FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Orientering om høring vedr. lovforslag om neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag, fra beskæftigelsesministeren

Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del Bilag 104
Offentligt

UDKAST

Finansudvalget 2023-24

FIU Alm.del - Bilag 104

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpo-

litik, lov om social pension og forskellige andre love

(Neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en

helligdag)

Beskæftigelsesministeriet

§1

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 503 af 11. maj

2023, som ændret senest ved § 9 i lov nr. 1538 af 12. december 2023, foretages

følgende ændringer:

§ 47, stk. 1, 3. pkt.,

ophæves.

§ 47, stk. 2

ændres »stk. 1, 4. pkt.« til: »stk. 1, 3. pkt.«

§ 47

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren skal fastsætte regler om, at der for ét af fi-

nansårene 2026 eller 2027 skal fradrages en procentsats på 0,45 i reguleringen

efter stk. 1.«

§ 74 l, stk. 16, 2. pkt.,

ophæves.

§ 74 l

indsættes som

stk. 18:

»Stk. 18.

Beskæftigelsesministeren skal fastsætte regler om, at der for ét af fi-

nansårene 2026 eller 2027 skal fradrages en procentsats på 0,45 i reguleringen

efter stk. 16.«

§2

I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 222 af 12. februar 2021, som ændret

ved § 11 i lov nr. 876 af 12. maj 2021 og § 10 i lov nr. 452 af 20. april 2022,

foretages følgende ændringer:

§ 17, stk. 8, 2. pkt.,

ophæves.

I § 17 indsættes som

stk. 12:

FIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Orientering om høring vedr. lovforslag om neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

»Stk. 12.

Beskæftigelsesministeren skal fastsætte regler om, at der for ét af fi-

nansårene 2026 eller 2027 skal fradrages en procentsats på 0,45 i reguleringen

efter stk. 8.«

§3

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 22. juni 2023, som

ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 727 af 13. juni 2023 og senest ved § 12 i lov nr. 1538

af 12. december 2023, foretages følgende ændringer:

§ 109, stk. 1,

udgår

»og efter stk. 4«.

§ 109, stk. 2,

udgår

», og med det fradrag, der følger af stk. 4«.

§ 109, stk. 4, 1. pkt.,

ophæves.

§ 109

indsættes som

stk. 6:

»Stk. 6.

Beskæftigelsesministeren skal fastsætte regler om, at der for ét af fi-

nansårene 2026 eller 2027 skal fradrages en procentsats på 0,45 i reguleringen

efter stk. 1 og 2.«

§4

I lov om seniorjob, jf. lovbekendtgørelse nr. 1090 af 15. september 2015, foretages

følgende ændringer:

§ 9, stk. 2,

udgår »og 4«.

§ 9, stk. 3,

udgår », jf. stk. 4«.

§ 9 stk. 4,

ophæves.

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6.

§ 9

indsættes efter stk. 7, der bliver stk. 6, som nyt stykke:

»Stk. 7.

Beskæftigelsesministeren skal fastsætte regler om, at der for ét af finans-

årene 2026 eller 2027 skal fradrages en procentsats på 0,45 i reguleringen efter stk.

3.«

§5

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 527 af 25. april 2022, som ændret

ved § 1 i lov nr. 831 af 14. juni 2022 og § 1 i lov nr. 875 af 21. juni 2022, foretages

følgende ændringer:

overskriften

før § 49 a ændres »2016-2023« til: »2019-2034«.

UDKAST

§ 49 a, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren skal fastsætte regler om, at der for ét af finans-

årene 2026 eller 2027 skal fradrages en procentsats på 0,45 i reguleringen efter stk.

1.«

§ 49 b

ophæves.

§6

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.,

jf. lovbekendtgørelse nr. 528 af 25. april 2022, som ændret ved § 2 i lov nr. 831 af

14. juni 2022 og § 2 i lov nr. 875 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer:

overskriften

før § 48 a ændres »2016-2023« til: »2019-2034«.

§ 48 a, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren skal fastsætte regler om, at der for ét af finans-

årene 2026 eller 2027 skal fradrages en procentsats på 0,45 i reguleringen efter stk.

1.«

§7

I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 1179 af 21. september 2023, som

ændret ved § 10 i lov nr. 1538 af 12. december 2023, § 4 i lov nr. 1541 af 12.

december 2023 og § 5 i lov nr. 1769 af 28. december 2023, foretages følgende

ændring:

§ 64, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren skal fastsætte regler om, at der for ét af fi-

nansårene 2026 eller 2027 skal fradrages en procentsats på 0,45 i reguleringen

efter stk. 1.«

§8

I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 13 af 9. januar 2024, foretages følgende

ændring:

§ 38, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren skal fastsætte regler om, at der for ét af fi-

nansårene 2026 eller 2027 skal fradrages en procentsats på 0,45 i reguleringen

efter stk. 1.«

Børne- og Undervisningsministeriet

UDKAST

§9

I lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr.

836 af 14. juni 2022, som ændret ved § 16 i lov nr. 754 af 13. juni 2023, foretages

følgende ændring:

§ 45

indsættes som

stk. 6:

»Stk. 6.

Børne- og undervisningsministeren skal fastsætte regler om, at der for ét af

finansårene 2026 eller 2027 skal fradrages en procentsats på 0,45 i reguleringen

efter stk. 3.«

Udlændinge- og Integrationsministeriet

§ 10

I lov om integrationsgrunduddannelse (igu), jf. lov nr. 623 af 8. juni 2016, som

ændret ved § 1 i lov nr. 562 af 7. maj 2019, lov nr. 722 af 27. april 2021, i § 1 i lov

nr. 916 af 21. juni 2022, og senest ændret ved § 1 i lov nr. 1799 af 28. december

2023, foretages følgende ændring:

§ 10

indsættes som

stk. 11:

»Stk. 11.

Udlændinge- og integrationsministeren skal fastsætte regler om, at

der for ét af finansårene 2026 eller 2027 skal fradrages en procentsats på 0,45

i reguleringen efter stk. 6.«

Uddannelses- og Forskningsministeriet

§ 11

I SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 395 af 13. april 2023, foretages følgende æn-

dringer:

§ 12, stk. 2,

udgår: »og 4«.

§ 12, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Uddannelses- og forskningsministeren skal fastsætte regler om, at der for

ét af finansårene 2026 eller 2027 skal fradrages en procentsats på 0,45 i regulerin-

gen af satser for stipendier og lån, der reguleres efter stk. 2.

§ 12, stk. 4,

ophæves, og i

stk. 5,

der bliver stk. 4, ændres »stk. 2-4« til: »stk. 2-

3«.

UDKAST

Ikrafttræden

§ 12

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. december 2026, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte, at loven træder i kraft den 1. de-

cember 2025.

Skt. 3.

Ved ikrafttræden efter stk. 1 har loven virkning for finansåret 2027.

Stk. 4.

Ved ikrafttræden efter stk. 2 har loven virkning for finansåret 2026.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

2.1.1.

2.1.1.1.

2.1.1.2.

2.1.1.3.

2.1.1.3.1.

2.1.1.3.2.

2.1.2.

2.1.2.1.

2.1.2.2.

2.1.3.

2.1.3.1.

2.1.3.2.

2.1.4.

2.1.4.1.

2.1.4.2.

2.1.5.

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

Beskæftigelsesministeriets område

Mindre regulering af arbejdsløshedsdagpenge og efterløn

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Afledte konsekvenser i anden lovgivning som følge af

mindre regulering af arbejdsløshedsdagpenge

Beskæftigelsesministeriets ressortområde

Børne- og Undervisningsministeriets ressortområde

Mindre regulering af fleksydelse

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Mindre regulering af ydelser efter lov om aktiv socialpo-

litik

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Mindre regulering af kompensation ved manglende an-

sættelse i seniorjob

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Mindre regulering af ydelser efter lov om social pension

og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og al-

mindelig førtidspension m.v.

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Mindre regulering af sygedagpenge

Gældende ret

2.1.5.1.

2.1.5.2

2.1.6.

2.1.6.1.

UDKAST

2.1.6.2.

2.1.6.3.

2.1.6.3.1.

2.1.6.3.2.

2.1.7.

2.1.7.1.

2.1.7.2.

2.2.

2.2.1.

2.2.1.1.

2.2.1.2.

2.3.

2.3.1.

2.3.1.1.

2.3.1.2.

2.4.

2.4.1.

2.4.1.1.

2.4.1.2.

10.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Afledte konsekvenser i anden lovgivning som følge af

mindre regulering af sygedagpenge

Delpension

Fleksydelse

Mindre regulering af dagpenge efter barselsloven

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Børne- og Undervisningsministeriets område

Mindre regulering af satsregulering af skoleydelsen til

elever på forberedende grunduddannelse

Gældende ret

Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Udlændinge- og Integrationsministeriets område

Mindre regulering af uddannelsesgodtgørelse efter lov

om integrationsgrunduddannelse (igu)

Gældende ret

Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Uddannelses- og Forskningsministeriets område

Mindre regulering af Statens Uddannelsesstøtte

Gældende ret

Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

UDKAST

1. Indledning

Lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag er

vedtaget af Folketinget som lov nr. 214 af 6. marts 2023 og træder i kraft

den 1. januar 2024. Lovændringen betyder, at årslønnen stiger, når beskæf-

tigede arbejder én dag mere i 2024, hvilket vil bidrage til en automatisk

højere regulering af indkomstoverførslerne i 2026 og dermed et højere

ydelsesniveau. Det skyldes, at reguleringen af indkomstoverførslerne føl-

ger udviklingen i årslønnen på det private arbejdsmarked to år forskudt.

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) ønsker at neutra-

lisere virkningen på indkomstoverførslerne fra de beskæftigedes stigende

arbejdstid som følge af afskaffelsen af store bededag som helligdag. Det

fremgik af Forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bede-

dag som helligdag.

Det foreslås derfor at gennemføre en ét-årig korrektion af reguleringen af

en række indkomstoverførsler på Beskæftigelsesministeriets, Børne- og

Undervisningsministeriets, Udlændinge og Integrationsministeriets og Ud-

dannelses- og Forskningsministeriets ressort.

Det foreslås, at der i den årlige regulering i ét af finansårene 2026 eller

2027 fratrækkes 0,45 procentpoint, dvs. svarende til løntillægget fra ar-

bejdsgiveren for personer med en fast månedsløn eller fast løn for en an-

den periode. Det afspejler den skønnede virkning på satsreguleringen, når

den almindelige årlige arbejdstid stiger med én dag.

Det skal bemærkes, at selvom der fratrækkes 0,45 procentpoint i regule-

ringssatsen i det valgte år, er der ikke tale om en mindreregulering som i

tidligere år, men alene om fjernelse af en ekstra stigning i den regulerings-

procent (tilpasningsprocenten), der er udgangspunktet for reguleringen. Af

hensyn til forståelsen omtales dette dog som en mindre regulering.

Det bemærkes, at da de omfattede overførselsindkomster følger lønudvik-

lingen, som typisk er positiv, vil forslaget betyde, at ydelserne fortsat sti-

ger, men med 0,45 procentpoint mindre, end de ellers ville have gjort.

