 2024 og 2025 fra de internationale prognosemagere er generelt blevet
justeret en smule op. IMF vurderede i deres seneste prognose at risikoen for, at den globale
vækst kommer under 2 pct. i 2024, er faldet til 10 pct. sammenlignet med 15 pct. i oktober
2023. Samlet set vurderer IMF at sandsynligheden for, at væksten bliver henholdsvis 2 pct.-po-
int højere eller lavere i prognoseårene end i grundforløbet i IMF’s prognose, er omtrent lige
stor,
jf. figur 7.19.
Figur 7.19
Omtrent afbalanceret risikobillede i prognoseperioden
Pct.
6
5
4
3
2
1
0
2023
IMF hovedscenarie
2024
2025
90 pct. konfidensinterval
Pct.
6
5
4
3
2
1
0
Anm.: Skøn for global BNP-vækst. Den 5. og 95. percentil vises med stiplede linjer.
Kilde: IMF World Economic Outlook, april 2024 og egne beregninger.
En faktor, der kan føre til højere vækst end forventet, er, at produktiviteten kan overraske posi-
tivt. Knaphed på arbejdsmarkeder og investeringer i automatisering kan føre til, at produktivi-
teten tager til igen, efter en svag udvikling de foregående år. Herunder vil hastige fremskridt
inden for kunstig intelligens kunne bidrage til at understøtte produktiviteten, enten ved at for-
øge arbejdskraftens produktivitet eller ved helt at erstatte nogle jobfunktioner,
jf. boks 5.3.
Selvom inflationspresset er aftaget hurtigere end ventet i mange lande, er udviklingen i inflatio-
nen fortsat en primær kilde til usikkerhed om udviklingen i den internationale økonomi. Ud
over risikoen for en mere vedvarende høj inflation er der også risiko for, at inflationen kan tage
til igen.
158
Økonomisk Redegørelse
∙
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0161.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
I 2023 bidrog lavere energipriser, faldende fragtrater og mindre pres på forsyningskæder til, at
inflationen kunne begynde at aftage. Olieprisen er dog steget lidt siden årsskiftet, hvilket afspej-
ler en fortsat robust efterspørgsel samt udbudsbegrænsninger fra OPEC+-landene.
6
Højere
oliepriser vil på kort sigt bidrage til lidt højere forbrugerpriser.
Spændinger i Mellemøsten og Houthi-bevægelsens angreb mod skibsfragt i Det Røde Hav og
Aden-bugten har ført til stigende priser på skibsfragt som følge af længere transporttider, efter-
som mange skibe fra Asien til Europa er nødt til at sejle rundt om Afrika i stedet,
jf. kapitel 6.
Relativt lav efterspørgsel og tilførsel af nye skibe har indtil videre bidraget til, at prispresset fra
øgede transporttider har været beskedent. En længere periode med forhøjede søfragtrater vil
potentielt kunne sætte sig i importpriser og derved forbrugerpriser.
Udviklingen i inflationen har stor betydning for de finansielle markeder. De finansielle marke-
der har indtil videre modstået stramninger i pengepolitikken, men usikkerheden på obligati-
onsmarkederne omkring forestående pengepolitiske rentenedsættelser er fortsat høj,
jf. figur
7.20.
Såfremt inflationen ikke aftager som forventet eller ligefrem tager til, vil det kunne føre til
stigninger i de lange renter. Det kommer af, at investorer i så fald vil kræve en præmie for at in-
vestere i obligationer med lang løbetid og dermed løbe risikoen forbundet med, at afkastet ero-
deres som følge af høj inflation.
Figur 7.20
Usikkerheden på obligationsmarkedet er fortsat forhøjet
Volatilitet, indeks (2019=100)
500
Volatilitet, indeks (2019=100)
500
400
400
300
300
200
200
100
100
0
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
2018
Aktier
2020
2022
2024
Obligationer
0
Anm.: Indeks for volatilitet for obligationer og aktier i figuren er henholdsvis Merrill Lynch Option Volatility Estimate (MOVE) indek-
set og CBOE S&P 500 Volatility (VIX) indekset. Løbende månedlige gennemsnit.
Kilde: Intercontinental Exchange (ICE), Chicago Board Options Exchange (CBOE), Macrobond og egne beregninger.
En anden risikofaktor, der kan lede til lavere vækst end skønnet, relaterer sig til en øget frag-
mentering af den internationale økonomi og geopolitiske spændinger. Der har siden Ruslands
invasion af Ukraine været en tendens til, at væksten i handlen mellem vestlige økonomier og
lande, der i højere grad allierer sig med Rusland, er faldet. En acceleration af denne udvikling
OPEC-landene samt en række andre lande, hvoraf de største målt på olieproduktion er Rusland, Mexico, Kasakhstan,
Oman og Azerbaijan.
6
Økonomisk Redegørelse
∙
Maj 2024
159
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0162.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
kan potentielt medføre betydelige effektivitetstab som følge af tab af specialisering, mindre ge-
vinster fra stordriftsfordele og reduceret konkurrence,
jf. boks 7.3.
På kort sigt vil effekterne af
fragmenteringen i højere grad vise sig gennem en påvirkning af prisudviklingen og forsynings-
kæderne, samt mindske erhvervstilliden og skabe usikkerhed på de finansielle markeder.
På samme måde som øget produktivitetsvækst potentielt kan øge den globale vækst, kan en af-
dæmpning begrænse samme udvikling. Især i EU har produktiviteten udviklet sig svagt over de
seneste år, og timeproduktiviteten i euroområdet faldt med 1,2 pct. i 4. kvartal 2023, sammen-
lignet med samme periode året før,
jf. figur 7.21.
Til gengæld tiltog produktivitetsvæksten i
USA, hvor timeproduktiviteten voksede med 2,7 pct. i samme periode. Den svage produktivi-
tetsudvikling i euroområdet kan delvist afspejle en hamstring af arbejdskraft efter en periode
med mangel på samme,
jf. figur 7.22.
Figur 7.21
Produktivitetsudviklingen har været
svag i euroområdet
Figur 7.22
Indikator for hamstring af arbejds-
kraft i euroområdet er tilbage på et normalt ni-
veau efter at have ligge højt i en længere periode
Pct. af virksomheder
40
Pct. af virksomheder
40
Timeproduktivitet, pct. (å/å)
9
Timeproduktivitet, pct. (å/å)
9
6
6
30
30
3
3
20
20
0
0
10
10
-3
2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023
Euroområdet
USA
-3
0
2005
2008
2011
2014
2017
2020
2023
0
Anm.: For USA er der vist output pr. time for private virksomheder (ekskl. landbrug) i 7.21.
Kilde: Eurostat, U.S. Bureau of Labor Statistics, EU-Kommissionen, Macrobond og egne beregninger.
Det kan pege på et behov for en tilpasning i efterspørgslen på arbejdskraft, hvor en svagere ud-
vikling i produktiviteten typisk er forløber for en svagere udvikling i beskæftigelsen,
jf. kapitel
5.
En sådan potentiel tilpasning vil indebære en svagere udvikling på de europæiske arbejds-
markeder i de kommende år, i forhold til det der aktuelt er indregnet i prognoserne.
160
Økonomisk Redegørelse
∙
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0163.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
Boks 7.3
Tendens mod geoøkonomisk fragmentering i verdenshandlen
Der har overordnet set været en afdæmpning i den globale handel efter starten af krigen i Ukraine. Især hand-
len mellem politisk fjerne blokke er aftaget. Inddeles verden i to blokke, der hovedsageligt er henholdsvis vest-
ligt orienterede eller orienterede mod Kina og Rusland, er handelsvæksten faldet markant mere imellem blok-
kene end inden for hver blok,
jf. figur a.
En analyse fra IMF viser, at den generelle varehandel mellem de to blokke er faldet 2,4 pct.-point mere, end
handlen inden for blokkene. Fokuseres der på strategiske sektorer som kemikalier og maskiner, er forskellen
endnu større, hvor handlen mellem blokkene er faldet 4,2 pct.-point mere end inden for blokkene.
Udviklingen afspejler delvist en længerevarende tendens, hvor USA har mindsket sin importeksponering over
for Kina og har øget importen fra blandt andet Mexico og Vietnam. Det skyldes blandt andet en bekymring for
landets afhængighed af Kina, især inden for sektorer, der anses for at være af strategisk eller national sikker-
hedsmæssig betydning. Det har ledt til en række handelsrestriktioner som fx øgede toldsatser mellem de to
lande.
Der er dog blevet sat spørgsmålstegn ved den reelle effektivitet af USA's handelsrestriktioner i forsøget på at
gøre sig mindre afhængige af Kina. Analyser har fremhævet en stigende kinesisk importmarkedsandel i fx EU,
Vietnam og Mexico, som kunne tyde på, at den direkte afhængighed mindskes, mens de amerikanske værdikæ-
der i sidste ende fortsat afhænger af Kina. Tilsvarende er de direkte investeringer fra Kina til fx Mexico og Viet-
nam steget, hvilket kunne tyde på, at fabrikker, hvor Kina er den endelige ejer, fortsat kan spille en vigtig rolle i
de amerikanske værdikæder.
1
Figur a
Geoøkonomisk fragmentering påvirker verdenshandlen
Forskel i handelsvækst, pct.-point
0
-1
-2
-3
-4
-5
-6
Varehandel i alt
Indenfor blokke
Strategiske sektorer
Mellem blokke
Forskel i handelsvækst, pct.-point
0
-1
-2
-3
-4
-5
-6
Anm.: I figur a vises forskellen i væksten i varehandlen mellem to hypotetiske blokke i henholdsvis 1. kvartal 2017-4. kvartal 2021
og 2. kvartal 2022 til 3. kvartal 2023. Blokkene er defineret som henholdsvis Australien, Canada, Europa, New Zealand og
USA samt Kina, Rusland og lande, der stemte med Rusland til resolution ES-11/1 fra FN’s generalforsamling d. 2. marts
2022 vedrørende krigen i Ukraine. Strategiske sektorer er definerede som HS-varekoder 28, 29, 30, 38, 84, 85, 87, 88, 90 og
93.
1)
Se fx Alfaro og Chor (2023): Global Supply Chains: ’The Looming Great Reallocation’, NBER Working Paper 31661.
Kilde: IMF World Economic Outlook, april 2024.
Økonomisk Redegørelse
∙
Maj 2024
161
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0164.png
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0165.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
8. Offentlige finanser og
finanspolitik
Den fortsatte stigning i beskæftigelsen afspejles også i den offentlige saldo. Det sker både gen-
nem højere skatteindtægter som følge af høj beskæftigelse og høj indtjening i dele af dansk øko-
nomi samt gennem lavere overførselsudgifter som følge af lav ledighed. For 2023 er det offent-
lige overskud foreløbigt opgjort til 87,1 mia. kr. eller 3,1 pct. af BNP.
Det er vurderingen, at kapacitetspresset i økonomien har toppet. Det afspejles i skønnene for
konjunkturgabene, som skønnes gradvist at aftage gennem prognoseperioden. Det sammenve-
jede konjunkturgab skønnes til 2,6 pct. i 2022 og 1,2 pct. i 2025. I takt med at konjunkturerne
bliver mere afdæmpede, ventes de offentlige overskud at aftage til henholdsvis 1,7 pct. af BNP
og 0,7 pct. af BNP i 2024 og 2025.
Finanspolitikken tilrettelægges blandt andet ud fra et hensyn til stabilisering af konjunkturud-
sving. I den aktuelle økonomiske situation med en igangværende afdæmpning af kapacitets-
presset bør finanspolitikken som udgangspunkt tilrettelægges gradvist lempeligere fra et stramt
niveau på toppen af højkonjunkturen. På den måde understøtter finanspolitikken en blød lan-
ding. Den gradvist lempeligere finanspolitik ses i de skønnede finanseffekter, som viser, at fi-
nanspolitikken blev strammet kraftigt i 2022 og 2023, mens den gradvist lempes i år og næste
år. Den et-årige finanseffekt skønnes således til 0,3 pct.-point i år og 0,4 pct.-point næste år.
Niveauet for finanspolitikken er dog fortsat relativt stramt, og samlet set skønnes det, at den
førte finans- og strukturpolitik siden 2019 dæmper kapacitetspresset i dansk økonomi med -0,6
pct.-point i 2024 og -0,2 pct. i 2025 målt ved den flerårige finanseffekt.
Finanspolitikken er overordnet set planlagt ud fra en gradvist aftagende profil for den struktu-
relle saldo frem mod det mellemfristede saldomål på -0,5 pct. af BNP i 2030. Den strukturelle
saldo skønnes til 1,2 pct. af BNP i 2023, 0,6 pct. af BNP i 2024 og 0,3 pct. af BNP i 2025. Der er
dermed fortsat udsigt til strukturelle overskud, men med en betydelig svækkelse i løbet af prog-
noseperioden. I forhold til december-vurderingen bidrager højere skønnet strukturel fuldtids-
beskæftigelse isoleret set til en forbedring af den strukturelle saldo, som i 2024 og 2025 særligt
modgås af de senest besluttede løft af udgifterne til dansk forsvar og støtten til Ukraine.
Den danske ØMU-gæld er opgjort til 29,3 pct. af BNP ved udgangen af 2023 og skønnes at af-
tage til 27,4 pct. af BNP i 2025. Mens den offentlige gæld i store dele af den vestlige verden har
nået rekordhøje niveauer, har Danmark en lav offentlig gæld, der er betydeligt under grænsen
på 60 pct. af BNP i Stabilitets- og Vækstpagten. Samtidigt ventes der fortsat at være en stor of-
fentlig nettoformue på 20,0 pct. af BNP frem mod 2025.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
163
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0166.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
8.1 Den faktiske offentlige saldo
Overskuddet på den faktiske offentlige saldo i 2023 er ifølge Danmarks Statistiks foreløbige na-
tionalregnskabstal (marts 2023) opgjort til 87,1 mia. kr., svarende til 3,1 pct. af BNP. Det op-
gjorte overskud i 2023 er således ca. 10,6 mia. kr. højere end skønnet i
Økonomisk Redegø-
relse,
december 2023,
jf. boks 8.1.
Boks 8.1
Regnskabstal for den faktiske offentlige saldo i 2023
Det opgjorte overskud på den faktiske offentlige saldo i 2023 er 10,6 mia. kr. større end skønnet i december
2023. Det større overskud kan blandt andet henføres til merindtægter på 4,4 mia. kr., herunder højere indtæg-
ter fra selskabsskat og pensionsafkastskat end forventet, mens momsindtægterne var lavere end skønnet. Regn-
skabstallene for 2023 viser samtidig et niveau for de samlede offentlige udgifter, der er 6,2 mia. kr. lavere end
skønnet i december. Det afspejler blandt andet lavere opgjorte udgifter til offentligt forbrug og offentlige inve-
steringer, der skal ses i sammenhæng med den generelle prognoseusikkerhed og særskilt større usikkerheder
som følge af de store udmøntninger af midler i Ukrainefonden.
Tabel a
Regnskabstal for den faktiske offentlige saldo i 2023
Mia. kr.
Regnskabstal (Danmarks Statistik)
Skøn i Økonomisk Redegørelse, december 2023
Forskel
2023
87,1
76,5
10,6
- heraf samlede udgifter
- heraf samlede indtægter
6,2
4,4
Anm.: Positive tal indikerer en forbedring af den faktiske offentlige saldo – enten i form af højere offentlige indtægter eller lavere
offentlige udgifter. Negative tal indikerer tilsvarende en forværring af den offentlige saldo i form af lavere indtægter eller hø-
jere udgifter.
Kilde: Danmarks Statistik og
Økonomisk Redegørelse,
december 2023.
Med afsæt i den aktuelle konjunkturvurdering og forudsætningerne om den økonomiske poli-
tik,
jf. kapitel 1-7,
skønnes fortsatte overskud på den faktiske offentlige saldo i de kommende år.
Overskuddet ventes at aftage fra 3,1 pct. af BNP i 2023 til 1,7 pct. af BNP i 2024 og 0,7 pct. af
BNP i 2025,
jf. tabel 8.1.
Det skal blandt andet ses i sammenhæng med den gradvise normalise-
ring af konjunkturerne.
Tabel 8.1
Oversigt over den faktiske offentlige saldo
2020
Offentlig saldo, mia. kr.
Offentlig saldo, pct. af BNP
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
2021
103,5
4,1
2022
94,6
3,3
2023
87,1
3,1
2024
48,4
1,7
2025
20,5
0,7
8,8
0,4
Generelt er den faktiske saldo i Danmark stærkt afhængig af konjunkturerne og påvirkes herud-
over af udsving i en række særlige budgetposter, som kan svinge meget fra år til år. Skønnene
for den faktiske offentlige saldo er derfor behæftet med betydelig usikkerhed. Forudsætnin-
gerne vedrørende skønnene for de offentlige finanser er beskrevet i
boks 8.2.
164
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0167.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
Boks 8.2
Forudsætninger vedrørende skøn for de offentlige finanser i
Økonomisk Redegørelse,
maj 2024
Den aktuelle vurdering af den faktiske offentlige saldo i perioden 2024-2025 er baseret på det opdaterede kon-
junkturgrundlag, som er beskrevet i kapitel 1-7.
For 2024 er skønnene for de offentlige finanser baseret på finansloven for 2024 samt oplysninger om de kom-
munale og regionale budgetter for 2024 mv., der afspejler de samlede prioriteringer i udgifts- og finanspolitik-
ken i 2024. Skønnene afspejler derudover virkningen af indgåede politiske aftaler om deludmøntning af grøn
fond, Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land samt Anden delaftale under forsvarsforliget
2024-2033, der indeholder et yderligere forsvarsløft. Endelig indgår øvrige nye oplysninger siden finansloven
for 2024, herunder opdaterede forudsætninger om udbytteindtægter fra Ørsted, opdaterede skøn for støtteud-
gifter til vedvarende energi mv.
