Notat
1. marts 2024
Kontor: It-tilsynets sekretariat
Initialer: PHA
Sammendrag af It-tilsynets undersøgelse af ICE-pro-
grammets release- og udsendelsesplan 2023-24 for
2020-ejerboligvurderinger
It-tilsynet har fra oktober 2023 til februar 2024 gennemført en undersøgelse af release- og
udsendelsesplaner for 2020-vurderinger af ejerboliger, de organisatoriske forudsætninger
for at realisere disse samt it-platformens funktionsmåde ift. de endelige 2020-vurderinger
af ejerboliger. It-tilsynet har lagt vægt på, om forudsætningerne er til stede, for at deklara-
tions- og vurderingsmeddelelser vedr. 2020-vurderingerne af ejerboliger kan sendes ud in-
den udgangen af 2024.
It-tilsynet medtager i denne undersøgelse ikke udsendelsen af foreløbige vurderinger, lige-
som samspillet mellem de foreløbige og de endelige vurderinger heller ikke er afdækket.
It-tilsynet vil i en efterfølgende fase, som afrapporteres særskilt i 1. halvår af 2024, fokusere
på realiserbarheden af planer for udsendelse af 2021-vurderinger af erhvervs-, skov- og
landbrugsejendomme samt for understøttelsen af gentagne vurderingsrul og omvurderin-
ger. It-tilsynet er ligeledes i 2024 påbegyndt en undersøgelse af ejendomsbeskatningsprog-
rammet (BF17), som afrapporteres særskilt i 1. halvår af 2024. It-tilsynet er ikke blevet
forelagt en udsendelsesplan for 2025 og 2026 og vil derfor tage stilling til denne, når planen
foreligger.
Aktuel status ift. ejerboliger
It-tilsynet har tidligere gennemført to undersøgelser af udvikling af ny systemunderstøttelse
af vurdering af ejerboliger, som blev afrapporteret i hhv. juni 2021 og januar 2023. Ni tid-
ligere anbefalinger fra disse undersøgelser vurderes fortsat relevante og er derfor fortsat
åbne (se Bilag A).
Som programmet tidligere har oplyst, har der i løbet af 2023 været en række udfordringer
med it-leverancerne, som har betydet forsinkelser i releaseplanen og forskydninger af ind-
hold i releases set i forhold til releaseplaner forelagt for It-tilsynet. Det har forsinket udsen-
delser til boligejerne, hvilket forstærkes af, at det for en lang række ejendomme også er
nødvendigt at udføre manuelle sagsbehandlingsopgaver, som først kan igangsættes, når den
nødvendige it-funktionalitet er til rådighed.
Der udestår væsentlig it-udvikling, som bl.a. skal understøtte udsendelse af 2020-vurderin-
ger vedr. ejerboliger med særligt komplicerede forhold, og vurderingerne forventes at