FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 13: Notat om De Økonomiske Råds efterårsrapport 2023

Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del Bilag 13
Offentligt

Det Internationale Sekretariat

Notat om De Økonomiske Råds efterårsrapport 2023

Notatet er klausuleret indtil tirsdag d. 10 oktober 2023 kl. 12:00

Sammenfatning

Efterårsrapporten fra De Økonomiske Råds formandskab (nedenfor vismæn-

dene) præsenteres for Finansudvalget den 10. oktober kl. 15:00. Rapporten

og dette notat er klausuleret indtil kl.12:00 samme dag. Nedenfor følger et

kort referat af de enkelte kapitler samt 18 forslag til vinkler til spørgsmål til

brug for mødet.

Kapitel 1 indeholder vismændenes kommentarer til en række aktuelle politi-

ske tiltag. Udvalget kunne spørge ind til følgende emner:

Vinkel 1. Overvurderes provenuet fra en top-topskat, når ministerierne ikke

medregner effekter af brain drain?

Vinkel 2. Er det hensigtsmæssigt, at råderummet har så central en plads i

den offentlige debat?

Vinkel 3: I skriver, at vurderingssystemet har fungeret rimeligt i årtier. Har I

her taget hensyn til, at reglerne for grundværdiansættelsen for etageejen-

domme er ændret?

Vinkel 4: Har I taget hensyn til værdiansættelsesproblematikker, når I anbefa-

ler lagerbeskatning af unoterede aktier?

I kapitel 2 præsenteres vismændenes vurdering af den aktuelle økonomiske

situation og udsigterne frem mod 2030. Vismændene vurderer, at dansk øko-

nomi udviser tegn på afmatning, men at presset på arbejdsmarkedet fortsat

er stort. Ifølge vismændene er finanspolitikken for lempelig og bør derfor

strammes i 2024 forhold til det planlagte. Udvalget kunne spørge til følgende:

Vinkel 5: Hvad skyldes den relativt store forskel mellem jeres og regeringens

skøn for den strukturelle saldo i 2024?

Vinkel 6: Hvor meget strammere burde finanspolitikken være i 2024 set i for-

hold til 2023?

Vinkel 7: Hvorfor er der en relativt stor forskel på jeres og regeringens vurde-

ring af den et-årige finanseffekt i 2023?

Vinkel 8: Er den efficiente ledighed sammenfaldende med den strukturelle?

Vinkel 9: Hvorfor opjusterer I ikke den strukturelle beskæftigelse, når det vil

være i bedre overensstemmelse med udviklingen i ledighedsgabet og en

række andre indikatorer, der måler kapacitetspresset?

Vinkel 10: Er det i tråd med budgetloven, når de gældende udgiftslofter igen

hæves? Det skal ses i lyset af, at de allerede er hævet i forlængelse af val-

get.

9. oktober 2023

Birgitte Smith Lange

Økonomisk konsulent

[email protected]

+45 3337 3323

Kathrine Lange

Økonomisk chefkonsulent

[email protected]

+45 3337 3323

Side 1 | 15

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 13: Notat om De Økonomiske Råds efterårsrapport 2023

Kapitel 3 omhandler den langsigtede finanspolitiske holdbarhed. Finanspoli-

tikken vurderes stadig at være holdbar, men vismændene har nedjusteret

den såkaldte holdbarhedsindikator til 0,3 pct. af BNP. Vinkler til spørgsmål:

Vinkel 11: Hvis I indarbejdede en strukturel saldo på -0,5 pct. af BNP i 2030,

ville holdbarhedsindikatoren så være 0 pct. af BNP?

Vinkel 12: Hvad kan man bruge holdbarhedsindikatoren til, når der er så stor

usikkerhed?

Vinkel 13: Bør det offentlige permanent have en nettoformue?

Vinkel 14: Anbefaler I generelle lønstigninger i hele økonomien som en natur-

lig løsning på rekrutteringsproblemerne i det offentlige?

I kapitel 4 analyserer vismændene effekter på fordeling og effektivitet af

huslejereguleringen. Resultaterne tyder på, at reguleringen ikke tilgodeser le-

jere med lave indkomster særlig præcist, og at der opstår et effektivitetstab

for samfundet. Vismændene skriver, at effektivitetstabet kan mindskes, hvis

stigninger i huslejen i højere grad følger udviklingen i den markedsbestemte

husleje.

Vinkel 15: Leder boligskattereformen også til indlåsningseffekter?

Vinkel 16: Hvilke boligformer modtager det største direkte og indirekte til-

skud?

Endelig omhandler kapitel 5 tidlige sundhedsindsatser, og vismændene præ-

senterer en analyse af børnetandpleje, der ikke kan påvise statistisk signifi-

kante langsigtede dynamiske effekter heraf.

Vinkel 17: Har I undersøgt, om personer, der ikke har fået børnetandpleje,

har fået kompenserende indsatser, hvilket vil gøre det sværere at finde signi-

fikante effekter?

Vinkel 18: Anbefaler vismændene, at man har som ambition at anvende spe-

cifikke eller generelle tommelfingerregler vedr. dynamiske effekter af offentligt

forbrug?

Kapitel 1: Aktuel økonomisk politik

Kapitlet afrapporterer formandskabets vurderinger og anbefalinger til den

økonomiske politik.

Vismændene kommenterer på en række aktuelle forslag. En del af vurderin-

gerne er gengivet i boks 1, der dog langt fra udgør et fyldestgørende referat.