I 2025 foreligger der endnu ikke offentlige budgetter. Skønnene tager derfor afsæt i beregningstekniske forud-
sætninger om realvæksten i det offentlige forbrug og de offentlige investeringer i
2030-planforløb: Grundlag
for udgiftslofter 2027,
august 2023. Herudover afspejler skønnene virkningen af nye besluttede politiske tiltag
i form af blandt andet aftale om
Reform af personskat, Grøn luftfart
og det yderligere forsvarsløft aftalt i for-
bindelse med anden delaftale. Den samlede udgifts- og finanspolitik i 2025 tilrettelægges i løbet af 2024 i for-
bindelse med økonomiaftalerne for 2025 og finansloven for 2025.
Ændrede skøn for den faktiske offentlige saldo i 2024-2025
De skønnede overskud på den faktiske offentlige saldo er opjusteret med ca. 4,1 mia. kr. i 2024
og nedjusteret med ca. 2,8 mia. kr. i 2025 sammenlignet med vurderingen i
Økonomisk Rede-
gørelse,
december 2023,
jf. tabel 8.2.
Opjusteringen i 2024 skal navnlig ses i sammenhæng med højere skønnede skatteindtægter,
der blandt andet afspejler den aktuelle konjunktursituation med høj beskæftigelse. De skøn-
nede indtægter fra personskatter er således opjusteret med ca. 5,6 mia. kr. i 2024 som følge af
højere skønnet beskæftigelse og lønsum. Omvendt er de skønnede personskatter nedjusteret
med ca. 1,9 mia. kr. i 2025. Det skyldes blandt andet
Reform af personskat (december 2023),
der isoleret set sænker personskatterne med 4,9 mia. kr. (før tilbageløb og adfærd) i 2025,
mens højere skønnede aktie- og nettokapitalindkomster trækker den anden vej.
Herudover er de skønnede indtægter fra selskabsskatter opjusteret i begge år og bidrager såle-
des isoleret set med en forbedring af den offentlige saldo på ca. 14,8 mia. kr. i 2024 og 7,1 mia.
kr. i 2025 i lyset af højere forventet indtjening i virksomhederne, herunder i medicinalbran-
chen.
De skønnede indtægter fra pensionsafkastskat er ligeledes opjusteret i forhold til seneste skøn
og bidrager isoleret set med en forbedring af den faktiske offentlige saldo på 2,6 mia. kr. i 2024
og 8,3 mia. kr. i 2025. Det skyldes ændrede skøn for formuebeholdningen samt lavere behold-
ning af negativ skat og dermed lavere fradrag end tidligere skønnet.
Omvendt er de skønnede indtægter fra moms nedjusteret i forhold til december-redegørelsen.
Dette skal primært ses i lyset af, at de foreløbige regnskabstal for momsindtægter i 2023 var
væsentligt lavere end forventet, og at dette til dels også fører med videre i skønnene for 2024 og
2025.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
165
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0168.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
Tabel 8.2
Ændret skøn for den faktiske offentlige saldo i 2024-2025 sammenlignet med
Økonomisk
Redegørelse, december 2023
Mia. kr.
Ændring i faktisk offentlig saldo
heraf ændringer i
- Kildeskatter ekskl. aktieskat
- Moms
- Punktafgifter
- Selskabsskatter
- Pensionsafkastskat
- Aktieskat
- Udvidelse af Ukrainefond
- Offentligt forbrug (inkl. yderligere forsvarsløft)
- Offentlige investeringer (ekskl. F&U)
- Nettorenteudgifter
- Ekstraordinær tilbagebetaling af ejendomsskat
- Øvrige udgifts- og indtægtsposter (residual)
5,6
-3,2
-1,1
14,8
2,6
1,8
-1,1
-4,3
-0,6
-2,1
7,2
-12,7
-1,9
-2,5
0,0
7,1
8,3
2,0
0,0
3,5
-2,5
-4,7
-3,4
-8,1
2024
4,1
2025
-2,8
Anm.: Positive tal indikerer en forbedring af den faktiske offentlige saldo – enten i form af højere offentlige indtægter eller lavere
offentlige udgifter. Negative tal indikerer tilsvarende en forværring af den offentlige saldo i form af lavere indtægter eller hø-
jere udgifter. De øvrige udgifts- og indtægtsposter dækker over de resterende indtægter og udgifter i faktisk saldo herunder
blandt andet ejendomsskatter, registreringsafgift, arbejdsmarkedsbidrag, nordsøindtægter mv., samt på udgiftssiden subsi-
dier og øvrige primære udgifter.
Kilde:
Økonomisk Redegørelse,
december 2023 og egne beregninger.
På udgiftssiden bidrager lavere skønnede udgifter til det nominelle offentlige forbrug isoleret
set til en forbedring af den offentlige saldo i 2025. Det lavere skøn for det nominelle offentlige
forbrug skal navnlig ses i sammenhæng med lavere skøn for pris- og lønudviklingen i 2025, der
isoleret set bidrager til en lavere pris- og lønopregning af de offentlige budgetter for 2025 end
beregningsteknisk lagt til grund i december. Dette modsvares delvist af skønnede merudgifter
som følge af det besluttede forsvarsløft, der isoleret set øger det offentlige forbrug. Forsvarsløf-
tet indebærer ligeledes skønnede merudgifter til offentlige investeringer, der isoleret set bidra-
ger til en svækkelse af den offentlige saldo i både 2024 og 2025.
Nye oplysninger i form af udskydelse af dele af den ekstraordinære tilbagebetaling af ejendoms-
skatter til boligejere fra 2024 til 2025 bidrager isoleret set til en forbedring af den offentlige
saldo i 2024 og modsvares af en svækkelse af den offentlige saldo i det efterfølgende år.
En række øvrige udgifts- og indtægtsposter bidrager samlet set til at svække den offentlige
saldo i både 2024 og 2025. Det dækker blandt andet over højere forventede udbetalinger af er-
statning til minkavlere mfl. samt højere forventede udbetalinger på en række tilsagnsordninger,
herunder til tilskud og udviklingsbistand mv.
166
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0169.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
8.2 Den strukturelle saldo
Den strukturelle saldo er et beregnet mål for den underliggende stilling på de offentlige finan-
ser ved den givne finanspolitik. Den strukturelle saldo er i modsætning til den faktiske saldo
søgt renset for indvirkningen af konjunkturudsving og andre midlertidige forhold og er derfor
et mere retvisende mål for den underliggende stilling på de offentlige finanser,
jf. nedenfor.
Den strukturelle saldo skønnes til 1,2 pct. af BNP i 2023, 0,6 pct. af BNP i 2024 og 0,3 pct. af
BNP i 2025. Der er dermed udsigt til strukturelle overskud, men med en betydelig svækkelse i
løbet af prognoseperioden. I forhold til december-redegørelsen skønnes en markant opjustering
af det strukturelle overskud i 2023, et uændret overskud i 2024 og en mindre opjustering i
2025,
jf. tabel 8.3.
Tabel 8.3
Skøn for den strukturelle saldo
2023
Pct. af strukturelt BNP
Økonomisk Redegørelse, maj 2024
Økonomisk Redegørelse, december 2023
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
2024
2025
1,2
0,5
0,6
0,6
0,3
0,2
Den højere skønnede strukturelle fuldtidsbeskæftigelse bidrager isoleret set til en opjustering af
den strukturelle saldo i 2023-2025,
jf. kapitel 1.2.
I 2024 og 2025 modgås det blandt andet af
de senest besluttede løft af udgifterne til forsvar og støtte til Ukraine. Siden december-redegø-
relsen er der således prioriteret et løft af Ukrainefonden med 4,4 mia. kr. i 2024 i
Aftale om for-
øgelse af den militære støtte under Ukrainefonden i 2024
(april 2024) og et løft af forsvarsud-
gifterne i
Anden delaftale under forsvarsforliget 2024-2033
(april 2024). På baggrund af be-
regningstekniske forudsætninger om det overordnede afløb fra de øgede forsvarsbevillinger i
sidstnævnte aftale er der indregnet et løft af forsvarsudgifterne på 2,5 mia. kr. i 2024 og 7,5
mia. kr. (2024-priser) i 2025.
1
Samlet set er der indregnet et udgiftsløft af aftalerne på 6,9 mia.
kr. i 2024 og 7,5 mia. kr. i 2025 svarende til ca. 0,25 pct. af BNP i begge år.
Herudover er der en række andre forhold, der bidrager til de opdaterede skøn for den struktu-
relle saldo i forhold til december-redegørelsen. I 2023 forbedres den strukturelle saldo af, at
der er opgjort betydeligt lavere offentlige forbrugs- og investeringsudgifter i Danmarks Stati-
stiks nationalregnskabstal end skønnet i december-vurderingen. Omvendt bidrager lavere
momsindtægter i 2023 (afspejlet i relativt lave momsbelastningsgrader) isoleret set til en saldo-
svækkelse, som delvist skønnes at føre med videre i de efterfølgende år. I 2024 og 2025 svæk-
kes den strukturelle saldo af højere skønnede udbetalinger på en række tilsagnsordninger, her-
under til blandt andet subsidier. Endvidere forværres den strukturelle saldo i 2024 af øget afløb
for offentlige investeringer i blandt andet letbaneprojektet Ring 3 og Femern Landanlæg, mens
udskydelsen af leveringen af tre F35-kampfly isoleret set er neutral for den strukturelle saldo
I lyset af den betydelige usikkerhed om leveringstidspunkter mv. er der lagt beregningstekniske forudsætninger til grund
for indregningen af materielanskaffelser. Når der foreligger konkrete leveringsprofiler mv. for de enkelte tiltag, vil de tiltag,
der har samme finanspolitiske karakter som anskaffelser af kampfly, indgå i den strukturelle saldo med syvårs glidende
gennemsnit parallelt med kampflyanskaffelser. Det vurderes som udgangspunkt at omfatte udgifter til anskaffelse af jord-
baseret luftforsvarssystemer.
1
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
167
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0170.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
(idet udgifter til anskaffelse af kampfly udglattes med syvårs glidende gennemsnit i den struk-
turelle saldo).
Der er foretaget en mindre justering af beregningen af den strukturelle saldo. Kapitaloverførs-
lerne fra den offentlige sektor til udlandet er omlagt til som udgangspunkt at påvirke den struk-
turelle saldo direkte i året (i stedet for via et syvårs glidende gennemsnit). Det skal ses i lyset af,
at langt hovedparten af Ukrainefonden er konteret som kapitaloverførsler til udlandet og skal
påvirke den strukturelle saldo én-til-én direkte i året. Kapitaloverførslerne til udlandet udgør
generelt set en forholdsvis lille andel af BNP, og metodejusteringen har i de aktuelle år kun me-
get begrænset virkning på skønnet for den strukturelle saldo.
Strukturel versus faktisk offentlig saldo
Beregningen af den strukturelle saldo foretages ved, at den faktiske offentlige saldo korrigeres
for de udsving, der vurderes at følge af konjunkturerne og en række andre midlertidige forhold.
Det drejer sig blandt andet om udsving i indtægterne fra pensionsafkastskatten, som ofte fluk-
tuerer ganske meget fra år til år, og udsving i indtægterne fra selskabsskat. Herudover korrige-
res den faktiske offentlige saldo for en række engangsforhold, der kan have en betydelig størrel-
sesorden i de enkelte år. Den strukturelle saldo i et givet år er dermed et skøn for, hvor stort det
offentlige over- eller underskud ville have været i en normal situation, dvs. en situation, hvor
den økonomiske aktivitet hverken er særskilt høj eller lav, og hvor de offentlige finanser samti-
dig ikke er påvirket af andre midlertidige forhold.
Den strukturelle saldo beregnes til 0,6 pct. af BNP i 2024 med udgangspunkt i skønnet for den
faktiske offentlige saldo på 1,7 pct. af BNP,
jf. tabel 8.4
(pkt. 1). Da konjunkturerne i 2024 (målt
ved et sammenvejet output- og beskæftigelsesgab) skønnes bedre end i en normalsituation, skal
den faktiske saldo korrigeres for den gunstige virkning på den faktiske saldo, som det positive
konjunkturgab indebærer. Den beregnede virkning fra konjunkturerne på den faktiske saldo
udgør ca. 1,3 pct. af BNP i 2024 (pkt. 2).
Udover konjunkturbidraget korrigeres den faktiske offentlige saldo for udsving i en række sær-
lige indtægts- og udgiftsposter (pkt. 3-9). I 2024 skønnes blandt andet de faktiske indtægter fra
selskabsskat at ligge over det beregnede strukturelle niveau, mens indtægterne fra pensionsaf-
kastskatten og registreringsafgiften vurderes at ligge under de beregnede strukturelle niveauer.
Sådanne forhold korrigeres der for i beregningen af den strukturelle saldo, og samlet set svarer
korrektionen i pkt. 3-9 til 0,0 pct. af BNP i 2024.
Herudover korrigeres der for øvrige forhold (pkt. 10). Det afspejler blandt andet, at der i nogle
år kan være særlige engangsforhold (ud over på de specielle budgetposter) af ikke-tilbageven-
dende karakter, som påvirker den faktiske saldo uden at have nævneværdig betydning for den
underliggende stilling på de offentlige finanser,
jf. bilag 8.3.
168
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0171.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
Tabel 8.4
Fra faktisk til strukturel saldo
2023
Pct. af BNP
1. Faktisk saldo
Heraf bidrag til den faktiske saldo fra:
2. Konjunkturgab
3. Selskabsskat
1)
4. Registreringsafgift
5. Aktieskat
6. Pensionsafkastskat
7. Nordsøindtægter
2)
8. Nettorentebetalinger og udbytter
1)
9. Specielle budgetposter
3)
10. Øvrige forhold
4)
11. Strukturel saldo (1-2-3-4-5-6-7-8-9-10)
5)
1)
2)
2024
2025
3,1
1,7
0,7
1,6
1,1
-0,3
0,5
-0,7
-0,1
0,3
-0,3
-0,1
1,2
1,3
1,0
-0,3
0,0
-0,8
0,1
0,2
-0,5
0,0
0,6
0,9
0,6
-0,3
0,0
-0,5
0,1
0,1
-0,3
-0,1
0,3
Ekskl. indtægter vedrørende aktiviteter i Nordsøen.
Det strukturelle niveau er baseret på det strukturelle provenu, der blev beregnet ved fastsættelse af udgiftslofterne justeret
for holdbarhedsvirkningen af ændringer i de fremtidige nordsøprovenuer i forhold til skønnet ved loftfastsættelsen. Herudover
justeres provenuet for de direkte konsekvenser for nordsøindtægterne af
Aftale om inflationshjælp
(februar 2023).
3)
I 2023-2025 er der korrigeret for ekstraordinære covid-19-merudgifter i forbindelse med erstatningsaftale til minkavlere og
følgeerhverv mv. og tilbagebetaling af ejendomsskatter som følge af
Forlig om tryghed om boligbeskatningen
(maj 2017).
4)
I 2023-2025 er der korrigeret for ekstraordinære covid-19-merudgifter i forbindelse med erstatningsaftale til minkavlere og
følgeerhverv mv. og for afvigelser fra balance mellem indtægter og udgifter i AUB-ordningen. Der er også korrigeret for inve-
steringen i kampfly, som planlægges i perioden 2021-2026, men som påvirker den strukturelle saldo gennem et syvårs gli-
dende gennemsnit. Øvrige forhold indeholder endvidere forskelle i tilsagnsniveau og afløb for udviklingsbistanden og omreg-
ning fra pct. af faktisk BNP til pct. af strukturelt BNP.
5)
Strukturel saldo opgjort i pct. af strukturelt BNP.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
169
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0172.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
Figur 8.1
Faktisk og strukturel saldo
Pct. af BNP
6
Pct. af strukturelt BNP
6
Figur 8.2
Selskabsskat (ekskl. Nordsø)
Pct. af BNP
5
Pct. af strukturelt BNP
5
4
4
4
4
2
2
3
3
0
0
2
2
-2
-2
1
1
-4
2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021 2024
Faktisk saldo
-4
Strukturel saldo (højre akse)
0
2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021 2024
Faktisk
Strukturel (højre akse)
0
Figur 8.3
Registreringsafgift
Pct. af BNP
2,0
Pct. af strukturelt BNP
2,0
Figur 8.4
Aktieskat
Pct. af BNP
2,0
Pct. af strukturelt BNP
2,0
1,5
1,5
1,5
1,5
1,0
1,0
1,0
1,0
0,5
0,5
0,5
0,5
0,0
2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021 2024
Faktisk
Strukturel (højre akse)
0,0
0,0
2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021 2024
Faktisk
Strukturel (højre akse)
0,0
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
170
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0173.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
Figur 8.5
Pensionsafkastskat
Figur 8.6
Nordsøindtægter
(inkl. udbytter fra Nordsøfonden)
Pct. af strukturelt BNP
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
Pct. af BNP
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
Pct. af BNP
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
Pct. af strukturelt BNP
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021 2024
Faktisk
Strukturel (højre akse)
2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021 2024
Faktisk
Strukturel (højre akse)
Figur 8.7
Nettorenteindtægter og udbytter
(ekskl. Nordsø)
Pct. af BNP
1
Pct. af strukturelt BNP
1
Figur 8.8
Specielle budgetposter (netto)
Pct. af BNP
1
Pct. af strukturelt BNP
1
0
0
0
0
-1
-1
-1
-1
-2
-2
-2
-2
-3
2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021 2024
Faktisk
Strukturel (højre akse)
-3
-3
2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021 2024
Faktisk
Strukturel (højre akse)
-3
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
171
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0174.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
År-til-år-ændring i den strukturelle saldo
Den strukturelle saldo er som nævnt et skøn for den underliggende stilling på de offentlige fi-
nanser ved den givne finanspolitik. Helt overordnet afspejler udviklingen i den strukturelle
saldo henover årene, at der sigtes efter et saldomål på -0,5 pct. i 2030. Givet at den strukturelle
saldo skønnes til 1,2 pct. af BNP i 2023, planlægges der efter en løbende svækkelse af den struk-
turelle saldo for at nærme sig saldomålet.
Tabel 8.5 viser en dekomponering af år-til-år-udviklingen i den strukturelle saldo fra 2023 til
2025 fordelt på strukturelle offentlige indtægts- og udgiftsposter (dvs. korrigeret for den skøn-
nede konjunkturpåvirkning og engangsforhold mv.). Finans- og strukturpolitikken mv. – som
lempes i løbet af perioden fra 2023 til 2025 – er dermed afspejlet i bidragene fra de enkelte ind-
tægts- og udgiftsposter.
