FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 112: Beretning nr. 10/2023 om overholdelse af udredningsretten for børn og unge i psykiatrien

Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del Bilag 112
Offentligt

Februar 2024

— 10/2023

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Overholdelse af

udredningsretten for

børn og unge i psykiatrien

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 112: Beretning nr. 10/2023 om overholdelse af udredningsretten for børn og unge i psykiatrien

10/2023

Beretning om

overholdelse af

udredningsretten for

børn og unge i psykiatrien

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2024

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkom-

mende minister.

Indenrigs- og sundhedsministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i juni 2024.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må -

ned

–

i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2023, som afgives i februar 2025.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 112: Beretning nr. 10/2023 om overholdelse af udredningsretten for børn og unge i psykiatrien

Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:

Karakterskala

Positiv kritik

•

finder det meget/særdeles positivt

•

finder det positivt

•

finder det tilfredsstillende/er tilfredse med

•

finder det ikke helt tilfredsstillende

•

finder det utilfredsstillende/er utilfredse med

•

påpeger/understreger/henstiller/forventer

•

beklager/finder det bekymrende/foruroligende

•

kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/indskærper

•

påtaler/påtaler skarpt

•

påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på

Kritik under middel

Middel kritik

Skarp kritik

Skarpeste kritik

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

ISSN 2245-3008

ISBN online 978-87-7434-831-3

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 112: Beretning nr. 10/2023 om overholdelse af udredningsretten for børn og unge i psykiatrien

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om overholdelse af udredningsretten

for børn og unge i psykiatrien

Børn og unge, der bliver henvist til udredning på et sygehus, har ifølge

sundhedsloven ret til at blive udredt inden for 30 dage, hvis det er fagligt

muligt. Hvis de ikke kan udredes inden for 30 dage, har de krav på en ud-

redningsplan, og ved kapacitetsmangler har de ret til udvidet frit sygehus-

valg. Udredningsretten skal sikre, at børn, unge og forældre kan få klar-

hed om, hvad børnene og de unge fejler, med henblik på hurtig behand-

ling, så de kan komme tilbage til hverdagen med familie, skole og fritids-

aktiviteter.

I 2022 brugte regionerne ca. 1,7 mia. kr. på børne- og ungdomspsykiatrien.

19.308 børn og unge blev i 2022 henvist til udredning for en psykisk syg-

dom.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om regionerne har sikret, at

børn og unge udredes for psykisk sygdom og informeres om deres rettig-

heder i overensstemmelse med reglerne for udredningsretten.

Statsrevisorerne kritiserer skarpt, at regionerne ikke har sikret, at

børn og unge i psykiatrien bliver udredt og får information om deres

rettigheder i overensstemmelse med loven. Statsrevisorerne finder

det kritisabelt, at børn og unges udredningsforløb i 2022 i gennemsnit

var næsten 4 gange længere end de lovpligtige 30 dage.

Statsrevisorerne påtaler skarpt, at Indenrigs- og Sundhedsministeriets

nationale overvågning af regionernes overholdelse af udredningsret-

ten ikke er retvisende. Statsrevisorerne kritiserede allerede dette for-

hold i 2018 i beretning nr. 3/2018 om udredningsretten. Statsrevisor-

erne kan nu konstatere, at regionernes registreringspraksis på flere

punkter fortsat hverken er ensartet eller korrekt. Derved får ministe-

riet fortsat et fejlagtigt positivt billede af den faktiske grad af overhol-

delse af udredningsretten.

19. februar 2024

Mette Abildgaard

Leif Lahn Jensen

Mikkel Irminger Sarbo

Serdal Benli

Lars Christian Lilleholt

Monika Rubin

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 112: Beretning nr. 10/2023 om overholdelse af udredningsretten for børn og unge i psykiatrien

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne hæfter sig bl.a. ved følgende resultater fra undersøgel-

sen:

•

I ca. 70 % af forløbene i børne- og ungdomspsykiatrien udredes pati-

enterne ikke inden for 30 dage. Det svarer til, at over 27.000 børn og

unge i perioden 2019-2022 ikke er blevet udredt inden for 30 dage.

Ventetiden til udredning steg fra gennemsnitligt 76 dage til 115 dage i

perioden 2019-2022.

Regionerne har i 52 % af forløbene ikke givet børn og unge den udred-

ningsplan, de ifølge loven har krav på, når de ikke bliver udredt inden

for 30 dage.

Regionerne har i 63 % af de forløb, hvor børn og unge har ret til udvi-

det frit sygehusvalg, ikke informeret patienterne om rettigheden.

Der kan i perioden 2019-2022 påvises op til 11,8 dages længere udred-

ningstid for børn og unge af resursesvage forældre.

•

Statsrevisorerne finder det nødvendigt, at regionerne bruger analysens

resultater som afsæt til at afdække mulige årsager til de påviste uligheder.

Dertil kommer følgende alvorlige fejl i registreringspraksis:

•

Region Sjælland, Region Hovedstaden og Region Syddanmark har sy-

stematisk indberettet, at patienterne er endeligt udredt efter første

samtale, selv om en stor del af disse udredningsforløb fortsætter efter-

følgende.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har først den 22. december 2023

opdateret den vejledning, som ministeriet stillede Statsrevisorerne i

udsigt i forbindelse med beretning nr. 3/2018 om udredningsretten fra

2018. Vejledningen skal sikre, at regionerne får en fælles fortolkning

af patientrettighederne og en ensartet praksis for at indberette, hvor-

når patienternes rettigheder er overholdt.

•

Statsrevisorerne understreger vigtigheden i, at Indenrigs- og Sundheds-

ministeriet sikrer, at regionernes indberetninger i børne- og ungdoms-

psykiatrien bliver retvisende. Det er en forudsætning for at kunne følge,

om udredningsretten overholdes.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 112: Beretning nr. 10/2023 om overholdelse af udredningsretten for børn og unge i psykiatrien

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion og konklusion

.......................................................................................................

1.1. Formål og konklusion

.......................................................................................................................

1.2. Baggrund

...............................................................................................................................................

1.3. Undersøgelsens vurderingskriterier, metode og afgrænsning

.....................................

2. Overholdelse af udredningsretten

......................................................................................

2.1. Rettidig information om opstart af patienters udredning............................................. 11

2.2. Udredning af patienter inden for 30 dage

...........................................................................

2.3. Udredningsplaner til de patienter, der ikke udredes inden for 30 dage

................

2.4. Information om udvidet frit sygehusvalg til de patienter, der ikke udredes

inden for 30 dage på grund af manglende kapacitet

.....................................................

2.5. Social lighed i udredningstider.................................................................................................. 20

2.6. Retvisende indberetning om overholdelse af udredningsretten............................... 22

Bilag 1. Metodisk tilgang

.................................................................................................................................

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 112: Beretning nr. 10/2023 om overholdelse af udredningsretten for børn og unge i psykiatrien

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og af-

giver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2,

i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.

Rigsrevisionens mandat til at gennemføre undersøgelsen følger af

§ 2, stk. 1, nr. 1, jf. § 3 i rigsrevisorloven, og § 4, stk. 1, nr. 1, jf. § 6 i rigs-

revisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens § 16. Indenrigs- og Sundheds-

ministeriet.

I undersøgelsesperioden 2019-2022 har der været følgende

ministre:

Ellen Trane Nørby: november 2016 - juni 2019

Magnus Heunicke: juni 2019 - december 2022

Sophie Løhde: december 2022 -

Beretningen har i udkast været forelagt Indenrigs- og Sundheds-

ministeriet og regionerne, hvis bemærkninger i videst muligt om-

fang er afspejlet i beretningen.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 112: Beretning nr. 10/2023 om overholdelse af udredningsretten for børn og unge i psykiatrien

Introduktion og konklusion.. Introduktion og konklusion

Introduktion og konklusion |

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

Formål og konklusion

Børne- og ungdoms-

psykiatrien

1. Denne beretning handler om, hvorvidt regionerne overholder udredningsretten for

børn og unge i psykiatrien.

2. I 2022 blev 19.308 børn og unge henvist til udredning for en psykisk sygdom. Det er

en stigning på 3.379 henvisninger i forhold til 2020. Børn og unge, som henvises af kom-

munen eller praktiserende læge til udredning i sygehusvæsenet, kan have mange for-

skellige symptomer på psykiske lidelser og problemer, fx angst, der kan føre til skole-

vægring.

Når man som barn eller ung bliver henvist til udredning på et sygehus, har man som

patient en række lovfastsatte rettigheder. Disse rettigheder kaldes også udrednings-

retten. Udredningsretten giver patienten ret til at blive udredt inden for 30 dage, efter

patienten er blevet henvist, hvis det er fagligt muligt. Hvis patienten ikke kan udredes

inden for 30 dage, har patienten ret til at få en udredningsplan. Udredningsplanen skal

give klarhed over, hvilke undersøgelser patienten forventes at gennemgå, og hvor lang

tid udredningen forventes at tage. Hvis årsagen til, at patienten ikke kan udredes inden

for 30 dage, skyldes manglende kapacitet, har patienten derudover ret til udvidet frit

sygehusvalg. Det udvidede frie sygehusvalg giver patienten mulighed for at blive hen-

vist til udredning på et af de privathospitaler, som Danske Regioner har indgået aftale

med, også kaldet aftalesygehuse.

Formålet med udredningsretten er at sikre, at børn, unge og forældre kan finde ud af,

hvad børnene eller de unge fejler, så de hurtigst muligt kan komme i gang med even-

tuel behandling og komme tilbage til hverdagen med familie, skole og fritidsinteresser.

3. Det er regionerne, som har ansvaret for at drive sygehusvæsenet. Regionerne har

dermed ansvaret for, at sygehusene udreder patienter inden for børne- og ungdoms-

psykiatrien i overensstemmelse med reglerne på området. I 2022 brugte regionerne

ca. 1,7 mia. kr. på børne- og ungdomspsykiatrien.

Børne- og ungdomspsykiatri-

en er et lægefagligt speciale,

der omfatter udredning (diag-

nostik), behandling, opfølgning

og rehabilitering af mentale og

adfærdsmæssige forstyrrelser

og psykiske sygdomme hos

børn og unge.

Sygehusvæsenets børne- og

ungdomspsykiatri varetager

de mest komplicerede/specia-

liserede opgaver inden for om-

rådet, herunder tværfaglig ud-

redning og behandling. De min-

dre komplicerede opgaver va-

retages i praksissektoren og i

kommunerne.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 112: Beretning nr. 10/2023 om overholdelse af udredningsretten for børn og unge i psykiatrien

| Introduktion og konklusion

Udredningsretten

Udredningsretten omfatter pa-

tientens ret til hurtig udred-

ning, ret til at få en udrednings-

plan og ret til udvidet frit syge-

husvalg.

Retten til hurtig udredning in-

debærer, at patienten har ret

til at blive udredt inden for 30

kalenderdage, hvis det er fag-

ligt muligt. Hvis en overskridel-

se af fristen skyldes gyldige

årsager, fx faglige årsager, el-

ler hvis det er patientens eget

ønske at vente længere end

30 dage, betragtes retten til

hurtig udredning som væren-

de overholdt.

Patientens ret til at få en ud-

redningsplan gælder uanset

årsagen til, at udredningsfri-

sten på 30 dage overskrides.

Hvis overskridelsen skyldes

manglende kapacitet har pati-

enten ret til udvidet frit syge-

husvalg.

Udredningsretten gælder ikke

for enkelte grupper af patien-

ter, fx akutte patienter og rets-

psykiatriske patienter.

4. Statsrevisorerne og Rigsrevisionen har tidligere i beretningen om udredningsretten

fra 2018 kritiseret, at regionerne i mange tilfælde ikke overholder lovgivningen, når pa-

tienter udredes inden for bl.a. børne- og ungdomspsykiatrien. Beretningen kritiserede

også, at regionerne havde en uens fortolkning og indberetning af, hvornår patienterne

fik overholdt udredningsretten. Regionerne og det daværende Sundheds- og Ældre-

ministerie oplyste som opfølgning herpå, at de ville tage initiativer til at skabe en fæl-

les afklaring af, hvornår reglerne for udredningsretten er overholdt, og hvordan dette

skal indberettes til Sundhedsdatastyrelsen.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om regionerne har sikret, at børn og unge

udredes for psykisk sygdom og informeres om deres rettigheder i overensstemmelse

med reglerne for udredningsretten.

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i januar 2023.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 112: Beretning nr. 10/2023 om overholdelse af udredningsretten for børn og unge i psykiatrien

Introduktion og konklusion |

Hovedkonklusion

Regionerne har ikke sikret, at børn og unge udredes for psykisk sygdom og

informeres om deres rettigheder i overensstemmelse med loven. Det finder

Rigsrevisionen stærkt utilfredsstillende. Flertallet af børn og unge bliver ik-

ke udredt inden for de lovpligtige 30 dage, og størstedelen af disse børn og

unge bliver heller ikke informeret om deres rettigheder, når udredningsfri-

sten overskrides. 3 af regionerne har i hele undersøgelsesperioden indbe-

rettet oplysninger, der systematisk undervurderer patienternes ventetid

til udredning, hvilket betyder, at Indenrigs- og Sundhedsministeriets natio-

nale monitorering af regionernes overholdelse af udredningsretten ikke er

retvisende. Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at Indenrigs- og

Sundhedsministeriet ikke har understøttet, at regionerne har en ensartet

og korrekt indberetning af patienternes ventetid til udredning.

Undersøgelsen viser, at regionerne i ca. 70 % af forløbene i børne- og ungdomspsykia-

trien ikke udreder patienterne inden for 30 dage. Det svarer til, at over 27.000 børn

og unge i perioden 2019-2022 ikke er blevet udredt inden for 30 dage. Rigsrevisionen

vurderer, at patienterne i 3 % af forløbene ikke bliver udredt inden for den lovpligtige

frist på 30 dage på grund af gyldige årsager. I perioden 2019-2022 er ventetiden til ud-

redning steget fra i gennemsnit 76 dage til 115 dage. I 2022 er den gennemsnitlige ud-

redningstid således næsten 4 gange længere end de lovpligtige 30 dage. Det skal un-

derstreges, at data på området er usikre, og derfor er ovennævnte data også forbun-

det med en vis usikkerhed.

Regionerne har i 52 % af forløbene ikke givet børn og unge den udredningsplan, de

ifølge loven har krav på, når de ikke bliver udredt inden for 30 dage. Derudover har

regionerne i 63 % af de forløb, hvor børn og unge har ret til udvidet frit sygehusvalg,

ikke informeret patienterne om rettigheden. Det betyder, at disse børn og unge ikke

får mulighed for at blive henvist til et aftalesygehus, hvor de eventuelt kan blive ud-

redt hurtigere.

Undersøgelsen viser også, at der i perioden 2019-2022 kan påvises en længere estime-

ret udredningstid for børn og unge af resursesvage forældre.

Endelig viser undersøgelsen, at Region Sjælland, Region Hovedstaden og Region Syd-

danmark systematisk har indberettet, at patienterne er endeligt udredt efter første sam-

tale, selv om en stor del af disse patienters udredningsforløb fortsætter efterfølgende.

Denne praksis betyder, at den nationale monitorering ikke giver et retvisende billede

af regionernes overholdelse af udredningsretten inden for børne- og ungdomspsykia-

trien.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 112: Beretning nr. 10/2023 om overholdelse af udredningsretten for børn og unge i psykiatrien

| Introduktion og konklusion

Rigsrevisionen kan konstatere, at regionernes indberetningspraksis inden for børne-

og ungdomspsykiatrien hverken er blevet ensartet eller korrekt, siden Rigsrevisionen

kritiserede denne praksis i en beretning i 2018. Rigsrevisionen kan desuden konstatere,

at Indenrigs- og Sundhedsministeriet først den 22. december 2023 fik opdateret den

vejledning, som ministeriet stillede Statsrevisorerne i udsigt i forbindelse med beret-

ningen fra 2018. Vejledningen skulle sikre, at regionerne fik en fælles fortolkning af pa-

tientrettighederne og en ensartet praksis for at indberette, hvornår patienternes rettig-

heder er overholdt.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bør sikre, at regionernes indberetninger i børne- og

ungdomspsykiatrien bliver retvisende. Det er en forudsætning for, at offentligheden

kan følge, om børn og unge får overholdt udredningsretten, og for, at Folketinget har

mulighed for at tage stilling til, om reglerne fungerer efter hensigten.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 112: Beretning nr. 10/2023 om overholdelse af udredningsretten for børn og unge i psykiatrien

Overholdelse af udredningsretten.. Overholdelse af udredningsretten

Introduktion og konklusion |

1.2. Baggrund

5. Antallet af børn og unge med psykiske udfordringer er stigende, og flere bliver hen-

vist til udredning for psykiske sygdomme på et sygehus. Antallet af børn og unge med

psykiatriske diagnoser er over de seneste 10 år steget med ca. 39 %. I dag lever om-

kring 73.000 børn og unge under 18 år med psykiatriske diagnoser. De 3 mest hyppige

diagnoser blandt børn og unge er ADHD, autisme og belastnings- og tilpasningsreak-

tioner.