Boks 1. Referat af vismændenes syn på nogle af de aktuelle forslag

Vismændene kommenterer bl.a. på regeringens målsætning om at

forbedre løn- og arbejds-

vilkår for nogle grupper af offentligt ansatte.

Vismændene henviser til, at det kan være hen-

sigtsmæssigt, såfremt det sker ud fra veldokumenterede kriterier for, hvor vanskeligt det er at

rekruttere arbejdskraft.

Side 2 | 15

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 13: Notat om De Økonomiske Råds efterårsrapport 2023

Vismændene kommenterer også aftalen om en

reform af universitetsuddannelserne

fra juni

2023. Reformen indebærer blandt andet, at den gennemsnitlige uddannelseslængde reduce-

res, hvilket alt andet lige vil sænke produktiviteten og dermed velstanden. Vismændene fast-

slår imidlertid, at den endelige effekt på produktiviteten afhænger af, hvordan reformen æn-

drer på uddannelsesvalget, og hvorvidt det lykkedes at øge uddannelseskvaliteten via tilba-

geførte midler. Der har været etableret 50 erhvervskandidatuddannelser siden 2018, og vis-

mændene fremfører, at det er uhensigtsmæssigt, at beslutningen om at indføre en ny ordning

med erhvervskandidater er truffet, før den gamle ordning er evalueret.

Regeringsgrundlaget lægger op til, at

jobcentrene skal nedlægges,

og at der skal indhentes

en besparelse på 3 mia. kr. på området. Vismændene finder det hensigtsmæssigt, at der er

nedsat et udvalg med faglig ekspertise, der skal analysere området, men de påpeger, at et på

forhånd fastlagt besparelsesmål er uhensigtsmæssigt. Det kan enten lede til, at det fulde be-

sparingspotentiale ikke udnyttes, eller at der gennemføres besparelser, som reducerer effek-

tiviteten af beskæftigelsesindsatsen.

Vismændene kritiserer også regeringen for den på forhånd fastlagte målsætning om at spare

2 mia. kr. på

erhvervsstøtten.

Fokus bør i stedet være på at fjerne de dele af støtten, der ikke

kan begrundes med samfundsøkonomiske hensyn. Vismændene skriver samtidig, at en hen-

sigtsmæssig sanering af erhvervsstøtten ikke nødvendigvis vil øge arbejdsudbuddet.

Vismændene kritiserer regeringens forslag om at hæve

kravet til andelen af biobrændsler

transportsektorens brændselsforbrug. De peger i stedet på en generel CO

-afgift eller en for-

øgelse af energiafgiften på brændsel til transport som mere efficiente veje til opnåelse af

2025-reduktionsmålet.

Vismændene finder det problematisk, at der ikke er fremlagt dokumentation for beregninger

af omkostninger og gevinster for

Energiø Bornholm

– ikke mindst i lyset af, at en energiø i

Nordsøen har vist sig at være urentabel, og at projektet er sat i bero.

Vismændene skriver videre, at

havbunden er en naturressource,

hvis udnyttelse til f.eks. op-

stilling af vindmøller giver et afkast i form af en såkaldt ressourcerente. Vismændene fremfø-

rer, at så stor en andel af ressourcerenten som muligt, bør tilfalde staten.

Vismændenes eftersyn af regneprincipperne

Vismændene skal løbende foretage eftersyn af de adfærdsvirkninger, som

lægges til grund for ministeriernes konsekvensvurderinger af økonomisk-poli-

tiske tiltag.

Skatteministeriet har udarbejdet en ny sektion på deres hjemmeside med en

oversigt over deres regneprincipper. Initiativet er ifølge vismændene positivt,

men vismændene anbefaler, at hjemmesiden justeres af hensyn til overskue-

ligheden. Ministerierne har endnu ikke kommenteret på vismændenes sene-

ste kritik af beregningerne af effekterne af selskabsskattenedsættelser, og

Side 3 | 15

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 13: Notat om De Økonomiske Råds efterårsrapport 2023

hjemmesiden indeholder ifølge vismændene ikke forbedringer af dokumenta-

tionen af beregningen.

Regeringen har i regeringsgrundlaget foreslået at øge såvel det generelle be-

skæftigelsesfradrag som det specifikke fradrag for enlige forsørgere. Skatte-

ministeriet vurderer, at den generelle forhøjelse vil øge beskæftigelsen med

1.350 fuldtidspersoner. Vismændene kritiserer denne beregning og skriver, at

det bør være et fokusområde for de økonomiske ministerier at få kigget på de

konkrete regneregler på dette område og opdatere dem i lyset af den nyere

viden, om hvordan ændringer i de økonomiske incitamenter påvirker arbejds-

markedsdeltagelsen.

Vismændene kommenterer også på Finansministeriets beslutning om ikke

længere at indregne en såkaldt skatteforvridningsfaktor. Beslutningen bety-

der, at den samfundsøkonomiske gevinst ved offentlige projekter forøges.

Vismændene anbefaler, at ministerierne også præsenterer analyser med ud-

gangspunkt i den hidtidige antagelse om en skatteforvridningsfaktor på 1,1,

idet der ikke i litteraturen er en generel konsensus om, at man bør se bort fra

skatteforvridningsfaktoren.

Vinkel 1: Overvurderes provenuet fra en top-topskat, når ministerierne

ikke medregner effekter af brain drain?