UDKAST

Reglerne om satsregulering af en række overførelsesindkomster er forligs-

belagt af Aftale om ny regulering af folkepension og indførelse af obliga-

torisk opsparing for overførselsmodtagere, der er indgået den 30. novem-

ber 2018 af den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det

Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. Det blev aftalt den 21. de-

cember 2018, at Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Ven-

stre og Alternativet tilsluttede sig aftalen. Efter sædvanlig praksis er Mo-

deraterne tiltrådt som følge af regeringsdannelsen. Det har ikke været mu-

ligt at få forligskredsens opbakning til nærværende lovforslag.

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) har derfor opsagt

ovennævnte forlig den 12. januar 2024.

Reglerne om regulering af stipendier og lån i SU-loven er omfattet af SU-

forliget. SU-forligskredsen består af regeringen (Socialdemokratiet, Ven-

stre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det

Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Regerin-

gen har den 18. december 2023 opsagt SU-forliget.

Lovændringen vil derfor i overensstemmelse med parlamentarisk praksis

først træde i kraft efter næste folketingsvalg. Det næste valg til Folketinget

skal være afholdt senest den 31. oktober 2026. Det foreslås, at ikrafttrædel-

sen vil blive den 1. december 2026 med virkning for finansåret 2027. Det

givet et rimeligt varsel for at regulere de omfattede ydelser, hvis valget fin-

der sted på det senest mulige tidspunkt.

Det foreslås videre, at beskæftigelsesministeren kan beslutte, at loven kan

træde i kraft allerede den 1. december 2025 med virkning for finansåret

2026, hvis næste valg til Folketinget afholdes på et tidligere tidspunkt.

Der henvises til lovforslagets § 12 med tilhørende bemærkninger.

Forslaget betyder videre, at de respektive ressortministre vil skulle fast-

sætte regler på bekendtgørelsesniveau om en mindre regulering af de re-

spektive ydelser. Disse regler vil dog tidligst kunne træde i kraft samtidig

med lovens ikrafttræden.

UDKAST

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Beskæftigelsesministeriets område

2.1.1. Mindre regulering af arbejdsløshedsdagpenge og efterløn

2.1.1.1. Gældende ret

Det fremgår af § 47, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lov-

bekendtgørelse nr. 503 af 11. maj 2023, at arbejdsløshedsdagpengenes hø-

jeste beløb for en måned udgør 18.113 kr. pr. 1. januar 2016. Arbejdsløs-

hedsdagpengenes højeste beløb for en måned reguleres en gang om året pr.

1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende fi-

nansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Der fradrages derudover en

procentsats på 0,75 i finansårene 2020-2023. Det regulerede beløb afrun-

des til det nærmeste hele kronebeløb. Det afrundede beløb danner grundlag

for det kommende års satsregulering.

Det fremgår videre af lovens § 74 l, stk. 1, at til et medlem, der har været

fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst 10 år inden for de sidste 15 år, heraf

mindst 52 uger umiddelbart før overgangen til efterløn, ydes efterløn med

et beløb, der svarer til den dagpengesats, medlemmet efter § 47 ville være

berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, jf. dog stk. 3, §

74 b, stk. 3, og § 75.

Det fremgår videre af lovens § 74 l, stk. 2, at til et deltidsforsikret medlem

og til et fuldtidsforsikret medlem, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1,

ydes efterløn med et beløb, der svarer til den dagpengesats, som medlem-

met efter § 70 ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangs-

tidspunktet, jf. dog stk. 3, § 74 b, stk. 3, og § 75.

Det fremgår endvidere af lovens § 74 l, stk. 3, at for medlemmer, der er

født før den 1. juli 1959, ydes efterlønnen med et beløb, der svarer til den

dagpengesats, medlemmet efter § 47 eller § 70 ville være berettiget til i til-

fælde af ledighed på overgangstidspunktet, dog højst et beløb, der svarer

til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb for henholdsvis fuldtids- og del-

tidsforsikrede, jf. dog stk. 5-8, § 74 b, stk. 3, og § 75.

Det fremgår endeligt af lovens § 74 l, stk. 16, at beløbene i lovens § 74 l,

stk. 1-3, reguleres en gang om året pr. 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpas-

UDKAST

ningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsregulerings-

procent. Der fradrages derudover en procentsats på 0,75 på i finansårene

2020-2023. Efterlønnen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Reguleringen af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for en måned

har betydning for fastsættelsen af dagpengenes størrelse for flere grupper,

der får udbetalt overførselsindkomst som en procentsats af arbejdsløsheds-

dagpengenes højeste beløb for en måned. Det drejer sig om følgende:

1. Dagpenge til medlemmer, der modtager et beskæftigelsestillæg, jf.

lovens § 48, stk. 8.

2. Dagpenge ved deltagelse i uddannelse efter lov om en aktiv be-

skæftigelsesindsats, jf. § 48 a i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v.

3. Dagpenge for dimittender og værnepligtige, jf. lovens § 49.

4. Dagpenge til unge under 25 år, jf. lovens § 52 a.

5. Feriedagpenge, jf. lovens § 75 h.

6. Dagpenge til deltidsforsikrede medlemmer, jf. lovens § 70.

7. Dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, jf. lovens § 84

Reguleringen af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for en måned

har yderligere betydning for beløb m.v., som fastsættes på grundlag af dag-

pengenes højeste beløb for en måned. Det drejer sig om følgende:

1. En skattefri præmieportion, jf. lovens § 74 m, stk. 11.

2. Bidrag til administration for medlemmer, der får efterløn i udlandet

uden at være medlem af en dansk arbejdsløshedskasse, jf. lovens §

74 o, stk. 3.

3. Nedsættelse af efterlønnen og den skattefri præmie for medlemmer,

der er omfattet af fortrydelsesordningen, jf. lovens § 75, stk. 4 og 5.

4. Lån i forbindelse med uddannelsesløft, jf. lovens § 75 i.

5. Det obligatoriske bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. lovens §

77, stk. 2.

6. Det obligatoriske bidrag til arbejdsløshedsforsikringen for medlem-

mer under 25 år, jf. lovens § 77, stk. 3.

7. Det frivillige bidrag til efterlønsordningen, jf. lovens § 77, stk. 4.

8. Grænse for kontant tilbagebetaling af efterlønsbidrag, jf. lovens §

77 a, stk. 2, nr. 4.

9. Nedsættelse af tilbagebetaling af efterlønsbidrag, jf. lovens § 77 a,

stk. 6.

10. Statens voksenuddannelsesstøtte, jf. § 13, stk. 1-3, i lov om statens

voksenuddannelsesstøtte

11. Uddannelsesstøtte efter regler fastsat i medfør af § 16, stk. 1, i lov

om maritime uddannelser

UDKAST

2.1.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslå-

ede ordning

Afskaffelsen af store bededag som helligdag fra og med 2024 påvirker re-

guleringen af indkomstoverførslerne i 2026. Det skyldes, at reguleringen

af indkomstoverførslerne følger udviklingen i årslønnen på det private ar-

bejdsmarked to år forskudt. Årslønnen stiger, når beskæftigede arbejder én

dag mere, hvilket bidrager til en automatisk højere regulering af indkomst-

overførslerne i 2026 og dermed et højere ydelsesniveau.

Regeringen lægger derfor op til at gennemføre en ét-årig korrektion af re-

guleringen af indkomstoverførslerne ved, at der foretages et ét-årigt pro-

centmæssigt fradrag på 0,45 procentpoint i den årlige regulering af ind-

komstoverførslerne svarende til løntillægget fra arbejdsgiveren for perso-

ner med en fast månedsløn eller fast løn for en anden periode ved den eks-

tra arbejdsdag.

Det foreslås, at dette i forhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

gennemføres ved, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til administra-

tivt at skulle fastsætte regler om, at der for ét af finansårene 2026 eller

2027 vil skulle foretages en mindre regulering på 0,45 procentpoint i regu-

leringen af overførselsindkomster, der i forvejen følger af lov om arbejds-

løshedsforsikring m.v.

For beskæftigelsesministeren er det således en pligt at udnytte den givne

hjemmel.

Forslaget betyder generelt i forhold til alle de ydelser, som er omfattet af

lovforslaget, at de respektive ressortministre vil skulle fastsætte regler på

bekendtgørelsesniveau om mindre regulering af de respektive ydelser efter

at beskæftigelsesministeren har sat loven i kraft efter et nyvalg.

Forslaget betyder yderligere, at bemyndigelsen skal anvendes til at udstede

regler om en mindre regulering af de respektive ydelser ved, at regulerin-

gen fradrages 0,45 procentpoint. Det vil således ikke være muligt at gen-

nemføre en mindre eller større regulering med en anden procentuel regule-

ring end den anførte.

Den foreslåede mindre regulering af de respektive ydelser vil skulle finde

sted i ét af finansårene 2026 eller 2027, afhængigt af, hvornår næste folke-

tingsvalg finder sted.

UDKAST

Der henvises i øvrigt til pkt. 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger

og til § 12 med tilhørende bemærkninger.

Når beskæftigelsesministeren fastsætter regler om mindre regulering af ar-

bejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for en måned med 0,45 procentpo-

int, vil det også medføre, at arbejdsløshedsdagpengene for grupper, der får

udbetalt overførselsindkomst som en procentsats af arbejdsløshedsdagpen-

genes højeste beløb for en måned, blive mindre reguleret med 0,45 pro-

centpoint. Det drejer det sig om dagpenge for følgende grupper:

1. Dagpenge til medlemmer, der modtager et beskæftigelsestillæg, jf.

lovens § 48, stk. 8.

2. Dagpenge ved deltagelse i uddannelse efter lov om en aktiv be-

skæftigelsesindsats, jf. § 48 a i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v.

3. Dagpenge for dimittender og værnepligtige, jf. lovens § 49.

4. Dagpenge til unge under 25 år, jf. lovens § 52 a.

5. Feriedagpenge, jf. lovens § 75 h.

6. Dagpenge til deltidsforsikrede medlemmer, jf. § lovens 70.

7. Dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, jf. lovens § 84.

Derudover vil den foreslåede regel om mindre regulering også medføre, at

andre beløb m.v., som er fastsat på grundlag af eller som en faktor af ar-

bejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for en måned, også vil blive min-

dre reguleret med 0,45 procentpoint. Det drejer sig om følgende beløb

m.v.:

1. En skattefri præmieportion, jf. lovens § 74 m, stk. 11.

2. Bidrag til administration for medlemmer, der får efterløn i udlandet

uden at være medlem af en dansk arbejdsløshedskasse, jf. lovens §

74 o, stk. 3.

3. Nedsættelse af efterlønnen og den skattefri præmie for medlemmer,

der er omfattet af fortrydelsesordningen, jf. lovens § 75, stk. 4 og 5.

4. Lån i forbindelse med uddannelsesløft, jf. lovens § 75 i.

5. Det obligatoriske bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. lovens §

77, stk. 2.

6. Det obligatoriske bidrag til arbejdsløshedsforsikringen for medlem-

mer under 25 år, jf. lovens § 77, stk. 3.

7. Det frivillige bidrag til efterlønsordningen, jf. lovens § 77, stk. 4.

8. Grænse for kontant tilbagebetaling af efterlønsbidrag, jf. lovens §

77 a, stk. 2, nr. 4.

9. Nedsættelse af tilbagebetaling af efterlønsbidrag, jf. lovens § 77 a,

stk. 6.