I forlængelse heraf bemærkes det, at blandt andet fuldt finansierede politiske aftaler kan inde-
bære bevægelser mellem de enkelte indtægts- og udgiftsposter, selvom de samlet set (inkl. fi-
nansiering via råderum og andet) er neutrale for den strukturelle saldo. Det omfatter blandt an-
det
Reform af personskat
(december 2023) mv. Endvidere bemærkes det, at de enkelte ind-
tægts- og udgiftsposter kan være påvirket af såkaldte BNP-nævnereffekter i nogle år. Det kan
indebære store modsatrettede bruttobevægelser i de enkelte indtægts- og udgiftsposters andele
af BNP, men som samlet set kun har en begrænset nettovirkning på den strukturelle saldo.
I prognoseperioden skønnes det strukturelle overskud som nævnt at blive svækket med 0,9 pct.
af BNP fra 1,2 pct. af BNP i 2023 til 0,3 pct. af BNP i 2025. Det afspejler blandt andet en høj of-
fentlig forbrugsvækst samt faldende boligskatter i takt med overgangen til det nye boligskatte-
system i 2024. I modsat retning trækker blandt andet den skønnede stigning i momsindtæg-
terne fra det relativt lave niveau i 2023 i Danmarks Statistiks nationalregnskabstal.
172
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0175.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
Tabel 8.5
Approksimativ dekomponering af år til år-ændringen i den strukturelle saldo
2023
Pct. af strukturelt BNP
Strukturel saldo
År til år-ændring i strukturel saldo
Offentligt forbrug
Offentlige investeringer
Indkomstoverførsler
Subsidier
Overførsler til udlandet
Personlige indkomstskatter og arbejdsmarkedsbidrag
Moms
Punktafgifter ekskl. registreringsafgift
Ejendomsværdiskat og grundskyld
Særlige poster i den strukturelle saldo
Øvrige forhold under ét
1,2
0,6
-0,6
-1,0
-0,1
0,0
-0,1
0,1
0,4
0,3
0,2
-0,3
0,0
-0,1
0,3
-0,3
-0,3
0,0
0,2
0,1
0,1
-0,3
0,1
0,0
-0,1
-0,1
-0,1
2024
2025
Memo: Bidrag fra provenuer fra finans- og strukturpolitikken
1)
-0,7
-0,4
Anm.: År til år-ændringen i den strukturelle saldo er baseret på afrundede tal for den strukturelle saldo. Offentligt forbrug er opgjort
ekskl. afskrivninger og imputerede bidrag til tjenestemandspensioner, som er neutrale for den offentlige saldo. Indkomstover-
førslerne er opgjort inkl. indekstillæg og andre løbende overførsler. De særlige poster omfatter selskabsskat, registreringsaf-
gift, aktieskat pensionsafkastskat, nordsøindtægter, nettorenteindtægter (inkl. udbytter) og specielle budgetposter. De en-
kelte indtægts- og udgiftsposter er korrigeret for den skønnede konjunkturpåvirkning og engangsforhold mv.
1)
Baseret på de direkte provenuer fra finanseffektberegningen inkl. virkningen af udviklingen i den strukturelle beskæftigelse.
De direkte provenuer er skønsmæssigt opgjort efter tilbageløb, og skattepligtige indkomstoverførsler er opgjort efter skat.
Bidraget afspejler ikke virkningen af politik konteret på de såkaldte særlige poster i den strukturelle saldo og på en række
andre poster, herunder blandt andet overførsler til udlandet (hvor langt hovedparten af Ukrainefonden konteres). De direkte
provenuer er opgjort ekskl. engangsforhold i opgørelsen af den strukturelle saldo.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Der er vedtaget en reform af de finanspolitiske regler i EU,
jf. boks 7.2 i kapitel 7.
Reformen
ændrer dog ikke på Stabilitets- og Vækstpagtens grænser for underskud på den faktiske saldo
på 3 pct. af BNP og ØMU-gæld på 60 pct. af BNP. Reformen ændrer dermed heller ikke på ram-
merne i den danske budgetlov, der netop er afstemt med den uændrede underskudsgrænse for
den faktiske saldo i Stabilitets- og Vækstpagten. Den finanspolitiske planlægning i Danmark vil
fortsat baseres på den strukturelle saldo inden for budgetlovens rammer som hidtil,
jf. boks 8.3.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
173
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0176.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
Boks 8.3
Reformen af EU’s finanspolitiske regler ændrer ikke på, at den finanspolitiske
planlægning i Danmark fortsat baseres på strukturel saldo inden for budgetlovens rammer
Der er vedtaget en reform af de finanspolitiske regler i EU. Reformen indebærer blandt andet, at det årlige
konvergensprogram og nationale reformprogram erstattes af såkaldte ”nationale mellemfristede planer for
finans- og strukturpolitik”, som i udgangspunktet skal udarbejdes hvert fjerde år. Heri fastsættes en sti for
den såkaldte offentlige nettoudgiftsindikator, der skal danne grundlag for den løbende overvågning af finans-
politikken i EU. EU-landene skal gøre status for implementeringen af de ”nationale mellemfristede planer for
finans- og strukturpolitik” i årlige fremskridtsrapporter. Herudover er der en række øvrige elementer i refor-
men,
jf. kapitel 7 boks 7.2.
Reformen af de finanspolitiske regler i EU ændrer imidlertid ikke på EU-traktatens grænser for underskud på
den faktiske offentlige saldo på 3 pct. af BNP og ØMU-gæld på 60 pct. af BNP i Stabilitets- og Vækstpagten.
EU-landene har desuden fortsat mulighed for at fastsætte nationale budgetregler. I forhandlingerne om refor-
men af de finanspolitiske regler i EU har det netop været centralt for den danske regering, at finanspolitikken
i Danmark kan tilrettelægges som hidtil inden for den danske budgetlovs rammer.
Hensynet til at overholde EU’s underskudsgrænse for den faktiske saldo på 3 pct. af BNP under en normal
lavkonjunktur er et helt centralt kriterie i fastlæggelsen af den danske budgetlovs underskudsgrænse for den
strukturelle saldo på 1 pct. af BNP. Det afspejler, at der skal være en tilstrækkelig sikkerhedsmargin til at lade
de automatiske stabilisatorer virke under en normal lavkonjunktur og samtidigt overholde EU’s grænse for
faktiske underskud på 3 pct. af BNP,
jf. Erfaringer med budgetloven 2014-2020, april 2022.
Reformen æn-
drer dermed ikke ved vurderingen af underskudsgrænsen for den strukturelle saldo i budgetloven, der netop
er afstemt med den uændrede underskudsgrænse for den faktiske offentlige saldo.
Helt generelt ændrer reformen ikke på, at den finanspolitiske planlægning i Danmark fortsat baseres på den
strukturelle saldo og de 4-årige udgiftslofter for stat, kommuner og regioner inden for budgetlovens rammer
jf. Erfaringer med budgetloven 2014-2020 (2022).
8.3 Offentligt forbrug, beskæftigelse og investeringer
Offentligt forbrug
I de seneste år har år-til-år væksten i det offentlige forbrug været stærkt påvirket af ekstraordi-
nære midlertidige udgifter relateret til covid-19. I 2023 er den offentlige forbrugsvækst opgjort
til 0,0 pct. Når der korrigeres for ekstraordinære udgifter relateret til covid-19 i 2022 er for-
brugsvæksten fra 2022 til 2023 2,7 pct.
2
I 2024 skønnes forbrugsvæksten at udgøre 4,5 pct. baseret på finansloven, de kommunale og
regionale budgetter samt efterfølgende indgåede politiske aftaler, herunder
aftale om delud-
møntning af Grøn fond (april 2024), Klimaaftale om vind og sol på land (december 2023)
og
et yderligere løft af forsvaret i forbindelse med
Anden delaftale under forsvarsforliget 2024-
2033 (april 2024).
Den skønnede forbrugsvækst i 2024 er opjusteret betydeligt i forhold til de-
cember-vurderingen som følge af lavere opgjort niveau i regnskabstal for det offentlige forbrug i
2023 end skønnet i
Økonomisk Redegørelse,
december 2023.
I 2025 foreligger der endnu ikke offentlige budgetter, hvorfor den skønnede forbrugsvækst på
1,7 pct. er baseret på beregningstekniske forudsætninger fra det mellemfristede 2030-forløb fra
2
Målt ved inputmetoden.
174
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0177.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
november 2023 og virkningen af indgåede politiske aftaler mv., herunder det yderligere løft af
forsvaret som isoleret set bidrager til at øge det offentlige forbrug. Omvendt betyder udmønt-
ning af det finanspolitiske råderum til personskattereformen, at det beregningstekniske niveau
for offentligt forbrug i 2030-forløbet nedbringes tilsvarende.
De skønnede reale vækstrater for det offentlige forbrug ligger i begge år over gennemsnittet for
den seneste 10-årige periode,
jf. figur 8.9.
Efter en længere periode frem til udbruddet af covid-19, hvor det offentlige forbrug som andel
af BNP faldt til et niveau noget under gennemsnittet siden årtusindskiftet, forventes det offent-
lige forbrug således at vokse som andel af den samlede økonomi fra 2022 til 2025 og udgøre ca.
24 pct. af BNP i 2025,
jf. figur 8.10.
Figur 8.9
Realvækst i det offentlige forbrug
Pct.
5
Pct.
5
Figur 8.10
Det offentlige forbrug i pct. af BNP
Pct. af BNP
28
26
Pct. af BNP
28
26
4
4
3
3
24
24
2
2
22
22
1
1
20
18
2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021 2024
20
0
Gns.
2000-
2010
Gns.
2011-
2018
Gns.
2019-
2023
2024
2025
0
18
Anm.: I figur 8.9 er realvæksten i det offentlige forbrug opgjort ved inputmetoden og inkl. afskrivninger. Den stiplede linje i figur 8.10
angiver det gennemsnitlige niveau i årene 2000-2023.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
De nominelle offentlige forbrugsudgifter er opjusteret med henholdsvis ca. 5,4 mia. kr. i 2024
og nedjusteret med ca. 3,5 mia. kr. i 2025 i forhold til december-redegørelsen,
jf. tabel 8.6.
Opjusteringen af det nominelle forbrug i 2024 kan primært henføres til indgåelsen af
Anden
delaftale under forsvarsforliget 2024-2033 (april 2024),
der isoleret set skønnes at øge det of-
fentlige forbrug med ca. 3,1 mia. kr. Det nominelle offentlige forbrug er omvendt nedjusteret
som følge af
aftale om deludmøntning af grøn fond (april 2024),
hvor en del af det grønne rå-
derum anvendes til afgiftslettelser som kompensation for forhøjelse af dieselafgiften.
Skønnet for 2025 tager afsæt i den forudsatte udgiftsvækst i regeringens 2030-planforløb og
afspejler herudover virkningen af nye politiske aftaler, herunder personskattereformen. Det la-
vere skøn for de nominelle offentlige udgifter set i forhold til december-vurderingen skal ses i
sammenhæng med lavere skøn for pris- og lønudviklingen end i december, hvor skønnet tog af-
sæt i beregningstekniske forudsætninger om budgetvirkningen. Omvendt skønnes virkningerne
af det aftalte forsvarsløft isoleret set at øge det offentlige forbrug i 2025. Den samlede udgifts-
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
175
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0178.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
og finanspolitik i 2025 fastsættes i løbet af 2024 i forbindelse med økonomiaftalerne med kom-
munerne og regionerne for 2025 og finansloven for 2025.
Tabel 8.6
Skøn for det offentlige forbrug
2023
(regnskab)
Realvækst, pct.
December-redegørelse
Aktuel vurdering
- Ændring i forhold til december-redegørelse, pct.-point
0,9
0,0
-0,9
2,2
4,5
2,3
1,9
1,7
-0,2
2024
2025
Mia. kr., årets priser
December-redegørelse
Aktuel vurdering
- Ændring i forhold til december-redegørelse, mia. kr.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
639,8
630,6
-9,2
680,2
685,6
5,4
727,2
723,7
-3,5
Offentlig beskæftigelse
Ifølge Danmarks Statistiks foreløbige nationalregnskabstal fra marts 2024 er den offentlige be-
skæftigelse opgjort til omtrent 872.000 personer i 2023, hvilket svarer til en stigning på ca.
7.000 personer sammenlignet med årsniveauet i 2022,
jf. figur 8.11.
Ifølge Danmarks Statistiks beskæftigelsesstatistik for lønmodtagere kan stigningen i 2023 hen-
føres til kommunerne og staten, mens der har været et fald i antallet af ansatte i regionerne,
jf.
figur 8.12.
Stigningen i antal offentligt beskæftigede i perioden fra 2022 til 2023 er hovedsage-
ligt sket inden for brancherne offentlig administration, forsvar og politi samt sundhed og social-
væsen.
176
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0179.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
Figur 8.11
Offentlig beskæftigelse i
nationalregnskabet
1.000 personer
900
1.000 personer
900
Figur 8.12
Udviklingen i antal offentligt ansatte
fordelt på sektorer og brancher fra 2022 til 2023
1.000 personer
6
1.000 personer
6
870
870
4
4
840
840
2
2
810
810
0
0
780
2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021 2024
Offentlig beskæftigelse inkl. orlov
780
Skøn
-2
Stat
Kom- Regio-
muner
ner
Off.
Sund- Andet
adm., hed og
forsvar soc.
og politi
-2
Anm.: Figur 8.12 (lønmodtagerstatistikken) kan ikke direkte sammenlignes med figur 8.11.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Frem mod 2025 forventes en lidt mere afdæmpet stigning i den offentlige beskæftigelse. I 2024
skønnes den offentlige beskæftigelse til omtrent 878.000 personer, svarende til en stigning på
6.000 personer i forhold til 2023,
jf. tabel 8.7.
Den skønnede beskæftigelsesvækst i 2024 er så-
ledes opjusteret med 3.000 personer sammenlignet med december-redegørelsen. Den forven-
tede udvikling skal blandt andet ses i lyset af nye oplysninger om den offentlige beskæftigelse i
januar og februar ifølge beskæftigelsesstatistikken for lønmodtagere, samt en højere skønnet
forbrugsvækst i 2024 end forudsat i december-redegørelsen.
I 2025 skønnes den offentlige beskæftigelse at stige med 5.000 personer, hvilket er uændret
sammenlignet med december-redegørelsen. Det afspejler en række modsatrettede forhold, her-
under at
Aftale om reform af personskat (december 2023)
finansieres af det finanspolitiske rå-
derum, som i december-redegørelsen beregningsteknisk indgik som offentligt forbrug (og der-
med også var afspejlet i den skønnet offentlige beskæftigelse).
Anden delaftale under forsvars-
forliget 2024-2033 (april 2024)
trækker isoleret set i modsat retning.
Frem mod 2025 ligger den offentlige beskæftigelse som andel af den samlede strukturelle be-
skæftigelse under det historiske gennemsnit, mens antallet af offentligt beskæftigede pr. 100
borgere forventes at være omtrent på niveau med det historiske gennemsnit de seneste 40 år,
jf.
figur 8.13.
Skønnet for den offentlige beskæftigelse er beregningsteknisk og afhænger blandt andet af for-
holdet mellem offentlig løn og varekøb.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
177
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0180.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
Tabel 8.7
Skøn for offentlig beskæftigelse
(inkl. orlov)
Figur 8.13
Offentlig beskæftigelse i forhold til
indbyggertal og samlet beskæftigelse
Pct.
18
Pct.
32
30
28
26
24
22
1.000
personer
Ændring ift. året
før
December-
redegørelsen
Maj-redegørel-
sen
- Ændring
2023
2024
2025
17
16
8,0
7,1
-0,9
3,0
6,0
3,0
5,0
5,0
0,0
15
14
13
Niveau i maj-
redegørelse
872
878
883
12
20
1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 2025
Offentlig beskæftigelse pr. 100 borgere
Offentlig beskæftigelse ift. strukturel beskæftigelse
(h. akse)
Anm.: De stiplede linjer i figur 8.13 angiver gennemsnit for perioden 1982-2023.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Offentlige investeringer
Ifølge Danmarks Statistiks foreløbige nationalregnskabstal er de nominelle udgifter til offent-
lige investeringer opgjort til ca. 90 mia. kr. (3,2 pct. af BNP) i 2023, mens realvæksten er op-
gjort til ca. -0,5 pct.
De offentlige investeringsudgifter skønnes at udgøre 3,4 pct. af BNP i 2024 og 2025, hvilket
fortsat er over det historiske gennemsnit for 1990-2023,
jf. figur 8.14,
men under gennemsnit-
tet siden 2010.
Størstedelen af de offentlige investeringer udgøres af investeringer i bygninger og anlæg mv.,
mens investeringer i forskning og udvikling udgør en mindre del af de samlede offentlige inve-
steringer,
jf. figur 8.15.
178
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0181.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
Figur 8.14
Offentlige investeringer som andel af
BNP
Pct. af BNP
4,5
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 2025
Pct. af BNP
4,5
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
Figur 8.15
Offentlige investeringer fordelt på
område
Mia. kr. (2024-priser)
120
100
80
60
40
20
0
2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024
Bygninger og anlæg
Forskning og udvikling
Mia. kr. (2024-priser)
120
100
80
60
40
20
0
Anm.: Den stiplede linje i figur 8.14 angiver det gennemsnitlige niveau i 1990-2023.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
I 2024 skønnes de nominelle offentlige investeringer at udgøre ca. 99 mia. kr., hvilket svarer til
en realvækst på 5,8 pct. i forhold til 2023,
jf. tabel 8.8.
Skønnet for de nominelle offentlige in-
vesteringer er opjusteret med ca. �½ mia. kr. sammenlignet med december-redegørelsen, hvil-
ket afspejler en række modsatrettede forhold. Skønnene for udgiftsafløb er justeret op for
blandt andet letbaneprojektet Ring 3 og Femern Landanlæg og et beregningsteknisk skøn for
øgede materielleverancer til Forsvaret på baggrund af
Anden delaftale under forsvarsforliget
2024-2033 (april 2024).