Når Finans- og Skatteministeriet vurderer effekten af personskattelempelser,

medregner de alene den effekt, som tiltaget vil have på arbejdsudbud målt i

timer og personer (dvs. time- og deltagelseseffekter). Skattesystemet påvir-

ker imidlertid også uddannelsesvalg og den enkeltes tilskyndelse til at ar-

bejde mere intensivt og søge efter en bedre aflønnet stilling. Sådanne pro-

duktivitetseffekter medregner ministerierne ikke. Ministerierne indregner hel-

ler ikke effekter på ind- og udvandring (brain drain) af generelle skatteændrin-

ger.

Vismændene skriver, at dette formentlig leder til, at ministeriernes regneprin-

cipper ikke giver et retvisende billede af de langsigtede velstandseffekter af

ændringer i topskatten.

Udvalget kunne spørge, om vismændene også vurderer, at ministerierne fejl-

vurder effekten på de offentlige indtægter, herunder særligt i relation til top-

topskatten. Vismændene vil muligvis fremføre, at ændret produktivitet ikke

påvirker den offentlige saldo, men det vil effekter på ind- og udvandring vel

gøre?

Side 4 | 15

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 13: Notat om De Økonomiske Råds efterårsrapport 2023

Hertil kommer, at ministerierne heller ikke medregner omfanget af indkomst-

transformation, som følge af ændringer af topskatten

. Udvalget kunne

spørge, om ministerierne ikke bør medregne sådanne effekter.

Vinkel 2: Er det hensigtsmæssigt, at råderummet har så central en

plads i den offentlige debat?

Som noget nyt vurderer vismændene størrelsen af det såkaldte finanspoliti-

ske råderum, der er en beregningsteknisk opgørelse, af hvor mange penge,

der kan forventes at være til rådighed frem mod 2030 (dvs. hvor meget det

offentlige forbrug kan stige) set i forhold til udgiftsniveauet i 2024. Vismæn-

dene kommer frem til, at råderummet frem mod 2030 er 64 mia. kr., og der-

med ca. 9 mia. kr. større end Finansministeriets vurdering.

Vismændene skriver, at forskellen primært afspejler den usikkerhed, der er

forbundet med at fremskrive de offentlige udgifter og indtægter. I lyset af

dette kunne udvalget spørge vismændene, om de finder det hensigtsmæs-

sigt, at råderummet har så central en plads i forhold til fastlæggelsen af den

økonomiske politik.

Vinkel 3: I skriver, at vurderingssystemet har fungeret rimeligt i årtier.

Har I her taget hensyn til, at reglerne for grundværdiansættelsen for eta-

geejendomme er ændret?

Vismændene kommenterer også det nye boligskattesystem. Vismændene

finder det positivt, at det nye boligskattesystem træder i kraft. De skriver imid-

lertid, at der løbende bør fokuseres på at forbedre vurderingerne, og at klage-

muligheder i den sammenhæng er en væsentlig informationskilde.

Vismændene skriver på side 23, at vurderingssystemet tidligere har fungeret

rimeligt i årtier, og at der er grund til at tro, at det nye vurderingssystem også

vil komme til at fungere rimeligt. Udvalget kunne spørge vismændene, om de

her har taget i betragtning, at beskatningsgrundlaget for grundskylden for eta-

geejendomme er ændret. Grundværdien for etageejendomme afspejler såle-

des ikke længere grundens værdi i ubebygget stand, men derimod i følge

Jf. svar på spørgsmål nr. 314 af 25. august 2023 (alm. del).

De økonomiske konsulenter vil i den forbindelse gerne gøre opmærksom på, at vi for tiden ud-

byder et oplæg om top-topskatten med undertitlen: ”Glemmer ministerierne noget?”. Oplægget

er ment som et forsøg på at klæde den enkelte MF’er på i relation til regneprincipperne for ef-

fekterne af top-topskatten.

Side 5 | 15

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 13: Notat om De Økonomiske Råds efterårsrapport 2023

Skatteministeriet slutbrugerens værdiansættelse af grunden – et begreb, der

ifølge Skatteministeriet slet ikke eksisterer empiri for.

Vinkel 4: Har I taget hensyn til værdiansættelsesproblematikker, når I

anbefaler lagerbeskatning af unoterede aktier?

Når en aktieportefølje opnår en kursgevinst, lagerbeskattes denne med det

samme. Sker der efterfølgende et kurstab, bliver skatteværdien af tabet der-

imod ikke udbetalt med det samme. I stedet får investor et fradrag, som kan

bruges i forbindelse med eventuelle fremtidige kursgevinster. Det indebærer

ifølge vismændene en asymmetri, at kursgevinster beskattes, mens kurstab

ikke direkte udløser en negativ skattebetaling.

Spørgsmålet om lagerbeskatning af porteføljeaktier i holdingselskaber har

været diskuteret i medierne især ud fra den vinkel, at investering via holding-

selskaber ofte benyttes af iværksættere. Når et selskab børsnoteres, opstår

der ofte efterfølgende betydelige kursudsving på aktien. På grund af lagerbe-

skatningen risikerer investor, at midlertidige kursgevinster lagerbeskattes,

uden at investor samtidig kan udnytte skattefradraget for det efterfølgende

tab. Vismændene påpeger, at det derfor vil være naturligt at overveje, om be-

skatningen på dette punkt kan gøres mere symmetrisk.