Der er siden 2016 tillige sket en stigning i antallet af årlige sygehusophold inden for bør-

ne- og ungdomspsykiatrien, hvilket dækker over både ambulante kontakter og indlæg-

gelser. Samtidig er der sket en stigning i antallet af medarbejdere, herunder læger og

sygeplejersker, og i udgifterne til børne- og ungdomspsykiatrien.

Figur 1 viser udviklingen i antal sygehusophold, antal medarbejdere og i udgifter for

perioden 2016-2022.

Figur 1

Udviklingen i udvalgte nøgletal i børne- og ungdomspsykiatrien i

perioden 2016-2022 (2016 = indeks 100)

125 %

120 %

115 %

110 %

105 %

100 %

122 %

118 %

115 %

Udviklingen i børne- og

ungdomspsykiatrien

2016

Antal syge-

husophold

Udgifter

(2022-

priser)

Medarbej-

dere (antal

årsværk)

181.856

2022

222.715

1,5 mia. kr. 1,7 mia. kr.

1.783

2.101

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Udgifter (2022-priser)

Sygeholdsophold

Medarbejdere

Note:

”Sygehusophold”

dækker over både antal ambulante ophold (< 12 timer) og indlæggelser (> 12 timer) og

er afgrænset til patienter fra 0-18 år.

”Udgifter”

er baseret på Sundhedsdatastyrelsens opgørelse af til-

rettede driftsudgifter.

”Medarbejdere”

er opgjort i antal årsværk på baggrund af data fra regionerne. Fle-

re regioner har oplyst, at faldet i sygehusophold i 2020 skyldtes COVID-19. Regionerne har oplyst, at i

perioden blev en stor del af aktiviteten flyttet over til såkaldte virtuelle kontakter, som dæk ker over tele-

foniske kontakter og videokontakter. Det har ikke været muligt at opgøre virtuelle kontakter for hele pe-

rioden, men i 2020 blev der afholdt ca. 107.000 virtuelle kontakter i regionerne.

Kilde:

Rigsrevisionens beregninger på baggrund af tal fra Landspatientregisteret pr. 10. september 2023 fra

Sundhedsdatastyrelsen samt data fra regionerne og sundhedsdatastyrelsen.dk.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 112: Beretning nr. 10/2023 om overholdelse af udredningsretten for børn og unge i psykiatrien

| Introduktion og konklusion

Det fremgår af figur 1, at udgifterne i børne- og ungdomspsykiatrien er steget med 15 %

fra 2016 til 2022, mens antallet af medarbejdere er steget med 18 %, og antallet af sy-

gehusophold er steget med 22 % i samme periode. Det betyder, at udgifterne og antal-

let af medarbejdere pr. sygehusophold er faldet i perioden.

6. I 2014 blev udredningsretten for børn og unge i psykiatrien ændret, så børn og unge,

der henvises til udredning for psykisk sygdom, fik ret til at blive udredt inden for 30

dage i stedet for 60 dage. De nye regler for udredningsretten i børne- og ungdoms-

psykiatrien trådte i kraft den 1. september 2015, dog med undtagelse af retten til ud-

videt frit sygehusvalg, som blev indført i 2016.

Udredningsretten, som er beskrevet i sundhedsloven (lovbek. nr. 1011 af 17. juni 2023),

knytter sig til den enkelte patients udredningsforløb. Forløbet starter, når patienten bli-

ver henvist til udredning, og slutter, når patienten bliver endeligt udredt.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 112: Beretning nr. 10/2023 om overholdelse af udredningsretten for børn og unge i psykiatrien

Introduktion og konklusion |

Figur 2 viser de frister og krav til udredning og informering af patienterne, som regio-

nerne skal leve op til i henhold til loven. Figuren viser også, i hvilke afsnit (tal i gul cir-

kel), vi behandler de forskellige dele af undersøgelsen.

Figur 2

Krav til regionerne i udredningsforløb i børne- og ungdomspsykiatrien

Dag

Henvisning til udredning

modtages

Patienter skal have

information om tid og sted for,

hvornår deres udredning starter,

senest 8 hverdage efter

patienten er henvist

Dag

8-30

Patienten skal være endeligt

udredt inden for 30 dage,

hvis det er fagligt muligt

2.2

Dag

Patienten gennemgår

undersøgelser

Dag

Hvis patienten ikke endeligt

udredes inden for 30 dage

2.3

2.4

Patienten skal have en

udredningsplan

inden for 30 dage

Dag

Patienten skal informeres om

sin ret til udvidet frit sygehus -

valg, hvis overskridelsen

skyldes manglende kapacitet

Regionerne indberetter retvisende

oplysninger om deres overholdelse

af udredningsretten til brug for

Sundhedsdatastyrelsens

nationale monitorering

2.6

2.5

Er der lighed i udredningstiden

uanset patienternes forældres

indkomst og uddannelsesniveau

Kilde:

Rigsrevisionen.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 112: Beretning nr. 10/2023 om overholdelse af udredningsretten for børn og unge i psykiatrien

| Introduktion og konklusion

1.3. Undersøgelsens vurderingskriterier, metode og af-

grænsning

7. Retten til hurtig udredning mv. følger af regler for regionernes overholdelse af ud-

redningsretten og regler for regionernes forpligtelse til at informere patienter om

denne rettighed. Reglerne er overordnet fastsat i sundhedsloven (lovbek. nr. 1011 af

17. juni 2023).

Sundhedslovens regler for udredningsretten og for information om denne rettighed er

uddybet i bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v. (bek. nr. 657 af 28. juni

2019) i § 13-23.

Landpatientregisteret er

Sundhedsdatastyrelsens regi-

ster over information om un-

dersøgelser og behandling på

sygehuse. Det er regionerne,

der indberetter data til regi-

stret. Nogle indberetninger er

frivillige, mens andre er obliga-

toriske.

Forløbsmarkører er koder,

som det er obligatorisk at ind-

berette for alle patienter un-

der udredning ved forskellige

hændelser i deres forløb. Fx

skal regionerne indberette,

når en patient er endeligt ud-

redt, og hvis patienten ikke

kan udredes inden for 30 da-

ge, skal regionen indberette

årsagen hertil. Sundhedsdata-

styrelsen bruger forløbsmar-

kørerne til at monitorere, om

udredningsretten overholdes.

Registeranalysens indikatorer

for, at en patient er endeligt

udredt:

•

opstart af diagnosespecifik

•

procedurekode

for ”mistan-

Sundhedslovens og bekendtgørelsens regler er yderligere uddybet i

Vejledning om

frit sygehusvalg, udvidet frit sygehusvalg, ret til hurtig udredning og information til hen-

viste patienter

(herefter Vejledning om frit sygehusvalg mv.) fra 2016 og i

Registrerings-

vejledning vedrørende monitorering af udredningsretten

fra 2017.

Vi har undersøgt, om patienterne får overholdt retten til hurtig udredning og informe-

res om deres rettigheder. Vi har endvidere fulgt op på, om regionerne har sikret, og

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har understøttet, at indberetningerne, der bruges

til den nationale monitorering af overholdelse af udredningsretten i børne- og ung-

domspsykiatrien, er retvisende.

Metode

8. Undersøgelsen baserer sig på analyse og gennemgang af materiale fra Indenrigs-

og Sundhedsministeriet, Sundhedsdatastyrelsen og de 5 regioner.

9. Vi har indhentet og analyseret data for alle patienters udredningsforløb i børne- og

ungdomspsykiatrien, som er blevet indberettet til Landspatientregisteret (LPR3) i pe-

rioden 3. kvartal 2019 - 4. kvartal 2022. I alt indgår 54.536 udredningsforløb.

Derudover har vi gennemgået materiale for en repræsentativ stikprøve af 382 udred-

ningsforløb blandt patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. For hvert forløb i stikprø-

ven har vi gennemgået patientens journal, henvisningsoplysninger, indkaldelsesbrev

og de oplysninger (forløbsmarkører), som regionerne har indberettet til LPR3 til brug

for den nationale monitorering af overholdelse af udredningsretten.

10. Registeranalysen bruges til at estimere, hvor mange patienter i børne- og ungdoms-

psykiatrien der er blevet udredt inden for 30 dage, og hvor lang tid den gennemsnitli-

ge udredning tager.

I 2013-2014 udviklede Sundhedsdatastyrelsen i samarbejde med regionerne en ny

type indberetning til Landspatientregisteret, der specifikt havde til formål at angive,

hvornår en patient er endeligt udredt. Sundhedsdatastyrelsen har siden 2014 brugt

disse indberetninger til at monitorere, om patienterne får overholdt udredningsretten.

behandlingspakke

ke om sygdom af-/bekræf-

tet”

•

diagnose

•

klinisk beslutning: ingen

sygehusbehandling

•

diagnose

”uden nærmere

specifikation”.

Se bilag 1 for specifikation af

de brugte indikatorer.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 112: Beretning nr. 10/2023 om overholdelse af udredningsretten for børn og unge i psykiatrien

Introduktion og konklusion |

Vi er i forbindelse med vores forundersøgelse blevet bekendt med, at regionerne ikke

har en ensartet praksis for, hvornår de indberetter, at patienterne er endeligt udredt,

og at nogle regioners indberetninger ikke er korrekte i henhold til Sundhedsdatastyrel-

sens registreringsvejledning vedrørende monitorering af udredningsretten, der har væ-

ret gældende siden 2017. Vi har derfor ikke kunnet bruge regionernes indberetninger

fra den nationale monitorering til at analysere udredningstiden i børne- og ungdoms-

psykiatrien for hele landet.

For at kunne vurdere patienternes reelle udredningstid har vi derfor i registeranalysen

taget udgangspunkt i regionernes øvrige indberetninger til LPR3, som bl.a. omhandler

patienternes undersøgelser og behandlinger på sygehuse. Vi har udvalgt en række af

disse indberetninger som indikatorer for, hvornår patienterne er endeligt udredt. På

den baggrund har vi udregnet tiden, fra en patient er henvist, til der er en indikation på,

at patienten er endeligt udredt. En indikation kan fx være, at mistanken om patientens

diagnose er be- eller afkræftet, at patienten er startet i behandling, eller at patienten

er vurderet til ikke at skulle modtage behandling i sygehusregi.

Vi har løbende drøftet udvælgelsen af indikatorer med regionerne. Afgrænsning og

indhold af registeranalysen er desuden drøftet med Sundhedsdatastyrelsen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet og flere regioner har oplyst, at de anerkender, at

der er problemer med validiteten i monitoreringen af udredningsretten i børne- og ung-

domspsykiatrien på grund af regionernes uens praksis for at indberette, hvornår pa-

tienterne er endeligt udredt. Ministeriet og flere regioner har samtidig oplyst, at de vur-

derer, at Rigsrevisionens metode ikke er et retvisende alternativ. Det skyldes bl.a., at

de data, vi bruger, ikke, er indberettet med det specifikke formål at monitorere over-

holdelse af udredningsretten.

For at efterprøve registeranalysens resultater for udredningstid har vi sammenholdt

resultaterne med stikprøveanalysens resultater for udredningstid. Vores vurderinger

af, hvornår patienterne fra stikprøven er endeligt udredt, har alle været forelagt og

drøftet på møder med regionerne, hvor vurderingerne er blevet kvalificeret på bag-

grund af regionernes bemærkninger. 3 af regionerne har generelt været enige i vores

vurderinger, mens Region Sjælland har været uenig i vores vurderinger af enkelte for-

løb. Region Syddanmark har kun ønsket at kommentere på vores vurderinger i 5 ud

af 76 forløb, som regionen alle har været uenig i.

Overordnet viser sammenligningen, at der er stor overensstemmelse mellem register-

analysens og stikprøvens resultater. På landsplan er andelen af forløb, hvor patienter-

ne ikke er blevet udredt inden for 30 dage, 4 procentpoint højere i stikprøveanalysen

sammenlignet med registeranalysens estimat for de samme forløb. På regionalt ni-

veau er der for enkelte regioner større forskelle mellem stikprøvens og registeranaly-

sens resultater, jf. bilag 1, og derfor angiver vi i beretningen, at der er usikkerhed, når

vi opgør registeranalysens resultater på regionalt niveau.

Rigsrevisionen understreger, at registeranalysens formål ikke er at introducere en al-

ternativ målemetode til brug for den nationale monitorering, da metoden ikke skal bru-

ges til at vurdere den præcise udredningstid for hver enkelt patient. Formålet er i ste-

det at skabe et så retvisende billede som muligt af overholdelsen af udredningsretten,

idet vi har konstateret, at den nationale monitorering ikke giver et retvisende billede.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 112: Beretning nr. 10/2023 om overholdelse af udredningsretten for børn og unge i psykiatrien

| Introduktion og konklusion

11. Stikprøveanalysen bruges, ud over til at validere registeranalysens resultater, også

til at undersøge, om de patienter, der ikke udredes inden for 30 dage, informeres om

deres rettigheder i de indkaldelsesbreve, de modtager fra regionen. Vi bruger også

stikprøveanalysen til undersøge, om regionerne indberetter patienterne som endeligt

udredt i overensstemmelse med reglerne.

12. Vi har i samarbejde med Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

(VIVE) analyseret, om der er lighed i udredningstiden for børn og unge i psykiatrien

–

uafhængig af forældrenes disponible indkomst og uddannelsesniveau. Udredningsti-

den er baseret på registeranalysens resultater.

13. For at understøtte revisionen har vi holdt møder med de 5 regioner, Danske Regio-

ner, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdatastyrelsen

og relevante interessenter på området.

14. Undersøgelsens metode uddybes i bilag 1.

15. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,

jf. bilag 1.

Afgrænsning

16. Undersøgelsen er afgrænset til patienter under 18 år, der er henvist til udredning i

børne- og ungdomspsykiatrien fra 3. kvartal 2019 til og med 4. kvartal 2022. Region

Syddanmark har i hele perioden behandlet unge op til 20 år i børne- og ungdomspsy-

kiatrien. I andre regioner er der enkelte afdelinger i børne- og ungdomspsykiatrien,

hvor man inden for specifikke sygdomsområder også behandler voksne, ligesom der

er afdelinger i voksenpsykiatrien, der behandler børn og unge. Undersøgelsens af-

grænsning til patienter under 18 år i børne- og ungdomspsykiatrien er valgt for at ska-

be et sammenligneligt grundlag på tværs af de 5 regioner.

Undersøgelsen er endvidere afgrænset til at omhandle patienter, som er henvist til ud-

redning, og som har et udredningsforløb i børne- og ungdomspsykiatrien. Undersøgel-

sen omfatter ikke patienter, der er henvist direkte til behandling, og som kun har et be-

handlingsforløb. Undersøgelsen omfatter heller ikke patienternes behandlingsforløb,

efter de er udredt. I disse behandlingsforløb har patienterne haft ret til udvidet frit sy-

gehusvalg, hvis ikke deres behandling er opstartet inden for 30 dage, men vi har af-

grænset os fra at undersøge, om denne ret er overholdt. Det skyldes, at det på bag-

grund af regionernes indberetningspraksis ikke har været muligt at udarbejde en ret-

visende opgørelse af regionernes ventetid til opstart af behandling på tværs af de 5

regioner.

Undersøgelsen er afgrænset til at omhandle børne- og ungdomspsykiatrien i syge-

husvæsenet. Undersøgelsen omhandler således ikke den udredning, behandling, re-

habilitering eller anden indsats rettet mod børn og unge med psykiske problemer,

som ligger før og efter patientens forløb i den regionale børne- og ungdomspsykiatri,

bl.a. i praksissektoren, hos den kommunale Pædagogisk Psykologiske Rådgivning

(PPR) og på skolerne.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 112: Beretning nr. 10/2023 om overholdelse af udredningsretten for børn og unge i psykiatrien

Overholdelse af udredningsretten |

2. Overholdelse af

udredningsretten

17. Dette kapitel handler om, hvorvidt regionerne har sikret, at børn og unge får over-

holdt deres rettigheder i forbindelse med udredning for psykisk sygdom, om regioner-

ne har sikret, at der er lighed i udredningstiden for børn og unge, og endelig, om regio-

nerne har sikret, og Indenrigs- og Sundhedsministeriet har understøttet, at indberet-

ninger, der bruges til den nationale monitorering af overholdelse af udredningsretten i

børne- og ungdomspsykiatrien, er retvisende.

Det fremgår af figur 2, hvilke elementer der konkret undersøges, og i hvilke afsnit de

behandles.

2.1. Rettidig information om opstart af patienters ud-

redning

18. Vi har undersøgt, om regionerne sikrer, at børn og unge i psykiatrien får rettidig in-

formation om, hvornår deres udredning starter.

Det fremgår af sundhedslovens § 90, at regionerne skal oplyse patienterne om dato

og sted for, hvornår deres udredning starter, senest 8 hverdage efter at regionen har

modtaget henvisning af en patient.

