Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del Bilag 172
Offentligt
2853845_0001.png
Økonomiministeriet
Finansministeriet
Notat
Redegørelse vedr. IMFC-møder 18.-19. april 2024
Den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC), som er den rådgi-
vende ministerkomité for den Internationale Valutafond (IMF), afholder møde
18.-19.
april 2024 i forbindelse med IMF’s og Verdensbankens
forårsmøder 15.-
20. april 2024.
IMFC-mødet vil blive ledet af Saudi-Arabiens finansminister, Mohammed
Aljadaan, som er komitéens formand. Den nordisk-baltiske IMF-valgkreds, der
udgøres af Danmark og de syv andre nordiske og baltiske lande vil på mødet i
IMFC være repræsenteret ved den finske finansminister, Riikka Purra, der på
IMFC’s plenarmøde
vil afgive indlæg på vegne af valgkredsen med afsæt i en
fælles skriftlig nordisk-baltisk erklæring til IMFC.
Udvikling i verdensøkonomien
IMF vurderer i april-udgaven af World Economic Outlook 2024, at den globale
økonomi udviser en overraskende modstandsdygtighed og en mere balanceret
risikoprofil. Den globale handelsaktivitet befinder sig på et stabilt niveau trods
geopolitiske spændinger i lyset af Ruslands krig mod Ukraine mv. Der er dog
tegn på en tiltagende fragmentering i de internationale handelsmønstre med en
faldende samhandel mellem lande, som står på forskellige sider af de igangvæ-
rende konflikter.
Den globale BNP-vækst estimeres til 3,2 pct. i 2023 og skønnes ifølge IMF at
holde sig på 3,2 pct. i både 2024 og 2025, hvilket er en lille opjustering på 0,1
pct.-point
i 2024, men uændret for 2025 sammenlignet med IMF’s seneste
prognoseopdatering i januar 2024. Den globale vækst forventes på mellemlang
sigt at ligge på 3,1 pct. om året, hvilket er det laveste i flere årtier, og der er for
udviklingslandene udsigt til en langsommere konvergens mod levestandarden i
avancerede økonomier. Den forholdsvis svage udvikling på mellemlang sigt skal
ifølge IMF særligt ses i lyset af vedvarende strukturelle udfordringer, som for-
hindrer en effektiv anvendelse af økonomiens produktive ressourcer, herunder
arbejdskraft og kapital.
Den globale inflation forventes at falde fra 6,8 pct. i 2023 til 5,9 pct. i 2024 og
4,5 pct. i 2025, hvilket er en opjustering på 0,1 pct.-point i 2024 og 2025 ift.
januar-prognosen. Generelt ventes inflationen ikke at komme tilbage til mål-
sætningen om inflation på 2 pct. før 2025 i avancerede økonomier og cirka et år
senere i udviklingsøkonomier. Inflationen i euroområdet ventes at udgøre 2,4
pct. i 2024 og 2,1 pct. i 2025, mens der for USA skønnes inflation på 2,7 pct. i
2024 og tilsvarende 1,9 pct. i 2025.
Dato
18-04-2024
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 172: Redegørelse fra Finansministeren om dagsorden for mødet i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 18.-19. april 2024
2853845_0002.png
I de avancerede økonomier ventes væksten at stige fra 1,6 pct. i 2023 til 1,7 pct.
i 2024 og 1,8 pct. 2025, hvilket er en opjustering på 0,2 pct.-point i 2024 og
uændret for 2025 i forhold til januar-prognosen. Opjusteringen i 2024 skyldes,
at den amerikanske økonomi står stærkere end tidligere ventet.