Vismændene mener, at lagerbeskatning af kursgevinster grundlæggende er

et fornuftigt princip, der ikke bør indskrænkes men snarere udbredes til andre

grene af skattelovgivningen også gerne til unoterede aktier. Det skyldes, at

det modsatte princip, dvs. såkaldt realisationsbeskatning, hvor gevinsten

først beskattes ved aktiesalg, skaber en tilskyndelse til at udskyde aktiesalget

af skattemæssige grunde. Vismændene medgiver, at lagerbeskatning kan

give anledning til likviditetsmæssige problemer, men at sådanne problemer

må løses på anden vis.

Udvalget kunne spørge vismændene, om de i deres argumentation har taget

hensyn til vanskelighederne ved at værdiansætte unoterede selskaber.

Kapitel 2: Konjunktur og offentlige finanser

Kapitel 2 indeholder vismændenes vurdering af den aktuelle konjunktursitua-

tion og udviklingen i de offentlige finanser.

De nye principper for ansættelsen af grundværdier for etageejendomme blev vedtaget med

L71

(2019-20)

L107A (2020-21).

Med lovforslagene ansættes grundværdien nu efter §19 A i

ejendomsvurderingsloven. Af bemærkningerne til L71 fremgår det, at Skatteministeriet beteg-

ner dette som slutbrugerens værdiansættelse af grunden, og at det ikke afspejler værdien af

grunden i ubebygget stand. Endvidere fremgår det, at der for etageejendommes ikke eksisterer

empiri om den endelige slutbrugers værdiansættelse af bygnings- eller grundværdien. De øko-

nomiske konsulenter vil i den forbindelse gerne gøre opmærksom på, at vi for tiden udbyder et

oplæg om boligskattereformen med undertitlen: ”Hvad der sker, når man opfinder sin egen vær-

diteori”.

Side 6 | 15

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 13: Notat om De Økonomiske Råds efterårsrapport 2023

Ligesom regeringen forventer vismændene en afmatning af dansk økonomi.

Vismændene forventer, at beskæftigelsen vil falde med ca. 55.000 personer

frem mod udgangen af 2025. Det sker dog fra et højt aktivitetsniveau. Aktuelt

vurderer vismændene, at beskæftigelsen er ca. 3 pct. højere end det kon-

junkturneutrale niveau, det svarer til ca. 90.000 personer. Det ligger ikke

langt fra regeringens skøn for beskæftigelsesgabet, der udgør 3,3 pct. i 2023,

jf. Økonomiministeriet (august 2023): Økonomisk Redegørelse.

Væksten i BNP trækkes af medicinalindustrien

Dansk økonomi udvikler sig aktuelt i to forskellige tempi. Medicinalbranchen

har haft en markant produktionsfremgang igennem 2022 og første halvdel af

2023. I den resterende del af økonomien skønnes der at have været omtrent

stilstand, hvilket betyder, at medicinalindustrien skønnes at have drevet BNP-

væksten i perioden.

Det forventes, at afmatningen i økonomien eksklusive medicinalindustrien

fortsætter med omtrent stilstand i produktionen næste år, efterhånden som

mange virksomheder mærker konsekvenserne af lavere vækst i udlandet

samt højere finansierings- og medarbejderomkostninger. Udviklingen i øko-

nomien eksklusive medicinalindustrien er således mere på linje med udviklin-

gen i andre europæiske lande og stemmer bedre overens med den konjunk-

turelle situation, jf. s.70.

Strukturel saldo

Vismændene vurderer, at der er udsigt til overskud på den strukturelle saldo

på 0,8 pct. af BNP i 2023 og 2024. Frem mod 2030 ventes en svækkelse af

den strukturelle saldo, jf. tabel 1

Tabel 1 :Skøn for den strukturelle saldo

Pct. af BNP

2022

2023

Vismændene

1,5

0,8

Finansministeriet

1,8

0,5

(oktober 2023): Dansk Økonomi, efterår 2023

2024

0,8

0,4

2030

-0,2

-0,5

Kilde: FM (august 2023): 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027 og DØR

Vismændene har foretaget en nedjustering af skønnet for den strukturelle

saldo i 2030 på ca. 0,3 pct. point i forhold til vurderingen i deres forårsprog-

nose. Vismændene forventer nu et underskud på ca. 0,2 pct. af BNP i 2030.

Vismændene nævner, at en væsentlig forklaring på nedjusteringen er indar-

bejdelse af højere udgiftslofter. Det er dermed ikke en forværret vurdering af

realøkonomien, der har ført til en svækkelse af den strukturelle saldo, men

derimod en indarbejdelse af regeringens finanspolitiske prioritering, jf. s. 18.

Vismændenes og Finansministeriets fremskrivning af den strukturelle saldo

kan ikke sammenlignes direkte efter udløb af udgiftslofterne, da vismændene

Side 7 | 15

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 13: Notat om De Økonomiske Råds efterårsrapport 2023

fremskriver væksten i det offentlige forbrug med væksten i det demografi- og

velstandskorrigerede træk, mens Finansministeriets fremskriver udviklingen i

det offentlige forbrug, så den strukturelle saldo rammer det mellemfristede

mål om underskud på den strukturelle saldo på 0,5 pct. af BNP i 2030.

Vinkel 5: Hvad skyldes den relativt store forskel mellem jeres og rege-

ringens skøn for den strukturelle saldo i 2024?