19. Figur 3 viser andelen af forløb i børne- og ungdomspsykiatrien, hvor patienterne in-

formeres rettidigt om, hvornår deres udredning starter. Resultaterne er baseret på en

stikprøve.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 112: Beretning nr. 10/2023 om overholdelse af udredningsretten for børn og unge i psykiatrien

| Overholdelse af udredningsretten

Figur 3

Andel udredningsforløb, hvor patienterne informeres rettidigt (inden

for 8 hverdage) om udredningens start

Andel patienter, der inden for 8 hverdage

informeres om opstart af udredning

Andel patienter, hvor Rigsrevisionen på grund af

manglende dokumentation ikke kan vurdere, om

patienterne er informeret rettidigt om opstart af

udredning

12 %

81 %

Andel patienter, der ikke inden for 8 hverdage

informeres om opstart af udredning

Note: Figuren er baseret på 341 udredningsforløb. 41 af stikprøvens 382 forløb, svarende til 11 %, indgår ikke i

figuren, da patienterne blev henvist, mens reglerne for udredningsretten, herunder sundhedslovens § 90,

var suspenderet under COVID-19 (18. marts - 1. september 2020). Vi har beregnet, at andelen af forløb,

hvor patienterne ikke får rettidig information, med 95 % sandsynlighed er 4-10 %. Beregningen tager

udgangspunkt i, at vi i 7 % af forløbene i stikprøven finder, at patienter ikke har fået rettidig information,

og dermed har vi beregnet fejlmargin til ± 2,7 procentpoint med et konfidensniveau på 95 %.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af henvisningsoplysninger og indkaldelsesbreve for stikprøven af udred-

ningsforløb.

Det fremgår af figur 3, at regionerne i 81 % af udredningsforløbene har informeret pa-

tienterne rettidigt om opstart af udredning. I 7 % af forløbene bliver patienterne først

oplyst om deres første udredningssamtale senere end 8 hverdage, efter de er henvist.

I 12 % af forløbene kan vi ikke vurdere, om regionernes oplysning af patienterne har

været rettidig, da regionerne ikke har journaliseret patienternes indkaldelsesbreve.

Størstedelen (71 %) af forløbene uden journalisering er fra Region Syddanmark. Inden-

rigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at sygehuse efter princippet om god forvalt-

ningsskik bør journalisere udgående post, herunder indkaldelsesbreve til patienterne.

2.2. Udredning af patienter inden for 30 dage

20. Vi har undersøgt, om regionerne sikrer, at børn og unge i psykiatrien udredes in-

den for 30 dage, hvis det er fagligt muligt. Vi har også undersøgt udviklingen i den sam-

lede udredningstid fra 3. kvartal 2019 til 1. kvartal 2022.

Sundhedslovens §82 b

”Til

personer, der er henvist til

udredning på sygehus, jf. § 79,

yder regionsrådet i bopælsre-

gionen udredning ved sit sy-

gehusvæsen, andre regioners

sygehuse eller private syge-

huse og klinikker, som regio-

nen har indgået aftale med, jf.

§ 75, stk. 2, inden for 1 måned,

såfremt det er fagligt muligt…”

21. Det fremgår af sundhedslovens § 82 b, at patienter, der er henvist til udredning på

et sygehus, skal udredes inden for 30 dage, hvis det er fagligt muligt. Denne bestem-

melse kaldes også

”retten

til hurtig udredning”.

22. På baggrund af vores registeranalyse har vi estimeret, at regionerne i ca. 70 % af

forløbene ikke udreder patienterne inden for 30 dage. Resultatet bekræftes af vores

stikprøveanalyse og svarer til, at over 27.000 børn og unge ikke er blevet udredt in-

den for 30 dage. Ud fra vores stikprøvegennemgang af patientjournalerne viser under-

søgelsen, at der i 3 % af forløbene er en gyldig årsag til, at fristen overskrides.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 112: Beretning nr. 10/2023 om overholdelse af udredningsretten for børn og unge i psykiatrien

Overholdelse af udredningsretten |

På baggrund af registeranalysen har vi estimeret, at den gennemsnitlige udrednings-

tid er steget fra 76 dage i 2019 til ca. 115 dage i 2022, hvilket er næsten 4 gange længere

end den lovfastsatte frist på 30 dage.

23. Figur 4 viser registeranalysens estimat af, hvor mange børn og unge i psykiatrien

der udredes inden for 30 dage. Resultaterne bygger på data for hele populationen af

udredningsforløb i alle 5 regioner.

Figur 4

Hvornår er en patient

endeligt udredt?

Andel udredningsforløb, hvor patienterne er endeligt udredt inden for

30 dage, fra 3. kvartal 2019 til og med 1. kvartal 2022

100 %

90 %

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

30 %

15 %

30 %

40 %

25 %

30 %

70 %

85 %

70 %

Vejledning om frit sygehus-

valg mv.

defineres det, hvor-

når en patient kan betragtes

som endeligt udredt. Det frem-

går, at ”en

patient kan betrag-

tes som endeligt udredt, så-

fremt patienten har gennem-

gået et udredningsforløb, der

følger anerkendt klinisk prak-

sis, og som har afklaret hen-

visningsindikationen i en så-

dan grad, at:

•

patienten kan informeres

60 %

75 %

70 %

om, at mistanke om sygdom

er afkræftet, eller

•

patienten kan informeres

om tilstanden eller sygdom-

mens karakter, og

•

patienten kan informeres

om, at der anbefales obser-

vation, behandling eller in-

gen behandling.”

Hele landet

Region

Nordjylland

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

Region

Hovedstaden

Region

Sjælland

Inden for 30 dage

Over 30 dage

Note: Figuren er baseret på 40.493 udredningsforløb fordelt på Region Nordjylland med 3.273, Region Midt-

jylland med 10.815, Region Syddanmark med 9.458, Region Hovedstaden med 11.385 og Region Sjælland

med 5.052. Se bilag 1 for uddybning. Antallet af udredningsforløb summerer ikke til antallet af forløb på

landsplan, da der er enkelte forløb, hvor der ikke er registreret en bopælsregion. Andelen af forløb, hvor

patienterne er udredt inden for 30 dage, er rundet op til nærmeste 5 %.

Kilde:

Rigsrevisionens egne beregninger på baggrund af data fra LPR3 (Sundhedsdatastyrelsen) for patienter i

alderen 0 til og med 17 år, der er henvist til udredning i børne- og ungdomspsykiatrien fra 3. kvartal 2019

til og med 1. kvartal 2022.

Det fremgår af figur 4, at alle regioner er langt fra at udrede alle patienter inden for 30

dage. Det fremgår, at Region Nordjylland har den laveste andel af patienter, der er

blevet udredt inden for 30 dage, mens Region Syddanmark har den højeste andel. På

landsplan er det i ca. 70 % af forløbene, at patienterne ikke er blevet udredt inden for

30 dage.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 112: Beretning nr. 10/2023 om overholdelse af udredningsretten for børn og unge i psykiatrien

| Overholdelse af udredningsretten

Gyldige årsager til over-

skridelse af udrednings-

fristen på 30 dage

Vejledning om frit sygehus-

valg mv.

fremgår det, at fagli-

ge årsager gyldigt kan begrun-

de, at retten til hurtig udred-

ning ikke overholdes. Andre

situationer, der gyldigt kan be-

grunde, at udredningen stræk-

ker sig over 30 dage, er situa-

tioner, hvor:

•

patienten benytter frit valg

24. Der kan være gyldige årsager til, at udredningen tager længere end 30 dage. Det

kan fx være faglige årsager, eller hvis patienten aflyser/udebliver eller selv ønsker at

blive udredt på et senere tidspunkt. I disse tilfælde vil retten til hurtig udredning stadig

være overholdt, selv om udredningen har taget mere end 30 dage.

Regionerne har indberettet til LPR3, at patienterne i 20 % af alle forløb i børne- og ung-

domspsykiatrien har fået overskredet udredningsfristen af gyldige årsager.

For de patienter, der indgår i vores stikprøve, har regionerne indberettet en gyldig år-

sag til overskridelse af fristen i 22 % af patienternes forløb. Vi har gennemgået journa-

lerne for disse patienter for at vurdere, om regionernes indberetninger har været ret-

visende i forhold til beskrivelsen af, hvad der kan betragtes som en gyldig årsag, jf.

Vejledning om frit sygehusvalg mv.

Vores gennemgang viser, at regionernes indbe-

retninger om gyldige årsager ikke har været retvisende i størstedelen af tilfældene.

Samlet er der i 3 % af patienternes forløb, hvor de ikke bliver udredt inden for den lov-

pligtige frist på 30 dage, en gyldig årsag til overskridelsen. I hovedparten af de reste-

rende forløb har regionerne angivet, at overskridelserne skyldes mangel på kapaci-

tet. Dette er dog ikke en gyldig årsag ifølge reglerne for udredningsretten.

Stikprøveanalysens vurderinger af gyldige årsager har været forelagt regionerne og

er drøftet på møder, hvor 4 af de 5 regioner har verificeret vurderingerne. Region Syd-

danmark har ikke kommenteret på de enkelte vurderinger.

Udredningstiden for børn og unge i psykiatrien

til at vælge et sygehus, der

ikke kan udrede inden for

30 dage, på trods af at have

modtaget tilbud om rettidig

udredning fra et andet sy-

gehus.

•

patienten udebliver fra un-

dersøgelsen eller ønsker at

modtage udredningen på et

senere tidspunkt efter de

30 dage, fx på grund af plan-

lagt ferie.

Årsager til overskridelser skal

indberettes til LPR3. Hvis det

indberettes, at en overskridel-

se af udredningsfristen på 30

dage skyldes en gyldig årsag,

fremstår retten til hurtig ud-

redning at være overholdt i

den nationale monitorering.

Regionernes indberetning af

årsagerne har derfor betyd-

ning for, hvordan regionens

overholdelse af udrednings-

retten fremstår i den nationale

monitorering.

Regionernes vurdering af år-

sagen til overskridelser har

desuden betydning for, om

patienten skal tilbydes udvi-

det frit sygehusvalg, da denne

ret kun indtræder, hvis årsa-

gen skyldes mangel på kapa-

citet.

I stikprøven er der 260 forløb,

hvor patienterne ikke er ende-

ligt udredt inden for 30 dage. I

9 af forløbene er der en gyldig

årsag til overskridelsen, hvil-

ket svarer til 3 %. Andelen af

patienter, som med 95 %

sandsynlighed har en gyldig

årsag til overskridelsen, er

1-5 % med en fejlmargen på

± 2,1 %.

25. Vi har undersøgt udviklingen i den samlede udredningstid i undersøgelsesperio-

den.

Figur 5 viser registeranalysens estimat af udviklingen i den gennemsnitlige udrednings-

tid, fra en patient bliver henvist, til patienten er endeligt udredt.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 112: Beretning nr. 10/2023 om overholdelse af udredningsretten for børn og unge i psykiatrien

Overholdelse af udredningsretten |

Figur 5

Gennemsnitlig udredningstid for de 5 regioner og på landsplan fra

3. kvartal 2019 til og med 1. kvartal 2022

200

180

160

140

120

100

105

101

107

115

Spredning i udrednings-

tiden

10 % kortest

udredningstid

Median

Gennemsnit

10 % længste

udredningstid

Lovpligtig frist (30 dage)

16 dage

72 dage

96 dage

203 dage

3. kvartal 4. kvartal 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 1. kvartal

2019

Region Nordjylland

Region Hovedstaden

2020

Region Midtjylland

Region Sjælland

2021

Region Syddanmark

Hele landet

2022

Note: Figuren er baseret på 40.493 udredningsforløb fordelt på Region Nordjylland med 3.273, Region Midt-

jylland med 10.815, Region Syddanmark med 9.458, Region Hovedstaden med 11.385 og Region Sjælland

med 5.052. Se bilag 1 for uddybning. Antallet af udredningsforløb summerer ikke til antallet af forløb på

landsplan, da der er enkelte forløb, hvor der ikke er registreret en bopælsregion. Udredningsretten, her-

under sundhedslovens § 82 b, var suspenderet under COVID-19 (18. marts - 1. september 2020).

Kilde:

Rigsrevisionens egne beregninger på baggrund af data fra LPR3 (Sundhedsdatastyrelsen) for patienter i

alderen 0 til og med 17 år, der er henvist til udredning i i børne- og ungdomspsykiatrien fra 3. kvartal 2019

til og med 1. kvartal 2022.

Det fremgår af figur 5, at registeranalysens estimerede gennemsnitlige udredningstid

ligger betydeligt over de lovpligtige 30 dage for hele landet i perioden 2019-2022. Figu-

ren viser også, at den estimerede udredningstid generelt er stigende i perioden. Den

gennemsnitlige udredningstid er i perioden steget med næsten 40 dage og ligger i 1.

kvartal 2022 på 115 dage, som er næsten 4 gange længere end de lovpligtige 30 dage.

Det fremgår også af figur 5, at alle regionerne i hele den undersøgte periode har haft

en længere udredningstid end de lovpligtige 30 dage. For hele perioden er den gen-

nemsnitlige udredningstid på landsplan 96 dage.

Vi har sammenlignet resultaterne af undersøgelsens stikprøveanalyse med register-

analysens resultater. Sammenligningen viser, at der på landsplan er en forskel på 1 dag

i den gennemsnitlige udredningstid, hvor vores stikprøve viser 97 dage, og vores regi-

steranalyse viser 96 dage. Sammenligningen viser dog, at der særligt for Region Sjæl-

land er en større forskel mellem stikprøvens og registeranalysens resultater. En gen-

nemgang af de forløb, hvor forskellen er størst, peger på, at forskellene ofte skyldes, at

regionen indberetter opstarten af behandlingspakke samtidigt med opstarten af udred-

ningen, hvilket betyder, at registeranalysen sandsynligvis undervurderer den reelle

udredningstid i regionen. Generelt er der større usikkerhed for resultaterne for de en-

kelte regioner end for resultatet af den gennemsnitlige udredningstid på landsplan.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 112: Beretning nr. 10/2023 om overholdelse af udredningsretten for børn og unge i psykiatrien

| Overholdelse af udredningsretten

2.3. Udredningsplaner til de patienter, der ikke udredes

inden for 30 dage

26. Vi har undersøgt, om regionerne sikrer, at børn og unge i psykiatrien, som ikke ud-

redes inden for 30 dage, får en udredningsplan.

Det følger af sundhedslovens § 82 b, stk. 2, at patienter har ret til at få en udrednings-

plan inden for 1 måned, hvis regionen ikke kan sikre udredning inden for samme måned.

Vejledningens uddybning

af krav til udredningspla-

ner

Det fremgår af

Vejledning om

frit sygehusvalg mv.,

at patien-

ter har ret til en udrednings-

plan inden for 1 måned, uanset

årsagen til, at udredningsfri-

sten ikke kan overholdes.

Ved fristen på 1 måned forstås

30 dage inkl. weekend og hel-

ligdage.

Der er ikke krav til udformnin-

gen af udredningsplanen. Ud-

redningsplanen kan fx godt

være en del af patientens ind-

kaldelsesbreve til samtaler.

Det fremgår af

Vejledningen om frit sygehusvalg mv.,

at udredningsplanen skal inde-

holde tider for den eller de forventede undersøgelser, som patienten forventes at gen-

nemgå i udredningsforløbet. Ifølge vejledningen skal udredningsplanen bl.a. gøre pa-

tienterne i stand til at vurdere, om de hurtigere kan blive udredt helt eller delvist på et

aftalesygehus.

27. Figur 6 viser andelen af forløb i børne- og ungdomspsykiatrien, hvor patienterne

får en udredningsplan inden for 30 dage. Resultaterne bygger på en stikprøve.

Figur 6

Andel udredningsforløb, hvor patienterne får en udredningsplan

Andel patienter, der får en udredningsplan

42 %

52 %

Andel patienter, hvor Rigsrevisionen på grund af

manglende dokumentation ikke kan vurdere, om

patienterne får en udredningsplan

Andel patienter, der ikke får en udredningsplan

Note: Figuren er baseret på 260 udredningsforløb. 122 af stikprøvens 382 forløb, svarende til 32 %, indgår ikke

i figuren, da patienterne ikke har haft ret til en udredningsplan. Det skyldes, enten at patienterne er ud-

redt inden for 30 dage, eller at patienterne blev henvist, mens regler for udredningsretten, herunder

sundhedslovens § 82 b, stk. 2, var suspenderet under COVID-19 (18. marts - 1. september 2020). Vi har

beregnet, at andelen af forløb, hvor patienterne ikke får en udredningsplan, med 95 % sandsynlighed

ligger i intervallet 47-59 %. Beregningen tager udgangspunkt i, at vi i 52 % af forløbene i stikprøven fandt,

at patienter ikke fik en udredningsplan, og dermed har vi beregnet en fejlmargin til ± 6 procentpoint med

et konfidensniveau på 95 %.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af stikprøvens patientjournaler og indkaldelsesbreve.

Det fremgår af figur 6, at 52 % af patienterne ikke får en udredningsplan inden for 30

dage, mens 42 % af patienterne får en udredningsplan inden for 30 dage.