Nye oplysninger om forsinkelser på leveringen af kampfly trækker i
modsat retning.
De samlede udgifter til offentlige investeringer i 2025 skønnes at udgøre 105�½ mia. kr., hvilket
svarer til en realvækst på 3,9 pct. i forhold til 2024. Skønnet for de nominelle offentlige investe-
ringer er opjusteret med ca. 2�½ mia. kr. sammenlignet med december-redegørelsen, hvilket
kan henføres til et beregningsteknisk skøn for øgede materielleverancer til Forsvaret på bag-
grund af
Anden delaftale under forsvarsforliget 2024-2033 (april 2024)
samt
Aftale om
deludmøntning af grøn fond (april 2024)
med investeringer i blandt andet klimatilpasning og
skovrejsning.
Skønnene for de offentlige investeringer er behæftet med betydelig usikkerhed, da udgifterne
blandt andet påvirkes af forskydninger i byggeaktiviteten mv. mellem de enkelte år i forbindelse
med større anlægsprojekter (fx på transportområdet) eller forskydninger i leveringstidspunktet
for materielinvesteringer (fx til Forsvaret).
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
179
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0182.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
Tabel 8.8
Offentlige investeringer fordelt på område – niveau, realvækst og andel af BNP
2023
Nominelt investeringsniveau, mia. kr. (årets priser)
- Heraf bygninger og anlæg m.m.
- Heraf forskning og udvikling
1)
Realvækst i de offentlige investeringer, pct.
- Heraf bygninger og anlæg m.m.
- Heraf forskning og udvikling
Offentlige investeringer, pct. af BNP
- Heraf bygninger og anlæg
- Heraf forskning og udvikling
1)
2024
98,9
73,3
25,5
5,8
6,6
3,7
3,4
2,5
0,9
2025
105,6
78,8
26,8
3,9
4,9
1,1
3,5
2,6
0,9
90,5
66,8
23,7
-0,5
-0,7
-0,2
3,2
2,4
0,9
Baseret på nationalregnskabsopgørelsen af de offentlige udgifter til forskning og udvikling mv. Opgørelsen er dermed ikke
direkte sammenlignelig med det offentlige forskningsbudget.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
8.4 Finanspolitikkens aktivitetsvirkning
Ét-årig finanseffekt
Finanseffekterne viser finans- og strukturpolitikkens virkning på output- og beskæftigelsesga-
bet. Den ét-årige finanseffekt beskriver virkningen af den førte finanspolitik i et enkelt år, målt
ved ændringerne i finanspolitikken i forhold til året forinden.
3
Finanspolitikken blev strammet markant i 2022 og 2023, hvor den ét-årige finanseffekt skøn-
nes til henholdsvis -1,6 og -1,3 pct.-point. Stramningen af finanspolitikken skal ses i lyset af et
højt kapacitetspres i dansk økonomi. Lempelserne under coronapandemien – i kraft af kom-
pensationsordninger og stimuli-tiltag mv. – er dermed trukket tilbage i takt med, at konjunktu-
rerne er blevet forbedret,
jf. tabel 8.9.
I 2024 skønnes presset i økonomien at aftage, og samtidig skønnes den ét-årige finanseffekt til
0,3 pct.-point relativt til det stramme niveau i 2023.
3
For enkelte tiltag, hvor det ikke er meningsfuldt at foretage en isoleret ét-årig beregning, indgår år-til-år-væksten i den ét-
årige finanseffekt. Dette gælder investeringsvinduet, som tilskyndede en tidsmæssig forskydning af investeringer mellem
årene, samt udbetalingen af indefrosne feriepenge, hvor den umiddelbare forbrugsimpuls af udbetalingerne er forudsat at
fordele sig over mere end et enkelt år. For disse tiltag behandles aktivitetsvirkningen således ens i de ét-årige og de fler-
årige finanseffekter.
180
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0183.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
Tabel 8.9
Finans- og strukturpolitikkens virkning på outputgabet (ét-årig finanseffekt)
2020
Pct.-point
1. Virkning af traditionel finans- og strukturpolitik
2. Virkning af udbetaling af indefrosne
feriepenge og investeringsvindue
3. Finanseffekt ekskl. covid-19-engangs-
forhold (1+2)
4. Virkning af covid-19-engangsforhold
1)
5. Ét-årig finanseffekt (3+4)
1)
2021
2022
2023
2024
2025
0,1
0,1
0,2
1,4
1,6
-0,1
0,3
0,2
0,6
0,8
-0,3
-0,1
-0,4
-1,2
-1,6
-0,2
-0,4
-0,6
-0,7
-1,3
0,4
0,0
0,4
0,0
0,3
0,3
0,1
0,4
0,0
0,4
Afspejler virkningen af de tiltag, der behandles som covid-19-engangforhold i opgørelsen af den strukturelle saldo, herunder
blandt andet covid-19-kompensationsordninger (inkl. den afledte dæmpende virkning på risiko) og covid-19-engangsudgifter
i det offentlige forbrug mv. Alle tal er afrundede til én decimal og summerer derfor ikke nødvendigvis.
Kilde: Egne beregninger på MAKRO-modellen.
I forhold til
Økonomisk Redegørelse, december 2023,
er den ét-årige finanseffekt nedjusteret
med 0,3 pct.-point i 2023, mens den er opjusteret med 0,4 pct.-point i 2024. Det afspejler pri-
mært lavere offentlige forbrugs- og investeringsudgifter i 2023 i forhold til december-vurderin-
gen, hvilket isoleret set medfører en højere realvækst i det offentlige forbrug fra 2023 til 2024.
Det indebærer beregningsteknisk en nedjustering af den ét-årige finanseffekt i 2023, og en op-
justering af den ét-årige finanseffekt i 2024 – men er omtrent neutral for aktivitetsvirkningen i
2024 målt ved de flerårige finanseffekter.
Skønnet for 2024 afspejler herudover en række modsatrettede faktorer. Der skønnes en højere
vækst i offentlige investeringer end i december-vurderingen. Modsat betyder opjusteringen af
strukturel beskæftigelse, at der er øget kapacitet i økonomien, hvilket isoleret set bidrager til at
dæmpe den ét-årige finanseffekt.
Med allerede indgåede politiske aftaler mv. og de beregningstekniske forudsætninger, skønnes
den ét-årige finanseffekt at være 0,4 pct.-point for 2025. Det er en opjustering på 0,1 pct.-point
i forhold til december-vurderingen. Opjusteringen kan primært henføres til, at tilbagebetalin-
gen af ejendomsskatter til boligejere, der har betalt skat af for høje vurderinger siden 2011, er
udskudt fra 2024 til 2025. Det bidrager således til at dæmpe den ét-årige finanseffekt i 2024 og
øge den i 2025. Dette modgås delvist af
Aftale om Personskattereform (december 2023),
der
isoleret bidrager til at dæmpe den ét-årige finanseffekt, da skattenedsættelserne finansieres af
lavere offentligt forbrug (det finanspolitiske råderum) og øger den strukturelle beskæftigelse og
dermed kapaciteten i økonomien. Modelberegninger af skattereformens aktivitetsvirkningen er
vist i
boks 8.4.
Finanseffekterne vurderet i forhold til en stiliseret mekanisk regel
Normaliseringen af konjunktursituationen tilsiger isoleret set, at finanspolitikken gradvist lem-
pes fra sit nuværende stramme niveau. En mekanisk regel for finanspolitisk stabilisering, nær-
mere beskrevet i DØRS:
Dansk Økonomi, forår 2007
og
Økonomisk Redegørelse, maj 2023
til-
siger overordnet, at den diskretionære finanspolitik kan sigte efter at lukke ca. ¼ af det output-
gab, der ville være i fravær af diskretionære tiltag.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
181
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0184.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
Finanspolitikken styres i praksis ikke efter en mekanisk regel, men afspejler en politisk priorite-
ring af flere forhold herunder stabilisering af konjunkturerne, klima og miljø, forsvar og sikker-
hed, offentlig velfærd og skattepolitik mv. Reglen kan dog anvendes som et pejlemærke. I for-
bindelse med coronakrisen var den finanspolitiske reaktion i 2020 og 2021 væsentlig større end
den mekaniske regel tilsiger,
jf. figur 8.16.
De efterfølgende finanspolitiske stramninger i 2022 og 2023 skal ses i det lys og er væsentligt
strammere end den mekaniske regel tilsiger. Samlet set betyder det, at niveauet for finanspoli-
tikken, dvs. den flerårige finanseffekt i 2023, flugter med den mekaniske niveauregel,
jf. figur
8.17.
Finanspolitikken i både 2024 og 2025 følger også den mekaniske regel, hvor finanspolitik-
ken lempes i takt med konjunktursituationen normaliseres, men det stramme niveau for fi-
nanspolitikken fastholdes. Finanspolitikken vurderes derfor at være afstemt med konjunktursi-
tuationen.
Figur 8.16
Finanspolitiske lempelser og
Figur 8.17
… men finanspolitikkens stramme
stramninger har været større end den mekaniske niveau er på linje med den mekaniske regel
regel tilsiger…
Pct.-point
3
2
1
0
-1
-2
-3
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Ét-årig finanseffekt
Mekanisk regel, ændring
Pct.-point
3
2
1
0
-1
-2
-3
Pct.-point
3
2
1
0
-1
-2
-3
2020
2021
2022
2023
2024
Pct.-point
3
2
1
0
-1
-2
-3
2025
Flerårig finanseffekt
Mekanisk regel, niveau
Anm.: Den mekaniske regel er forudsat at lukke 25 pct. af underliggende outputgab i indeværende år.
Kilde: Egne beregninger.
Den indenlandske aktivitetsvirkning af saldolempelserne til løft af Ukrainefonden vurderes at
være relativt begrænset, da det forudsættes, at størstedelen af Ukrainefonden udmøntes til do-
nationer til udlandet samt genanskaffelser i udlandet. Baseret på de hidtidige udmøntninger er
der dog forudsat en lidt større indenlandsk aktivitetsvirkning i indeværende vurdering end i de-
cember-vurderingen. Den indenlandske aktivitetsvirkning vil i sidste ende afhænge af den kon-
krete udmøntning af midlerne. Aktivitetsvirkning af
Anden delaftale under forsvarsforliget
2024-2033 (april 2024)
vil også afhænge af den konkrete udmøntning, da eksempelvis materi-
elle anskaffelser i udlandet ikke har nogen indenlandsk aktivitetsvirkning.
182
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0185.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
Flerårig finanseffekt
Den flerårige finanseffekt måler den samlede virkning på output- og beskæftigelsesgabet af den
førte finanspolitik over en årrække, herunder både i det pågældende år og de forudgående år.
Den flerårige finanseffekt måles aktuelt med 2019 som basisår – et år, hvor økonomien endnu
ikke var påvirket af coronapandemien, og hvor økonomien skønnes at være tæt på en neutral
konjunktursituation. Dermed medtages virkningerne af den førte finanspolitik i 2020-2023
samt den planlagte (og beregningsteknisk indlagte) politik for 2024 og frem i beregningen af
den flerårige effekt.
Den flerårige finanseffekt skønnes til henholdsvis -0,7 pct.-point i 2023, -0,6 pct.-point 2024 og
-0,2 pct.-point i 2025 målt ved virkningen på outputgabet. Tilsvarende skønnes den flerårige
virkning på beskæftigelsesgabet til henholdsvis -0,7 pct.-point i 2023, -0,8 pct.-point i 2024 og
-0,3 pct.-point i 2025. Den samlede finans- og strukturpolitik siden 2019 vurderes således at
bidrage til at reducere output- og beskæftigelsesgabet og dermed dæmpe kapacitetspresset i
økonomien i år og til næste år,
jf. tabel 8.10 samt figur 8.18 og figur 8.19.
Sammenlignet med
Økonomisk Redegørelse, december 2023
er skønnet for den flerårige fi-
nanseffekt (målt ved virkningen på outputgabet) nedjusteret med 0,4 pct.-point i 2023 som
følge af lavere offentligt forbrug og investeringer, mens skønnet er nedjusteret med 0,1 pct.-po-
int i 2024. Opjusteringen af den strukturelle beskæftigelse bidrager også til at mindske de fler-
årige finanseffekter, idet den anvendelige kapacitet i økonomien udvides. Skønnet er uændret
for 2025.
Tabel 8.10
Finans- og strukturpolitikkens virkning på output- og beskæftigelsesgabet (flerårig
finanseffekt)
2020
Pct.-point
Flerårig virkning på outputgab
Flerårig virkning på beskæftigelsesgab
1,6
1,9
2,4
2,3
0,7
0,6
-0,7
-0,7
-0,6
-0,8
-0,2
-0,3
2021
2022
2023
2024
2025
Anm.: Virkningen på beskæftigelsesgabet skal blandt andet ses i lyset af, at personer på den midlertidige lønkompensationsordning
medregnes i beskæftigelsen i nationalregnskabet.
Kilde: Egne beregninger på MAKRO-modellen.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
183
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0186.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
Figur 8.18
Outputgab
Pct.-point
4
3
2
1
0
-1
-2
-3
-4
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Outputgab
Outputgab i fravær af besluttet politik
Pct.-point
4
3
2
1
0
-1
-2
-3
-4
Figur 8.19
Beskæftigelsesgab
Pct.-point
4
3
2
1
0
-1
-2
-3
-4
2020
2021
2022
Beskæftigelsesgab
2023
2024
2025
Pct.-point
4
3
2
1
0
-1
-2
-3
-4
Beskæftigelsesgab i fravær af besluttet politik
Anm.: Virkningen på konjunkturgabene beskriver finans- og strukturpolitikkens virkning på output- og beskæftigelsesgabet i et en-
kelt år. Aktivitetsvirkningen er opgjort som den samlede virkning af finans- og strukturpolitikken i forhold til 2019.
Kilde: Egne beregninger.
184
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0187.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
Boks 8.4
Virkning af
Aftale om personskattereform
på flerårig finanseffekt i MAKRO-modellen
Regeringen indgik i december 2023
Aftale om Personskattereform,
som sænker personskatterne finansieret
af det finanspolitiske råderum.
4
Aktivitetsvirkningen af reformen indgår i de ét-årige finanseffekter på sæd-
vanlig vis, men i forbindelse med de flerårige finanseffekter skal der gøres antagelser om, hvor hurtigt og
hvordan husholdningerne opdaterer deres forventninger og forbrugsadfærd i forbindelse med reformen, idet
husholdningerne i MAKRO er fremadskuende.
Skattenedsættelserne indfases gradvist begyndende d. 1. januar 2025, men er annonceret et år i forvejen. Der-
for kan ikke-likviditetsbegrænsede husholdninger i princippet allerede i 2024 reagere på de annoncerede
skattelettelser. Hvis husholdningerne har fuld information og er fuldt rationelle vil de vide, hvor meget deres
disponible indkomst i fremtiden stiger og allerede i dag ændre adfærd ved at forbruge mere. Omfanget af-
hænger dog af, hvordan og i hvilket omfang husholdningerne opdaterer deres forventninger.
En række empiriske studier peger på betydelig træghed i forventningsdannelsen i forhold til makroøkonomi-
ske forhold, se blandt andet
Carroll et al. (2020), Carroll (2003) og Mankiw & Reis (2006).
Det er der flere
mulige forklaringer på. En er, at forbrugerne ikke kender til informationen på trods af, at den er tilgængelig.
Det kan skyldes, at det er ressourcekrævende at tilegne sig information – fx skal man løbende følge den sene-
ste politiske og økonomiske udvikling og kunne vurdere konsekvenserne af den. En anden er, at husholdnin-
gerne kender til den nye information, men reelt ikke opdaterer deres forventninger og forbrugsadfærd. Det
kan blandt andet skyldes, at de er usikre om påvirkningen af deres privatøkonomiske situation i fremtiden.
Samtidig viser fx
Druedahl et al. (2021),
at danske boligejere med rentetilpasningslån justerer deres forbrug,
når de modtager brev omkring den fremtidige ændring i pengestrømme, også selvom ændringen først ind-
træffer op til 6 måneder efter. Undersøgelsen peger dermed på en positiv annonceringseffekt for en del af bo-
ligejerne. I modsætning hertil modtager husholdningerne dog ikke en direkte besked om skattereformens ef-
fekt på deres økonomiske forhold, hvilket tilsiger en mindre, men stadig positiv annonceringseffekt.
I MAKRO-modellen er husholdninger og virksomheder fremadskuende og vil som udgangspunkt kende den
”sande” profil for et økonomisk stød, medmindre der forudsættes andet. For at opnå en træghed i forvent-
ningsdannelsen, som overordnet flugter med en vurdering af empirien, kan modelbrugeren forudsætte grad-
vis læring i implementeringen af modelberegninger af økonomisk-politiske tiltag. Det indebærer, at en andel
af agenterne hver periode lærer den sande varighed og konsekvens af skattereformen
5
.
Med baggrund i et repræsentativt skøn ud fra en række internationale studier forudsættes konkret i beregnin-
gerne på MAKRO, at halvdelen af agenterne til fulde forstår konsekvenserne af skattereformen, herunder
dens varighed, når skattelettelserne indtræffer i 2025, mens det kun er en ottendedel året før,
jf. figur a.
Alle
agenterne registrerer ændringen i deres disponible indkomst, når den indtræffer, men agenterne varierer i
deres forventning til skattereformens varighed og videre indfasning. De, der lægger hele reformens varighed
til grund, reagerer mere på kort sigt end de, hvis forventninger tilpasses mere gradvist. Hvert efterfølgende år
vil halvdelen af gruppen med sådanne forventninger lære den ”sande” varighed.
Figur a
illustrerer den beregningstekniske antagelse om informationsdannelsen, som ligger til grund. Den
deraf følgende aktivitetsvirkning er vist i
figur b.
Aktivitetsvirkningen af skattereformen kan deles op i tre
dele. Skattelettelserne vil isoleret set øge aktivitetsvirkningen, idet de øger det private forbrug. I modsat ret-
ning trækker finansieringselementerne i reformen samt et øget arbejdsudbud – hvilket øger kapaciteten i
økonomien og dermed dæmper kapacitetspresset.