UDKAST

Det nuværende fradrag i reguleringen for finansårene 2020-2023 i lovens §

47, stk. 1, 3. pkt., og lovens § 74 l, stk. 16, 2. pkt., vil ikke være relevant

på ikrafttrædelsestidspunktet. Denne regulering vil derfor udgå af loven.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1 og bemærkningerne hertil.

2.1.1.3. Afledte konsekvenser i anden lovgivning som følge af

mindre regulering af arbejdsløshedsdagpenge

2.1.1.3.1. Beskæftigelsesministeriets ressortområde

Inden for Beskæftigelsesministeriets ressortområde bliver fleksløntilskud

og ledighedsydelse årligt reguleret på grundlag af satsen for arbejdsløs-

hedsdagpengenes højeste beløb for en måned, der reguleres efter § 47 i lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det fremgår således af § 123, stk. 1, 2. pkt., i lov om en aktiv beskæftigel-

sesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 701 af 22. maj 2022, at fleksløntil-

skuddet beregnes med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 98 pct. af ar-

bejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for en måned, jf. § 47 i lov om ar-

bejdsløshedsforsikring m.v.

Det fremgår endvidere af § 74 a, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 1031 af 22. juni 2023, at ledighedsydelsen udgør 89

pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejds-

løshedsforsikring m.v., hvis personen på tidspunktet for visitationen til

fleksjob ville være berettiget til at modtage dagpenge efter lov om syge-

dagpenge eller barselsloven, modtager sygedagpenge, deltager i revalide-

ring, hvor tilbuddet om revalidering fremgår af »Min Plan« på Jobnet eller

en helhedsorienteret plan, jf. §§ 41 og 46 i lov om en aktiv beskæftigelses-

indsats, eller modtager ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet beskæfti-

gelse.

Forslaget om, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at der

for et givent finansår skal gennemføres en mindre regulering af arbejdsløs-

hedsdagpengene, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, vil således betyde, at fleksløn-

tilskuddet og ledighedsydelse vil blive mindre reguleret.

2.1.1.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets ressortområde

Der er inden for Børne- og Undervisningsministeriets ressortområde tre

støtteordninger, hvor ydelsen årligt bliver reguleret på grundlag af dagpen-

gesatsen, der reguleres efter § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

UDKAST

Der er tale om godtgørelse for det tab af indtægt, som deltagelse i er-

hvervsrettet voksen- og efteruddannelse medfører, statens voksenuddan-

nelsesstøtte til forberedende voksenundervisning, almen voksenuddan-

nelse, gymnasial uddannelse og uddannelser på tilsvarende niveau, og

elevstøtte ved deltagelse i Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser

(TAMU).

Det fremgår således af § 5, stk. 2, i lov om godtgørelse og tilskud til befor-

dring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 601 af 22. maj 2019, at godtgørelsen beregnes ud fra dag-

pengesatsen således, at godtgørelse for 7,4 undervisningstimer svarer til

dagpengesatsens højeste beløb for 1 dag, jf. § 47, stk. 2, i lov om arbejds-

løshedsforsikring m.v.

Det følger endvidere af § 13, stk. 1 og 2, i lov om statens voksenuddannel-

sesstøtte (SVU), jf. lovbekendtgørelse nr. 53 af 23. januar 2020, at SVU til

forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning for voksne, ud-

dannelse på folkeskoleniveau og til gymnasial uddannelse beregnes ud fra

dagpengesatsen.

Tilsvarende regler gælder for elevstøtte ved deltagelse i Træningsskolens

arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU), jf. § 11, stk. 1, og § 12, stk. 1, i be-

kendtgørelse nr. 1133 af 15. december 2003 om Træningsskolens arbejds-

markedsuddannelser.

Forslaget om, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at der

for et givent finansår skal gennemføre en mindre regulering af arbejdsløs-

hedsdagpengene, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, medføre, at ydelserne efter de

oven for anførte tre støtteordninger på Børne- og Undervisningsministeri-

ets område også vil blive mindre reguleret i 2026 eller 2027, idet beløbs-

størrelsen for ydelserne følger arbejdsløshedsdagpengene. Der er derfor

ikke behov for at ændre bestemmelserne om satsregulering af de tre støtte-

ordninger.

2.1.2. Mindre regulering af fleksydelse

2.1.2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 17, stk. 1, i lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr.

222 af 12. februar 2021, at fleksydelsen udgør et beløb, der svarer til dag-

pengenes højeste beløb beregnet på årsbasis, jf. lov om sygedagpenge, jf.

dog § 17, stk. 2 og 3. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der er

deleligt med 12.

UDKAST

Det fremgår af lovens § 17, stk. 2, at en person, der er født før den 1. ja-

nuar 1956, kan få fleksydelse med et beløb, der svarer til 91 pct. af dag-

pengenes højeste beløb beregnet på årsbasis, jf. lov om sygedagpenge. Be-

løbet afrundet til nærmeste hele beløb, der er deleligt med 12.

Det fremgår af lovens § 17, stk. 3, at en person, der er født i perioden fra

den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1959, kan få fleksydelse med et

beløb, der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb beregnet på års-

basis, jf. lov om sygedagpenge. Beløbet afrundes til nærmeste hele beløb,

der er deleligt med 12. Fleksydelse kan dog udbetales efter § 17, stk. 1,

med et beløb svarende til dagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis,

jf. lov om sygepenge, hvis personen udskyder overgangen til fleksydelse

til højst 3 år før folkepensionsalderen.

Der henvises til afsnit 2.1.6.3.2 om de afledte konsekvenser for fleksydel-

sen, jf. lovens § 17, stk. 1-3, som følger af mindre regulering af sygedag-

penge.

Det fremgår videre af lovens § 17, stk. 4, 1. pkt., at fleksydelsen højst kan

udgøre et beløb, der svarer til den indtægt, som personen har haft i bereg-

ningsperioden.

Det fremgår yderligere af lovens § 17, stk. 4, 2. pkt., 3. pkt., stk. 5 og stk.

6, hvordan beløbet efter stk. 4, 1. pkt. beregnes.

Endelig fremgår det af lovens § 17, stk. 8, 1. og 2. pkt., at det beløb, der

følger af § 17, stk. 4-6, reguleres en gang om året den første mandag i ja-

nuar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår,

jf. lov om en satsreguleringsprocent, og at der derudover fradrages en pro-

centsats på 0,75 i finansårene 2020-2023. Det regulerede beløb afrundes til

nærmeste kronebeløb.

2.1.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den for eslå-

ede ordning

Afskaffelsen af store bededag som helligdag fra og med 2024 påvirker re-

guleringen af indkomstoverførslerne i 2026. Det skyldes, at reguleringen

af indkomstoverførslerne følger udviklingen i årslønnen på det private ar-

bejdsmarked to år forskudt. Årslønnen stiger, når beskæftigede arbejder én

dag mere, hvilket bidrager til en automatisk højere regulering af overførs-

lerne i 2026 og dermed et højere ydelsesniveau.

UDKAST

Regeringen lægger derfor op til at gennemføre en ét-årig korrektion af re-

guleringen af indkomstoverførslerne ved, at der foretages et ét-årigt pro-

centmæssigt fradrag på 0,45 procentpoint i den årlige regulering af ind-

komstoverførslerne svarende til løntillægget fra arbejdsgiveren for perso-

ner med en fast månedsløn eller fast løn for en anden periode ved den eks-

tra arbejdsdag.

Det foreslås, at dette gennemføres ved, at beskæftigelsesministeren får

hjemmel til administrativt at skulle fastsætte regler om, at der for ét af fi-

nansårene 2026 eller 2027 vil skulle gennemføre en mindre regulering på

0,45 procentpoint i reguleringen af fleksydelsen.

For beskæftigelsesministeren er det således en pligt at udnytte den givne

hjemmel.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.2. i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger vedrørende en nærmere begrundelse for forslaget og beskrivelse af

virkningen af forslaget.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2 og bemærkningerne hertil.

2.1.3. Mindre regulering af ydelser efter lov om aktiv socialpoli-

tik

2.1.3.1. Gældende ret

Det fremgår af § 109, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 1031 af 22. juni 2023, at en gang årligt den 1. januar reguleres

med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent og ef-

ter § 109, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, de beløb, der er nævnt i

1. lovens § 27, stk. 2, om et støttebeløb til familier med børn under 18

år og

2. lovens § 85 a om efterlevelseshjælp.

Det fremgår desuden af lovens § 109, stk. 2, at en gang årligt den 1. januar

reguleres med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende fi-

nansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og med det fradrag, der følger

af stk. 4, de beløb, der er nævnt i

1. § 12, stk. 3, og §§ 22-26 i lov om aktiv socialpolitik om hjælp til

forsørgelse,

UDKAST

2. lovens § 13 f, stk. 15, om omregningssatsen ved ordinært og ustøt-

tet arbejde uden fastsat arbejdstid,

3. lovens § 13 g, stk. 1, om nedsættelse af hjælpen til ugifte personer,

der ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde

inden for de seneste 12 kalendermåneder,

4. lovens § 25 b, stk. 1-5, om de øvre grænser for den samlede hjælp,

5. lovens § 26, stk. 5, 7 og 8, om beregning af hjælp til ægtepar, der

ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde in-

den for de seneste 12 kalendermåneder,

6. lovens § 30 om indtægtsfradrag for ægtepar omfattet af lovens §

26, stk. 3,

7. lovens § 31 om fradrag for arbejdsindtægter m.v.,

8. lovens § 35, stk. 4, om sanktionssatser og lovens §§ 42 og 43 om

sanktioner ved uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med ar-

bejde eller ophold i udlandet,

9. lovens § 68 og § 69 j, stk. 2 og 4, om ressourceforløbsydelse og lo-

vens § 71 om revalideringsydelse,

10. lovens § 68 a, stk. 3, og § 69 j, stk. 10, om fradrag for arbejdsind-

tægter i ressourceforløbsydelse,

11. lovens § 69 d, stk. 2 og 3, om nedsættelse af hjælpen efter § 68 og

lovens § 69 o, stk. 2 og 3, om nedsættelse af hjælpen efter § 69 j,

12. lovens § 79, stk. 3, om mindstebeløb for ATP-beregning og

13. lovens § 96 a om fradrag for beløb til dækning af forskudsvis udbe-

talt børnebidrag.

Det fremgår endvidere af lovens § 109, stk. 4, 1. pkt., at for finansårene

2020-2023 fradrages reguleringen efter lovens § 109, stk. 1 og 2, med en

procentsats på 0,75 for de beløb, der er nævnt i § 109, stk. 1, og § 109, stk.

2, nr. 1-6 og 8-13.

2.1.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslå-

ede ordning

Afskaffelsen af store bededag som helligdag fra og med 2024 påvirker re-

guleringen af indkomstoverførslerne i 2026. Det skyldes, at reguleringen

af indkomstoverførslerne følger udviklingen i årslønnen på det private ar-

bejdsmarked to år forskudt. Årslønnen stiger, når beskæftigede arbejder én

dag mere, hvilket bidrager til en automatisk højere regulering af overførs-

lerne i 2026 og dermed et højere ydelsesniveau.