Vismændene skønner, at overskuddet på den strukturelle saldo er 0,4 pct.

point højere end regeringens vurdering, jf. tabel 1 ovenfor.

Vinkel 6: Hvor meget strammere burde finanspolitikken være i 2024 set i

forhold til 2023?

Vismændene bemærker, at den forventede konjunktursituation ifølge nærvæ-

rende prognose tilsiger, at finanspolitikken i 2024 bør bidrage til at reducere

kapacitetspresset i økonomien i stedet for at øge det.

Vismændene vurderer, at finanspolitikken burde være strammet i perioden

indtil 2024 set i forhold til 2019. Vismændene begrunder dette med, at

selvom kapacitetspresset i 2024 er større end i 2019, så er finanspolitikken

lempeligere, jf. s. 18. Beskæftigelsesgabet (forskellen mellem faktisk og

strukturel beskæftigelse) i 2024 er således steget med 1,5 pct. point siden

2019, mens den flerårige finanseffekt i 2024 løfter BNP med 0,1 pct. set i for-

hold til 2019. Den flerårige finanseffekt er udtryk for aktivitetsvirkningen af

både den finanspolitik, der føres i det pågældende år (set i forhold til året før),

samt eventuelle eftervirkninger af den finanspolitik, der er blevet ført i et eller

flere forudgående år.

Vismændene nævner, at en finanspolitisk tommelfingerregel beskrevet i en

tidligere vismandsrapport tilsiger en stramning i form af en negativ finansef-

fekt på 0,5 pct. i forhold til 2019, jf. s. 18-19. De nævner dog i samme ombæ-

ring også, at presset på arbejdsmarkedet muligvis er mindre end det, som det

skønnende beskæftigelsesgab viser, hvilket trækker i retning af en lidt mindre

opstramning. Dermed er det uklart, hvor stor en opstramning vismændene

præcist anbefaler.

Vinkel 7: Hvorfor er der en relativt stor forskel på jeres og regeringens

vurdering af den et-årige finanseffekt i 2023?

Ydermere kan man indvende, at fokus på den flerårige effekt vel forudsætter,

at finanspolitikken i 2019 var afpasset konjunkturerne. Det aktuelle spørgs-

mål er vel, hvor stram vismændene anbefaler, at finanspolitikken bør være i

2024 set i forhold til 2023. Dermed skal fokus være på den et-årige finansef-

fekt, der imidlertid ifølge vismændene også er positiv i 2024 og dermed ek-

spansiv og dermed øger kapacitetspresset, jf. tabel 2 nedenfor.

Side 8 | 15

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 13: Notat om De Økonomiske Råds efterårsrapport 2023

Tabel 2: Et-årige finanseffekter

Pct. point

Vismændene

Økonomiministeriet

2023): Dansk Økonomi, efterår 2023

2022-23

-0,2

-1,1

2023-24

0,2

0,0

Kilde: Økonomiministeriet (august 2023): Økonomisk Redegørelse og DØR (oktober

Vismændene vurderer, at finanspolitikken dæmper kapacitetspresset lidt målt

ved den et-årige finanseffekt i 2023 set i forhold til 2022. Der er dog en relativ

stor forskel på særligt vismændenes og regeringens vurdering af denne et-

årige finanseffekt i 2023, jf. tabel 2. Udvalget kunne spørge ind til denne for-

skel.

Vinkel 8: Er den efficiente ledighed sammenfaldende med den

strukturelle?

Ifølge Finansministeriet er den strukturelle ledighed det ledighedsniveau, som

er foreneligt med en stabil pris- og lønudvikling på nogle års sigt.

Vismændene nævner i en note på side 97 et såkaldt efficient ledighedsni-

veau. For det efficiente ledighedsniveau gælder det, at velfærdsgevinsten er

lig velfærdsomkostningen ved et fald i ledigheden. Velfærdsgevinsten ved et

fald i ledigheden består ifølge vismændene i (samfunds)værdien af den hø-

jere produktion fratrukket værdien af den tabte fritid samt eventuel et fald i

hjemmeproduktionen. Velfærdsomkostningen består ifølge vismændene i, at

et lavere ledighedsniveau øger de såkaldte transaktionsomkostninger, idet

der kræves flere stillingsopslag og ansættelsessamtaler for at finde medar-

bejdere med de rette kompetencer, hvilket beslaglægger ressourcer i virk-

somhederne.

Udvalget kunne spørge vismændene, om der er noget sammenfald mellem

den strukturelle ledighed og den efficiente. Ydermere kunne udvalget spørge,

om ikke den efficiente ledighed i høj grad vil være bestemt af de forhold, der

inddrages i analysen. Kan man argumentere for, at stigningen i virksomhe-

dernes søgeomkostninger ved et fald i ledigheden i høj grad opvejes af en til-

svarende velfærdsforbedring for de ledige i form af sparede søgeomkostnin-

ger? Udvalget kunne spørge om, hvorfor velfærdsforbedringer i form af spa-

rede søgeomkostninger for ledige ikke inkluderes i beregningen.

Jf. ”Finansministeriets beregning af gab og strukturelle niveauer”, Finansministeriet 2020.

Side 9 | 15

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 13: Notat om De Økonomiske Råds efterårsrapport 2023

Vinkel 9: Hvorfor opjusterer I ikke den strukturelle beskæftigelse, når

det vil være i bedre overensstemmelse med udviklingen i ledighedsga-

bet og en række andre indikatorer, der måler kapacitetspresset?