For 6 % af patienterne kan Rigsrevisionen ikke vurdere, om regionerne har udleveret

en udredningsplan, fordi regionerne ikke har journaliseret de breve, der er sendt til pa-

tienterne. Regionernes manglende journalisering er ifølge Indenrigs- og Sundhedsmi-

nisteriet i strid med principperne for god forvaltningsskik.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 112: Beretning nr. 10/2023 om overholdelse af udredningsretten for børn og unge i psykiatrien

Overholdelse af udredningsretten |

Nogle af regionerne har oplyst, at en af forklaringerne på, at patienter ikke får en plan

for deres udredningsforløb kan være, at det først er muligt at lave en plan for udred-

ningen, efter patienten er set til den første samtale. Hvis patientens første samtale lig-

ger efter 30 dage, er det dermed ikke muligt at udarbejde en plan inden for de lovplig-

tige 30 dage.

Rigsrevisionen anerkender, at det kan være svært at udarbejde en udredningsplan,

før patienten er set til første samtale. For størstedelen af patienterne i vores stikprø-

ve, som ikke har fået en udredningsplan, ligger deres første samtale dog inden for 30

dage. For disse patienter skyldes de manglende planer typisk, at regionerne har vur-

deret, at patienterne er endeligt udredt efter første samtale. Regionerne vurderer der-

med, at udredningsretten er opfyldt, og giver ikke patienterne en udredningsplan for

det videre forløb. Vores gennemgang af patientjournalerne viser, at patienternes ud-

redning fortsætter efter første samtale og dermed strækker sig over mere end 30 da-

ge. Disse patienter har derfor haft ret til at få en udredningsplan.

Boks 1 viser et eksempel, hvor regionen har informeret patienten om første samtale-

tid, men ikke har givet en plan for det videre forløb, selv om patienten havde ret til en

udredningsplan.

Boks 1

Eksempel på mangelfuld information om en patients ret til udredningsplan

En patient henvises til udredning i børne- og ungdomspsykiatrien. Patienten ses til første samtale 27 dage efter henvisning.

Det fremgår af patientens journal, at regionen efter den første samtale finder grundlag for yderligere udredning af patien-

ten. Af journalen fremgår det, at det besluttes, at patienten bl.a. skal have foretaget ADOS-observation, supplerende anam-

nese (oplysning om sygehistorie) og en lægeundersøgelse som del af udredningen.

91 dage efter patienten er henvist, afholder psykiatrien en diagnostisk konference, hvor der konkluderes på de gennemfør-

te undersøgelser i patientens udredningsforløb. Det fremgår af journalen, at det på baggrund af de samlede resultater af

udredningen vurderes, at patienten har en diagnose. Patienten har dermed ventet 91 dage på at blive endeligt udredt og hav-

de ret til at få en udredningsplan inden for 30 dage.

Regionen har indberettet, at patienten er endeligt udredt efter første samtale, dvs. efter 27 dage, hvilket ikke stemmer over-

ens med det udredningsforløb, der fremgår af patientjournalen. Regionen har inden for 30 dage alene informeret patienten

om tiden til første afklarende samtale, og har ikke givet patienten en udredningsplan for det videre forløb, selv om patien-

tens udredning fortsætter og varer over 3 gange længere end de lovpligtige 30 dage. I regionens indkaldelsesbrev til patien-

tens første samtale fremgår det,

at ”Vi

har modtaget henvisningen fra din læge den 16. oktober 2019. Vi forventer at udrede/

undersøge dig inden for 30 dage”.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 112: Beretning nr. 10/2023 om overholdelse af udredningsretten for børn og unge i psykiatrien

| Overholdelse af udredningsretten

2.4. Information om udvidet frit sygehusvalg til de

patienter, der ikke udredes inden for 30 dage på grund

af manglende kapacitet

28. Vi har undersøgt, om regionerne sikrer, at børn og unge i psykiatrien, som ikke kan

udredes inden for 30 dage af kapacitetsmæssige årsager, informeres om deres ret til

udvidet frit sygehusvalg.

Samarbejdssygehuse

Et samarbejdssygehus er et

offentligt eller privat sygehus

ud over regionens egne syge-

huse, som regionen samarbej-

der med eller sædvanligvis be-

nytter til at varetage regionens

sygehusopgaver.

29. Det fremgår af sundhedslovens § 87, at patienter har ret til udvidet frit sygehus-

valg og dermed ret til helt eller delvist at blive udredt på et aftalesygehus, hvis regio-

nen af kapacitetsmæssige årsager ikke kan sikre udredning inden for 30 dage på re-

gionens egne sygehuse eller på samarbejdssygehuse.

Formålet med retten til udvidet frit sygehusvalg er, at patienten kan få hurtigere hjælp

et andet sted, hvis ikke regionen selv kan sikre, at patienten udredes inden for 30 dage.

30. Figur 7 viser andelen af forløb i børne- og ungdomspsykiatrien, hvor patienterne

er blevet informeret om deres ret til udvidet frit sygehusvalg. Resultaterne bygger på

en stikprøve.

Figur 7

Andel udredningsforløb, hvor patienterne informeres om deres ret til

udvidet frit sygehusvalg

Andelen af patienter, der informeres om deres ret

til udvidet frit sygehusvalg

63 %

31 %

Andelen af patienter, hvor Rigsrevisionen på grund af

manglende dokumentation ikke kan vurdere, om patien-

terne er informeret om deres ret til udvidet frit sygehusvalg

Andelen af patienter, der ikke informeres om deres ret

til udvidet frit sygehusvalg

Note: Figuren er baseret på 252 udredningsforløb. 130 af stikprøvens 382 forløb, svarende til 34 %, indgår ikke

i figuren, da patienterne ikke har haft ret til udvidet frit sygehusvalg. Det skyldes, enten at patienterne er

udredt inden for 30 dage, at patienternes overskridelse af udredningsfristen skyldtes andre årsager end

manglende kapacitet, eller at patienterne blev henvist, mens regler for udredningsretten, herunder sund-

hedslovens § 87, var suspenderet under COVID-19 (18. marts - 1. september 2020). Vi har beregnet, at

andelen af forløb, hvor patienterne ikke får information om ret til udvidet frit sygehusvalg, med 95 %

sandsynlighed er 57-69 %. Beregningen tager udgangspunkt i, at vi i 63 % af forløbene i stikprøven fandt,

at patienter ikke fik information om udvidet frit sygehusvalg, og dermed har vi beregnet en fejlmargin til

± 5,9 procentpoint med et konfidensniveau på 95 %.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af stikprøvens patientjournaler og indkaldelsesbreve.

Det fremgår af figur 7, at 63 % af patienterne ikke informeres om deres ret til udvidet

frit sygehusvalg.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 112: Beretning nr. 10/2023 om overholdelse af udredningsretten for børn og unge i psykiatrien

Overholdelse af udredningsretten |

Den manglende information skyldes ofte, at regionerne har vurderet, at patienterne

er endeligt udredt efter første samtale, som har ligget inden for 30 dage. Regionerne

indberetter dermed, at udredningsretten er opfyldt, og informerer ikke patienterne

om deres ret til udvidet frit sygehusvalg. Vores gennemgang af patientjournalerne vi-

ser dog, at udredningen fortsætter efter første samtale og strækker sig over mere end

30 dage for en stor del af patienterne. Disse patienter har derfor haft ret til udvidet

frit sygehusvalg og skulle have været informeret om retten.

31. Boks 2 viser et eksempel på et forløb, hvor Region Syddanmark skulle have infor-

meret patienten om retten til udvidet frit sygehusvalg.

Boks 2

Eksempel på mangelfuld information om patients ret til udvidet frit sygehusvalg

Patientens udredningsforløb starter med en samtale i januar 2021. Patienten har herefter en række udredningssamtaler.

Udredningsforløbet afsluttes i juni 2021, hvor patientens sygdom afklares, og patienten dermed kan betragtes som endeligt

udredt. Patientens udredningsforløb varer 146 dage, og patienten skulle have været informeret om sin ret til udvidet frit syge-

husvalg.

I indkaldelsesbrevet til patientens første afklarende samtale fremgår det i en rubrik om patientens rettigheder: ”Regionen

forventer at kunne udrede dig inden

for 30 dage. Hvis det mod forventning ikke lykkes, bedes du kontakte regionen”. Da

patienten ikke modtager yderligere information fra regionen, bliver det dermed op til patienten selv at holde styr på, om

regionen overholder patientens rettigheder, og det bliver op til patienten selv at reagere over for regionen.

Vi har i yderligere 15 forløb fra Region Syddanmark fundet eksempler på, at regionen

lader det være op til patienten selv at reagere i tilfælde af, at regionen ikke overholder

patientens rettigheder.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at informationen til patienterne bl.a. skal

være let forståelig, tilstrækkelig og handlingsanvisende. Det fremgår desuden af § 12,

stk. 5, i bekendtgørelsen om ret til sygehusbehandling, at regionernes informationsma-

teriale skal sikre, at patienterne får bedst muligt kendskab til deres rettigheder og bli-

ver i stand til at træffe oplyste valg på baggrund af den modtagne information.

32. Region Hovedstaden og Region Sjælland har oplyst, at en del patienter ikke er in-

formeret om deres ret til udvidet frit sygehusvalg, da ventetiderne for udredning på

aftalesygehusene har været længere end på regionens egne sygehuse eller samar-

bejdssygehuse.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at patienterne skal oplyses om deres

ret til udvidet frit sygehusvalg, uanset om ventetiderne på det tidspunkt, hvor patien-

ten skal informeres om retten, er længere på aftalesygehuse end på regionens egne

sygehuse eller samarbejdssygehuse. Det fremgår af figur 7, at regionerne i 31 % af for-

løbene informerer patienterne om deres ret til udvidet frit sygehusvalg. Det fremgår

derudover af figuren, at for 6 % af patienterne har regionerne ikke journaliseret ind-

kaldelsesbreve, hvor der er information om udvidet frit sygehusvalg. Rigsrevisionen

kan derfor ikke vurdere, om regionerne i disse tilfælde har levet op til kravene. Regio-

nernes manglende journalisering er ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriet i strid

med principperne for god forvaltningsskik.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 112: Beretning nr. 10/2023 om overholdelse af udredningsretten for børn og unge i psykiatrien

| Overholdelse af udredningsretten

2.5. Social lighed i udredningstider

33. Vi har undersøgt, om der er lighed i udredningstiden for børn og unge i psykiatrien

uanset forældrenes disponible indkomst og uddannelsesniveau.

34. Det følger af sundhedslovens § 2, at sundhedsmyndighederne skal sikre let og lige

adgang til sundhedsvæsenet. Det er ikke specificeret i sundhedsloven, hvordan lige ad-

gang til sundhedsvæsenet skal defineres, men udredningsretten gælder for alle patien-

ter. Vi lægger derfor til grund, at der ikke bør være nævneværdige socioøkonomiske

forskelle i, hvor lang tid det tager for børn og unge at blive udredt.

Vores undersøgelse viser, at der kan påvises en længere estimeret udredningstid for

børn og unge af resursesvage forældre end for børn og unge af resursestærke foræl-

dre.

Kontrol for andre

faktorer

VIVE har kontrolleret for bar-

nets/den unges køn, alder, di-

agnose, region, herkomst, an-

bringelse, forebyggende foran-

staltninger, familietype, mors

og fars alder, diagnoser, og

hvilket år barnet/den unge er

henvist til udredning.

Analysen af social ulighed er foretaget i samarbejde med VIVE (Det Nationale Forsk-

nings- og Analysecenter for Velfærd). Analysen er baseret på registeranalysens esti-

mater af udredningstiden, der er kombineret med et socioøkonomisk indeks beregnet

ud fra forældrenes disponible indkomst og uddannelsesniveau. Der er samtidig kon-

trolleret for andre faktorer, som kunne tænkes at påvirke udredningstiden, fx familie-

sammensætning, etnisk herkomst, og om forældrene har psykiske diagnoser. En be-

skrivelse af det socioøkonomiske indeks fremgår af bilag 1.

Tabel 1 viser forskellen i den estimerede udredningstid for de forskellige grupper af

børn og unge fra familier med henholdsvis høj, mellem og lav disponibel indkomst og

uddannelsesniveau i perioden 3. kvartal 2019 - 4. kvartal 2022. Forskellene er stati-

stisk signifikante med et konfidensniveau på 95 %.

Tabel 1

Social ulighed i udredningstiden

Socioøkonomisk

status

Høj

Videregående uddannelse.

Middel

Erhvervsfaglig/gymnasial

uddannelse.

Lav

Grundskole.

KR.

De 30 % med højeste disponible

indkomst, når der er taget højde

for familiens størrelse.

De 40 % med mellemste dispo-

nible indkomst, når der er taget

højde for familiens størrelse.

Udredningstiden er 5,6 dage

længere end for børn af forældre

med en videregående uddannelse

og højest disponible indkomst.

De 30 % med laveste disponible

indkomst, når der er taget højde

for familiens størrelse.

Udredningstiden er 11,8 dage

længere end for børn af forældre

med en videregående uddannelse

og højest disponible indkomst.

Note: Tabellen er baseret på 43.044 udredningsforløb fra 3. kvartal 2019 til og med 4. kvartal 2022. Forældrenes disponible indkomst er inddelt i

deciler efter ækvivaleret disponibel indkomst. Indikatoren for familiens økonomiske resurser er den maksimale disponible indkomst for enten

far eller mor. Decilgrænserne varierer fra år til år. Gennemsnittet for perioden 2019-2022 er for høj socioøkonomisk status fra 382.003 kr. om

året, for middel socioøkonomisk status er det mellem 233.944 kr. og 382.003 kr. om året, og for lav socioøkonomisk status er det op til 233.944

kr. om året.

Kilde:

VIVEs beregninger på baggrund af data fra Rigsrevisionens registeranalyse.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 112: Beretning nr. 10/2023 om overholdelse af udredningsretten for børn og unge i psykiatrien

Overholdelse af udredningsretten |

Det fremgår af tabel 1, at den estimerede udredningstid er højere, jo lavere indkomst

og uddannelsesniveau barnets forældre har. For børn og unge fra familier med den

laveste disponible indkomst og det laveste uddannelsesniveau tager det i gennem-

snit 11,8 dage længere at blive udredt sammenlignet med børn og unge, hvis forældre

har den højeste disponible indkomst og det højeste uddannelsesniveau. For børn og

unge fra familier med middel indkomst og uddannelsesniveau tager det i gennemsnit

5,6 dage længere at blive udredt, end det gør for børn og unge fra familier med den

højeste indkomst og det højeste uddannelsesniveau.

Analysen viser, at uligheden i udredningstiden varierer på tværs af regionerne. I Re-

gion Nordjylland og Region Sjælland ses en tydelig tendens til, at patienternes udred-

ningstid stiger, i takt med at forældrenes socioøkonomisk status falder. I disse 2 regio-

ner har analysen estimeret, at det i gennemsnit tager henholdsvis 30,3 dage og 23,1

dage længere at blive udredt for børn og unge fra familier med lav socioøkonomisk

status sammenlignet med børn og unge fra familier med høj socioøkonomisk status.

I Region Midtjylland og Region Hovedstaden er resultaterne ikke entydige for alle so-

cioøkonomiske grupper. Børn og unge fra familier med lav socioøkonomisk status er

her henholdsvis 9,9 og 7,8 dage længere om at blive udredt end børn og unge fra fa-

milier med høj socioøkonomisk status. I Region Syddanmark er der ikke statistisk sik-

kerhed for ulighed i udredningstiden for børn og unge fra familier med lav socioøko-

nomisk status sammenlignet med børn og unge fra familier med høj socioøkonomisk

status.

Analysen belyser ikke årsagerne til de påviste uligheder i udredningstiden. Region

Nordjylland har oplyst, at en mulig årsag til, at udredningstiden er længere for mindre

resursestærke patienter er, at der kan være en tendens til, at disse patienter i højere

grad lider af tilknytningsforstyrrelser/traumer, hvilket kræver en særlig indsats i for-

hold til udredningsforløbet. Dertil kommer, at mere resursestærke familier ofte har

større forudsætning for at advokere for barnet eller den unge, hvilket bevirker, at ud-

redningsforløbene bliver mere smidige. De resursestærke familier har ofte lettere

ved at overholde mødedatoer, og derved har de færre aflysninger og kortere forløb.

Rigsrevisionen anbefaler, at regionerne bruger analysens resultater som afsæt til at

afdække mulige årsager til de påviste uligheder.

Population

Populationen i VIVEs analyse

er baseret på 43.044 forløb,

da det er en forudsætning, at

alle forklarende variable skal

være til stede, før et udred-

ningsforløb kan indgå i analy-

semodellen.

Læs mere i bilag 1 om meto-

disk tilgang.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 112: Beretning nr. 10/2023 om overholdelse af udredningsretten for børn og unge i psykiatrien

| Overholdelse af udredningsretten

2.6. Retvisende indberetning om overholdelse af udred-

ningsretten

Regionernes indberet-

ning om overholdelse af

udredningsret

Regionerne skal for alle patien-

ter indberette forløbsmarkø-

rer (administrative procedu-

rekoder) undervejs i udred-

ningsforløbene. Der skal fx

sættes en forløbsmarkør, når

en patient er endeligt udredt.