UDKAST

Regeringen lægger derfor op til at gennemføre en ét-årig korrektion af re-

guleringen af indkomstoverførslerne ved, at der foretages et ét-årigt pro-

centmæssigt fradrag på 0,45 procentpoint i den årlige regulering af ind-

komstoverførslerne svarende til løntillægget fra arbejdsgiveren for perso-

ner med en fast månedsløn eller fast løn for en anden periode ved den eks-

tra arbejdsdag.

Det foreslås, at dette gennemføres ved, at beskæftigelsesministeren får

hjemmel til administrativt at skulle fastsætte regler om, at der for ét af fi-

nansårene 2026 eller 2027 vil skulle gennemføres en mindre regulering på

0,45 procentpoint i reguleringen af de nærmere angivne beløb i § 109, stk.

1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik.

For beskæftigelsesministeren er det således en pligt at udnytte den givne

hjemmel.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.2. i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger vedrørende en nærmere begrundelse for forslaget og beskrivelse af

virkningen af forslaget.

Det nuværende fradrag i reguleringen for finansårene 2020-2023 i lovens §

109, stk. 4, 1. pkt., vil ikke være relevant på ikrafttrædelsestidspunktet.

Denne regulering samt henvisningerne hertil i § 109, stk. 1 og 2, vil derfor

udgå af loven.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3 og bemærkningerne hertil.

2.1.4. Mindre regulering af kompensation ved manglende ansæt-

telse i seniorjob

2.1.4.1. Gældende ret

Det fremgår af § 8, stk. 1, i lov om seniorjob, jf. lovbekendtgørelse nr.

1090 af 15. september 2015, at såfremt en kommune ikke ansætter en per-

son i seniorjob inden for tidsfristerne i loven, skal kommunen betale perso-

nen en kompensation.

Det fremgår af lovens § 9, stk. 1, at kompensationen i § 8 fastsættes til det

beløb, som personen modtog i arbejdsløshedsdagpenge ved dagpengeperi-

odens udløb fratrukket de arbejdsindtægter, som personen modtager i peri-

oden med kompensation. Personen har pligt til at oplyse kommunen om

sine arbejdsindtægter. Kompensationen udbetales månedsvis bagud.

UDKAST

Det fremgår desuden af lovens § 9, stk. 2, at kompensationen reguleres

med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent og ef-

ter stk. 3 og 4.

Det fremgår videre af lovens § 9, stk. 3, at satsreguleringsprocenten for det

pågældende finansår med fradrag af en given procentsats, jf. stk. 4, anven-

des ved den årlige regulering, jf. stk. 2.

Det fremgår videre af lovens § 9, stk. 4, at procentsatsen for finansåret

2016 udgør 0,3. For finansåret 2017 udgør procentsatsen 0,4. For finans-

årene 2018-2023 udgør procentsatsen 0,75.

2.1.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslå-

ede ordning

Afskaffelsen af store bededag som helligdag fra og med 2024 påvirker re-

guleringen af indkomstoverførslerne i 2026. Det skyldes, at reguleringen

af indkomstoverførslerne følger udviklingen i årslønnen på det private ar-

bejdsmarked to år forskudt. Årslønnen stiger, når beskæftigede arbejder én

dag mere, hvilket bidrager til en automatisk højere regulering af overførs-

lerne i 2026 og dermed et højere ydelsesniveau.

Regeringen lægger derfor op til at gennemføre en ét-årig korrektion af re-

guleringen af indkomstoverførslerne ved, at der foretages et ét-årigt pro-

centmæssigt fradrag på 0,45 procentpoint i den årlige regulering af ind-

komstoverførslerne svarende til løntillægget fra arbejdsgiveren for perso-

ner med en fast månedsløn eller fast løn for en anden periode ved den eks-

tra arbejdsdag.

Det foreslås, at dette gennemføres, ved at beskæftigelsesministeren får

hjemmel til administrativt at skulle gennemføre en mindre regulering for ét

af finansårene 2026 eller 2027 på 0,45 procentpoint i reguleringen af kom-

pensationen.

For beskæftigelsesministeren er det således en pligt at udnytte den givne

hjemmel.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.2. i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger vedrørende en nærmere begrundelse for forslaget og beskrivelse af

virkningen af forslaget.

UDKAST

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4 og bemærkningerne hertil.

2.1.5. Mindre regulering af ydelser efter lov om social pension

og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig

førtidspension m.v.

2.1.5.1. Gældende ret

Det fremgår af § 49, stk. 3, 1. pkt., i lov om social pension, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 527 af 25. april 2022, at en række beløb reguleres en gang årligt

den 1. januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende

finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og § 49 a i lov om social

pension, herunder

- grundbeløbet for folkepension efter lovens § 12, stk. 1, jf. lo-

vens § 49, stk. 1, nr. 1, og

- pensionstillægget for folkepension efter lovens § 12, stk. 1, jf.

lovens § 49, stk. 1, nr. 3.

Det fremgår af lovens § 49, stk. 3, 2. pkt., at en række beløb reguleres en

gang årligt den 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det

pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og § 49 a i lov

om social pension, herunder

- førtidspension og seniorpension efter lovens § 16 for enlige,

gifte og samlevende, herunder pensionstillæg, jf. lovens § 49,

stk. 1, nr. 9, og

- tidlig pension efter lovens § 48 a, stk. 1.

Det fremgår af lovens § 49 a, stk. 1, at ved den årlige regulering af oven-

stående beløb efter loven, anvendes den beregnede procentsats efter lovens

§ 49, stk. 3, med fradrag af en given procentsats, jf. lovens § 49 a, stk. 2.

Efter lovens § 49 a, stk. 2, udgør procentsats for finansåret 2016 0,3, for fi-

nansåret 2017 udgør procentsatsen 0,4, og for finansårene 2018-2023 ud-

gør procentsatsen 0,75.

Det fremgår af lovens § 49 b, at pensionstillæg forhøjes hver 1. januar i pe-

rioden 2016-2023 med et kompensationstillæg. Kompensationstillægget

udgør et beløb, der svarer til den mindre samlede stigning af grundbeløbet

og pensionstillægget i det pågældende år som følge af fradraget af en pro-

centsats, jf. § 49 a.

Førtidspensionister, som har fået tilkendt førtidspension før den 1. januar

2003, får beregnet og udbetalt pensionen efter lov om højeste, mellemste,

UDKAST

forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgø-

relse nr. 528 af 25. april 2022.

Det fremgår af § 48, stk. 3, 1. pkt., i lov om højeste, mellemste, forhøjet al-

mindelig og almindelig førtidspension m.v., at en række beløb reguleres en

gang årligt den 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det

pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og § 48 a i lov

om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension

m.v., herunder

- grundbeløbet efter lovens § 13, jf. lovens § 48, stk. 1, nr. 1,

- pensionstillægget efter lovens § 13, jf. § lovens 48, stk. 1, nr. 3, og

- erhvervsudygtighedsbeløbet til personer, som modtager højeste før-

tidspension, efter lovens § 13, nr. 1, jf. § lovens 48, stk. 1, nr. 9.

Det fremgår af lovens § 48 a, stk. 1, at ved den årlige regulering af oven-

stående beløb efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og al-

mindelig førtidspension m.v., anvendes den beregnede procentsats efter lo-

vens § 48, stk. 3, med fradrag af en given procentsats, jf. § lovens 48 a,

stk. 2.

Efter lovens § 48 a, stk. 2, udgør procentsatsen for finansåret 2016 0,3, for

finansåret 2017 udgør procentsatsen 0,4, og for finansårene 2018-2023 ud-

gør procentsatsen 0,75.

2.1.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslå-

ede ordning

Afskaffelsen af store bededag som helligdag fra og med 2024 påvirker re-

guleringen af indkomstoverførslerne i 2026. Det skyldes, at reguleringen

af indkomstoverførslerne følger udviklingen i årslønnen på det private ar-

bejdsmarked to år forskudt. Årslønnen stiger, når beskæftigede arbejder én

dag mere, hvilket bidrager til en automatisk højere regulering af overførs-

lerne i 2026 og dermed et højere ydelsesniveau.

Regeringen lægger derfor op til at gennemføre en ét-årig korrektion af re-

guleringen af indkomstoverførslerne ved, at der foretages et ét-årigt pro-

centmæssigt fradrag på 0,45 procentpoint i den årlige regulering af ind-

komstoverførslerne svarende til løntillægget fra arbejdsgiveren for perso-

ner med en fast månedsløn eller fast løn for en anden periode ved den eks-

tra arbejdsdag.

UDKAST

Det foreslås, at dette gennemføres, ved at beskæftigelsesministeren får

hjemmel til administrativt at skulle fastsætte regler om, at der for ét af fi-

nansårene 2026 eller 2027 vil skulle gennemføres en mindre regulering på

0,45 procentpoint i reguleringen af kompensationen.

For beskæftigelsesministeren er det således en pligt at udnytte den givne

hjemmel.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.2. i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger vedrørende en nærmere begrundelse for forslaget og beskrivelse af

virkningen af forslaget.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 5 og 6 og bemærkningerne hertil.

2.1.6. Mindre regulering af sygedagpenge

2.1.6.1. Gældende ret

Det fremgår af § 64, stk. 1, 1. pkt., i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 1179 af 21. september 2023, at sygedagpengenes højeste beløb

pr. uge, jf. lovens § 50, stk. 1, reguleres en gang om året pr. den første man-

dag i januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende

finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Det fremgår af § 64, stk. 2, i lov om sygedagpenge, at i satsreguleringen

efter lovens § 64, stk. 1, fradrages for finansårene 2020-2023 en procentsats

på 0,75.

2.1.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foresl å-

ede ordning

Afskaffelsen af store bededag som helligdag fra og med 2024 påvirker re-

guleringen af indkomstoverførslerne i 2026. Det skyldes, at reguleringen

af indkomstoverførslerne følger udviklingen i årslønnen på det private ar-

bejdsmarked to år forskudt. Årslønnen stiger, når beskæftigede arbejder én

dag mere, hvilket bidrager til en automatisk højere regulering af overførs-

lerne i 2026 og dermed et højere ydelsesniveau.

Regeringen lægger derfor op til at gennemføre en ét-årig korrektion af re-

guleringen af indkomstoverførslerne ved, at der foretages et ét-årigt pro-

centmæssigt fradrag på 0,45 procentpoint i den årlige regulering af ind-

UDKAST

komstoverførslerne svarende til løntillægget fra arbejdsgiveren for perso-

ner med en fast månedsløn eller fast løn for en anden periode ved den eks-

tra arbejdsdag.

Det foreslås, at dette i forhold til lov om sygedagpenge gennemføres ved,

at beskæftigelsesministeren får hjemmel til administrativt at skulle fast-

sætte regler om, at der for ét af finansårene 2026 eller 2027 vil skulle gen-

nemføres en mindre regulering på 0,45 procentpoint i reguleringen af over-

førselsindkomster, der i forvejen følger af lov om sygedagpenge.

For beskæftigelsesministeren er det således en pligt at udnytte den givne

hjemmel.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.2. i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger vedrørende en nærmere begrundelse for forslaget og beskrivelse af

virkningen af forslaget.

Det nuværende fradrag i reguleringen for finansårene 2020-2023 i lovens §

64, stk. 2, vil ikke være relevant på ikrafttrædelsestidspunktet. Denne regu-

lering vil derfor udgå af loven.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 7 og bemærkningerne hertil.