Vismændene bemærker, at modstykket til, at beskæftigelsen ligger over det

strukturelle niveau ofte vil være en ledighed under det strukturelle niveau.

Normalt er der en tæt sammenhæng mellem udviklingen i beskæftigelses- og

ledighedsgabet, selvom udsvingene i ledighedsgabet typisk er mindre. Histo-

risk er der således en tendens til, at beskæftigelsesgabet er omtrent dobbelt

så stort som ledighedsgabet, bemærker vismændene.

Det nuværende høje beskæftigelsesgab peger i retning af et højt aktivitets-

pres, mens udviklingen i ledigheden og en række andre indikatorer derimod

indikerer et aftagende pres på arbejdsmarkedet. Vismændene nævner, at en

oplagt forklaring på divergensen er, at den strukturelle beskæftigelse er un-

dervurderet. Det vil også være konsistent med, at lønstigningerne indtil videre

har været relativt begrænsede til trods for, at den faktiske beskæftigelse i en

længere periode skønnes at have været betydeligt højere end den struktu-

relle beskæftigelse.

Vismændene nævner, at en faktor, der kan have øget den strukturelle be-

skæftigelse mere end forudsat, er de seneste års betydelige tilgang af ar-

bejdskraft fra udlandet. Det er tilfældet, hvis den nyindvandrede arbejdskraft

mere permanent står til rådighed for det danske arbejdsmarked. En anden

faktor, der taler i retning af, at den strukturelle beskæftigelse kan være øget,

er såkaldt positiv hysterese. Det er således muligt, at marginalgrupper har

opnået en mere permanent tilknytning til arbejdsmarkedet under de seneste

par års markante beskæftigelsesfremgang. Samlet er der ifølge vismændene

en række forhold, der taler for, at den strukturelle arbejdsstyrke og beskæfti-

gelse kan være højere end aktuelt forudsat, jf. s 101. Udvalget kan spørge

ind til, hvorfor vismændene ikke opjusterer den strukturelle beskæftigelse,

når de konkluderer, at der samlet er tegn på en undervurdering.

Vinkel 10: Er det i tråd med budgetloven, når de gældende udgiftslofter

igen hæves? Det skal ses i lyset af, at de allerede er hævet i forlæn-

gelse af valget.

Vismændene har som nævnt ovenfor foretaget en nedjustering af skønnet for

den strukturelle saldo i 2030 set i forhold til vurderingen i deres forårsprogno-

sen. En væsentlig forklaring herpå er indarbejdelse af højere udgiftslofter.

Således fremgår det af tabellen side 111, at udgiftslofterne i 2025 og 2026 er

øget siden vismændenes forårsprognose.

Ifølge budgetloven er det muligt at ændre udgiftslofterne ved særlige tilfælde,

som eksempelvis i forlængelse af et valg, jf.

Lovforslag nr. L 174 (2011-12)

Man kan indvende, at det udvander formålet med budgetloven, hvis det er

Side 10 | 15

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 13: Notat om De Økonomiske Råds efterårsrapport 2023

muligt at hæve lofterne uden, at det er ved et særligt tilfælde, og at vismæn-

dene med en lovfastsat rolle som ”finanspolitisk vagthund” burde kommen-

tere på, om forøgelsen af de gældende udgiftslofter i august kan betegnes

som et særligt tilfælde, jf.

Finansministeriet (april 2022): Erfaringer med bud-

getloven 2014-2020.

Der skal selvfølgelig ses bort for udgiftsloftet for 2027, da det er første gang,

der er fremsat loft for det nye fjerde år i 2027. Udvalget kan spørge ind til, om

vismændene mener, at det er i tråd med budgetloven, når regeringen foreslår

at hæve de gældende lofter her til august, når de allerede har hævet lofterne

i forlængelse af valget, jf.

Lovforslag nr. L 66 (2022-23),

og hvad den særlige

omstændighed i givet fald består i.

Kapitel 3: Finanspolitisk holdbarhed

Ifølge vismændene er den finanspolitiske holdbarhed 0,3 pct. af BNP. Der-

med er holdbarhedsindikatoren forringet med 0,7 pct. af BNP siden vismæn-

denes forrige publikation Dansk Økonomi, efterår 2022. Vismændene skriver,

at den væsentligste enkeltårsag hertil er en politisk beslutning om at øge det

offentlige forbrug i pct. af BNP frem mod 2030.

Ifølge regeringens seneste langsigtede fremskrivning fra august 2023 er

holdbarhedsindikatoren imidlertid på 1,5 pct. af BNP. Der er således over et

pct. point forskel på de to institutioners opgørelse af holdbarheden. En så

stor forskel mellem regeringen og formandskabet er ikke set siden 2006. To

forskelle, der tilsammen kan forklare næsten hele HBI-forskellen, er, at rege-

ringen regner med en større effekt på beskæftigelsen af de forudsatte fremti-

dige stigninger i folkepensionsalderen end vismændene, og at der samtidig

regnes med en anden produktivitetsvækst.

Vismændene understreger, at fremskrivningen

ikke

er en prognose men et

tidligt varslingssystem – dvs. en konsekvensberegning, af hvordan økono-

mien vil udvikle sig under de valgte forudsætninger. Vismændene viser, hvor-

ledes lavere arbejdstid, højere sundhedsudgifter og en kraftigere stigning i

middellevetiden end forventet vil forværre holdbarheden, mens en stigning i

bytteforholdet vil forbedre holdbarheden.