35. Vi har undersøgt, om regionerne sikrer, og Indenrigs- og Sundhedsministeriet un-

derstøtter, at indberetninger, der bruges til den nationale monitorering af overholdel-

se af udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien, er retvisende.

36. Det fremgår af sundhedslovens § 195, stk. 1 og 3, at det påhviler regionerne at give

oplysning om deres virksomhed til centrale sundhedsmyndigheder, og at indenrigs-

og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger regionerne

skal give til myndighederne.

Reglerne er bl.a. fastsat i

Registreringsvejledning vedrørende monitorering af udred-

ningsretten.

Af vejledningen fremgår det, at der er 2 typer af registreringer i forbindel-

se med monitorering af udredningsretten, der skal indberettes til Landspatientregiste-

ret (LPR3). Regionerne skal indberette, hvornår en patient er endeligt udredt. I de til-

fælde, hvor udredningen ikke kan ske inden for 30 dage, skal regionerne indberette

årsagen.

37. På baggrund af indberetningerne monitorerer Indenrigs- og Sundhedsministeriet

kvartalsvist regionernes overholdelse af udredningsretten inden for børne- og ung-

domspsykiatrien. Monitoreringen fokuserer særligt på den del af udredningsretten,

der vedrører regionernes overholdelse af retten til hurtig udredning.

38. Boks 3 viser, hvornår regionerne skal indberette en patient som endeligt udredt til

brug for den nationale monitorering.

Boks 3

Registreringsvejledning vedrørende monitorering af udredningsretten

”En

patient kan betragtes som endeligt udredt, jf. sundhedslovens § 82 b, såfremt patienten har gennemgået et udrednings -

forløb, der følger anerkendt klinisk praksis, og som har afklaret henvisningsindikationen i en sådan grad , at:

•

patienten kan informeres om, at mistanke om sygdom er afkræftet,

eller

•

patienten kan informeres om tilstanden eller sygdommens karakter,

•

patienten kan informeres om, at der anbefales observation, behandling eller ingen behandling.

(…)

Såfremt forløbet afsluttes med en anbefaling om behandling, kan patienten først betragtes som endeligt udredt, når

patientens

tilstand er afklaret i en sådan grad, at patienten kan informeres om behandlingsmuligheder.”

Registreringsvejledningen refererer dermed til den samme definition af, hvornår patienter kan betragtes som endeligt ud-

redt, som er beskrevet i

Vejledning om frit sygehusvalg mv.

Kilde:

Registreringsvejledning vedrørende monitorering af udredningsretten

fra 2017.

39. Vores undersøgelse viser, at Region Hovedstaden, Region Syddanmark og Re-

gion Sjælland stort set har indberettet alle patienter som endeligt udredt efter første

samtale, selv om at størstedelen af patienternes udredning fortsætter efterfølgende.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 112: Beretning nr. 10/2023 om overholdelse af udredningsretten for børn og unge i psykiatrien

Overholdelse af udredningsretten |

De 3 regioners indberetningspraksis betyder, at den nationale monitorering har over-

vurderet regionernes overholdelse af udredningsretten inden for børne- og ungdoms-

psykiatrien.

Region Nordjylland har i første del af undersøgelsesperioden indberettet alle patien-

terne som endeligt udredt efter første samtale. Efter juni 2021 har regionen skiftet

praksis, så regionen først indberetter patienter som endeligt udredt, når udrednings-

forløbet er afsluttet.

Region Midtjylland har i hele undersøgelsesperioden overvejende indberettet patien-

terne som endeligt udredt, når deres udredningsforløb er afsluttet.

Regionernes indberetninger

40. Tabel 2 viser antallet af patienter, hvor regionerne har indberettet, at patienterne

er blevet endeligt udredt efter første samtale. Tabellen viser også, hvor mange af dis-

se patienter, der fortsætter udredningsforløbet efterfølgende. Tallene er baseret på

en stikprøve. Stikprøven er repræsentativ for hele landet, men ikke på regionsniveau.

Tabel 2

Regionernes praksis for indberetning af, hvornår patienter er endeligt

udredt

Antal patienter, der er

indberettet som endeligt

udredt efter 1. samtale

Hele landet

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Nordjylland

Region Midtjylland

262 ud af 322 (81 %)

94 ud af 95 (99 %)

38 ud af 39 (97%)

74 ud af 76 (97 %)

14 ud af 22 (64 %)

42 ud af 90 (47 %)

Antal patienter, der

fortsætter udrednings-

forløbet efterfølgende

155 ud af 262 (59 %)

62 ud af 94 (66 %)

33 ud af 38 (87 %)

39 ud af 74 (53 %)

8 ud af 14 (57 %)

13 ud af 42 (31 %)

Note: Stikprøven er baseret på 322 udredningsforløb. 60 af stikprøvens 382 forløb, svarende til 16 %, indgår

ikke i tabellen. Det skyldes, enten at patienternes forløb fortsat var i gang (pr. 1. oktober 2023), at regio-

nen ikke har indberettet en forløbsmarkør for, hvornår patienten er endeligt udredt, eller at patienterne

er henvist, mens regler for udredningsretten var suspenderet under COVID-19 (18. marts - 1. september

2020). Andelen af forløb på landsplan, hvor patienterne bliver indberettet endeligt udredt efter første

samtale, er med 95 % sandsynlighed mellem 77-85 %, da vi har en fejlmargin til ± 4,3 % med et konfi-

densniveau på 95 %. Andelen af forløb, hvor patienterne fortsætter i udredning efterfølgende, er med

95 % sandsynlighed mellem 53-65 %, da der er en fejlmargen på 5,9 %.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af patientjournaler og regionernes indberetninger (forløbsmarkører).

Det fremgår af tabel 2, at 59 % af de patienter, som regionerne indberetter som ende-

ligt udredt efter første samtale, fortsætter deres udredning efterfølgende. Region

Sjælland, Region Hovedstaden og Region Syddanmark har i mere end 97 % af forlø-

bene indberettet, at patienterne er endeligt udredt efter første samtale, selv om stør-

stedelen af patienterne reelt først udredes senere.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 112: Beretning nr. 10/2023 om overholdelse af udredningsretten for børn og unge i psykiatrien

| Overholdelse af udredningsretten

41. Figur 8 viser den udredningstid, der er opgjort i den nationale monitorering, og den

udredningstid, vi har estimeret på baggrund af vores registeranalyse.

Figur 8

Den gennemsnitlige udredningstid på landsplan i perioden 2019-2022

(Dage)

140

120

100

105

101

107

115

Lovpligtig frist (30 dage)

3. kvartal 4. kvartal 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 1. kvartal

2019

Registeranalysen

2020

Den nationale monitorering

2021

2022

Note: Figuren er baseret på 40.493 udredningsforløb. Se bilag 1 for uddybning.

Kilde:

Rigsrevisionens egne beregninger på baggrund af data fra LPR3 (Sundhedsdatastyrelsen) for patienter i

alderen 0-17 år, der er henvist til udredning i børne- og ungdomspsykiatrien fra 3. kvartal 2019 til og med

1. kvartal 2022. Den nationale monitorering: opgørelse af udredningstid i børne- og ungdomspsykiatrien

på landsplan fra esundhed.dk (Sundhedsdatastyrelsen).

Politiske hensigter om

forbedret monitorering

af udredningsretten

Det fremgår af figur 8, at den udredningstid, som Rigsrevisionen har estimeret, i hele

perioden typisk er ca. dobbelt så lang som den, der er opgjort i den nationale monito-

rering.

42. Rigsrevisionen kritiserede i beretningen om udredningsretten fra 2018, at regioner-

nes indberetningspraksis var uens inden for børne- og ungdomspsykiatrien. Rigsrevi-

sionen kritiserede, at Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Sjælland ind-

berettede, at patienterne var endeligt udredt, før de reelt var det. Region Hovedsta-

den og Region Syddanmark indberettede derimod retvisende og i overensstemmelse

med reglerne. Rigsrevisionen kritiserede, at regionernes indberetningspraksis gene-

relt betød, at mange af udredningsforløbene fremstod kortere i den nationale monito-

rering, end de egentlig var. Statsrevisorerne bemærkede, at den reelle overholdelse

af udredningsretten derfor kunne have været lavere, end hvad den nationale monito-

rering viste i den undersøgte periode 2016-2018.

Som opfølgning på beretningen udarbejdede regionerne nyt vejledende materiale,

bl.a. en fællesregional eksempelsamling inden for psykiatrien, som skulle gøre det

mere klart, hvornår en patient er under udredning og under behandling, hvornår ud-

redningen er færdig, og hvad der skal indberettes. Regionerne oplyste til Rigsrevisio-

nen i 2022, at det nye vejledende materiale var taget i brug.

I aftalerne om regionernes

økonomi fra 2013 til 2020

fremgik hvert år hensigtser-

klæringer om at sikre ensartet

og valid monitorering af ud-

redningsforløbene. Senest i

økonomiaftalen for 2020 blev

det aftalt, at regionerne skulle

sikre en ensartet implemente-

ring af udredningsretten på

tværs af landet, og at regio-

nerne og det daværende

Sundheds- og Ældreministe-

rie i samarbejde skulle udbyg-

Vejledning om frit sygehus-

valg mv.

for at opnå en fælles

og klar fortolkning af patient-

rettighederne.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 112: Beretning nr. 10/2023 om overholdelse af udredningsretten for børn og unge i psykiatrien

Overholdelse af udredningsretten |

Rigsrevisionen kan konstatere, at regionernes indberetningspraksis inden for børne-

og ungdomspsykiatrien hverken er blevet ensartet eller korrekt siden beretningen i

2018. Region Sjælland har frem til i dag fortsat den samme indberetningspraksis, som

Rigsrevisionen kritiserede i 2018. Region Hovedstaden og Region Syddanmark har skif-

tet indberetningspraksis, så de i dag

–

i strid med reglerne

–

indberetter mange patien-

ter som endeligt udredt, før de reelt er det. Region Midtjylland har i overvejende grad

haft en korrekt indberetningspraksis siden 2019, mens Region Nordjylland i 2021 skif-

tede indberetningspraksis, så regionen i dag indberetter korrekt.

Rigsrevisionen kan konstatere, at denne og vores tidligere undersøgelse fra 2018 til-

sammen viser, at regionernes indberetninger af, hvornår patienter i børne- og ung-

domspsykiatrien er endeligt udredt, ikke har givet et retvisende billede af regioner-

nes overholdelse af udredningsretten siden 2016.

Indenrigs- og sundhedsministeren orienterede i september 2023 Folketingets Sund-

hedsudvalg om, at ”i

forbindelse med en igangværende undersøgelse fra Rigsrevisio-

nen om overholdelse af patientrettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien er Inden-

rigs- og Sundhedsministeriet blevet bekendt med, at der efter alt at dømme fortsat

er uens praksis på tværs af regionerne for, hvornår en patient registreres som færdig-

udredt i børne- og ungdomspsykiatrien”.

Ministeren skriver videre, ”Hvis

en patient er registreret som værende færdigudredt,

inden det reelt er tilfældet, kan vedkommende være frataget muligheden for at gøre

brug af sin ret til hurtig udredning, herunder ret til udvidet frit sygehusvalg, ligesom

der af samme årsag kan være undladt at yde patienten vejledning herom. Det er uac-

ceptabelt, såfremt dette fortsat er tilfældet, og det er naturligvis afgørende, at den

regionale registreringspraksis både afspejler det faktiske forløb, som patienten har

været igennem, og at registreringen sker i overensstemmelse med den relevante lov-

givning”.

Denne undersøgelse har bevirket, at der i 2023 i regi af Danske Regioner er udarbej-

det en ny tværregional vejledning og en eksempelsamling til psykiatrien, som har til

formål at tydeliggøre en korrekt indberetningspraksis, som giver et fællesregionalt

grundlag til korrekt og ensartet indberetning fremover. Det fremgår af vejledningen,

at indberetninger altid skal foregå i henhold til

Registreringsvejledning vedrørende

monitorering af udredningsretten.

Danske Regioner har oplyst til Rigsrevisionen, at den nye vejledning i varierende grad

forventes at medføre ændringer i alle 5 regioners praksis. Danske Regioner forventer,

at andelen af patienter, der er udredt inden for 30 dage, vil falde i flere regioner. Det

vil samtidig medføre, at andelen af patienter, der får en udredningsplan for det videre

forløb, vil stige.

Region Hovedstaden har oplyst, at regionen på baggrund af denne undersøgelse og

den nye tværregionale vejledning har indført en ny registreringspraksis, som trådte i

kraft i december 2023. Region Sjælland har oplyst, at den nye tværregionale vejled-

ning vil medføre en skærpet opmærksomhed på registrering i forbindelse med bl.a.

udredningsretten, og Region Syddanmark har ligeledes oplyst, at regionen har imple-

menteret den nye tværregionale vejledning i efteråret 2023.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 112: Beretning nr. 10/2023 om overholdelse af udredningsretten for børn og unge i psykiatrien

| Overholdelse af udredningsretten

Indenrigs- og Sundhedsministeriets understøttelse af retvisende indbe-

retninger

43. Statsrevisorerne og Rigsrevisionen bemærkede i forbindelse med beretningen fra

2018, at regionerne efterspurgte mere vejledning fra det daværende Sundheds- og

Ældreministerie om, hvornår udredningsretten kunne betragtes som overholdt. Det

fremgik af beretningen, at regionernes uens fortolkning af udredningsretten havde be-

tydning for, hvornår de indberettede patienterne som endeligt udredt.

Som opfølgning på beretningen igangsatte Sundhedsministeriet i 2019 et arbejde med

at opdatere

Vejledning om frit sygehusvalg mv.

Rigsrevisionen kan konstatere, at ministeriet først den 22. december 2023 har opda-

teret

Vejledning om frit sygehusvalg mv.,

som ministeriet stillede Statsrevisorerne og

Rigsrevisionen i udsigt på baggrund af regionernes uens indberetningspraksis. Den

nye vejledning definerer fortsat, at en patient kan betragtes som endeligt udredt, når

patienten har fået afklaret henvisningsindikationen i en sådan grad, at patienten kan

informeres om, at mistanke om sygdom enten kan be- eller afkræftes. I begge vejled-

ninger fastslås således, at patienterne ikke kan betragtes som endeligt udredt, hvis

udredningen fortsat er i gang med at afklare mistanken om patientens sygdom.

Rigsrevisionen kan konstatere, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet ikke i øvrigt har

understøttet, at regionernes fortolkning af udredningsretten eller deres indberetnings-

praksis inden for børne- og ungdomspsykiatrien er blevet ens eller korrekt efter be-

retningen om udredningsretten fra 2018.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at ministeriet følger de kvartalsvise op-

gørelser for monitorering af udredningsretten, og at ministeriet derudover følger over-

holdelsen af udredningsretten i de nationale mål for sundhedsvæsenet, som udgives

årligt. På baggrund af tal fra monitoreringen i 2. kvartal 2022, hvor overholdelsen af

udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien faldt til 38 %, indkaldte ministeriet

Sundhedsdatastyrelsen, Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner til møde forud for

offentliggørelsen af tallene. På mødet blev det aftalt, at ministeriet i tæt dialog med

de øvrige skulle analysere mulige forklaringer til faldet i overholdelsen i dette kvartal.

Rigsrevisionen finder det positivt, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet har arbejdet

med at finde ud af de bagvedliggende årsager til faldet i overholdelsen.

Det er dog Rigsrevisionens opfattelse, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet burde ha-

ve fulgt monitoreringen af udredningsretten inden for børne- og ungdomspsykiatrien

tættere set i lyset af Statsrevisorernes kritik i 2018. Ministeriet burde have ageret tid-

ligere på de udsving og forskelle i resultaterne for regionernes overholdelse af udred-

ningsretten, som monitoreringen har vist i perioden 2019-2022, og som denne under-

søgelse har vist i betydelig grad fortsat skyldes forskelle i regionernes indberetnings-

praksis.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bør sikre, at regionernes indberetninger i børne-

og ungdomspsykiatrien bliver retvisende. Det er en forudsætning for at følge, om pa-

tienterne får overholdt deres rettigheder, og for, at Folketinget har mulighed for at

tage stilling til, om reglerne fungerer efter hensigten.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 112: Beretning nr. 10/2023 om overholdelse af udredningsretten for børn og unge i psykiatrien

Metodisk tilgang.. Metodisk tilgang

Overholdelse af udredningsretten |

På foranledning af denne undersøgelse har Indenrigs- og Sundhedsministeriet ned-

sat et rådgivende udvalg, der skal se på, om patientrettighederne i børne- og ung-

domspsykiatrien bør gentænkes.

Rigsrevisionen, den 7. februar 2024

Birgitte Hansen

/Kristian Brink

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 112: Beretning nr. 10/2023 om overholdelse af udredningsretten for børn og unge i psykiatrien

| Metodisk tilgang

Bilag 1. Metodisk tilgang

Undersøgelsen bygger på registerdata, på patientjournaler mv. for en stikprøve på 382

udredningsforløb og på en gennemgang af dokumenter.

I undersøgelsen indgår de 5 regioner og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Undersø-

gelsen omhandler patienter under 18 år, der er henvist til børne- og ungdomspsykia-

trien fra 3. kvartal 2019 til og med 4. kvartal 2022.

