FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 14: Vedlagt omdeles præsentationen der blev fremvist ved Finansudvalgets møde med De Økonomiske Vismænd om Dansk Økonomi, efterår 2023 afholdt den 10. oktober 2023

Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del Bilag 14
Offentligt

Dansk Økonomi, efterår 2023

Udsigt til omtrent stilstand i dansk økonomi

Afmatning og gradvis normalisering

Prognose tilsiger afmatning af dansk økonomi

i 2024

BNP vækst i 2023 drevet af medicinalindustrien.

Stilstand i resten af økonomien

BNP

Prognosen tilsiger aftagende kapacitetspres i

2024 fra højt niveau

Beskæftigelsesgap på ca.

3 pct.

i 2023 reduceres til

2¼ pct.

i 2024

Andre indikatorer tyder dog på mindre pres

Beskæftigelse

Finanspolitikken burde strammes i 2024, hvis

prognosen holder stik

Sunde offentlige finanser

Finanspolitikken er holdbar på lang sigt, og budgetloven overholdes

Budgetlovens underskudsgrænse overholdes

Holdbarhed på 0,3 pct.

af BNP

Lavere end regeringen, som har HBI på 1,5 pct.

Forskel elimineres stort set, hvis ens antagelser om

tilbagetrækningsadfærd og produktivitetsvækst

Offentlig saldoudvikling

HBI 0,7 pct.point lavere end i efteråret 2022

Skyldes politiske prioriteringer, ikke udtryk for

realøkonomisk forandring

Nye udgiftslofter 2024-27 løfter offentlig forbrug

Regulering af private lejeboliger

Både positive og negative effektivitetseffekter

Huslejeregulering kan have positiv såvel som negativ virkning på

effektiviteten af samfundsøkonomien

Positiv: Modvirker markedsmagt (historisk begrundelse for reguleringen)

Forbrugerbeskyttelse (jf.

regler for huslejestigningstakt)

Negativ: Dårligt match mellem lejere og boliger

Lavere mobilitet kan mindske produktiviteten i samfundet

Analyser i kapitlet viser, at 15-35 pct.

af lejernes boliger afviger markant

fra den, de ville vælge uden huslejeregulering

Hovedsageligt er der tale om for små boliger

Regulering af private lejeboliger

Huslejeregulering påvirker fordeling

Kapitlet analyserer fordelingsvirkningerne

GINI falder fra 0,301 til 0,299 på disponibel indkomst,

hvis huslejebesparelser indregnes

Blandt lejerne er besparelserne absolut størst for

lejere med høj indkomst (men relativt mindst)

Endvidere stor forskel i besparelse blandt borgere

med ens indkomst

Årlig besparelse i husleje

Besparelse for lejere med lave indkomster

Huslejeregulering svagt fordelingsinstrument

Andre tiltag må ventes at kunne gavne lav- og

mellemindkomstgrupper

Langsigtede effekter af offentlig sundhedsindsats

Indførelsen af vederlagsfri børnetandpleje undersøges

Betydelig interesse for at undersøge

dynamiske effekter af offentlige udgifter

Andel med børnetandpleje

Kapitlet undersøger en markant

velfærdsstatsreform:

Universel børnetandpleje

Spørgsmålet: Effekter (fx på almen sundhed)

når børnene er blevet voksne?

Langsigtede effekter af offentlig sundhedsindsats

Analysen kan ikke påvise effekt på langsigtede udkomme

Ingen statistisk signifikante effekter

Undersøger en række forskellige udkomme

fra sundhed over arbejdsmarkedstilknytning

Analysen kan ikke påvise statistisk

signifikante langsigtede effekter

Analysen danner dermed ikke grundlag for

en opdatering af beregningspraksis i det

lovforberedende arbejde