2.1.6.3. Afledte konsekvenser i anden lovgivning som følge af

mindre regulering af sygedagpenge

2.1.6.3.1. Delpension

Det fremgår af § 4, stk. 1, 1. og 2. pkt., i lov om delpension, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1120 af 17. september 2015, at delpensionen beregnes og

reguleres forholdsmæssigt efter et årligt basisbeløb. Basisbeløbet svarer til

82 pct. af dagpengenes højeste beløb efter lov om sygedagpenge, beregnet

på årsbasis.

Forslaget om, at beskæftigelsesministeren skal fastsætte regler om, at der

skal ske en mindre regulering af sygedagpenge, jf. lovforslagets § 7, nr. 1,

vil således medføre, at delpensionens basisbeløb også vil blive mindre re-

guleret.

2.1.6.3.2. Fleksydelse

Det fremgår af § 17, stk. 1-3, i lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse

nr. 222 af 12. februar 2021, at fleksydelsen udgør et beløb, der svarer til

UDKAST

enten 91 pct. eller 100 pct. af dagpengenes højeste beløb beregnet på års-

basis, jf. lov om sygedagpenge, afhængigt af om personen er født til og

med den 30. juni 1959, og om personen undlader at udskyde overgangen

til fleksydelse til 3 år før folkepensionsalderen.

Forslaget om, at beskæftigelsesministeren skal fastsætte regler om, at der

skal ske mindre regulering af sygedagpenge, jf. lovforslagets § 7, nr. 1, vil

således medføre, at fleksydelsen også vil blive mindre reguleret.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2 om mindre regulering af fleksydelse.

2.1.7. Mindre regulering af dagpenge efter barselsloven

2.1.7.1. Gældende ret

Det fremgår af § 38, stk. 1, 1. pkt., i barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

13 af 9. januar 2024

, at barselsdagpengenes højeste beløb pr. uge, jf. lovens

§ 35, stk. 1, reguleres én gang om året pr. den første mandag i januar med

1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om

en satsreguleringsprocent.

Det fremgår af § 38, stk. 2, i barselsloven, at i satsreguleringen efter stk. 1

fradrages for finansårene 2020-2023 en procentsats på 0,75.

2.1.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslå-

ede ordning

Afskaffelsen af store bededag som helligdag fra og med 2024 påvirker re-

guleringen af indkomstoverførslerne i 2026. Det skyldes, at reguleringen

af indkomstoverførslerne følger udviklingen i årslønnen på det private ar-

bejdsmarked to år forskudt. Årslønnen stiger, når beskæftigede arbejder én

dag mere, hvilket bidrager til en automatisk højere regulering af overførs-

lerne i 2026 og dermed et højere ydelsesniveau.

Regeringen lægger derfor op til at gennemføre en ét-årig korrektion af re-

guleringen af indkomstoverførslerne ved, at der foretages et ét-årigt pro-

centmæssigt fradrag på 0,45 procentpoint i den årlige regulering af ind-

komstoverførslerne svarende til løntillægget fra arbejdsgiveren for perso-

ner med en fast månedsløn eller fast løn for en anden periode ved den eks-

tra arbejdsdag.

UDKAST

Det foreslås, at dette i forhold til barselsloven gennemføres ved, at beskæf-

tigelsesministeren får hjemmel til administrativt at skulle fastsætte regler

om, at der for ét af finansårene 2026 eller 2027 vil skulle gennemføre en

mindre regulering på 0,45 procentpoint i reguleringen af overførselsind-

komster, der i forvejen følger af barselsloven.

For beskæftigelsesministeren er det således en pligt at udnytte den givne

hjemmel.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.2. i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger vedrørende en nærmere begrundelse for forslaget og beskrivelse af

virkningen af forslaget.

Det nuværende fradrag i reguleringen for finansårene 2020-2023 i lovens §

68, stk. 2, vil ikke være relevant på ikrafttrædelsestidspunktet. Denne regu-

lering vil derfor udgå af loven.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 8 og bemærkningerne hertil.

2.2. Børne- og Undervisningsministeriets område

2.2.1. Mindre regulering af skoleydelsen til elever på forbere-

dende grunduddannelse m.v.

2.2.1.1. Gældende ret

Det fremgår af § 45, stk. 1, i lov om institutioner for forberedende grund-

uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 836 af 14. juni 2022, at institutio-

nerne udbetaler en skoleydelse til de elever, der udløser statstilskud.

Det fremgår af lovens § 45, stk. 2, at skoleydelsen udgør 358 kr. pr. uge

for elever, som er under 18 år, 621 kr. pr. uge for hjemmeboende elever på

18 år eller derover og 1.440 kr. pr. uge for udeboende elever på 18 år eller

derover. Der ydes et tillæg på 1.405 kr. pr. uge til elever, som er enlige for-

sørgere, og på 561 kr. pr. uge til elever, som er ikke enlige forsørgere.

Det fremgår af lovens § 45, stk. 3, at de i stk. 2 nævnte beløb er fastsat i

2018-niveau og reguleres fra og med 2019 en gang årligt den 1. januar

med 2 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende

finansår, jf. § 3, stk. 1, i lov om en satsreguleringsprocent. Tilpasningspro-

centen tillægges eller fratrækkes, afhængigt af om den lønudvikling, der

ligger til grund for beregning af tilpasningsprocenten, er højere eller lavere

end 2 pct. Reguleringen sker på grundlag af de beløb, der var gældende på

UDKAST

reguleringstidspunktet. De regulerede beløb afrundes til nærmeste krone-

beløb. Det afrundede beløb danner grundlag for det kommende års satsre-

gulering.

Det fremgår endvidere af § 66 k, stk. 1, og § 66 t, stk. 1, i lov om erhvervs-

uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 40 af 11. januar 2024, at skolen ud-

betaler en skoleoplæringsydelse til visse elever og lærlinge, der er i skole-

oplæring, og en skoleydelse til visse elever og lærlinge, der deltager i fgu-

baseret erhvervsuddannelse. Ydelsernes størrelse fastsættes på de årlige fi-

nanslove.

2.2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Afskaffelsen af store bededag som helligdag fra og med 2024 påvirker re-

guleringen af indkomstoverførslerne i 2026. Det skyldes, at reguleringen

af indkomstoverførslerne følger udviklingen i årslønnen på det private ar-

bejdsmarked to år forskudt. Årslønnen stiger, når beskæftigede arbejder én

dag mere, hvilket bidrager til en automatisk højere regulering af overførs-

lerne i 2026 og dermed et højere ydelsesniveau.

Regeringen lægger derfor op til at gennemføre en ét-årig korrektion af re-

guleringen af indkomstoverførslerne ved, at der foretages et ét-årigt pro-

centmæssigt fradrag på 0,45 procentpoint i den årlige regulering af ind-

komstoverførslerne svarende til løntillægget fra arbejdsgiveren for perso-

ner med en fast månedsløn eller fast løn for en anden periode ved den eks-

tra arbejdsdag.

Det foreslås, at dette gennemføres ved, at børne- og undervisningsministe-

ren får hjemmel til administrativt at skulle fastsætte regler om, at der for ét

af finansårene 2026 eller 2027 vil skulle gennemføres en mindre regule-

ring på 0,45 procentpoint i reguleringen af skoleydelsen til elever på forbe-

redende grunduddannelse. For børne- og undervisningsministeren er det

således en pligt at udnytte den givne hjemmel.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.2. i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger vedrørende en nærmere begrundelse for forslaget og beskrivelse af

virkningen af forslaget.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 9 og bemærkningerne hertil.

UDKAST

Med hensyn til ydelserne efter § 66 k, stk. 1, og § 66 t, stk. 1, i lov om er-

hvervsuddannelser, hvis størrelse fastsættes på de årlige finanslove, vil der

ved fastsættelsen for det finansår, hvor mindre reguleringen gennemføres,

også blive gennemført en tilsvarende mindre regulering.

2.3. Udlændinge- og Integrationsministeriets område

2.3.1. Mindre regulering af uddannelsesgodtgørelse efter lov om

integrationsgrunduddannelse (igu)

2.3.1.1. Gældende ret

Det fremgår af § 10, stk. 3, i lov om integrationsgrunduddannelse (igu), jf.

lov nr. 623 af 8. juni 2016 med senere ændringer, at godtgørelsen for delta-

gelse i de peroder af integrationsgrunduddannelsen, hvor udlændingen del-

tager i den aftalte skoleundervisning pr. måned udgør

1. 12.019 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og har

erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og

forskudsvis udbetaling af børnebidrag,

2. 8.411 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke

har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud

og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, og

3. 6.010 kr. for andre personer, alt sammen i 2016 niveau.

Godtgørelsen reguleres i medfør af § 10 stk. 6 i lov om integrationsgrund-

uddannelse (igu) fra og med 2017 en gang årligt den 1. januar med satsre-

guleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.

2.3.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Afskaffelsen af store bededag som helligdag fra og med 2024 påvirker re-

guleringen af indkomstoverførslerne i 2026. Det skyldes, at reguleringen

af indkomstoverførslerne følger udviklingen i årslønnen på det private ar-

bejdsmarked to år forskudt. Årslønnen stiger, når beskæftigede arbejder én

dag mere, hvilket bidrager til en automatisk højere regulering af overførs-

lerne i 2026 og dermed et højere ydelsesniveau.

Regeringen lægger derfor op til at gennemføre en ét-årig korrektion af re-

guleringen af indkomstoverførslerne ved, at der foretages et ét-årigt pro-

UDKAST

centmæssigt fradrag på 0,45 procentpoint i den årlige regulering af ind-

komstoverførslerne svarende til løntillægget fra arbejdsgiveren for perso-

ner med en fast månedsløn eller fast løn for en anden periode ved den eks-

tra arbejdsdag.

Det foreslås, at dette gennemføres ved, at udlændinge- og integrationsmi-

nisteren får hjemmel til administrativt at skulle fastsætte regler om, at der

for ét af finansårene 2026 eller 2027 vil skulle gennemføre en mindre re-

gulering på 0,45 procentpoint i reguleringen af integrationsgrunduddannel-

sens uddannelsesgodtgørelse. For udlændinge- og integrationsministeren

er det således en pligt at udnytte den givne hjemmel.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.2. i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger vedrørende en nærmere begrundelse for forslaget og beskrivelse af

virkningen af forslaget.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 10 og bemærkningerne hertil.

2.4. Uddannelses- og Forskningsministeriets område

2.4.1. Mindre regulering af Statens Uddannelsesstøtte (SU)

2.4.1.1. Gældende ret

Det fremgår af SU-lovens kapitel 4 og 5, at SU gives uden for klippekortet

til ungdomsuddannelser og inden for klippekortet til videregående og pri-

vat uddannelse. Med klippekort henvises til, at SU til videregående uddan-

nelser og private uddannelser gives inden for en fastsat ramme, hvor en

måneds SU tæller som et klip.

SU gives i form af stipendier og lån, jf. lovens § 7. Det følger af § 12, stk.