Vi har holdt møder med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, herunder Sundhedsdata-

styrelsen, og de 5 regioner for at få indsigt i området. Vi har også holdt møder med føl-

gende interessenter på området:

•

Danske Regioner

SIND

Bedre Psykiatri

Psykiatrifonden

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab.

Væsentlige dokumenter

Vi har gennemgået en række dokumenter, herunder:

•

sundhedsloven

bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v.

Vejledning om frit sygehusvalg, udvidet frit sygehusvalg, ret til hurtig udredning og

information til henviste patienter

Registreringsvejledning vedr. monitorering af udredningsretten og Indberetnings-

vejledning til Landspatientregisteret version 3.0.

Regionernes interne registreringsvejledninger til indberetning af forløbsmarkører

for udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien

den fællesregionale eksempelsamling: Udredningsretten i psykiatrien

data fra LPR3 om patienter, der er henvist til udredning i børne- og ungdomspsy-

kiatrien, og om deres kontakter, diagnoser, procedurer og forløbsmarkører

henvisningsoplysninger, patientjournaler og indkaldelsesbreve på 382 udrednings-

forløb i børne- og ungdomspsykiatrien.

Formålet med gennemgangen af dokumenterne har været at skabe et grundlag for vo-

res vurdering af, om udredningsretten var overholdt i de enkelte forløb og på tværs af

populationen af patienter.

Registeranalyserne

Population og afgrænsninger

Registeranalyserne er baseret på indberetninger fra LPR3 (Landspatientregisteret). I

LPR3 indberettes alle patienters kontakter med sygehusvæsenet. Undersøgelsens po-

pulation omfatter patienter i børne- og ungdomspsykiatrien, som er henvist til udred-

ning for psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Datasættet dækker perio-

den 1. juli 2019 - 4. april 2023. Datasættet starter i 3. kvartal 2019 på grund af overgan-

gen fra LPR2 til LPR3.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 112: Beretning nr. 10/2023 om overholdelse af udredningsretten for børn og unge i psykiatrien

Metodisk tilgang |

Registeranalysernes måling af udredningstid tager udgangspunkt i afsluttede udred-

ningsforløb og er afgrænset til at dække patienter, der er henvist mellem 3. kvartal

2019 og 1. kvartal 2022. Vi stopper måleperioden i 1. kvartal 2022, da der herefter sker

et markant fald i andelen af afsluttede forløb, som det fremgår af figur A. Hvis vi fort-

satte målingen længere ind i 2022, ville udredningstiden for disse kvartaler blive un-

dervurderet, da mange af de længerevarende forløb endnu ikke ville være afsluttet i

datasættet.

Figur A

Andelen af afsluttede forløb for patienter, der er henvist til udredning

100 %

12 %

21 %

38 %

80 %

60 %

98 %

97 %

95 %

96 %

95 %

88 %

40 %

79 %

62 %

20 %

3. kvartal 4. kvartal 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal

2019

Afsluttet

Ikke afsluttet

2020

2021

2022

Kilde:

Rigsrevisionens egne beregninger på baggrund af data fra LPR3.

For patienterne, som er henvist i perioden fra 3. kvartal 2019 til og med 1. kvartal 2022,

indgår følgende indberettede oplysninger fra LPR3 i analysen:

•

patientforløb, som har forløbsmarkør

”psykiatri” (ALAL03)

patientforløb, som har SOR-koder på enheder med speciale i børne- og ungdoms-

psykiatrien

patientkontakter med DF- eller DZ-diagnosekoder

•

alle aktionsdiagnoser registreret på disse patientkontakter

•

alle procedurer registreret på disse patientkontakter

procedurer registreret direkte på helbredsforløbene, dvs. procedurer uden patient-

kontakt

–

fx netværksmøder eller klinisk konference

alle planlagte kontakter på forløbet.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 112: Beretning nr. 10/2023 om overholdelse af udredningsretten for børn og unge i psykiatrien

| Metodisk tilgang

Vi har ikke inkluderet akutte kontakter, da de som udgangspunkt ikke er en del af ud-

redningsforløbet, og der er risiko for, at de kan skævvride resultaterne, da det er mu-

ligt at have en endelig diagnose på en akut kontakt, som dog ikke er den endelige diag-

nose for udredningsforløbet.

Figur B viser antallet af udredningsforløb i børne- og ungdomspsykiatrien fordelt på

regioner.

Figur B

Antal udredningsforløb pr. region

5.000

4.500

4.000

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

3. kvartal

4. kvartal

1. kvartal

2. kvartal

3. kvartal

4. kvartal

1. kvartal

2. kvartal

3. kvartal

4. kvartal

1. kvartal

2019

Region Nordjylland

Region Hovedstaden

2020

Region Midtjylland

Region Sjælland

2021

Region Syddanmark

2022

Kilde:

Rigsrevisionens egne beregninger på baggrund af data fra LPR3.

Set over hele perioden fra 3. kvartal 2019 til og med 1. kvartal 2022 udgør registerana-

lysens population 42.252 udredningsforløb. I 1.759 af disse udredningsforløb er der

ikke indikationer på, at forløbet er afsluttet. Analysen omfatter derfor 40.493 forløb.

Som det fremgår af figur B, er der årligt et dyk i antallet af udredningsforløb i 3. kvar-

tal, som falder sammen med sommerferien. Ligeledes er der et dyk i antallet af forløb

i 2. og 3. kvartal 2020, som falder sammen med 1. smittebølge af COVID-19, hvor pati-

entrettighederne var suspenderet. Den generelle tendens er, at der er sket en stigning

i antallet af udredningsforløb.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 112: Beretning nr. 10/2023 om overholdelse af udredningsretten for børn og unge i psykiatrien

Metodisk tilgang |

Helbredsforløb

Til målingen af udredningstid tager vi udgangspunkt i regionernes registreringer af

helbredsforløb i LPR3. Én patient kan have flere helbredsforløb, men regionernes re-

gistrering af helbredsforløb varierer. Nogle regioner registrerer flere udredningsfor-

løb på samme helbredsforløb, mens andre regioner kun registrerer et udredningsfor-

løb pr. helbredsforløb. Begge måder at registrere på er i overensstemmelse med ret-

ningslinjerne, men vanskeliggør opgørelser på tværs af regionerne.

I registeranalysen starter et helbredsforløb, hver gang forløbsmarkøren ”henvist til ud-

redning”

er indberettet for patienten. Helbredsforløbet afsluttes ved en eventuel næ-

ste

”henvist til udredning”. Sundhedsdatastyrelsen har i høringen

gjort os opmærk-

somme

på, at hvis regionen har registreret ”henvist til udredning” 2 gange, før forlø-

bet er registreret som afsluttet, regner Sundhedsdatastyrelsen nummer 2 henvisning

som en intern henvisning, og regner det derfor ikke som 2 forløb. Ligesom Sundheds-

datastyrelsen har vi lagt forløb, som kun består af ”henvist til udredning” uden patient-

kontakt, sammen med det næste forløb.

Metode for registeranalyserne

Baseret på data fra LPR3 for perioden 3. kvartal 2019 til og med 1. kvartal 2022 har vi

udarbejdet 2 registeranalyser om henholdsvis udredningstiden og andel forløb, hvor

der er indberettet en gyldig årsag til, at udredningstiden er over 30 dage. De 2 analyser

er beskrevet nedenfor.

1. Analyse: Udredningstiden

Antallet af dage, fra henvisningen modtages, til udredningsforløbet er afsluttet.

Figur 4 og 5 er baseret på denne analyse. Figur 4 viser, hvor stor en andel af forløbe-

ne, som er henholdsvis inden for eller over 30 dage. Figur 5 viser den gennemsnitlige

udredningstid.

Fremgangsmåde

Vi har udregnet antallet af dage fra ”henvist til udredning” (forløbsmarkør AFV01A1 i

LPR3) til, at der er en indikation på, at udredningen er slut. Vi har brugt regionernes

nedenstående indberetninger som indikatorer for, at udredningsforløbet er endeligt

afsluttet:

1. Én af forløbsmarkørerne for pakkeforløbene:

”AHB02A” (BUP Anoreksi: pakkefor-

løb start), ”AHB03A” (BUP Autisme: pakkeforløb start), ”AHB04A” (BUP Depres-

sion:

pakkeforløb start) eller ”AHB05A” (BUP OCD: pakkeforløb start).

2. Én af procedurekoderne:

”ZZ5650” (Aktuel mistanke om sygdom afkræftet),

”ZZ5653” (Aktuel mistanke om sygdom bekræftet), ”DZ032X” (Psykisk lidelse el-

ler adfærdsforstyrrelse afkræftet) eller ”ZDW71” (mistanke afkræftet).

Forløbsmarkøren ”AHB01A” (BUP-ADHD:

pakkeforløb start).

En ”endelig” diagnose (se forklaring nedenfor).

Forløbsmarkøren ”AFX01C” (Klinisk beslutning: endeligt udredt/udredning slut, in-

gen behandling i sygehusregi).

En ”uns”-diagnose

(se forklaring nedenfor).

Hvis ingen af ovenstående er indberettet, får forløbet ikke en udredningsdato.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 112: Beretning nr. 10/2023 om overholdelse af udredningsretten for børn og unge i psykiatrien

| Metodisk tilgang

Indikatorerne er oplistet i prioritereret rækkefølge ud fra en vurdering af, hvilke indbe-

retninger der kommer tættest på at afspejle en endt udredning, og hvor konsistent ind-

beretningspraksissen er.

De forskellige indikatorer er valgt for at få så mange facetter og nuancer med som

muligt og for at afspejle, at udredningsforløb ikke nødvendigvis afsluttes med en di-

agnose.

De patientforløb, der indgår i analysen, tilhører altså patienter, som har fået registre-

ret én

forløbsmarkør for ”henvist til udredning” og

én af indikatorerne for, at udred-

ningen er endelig, som gør det muligt at opgøre antallet af dage mellem de 2 datoer.

”Midlertidige”, ”uns” og ”endelige” diagnoser

De diagnoser, som indgår i analysen,

er såkaldte ”aktionsdiagnoser”. Aktionsdiagno-

sen er hovedårsagen til den konkrete kontakt, patienten har med sygehusvæsenet. Vi

har kategoriseret diagnoser som ”midlertidig”, ”uns”, og ”endelig”. Diagnoser,

der in-

deholder ”Obs.” i diagnoseteksten, har vi kategoriseret som ”midlertidig”. Diagnoser,

som slutter med forkortelsen ”uns.” (uden nærmere specifikation), har vi kategorise-

ret som ”uns”. Årsagen er, at regionerne i forbindelse

med undersøgelsens høring på-

pegede, at der kan være situationer, hvor man kan behandle på baggrund af en uns-

diagnose. De resterende diagnoser har fået værdien ”endelig”, dog er der en række

DZ-diagnoser, som har mere karakter af kontakter eller procedurer fremfor af reelle

diagnoser. I tvivlstilfælde har vi analyseret de enkelte forløb, hvor den specifikke DZ-

kode er brugt, og derfra vurderet, om det var en endelig eller midlertidig diagnose. Ka-

tegoriseringen af DZ-koder er også blevet kvalitetssikret i høringen hos regionerne.

2. Analyse: Gyldige årsager til udredningstid på over 30 dage

Vi har vurderet, om der er gyldige årsager til overskridelser af udredningstid på over

30 dage.

Denne analyse bruges til at vise, i hvor mange forløb, der er blevet indberettet en gyl-

dig årsag til overskridelse af udredningsfristen på 30 dage, jf. beretningens pkt. 24.

Fremgangsmåde

Vi har taget udgangspunkt i analysen om udredningstiden (analyse 1) og i forløbsmar-

kørerne for, om der er udleveret en udredningsplan og årsagerne til dette.

Hvis ikke udredningstiden er inden for 30 dage, har vi tjekket, om der inden for 30 da-

ge fra henvisningsdatoen er sat en af forløbsmarkørerne:

•

”AFX01D1” (Udredningsplan udarbejdet på grund af faglige årsager)

”AFX01D1A” (Klinisk

beslutning: videre/udredning. Udredningsplan på grund af på-

rørende eller ekstern samarbejdspart)

”AFX01D2” (Udredningsplan udarbejdet på grund af patientens afslag på tilbud

om udredning i anden enhed)

”AFX01D3” (Klinisk beslutning: videre udredning.

Udredningsplan udarbejdet på

grund af patientens ønske om udredning på et senere tidspunkt end tilbudt).

Hvis en af disse forløbsmarkører er indberettet for forløbet, har vi opgjort, at der er

indberettet en gyldig årsag til, at udredningsfristen er overskredet.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 112: Beretning nr. 10/2023 om overholdelse af udredningsretten for børn og unge i psykiatrien

Metodisk tilgang |

Hvis følgende forløbsmarkører er indberettet, angiver det derimod, at der ikke er en

gyldig årsag til, at udredningsfristen er overskredet:

•

”AFX01D4” (Udredningsplan udarbejdet på grund af manglende kapacitet)

”AFX01D9” (Udredningsplan udarbejdet

på grund af andre årsager).

Registeranalysen af de indberettede gyldige årsager suppleres af stikprøveanalysen,

hvor vi for de forløb, der indgår i stikprøven, vurderer, om de indberettede gyldige år-

sager fremstår som reelle på baggrund af indholdet i patientjournalerne. Da stikprø-

veanalysens vurdering viser, at størstedelen af indberetningerne ikke er reelle, er un-

dersøgelsens konklusioner om andelen af forløb, der overskrides af gyldige årsager,

baseret på stikprøveanalysens resultater og ikke registeranalysens. Stikprøveanaly-

sens metode til at vurdere af gyldige årsager er beskrevet under metoden for stikprø-

ven.

Robusthedstest af og forbehold for registeranalysen

For at teste robustheden af registeranalysen har vi sammenlignet dens resultater med

stikprøveanalysens resultater.

I stikprøven indgår der 359 udredningsforløb, hvor patienterne er henvist senest 1.

kvartal 2022, og hvor der er et afsluttet forløb i registeranalysen. Den gennemsnitlige

udredningstid for de 359 udredningsforløb i stikprøven er 97 dage, mens registerana-

lysens resultater af udredningstiden for de samme forløb er 91 dage. Den dato, der i re-

gisteranalyserne, vurderes at indikere datoen for den endelig udredning, vil oftest ik-

ke være den dato, som vi har vurderet i stikprøven. Det skyldes, at patientjournalerne

kan indeholde oplysninger, som ikke er obligatoriske at indberette til LPR3, og som der-

for ikke indgår i registeranalyserne. Derudover er der forskel på, hvordan regionerne

sætter de markører, som vi bruger i registeranalyserne som indikation på, at udred-

ningsforløbet er slut. Det kan fx være, om markøren for, at en behandlingspakke op-

startes, sættes, når patienten bliver henvist til behandling, eller når pakken reelt bli-

ver opstartet. Figur C viser sammenligningen mellem stikprøveanalysens og register-

analysens resultater af udredningstid og andelen af forløb, hvor patienterne udredes

inden for 30 dage på landsplan. Stikprøveanalysens resultater sammenlignes både

med registeranalysens resultat for de patienter, der indgår i stikprøven, og med regi-

steranalysens resultat for hele populationen.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 112: Beretning nr. 10/2023 om overholdelse af udredningsretten for børn og unge i psykiatrien

| Metodisk tilgang

Figur C

Andel forløb, hvor patienterne ikke er endeligt udredt inden for 30 dage (stikprøve- og register-

analysens resultater på landsplan)

(Dage)

100

(Andel forløb)

100 %

90 %

80 %

70 %

60 %

97,0

90,9

95,9

74,9 %

71,3 %

71,4 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

landet

Hele

landet

Hele

Gennemsnit for stikprøven

Andel over 30 dage

–

stikprøven

Gennemsnit for registeranalysen

(for udredningsforløb, der indgår i stikprøven)

Gennemsnit for registeranalysen

(hele populationen af udredningsforløb)

Andel over 30 dage

–

registeranalysen

(for udredningsforløb, der indgår i stikprøven)

Andel over 30 dage

–

registeranalysen

(hele populationen af udredningsforløb)

Note: Gennemsnittet for stikprøven er opgjort for de udredningsforløb, som er opgjort i både stikprøveanalysen og registeranalysen. Da registerana-

lysen kun indeholder udredningsforløb, hvor patienten er henvist senest 1. kvartal 2022, betyder det, at der kun er lavet sammenligning for 359

ud af stikprøvens 382 forløb.

Kilde:

Rigsrevisionens egne beregninger på baggrund af stikprøve- og registeranalysen.

Det fremgår af figur C, at registeranalysens resultater sammenlignet med stikprøvens

er forholdsvis robuste. For udredningstiden er der i gennemsnit 1,1 dage mellem stik-

prøvens og registeranalysens resultater for hele populationen, mens forskellen er 6,1

dage, hvis der kun sammenlignes med registeranalysens resultater for de patienter,

som er med i stikprøven. For andelen af patienter, der er udredt inden for 30 dage, er

billedet mere eller mindre det samme. Her er forskellen mellem stikprøvens og register-

analysens resultat for hele populationen 3,5 procentpoint, og forskellen er 3,6 procent-

point, hvis der kun sammenlignes med registeranalysens resultat for de patienter, som

indgår i stikprøven.