Vinkel 11: Hvis I indarbejdede en strukturel saldo på -0,5 pct. af BNP i

2030, ville holdbarhedsindikatoren så være 0 pct. af BNP?

Ifølge vismændene er holdbarhedsindikatoren 0,3 pct. af BNP. Af en tabel på

side 48 i vismændenes rapport fremgår det, at den strukturelle saldo udgør

0,2 pct. af BNP i 2030 i deres fremskrivning. Regeringen sigter imidlertid mod

en strukturel saldo på -0,5 pct. af BNP i 2030. Udvalget kunne spørge, hvil-

ken betydning, det vil have for den finanspolitiske holdbarhed, hvis vismæn-

dene indarbejdede regeringens mål for den strukturelle saldo i 2030.

Side 11 | 15

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 13: Notat om De Økonomiske Råds efterårsrapport 2023

Vinkel 12: Hvad kan man bruge holdbarhedsindikatoren til, når der er så

stor usikkerhed?

Både i regeringens og i vismændenes fremskrivning ser vi i en årrække frem

til underskud på den offentlige saldo. Når finanspolitikken alligevel vurderes

at være holdbar, skyldes det overskud på den offentlige saldo, der først viser

sig efter 2050. Med over et pct. point forskel på vismændenes og regeringens

opgørelse af holdbarheden, kan udvalget spørge vismændene, om der er så

stor usikkerhed om værdien af disse fremtidige overskud, at man ikke implicit

bør styre efter dem, og dermed heller ikke efter holdbarhedsindikatoren.

Vinkel 13: Bør det offentlige permanent have en nettoformue?

Ved udgangen af 2022 udgjorde den offentlige nettoformue ca. 18 pct. af

BNP. I såvel regeringens som vismændenes fremskrivning vil det offentlige

have en nettoformue igennem hele fremskrivningsperioden. Udvalget kunne

spørge vismændene, om der er et selvstændigt økonomisk argument for, at

det offentlige skal have en nettoformue.

Vinkel 14: Anbefaler I generelle lønstigninger i hele økonomien som en

naturlig løsning på rekrutteringsproblemerne i det offentlige?

I kapitel 3 forklarer vismændene, hvorledes mangel på arbejdskraft ikke ud-

gør et selvstændigt problem, så længe de offentlige finanser er sunde. Vis-

mændene forklarer, at de kommende års demografiske udvikling med færre i

den arbejdsdygtige alder vil skabe et naturligt pres på lønningerne i hele øko-

nomien, hvilket på en gang vil forbedre Danmarks bytteforhold og forværre

konkurrenceevnen, så arbejdskraften forskydes fra den private til den offent-

lige sektor.

Kapitel 4: Regulering af private lejeboliger

Huslejen for de fleste danske lejeboliger er i dag reguleret blandt andet for at

tilgodese lejere med lave indkomster.

Vismændenes analyse viser imidlertid, at boligstøtte er et mere effektivt in-

strument til at opnå dette. Selvom den samlede gevinst ved huslejeregulerin-

gen er størst for husstande i de laveste indkomstgrupper, opnår den gruppe

lejere, der har de højeste indkomster og de længste uddannelser, den største

gennemsnitlige besparelse. Hertil kommer, at der er store forskelle i den be-

sparelse som lejere med lave indkomster får. Reguleringen tilgodeser der-

med ikke lejere med lav indkomst særlig præcist.

Regulering af huslejen medfører, at der kan opstå et dårligt match mellem le-

jeboligerne og lejernes ønsker. Det indebærer et effektivitetstab.

Huslejen reguleres ofte over tid med nettoprisindekset, som historisk er ste-

get mindre end den markedsbestemte husleje. Vismændene fremfører, at det

vil give et bedre match og dermed et mindre effektivitetstab, hvis huslejen i

Side 12 | 15

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 13: Notat om De Økonomiske Råds efterårsrapport 2023

højere grad følger udviklingen i den markedsbestemte leje. Vismændene un-

derstreger dog, at en sådan ændring indebærer en afvejning mellem effektivi-

tet og fordelingshensyn.

Vinkel 15: Leder boligskattereformen også til indlåsningseffekter?

Vismændene påpeger, at huslejereguleringen kan lede til indlåsningseffekter:

En lavere fraflytning fra regulerede lejeboliger kan blandt andet gøre arbejds-

markedet mindre fleksibelt og i den forbindelse medføre et effektivitetstab.

Udvalget kunne spørge, om den nye boligskattereform ikke også medfører

lignende effekter: Vismændene påpeger det hensigtsmæssige i, at boligskat-

terne fremover vil udvikle sig i takt med boligpriserne, men kommenterer ikke

de indlåsningseffekter som de nye skatterabatter og den fremtidige indefrys-

ningsordning til ejerboliger vil have.

Vinkel 16: Hvilke boligformer modtager det største direkte og indirekte

tilskud?

Vismændene nævner, at der også gives et indirekte økonomisk støtte til ejer-

boligindehavere i form af rentefradrag og et lavt niveau af ejendomsværdis-

katten. Udvalget kunne spørge til den samlede fordeling af direkte og indi-

rekte støtte på tværs af boligformer på kort og længere sigt. I den forbindelse

kunne udvalget bede vismændene inddrage det forhold, at de nye skattera-

batter til ejerboligindehavere alene frafalder ved flytning, mens stigningerne i

grundskylden

– med den nye moderniserede stigningsbegrænsningsregel –

langsomt indfases for lejeboliger, almene boliger og andelsboliger.