Det finanspolitiske råderum forudsættes beregningsteknisk at indgå som offentligt forbrug i Økonomi- og Finansministe-
riets prognoser og fremskrivninger.
5
Den sande varighed modelleres som, at reformen fastholdes i hele planlægningshorisonten. Efter planlægningshorisonten
aftrappes virkningerne beregningsteknisk over en lang periode. Aftrapningen kan betragtes som, at agenterne tager højde
for, at prioriteringerne i den økonomiske politik kan skifte over tid, hvilket skaber usikkerhed om den langsigtede udvik-
ling.
4
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
185
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0188.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
Boks 8.4 (fortsat)
Virkning af
Aftale om personskattereform
på flerårig finanseffekt i
MAKRO-modellen
Det forudsættes i beregningen, at en relativt lille andel på forhånd kender og reagerer på den ”sande” profil og
varighed ved annonceringen,
jf. figur a.
I 2024 vil der være en minimal positiv aktivitetsvirkning i beregnin-
gen på MAKRO-modellen, da outputgabet øges med 0,02 pct.-point. Efterhånden som reformen indfases og
flere får kendskab til den sande profil for skattereformen øges privatforbruget, men samtidig dæmpes kapaci-
tetspresset af finansieringselementerne og øget arbejdsudbud. I 2026, hvor langt størstedelen af skatterefor-
men er indfaset, dæmpes outputgabet med 0,15 pct.-point i beregningen.
I
figur b
fremgår aktivitetsvirkningen også, hvis man i stedet lagde til grund, at alle fra annonceringstids-
punktet havde fuldt kendskab til skattereformens profil og på forhånd lagde dette til grund for deres for-
brugsadfærd. Aktivitetsvirkningen vil være større end under gradvis læring, idet alle fra annonceringstids-
punktet vil kende til deres fremtidige disponible indkomststigninger og øge deres forbrug som følge heraf.
Hertil kommer, at den dæmpende virkning via finansieringsinitiativerne og øget arbejdsudbud ikke er ind-
truffet på annonceringstidspunktet, men først indfases fra 2025. På annonceringstidspunktet vil outputgabet
øges med 0,12 pct.-point, hvilket må betragtes som et overkantsskøn.
Figur a
Andelen af befolkningen, der reagerer på
den sande varighed og indfasningsprofil …
Pct.
100
Pct.
100
Figur b
… har betydning for profilen i
aktivitetsvirkningen i beregninger på MAKRO
Pct.-point
0,2
Pct.-point
0,2
75
75
0,1
0,1
50
50
0,0
0,0
25
25
-0,1
-0,1
0
2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030
0
-0,2
2024
2025
2026
2027
2028
Fuld annonceringseffekt
-0,2
Gradvis læring
De flerårige finanseffekter beregnes ved en modelberegning på MAKRO,
jf. Økonomisk Redegørelse, marts
2023.
I beregningen af de flerårige finanseffekter indgår efterspørgselsvirkningerne af skattereformen som en
særskilt beregning, og med henblik på ikke at overvurdere annonceringseffekter forudsættes der i beregnin-
gen gradvis læring med samme indfasningsprofil som illustreret i figur a. Udbudsvirkningerne af øget struk-
turel beskæftigelse indgår igennem de generelle nulpunkter som beskrevet i
Opdaterede finanseffekter: do-
kumentationsnotat (2017).
Den ét-årige finanseffekt måler aktivitetsvirkningen af diskretionære ændringer i finans- og strukturpolitik-
ken i forhold til året forinden.
Aftale om Personskattereform
ændrer ikke på finans- og strukturpolitikken i
2024 og derfor er den ét-årige finanseffekt i 2024 upåvirket af reformen.
Anm.: I beregningen af aktivitetsvirkningen i figur b forudsættes ændringen i offentligt forbrug fordeles som 1/3 realt offentligt vare-
køb og 2/3 offentlig beskæftigelse.
Kilde: Egne beregninger på MAKRO-modellen.
186
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0189.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
8.5 Offentlig gæld og statens nettofinansieringsbehov
Den offentlige bruttogæld – opgjort ved ØMU-gælden – skønnes at falde fra godt 29¼ pct. af
BNP ultimo 2023 til ca. 27�½ pct. af BNP ultimo 2025,
jf. tabel 8.11.
De forventede fald i ØMU-
gældskvoten i 2024 og 2025 afspejler primært den positive vækst i nominelt BNP i begge år.
ØMU-gælden ventes således at holde god afstand til grænsen i EU’s Stabilitets- og Vækstpagt
på 60 pct. af BNP. Det er blandt andet en konsekvens af en ansvarlig linje i den økonomiske po-
litik gennem en længere årrække, som har været afgørende for, at Danmark er blandt de få
lande, der har den højeste kreditvurdering hos samtlige toneangivende kreditvurderingsbu-
reauer. Den høje kreditvurdering bidrager til, at den danske stat har lavere renteudgifter end
lande med en lavere kreditvurdering. Den aktuelle sammenhæng mellem høje kreditvurderin-
ger og lavere statsobligationsrenter på tværs af eurolandene mv. er illustreret i
figur 8.20.
Figur 8.20
Sammenhæng mellem
kreditvurdering og 10-årig statsobligationsrente
for eurolande mv.
Pct.
4,5
ITA
4,0
3,5
SVN
3,0
FIN BEL
FRA
NLD AUT IRL
2,5
DK
2,0
1,5
BBB+
BBB-
AA-
A-
BBB
AA
A
AAA
AA+
Tabel 8.11
Oversigt over offentlig gæld, ultimo
året
Pct.
4,5
GRC
CYP
4,0
2023
Pct. af BNP
2024
2025
MLT
ESP
PRT
BGR
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
ØMU-gæld
Statsgæld
Offentlig
nettogæld
Memopost:
Faktisk offentlig
saldo
29,3
10,5
-19,3
28,6
8,1
-20,1
27,4
7,6
-20,0
DEU
3,1
1,7
0,7
Rating
Anm.: Renterne er angivet som et to-måneders gennemsnit af ECB’s benchmarkrenter for hvert land, som baseres på statsobligati-
oner handlet i det sekundære marked, i lokal valuta, før skat og med en restløbetid på ca. 10 år. Data er hentet d. 23. april
2024.
Kilde: Macrobond Financial, Eurostat og egne beregninger.
Et større overskud på den offentlige saldo medfører – alt andet lige – et større fald i ØMU-gæl-
den. Opbygningen af aktiver, likviditetsforskydninger fra år til år mv. har dog den konsekvens,
at de opgjorte finansieringsbehov afviger fra den offentlige saldo. Dermed afhænger bevægelser
i ØMU-gælden heller ikke alene af udviklingen i den offentlige saldo,
jf. boks 8.5.
Den offentlige nettogæld er det centrale gældsbegreb i forhold til statens solvens og vurderin-
gen af finanspolitikkens langsigtede holdbarhed. Ved udgangen af 2023 havde den offentlige
sektor en finansiel nettoformue svarende til 19,3 pct. af BNP. Frem mod udgangen af 2025 ven-
tes en stigende nettoformue i forhold til niveauet i 2023. Skønnene for nettogælden er forbun-
det med betydelig usikkerhed, idet udviklingen i nettogælden, ud over udviklingen på den of-
fentlige saldo, også afhænger af kursreguleringer på det offentliges aktiver og passiver.
BB+
BB
A+
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
187
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0190.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
Statsgælden omfatter udelukkende statens gæld, dog efter modregning af blandt andet statens
indestående i Nationalbanken. Udviklingen i statsgælden fra år til år svarer – bortset fra kursef-
fekter ved lånoptagelse – til den såkaldte nettokassesaldo, dvs. likviditetseffekten af statens
budget. Nettokassesaldoen afspejler forskellen mellem de faktiske indbetalinger af skatter, af-
gifter mv., som staten modtager, og de konkrete udbetalinger, som staten foretager i løbet af et
givet år, herunder også genudlån til statslige selskaber. Statsgælden skønnes at falde fra 10�½
pct. af BNP i 2023 til henholdsvis ca. 8 og 7�½ pct. af BNP i 2024 og 2025.
Boks 8.5
Centrale opgørelser af den offentlige gæld
Der sondres normalt mellem tre opgørelser af den offentlige gæld: ØMU-gælden, den offentlige nettogæld og
statsgælden. De forskellige gældsbegreber afviger fra hinanden med hensyn til opgørelsesmetoder og afgræns-
ningen af den offentlige sektor:
ØMU-gælden
er den offentlige gæld opgjort efter EU’s principper. ØMU-gælden omfatter de samlede fi-
nansielle passiver i alle de offentlige delsektorer – stat, kommuner, regioner og forskellige sociale kasser og
fonde. ØMU-gælden er en ren bruttogældsstørrelse, hvor kun interne fordringer inden for det offentlige
bliver modregnet. ØMU-gælden bruges i forbindelse med EU’s Stabilitets- og Vækstpagt, hvor ØMU-gæl-
dens andel af BNP ikke må overstige 60 pct.
Den offentlige nettogæld
er udgangspunktet for beregningerne af de offentlige finansers langsigtede hold-
barhed. Den offentlige nettogæld opgøres som forskellen mellem de samlede offentlige passiver og aktiver
og er dermed et udtryk for det offentliges samlede finansielle nettostilling. I modsætning til de andre
gældsdefinitioner opgøres den offentlige nettogæld til markedsværdi.
Statsgælden
omfatter udelukkende statens gæld og dermed ikke gælden i de øvrige offentlige delsektorer.
Statsgælden er ligesom ØMU-gælden en bruttostørrelse, men i definitionen er der tilladt en modregning af
statens indestående i Nationalbanken, statens beholdning af almene boligobligationer samt værdipapirbe-
holdninger i de statslige fonde (Innovationsfonden og Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse).
Genudlån
er et udtryk for statens udlånsprogram til statslige selskaber og andre institutioner. Her udsteder
Nationalbanken statsobligationer og videreudlåner provenuet til selskaberne på samme vilkår, som gælder for
de underliggende statsobligationer, herunder rente og løbetid tillagt en provisionsbetaling til staten. Genudlån
tillader selskaberne at benytte statens høje kreditvurdering, således at offentlige opgaver finansieres billigst
muligt. Da selskaberne betaler afdrag og renter, er det saldoneutralt for staten. Genudlån øger statsgælden og
ØMU-gælden, men indgår neutralt i nettogælden, da videreudlånet medregnes i aktivsiden.
Finansieringsbehovet
Statens nettofinansieringsbehov svarer til nettokassesaldoen med modsat fortegn. Nettokasse-
saldoen udgjorde i 2023 godt 29 mia. kr., hvilket er en reduktion på 6 mia. kr. i forhold til de ca.
35 mia. kr., som blev skønnet i december-redegørelsen. Denne reduktion dækker over en række
modsatrettede bevægelser, herunder en bedre end ventet DAU-saldo og flere beholdningsbevæ-
gelser med negativ likviditetsvirkning. Opjusteringen af DAU-saldoen skal primært henføres til
højere indtægter fra person- og selskabsskatter, end der blev skønnet i forbindelse med decem-
ber-redegørelsen. De likviditetsforværrende beholdningsbevægelser vedrører udbetalinger af
afgivne tilsagn, hvor regnskabstallet har vist højere udbetalinger end forudsat.
I 2024 ventes nettokassesaldoen at udgøre godt 60¾ mia. kr., hvilket svarer til en opjustering
på ca. 15�½ mia. kr. i forhold til de ca. 45¼ mia. kr., der blev skønnet i december-redegørelsen.
Opjusteringen af skønnet for nettokassesaldoen i 2024 skyldes primært en opjustering af skøn-
188
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0191.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
net for DAU-saldoen til cirka 60 mia. kr. fra 25�½ mia. kr. i december-redegørelsen. Denne op-
justering følger af opjusterede skøn for statens indtægter, som hovedsageligt skal henføres til en
opjustering af skønnet for personskatter.
Statens bruttofinansieringsbehov udgjorde 101¼ mia. kr. i 2023, hvilket er ca. 11¾ mia. kr.
mere end de skønnede 89¼ mia. kr. i forbindelse med december-redegørelsen. Denne stigning
skal primært henføres til et højere end forventet afdrag på statens langfristede gæld. Bruttofi-
nansieringsbehovet ventes aktuelt at udgøre 49 mia. kr. i 2024. Det svarer til en nedjustering af
skønnet i 2024 med ca. 27¾ mia. kr. siden december-redegørelsen. Disse nedjusteringer af-
spejler hovedsageligt forbedringen i statens nettofinansieringsbehov.
Ud over nettofinansieringsbehovet afholder staten også betalinger til afdrag på statsobligatio-
ner og statslige fonde forvaltet af Nationalbanken. Summen af nettofinansieringsbehovet og
disse delposter angiver det samlede finansieringsbehov for staten i det givne år. Finansierings-
behovet dækkes ved at udstede statsobligationer eller ved at trække på statens indestående hos
Nationalbanken.
Tabel 8.12
DAU-saldo og statens finansieringsbehov
ØR december 2023
Mia. kr.
1. DAU-saldo
2. Genudlån mv. (§ 40)
3. Beholdningsbevægelser og periodiseringer mv. (§ 41)
4. Nettokassesaldo (1-2+3)
5. Nettofinansieringsbehov (-4)
6. Afdrag langfristet gæld
7. Afdrag kortfristet gæld
8. Transaktioner i de statslige fonde
9. Opkøb af almene boligobligationer
Finansieringsbehov (5+6+7+8+9)
2023
86,6
26,1
-25,6
34,9
-34,9
101,4
16,3
-0,3
6,9
89,3
2024
25,5
20,5
40,2
45,3
-45,3
81,7
35,0
-0,2
5,9
76,9
ØR maj 2024
2023
108,3
24,8
-54,6
28,9
-28,9
108,7
16,3
-0,4
5,5
101,2
2024
59,9
17,2
18,2
60,8
-60,8
89,3
14,8
-0,1
5,9
49,0
Anm.: Afrundinger kan føre til, at tallene ikke summer, som ellers angivet i tabellen.
Kilde: Økonomisk Redegørelse, december 2023 og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
189
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0192.png
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0193.png
Bilag 8.1
De offentlige udgifter og indtægter
Bilag 8.1 De offentlige udgifter
og indtægter
Dette bilag beskriver udviklingen i BNP-andelene for de forskellige udgifts- og indtægtskatego-
rier i prognosen. Det bemærkes overordnet, at BNP-andelene for de fleste poster er påvirket af
udsving i konjunkturerne samt de senere års prisudsving, hvor blandt andet udsving i energi-
priser og internationale fragtrater har medført store udsving i nominelt BNP. Endvidere er
mange udgifts- og indtægtsposter påvirket af særlige midlertidige forhold i 2020-2022 i forbin-
delse med covid-19.
De offentlige udgifter
De samlede offentlige udgifter udgjorde ca. 47 pct. af BNP i 2023, og er dermed steget en smule
siden det lave niveau i 2022, der blandt andet afspejlede at nominelt BNP var midlertidig for-
højet som følge af ekstraordinært høje fragtrater på søtransport. De samlede offentlige udgifter-
nes andel af BNP skønnes at stige til ca. 47,4 pct. i 2025,
jf. bilagstabel 8.1.
Derudover afspejler
udgiftsudviklingen frem mod 2025 hovedsageligt stigende offentlige forbrugsudgifter og en for-
ventet stigning i udgifterne til indkomstoverførsler som følge af blandt andet den demografiske
udvikling. Endelig forventes de offentlige investeringer at stige i de kommende år, blandt andet
som følge af det yderligere forsvarsløft i
Delaftale 2 under forsvarsforliget 2024-2033.
Bilagstabel 8.1
De offentlige udgifters sammensætning
Pct. af BNP
Offentlige udgifter
1)
Primære udgifter
- Offentligt forbrug
- Offentlige investeringer
2)
- Indkomstoverførsler
- Subsidier
- Øvrige primære udgifter
Renteudgifter
1)
2021
48,9
48,5
24,0
3,3
15,2
2,5
3,3
0,6
2022
43,9
43,6
21,8
3,1
13,7
1,4
3,2
0,7
2023
46,0
45,2
22,6
3,2
14,3
1,3
3,9
0,5
2024
47,1
46,2
23,6
3,4
14,4
1,4
3,7
0,6
2025
47,4
46,7
23,9
3,5
14,5
1,4
3,6
0,6
Opgørelsen af de samlede offentlige udgifter (og indtægter) afviger fra Danmarks Statistiks opgørelse. Udgifterne som andel
af BNP er her beregnet med afsæt i en opgørelse af de samlede udgifter, hvor alle delelementer af det offentlige forbrug –
herunder fx imputerede udgifter i form af afskrivninger og indtægter i form af salg af varer og tjenesteydelser – henføres til
udgiftssiden.
2)
De offentlige investeringer er opgjort ekskl. nettokøb af bygninger mv. Med Danmarks Statistiks hovedrevision af national-
regnskabet i efteråret 2014 omfatter de offentlige investeringer også udgifter til forskning og udvikling.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
De offentlige forbrugsudgifter
udgjorde ca. 22,6 pct. af BNP i 2023. I 2024 skønnes de offent-
lige forbrugsudgifter at udgøre ca. 23,6 pct. af BNP, og frem mod 2025 forventes det offentlige
forbrugs andel af BNP at stige til knap 24 pct. Forøgelsen af det offentlige forbrugs andel af
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
191
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0194.png
Bilag 8.1
De offentlige indtægter og udgifter
BNP fra 2022 til 2025 skal blandt andet ses i lyset af den skønnede realvækst i det offentlige
forbrug på 4,5 pct. i 2024 og 1,7 pct. i 2025.
De offentlige investeringers
andel af BNP udgjorde ca. 3,2 pct. af BNP i 2023 og skønnes at ud-
gøre omtrent 3�½ pct. frem mod 2025, altså at være svagt stigende.