I euroområdet ventes BNP-væksten at stige fra 0,4 pct. i 2023 til 0,8 pct. i 2024
for derefter at stige til 1,5 pct. i 2025 (nedjusteret med hhv. 0,1 og 0,2 pct.-point
i 2024 og 2025 i forhold til januar-prognosen). IMF forventer, at Tysklands
BNP-vækst vil stige fra -0,3 pct. i 2023 til 0,2 pct. i 2024 for derefter at stige til
1,3 i 2025 (nedjusteret med 0,3 pct.-point i både 2023 og 2024). Frankrigs BNP-
vækst skønnes at aftage let fra 0,9 pct. i 2023 til 0,7 pct. i 2024 for derefter at
stige til 1,4 pct. i 2025 (nedjusteret med 0,3 pct.-point i både 2024 og 2025). For
Italien vurderes BNP-væksten at aftage fra 0,9 pct. i 2023 til 0,7 pct. i 2024 og
2025 (nedjusteret med 0,4 pct.-point i 2025). For Spanien ventes væksten at
aftage fra 2,5 pct. i 2023 til 1,9 pct. i 2024 og for igen at stige til 2,1 pct. i 2025
(nedjusteret med 0,4 pct.-point i 2024).
Tabel 1
Skøn for BNP-vækst fra IMF's World Economic Outlook-rapport, april 2024
Vækstprognose
april 2024
Pct.
Verden
Avancerede økonomier
USA
Euroområdet
Tyskland
Frankrig
Italien
Spanien
Japan
Storbritannien
Danmark
Sverige
Finland
Norge
Vækstmarkeder og udvik-
lingsøkonomier
Rusland
Kina
Indien
Brasilien
2023
3,2
1,6
2,5
0,4
-0,3
0,9
0,9
2,5
1,9
0,1
1,8
-0,2
-1,0
0,5
4,3
3,6
5,2
7,8
2,9
2024
3,2
1,7
2,7
0,8
0,2
0,7
0,7
1,9
0,9
0,5
2,1
0,2
0,4
1,5
4,2
3,2
4,6
6,8
2,2
2025
3,2
1,8
1,9
1,5
1,3
1,4
0,7
2,1
1,0
1,5
1,5
2,2
1,9
1,9
4,2
1,8
4,1
6,5
2,1
Ændring ift. ja-
nuar 2024
1
2024
0,1
0,2
0,6
-0,1
-0,3
-0,3
0,0
0,4
0,0
-0,1
-
-
-
-
0,1
0,6
0,0
0,3
0,5
2025
0,0
0,0
0,2
-0,2
-0,3
-0,3
-0,4
0,0
0,2
-0,1
-
-
-
-
0,0
0,7
0,0
0,0
0,2
Ændring ift. okto-
ber 2023
2
2024
0,3
0,3
1,2
-0,4
-0,7
-0,6
0,0
0,2
-0,1
-0,1
0,6
-0,4
-0,6
-0,8
0,2
2,1
0,4
0,5
0,7
2025
0,0
0,0
0,1
-0,3
-0,7
-0,4
-0,3
0,0
0,4
-0,5
-
-
-
-
0,1
0,8
0,0
0,2
0,2
Anm.: (1) Ændring (pct.-point) i forhold til World Economic Outlook Update, januar 2024. (2) Ændring (pct.-point) i forhold til World
Economic Outlook, oktober 2024.
Kilde: World Economic Outlook, april 2024 og World Economic Outlook, januar 2024.
IMF vurderer, at BNP-væksten i USA vil stige fra 2,5 pct. i 2023 til 2,7 pct. i
2024 for derefter at falde til 1,9 pct. i 2025 (opjusteret med hhv. 0,6 og 0,2 pct.-
point i 2024 og 2025).
Side 2 af 6
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 172: Redegørelse fra Finansministeren om dagsorden for mødet i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 18.-19. april 2024
2853845_0003.png
I Storbritannien ventes BNP-væksten at stige fra 0,1 pct. i 2023 til 0,5 og 1,5 pct.
i 2024 og 2025 (nedjusteret med 0,1 pct.-point i både 2024 og 2025). For vækst-
markeder og udviklingsøkonomier forventes en vækst på 4,2 pct. i 2024 og 2025
(opjusteret med 0,1 procentpoint for 2024). I Kina ventes væksten at falde fra
5,2 pct. i 2023 til 4,6 pct. i 2024 for herefter at aftage yderligere til 4,1 pct. i 2025
(uændret fra januar-prognosen).