1, i loven, at satserne for stipendier, supplerende stipendier, studielån, sup-

plerende studielån og slutlån, jf. lovens §§ 8-11, reguleres én gang årligt

den 1. januar. Beløbene reguleres med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en til-

pasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsregulerings-

procent. Tilpasningsprocenten tillægges eller fratrækkes afhængigt af om

den beregning af lønudviklingen, der ligger til grund for tilpasningsprocen-

ten er højere eller lavere end 2 pct. Reguleringen sker på baggrund af de

beløbsgrænser, der gælder på reguleringstidspunktet.

En af betingelserne for at modtage SU er, at den uddannelsessøgendes ind-

komst i et støtteår ikke overstiger et nærmere angivet beløb; det såkaldte

årsfribeløb eller uddannelsesfribeløb. Dette følger af lovens kapitel 6. Års-

fribeløbet og uddannelsesfribeløbet er sammensat af månedlige fribeløb,

UDKAST

og størrelsen heraf afhænger af den uddannelsessøgendes uddannelses-

mæssige situation i hver enkelt måned. Satserne for de månedlige fribeløb

reguleres ligeledes en gang årligt efter lovens § 12, jf. lovens § 24, stk. 5.

Alle uddannelsessøgende, der er hjemmeboende, samt 18-19 årige uddan-

nelsessøgende, der

–

uanset om de er hjemme- eller udeboende

–

modtager

SU uden for klippekortet, får SU med et grundstipendium samt et eventuelt

tillægsstipendium, hvis størrelse beregnes på baggrund af forældreindkom-

sten. Det følger af lovens § 25, stk. 1 og 2.

Satserne for tillægsstipendier, jf. lovens § 25, stk. 4, samt beløbsgrænserne

for forældrenes indkomstgrundlag, jf. lovens § 25, stk. 5 og 7, reguleres år-

ligt efter lovens § 12, jf. lovens § 25, stk. 9.

Endelig kan uddannelsessøgende efter lovens afsnit I a få et udlandsstipen-

dium og et supplerende udlandsstudielån til hel eller delvis dækning af stu-

dieafgiften i forbindelse med enten et studieophold i udlandet som led i en

dansk videregående uddannelse eller til videregående uddannelse i udlan-

det på kandidatniveau. Den øvre grænse for størrelsen af det supplerende

udlandsstudielån reguleres årligt efter bestemmelsen i lovens § 12, jf. lo-

vens § 46 e, stk. 3.

2.4.1.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Afskaffelsen af store bededag som helligdag fra og med 2024 påvirker re-

guleringen af indkomstoverførslerne i 2026. Det skyldes, at reguleringen

af indkomstoverførslerne følger udviklingen i årslønnen på det private ar-

bejdsmarked to år forskudt. Årslønnen stiger, når beskæftigede arbejder én

dag mere, hvilket bidrager til en automatisk højere regulering af overførs-

lerne i 2026 og dermed et højere ydelsesniveau.

Regeringen lægger derfor op til at gennemføre en ét-årig korrektion af re-

guleringen af indkomstoverførslerne ved, at der foretages et ét-årigt pro-

centmæssigt fradrag på 0,45 procentpoint i den årlige regulering af ind-

komstoverførslerne svarende til løntillægget fra arbejdsgiveren for perso-

ner med en fast månedsløn eller fast løn for en anden periode ved den eks-

tra arbejdsdag.

UDKAST

Det foreslås, at uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at

fastsætte regler om, at der for ét af finansårene 2026 eller 2027 skal gen-

nemføres en mindre regulering på 0,45 procentpoint i den årlige regulering

af SU-lovens stipendie- og lånesatser, der reguleres efter lovens § 12. For

uddannelses- og forskningsministeren er det således en pligt at udnytte den

givne hjemmel.

Forslaget indebærer, at den nuværende årlige procentvise regulering for

stipendier, supplerende stipendier, studielån og supplerende studielån i lo-

vens §§ 8-11, satserne for tillægsstipendier i forbindelse med forældreind-

komstafhængig SU i lovens § 25, samt den øvre grænse for det supple-

rende udlandsstudielån i lovens § 46 e i ét af finansårene 2026 eller 2027 i

stedet vil blive reguleret med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en sats-

reguleringsprocent, med et fradrag på 0,45 procentpoint. Fribeløbssatserne

i SU-lovens § 24, og beløbsgrænserne for forældrenes indkomst ved bereg-

ningen af tillægsstipendier efter lovens § 25 vil fortsat blive reguleret efter

lovens § 12, stk. 2.

Ved den årlige regulering af stipendie- og lånesatserne er det de aktuelle,

indtil da gældende beløb, der reguleres. De regulerede beløb afrundes til

nærmeste kronebeløb.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.2. i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger vedrørende en nærmere begrundelse for forslaget og beskrivelse af

virkningen af forslaget.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 11 og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Afskaffelsen af storebededag som helligdag betyder at standardarbejdstiden

øges. Det påvirker størrelsen af satsreguleringsprocenten. For at neutralisere

den del af lønstigningen, der kan tilskrives stigningen i standardarbejdsti-

den, svarende til 0,45 pct., reduceres satsreguleringsprocenten for en række

indkomstoverførselsydelser i 2027 med 0,45 procentpoint. Dette medfører

en mindre udgift på i alt 1.504,0 mio. kr., efter skat, tilbageløb og adfærd

svarer dette til 929,6 mio. kr., jf. tabel 1. Heraf udgør adfærden 200 mio. kr.

Adfærden er uddybet i tabel 2.

Det er beregningsteknisk forudsat, at forslaget træder i kraft i 2027. Det be-

mærkes, at lovforslaget giver bemyndigelse til, at der foretages en mindre

regulering for ét af finansårene 2026 eller 2027.

UDKAST

Tabel 1. Samlede økonomiske konsekvenser af forslag om mindre regule-

ring af visse offentlige ydelser. Mio. kr. 2024 pl.

2024

Samlede mindreudgifter

heraf BM

heraf BUVM

heraf UIM

Heraf UFM

2025

2026

2027

1.504,0

1.396,6

2,9

8,5

96,0

929,6

Samlede mindreudgifter 0

efter skat, tilbageløb og

adfærd

heraf BM

heraf BUVM

heraf UIM

heraf UFM

670,0

1,4

5,2

53,0

I tabel 2 fremgår mindreudgifterne til adfærd. Det er i beregningerne forud-

sat, at adfærdseffekterne primært vedrører dagpenge-, SU- og sygedagpen-

gemodtagere. For dagpenge og sygedagpengemodtagere er det forudsat, at

den mindre regulering af ydelser øger overgangen til beskæftigelse. For SU-

modtagere er det forudsat, at den mindre regulering øger beskæftigelsen

blandt personer, der samtidig modtager SU.

Tabel 2. Økonomiske konsekvenser af adfærdseffekter. Mio. kr. 2024 pl.

2024

Ydelse

Indsats

I alt

2025

2026

2027

-111,4

-2,0

-113,4

UDKAST

I alt efter skat og tilbageløb 0

I alt kommunale udgifter

heraf budgetgaranti

-200,0

-72,8

-64,0

Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med kommu-

nerne.

Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for digitaliserings-

klar lovgivning været overvejet.

Principperne er i mindre grad relevante for dette lovforslag. Der er alene

tale om en mindre regulering af en række overførselsindkomster.

Lovforslaget omhandler mindre ændringer i allerede eksisterende regler,

der ikke i nævneværdig grad påvirker it systemerne, datasikkerhed, kom-

munikation mv.

Lovforslaget vurderes herudover at være i overensstemmelse med princip

5 om tryg og sikker datahåndtering, idet lovforslaget ikke ændrer på den it-

understøttede sagsbehandling, der allerede foregår i kommunerne og Ud-

betaling Danmark i dag. Kommunerne og Udbetaling Danmark skal såle-

des som hidtil overholde de eksisterende krav til datasikkerhed samt an-

vende de eksisterende it-løsninger, som kommunerne og Udbetaling Dan-

mark anvender i sagsbehandlingen i dag.

For så vidt angår princip 6 om anvendelse af offentlig infrastruktur anven-

des kendte offentlige it-infrastrukturer (NemLogin, MitID, Nemkonto, bor-

ger.dk og Digital Post. Lovforslaget indeholder ikke forslag, der ændrer

herpå.

I forhold til princip 7, er det fortsat de gældende regler og principper for

kontrol, der vil blive anvendt i sagsbehandlingen.

Lovforslaget har i øvrigt ingen implementeringsomkostninger for det of-

fentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslagene vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konse-

kvenser for erhvervslivet m.v. ligesom det heller ikke vurderes at være re-

levant i forhold til Erhvervsministeriets Innovations- og Iværksættertjek

UDKAST

idet forslagene ikke påvirker virksomheders eller iværksætteres mulighe-

der for at teste, udvikle og anvende nye teknologier og innovation.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. februar 2024 til den 4.

marts 2024 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-

ner m.v.:

Ankestyrelsen, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejds-

skadeforeningen, ASE, BDO Statsautoriseret Revisionsselskab, Bedre Psy-

kiatri, Beskæftigelsesrådet, Børnerådet, Børns Vilkår, DA, Danske A-kas-

ser, Danske Advokater, Dansk Erhverv, Danske Erhvervsakademiers Stu-

denterorganisation, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Gymnasieele-

vers Sammenslutning, Danske Handicaporganisationer, Dansk Industri,

Danske Patienter, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Regioner, Dansk

Retspolitisk Forening, Danske Revisorer, Dansk Røde Kors, Danske Seni-

orer, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH), Det

Centrale Handicapråd, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Faglige senio-

rer, FGU Danmark, FH, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forenin-

gen af Statsautoriserede Revisorer, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring

og Pension, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Branchefor-

ening, KL, Kommunale Velfærdschefer, Landsforeningen Fleksjob,

Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP),

Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lærerstuderendes Lands-

kreds, Modstrøm

–

Foreningen for FGU-elever og unge omkring FGU,

Mødrehjælpen, Psykiatrifonden, Pædagogstuderendes Landssammenslut-

ning, Red Barnet, Rigsrevisionen, Rådet for de Grundlæggende Erhvervs-

rettede Uddannelser (REU), Rådet for Psykisk Sårbare på arbejdsmarke-

det, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Voksen og Efteruddannelse

UDKAST

(VEU-rådet), SAND

–

De hjemløses landsorganisation, SIND, Studenter-

rådgivningen, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, Udbetaling

Danmark, Uddannelsesforbundet, Ældresagen.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre- Negative konsekvenser/mer-

udgifter (hvis ja, angiv om- udgifter (hvis ja, angiv om-

fang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

fang/Hvis nej, anfør »In-

gen«)

Økonomiske konsekvenser for Staten;

stat, kommuner og regioner

2024: 0 mio. kr.

2025: 0 mio. kr.

2026: 0 mio. kr.

2027: 1.431,2 mio. kr.

Kommunerne:

2024: 0 mio. kr.

2025: 0 mio. kr.

2026: 0 mio. kr.

2027: 72,8 mio. kr.

Regionerne:

Ingen

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Ingen

Staten;

Ingen

Kommunerne:

Ingen

Regionerne:

Ingen

Økonomiske konsekvenser for er- Ingen

hvervslivet

Administrative konsekvenser for Ingen

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for Ingen

borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Ingen

Miljø- og naturmæssige konse- Ingen

kvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem principper

for implementering af erhvervs-

rettet EU-regulering/ Går videre

Nej

UDKAST

end minimumskrav i EU-regule-

ring (sæt X)

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter § 47, stk. 1, 2. og 3. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. re-

guleres arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for en måned, jf. § 47,

stk. 1, 1. pkt., en gang om året pr. 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasnings-

procenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringspro-

cent. Der fradrages derudover en procentsats, som for finansårene 2020-

2023 udgør 0,75.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1.1. i de

almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at

§ 47, stk. 1, 3. pkt.,

ophæves.