De offentlige udgifter til indkomstoverførsler
udgjorde ca. 14,3 pct. af BNP i 2023 og skønnes
at stige til 14�½ pct. af BNP i 2025. Udviklingen afspejler blandt andet forventede stigende ud-
gifter til folkepension i lyset af den demografiske udvikling. Udgiftsskønnene afspejler desuden
virkningerne af en række politiske aftaler, herunder ændret regulering af folkepension mv. i
medfør af
Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing
for overførselsmodtagere
(november 2018), virkningerne af
Aftale om ny ret til tidlig pension
(oktober 2020) og
Aftale om nyt kontanthjælpssystem
(oktober 2023) samt øgede udgifter til
ældrecheck som led i aftale om
Grøn luftfart i Danmark
mv.
Subsidierne
udgjorde 1,3 pct. af BNP i 2023 og skønnes til 1,4 pct. fra 2024 og frem.
De offentlige renteudgifter
udgjorde ca. �½ pct. af BNP i 2023. Renteudgifterne skønnes at have
et stort set tilsvarende niveau frem mod 2025.
De offentlige indtægter
De samlede offentlige indtægter er opgjort til ca. 49,1 pct. af BNP i 2023 og skønnes at falde til
48,0 pct. af BNP i 2025,
jf. bilagstabel 8.2.
Udviklingen skal blandt andet ses i lyset af, at ind-
tægterne fra personskatter mv., arbejdsmarkedsbidrag og moms forventes at stige, mens ind-
tægterne fra selskabsskatten forventes at falde. I 2025 skønnes det faktiske skattetryk at blive
en smule lavere end i 2023.
Personskatteindtægterne er opgjort til ca. 593,0 mia. kr. i 2023, svarende til 21,3 pct. af BNP.
Personskatteindtægterne forventes at udgøre 21,0 og 20,6 pct. af BNP i henholdsvis 2024 og
2025. I 2025 reduceres personskatteindtægterne af aftale om
Reform af personskat
.
Indtægterne fra
arbejdsmarkedsbidrag
er opgjort til ca. 120,9 mia. kr. i 2023, svarende til 4,3
pct. af BNP. Indtægterne fra arbejdsmarkedsbidraget skønnes at udgøre 4,4 pct. af BNP i både
2024 og 2025.
Indtægterne fra
pensionsafkastskatten
er opgjort til ca. 12,9 mia. kr., svarende til 0,5 pct. af
BNP i 2023. De lave indtægter i 2023 skal primært ses i lyset af pensionsselskabernes store be-
holdning af negativ skat fra 2022, som de har kunne anvende til modregning af årets positive
bruttoafkast. Indtægterne fra pensionsafkastskatten ventes at blive af nogenlunde samme stør-
relsesorden i 2024, idet pensionssektoren fortsat forventes at have negativ skat til gode fra
2022, som modregnes i eventuel positiv skat i 2024-2025. Indtægterne skønnes at stige til 0,7
pct. af BNP i 2025 som følge af, at pensionsselskabernes beholdning af negativ skat i vid ud-
strækning forventes at være opbrugt.
192
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0195.png
Bilag 8.1
De offentlige udgifter og indtægter
Bilagstabel 8.2
De offentlige indtægters sammensætning
Pct. af BNP
Personskatter mv.
1)
Arbejdsmarkedsbidrag
Pensionsafkastskat
Selskabsskatter
- Selskabsskat af kulbrintevirksomhed
- Øvrig selskabsskat
Moms
Øvrige indirekte skatter
Øvrige skatter
2)
Skattetryk
Renteindtægter
3)
Øvrige indtægter
4)
Told mv. til EU
5)
Offentlige indtægter
6)
2021
21,3
4,4
2,5
3,9
0,0
3,9
9,8
5,8
0,1
47,9
0,9
4,2
-0,1
52,9
2022
20,1
4,1
0,4
3,2
0,1
3,1
9,3
5,1
0,0
42,2
1,0
4,1
-0,2
47,2
2023
21,3
4,3
0,5
3,8
0,0
3,8
9,3
4,8
0,0
44,0
1,4
3,9
-0,1
49,1
2024
21,0
4,4
0,4
3,7
0,1
3,7
9,6
4,6
0,0
43,9
1,3
3,7
-0,1
48,7
2025
20,6
4,4
0,7
3,3
0,1
3,3
9,6
4,5
0,0
43,2
1,2
3,7
-0,1
48,1
Memopost: Nordsøindtægter
7)
0,0
0,1
0,1
0,2
0,2
Anm.: Den forventede udvikling i de offentlige indtægter opgjort i mia. kr. kan findes i bilagstabel B.20.
1)
Personskatter mv. indeholder indkomstskat, ejendomsværdiskat, vægtafgift fra husholdninger, bo- og gaveafgift, aktieskat
samt andre personlige skatter.
2)
Øvrige skatter indeholder medielicens (primært til DR) og obligatoriske pensionsbidrag for tjenestemænd i offentlige selska-
ber mv. Medielicensen blev gradvist udfaset frem til 2022 som følge af
Mediepolitisk aftale for 2019-2023
og
Aftale om foku-
sering af DR og afskaffelse af medielicensen.
3)
Inkl. udbytter og Nationalbankens overskud.
4)
Øvrige indtægter indeholder blandt andet overskud af offentlig virksomhed, diverse drifts- og kapitaloverførsler fra andre in-
denlandske sektorer og EU samt imputerede (beregnede) indtægter i form af både bruttorest-indkomst og bidrag til tjeneste-
mandspensioner. Endvidere indgår statens indtægter fra overskudsdeling og statsdeltagelse i forbindelse med olie- og
gasindvinding i Nordsøen samt kulbrinteskatten.
5)
Ifølge nationalregnskabsprincipperne kategoriseres disse indtægter som skatter og indgår derfor i skattetrykket, men da ind-
tægterne tilfalder EU, indgår de ikke i det offentlige indtægtstryk.
6)
Opgørelsen af de samlede offentlige indtægter afviger fra Danmarks Statistiks opgørelse, der blandt andet henfører det of-
fentliges salg af varer og tjenester til indtægtssiden og ikke, som her, til udgiftssiden som en del af de samlede forbrugsudgif-
ter. De samlede indtægter er her desuden opgjort inkl. bruttorestindkomst, som er modsvaret til de imputerede afskrivnings-
udgifter, der indgår i opgørelsen af det offentlige forbrug. Der henvises i øvrigt til anmærkningerne til bilagstabel 8.1.
7)
De samlede nordsøindtægter udgøres af kulbrinteskat, selskabsskat af kulbrintevirksomhed og udbytter fra Nordsøfonden.
Nordsøindtægterne indgår i selskabsskatter, renteindtægter og øvrige indtægter.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Udsving på de finansielle markeder kan have relativt stor betydning for det faktiske skattetryk
og den faktiske offentlige saldo i enkeltår, blandt andet via pensionsafkastskatten. Det påvirker
dog ikke den strukturelle saldo, at indtægterne fra pensionsafkastskatten flyttes mellem årene.
De realøkonomiske konsekvenser af de ofte stærkt fluktuerende indtægter fra pensionsafkast-
skatten er også yderst begrænsede.
Indtægterne fra
øvrige selskabsskatter
(dvs. ekskl. selskabsskat fra kulbrintevirksomheder og
kulbrinteskat, som indgår i nordsøindtægterne) er opgjort til 104,8 mia. kr. i 2023, svarende til
3,8 pct. af BNP. Indtægterne forventes at udgøre henholdsvis 3,7 og 3,3 pct. af BNP i 2024 og
2025.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
193
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0196.png
Bilag 8.1
De offentlige indtægter og udgifter
Momsindtægterne
er opgjort til ca. 257,7 mia. kr. i 2023, svarende til 9,3 pct. af BNP. Moms-
indtægterne skønnes at stige til omtrent 9,6 pct. af BNP i 2024 og 2025.
Øvrige indirekte skatter
omfatter primært punktafgifter i form af blandt andet energi- og miljø-
afgifter, afgifter på nydelsesmidler. De øvrige indirekte skatter omfatter også indtægterne fra
registreringsafgiften, de kommunale ejendomsskatter (grundskyld mv.), erhvervenes motoraf-
gifter, lønsumsafgiften og tinglysningsafgiften. Indtægterne fra de øvrige indirekte skatter er
samlet set opgjort til ca. 133,5 mia. kr. i 2023, svarende til 4,8 pct. af BNP og skønnes at falde til
4,6 pct. af BNP i 2024 og 2025.
Nordsøindtægterne
er opgjort til knap 2,0 mia. kr. i 2023, svarende til 0,1 pct. af BNP. Udvik-
lingen i statens indtægter fra aktiviteterne i Nordsøen er i høj grad påvirket af ændringer i pro-
duktionen og i olieprisen (opgjort i kroner). I 2024 og 2025 skønnes Nordsøindtægterne at
stige til 0,2 pct. af BNP, hvilket blandt andet skal ses i lyset af genåbningen af Tyra-feltet i
2024, samt højere olieprisskøn.
De
offentlige renteindtægter
er opgjort til ca. 37,8 mia. kr. i 2023 svarende til 1,4 pct. af BNP.
De offentlige renteindtægter skønnes at udgøre henholdsvis 1.3 og 1,2 pct. af BNP i 2024 og
2025.
194
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0198.png
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0199.png
Bilag 8.2
Beregning af strukturel saldo 2023-2025
Bilag 8.2 Beregning af strukturel
saldo 2023-2025
Bilagstabel 8.3
Faktiske og strukturelle særlige poster i beregningen af den strukturelle saldo
2023
Pct. af BNP
1. Faktisk saldo
3,1
1,7
0,7
2024
2025
Konjunkturrensning
i) Outputgab
ii) Beskæftigelsesgab
a) Sammenvejet konjunkturgab = i)*0,4+ii)*0,6
b) Budgetfaktor
c) 1-(outputgab/100)
2. Konjunkturbidrag = a)*b)*c)
1,6
2,6
2,2
0,73
0,98
1,6
1,5
2,2
1,9
0,73
0,99
1,3
0,9
1,4
1,2
0,73
0,99
0,9
Selskabsskat (ekskl. Nordsø)
Faktisk niveau
Strukturelt niveau
3. Korrektion
3,8
2,7
1,1
3,7
2,7
1,0
3,3
2,7
0,6
Registreringsafgift
Faktisk niveau
Strukturelt niveau
4. Korrektion
0,4
0,7
-0,3
0,3
0,6
-0,3
0,3
0,6
-0,3
Aktieskat
Faktisk niveau
Strukturelt niveau
5. Korrektion
1,9
1,4
0,5
1,4
1,4
0,0
1,4
1,4
0,0
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
197
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0200.png
Bilag 8.2
Beregning af strukturel saldo 2023-2025
Bilagstabel 8.3
Faktiske og strukturelle særlige poster i beregningen af den strukturelle saldo
2023
Pct. af BNP
Pensionsafkastskat
Faktisk niveau
Strukturelt niveau
6. Korrektion
0,5
1,2
-0,7
0,4
1,2
-0,8
0,6
1,2
-0,5
2024
2025
Nordsøindtægter (inkl. udbytter fra Nordsøfonden)
Faktisk niveau
Strukturelt niveau
7. Korrektion
0,1
0,2
-0,1
0,2
0,1
0,1
0,2
0,1
0,1
Nettorenteindtægter og udbytter (ekskl. Nordsø)
Faktisk niveau
Strukturelt niveau
8. Korrektion
0,8
0,6
0,3
0,8
0,6
0,2
0,7
0,6
0,1
Specielle budgetposter (netto)
Faktisk niveau
Faktisk niveau korrigeret for engangsforhold mv. til beregning af strukturelt
niveau,
jf. bilagstabel 8.4
Strukturelt niveau
9. Korrektion
-0,8
-0,6
-0,5
-0,3
-0,9
-0,5
-0,5
-0,5
-0,8
-0,6
-0,5
-0,3
10. Øvrige korrektioner (jf. bilagstabel 8.4)
-0,1
0,0
-0,1
11. 1-2-3-4-5-6-7-8-9-10 Strukturel saldo
1,2
0,6
0,3
198
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0202.png
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0203.png
Bilag 8.3
Engangsforhold mv. i 2023-2025
Bilag 8.3 Engangsforhold mv. i
2023-2025
Bilagstabel 8.4
Engangsforhold mv., der korrigeres for i beregningen af den strukturelle saldo
Pct. af BNP
Engangsforhold der korrigeres for i de specielle budgetposter i alt
Covid-19-engangsforhold i forbindelse med erstatningsaftale til minkavlere
og følgeerhverv mv. (i de specielle budgetposter)
Ekstraordinær udbetaling af for meget betalt ejendomsskat
2023
-0,2
-0,1
-0,1
2024
-0,5
-0,3
-0,2
2025
-0,3
-0,2
-0,1
Øvrige korrektioner (uden for de specielle budgetposter) i alt
Covid-19-engangsforhold i forbindelse med erstatningsaftale til minkavlere
og følgeerhverv mv.
Udviklingsbistand – forskel mellem politiske tilsagn og afløb i faktisk saldo
Korrektion for oplysninger om indtægtssiden
Korrektion vedrørende Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB)
Korrektion for investeringer i kampfly
1)
Omregning til strukturelt BNP
1)
-0,1
0,0
0,0
-0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
-0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
-0,1
0,0
Investeringer i kampfly behandles på samme måde som nettokøb af bygninger og andre eksisterende investeringsgoder i
beregningen af den strukturelle saldo og indgår via et syvårs glidende gennemsnit.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
201
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0204.png
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
Oversigt over bilagstabeller
B.1
B.2
B.3
B.4
B.5
B.6
B.7
B.8
B.9
B.10
B.11
B.12
B.13
B.14
B.15
B.16
B.17
B.18
B.19
B.20
B.21
B.22
B.23
Efterspørgsel, import og produktion .....................................................................
Renter, oliepris, valutakurs og udlandsforudsætninger ........................................
Befolkning og arbejdsmarked ...............................................................................
Beskæftigelse fordelt på brancher inkl. orlov .......................................................
Skøn for ledighed..................................................................................................
Personer på indkomstoverførsler mv. ..................................................................
Bruttoinvesteringer................................................................................................
Betalingsbalancens løbende poster .....................................................................
Eksport og import..................................................................................................
Det private forbrug fordelt på undergrupper .........................................................
Nettofordringserhvervelse fordelt på sektorer ......................................................
Bruttoværditilvækst (BVT) ....................................................................................
Timeproduktivitet i udvalgte erhverv .....................................................................
Bidrag til stigningen i husholdningernes reale disponible indkomster..................
Husholdningernes nettofordringserhvervelse .......................................................
Ejendomsmarked og boligbyggeri ........................................................................
Lønkvoter, lønstigninger og beregningstekniske forudsætninger ........................
Prisudvikling og forklarende faktorer ....................................................................
Offentlige finanser.................................................................................................
Skatter og skattetryk .............................................................................................
Udviklingen i skattegrundlaget for kommunerne ..................................................
Indkomstoverførsler ..............................................................................................
Skøn på forskellige tidspunkter over centrale størrelser ......................................
205
206
207
208
208
209
210
211
212
213
213
214
214
215
216
216
217
217
218
219
220
221
222
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0206.png
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0207.png
Bilagstabeller
Bilagstabeller
Tabel B.1
Efterspørgsel, import og produktion
2023
2024
Mia. kr.
Privatforbrug
Offentligt forbrug
1)
Offentlige investeringer
2)
Boliginvesteringer
Erhvervsinvesteringer
Indenlandsk efterspørgsel
ekskl. lagerændringer
Lagerændringer
3)
I alt indenlandsk efter-
spørgsel
Eksport af varer og tjene-
ster
Samlet efterspørgsel
Import af varer og tjenester
Bruttonationalprodukt
Produktskatter, netto
Bruttoværditilvækst
- I private byerhverv
4)
Bruttonationalindkomst
1.275
631
90
141
375
2.515
3
2.518
1.922
4.440
1.655
2.785
318
2.467
1.716
2.855
1.327
686
99
142
371
2.629
9
2.637
2.014
4.652
1.741
2.911
342
2.569
1.834
2.993
1.376
724
106
150
381
2.740
8
2.748
2.122
4.870
1.838
3.033
358
2.675
1.920
3.115
2,2
0,8
2,8
2,9
1,8
2,0
-3,3
5,6
1,3
3,9
2,3
2,7
2025
2023
2024
2025
2023
2024
Priser, pct.
1,6
1,7
3,9
2,4
0,5
1,6
0,0
1,6
3,9
2,6
3,8
1,8
2,9
-14,5
-5,5
-8,6
-3,5
2,8
-2,0
0,6
-1,2
1,8
2,6
1,4
2,1
1,7
2,3
3,1
2,2
2,5
5,9
2,9
3,0
2,1
4,0
3,3
2,6
1,0
2,5
2,1
3,8
2,8
2,7
2,2
2,6
2025
Mængder, pct.
1,0
0,0
-0,5
-10,2
-4,0
-0,7
-1,8
-2,8
13,4
4,4
8,6
1,9
1,9
4,5
5,8
-1,5
-2,1
2,0
0,0
1,9
7,0
4,1
6,5
2,7
Anm.: Opdelingen i mængde- og priskomponenter er foretaget på grundlag af en kædeprisberegning.
1)
Realvæksten i det offentlige forbrug er opgjort inkl. afskrivninger. I 2023-2025 er den offentlige forbrugsvækst målt ved
henholdsvis input- og outputmetoden beregningsteknisk forudsat ens.
2)
De offentlige investeringer er ekskl. det offentlige nettokøb af bygninger, hvorfor tallet vil afvige fra opgørelsen af de offentlige
investeringer i tabel B.7.
3)
Mængdestørrelserne angiver vækstbidrag til BNP.
4)
Private byerhverv består af fremstilling, byggeri samt private serviceerhverv ekskl. søtransport.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
205
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0208.png
Bilagstabeller
Tabel B.2
Renter, oliepris, valutakurs og udlandsforudsætninger
Renter, pct.