Vi har også på regionsniveau sammenlignet stikprøveanalysens resultater med regi-

steranalysens resultater for de forløb, der indgår i stikprøven. Figur D viser sammen-

ligningen af resultater for den gennemsnitlige udredningstid.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 112: Beretning nr. 10/2023 om overholdelse af udredningsretten for børn og unge i psykiatrien

Metodisk tilgang |

Figur D

Gennemsnitlig udredningstid (stikprøve- og registeranalysens resulta-

ter på regionsniveau)

(Dage)

180

160

140

120

100

122

169

153

Region

Hovedstaden

Region

Midtjylland

Region

Sjælland

Region

Nordjylland

Region

Syddanmark

Gennemsnit for stikprøve

Gennemsnit for registeranalyse

(for udredningsforløb, der indgår i stikprøven)

Note: Gennemsnittet for stikprøven er opgjort for de udredningsforløb, som indgår i både stikprøveanalysen

og registeranalysen. Da registeranalysen kun indeholder udredningsforløb, hvor patienten er henvist

senest 1. kvartal 2022, betyder det, at der kun er lavet sammenligning for 359 ud af stikprøvens 382 ud-

redningsforløb. Antallet af forløb fordeler sig med 104 fra Region Hovedstaden, 99 fra Region Midtjylland,

43 fra Region Sjælland, 28 fra Region Nordjylland og 85 fra Region Syddanmark.

Kilde:

Rigsrevisionens egne beregninger på baggrund af stikprøve- og registeranalysen.

Som det fremgår af figur D, er forskellene mellem stikprøvens og registeranalysens

resultater af udredningstid relativt små. Forskellen er størst for Region Sjælland.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 112: Beretning nr. 10/2023 om overholdelse af udredningsretten for børn og unge i psykiatrien

| Metodisk tilgang

Figur E viser vores sammenligning af stikprøve- og registeranalysens resultater af

andelen af forløb, hvor patienterne ikke endeligt udredes inden for 30 dage.

Figur E

Andel forløb, hvor patienterne ikke er endeligt udredt inden for 30

dage (stikprøve- og registeranalysens resultater på regionsniveau)

120 %

100 %

80 %

60 %

40 %

76 %

91 %

68%

70 %

72%

81%

96 %

93%

65 %

62%

20 %

Region

Hovedstaden

Region

Midtjylland

Region

Sjælland

Region

Nordjylland

Region

Syddanmark

Andel over 30 dage

–

stikprøven

Andel over 30 dage

–

registeranalysen

(for udredningsforløb, der indgår i stikprøven)

Note: Andelen for stikprøven er opgjort for de udredningsforløb, som er med i både stikprøveanalysen og re-

gisteranalysen. Da registeranalysen kun indeholder forløb, hvor patienten er henvist senest 1. kvartal

2022, betyder det, at der kun er lavet sammenligning for 359 ud af stikprøvens 382 forløb.

Kilde:

Rigsrevisionens egne beregninger på baggrund af stikprøve- og registeranalysen.

Det fremgår af figur E, at der er relativt små forskelle på stikprøve- og registeranaly-

sens resultater af andelen af forløb, hvor patienterne ikke er endeligt udredt inden for

30 dage.

Overordnet vurderer vi, at registeranalysens resultater er robuste

–

særligt på lands-

plan. Vi mener derfor, at registeranalysen giver en brugbar indikation af den reelle ud-

redningstid på tværs af populationen. Målingens formål er ikke at måle den præcise

udredningstid på patientniveau, da registeranalysens datering kan ligge umiddelbart

før eller efter det reelle udredningstidspunkt. På regionsniveau skal registeranalysens

resultater tolkes mere varsomt end på det landsdækkende niveau, dels fordi robust-

hedsanalysen viser større forskelle her end på landsplan, dels fordi stikprøven ikke er

repræsentativ på regionalt niveau, og robusthedsanalysen derfor også i sig selv er me-

re usikker.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 112: Beretning nr. 10/2023 om overholdelse af udredningsretten for børn og unge i psykiatrien

Metodisk tilgang |

Stikprøven

Ud over registeranalysen har vi udtrukket en repræsentativ stikprøve af udrednings-

forløb. For hvert forløb har vi indhentet henvisningsoplysninger, patientjournal, ind-

kaldelsesbrev(e) og de oplysninger (forløbsmarkører), som regionerne har indberet-

tet til LPR3 til brug for den nationale monitorering af overholdelse af udredningsret-

ten.

Population for stikprøveudtræk

Stikprøven er udtrukket på baggrund af registeranalysen, og det er således register-

analysens population af udredningsforløb, der ligger til grund for udvælgelsen. Da

stikprøven blev udtrukket, omfattede registeranalysen dog forløb for patienter hen-

vist til udredning fra 3. kvartal 2019 til og med 4. kvartal 2022. Registeranalysen blev

først senere afgrænset til patienter henvist til udredning fra 3. kvartal 2019 til og med

1. kvartal 2022, da vi fandt ud af, at en betydelig del af patienterne, som var henvist til

udredning i 2., 3, og 4. kvartal 2022, endnu ikke var endeligt udredt. Den samlede po-

pulation, der ligger til grund for stikprøvens udtræk, er derfor større end registerana-

lysens population, da den også omfatter forløb, hvor patienterne er henvist til udred-

ning i 2., 3. og 4. kvartal 2022. Populationen for stikprøven udgør på landsplan 53.437

udredningsforløb. Vi har ekskluderet 1.099 udredningsforløb, hvor det ikke har frem-

gået af indberetningerne, hvilken region udredningsforløbet tilhører.

Udredningsforløbene er stratificeret efter antallet af forløb i regionerne og er udtruk-

ket simpelt tilfældigt. Populationen har af den grund kun inkluderet udredningsforløb,

hvor det fremgår af indberetningerne, hvilken region forløbet tilhører.

Vi har afgrænset populationens alder til

til og med 17 år,

så aldersintervallet er det sam-

me på tværs af alle regioner. Region Syddanmark har som den eneste sat aldersgræn-

sen for patienter i børne- og ungdomspsykiatrien til

til og med 19 år.

Stikprøvens størrelse er fastsat ud fra, at vi

–

baseret på en antagelse om 50 % fejl

–

havde et mål om en fejlmargin på maks. 5 % og et konfidensniveau på 95 %. Med det-

te udgangspunkt blev stikprøven på 382 patientforløb. Det betyder, at vi med 95 %

sikkerhed kan sige, at de resultater vi får kan generaliseres til resten af populationen

inden for en usikkerhedsmargin på ± 5 %. Resultaterne af stikprøven kan generalise-

res på landsplan, men datagrundlagets størrelse betyder, at stikprøven ikke er re-

præsentativ på regionsniveau. Stikprøvestørrelse og fejlmargin vil ændre sig i de en-

kelte analyser, hvilket vi beskriver undervejs i beretningens enkelte afsnit, hvor stik-

prøveanalysen anvendes.

Metode for stikprøveanalysen

Stikprøveanalysen indgår i vores vurdering af 5 ud af de 6 kriterier, vi undersøger. Ne-

denfor fremgår stikprøveanalysens metode til at vurdere de 5 kriterier, som behand-

les i henholdsvis afsnit 2.1, 2.2, 2.3, 2.4 og 2.6.

Stikprøvemateriale fra

Region Midtjylland

Vi har ikke fået patientjourna-

ler for alle patienter fra Region

Midtjylland, men har i stedet

fået kontaktoversigter, hvor

det fremgår, hvilke samtaler

patienterne har haft i udred-

ningsforløbet. Hvis det ikke

har været muligt at vurdere,

hvornår en patient er endeligt

udredt på baggrund af kon-

taktoversigten, har vi bedt om

at få journalen for patienten.

Antal udredningsforløb

fordelt på regioner i stik-

prøvens population

Hovedstaden

Midtjylland

Syddanmark

Sjælland

Nordjylland

15.615

14.099

12.481

6.640

4.602

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 112: Beretning nr. 10/2023 om overholdelse af udredningsretten for børn og unge i psykiatrien

| Metodisk tilgang

Fælles for stikprøveanalysens vurderinger af de 5 kriterier er, at de forløb, hvor patien-

terne var henvist til udredning i perioden 18. marts - 1. september 2020, ikke indgår i

vurderingerne, da regler for udredningsretten og krav om indberetning var suspende-

ret på grund af COVID-19. Da suspensionen af reglerne blev indført, så patienter, der

fx blev henvist 15. marts 2020, mistede deres ret til hurtig udredning pr. 18. marts 2020,

har vi taget højde for dette. Dvs. at hvis en patient er henvist til udredning i op til 30 da-

ge før den 18. marts 2020, indgår denne patient ikke i vurderingerne.

Derudover blev suspensionen ophævet, så patienter, der blev henvist til udredning fx

den 28. august 2020, ikke fik genindført deres ret til hurtig udredning pr. 1. september

2020. Det betyder samlet, at patienter henvist til udredning i perioden 16. februar - 1.

september 2020 ikke indgår i vurderingerne.

2.1 Rettidig information om opstart af patienters udredning.

Vi har vurderet dette kriterie ved at gennemgå henvisninger og indkaldelsesbreve for

de patienters udredningsforløb, der indgår i stikprøven. Vi har sammenholdt datoen

for, hvornår patienten er henvist, med datoen for, hvornår indkaldelsesbrevet til før-

ste samtale er sendt. Hvis der går mere end 8 hverdage, fra henvisningen er modta-

get, til indkaldelsesbrevet er sendt, har vi vurderet, at patienten ikke får rettidig infor-

mation om tid og sted for start af udredningsforløbet.

2.2. Udredning af patienter inden for 30 dage.

Som del af kriteriet, der primært er baseret på registeranalysen, har vi brugt stikrøve-

analysen til at vurdere andelen af forløb, der ikke får overholdt udredningsfristen på

30 dage på grund af gyldige årsager. Det skyldes, at de indberettede gyldige årsager

til overskridelser i mange tilfælde ikke er reelle, når de sammenholdes med patient-

journalerne.

Om vurderinger af gyldige årsager til overskridelse af udredningsfrist

Vi har for de patienter i stikprøven, hvor vi har vurderet, at de ikke er udredt inden for

30 dage (se nedenfor om vurderinger af udredningstid), gennemgået de indberettede

forløbsmarkører for årsagerne til disse overskridelser. Hvis forløbsmarkørerne angiver

en gyldig årsag til overskridelserne, fx patientens eget ønske om at vente længere,

har vi vurderet, om denne årsag fremstår reel på baggrund af indholdet i patientjour-

nalen. Patientjournalerne har ikke altid kunnet give entydige svar på dette, og derfor

har vi forelagt regionerne alle vores vurderinger og bedt dem om at tage stilling til, om

de er enige. Vi har for nogle forløb ændret vurderingerne på baggrund af regionernes

svar, men generelt har regionerne været enige i vores vurderinger. Region Syddanmark

har dog ikke kommenteret på vurderingerne.

Vi har taget udgangspunkt i patienternes samlede udredningsforløb, når vi har vurde-

ret, om de indberettede gyldige årsager fremstår som de reelle årsager til patienter-

nes overskridelser af udredningsfristen. Vurderingerne har ikke taget udgangspunkt

i, hvad der inden for dag 30, hvor indberetning af årsagen skulle ske, på det tidspunkt

fremstod som den reelle årsag til overskridelsen. Det bemærkes, at hvad der fremstår

som den reelle årsag til, at udredningsforløbet overstiger 30 dage, imidlertid kan æn-

dre sig undervejs i et udredningsforløb. I boks A er vist et eksempel på, hvordan den

gyldige årsag kan ændre sig undervejs.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 112: Beretning nr. 10/2023 om overholdelse af udredningsretten for børn og unge i psykiatrien

Metodisk tilgang |

Boks A

Scenarie, hvor årsagen til, at patienten ikke kan udredes inden for 30 dage, ændrer sig i

løbet af udredningen

En patient melder afbud til første samtale, som blev tilbudt inden for 30 dage. Patienten tilbydes i stedet en første samtale

efter 30 dage.

I den situation vil regionen, hvis regionen har en forventning om, at patienten vil kunne blive udredt ved den første samtale,

skulle indberette, at årsagen til, at udredningsfristen overskrides, er patientens eget ønske om senere udredning, da afbud-

det fra patienten vil være årsagen til, at patienten ikke udredes inden for 30 dage.

Hvis det efter den første samtale mod regionens forventning viser sig, at patienten har behov for yderligere udredning, og

forløbet fx kræver flere samtaler, der strækker sig over 100 dage på grund af kapacitetsmangel, så fremstår patientens af-

bud til den første samtale ikke længere som den reelle årsag til overskridelse af udredningsfristen, når det samlede forløb

tages i betragtning.

I denne situation vil det ikke være muligt for regionen at ændre sin tidligere indbereting af den gyldige årsag til fx manglend e

kapacitet. I vores analyse vil dette forløb ikke vurderes som en gyldig årsag.

I de fleste tilfælde, hvor vi ikke har vurderet, at de indberettede gyldige årsager er reelle, er forklaringen dog, at regionen har

indberettet, at patienten er endeligt udredt efter første samtale, selv om patientens udredning fortsætter efterfølgende, jf.

resultaterne i tabel 2.

Om vurderinger af udredningstid og andel udredt inden for 30 dage

Vi har for hvert forløb i stikprøven opgjort patientens udredningstid og på den bag-

grund opgjort andelen af forløb, hvor patienterne udredes inden for 30 dage.

Dette har vi opgjort ved at gennemgå henvisningsoplysninger og patientjournaler for

stikprøvens patienter. Ved at sammenholde henvisningsdatoen med datoen for, hvor-

når det på baggrund af patientjournalen fremgår, at patienten er endeligt udredt, har

vi vurderet, hvor mange dage det har taget for patienterne at blive udredt. Hvis der er

gået mere end 30 kalenderdage, fra henvisningen er modtaget, til patienten er ende-

ligt udredt, har vi vurderet, at patienten ikke udredes inden for 30 dage.

I boks B har vi vist et eksempel på, hvordan vi har gennemgået og vurderet, hvornår

patienten i et typisk udredningsforløb er blevet endeligt udredt.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 112: Beretning nr. 10/2023 om overholdelse af udredningsretten for børn og unge i psykiatrien

| Metodisk tilgang

Boks B

Eksempel på vurdering af, hvornår en patient er endeligt udredt

Gennemgangen af en patients henvisningsoplysninger viste, at patienten i august 2019 blev henvist af egen læge til udred-

ning for mistanke om ADHD.

Af patientjournalen fremgår det, at patienten ses til afklarende samtale i regionens visitationsenhed 13 dage efter henvis -

ningen. Det fremgår, at patienten efter den afklarende samtale visiteres til regionens børne- og ungdomspsykiatriske afde-

ling, hvor næste samtale afholdes i september 2019.

I forbindelse med patientens næste samtale fremgår det af journalen, at patienten skal ”u

dredes for ADHD ved hjælp af

følgende undersøgelser; Koncentrationstest med TOVA Kognitiv test med WAIS Anamnesesamtale med forældre ADHD

spørgeskemaer (ADHD-rs

og ASRS) Udtalelse fra efterskolen (om muligt).”

Det fremgår af journalen, at de enkelte undersøgelser efterfølgende foretages. I slutningen af oktober 2019 afholdes der en

klinisk diagnostisk konference, hvor der samlet konkluderes på de enkelte undersøgelser. Følgende uddrag fremgår af jour -

nalen under denne kontakt:

”Samlet vurderes at patienten

opfylder de diagnostiske kriterier for ADHD, idet der er beskrevet vanskeligheder med alle 3

kernesymptomer (uopmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet).”

Ved den efterfølgende kontakt i starten af november 2019 får patienten en tilbagemelding på sit udredningsforløb og infor-

meres om ADHD-diagnosen, som patienten senere opstarter i medicinsk behandling for.

Vi har på baggrund af ovenstående uddrag vurderet, at denne patient kan betragtes som endeligt udredt i forbindelse med

den diagnostiske konference, der blev afholdt 77 dage efter, at patienten blev henvist.

I registeranalysen blev patientens udredningstid også vurderet til at være 77 dage.

Regionen har derimod indberettet, at patienten var endeligt udredt efter første samtale i region ens visitationsenhed, der

blev afholdt 13 dage efter henvisning. Regionen har dermed indberettet, at patientens ret til hurtig udredning er blevet over -

holdt.

Vi afrapporterer ikke på stikprøveanalysens resultater om udredningstid og andelen

af forløb, som er inden for 30 dage i beretningen. Vores vurderinger af, hvornår patien-

terne er endeligt udredt, bruges til at vurdere, hvilke patienter der ikke udredes inden

for 30 dage og dermed har ret til en udredningsplan og ret til udvidet frit sygehusvalg

(hvis årsagen til overskridelsen ikke skyldes manglende kapacitet). Dette behandles i

henholdsvis afsnit 2.3. og 2.4.