Risici
IMF vurderer, at det generelle risikobillede er forbedret siden oktober 2023. In-
flationen aftager hurtigere end forventet i mange lande og risici forbundet med
inflationsudsigterne er nu mere afbalancerede. Overordnet set er der mulighed
for yderligere positive overraskelser, men betydelige risici præger stadig bille-
det. Disse risici omfatter fx regionale konflikter, som kan medføre stigende fø-
devarepriser, et vaklende opsving i Kina relateret til sårbarheder i ejendomssek-
toren og tiltagende geopolitisk fragmentering, der kan lægge en dæmper på den
globale samhandel, direkte investeringer og spredningen af ny teknologi. Der-
udover kan der være risici forbundet med finanspolitikken i mange lande, hvis
ikke den nødvendige finanspolitiske konsolidering sker i et afbalanceret tempo.
Den globale økonomisk-politiske
dagsorden, herunder IMF’s rolle
Drøftelserne på IMFC-mødet ventes at tage afsæt i den halvårlige synteserap-
port (”Global
Policy Agenda”)
fra IMF’s administrerende direktør, Kristalina
Georgieva. Synteserapporten sammenfatter vurderingerne og anbefalingerne
fra IMF’s centrale bilaterale og multilaterale overvågningsrapporter
1
og udstik-
ker prioriteterne for IMF’s arbejde.
Overskriften for synteserapporten er ”Rebuild,
Revive, Renew”
(Genopbyg,
Genopret, Forny). Drøftelserne i IMFC ventes også at fokusere på effekterne af
den globale økonomi af de aktuelle krige og konflikter, særligt Ruslands krig
mod Ukraine og situationen i Gaza. Derudover ventes drøftelse af håndteringen
af de økonomiske udfordringer, som præger verdensøkonomien, herunder at de
økonomiske buffere er opbrugt, mens vækstudsigterne stadig er svage. De fælles
globale udfordringer vedrører, udover behovet for genopbygning af økonomiske
buffere, også klimaforandringerne og styrket multilateralt samarbejde i lyset af
stigende geopolitisk og geoøkonomisk
fragmentering. Der ventes fokus på IMF’s
rolle som centralt placeret global institution mhp. at sikre, at IMF kan under-
støtte den globale økonomiske og finansielle stabilitet og hjælpe landene med at
håndtere akutte og langsigtede udfordringer i en verden præget af øget usikker-
hed,
jf. nedenfor.
Politiske prioriteter
IMF vurderer, at de centrale politiske prioriteter bl.a. bør være at bevare den
finansielle stabilitet, genopbygge det økonomiske råderum til krisehåndtering,
accelerere vækstorienterede reformer, der bidrager til at øge den økonomiske
1
World Economic Outlook, Global Financial Stability Report og Fiscal Monitor.
Side 3 af 6
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 172: Redegørelse fra Finansministeren om dagsorden for mødet i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 18.-19. april 2024
konvergens og den grønne omstilling, samt fokusere internationalt samarbejde
på at styrke det globale finansielle sikkerhedsnet og rammerne for gældshånd-
tering.
For så vidt angår
pengepolitikken
er de primære overvejelser for centralban-
kerne at afveje omkostningerne ved at fastholde den stramme pengepolitik for
længe ift. omkostninger ved at lempe pengepolitikken for tidligt. Nogle lande
bør vente med at lempe pengepolitikken til løn- og prispresset aftager, mens
andre lande, som strammede pengepolitikken relativt meget og tidligt alt andet
lige kan sænke renten mod mere neutrale niveauer tidligere.
Finanspolitikken
skal ifølge IMF normaliseres og styres ud fra hensynet til fi-
nanspolitisk holdbarhed. En strammere finanspolitik vil bidrage til at nedbringe
inflationen. Samtidig har mange lande brug for at stramme finanspolitikken, så
der skabes manøvrerum til at føre ekspansiv finanspolitik i fremtiden.