USA
Federal Funds Target Rate
Tremåneders pengemarkedsrente
Tiårig statsobligation
Euroområdet
ECB’s refinansieringsrente
Tremåneders pengemarkedsrente
Tiårig statsobligation (Tyskland)
Danmark
Indskudsbevisrente
Tremåneders pengemarkedsrente
Etårig rentetilpasning
Tiårig statsobligation
30-årig realkreditobligation
Gennemsnitsrente
Oliepris
Dollar pr. tønde
Kr. pr. tønde
Valutakurs
Kr. pr. 100 dollar
Kr. pr. 100 euro
Effektiv kronekurs (indeks 1980=100)
628,7
743,7
103,9
707,6
744,0
101,9
689,0
745,1
104,7
688,9
745,7
104,9
696,0
746,0
105,0
70,7
444,4
100,8
713,1
82,5
568,2
86,4
595,2
85,8
597,4
2021
0,3
0,2
1,4
0,0
-0,8
-0,4
-0,6
-0,2
-0,5
-0,2
1,5
-0,2
2022
1,9
2,4
3,0
0,6
0,8
1,1
0,0
0,6
0,9
1,4
3,7
1,4
2023
5,2
5,4
3,8
3,8
3,6
2,4
2,9
3,5
3,4
2,6
4,8
2,8
2024
5,5
5,5
4,5
4,3
3,7
2,4
3,4
3,6
3,2
2,5
4,3
3,4
2025
4,9
4,9
4,6
3,4
2,9
2,5
2,5
2,9
2,7
2,5
4,3
3,1
Realvækst, pct.
Udlandsforudsætninger
Eksportmarkedsvækst
1)
, pct.
Handelsvægtet BNP-vækst
2)
, pct.
10,2
6,6
7,2
2,9
-0,6
0,8
1,3
1,5
3,1
2,0
Anm.: Skønnene er baseret på data til og med d. 19. april 2024. Årsgennemsnit er egne beregninger. For de pengepolitiske renter er
renteskønnet baseret på en vurdering af de seneste udmeldinger fra centralbankerne og markedsforventningerne. For penge-
markedsrenter og renten på tiårige statsobligationer tager skønnene udgangspunkt i markedsforventninger ud fra priserne på
swaprentekontrakter. For den etårige og 30-årige realkreditobligationsrente er data baseret på Finans Danmarks obligations-
renter og skøn fastlagt ud fra spænd til henholdsvis tremåneders pengemarkedsrenten og den tiårige statsobligationsrente.
Skøn for valutakurser opgøres beregningsteknisk ved, at kursen i resten af prognoseperioden antages at ligge på den gen-
nemsnitlige værdi for de seneste ti dage, før fastlæggelsen af skønnet. Skøn for olieprisen dannes bl.a. på baggrund af Det
Internationale Energiagentur, World Energy Outlook oktober 2023, og futurespriser.
1)
Opgjort som et vægtet gennemsnit af importvæksten hos Danmarks 36 vigtigste samhandelspartnere, hvor vægtene afspejler
landets betydning for dansk industrieksport i 2022.
2)
Opgjort som et vægtet gennemsnit af BNP-væksten hos Danmarks 36 vigtigste samhandelspartnere ud fra disse landes an-
del af Danmarks vare- og tjenesteeksport i 2022.
Kilde: Macrobond, Nordea Markets, Det Internationale Energiagentur, OECD Economic Outlook maj 2024 og egne beregninger.
206
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0209.png
Bilagstabeller
Tabel B.3
Befolkning og arbejdsmarked
2021
1.000 personer
Samlet befolkning
- I arbejdsstyrken
- Samlet beskæftigelse
- Beskæftigede på ordinært arbejdsmarked
1)
- Støttet beskæftigelse
2)
- Bruttoledige (inkl. aktivering)
3)
- Nettoledige
- Uden for arbejdsstyrken
- Kontanthjælpsmodtagere uden for arbejdsstyrken
- Førtidspensionister uden for arbejdsstyrken
- Seniorpensionister uden for arbejdsstyrken
- Efterlønsmodtagere
- Personer under 15 år
- Folkepensionister uden for arbejdsstyrken
- Øvrige uden for arbejdsstyrken
5.857
3.156
3.052
2.954
98
106
94
2.700
85
198
11
52
947
978
430
5.890
3.242
3.168
3.066
102
76
65
2.647
80
204
18
47
943
963
392
5.917
3.297
3.214
3.108
106
84
72
2.620
75
212
24
34
937
979
359
5.936
3.314
3.227
3.115
111
89
73
2.622
78
212
27
26
933
993
353
5.952
3.302
3.209
3.096
113
95
78
2.650
77
214
28
21
930
1.006
374
2022
2023
2024
2025
Anm.: Modtagere af uddannelses- og kontanthjælp inkluderes i opgørelsen af kontanthjælpsmodtagere.
1)
Opgjort som forskellen mellem beskæftigelsen som opgjort i nationalregnskabet og den støttede beskæftigelse, hvis grund-
kilde er AMFORA. Som følge af forskelle i afgrænsningen af beskæftigelsen i de to kilder er opgørelsen behæftet med en vis
usikkerhed.
2)
Omfatter personer i beskæftigelse med løntilskud og personer i fleksjob og skånejob.
3)
Antallet af aktiverede dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er opgjort inkl. arbejdsmar-
kedsparate personer i støttet beskæftigelse.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
207
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0210.png
Bilagstabeller
Tabel B.4
Beskæftigelse fordelt på brancher inkl. orlov
2021
1.000 personer
Beskæftigelse i alt inkl. orlov
- Tjenesteerhverv
- Bygge og anlæg
- Fremstillingserhverv
- Landbrug
- Offentlig sektor
3.052
1.597
204
307
71
853
3.168
1.682
212
317
70
865
3.214
1.710
212
323
70
872
3.227
1.715
211
327
70
878
3.209
1.701
206
323
69
883
2022
2023
2024
2025
Anm.: Brancheopdelingen i ADAM er ikke helt identisk med opdelingen i nationalregnskabet. Beskæftigelsen for brancherne olieraffi-
naderier mv. samt boliger er ikke vist i tabellen.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Tabel B.5
Skøn for ledighed
2021
1.000 personer
Bruttoledighed
- Pct. af arbejdsstyrken
Nettoledighed
AKU-ledighed (pct.)
106
3,4
94
5,1
76
2,3
65
4,5
84
2,5
72
5,1
89
2,7
73
5,0
95
2,9
78
5,3
2022
2023
2024
2025
Anm.: Forskelle i definitionen af arbejdsstyrken mellem Økonomiministeriet og Finansministeriet på den ene side og Danmarks Stati-
stik på den anden side betyder, at bruttoledigheden i pct. af arbejdsstyrken her opgøres til et lavere niveau.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
208
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0211.png
Bilagstabeller
Tabel B.6
Personer på indkomstoverførsler mv.
2021
1.000 helårspersoner
A-dagpenge (ekskl. aktiverede)
Kontanthjælp (ekskl. aktiverede)
Aktiverede dagpenge- og kontanthjælp
1)
Feriedagpenge
Førtidspension
2)
Seniorpension
Ressourceforløb
Efterløn
Tidlig pension
Fleksydelse
Revalideringsydelse
3)
Sygedagpenge
4)
Barselsdagpenge
Ledighedsydelse
Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt over-
gangsydelse
5)
I alt
SU
I alt inkl. SU
Folkepensionister
I alt inkl. SU og folkepensionister
Støttet beskæftigelse
6)
I alt inkl. SU, folkepensionister og støttet
beskæftigelse
82
75
22
2
219
12
33
52
0
3
2
86
54
16
10
668
315
983
1.118
2.101
98
2.199
55
64
21
2
226
19
38
47
7
3
2
86
53
13
14
650
300
950
1.102
2.052
102
2.154
63
61
20
2
234
26
37
34
12
2
1
79
50
15
14
650
289
939
1.120
2.059
106
2.165
64
60
28
2
234
30
36
26
14
2
1
79
50
15
12
653
298
951
1.135
2.086
111
2.197
68
58
29
3
237
31
36
21
14
2
1
77
52
15
14
658
297
955
1.151
2.106
113
2.219
2022
2023
2024
2025
Anm.: Modtagere af uddannelses- og kontanthjælp inkluderes i opgørelsen af kontanthjælpsmodtagere. Fra medio 2025 træder det
nye kontanthjælpssystem i kraft. Med det nye system afskaffes uddannelseshjælp samt selvforsørgelses- og hjemrejseydelse
samt overgangsydelse. Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse erstattes af mindstesats, som indgår
med halvårsvirkning i 2025 i opgørelsen
1)
Opgørelsen afviger fra andre registerbaserede opgørelser og tabel B.3, da personer i støttet beskæftigelse ikke er omfattet.
Derudover omfattes både arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i gruppen af aktive-
rede dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere.
2)
Førtids- og folkepension er inkl. pensionister, der bor i udlandet, samt pensionister i beskæftigelse.
3)
Ekskl. revalidering med løntilskud.
4)
Antallet af sygedagpengemodtagere afspejler ikke det samlede sygefravær. Det er en opgørelse af den del af sygefraværet,
som ikke er omfattet af arbejdsgiverperioden. Det drejer sig om beskæftigedes sygdomsforløb, der er længere end 30 dage,
samt sygdomsforløb blandt ledige.
5)
Antallet af modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse er opgjort ekskl. modtagere i løntilskud.
6)
Omfatter personer i beskæftigelse med løntilskud og personer i fleksjob og skånejob.
Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
209
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0212.png
Bilagstabeller
Tabel B.7
Bruttoinvesteringer
2022
Mia. kr.
Faste bruttoinvesteringer
Opdelt på type:
- Bygge- og anlægsinvesteringer
- Materielle og immaterielle
investeringer
Opdelt på gruppe:
- Boliginvesteringer
- Offentlige investeringer
1)
- Samlede erhvervsinvesteringer
- Bygge- og anlægsinvesteringer
- Materielle og immaterielle
investeringer
1)
2021
2022
2023
2024
2025
Realvækst, pct.
6,6
3,2
-5,0
-0,6
1,4
616
295
321
9,7
3,4
-3,8
10,4
-3,6
-6,1
-0,6
-0,5
1,9
0,9
148
88
380
98
281
10,0
-3,1
7,8
11,4
6,3
-8,5
0,8
9,2
0,7
12,3
-10,2
-0,4
-4,0
2,8
-6,3
-1,5
7,3
-2,1
-2,8
-1,8
2,4
3,4
0,5
0,0
0,7
De offentlige investeringer er inkl. det offentlige nettokøb af bygninger, hvorfor tallet afviger fra opgørelsen af de offentlige
investeringer i tabel B.1.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
210
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0213.png
Bilagstabeller
Tabel B.8
Betalingsbalancens løbende poster
2021
Mia. kr.
Vareeksport
Vareimport
Varebalance i alt
886
813
73
1.050
989
61
1.134
944
190
1.205
990
215
1.272
1.036
236
2022
2023
2024
2025
Tjenesteeksport
Tjenesteimport
Tjenestebalance i alt
611
513
98
933
680
253
788
712
76
809
751
58
850
801
48
Vare- og tjenestebalance
- Pct. af BNP
171
6,7
314
11,1
266
9,6
273
9,4
285
9,4
Formueindkomst fra udlandet, netto
Lønindkomst fra udlandet, netto
EU-betalinger til Danmark, netto
Andre løbende overførsler fra udlandet, netto
Nettooverførsler fra udlandet i alt
112
-15
-16
-19
62
110
-18
-12
-16
64
87
-20
-13
-16
38
100
-21
-12
-16
52
100
-21
-15
-17
47
Løbende poster i alt
- Pct. af BNP
233
9,1
379
13,4
304
10,9
325
11,2
332
10,9
Danmarks nettoaktiver over for udlandet
- Pct. af BNP
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
1.851
72,6
1.647
58,2
1.641
58,9
2.448
84,1
3.128
103,1
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
211
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0214.png
Bilagstabeller
Tabel B.9
Eksport og import
2023
Mia. kr.
Eksport
Varer i alt
- Landbrugsvarer mv.
- Industrivarer (ekskl. skibe mv.)
- Øvrige varer
1)
Tjenester i alt
- Søtransport
- Øvrige tjenester
I alt
1.134
152
835
147
788
343
371
1.922
10,4
4,7
10,3
24,9
3,5
7,5
-1,0
7,7
7,1
-2,5
9,6
1,4
16,3
5,8
20,1
10,8
10,4
-8,2
4,4
66,6
16,9
11,9
28,0
13,4
5,2
1,6
6,0
4,8
9,4
10,0
10,0
7,0
4,5
2,1
5,0
4,2
2,9
4,2
1,8
3,9
2021
2022
2023
2024
2025
Realvækst, pct.
Import
Varer i alt
- Landbrugsvarer mv.
- Industrivarer (ekskl. skibe mv.)
- Øvrige varer
2)
Tjenester i alt
I alt
944
112
551
281
712
1.666
10,7
5,5
12,9
6,2
6,0
8,8
1,2
3,4
0,3
2,6
14,9
6,5
2,7
-4,4
-9,5
33,8
17,1
8,6
4,3
4,7
3,7
5,5
9,4
6,5
3,2
2,2
4,8
0,6
4,6
3,8
Memo
Basisvareeksport
3)
1.020
10,2
Nominel vækst, pct.
14,2
6,7
7,0
5,9
Eksportpriser
Varer i alt
Tjenester i alt
I alt
Importpriser
Varer i alt
Tjenester i alt
I alt
1)
2)
3)
Kilde:
Ændring, pct.
-
-
-
2,7
18,8
8,7
10,6
31,3
19,5
-2,1
-27,7
-14,5
1,0
-6,2
-2,0
1,0
2,1
1,4
-
-
-
8,7
6,9
8,0
20,2
15,2
18,1
-7,1
-10,6
-8,6
0,6
-3,5
-1,2
1,4
2,1
1,7
Ubearbejdede varer, energi og skibe mv.
Ubearbejdede varer, energi, biler og skibe mv.
Basisvareeksporten består af vareeksporten ekskl. energi, skibe og fly mv.
Danmarks Statistik og egne beregninger.
212
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0215.png
Bilagstabeller
Tabel B.10
Det private forbrug fordelt på undergrupper
2023
Mia. kr.
Forbrug i alt
Detailomsætning
- Fødevarer m.m.
- Øvrige varer
Bilkøb
Brændsel m.m.
Benzin og lignende
Boligbenyttelse
Øvrige tjenester
Turistudgifter
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
2021
2022
2023
2024
2025
Realvækst, pct.
5,5
8,1
6,1
9,7
0,2
9,3
3,3
1,1
4,8
26,1
-1,4
-3,3
-6,5
-0,6
-18,1
-8,2
-0,4
1,7
8,5
18,6
1,0
-3,9
-4,6
-3,4
27,3
-1,9
4,1
1,7
2,1
21,2
1,9
2,1
2,0
2,2
5,0
4,0
-0,2
1,0
2,0
2,0
1,6
1,9
1,2
2,4
2,0
0,5
-0,2
1,0
2,3
2,0
1.275
413
190
223
57
64
32
278
456
50
Tabel B.11
Nettofordringserhvervelse fordelt på sektorer
2021
Mia. kr.
Privat sektor i alt
- Husholdninger
- Selskaber
- Ikke finansielle selskaber
- Finansielle selskaber
Offentlig forvaltning og service
I alt
132
-30
162
115
47
103
235
288
30
258
189
69
95
382
210
48
162
36
125
87
297
271
52
219
97
122
48
319
308
41
267
146
121
21
329
2022
2023
2024
2025
Anm.: Nettofordringserhvervelsen for offentlig forvaltning og service svarer til den offentlige saldo. Nettofordringserhvervelsen i alt
svarer (bortset fra de normalt små nettokapitaloverførsler fra udlandet) til saldoen på betalingsbalancens løbende poster, jf.
tabel B.8.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
213
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0216.png
Bilagstabeller
Tabel B.12
Bruttoværditilvækst (BVT)
2023
Andel, pct.
BVT i alt
Offentlig sektor
Privat sektor
Privat sektor ekskl. råstofindvinding
Private byerhverv
1)
100
19
81
80
70
6,9
3,3
7,9
7,9
9,1
2021
2022
2023
2024
2025
Realvækst, pct.
3,6
1,1
4,2
4,2
4,2
2,2
0,0
2,7
2,7
0,8
2,8
1,4
3,1
2,6
2,9
1,8
1,2
1,9
1,6
2,0
1)
Private byerhverv består af fremstilling, byggeri og private serviceerhverv ekskl. søtransport.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Tabel B.13
Timeproduktivitet i udvalgte erhverv
Gns. 2004-2023
Realvækst, pct.
Samlet
Offentlig sektor
Privat sektor
Privat sektor ekskl. råstofindvinding
Private byerhverv
1)
1,0
0,3
1,2
1,5
1,4
0,8
-1,5
1,3
1,3
2,3
-0,5
-0,5
-0,8
-0,8
-1,0
1,8
0,5
1,9
2,0
0,2
2,3
0,7
2,6
2,2
2,5
2,3
0,3
3,0
2,7
3,1
2021
2022
2023
2024
2025
Anm.: Timeproduktiviteten er real bruttoværditilvækst i forhold til det samlede antal præsterede timer.
1)
Private byerhverv består af fremstilling, byggeri og private serviceerhverv ekskl. søtransport.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
214
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0217.png
Bilagstabeller
Tabel B.14
Bidrag til stigningen i husholdningernes reale disponible indkomster
1)
2021
Realvækst, pct.
Disponibel indkomst
2)
Bidrag, pct.-point
Lønsum
3)
Indkomstoverførsler
Indkomstskatter
Nettorenteindkomst
Aktieudbytter
4)
Pensionsbidrag
Udbetalinger fra pensionsordninger
5)
Andet
6)
1)
2)
3)
4)
5)
6)
Kilde:
2022
2023
2024
2025
0,2
2,5
1,8
2,5
1,3
3,7
-0,5
-2,1
0,4
0,2
-0,7
-0,6
-0,2
-0,4
-2,4
2,0
0,7
1,0
1,7
0,3
-0,4
1,2
0,0
-0,5
-0,4
1,0
-0,3
1,0
-0,2
3,5
0,9
-0,8
-0,4
-0,7
-0,8
0,9
-0,2
1,0
0,7
-0,1
-0,8
0,1
0,0
0,4
0,1
Husholdninger er opgjort inkl. NPISH-sektoren.
Disponibel indkomst er opgjort efter beskatning af udbetaling af indefrosne feriemidler.
Vedrørende lønmodtagere bosiddende i Danmark.