Derudover bruges vurderingerne til at kvalificere registeranalysens resultater. Stikprø-

veanalysens resultater af udredningstiden og heraf andel forløb, hvor patienterne er

udredt inden for 30 dage fremgår af robusthedstjekket (se ovenfor), hvor stikprøvens

resultater sammenlignes med resultaterne fra registeranalysen, som bringes i beret-

ningen. I sammenligningerne indgår resultater for 359 patienter i stikprøven, som er

henvist til udredning fra 3. kvartal 2019 - 1. kvartal 2022, og hvor der er et afsluttet for-

løb i registeranalysen.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 112: Beretning nr. 10/2023 om overholdelse af udredningsretten for børn og unge i psykiatrien

Metodisk tilgang |

I vurderingen af, hvornår patienterne er endeligt udredt, har vi lagt

Vejledning om frit

sygehusvalg mv.’s

definition af, hvornår patienter kan betragtes som endeligt udredt,

til grund. Af vejledningen fremgår det, at ”en

patient kan betragtes som endeligt ud-

redt, såfremt patienten har gennemgået et udredningsforløb, der følger anerkendt kli-

nisk praksis, og som har afklaret henvisningsindikationen i en sådan grad, at:

•

patienten kan informeres om, at mistanke om sygdom er afkræftet, eller

patienten kan informeres om tilstanden eller sygdommens karakter, og

patienten kan informeres om, at der anbefales observation, behandling eller ingen

behandling”.

Vi har desuden lagt til grund, at det af vejledningen yderligere fremgår,

”at

såfremt for-

løbet afsluttes med en anbefaling om behandling, kan patienten først betragtes som

endeligt udredt, når patientens tilstand er afklaret i en sådan grad, at patienten kan

informeres om behandlingsmuligheder. Efter endt udredning kan der være behov for

at påbegynde nyt eller nye udredningsforløb for at afklare forekomster af flere diag-

noser.”

Da disse eventuelle udredningsforløb vil være at betragte som nye forløb, ind-

går de ikke i vores vurdering af patientens første og oprindelige forløb.

Det fremgår desuden af vejledningen, at ”det

i nogle tilfælde kan det være fagligt vel-

begrundet at iværksætte behandling, samtidig med at udredningen pågår. Det kan fx

være (…) ved psykiske lidelser, hvor der iværksættes angstdæmpende medicin og

samtaleterapi

samtidigt med den videre observation af patientens tilstand. (…) Selv

om der i sådanne tilfælde er iværksat en vis behandling, er udredningen uafsluttet, og

patienten vil derfor fortsat være under udredning og derfor omfattet af reglerne efter

sundhedslovens § 82 b og § 87, stk. 1”.

Videre fremgår det af vejledningen, at ”et

be-

handlingstilbud vil som udgangspunkt kun være et reelt behandlingstilbud, hvis ud-

redningen er endelig, og der på den baggrund er givet fyldestgørende information,

som er tilstrækkelig til, at patienten kan samtykke til det samlede behandlingstilbud”.

Disse beskrivelser fra vejledningen har vi også lagt til grund for vores vurderinger af,

hvornår patienterne er endeligt udredt i tilfælde af, at der er igangsat en vis form for

behandling, mens udredningen fortsat pågår.

2.3. Udredningsplaner til de patienter, der ikke udredes inden for 30 dage.

Dette kriterie har vi vurderet ved at gennemgå indkaldelsesbrevene til udredning for

den del af stikprøvens patienter, som ikke udredes inden for 30 dage, og som derfor

har ret til at få en udredningsplan inden for 30 dage.

Hvis en patient inden for de 30 dage blot har fået oplyst tid og sted for første samta-

le, men patientens udredningsforløb fortsætter efterfølgende og består af flere sam-

taler, har vi vurderet, at patienten ikke har fået en udredningsplan for deres videre for-

løb.

Hvis en patient har fået oplyst tid og sted for første samtale, og forløbet udelukkende

består af den ene samtale, har vi vurderet, at patienten har fået en udredningsplan.

Hvis en patient har fået oplyst flere tider i enten ét eller flere breve har vi ligeledes vur-

deret, at patienten har fået en udredningsplan.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 112: Beretning nr. 10/2023 om overholdelse af udredningsretten for børn og unge i psykiatrien

| Metodisk tilgang

2.4. Information om udvidet frit sygehusvalg til de patienter, der ikke udredes in-

den for 30 dage på grund af manglende kapacitet.

Dette kriterie har vi vurderet ved at gennemgå indkaldelsesbrevene til udredning for

den del af stikprøvepatienterne, som ikke udredes inden for 30 dage, og som derfor

har ret til udvidet frit sygehusvalg i udredningen, hvis overskridelsen skyldes mang-

lende kapacitet. I vurderingen af, om en overskridelse af udredningsfristen skyldes

manglende kapacitet, har vi ikke lagt de indberettede forløbsmarkører til grund, da

en stor del af disse ikke er reelle (jf. vores vurderinger af de gyldige årsager som be-

skrevet ovenfor under afsnit 2.2.). Vi har i stedet lagt vores vurderinger af årsager til

overskridelserne til grund.

Hvis det ikke eksplicit fremgår af indkaldelsesbrevene til de patienter, der har haft ret

til udvidet frit sygehusvalg, at patienten informeres om sin ret til udvidet frit sygehus-

valg, har vi vurderet, at patienten ikke har fået opfyldt rettigheden.

2.6. Retvisende indberetning om overholdelse af udredningsretten.

Vi har vurderet, om regionerne sikrer dette, ved at gennemgå forløbsmarkørerne for,

hvornår de patienter, der indgår i stikprøven, er endeligt udredt. Gennemgangen af for-

løbsmarkører er baseret på regionernes indberettede data til LPR3, som vi har mod-

taget fra Sundhedsdatastyrelsen. Vi har sammenholdt gennemgangen af forløbsmar-

kører med vores vurderinger af, hvornår patienterne er endeligt udredt.

Vi har på den baggrund vurderet, om forløbsmarkørerne for, hvornår patienterne er

endeligt udredt, er sat korrekt i overensstemmelse med det udredningsforløb, som

fremgår af patientens journal, eller om vi fx af journalen kan se, at patientens udred-

ning fortsætter, efter forløbsmarkører for endelig udredning er sat.

I vurderingen af, hvor mange patienter, der er blevet indberettet som endeligt udredt

efter første samtale, har vi i enkelte forløb vurderet, at regionen har indberettet patien-

ten som endeligt udredt efter første samtale, selv om indberetningsdatoen afviger med

få dage fra datoen for, hvornår samtalen blev afholdt. Spændet i afvigelserne går fra,

at datoen for indberetningen af den endelige udredning er sket 3 dage før den første

samtale til 2 dage efter den første samtale. Da vi i disse forløb har kontrolleret i patient-

journalerne, om der fx skulle være afholdt en anden samtale 2 dage efter den første,

og det ikke har været tilfældet, antager vi, at datoen for patientens endelige udredning

blot kan være indberettet med et par dages forsinkelse.

Kvalitetssikring af vurderinger i stikprøveanalysen

Til at kvalitetssikre vores gennemgang af stikprøven har vi anvendt flere strategier.

For det første har vi vurderet patientjournaler ud fra en kodebog. Kodebogen har inde-

holdt klare og definerede koderegler for vurderingen af udredningsforløb og har på den

måde sikret en systematisk gennemgang.

For det andet har vi opnået en fælles forståelse af kodningsreglerne ved løbende at te-

ste og sammenholde vores resultater efter individuel gennemgang. Dette er gjort med

en indledende pilottest af kodebogen og ved løbende udvekslinger om vurderinger.

For det tredje har medarbejderne i Rigsrevisionen gennemgået hinandens kodninger,

og der har konsekvent været 4 øjne på mindst 15 patientforløb fra hver region.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 112: Beretning nr. 10/2023 om overholdelse af udredningsretten for børn og unge i psykiatrien

Metodisk tilgang |

For det fjerde har vi forelagt regionerne vores vurderinger af alle forløb, stillet spørgs-

mål til de forløb, som vi har været i tvivl om, og holdt arbejds- og høringsmøder om re-

sultaterne af stikprøvegennemgangen med alle 5 regioner. På møderne har vi med alle

regioner

–

med undtagelse af Region Syddanmark, som kun ønskede at drøfte enkel-

te forløb

–

gennemgået alle udredningsforløb med fokus på, om vi ud fra vurderings-

kriterierne, opstillede definitioner og koderegler har vurderet udredningsforløbene kor-

rekt.

Vi har derudover tjekket, om stikprøvens baggrundskarakteristika afspejler populatio-

nen. Figur F viser, hvordan stikprøven stemmer overens med populationen i register-

analysen.

Figur F

Fordeling af køn og alder i henholdsvis stikprøven og populationen

Kønsfordeling

20 %

Aldersfordeling

22 %

51 %

45 %

49 %

24 %

11 %

24 %

Stikprøve

Registeranalyse

Stikprøve

0-5 år

6-10 år

Registeranalyse

11-15 år

16-17 år

Kvinde

Mand

Note: Andelene for stikprøven er opgjort for de udredningsforløb, som indgår i både stikprøveanalysen og

registeranalysen. Da registeranalysen kun indeholder patienter, som er henvist senest 1. kvartal 2022,

betyder det, at der kun er lavet sammenligning for 359 ud af stikprøvens 382 forløb.

Kilde:

Rigsrevisionens egne beregninger på baggrund af stikprøve- og registeranalysen.

Det fremgår af figur F, at fordelingen på køn mellem stikprøven og populationen stort

set er ens. I stikprøven er der lidt flere patienter i alderen 0-5 år og lidt færre i alderen

16-17 år sammenlignet med populationen.

Ekstern konsulent

Vi har inddraget Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) til at

undersøge, om børn og unge med resursesvage forældre har en længere udrednings-

tid i børne- og ungdomspsykiatrien end børn og unge med resursestærke forældre.

VIVE har med udgangspunkt i vores registeranalyse om udredningstiden undersøgt,

om social ulighed har indflydelse på udredningstiden inden for børne- og ungdomspsy-

kiatrien.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 112: Beretning nr. 10/2023 om overholdelse af udredningsretten for børn og unge i psykiatrien

| Metodisk tilgang

Formålet med undersøgelsen er at belyse, om børn og unge med resursesvage foræl-

dre har en anden udredningstid i børne- og ungdomspsykiatrien end børn og unge med

resursestærke forældre. VIVE har koblet vores analyse med data fra Danmarks Sta-

tistiks registre, hvor de har hentet baggrundsinformationer om børnene, de unge og

deres forældre, herunder om forældrenes uddannelse, indkomst og eventuelle kon-

takt med psykiatrien. VIVE har anvendt en OLS-regression med robuste standardfejl.

De har foretaget flere robusthedstjek, som viser, at analysens fund er robuste over for

valg af model.

Socioøkonomisk indeks

VIVE har beregnet et socioøkonomisk indeks på baggrund af social og økonomisk sta-

tus.

Social status er baseret på forældrenes højeste fuldførte uddannelse. For forældre

under 30 år, som er under uddannelse, gælder den igangværende uddannelse. De 3

grupper er henholdsvis videregående uddannelse, erhvervsfaglig/gymnasial uddan-

nelse og grundskole.

Økonomisk status er baseret på forældrenes ækvivalerede disponible indkomst, ind-

delt efter den danske befolknings indkomstdeciler. Ækvivaleret disponibel indkomst

er en vægtet indkomst, der tager højde for, at en familie på fx 2 voksne bruger mere,

men ikke nødvendigvis dobbelt så meget, som en familie med kun én voksen.

Indkomstfaktoren for familiens samlede økonomiske resurser er den maksimale di-

sponible indkomst for enten far eller mor. Hvis der mangler oplysninger for den ene

forælder, er det den anden forælders disponible indkomst, der gælder.

Det socioøkonomiske indeks er opdelt i 5 kategorier: Familier med høj, middelhøj, mid-

del, middellav eller lav socioøkonomisk status, som det fremgår af figur G. VIVE har

foretaget analysen på forskellige variationer af opdeling af indkomst og sikret, at det

ikke ændrer på analysens resultater. Dette har vist, at social status har lidt større be-

tydning end økonomisk status, men den overordnede konklusion om social ulighed

forbliver konstant.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 112: Beretning nr. 10/2023 om overholdelse af udredningsretten for børn og unge i psykiatrien

Metodisk tilgang |

Figur G

Socioøkonomisk indeks

SOCIAL STATUS

Højest fuldførte

uddannelse

Videregående

uddannelse

Indkomstdecil

8.-10.

ØKONOMISK

STATUS

SOCIOØKONOMISK

STATUS

Indeks

1,5

Høj (1)

Middel (2)

Erhvervsfaglig/

gymnasial

uddannelse

4.-7.

2,5

Lav (3)

Grundskole

1.-3.

Kilde:

VIVE.

VIVE har konstrueret det socioøkonomiske indeks ved at tage gennemsnittet af so-

cial og økonomisk status. Høj socioøkonomisk status indebærer derfor, at både mor

og far har både høj uddannelse og høj disponibel indkomst. Omvendt har familien lav

socioøkonomisk status, hvis både mor og far har lav uddannelse og lav disponibel ind-

komst. I tabel A gengiver vi VIVEs konstruktion af det socioøkonomiske indeks.

Tabel A

Konstruktion af socioøkonomisk indeks

Social status

(uddannelsesniveau)

Høj

Middel

Lav

Kilde:

VIVE.

Økonomisk status (disponibel indkomst)

Høj

1,5

Middel

1,5

2,5

Lav

2,5

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 112: Beretning nr. 10/2023 om overholdelse af udredningsretten for børn og unge i psykiatrien

| Metodisk tilgang

Population

VIVEs undersøgelse dækker en længere periode (henvisninger helt frem til 4. kvartal

2022) og har en mindre population end Rigsrevisionens registeranalyse, da forløb for

patienter uden de nødvendige baggrundsoplysninger om bl.a. demografi og socioøko-

nomi er sorteret fra. VIVEs fulde model er baseret på 43.044 forløb. I tabel B ses popu-

lationsstørrelserne på regionsniveau.

Tabel B

Populationsstørrelser i VIVEs analyse

Antal

Region Nordjylland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Kilde:

VIVEs beregninger på baggrund af registerdata og data fra Rigsrevisionen.

3.356

11.085

9.714

12.888

5.292

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 112: Beretning nr. 10/2023 om overholdelse af udredningsretten for børn og unge i psykiatrien

Metodisk tilgang |

Variabeloversigt

Følgende variable indgår i VIVEs fulde analysemodel:

Variabel

Socioøkonomisk status

•

Høj

•

Middelhøj

•

Middel

•

Middellav

•

Lav

Køn

Alder

Diagnose ved indikation på at

udredningen er afsluttet

•

Dreng

•

Pige

•

Barnets/den unges alder ved henvisningstidspunktet

•

Øvrige

•

DF4 Stressrelaterede tilstande

•

DF5 Adfærdsændringer forbundet med fysiske fakto-

•

rer

DF8 Psykiske udviklingsforstyrrelser

DF9 Adfærds- og følelsesforstyrrelser

Afkræftet

Ingen diagnose tilknyttet (NA)

Region

•

Region Syddanmark

•

Region Nordjylland

•

Region Midtjylland

•

Region Hovedstaden

•

Region Sjælland

Herkomst

Anbragte

Forebyggende foranstaltninger

Familietype

•

Indvandrere og efterkommere

•

Etnisk dansk

•

Ikke anbragte

•

Anbragte

•

Ikke i forbyggende foranstaltninger

•

I forebyggende foranstaltninger

•

Kernefamilie

•

Stedfamilie

•

Eneforsørger

•

Udeboende

COVID-19-perioden

Forældres psykiatriske diagnoser

•

Udredningsforløb kører under COVID-19-perioden

•

Ingen

•

Én har en psykiatrisk diagnose

•

Begge har en psykiatrisk diagnose

År for henvisning

•

2019

•

2020

•

2021

•

2022

Kilde:

VIVE.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 112: Beretning nr. 10/2023 om overholdelse af udredningsretten for børn og unge i psykiatrien

| Metodisk tilgang

For en deskriptiv beskrivelse af målgruppen, yderligere informationer om det socio-

økonomiske indeks, dataforbehold, den fulde regressionsmodel og robusthedstjek

henviser vi til VIVEs rapport, som offentliggøres på VIVE.dk umiddelbart efter denne

beretnings offentliggørelse.

Kvalitetssikring

Denne undersøgelse er kvalitetssikret via vores interne procedurer for kvalitetssik-

ring, som omfatter høring hos de reviderede samt ledelsesbehandling og sparring på

forskellige tidspunkter i undersøgelsesforløbet med chefer og medarbejdere i Rigsre-

visionen med relevante kompetencer.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision, her-

under standarderne for større undersøgelser (SOR 3). Standarderne fastlægger, hvad

brugerne og offentligheden kan forvente af revisionen, for at der er tale om en god fag-

lig ydelse. Standarderne er baseret på de grundlæggende revisionsprincipper i rigs-

revisionernes internationale standarder (ISSAI 100-999).