Forslaget betyder, at den nuværende mindre regulering for finansårene

2020-2023 i lovens § 47, stk. 1, 3. pkt., ophæves, da bestemmelsen ikke vil

være relevant på det tidspunkt, hvor nærværende lovforslag træder i kraft.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.2. i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Til nr. 2

Efter § 47, stk. 1, 4. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 503 af 11. maj 2023, afrundes arbejdsløshedsdagpengenes

højeste beløb for en måned til det nærmeste hele kronebeløb efter beløbet

er reguleret.

Efter lovens § 47, stk. 2, fastsættes arbejdsløshedsdagpengenes højeste be-

løb for 1 dag ved, at beløbet efter § 47, stk. 1, 4. pkt., divideres med

160,33, som herefter ganges med 7,4. Beløbet afrundes til nærmeste hele

kronebeløb.

Efter lovens § 47, stk. 3, beregnes alle afledte satser for fuldtidsforsikrede

med udgangspunkt i beløbet efter stk. 1, 4. pkt. Herefter foretages afrun-

ding til nærmeste hele kronebeløb.

UDKAST

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1.1. i de

almindelige bemærkninger

Det foreslås, at i

§ 47, stk. 2

ændres henvisningen til »stk. 1, 4. pkt.«

til: »stk. 1, 3. pkt.«

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, hvori det foreslås, at

§ 47, stk. 1, 3. pkt., udgår, hvorved § 47, stk. 1, 4. pkt., bliver til § 47, stk.

1, 3. pkt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.2. i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Til nr. 3

Efter § 47, stk. 1, 2.-5. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lov-

bekendtgørelse nr. 503 af 11. maj 2023, reguleres arbejdsløshedsdagpen-

genes højeste beløb for en måned, jf. lovens § 47, stk. 1, 1. pkt., en gang

om året pr. 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det på-

gældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Der fradrages der-

udover en procentsats på 0,75 i finansårene 2020-2023. Det regulerede be-

løb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb. Det afrundede beløb danner

grundlag for det kommende års satsregulering.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1.1. i de

almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i

§ 47

indsættes som

stk. 4,

hvorefter beskæftigelsesmi-

nisteren vil skulle fastsætte regler om, at der for ét af finansårene 2026 el-

ler 2027 vil skulle fradrages en procentsats på 0,45 i reguleringen efter stk.

For beskæftigelsesministeren er det således en pligt at udnytte den givne

hjemmel

Forslaget betyder, at beskæftigelsesministeren efter et nyvalg vil skulle

fastsætte regler på bekendtgørelsesniveau om mindre regulering af arbejds-

løshedsdagpengenes højeste beløb for en måned i henhold til lov om ar-

bejdsløshedsforsikringsloven m.v.

Forslaget betyder yderligere, at bemyndigelsen vil skulle anvendes til at

udstede regler om en mindre regulering af arbejdsløshedsdagpengenes hø-

jeste beløb for en måned på 0,45 procentpoint. Det vil således ikke være

UDKAST

muligt at gennemføre en mindre eller større regulering af dagpengenes hø-

jeste beløb end den anførte.

Endelig betyder forslaget, at bemyndigelsen vil skulle anvendes til at ud-

stede regler om en mindre regulering for enten finansåret 2026 eller 2027.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.2. i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Til nr. 4

Efterlønnens størrelse fremgår af § 74 l, stk. 1-3, i lov om arbejdsløsheds-

forsikring m.v.

Efter lovens § 74 l, stk. 16, reguleres beløbene i lovens § 74 l, stk. 1-3, en

gang om året pr. 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det

pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Der fradrages

derudover en procentsats på 0,75 i finansårene 2020-2023. Efterlønnen af-

rundes til nærmeste hele kronebeløb.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1.1. i de

almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at

§ 74 l, stk. 16, 2. pkt.

ophæves.

Forslaget betyder, at den nuværende mindre regulering for finansårene

2020-2023 i lovens § 74 l, stk. 16, 2. pkt., ophæves, da bestemmelsen ikke

vil være relevant på det tidspunkt, hvor nærværende lovforslag træder i

kraft.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.2. i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Til nr. 5

Efterlønnens størrelse fremgår af § 74 l, stk. 1-3, i lov om arbejdsløsheds-

forsikring m.v.

Det fremgår yderligere af lovens § 74 l, stk. 16, at beløbene i lovens § 74 l,

stk. 1-3, reguleres en gang om året pr. 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpas-

UDKAST

ningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsregulerings-

procent. Der fradrages derudover en procentsats på 0,75 i 2020-2023. Ef-

terlønnen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1.1. i de

almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i

§ 74 l

indsættes som

stk. 18,

at beskæftigelsesministe-

ren vil skulle fastsætte regler om, at der for ét af finansårene 2026 eller

2027 vil skulle fradrages en procentsats på 0,45 i reguleringen efter stk.

16.

For beskæftigelsesministeren er det således en pligt at udnytte den givne

hjemmel

Forslaget betyder, at beskæftigelsesministeren efter et nyvalg vil skulle

fastsætte regler på bekendtgørelsesniveau om mindre regulering af efter-

lønnen i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikringsloven m.v.

Forslaget betyder yderligere, at bemyndigelsen vil skulle anvendes til at

udstede regler om en mindre regulering af på 0,45 procentpoint. Det vil så-

ledes ikke være muligt at gennemføre en mindre eller større regulering af

dagpengenes højeste beløb end den anførte.

Endelig betyder forslaget, at bemyndigelsen vil skulle anvendes til at ud-

stede regler om en mindre regulering for enten finansåret 2026 eller 2027.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.2. i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Til § 2

Til nr. 1

Det fremgår af § 17, stk. 4, 1. pkt. i lov om fleksydelse, at fleksydelsen

højst kan udgøre et beløb svarende til den indtægt, som personen har haft i

beregningsperioden.

Det fremgår af lovens § 17, stk. 4, 2. pkt., 3. pkt., stk. 5 og 6, hvordan be-

løbet efter stk. 4, 1. pkt. beregnes.

UDKAST

Det fremgår af lovens § 17, stk. 8, 1. og 2. pkt., at beløbet efter § 17, stk.

4-6 reguleres en gang om året den første mandag i januar med 1,7 pct. til-

lagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsre-

guleringsprocent. Der fradrages derudover en procentsats på 0,75 i finans-

årene 2020-2023.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.1.2.1. i de

almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at

§ 17, stk. 8, 2. pkt.,

ophæves.

Forslaget betyder, at den nuværende mindre regulering for finansårene

2020-2023 i lovens § 17, stk. 8, 2. pkt., ophæves, da bestemmelsen ikke vil

være relevant på det tidspunkt, hvor nærværende lovforslag træder i kraft.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.2. i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 17, stk. 4, 1. pkt. i lov om fleksydelse, at fleksydelsen

højst kan udgøre et beløb, der svarer til den indtægt, som personen har haft

i beregningsperioden.

Det fremgår yderligere af lovens § 17, stk. 4, 2. pkt., 3. pkt., stk. 5 og stk.

6, hvordan beløbet efter stk. 4, 1. pkt. beregnes.

Endelig fremgår det af lovens § 17, stk. 8, at det beløb, der følger af § 17,

stk. 4-6, reguleres en gang om året den første mandag i januar med 1,7 pct.

tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en sats-

reguleringsprocent, og at der derudover fradrages en procentsats på 0,75 i

finansårene 2020-2023. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste hele

kronebeløb.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.1.2.1. i de

almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i

§ 74 l

indsættes som

stk. 12,

hvorefter beskæftigelses-

ministeren vil skulle fastsættes regler om, at der for ét af finansårene 2026

eller 2027 vil skulle fradrages en procentsats på 0,45 i reguleringen efter

stk. 8.

UDKAST

For beskæftigelsesministeren er det således en pligt at udnytte den givne

hjemmel

Forslaget betyder, at beskæftigelsesministeren efter et nyvalg vil skulle

fastsætte regler på bekendtgørelsesniveau om mindre regulering af fleks-

ydelsens højeste beløb i henhold til lov om fleksydelse.

Forslaget betyder yderligere, at bemyndigelsen vil skulle anvendes til at

udstede regler om en mindre regulering af fleksydelsens højeste beløb på

0,45 procentpoint. Det vil således ikke være muligt at gennemføre en min-

dre eller større regulering end den anførte.

Endelig betyder det, at bemyndigelsen vil skulle anvendes til at udstede

regler om en mindre regulering for enten finansåret 2026 eller 2027.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.2. i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Til § 3

Til nr. 1

Efter § 109, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, reguleres de i bestemmel-

sen nærmere angivne beløb en gang årligt den 1. januar med satsregule-

ringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent og efter § 109, stk.

4, i lov om aktiv socialpolitik.

Som konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 3, hvorefter § 109, stk. 4, 1. pkt.,

ophæves, foreslås det i

§ 109, stk. 1,

udgår henvisningen til § 109, stk. 4.

Til nr. 2

Efter § 109, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, reguleres de i bestemmel-

sen nærmere angivne beløb en gang årligt den 1. januar med 1,7 pct. tillagt

tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsregule-

ringsprocent, og med det fradrag, der følger af § 109, stk. 4.

Som konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 3, hvorefter § 109, stk. 4, 1. pkt.,

ophæves, foreslås det

§ 109, stk. 2,

udgår henvisningen til § 109, stk. 4.

Til nr. 3

UDKAST

Efter § 109, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1031 af 22. juni 2023, reguleres ydelsessatser m.v. efter loven en gang

årligt den 1. januar med enten satsreguleringsprocenten efter lov om en

satsreguleringsprocent, jf. § 109, stk. 1, eller med 1,7 pct. tillagt tilpas-

ningsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent for det pågældende

finansår, jf. § 109, stk. 2.

Efter § 109, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, fradrages en procentsats på

0,75 i reguleringen for finansårene 2020-2023 af de beløb, der er nævnt i

§ 109, stk. 1, og § 109, stk. 2, nr. 1-6 og 8-13.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.1.3.1. i de

almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at

§ 109, stk. 4, 1. pkt.,

ophæves.

Forslaget betyder, at den nuværende mindre regulering for finansårene

2020-2023 i lovens § 109, stk. 4, 1. pkt., ophæves, da bestemmelsen ikke

vil være relevant på det tidspunkt, hvor nærværende lovforslag træder i

kraft.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3.2. i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Til nr. 4

Efter § 109, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1031 af 22. juni 2023, reguleres ydelsessatser m.v. efter loven en gang

årligt den 1. januar med enten satsreguleringsprocenten efter lov om en

satsreguleringsprocent, jf. § 109, stk. 1, eller med 1,7 pct. tillagt tilpas-

ningsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent for det pågældende

finansår, jf. § 109, stk. 2.