Inkl. udlodninger fra investeringsforeninger.
Arbejdsmarkedspensioner mv. (men ikke individuelle pensionsordninger i pengeinstitutter mv.).
Herunder selvstændige.
Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
215
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0218.png
Bilagstabeller
Tabel B.15
Husholdningernes nettofordringserhvervelse
1)
2021
Mia. kr.
Disponibel bruttoindkomst
2)
Privatforbrug
Bruttoinvesteringer
3)
Nettokapitaloverførsler
4)
Direkte nettofordringserhvervelse
Formuetilvækst i l&p
5)
Nettofordringserhvervelse
6)
Pct. af disponibel bruttoindkomst
Direkte nettofordringserhvervelse
Nettofordringserhvervelse
1)
2)
3)
2022
2023
2024
2025
1.167
1.156
139
-2
-130
99
-30
1.286
1.225
155
8
-86
116
30
1.349
1.275
143
5
-64
112
48
1.412
1.327
143
6
-52
103
52
1.461
1.376
150
5
-61
101
41
-11,1
-2,6
-6,7
2,3
-4,7
3,6
-3,7
3,7
-4,2
2,8
Husholdninger er opgjort inkl. NPISH-sektoren.
Disponibel indkomst er opgjort efter beskatning af udbetaling af indefrosne feriemidler.
Husholdningernes bruttoinvesteringer består af byggeri af ejerboliger samt investeringer i bygninger og materiel mv. i enkelt-
mandsvirksomheder.
4)
Nettokapitaloverførslerne i 2022 inkluderer blandt andet tilbagebetaling af ejendomsskatter til boligejere, reserve til håndtering
af særlige udfordringer i lyset af COVID-19 og yderligere stimuli samt tilbagebetaling af efterlønsbidrag.
5)
Nettoindbetalinger til og forrentning (ekskl. pensionsafkastskat) af husholdningernes kapital i livsforsikringsselskaber og pen-
sionskasser (l&p).
6)
Husholdningernes erhvervelse (netto) af finansielle fordringer (inkl. aktier) på andre sektorer.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Tabel B.16
Ejendomsmarked og boligbyggeri
2021
Pct.
Ændring i prisen
1)
på omsatte enfamiliehuse
Boliginvesteringer, realvækst
1)
Stigningen er korrigeret for udviklingen i antallet af bolighandler.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
2022
2023
2024
2025
12,0
10,0
1,9
-8,5
-2,7
-10,2
3,2
-1,5
3,0
2,4
216
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0219.png
Bilagstabeller
Tabel B.17
Lønkvoter, lønstigninger og beregningstekniske forudsætninger
2021
Lønkvoter, pct.
Privat sektor
Hele økonomien
56,5
61,5
53,5
58,6
57,0
61,8
57,8
62,6
56,9
61,9
2022
2023
2024
2025
Lønstigninger, pct.
Privat sektor
- Timefortjeneste (ekskl. genetillæg)
Offentlig sektor
- Timefortjeneste (ekskl. genetillæg)
- Budgetvirkning
Satsreguleringsprocent
1)
2,5
1,3
2,0
2,5
1,9
1,2
2,4
2,4
2,7
-
5,0
3,2
-
4,3
3,6
2,9
4,0
4,2
5,4
3,4
Anm.: Lønkvoten er beregnet som lønsummen i forhold til bruttoværditilvæksten og korrigeret for antal selvstændige. For den private
sektor er lønstigningstakterne i 2021-2022 timefortjenesten ekskl. genetillæg ifølge Dansk Arbejdsgiverforenings StrukturStati-
stik, mens 2023 er baseret på et simpelt gennemsnit af kvartaler ifølge Dansk Arbejdsgiverforenings KonjunkturStatistik. For
den offentlige sektor er stigningstakterne i timefortjenesten baseret på en sammenvejning af Danmarks Statistiks lønindeks
for henholdsvis stat, kommuner og regioner. Der udarbejdes ikke skøn for udviklingen i timefortjenesten i den offentlige sek-
tor. Budgetvirkningen er baseret på de overenskomstmæssigt aftalte lønstigninger inkl. skøn for udmøntningen fra regule-
ringsordningen på baggrund af skønnet for den private lønstigningstakt, men ekskl. skøn for reststigningen. Lønstigningstak-
terne for offentligt og privat ansatte kan ikke sammenlignes.
1)
For satsreguleringsprocenten fremgår de bekendtgjorte satsreguleringsprocenter for 2021-2024, mens 2025 er et skøn base-
ret på den skønnede lønstigningstakt i den private sektor i 2023.
Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening, Danmarks Statistik og egne beregninger.
Tabel B.18
Prisudvikling og forklarende faktorer
2021
Ændring, pct.
Nettoprisindeks
Afgifter og boligstøtte, bidrag i pct.-point.
Forbrugerprisindeks
1,5
0,4
1,9
7,7
0,1
7,7
4,0
-0,8
3,3
0,8
1,3
2,1
1,9
0,2
2,1
2022
2023
2024
2025
Anm.: Bidraget fra afgifter og boligstøtte er opgjort som forskellen mellem forbruger- og nettoprisinflationen. Udviklingen i prisen på
afgiftsbelagte varer som fx energi kan derfor påvirke det målte afgiftsbidrag, selv om afgiftsniveauet er uændret.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
217
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0220.png
Bilagstabeller
Tabel B.19
Offentlige finanser
2021
Mia. kr.
Offentligt forbrug
Overførsler
1)
Investeringer
Renteudgifter
Subsidier
Øvrige udgifter
2)
Udgifter i alt
3)
Personskatter mv.
4)
Arbejdsmarkedsbidrag
Pensionsafkastskat
Selskabsskatter
Moms
Øvrige indirekte skatter
Øvrige skatter
5)
Renteindtægter
Øvrige indtægter
6)
Told mv. til EU
Indtægter i alt
7)
Offentlig saldo
Renter, netto
Offentlig primær saldo
8)
1)
2)
2022
2023
2024
2025
612,2
387,7
84,2
14,1
63,3
84,8
1.246,3
544,0
112,4
63,8
100,8
251,2
147,5
2,8
23,9
107,1
-3,7
1.349,8
103,5
-9,8
93,7
616,7
386,9
88,8
20,4
39,9
90,1
1.242,7
567,9
116,8
11,1
89,2
264,7
145,0
1,2
29,6
116,4
-4,6
1.337,4
94,6
-9,1
85,5
630,5
398,8
90,5
15,3
36,8
108,6
1.280,5
593,0
120,9
12,9
106,1
257,7
133,5
1,0
37,8
108,4
-3,6
1.367,6
87,1
-22,5
64,6
685,6
420,1
98,9
16,2
41,9
107,9
1.370,5
611,9
128,4
11,9
112,1
278,4
133,3
1,0
38,4
107,2
-3,7
1.418,9
48,4
-22,2
26,2
723,7
438,6
105,6
17,1
42,7
109,1
1.436,9
625,1
132,3
19,7
102,3
291,7
138,0
1,0
37,7
113,6
-3,9
1.457,4
20,5
-20,7
-0,1
Indkomstoverførslerne er opgjort ekskl. andre løbende overførsler til husholdninger som fx indekstillæg, befordring mv.
Øvrige udgifter indeholder blandt andet kapitaloverførsler, overførsler til Færøerne og Grønland, udviklingsbistand samt bi-
drag til EU’s budget.
3)
Opgørelsen af de samlede offentlige udgifter afviger fra Danmarks Statistiks opgørelse. Udgiftstrykket er her beregnet med
afsæt i en opgørelse af de samlede udgifter, hvor alle delelementer i det offentlige forbrug – herunder fx imputerede udgifter i
form af afskrivninger og indtægter i form af salg af varer og tjenesteydelser – henføres til udgiftssiden.
4)
Personskatter mv. indeholder indkomstskat, ejendomsværdiskat, vægtafgift fra husholdninger, bo- og gaveafgift samt andre
personlige skatter.
5)
Øvrige skatter indeholder medielicens og obligatoriske pensionsbidrag for tjenestemænd mv.
6)
Øvrige indtægter indeholder blandt andet overskud af offentlig virksomhed, diverse drifts- og kapitaloverførsler fra andre in-
denlandske sektorer og EU samt imputerede indtægter i form af både bruttorestindkomst og bidrag til tjenestemandspensio-
ner. Endvidere indgår statens indtægter fra overskudsdeling og statsdeltagelse i forbindelse med olie- og gasindvindingen i
Nordsøen, rørledningsafgiften samt kulbrinteskatten.
7)
Opgørelsen af de samlede offentlige indtægter afviger fra Danmarks Statistiks opgørelse, der blandt andet henfører det of-
fentliges salg af varer og tjenester til indtægtssiden og ikke som her til udgiftssiden som en del af de samlede forbrugsudgif-
ter. De samlede indtægter er her desuden opgjort inkl. bruttorestindkomst, som er modsvaret til de imputerede afskrivningsud-
gifter, der indgår i opgørelsen af det offentlige forbrug.
8)
Den primære saldo angiver stillingen på de offentlige finanser før nettorenteudgifter.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
218
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0221.png
Bilagstabeller
Tabel B.20
Skatter og skattetryk
Mia. kr.
Indirekte skatter
- Moms
- Registreringsafgift
- Punktafgifter
- Energi (inkl. PSO)
- Miljø
- Nydelsesmidler
- Øvrige
- Ejendomsskatter
- Vægtafgift på erhverv
- Øvrige indirekte skatter
Direkte skatter
- Kildeskatter
1)
- Statsskat
- Bundskat
- Topskat
- Sundhedsbidrag
- Begrænset skattepligtige
- Kommuneskat i alt
- Ejendomsværdiskat
- Øvrige kildeskatter
2)
- Pensionsafkastbeskatning
- Selskabsskat
- Andre personlige skatter
- Medielicens
- Vægtafgifter fra husholdninger
- Arbejdsmarkedsbidrag
Obligatoriske bidrag til sociale ordninger
3)
Kapitalskatter
Told og importafgifter (EU-ordninger)
Samtlige skatter
BNP
Samtlige skatter i pct. af BNP
1)
2021
395,0
251,2
16,4
71,7
37,6
3,7
13,2
17,1
32,4
4,1
19,3
815,6
522,1
182,3
159,9
20,5
0,0
2,4
277,9
14,2
47,7
63,8
100,8
8,1
1,2
7,2
112,4
1,5
6,6
3,7
1.222,5
2.550,6
47,9
2022
405,1
264,7
11,5
70,3
38,4
3,7
11,3
16,8
33,1
4,1
21,4
777,6
544,6
189,8
163,8
21,6
0,0
2,9
284,1
14,4
56,3
11,1
89,2
8,7
0,0
7,2
116,8
1,2
7,4
4,6
1.196,0
2.831,6
42,2
2023
387,5
257,7
11,0
58,7
28,3
3,5
11,9
15,0
33,5
4,1
22,5
826,2
570,0
197,2
172,8
22,4
0,0
2,7
298,2
14,4
60,1
12,9
106,1
9,2
0,0
7,1
120,9
1,0
6,7
3,6
1.225,0
2.784,8
44,0
2024
408,0
278,4
9,0
66,2
35,8
3,6
11,5
15,3
27,4
4,0
23,0
857,7
589,4
208,4
181,1
24,5
0,0
2,8
316,9
14,3
49,8
11,9
112,1
8,7
0,0
7,2
128,4
1,0
6,6
3,7
1.277,1
2.910,7
43,9
2025
425,7
291,7
8,9
68,9
37,2
4,5
11,5
15,6
27,5
5,7
23,1
872,5
602,5
215,1
187,3
24,9
0,0
2,9
321,8
13,7
51,9
19,7
102,3
8,7
0,0
7,0
132,3
1,0
6,9
3,9
1.310,0
3.033,0
43,2
Tal for fordeling af kildeskatter på stats- og kommuneskatter er fra Danmarks Statistik for 2020-2022. For 2023-2025 benyttes
en opgørelse baseret på Finansministeriets udskrivningsgrundlag.
2)
Indeholder blandt andet aktieindkomstskat, dødsboskat og provenu af virksomhedsordning.
3)
Indeholder obligatoriske pensionsbidrag for tjenestemænd mv.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
219
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0222.png
Bilagstabeller
Tabel B.21
Udviklingen i skattegrundlaget for kommunerne
2021
2022
2023
Mia. kr.
Aug. 2020
Dec. 2020
Maj 2021
Aug. 2021
Dec. 2021
Maj 2022
Aug. 2022
Mar. 2023
Maj 2023
Aug. 2023
Dec. 2023
Maj 2024
1.044,9
1.070,7
1.070,3
1.075,5
1.094,1
1.102,1
1.136,4
1.132,9
1.132,9
1.132,9
1.132,9
1.132,9
-
1.087,2
1.085,6
1.081,7
1.104,2
1.105,9
1.122,8
1.154,2
1.160,9
1.140,0
1.140,0
1.140,0
-
-
-
-
1.153,8
1.148,2
1.148,8
1.185,7
1.193,6
1.195,7
1.203,3
1,193,2
-
-
-
-
-
-
-
1.233,2
1.230,1
1.249,2
1.265,4
1.280,9
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
1.310,3
1.300,8
-0,9
0,7
0,9
1,6
2,8
3,5
6,8
6,4
6,4
6,4
6,4
6,4
-
1,5
1,4
0,6
0,9
0,3
-1,2
1,9
2,5
0,6
0,6
0,6
2024
2025
2021
2022
2023
Pct.
-
-
-
-
4,5
3,8
2,3
2,7
2,8
4,9
5,6
4,7
-
-
-
-
-
-
-
4,0
3,1
4,5
5,2
7,3
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
3,5
1,6
2024
2025
Anm.: Rækkerne angiver tidspunkt for budgettering af det kommunale skattegrundlag. Søjlerne angiver det pågældende års skatte-
grundlag.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
220
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0223.png
Bilagstabeller
Tabel B.22
Indkomstoverførsler
2021
Mia. kr.
A-dagpenge (ekskl. aktiverede)
Kontanthjælp
1)
(ekskl. aktiverede)
Feriedagpenge
Førtidspension
2)
Ressourceforløb
Efterløn
Revalideringsydelse
Sygedagpenge
Barselsdagpenge
Boligydelse og boligsikring
Børnefamilieydelse
Øvrige overførsler
3)
SU
Folkepension
4)
Øvrige pensioner
5)
I alt
6)
I alt ekskl. folkepension og øvrige pensioner
I alt ekskl. SU, folkepension og øvrige pensioner
Anm.:
1)
2)
3)
4)
5)
6)
Kilde:
2022
2023
2024
2025
17,7
26,9
0,6
46,3
5,8
8,9
0,5
16,2
12,1
15,5
14,9
21,8
21,0
146,2
33,5
387,7
208,1
187,1
11,7
27,8
0,5
47,7
6,6
7,8
0,4
16,5
12,0
15,6
14,9
23,7
20,0
145,2
36,4
386,9
205,3
185,2
13,7
29,4
0,5
51,2
6,5
5,7
0,3
14,8
11,9
16,0
15,8
22,3
19,9
151,7
39,0
398,8
208,1
188,2
14,6
32,2
0,4
52,2
6,6
4,4
0,3
16,3
12,1
17,1
16,3
22,4
21,4
162,8
41,0
420,1
216,3
194,9
15,8
32,9
0,5
54,7
6,9
3,5
0,2
16,6
13,1
17,8
16,7
23,9
22,1
171,0
42,8
438,6
224,9
202,7
Udgifterne til indkomstoverførsler kan ikke direkte sidestilles med antallet af overførselsmodtagere i tabel B.6.
Skattepligtige og ikke-skattepligtige ydelser, herunder integrationsydelse.
Inkl. førtidspension til pensionister i udlandet.
Ydelser til aktiverede, børnetilskud, ledighedsydelse, grøn check og fleksydelse mv.
Inkl. personlige tillæg og varmetillæg til pensionister samt pensioner til pensionister i udlandet.
Tjenestemandspensioner og delpension mv. samt tidlig pension og seniorpension
Indkomstoverførslerne er opgjort ekskl. andre løbende overførsler til husholdninger som fx indekstillæg, befordring mv.
Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
221
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0224.png
Bilagstabeller
Tabel B.23
Skøn på forskellige tidspunkter over centrale størrelser
Aug.
2022
2022
BNP (realvækst, pct.)
Bruttoledighed (1.000 personer)
Forbrugerpriser (ændring, pct.)
Betalingsbalance (mia. kr.)
1)
Samlet offentlig saldo (mia. kr.)
2023
BNP (realvækst, pct.)
Bruttoledighed (1.000 personer)
Forbrugerpriser (ændring, pct.)
Betalingsbalance (mia. kr.)
1)
Samlet offentlig saldo (mia. kr.)
2024
BNP (realvækst, pct.)
Bruttoledighed (1.000 personer)
Forbrugerpriser (ændring, pct.)
Betalingsbalance (mia. kr.)
1)
Samlet offentlig saldo (mia. kr.)
2025
BNP (realvækst, pct.)
Bruttoledighed (1.000 personer)
Forbrugerpriser (ændring, pct.)
Betalingsbalance (mia. kr.)
1)
Samlet offentlig saldo (mia. kr.)
1)
Angiver saldoen på betalingsbalancens løbende poster.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Mar.
2023
3,6
76
7,7
371
82
Maj
2023
3,8
76
7,7
367
93
Aug.
2023
2,7
76
7,7
383
97
Dec.
2023
2,7
76
7,7
379
95
Maj
2024
2,7
76
7,7
379
95
2,8
78
7,3
231
32
0,8
93
3,3
208
22
0,2
93
3,9
269
45
0,6
91
4,3
232
51
1,2
85
3,8
266
56
1,2
84
3,4
300
77
1,9
84
3,3
304
87
-
-
-
-
-
1,5
97
2,8
264
24
1,4
97
3,0
243
16
1,4
94
3,0
287
29
1,4
97
2,8
347
44
2,7
89
2,1
325
48
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
1,0
101
2,1
339
23
1,8
95
2,1
332
21
222
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 193: Økonomisk Redegørelse, maj 2024
2868173_0226.png
Økonomisk Redegørelse
Maj 2024
oem.dk