Kapitel 5: Tidlig sundhedsindsats

Der har længe været en diskussion af, om der bør indregnes dynamiske ef-

fekter på de offentlige finanser af ændringer i de offentlige udgifter. De øko-

nomiske ministerier anvender i dag en generel tommelfingerregel om, at der

ikke er dynamiske effekter af ændringer i offentlige udgifter, med mindre der

eksplicit er empirisk belæg herfor.

Vismændene bidrager til diskussionen ved at undersøge de langsigtede øko-

nomiske effekter af indførelsen af den specifikke sundhedsindsats børne-

tandpleje. Analysen kunne dermed have været afsæt for en specifik regnere-

gel om dynamiske effekter af børnetandpleje. Mere konkret foretager vis-

mændene en ny analyse af de langsigtede effekter af børnetandpleje. Børne-

tandpleje er et eksempel på en universel tidlig sundhedsindsats. Analysen

Med boligskattereformen fastholdes provenuet fra grundskylden på kommunalt niveau, men in-

denfor den enkelte kommune forskydes grundskyldsbeskatningen i retning af etageejendomme,

idet de nye vurderingsprincipper, jf.

L71 (2019-20)

L107A (2020-21),

indebærer en stigning i

grundværdiansættelsen for etageejendomme.

Side 13 | 15

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 13: Notat om De Økonomiske Råds efterårsrapport 2023

baserer sig på indførelsen af retten til vederlagsfri børnetandpleje i 1972,

hvor dog kun børn i skolealderen var omfattet.

Vismændene udnytter at børn, der startede i første klasse i 1972, havde ret til

gratis tandpleje under hele deres skolegang, mens børn, der var startet i

skole året før, slet ikke var omfattet af ordningen. Denne forskel mellem to år-

gange, der ellers må forventes at minde meget om hinanden, kan udnyttes til

at belyse effekten af ordningen. Ved at sammenligne de to årganges brug af

sundhedsydelser, dødssandsynligheder, uddannelsesniveau, arbejdsmar-

kedstilknytning og indkomst estimerer vismændene de langsigtede effekter af

børnetandpleje.

Vismændene undersøger effekten frem til, at de berørte individer bliver 55 år.

Vismændene kan ikke påvise en statistisk signifikant effekt af børnetandpleje

på nogen af de langsigtede effektmål.

Vismændenes analyse dækker således ikke effekter, der optræder efter, at

personerne er fyldt 55 år, og vismændenes nævner, at det er muligt, at ek-

sempelvis effekten på helbred først optræder senere i livet. Vismændene på-

peger, at det omvendt også er muligt, at der ikke kan påvises langsigtede ef-

fekter af børnetandpleje, fordi effekten af børnetandplejen ikke rækker ud

over barndommen.

Vismændene nævner yderligere, at det generelt er svært at påvise langsig-

tede effekter af brede indsatser, blandt andet fordi børn, der ikke var i mål-

gruppen for indsatsen, alligevel kan have nydt godt af den eksempelvis gen-

nem informationsspredning.

Vismændene understreger, at det, at der ikke kan påvises en effekt på de ud-

valgte effektmål ikke er ensbetydende med, at retten til vederlagsfri børne-

tandpleje ikke har haft betydning for eksempelvis for børns tandsundhed. Det

indebærer ifølge vismændene blot, at der ikke umiddelbart er grundlag for at

indregne langsigtede gevinster for de offentlige budgetter ved børnetand-

pleje.

Vinkel 17: Har I undersøgt, om personer, der ikke har fået børnetand-

pleje, har fået kompenserende indsatser, hvilket vil gøre det sværere at

finde signifikante effekter?

Vismændene finder som nævnt ingen signifikante effekter af indførelsen af

børnetandpleje på de undersøgte effektmål. De skriver, at der er risiko for, at

de personer, der ikke fik børnetandpleje, har fået andre kompenserende ind-

satser. Det vil i givet fald trække i retning af at mindske forskellen mellem

børn, der har modtaget henholdsvis ikke har modtaget en given indsats.

Samtidig kunne man forestille sig, at gratis børnetandpleje måske mindskede

Side 14 | 15

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 13: Notat om De Økonomiske Råds efterårsrapport 2023

udgifterne till andre måske dyrere kompenserende tiltag og derigennem på-

virke de offentlige udgifter. Udvalget kunne spørge ind til, om vismændene

empirisk har undersøgt, om personer der ikke har modtaget tandpleje, har

modtaget kompenserende indsatser.

Vinkel 18: Anbefaler vismændene, at man har som ambition at anvende

specifikke eller generelle tommelfingerregler vedr. dynamiske effekter

af offentligt forbrug?

Ifølge vismændene er det nødvendigt med yderligere dansk forskning på om-

rådet for at etablere både teoretisk og empirisk funderede generelle tommel-

fingerregler om dynamiske effekter af offentligt forbrug. Det gælder både for

specifikke og generelle tommelfingerregler.

Vismændene påpeger dog også, at det er ambitiøst at have specifikke regne-

regler som mål, og at det vil kræve et ganske omfattende arbejde, jf. s. 306.

Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-

lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter

Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-

der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at

yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-

ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.

Side 15 | 15