IMF’s rolle
Gennem bilateral økonomisk overvågning hjælper IMF sine medlemsstater med
at identificere risici, styrke institutionelle rammer og tilpasse makro-finansielle
tiltag. Endvidere fokuserer fondens multilaterale overvågning blandt andet på
drivkræfterne bag økonomisk vækst, produktivitetsvækst og internationale af-
smitninger. Derudover analyserer IMF implikationerne af blandt andet energi-
sikkerhedstiltag, grøn industripolitik og geopolitisk fragmentering for den
grønne omstilling.
IMF arbejder løbende med at tilpasse sin udlånsværktøjskasse for dermed bedre
at kunne bidrage med støtte til sårbare medlemslande. Der planlægges derfor
en gennemgang af fondens finansiering på lempelige vilkår, som har til formål
at sikre, at IMF forbliver en stærk samarbejdspartner for lavindkomstlande.
IMF ønsker blandt andet at undersøge muligheder for at forbedre holdbarheden
af
Poverty Reduction and Growth Trust
(PRGT), som er fondens hovedredskab
til støtte af lavindkomstlande. Derudover viser et eftersyn af det nye instrument
Resilience and Sustainability Trust
(RST),
ifølge IMF, at RST’en i høj grad er
lykkedes med sit formål om at yde støtte til lavindkomstlande og sårbare mel-
lemindkomstlande.
IMF har til hensigt at afhjælpe gældssårbarheder og samtidig understøtte med-
lemslande i at opbygge kapaciteten til at føre sund økonomisk politik. Fonden
ønsker fortsat at bistå sine medlemmer med politisk rådgivning og finansiel
støtte, men også med at facilitere multilateralt samarbejde i bestræbelserne på
at sikre et velfungerende internationalt finansielt system. Ud over disse kerne-
prioriteter vil IMF også rette opmærksomhed mod aktuelle globale udfordrin-
ger, herunder klimaforandringer og den stigende betydning af kunstig intelli-
gens (AI) med henblik på, at fonden forbliver relevant og dermed fortsat kan
arbejde for en mere inkluderende global økonomi.
Side 4 af 6
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 172: Redegørelse fra Finansministeren om dagsorden for mødet i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 18.-19. april 2024
IMF’s
rolle i centrum for det globale finansielle sikkerhedsnet fik ifølge IMF en
stærk tillidserklæring med godkendelsen af en betydelig kvoteforøgelse i forbin-
delse med den 16. gennemgang af kvoter (GRQ), som øger fondens kvotemidler
med 50 pct.
Danske holdninger
Den nordisk-baltiske IMF-valgkreds’
skriftlige erklæring til IMFC-mødet
ventes
at lægge vægt på følgende:
•
Den russiske invasion af Ukraine er en trussel mod den globale sikkerhed og
en alvorlig overtrædelse af FN-pagten. En række af de nuværende globale
økonomiske udfordringer ville blive løst af, at Rusland afsluttede sin krig.
De nordisk-baltiske lande vil fortsætte med at støtte Ukraine med politisk,
militær, humanitær og økonomisk bistand, så længe det er nødvendigt.
Den globale økonomi har vist modstandsdygtighed trods de aktuelle udfor-
dringer og inflationen er aftaget i mange lande. Da kerneinflationen forbli-
ver høj mange steder, skal centralbanker fortsat træde varsomt og undgå en
for tidlig lempelse af pengepolitikken. I lyset af forhøjet offentlig gæld og
underskud i mange lande, er det vigtigt at fortsætte de finanspolitiske stram-
ninger i et afbalanceret tempo med fokus på at nedbringe gældsniveauet og
genopbygge de finanspolitiske buffere.
Da IMF's globale vækstprognoser på mellemlang sigt er de laveste i årtier,
bør det være en prioritet at gennemføre vækstfremmende strukturreformer.
Styrket offentlig forvaltning og institutionelle rammer kan bane vejen for en
mere bredt funderet vækst og skabe et bedre miljø for innovation og investe-
ring.
