Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del Bilag 139
Offentligt
2841687_0001.png
Notat om etablering af Energiø Bornholm
Center
Center for strategisk kommu-
nikation og Ledelsesbetjening
Kontor
Kontor for tværgående politik
Dato
1. marts 2024
J nr.
2024 - 1084
Tidsplan
Som led i etableringen af hybridprojektet Energiø Bornholm (EØB) skal der over-
ordnet gennemføres to udbud: Dels et udbud for det eltekniske udstyr til EØB, som
Energinet står for, dels et udbud af havvinden til EØB, som Energistyrelsen (ENS)
står for.
Ultimo november 2023 igangsatte Energinet sit udbud af hhv. kabler og stationer til
EØB. Energinet afholder selv udbuddet af kabler, mens udbuddet af stationer afhol-
des sammen med den tyske TSO, 50Hertz. Den aktuelle tidsplan for udbuddene
angiver budfrist primo september 2024 og kontraktindgåelse primo februar 2025.
ENS forbereder aktuelt udbudsmaterialet for havvindudbuddet for EØB. Der pågår i
den forbindelse overvejelser om timingen af havvindudbuddet pba. den gennem-
førte markedsdialog om havvinden såvel som Energinets udbud af det eltekniske
udstyr.
Projektet søges fortsat realiseret inden udgangen af 2030, som det blev besluttet
med KEI 2020 om end tidsplanen er udfordret af bl.a. et presset leverandørmarked,
som aftalekredsen også har noteret sig (jf.
Tillægsaftale om udbudsrammer for 6
GW havvind og Energiø Bornholm
af 30. maj 2023) og Energinets markedsdialog
har bekræftet.
Udgiftsprofil
I
Klimaaftale for energi og industri mv. 2020
blev der ikke afsat finansiering til EØN.
I opfølgende rentabilitetsberegninger blev vurderet et finansieringsbehov, hvorfor
der med
Tillægsaftale om udbudsrammer for 6 GW havvind og Energiø Bornholm
af 30. maj 2023 blev besluttet at afsætte samlet 17,6 mia. kr. over 20 år i statsstøtte
til projektet fra ca. 2030-2050. Støtteloftet er fastsat ud fra en politisk forventning
om at havvinden i sig selv er rentabel og kan opføres støttefrit. Støtteloftet svarer
således til Energinets forventede omkostninger til udlandsforbindelsen og det eltek-
niske udstyr, som overvæltes på havvinden (16,9 mia. kr.) samt bæredygtighedstil-
tag (0,7 mia. kr.). Finansieringen kommer fra disponering af forventede indtægter
fra udbuddet af 6 GW radial havvind (8,7 mia. kr.), Grøn Fond (4,9 mia. kr.) og
fremtidigt råderum (4,0 mia. kr.).
Risici
/ NAEGN
Side 1/2
FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 139: Materiale til gennemgang af "Klimaftale for energi og industri mv. 2020" i Finansudvalget den 4/4-24, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2841687_0002.png
Udbudsrammerne for EØB blev indgået med
Tillægsaftale om udbudsrammer for 6
GW havvind og Energiø Bornholm
af 30. maj 2023. Af aftalen fremgår det, at ”(…)
tidsplanen er presset, og at der er betydelig risiko for forsinkelse af projektet, hvilket
blandt andet skyldes et overophedet globalt marked for elteknisk udstyr.”
Energi-
nets markedsdialog fra sommeren 2023 bekræftede, at markedet er overophedet,
hvilket medfører en stor risiko for såvel forsinkelse som prisstigninger. Med igang-
sættelsen af Energinets udbud i november 2023 muliggøres tæt og forpligtende di-
alog med markedet herom mhp. vurdering og evt. håndtering.
Afvigelser og årsager i forhold til det forudsatte i aftalen
I
Klimaaftale for energi og industri mv. 2020
blev det besluttet at etablere en ener-
giø på Bornholm med en kapacitet på 2 GW. Med
Tillægsaftale om Energiø Born-
holm 2022
af 29. august 2022 blev det besluttet at udvide kapaciteten fra 2 til 3 GW
hvorved en større del af det tilgængelige havareal i Østersøen udnyttes samtidig
med, at der sikres en mere optimal udnyttelse af kabelforbindelserne, styrket øko-
nomi i projektet per GW samt mere strøm til Østdanmark i 2030. Med
Tillægsaftale
om udbudsrammer for 6 GW havvind og Energiø Bornholm
af 30. maj 2023 blev
det besluttet, at koncessionsvinderen får mulighed for at opstille op til 0,8 GW over-
planting på arealet udlagt til havvinden for EØB, der fx kan anvendes til at produ-
cere grønne brændstoffer gennem Power-to-X. Projektets samlede kapacitet kan
herved ende på 3,8 GW.
Side 2/2