I år fejres 80-året for Bretton Woods-institutionerne og de nordisk-baltiske
lande forbliver stærke tilhængere af multilateralisme og en regelbaseret in-
ternational orden. IMF har siden sin start udvist fleksibilitet og evne til at
reagere på de globale udfordringer, der opstår.
Opretholdelse og styrkelse af den regelbaserede internationale politiske og
økonomiske orden er af stor betydning, især for små åbne økonomier som
vores, og for vækst- og udviklingslande. De nordisk-baltiske lande anerken-
der dog, at restriktive foranstaltninger og sanktioner i visse tilfælde er uund-
gåelige for at sikre den internationale orden og fordelene ved multilateral-
isme.
IMF skal med sit fokus på makroøkonomisk stabilitet og politiske reformer
fortsat hjælpe sine medlemmer med at omstille sig i overensstemmelse med
IMF's klimastrategi og Paris-aftalen. En global CO2-afgift er et centralt po-
litisk værktøj til at reducere emissioner. Globale og nationale tiltag skal hur-
tigst muligt fremskyndes for at nå målet om netto-nuludledning inden 2050.
Side 5 af 6
•
•
•
•
•
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 172: Redegørelse fra Finansministeren om dagsorden for mødet i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 18.-19. april 2024
•
Da halvdelen af lavindkomstlandene og en række mellemindkomstlande
står over for presserende gældsproblemer, bør det internationale samfund
fortsætte med at forbedre transparens ift. gæld og effektiviteten af G20's og
Parisklubbens fælles rammer for gældsbehandling.
De nordisk-baltiske lande er tilfredse med IMF's saglige rådgivning til med-
lemmerne om, hvordan man styrker makroøkonomisk stabilitet, understøt-
ter væksten, løser problemer med god regeringsførelse og styrker fordelene
ved handelsintegration. Rettidig og tilpasset IMF-overvågning er fortsat vig-
tig for, at IMF kan yde velkalibreret rådgivning.
Der ses frem til implementeringsrapporter om IMF's strategier for klima,
digitale penge, køn og inklusion, samt for skrøbelige og konfliktramte lande.
De nordisk-baltiske lande ønsker, at der arbejdes hen imod en ligelig køns-
fordeling i bestyrelsen.
IMF’s omfattende
udlånsværktøjskasse med hensigtsmæssige betingelser,
sikkerhedsforanstaltninger og vurderinger af gældsholdbarhed er til stor
gavn for medlemmerne, også i en mere usikker verden. IMF's ordninger bør
fokusere på at støtte stærke, nationale tiltag og reformpakker for at styrke
den stimulerende effekt af IMF's udlån.
De nordisk-baltiske lande ser frem til den kommende gennemgang af
Resi-
lience and Sustainability Trust
(RST). RST bør fortsat primært fokusere på
klimamålsætninger og generelt bør ambitionsniveauet og omfanget af re-
formtiltag øges, særligt når det omhandler subsidier til fossile brændstoffer
og CO2-prisfastsættelsesmekanismer.
For at fortsat at kunne yde støtte til lavindkomstlande og sårbare lande bør
der være en fuld genopbygning af kapaciteten i
Poverty Reduction and
Growth Trust
(PRGT) i den kommende revision. Lande i den nordisk-balti-
ske valgkreds er væsentlige bidragydere til IMF's arbejde på dette område
gennem kapacitetsudvikling, PRGT, RST og
Catastrophe Containment and
Relief Trust
(CCRT).
Den nordisk-baltiske valgkreds er tilfreds med afslutningen på den 16. gene-
relle gennemgang af kvoter og forventer, at alle lande lever op til den kollek-
tive forpligtelse om at afslutte de nationale procedurer inden for den fast-
satte tidsramme. Valgkredsen vil lægge vægt på, at der arbejdes videre med
at finde mulige løsninger til en omfordeling af kvoteandele under den 17.
generelle gennemgang af kvote, som skal bidrage til at styrke multilateralis-
men.
•
•
•
•
•
•
Side 6 af 6