Efter § 109, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, fradrages en procentsats på

0,75 i reguleringen for finansårene 2020-2023 af de beløb, der er nævnt i

lovens § 109, stk. 1, og § 109, stk. 2, nr. 1-6 og 8-13.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.1.3.1. i de

almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i

§ 109

indsættes som

stk. 6,

at beskæftigelsesministe-

ren vil skulle fastsætte regler om, at der for ét af finansårene 2026 eller

2027 vil skulle fradrages en procentsats på 0,45 i reguleringen efter stk. 1

og 2.

UDKAST

For beskæftigelsesministeren er det således en pligt at udnytte den givne

hjemmel

Forslaget betyder, at beskæftigelsesministeren efter et nyvalg vil skulle

fastsætte regler på bekendtgørelsesniveau om mindre regulering af de nær-

mere angivne beløb i § 109, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik.

Bemyndigelsen vil skulle anvendes til at udstede regler om en mindre re-

gulering af de nærmere angivne beløb i § 109, stk. 1 og 2, i lov om aktiv

socialpolitik på 0,45 procentpoint. Det vil således ikke være muligt at gen-

nemføre en mindre eller større regulering end den anførte.

Endelig betyder forslaget, at bemyndigelsen vil skulle anvendes til at ud-

stede regler om en mindre regulering for enten finansåret 2026 eller 2027.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3.2. i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Til § 4

Til nr. 1

Det fremgår af § 9, stk. 2, i lov om seniorjob, at kompensation ved mang-

lende ansættelse i seniorjob inden for tidsfristerne reguleres med satsregu-

leringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent og efter stk. 3 og

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.1.4.1. i de

almindelige bemærkninger.

Det foreslås i

§ 9, stk. 2,

at »og 4« udgår.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 4, nr. 3, hvori det foreslås, at

§ 9, stk. 4, ophæves.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.4.2. i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 9, stk. 3, i lov om seniorjob, at satsreguleringsprocenten

ved den årlige regulering, jf. stk. 2, anvendes for det pågældende finansår

med fradrag af en given procentsats, jf. stk. 4.

UDKAST

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.1.4.1. i de

almindelige bemærkninger.

Det foreslås i

§ 9, stk. 3,

at », jf. stk. 4« udgår.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 4, nr. 3, hvori det foreslås, at

§ 9, stk. 4, ophæves.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.4.2. i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Til nr. 3

Det fremgår af § 9, stk. 4, i lov om seniorjob, at procentsatsen for finans-

året 2016 udgør 0,3. For finansåret 2017 udgør procentsatsen 0,4. For fi-

nansårene 2018-2023 udgør procentsatsen 0,75.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.1.4.1. i de

almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at

§ 9 stk. 4,

ophæves.

Forslaget betyder, at den nuværende mindre regulering for finansårene

2016-2023 i lovens § 9, stk. 4, ophæves, da bestemmelsen ikke vil være re-

levant på det tidspunkt, hvor nærværende lovforslag træder i kraft.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.4.2. i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Til nr. 4

Det fremgår af § 9, stk. 3, i lov om seniorjob, at satsreguleringsprocenten

ved den årlige regulering, jf. stk. 2, anvendes for det pågældende finansår

med fradrag af en procentsats, jf. stk. 4.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.1.4.1. i de

almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i

§ 9

indsættes som

stk. 7,

at beskæftigelsesministeren

vil skulle fastsætte regler om, at der for ét af finansårene 2026 eller 2027

skal fradrages en procentsats på 0,45 i reguleringen efter stk. 3.

For beskæftigelsesministeren er det således en pligt at udnytte den givne

hjemmel.

UDKAST

Forslaget betyder, at beskæftigelsesministeren efter et nyvalg vil skulle

fastsætte regler på bekendtgørelsesniveau om mindre regulering af kom-

pensation ved manglende ansættelse i seniorjob inden for tidsfristerne i

henhold til lov om seniorjob.

Forslaget betyder yderligere, at bemyndigelsen vil skulle anvendes til at

udstede regler om en mindre regulering af kompensationen på 0,45 pro-

centpoint. Det vil således ikke være muligt at gennemføre en mindre eller

større regulering af kompensationen end den anførte.

Endelig betyder forslaget, at bemyndigelsen vil skulle anvendes til at ud-

stede regler om en mindre regulering for enten finansåret 2026 eller 2027.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.4.2. i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Til § 5

Til nr. 1

Overskriften før § 49 a i lov om social pension vedrører §§ 49 a-c og er af-

fattet således, at det fremgår, at afsnittet handler om bestemmelser om be-

løb og regulering for årene 2016-2023.

§§ 49 a-c i loven omhandler således regulering af beløb til beregning af

pension for forskellige perioder. Det drejer sig om fradrag ved den årlige

regulering af forskellige beløb efter lovens § 49, stk. 3, jf. § 49 a, forhø-

jelse af pensionstillægget med et kompensationstillæg, jf. § 49 b, samt for-

højelse af visse fradragsbeløb for folkepensionister, jf. § 49 c.

Lovens § 49 c, stk. 1, indeholder bl.a. en forhøjelse af fradragsbeløb i ind-

tægtsgrundlaget for pensionstillæg, varmetillæg, helbredstillæg og medie-

check fra og med 2019 til og med år 2034.

Det foreslås i

overskriften

før § 49 a at ændre »2016-2023« til »2019-

2034«.

Forslaget betyder, at overskriften ændres således, at den bliver i overens-

stemmelse med de årstal, der er beskrevet i de bestemmelser, der efterføl-

ger overskriften.

UDKAST

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.5.2. i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 49 a, stk. 1, i lov om social pension, at ved den årlige re-

gulering, jf. § 49, stk. 3, anvendes den beregnede procentsats efter § 49,

stk. 3, med fradrag af en procentsats, jf. § 49 a, stk. 2, ved regulering af de

beløb, der er nævnt i § 49, stk. 1, nr. 1, 3 og 9, og § 48 a, stk. 1.

Det drejer sig om

1. grundbeløbet for folkepension efter lovens § 12, stk. 1, jf. § 49, stk.

1, nr. 1,

2. pensionstillægget for folkepension efter lovens § 12, stk. 1, jf. § 49,

stk. 1, nr. 3,

3. førtidspension og seniorpension efter lovens § 16 for enlige, gifte

og samlevende, herunder pensionstillæg, jf. § 49, stk. 1, nr. 9 og

4. tidlig pension, jf. § 48 a, stk. 1.

De beløb, der er nævnt i lovens § 49, stk. 1, nr. 1, 3 og 9, samt § 48 a, stk.

1, reguleres således efter § 49, stk. 3, en gang årligt den 1. januar. De be-

løb, der er nævnt i § 49, stk. 1, nr. 1 og 3, reguleres med 2,0 procent tillagt

tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsregule-

ringsprocent og § 49 a, mens beløbene, der er nævnt i § 49, stk. 1, nr. 9, og

§ 48 a, stk. 1, i lov om social pension reguleres med 1,7 procent tillagt til-

pasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsregule-

ringsprocent og § 49 a.

Efter lovens § 49 a, stk. 2, gælder der forskellige tilpasningsprocenter for

forskellige finansår. For finansåret 2016 udgør procentsatsen 0,3, for fi-

nansåret 2017 udgør procentsatsen 0,4, og for finansårene 2018-2023 ud-

gør procentsatsen 0,75.

Det foreslås, at

§ 49 a, stk. 2,

affattes således, at det fremgår, at beskæfti-

gelsesministeren vil skulle fastsætte regler om, at der for ét af finansårene

2026 eller 2027 skal fradrages en procentsats på 0,45 i reguleringen efter

stk. 1.

For beskæftigelsesministeren er det således en pligt at udnytte den givne

hjemmel.

UDKAST

Forslaget betyder, at beskæftigelsesministeren efter et nyvalg vil skulle

fastsætte regler på bekendtgørelsesniveau om mindre regulering af de be-

rørte pensioners ydelser.

Forslaget betyder yderligere, at bemyndigelsen vil skulle anvendes til at

udstede regler om en mindre regulering af de berørte pensioners ydelser på

0,45 procentpoint. Det vil således ikke være muligt at gennemføre en min-

dre eller større regulering af de relevante pensioner end den anførte.

Endvidere betyder forslaget, at bemyndigelsen vil skulle anvendes til at

udstede regler om en mindre regulering for enten finansåret 2026 eller

2027.

Endelig betyder forslaget, at nedsættelserne af satsreguleringen for finans-

årene 2016-2023 udgår, da de ikke længere er relevante.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.5.2. i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Til nr. 3

Det fremgår af § 49 b i lov om social pension, at pensionstillæg, jf. § 49,

stk. 1, nr. 3, forhøjes hver 1. januar i perioden 2016-2023 med et kompen-

sationstillæg. Kompensationstillægget udgør et beløb, der svarer til den

mindre samlede stigning af grundbeløbet og pensionstillægget i det pågæl-

dende år som følge af fradraget af en procentsats, jf. § 49 a.

Det foreslås, at

§ 49 b

ophæves.

Forslaget betyder, at nedsættelserne af satsreguleringen for finansårene

2016-2023 udgår, da de ikke længere er relevante.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.5.2. i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Til § 6

Til nr. 1

Overskriften før § 48 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og

almindelig førtidspension m.v. vedrører §§ 48 a-b og er affattet således, at

UDKAST

det fremgår, at afsnittet handler om bestemmelser om beløb og regulering

for årene 2016-2023.

§§ 48 a-b omhandler således regulering af beløb til beregning af førtids-

pension tilkendt før 2003 for forskellige perioder, herunder fradrag ved

den årlige regulering efter lovens § 48, stk. 3, samt forhøjelse af fradrags-

beløb for enlige, gifte og samlevende førtidspensionister, jf. § 48 b i loven.

Lovens § 48 b, stk. 1, indeholder forhøjelse af fradragsbeløb for enlige,

gifte og samlevende førtidspensionister i perioden 2019 til og med 2034.

Det foreslås i

overskriften

før § 48 a at ændre »2016-2023« til »2019-

2034«.

Forslaget betyder, at overskriften ændres således, at den bliver i overens-

stemmelse med de årstal, der er beskrevet i de bestemmelser, der efterføl-

ger overskriften.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.5.2. i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 48 a, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almin-

delig og almindelig førtidspension m.v., at ved den årlige regulering af før-

tidspensionen, jf. § 48, stk. 3, anvendes den beregnede procentsats efter §

48, stk. 3, med fradrag af en procentsats, jf. § 48 a, stk. 2, ved regulering af

de beløb, der er nævnt i § 48, stk. 1, nr. 1, 3 og 9.

Det drejer sig om

1. førtidspensionens grundbeløb efter lovens § 13, jf. § 48, stk. 1, nr.

2. pensionstillægget efter lovens § 13, jf. § 48, stk. 1, nr. 3 og

3. erhvervsudygtighedsbeløbet til personer, som modtager højeste før-

tidspension, efter lovens § 13, nr. 1, jf. § 48, stk. 1, nr. 9.

De beløb, der er nævnt i lovens § 48, stk. 1, nr. 1, 3 og 9, reguleres en gang

årligt den 1. januar med 1,7 procent tillagt tilpasningsprocenten for det på-

gældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent og § 48 a.

UDKAST

Der gælder forskellige tilpasningsprocenter for forskellige finansår. For fi-

nansåret 2016 udgør procentsatsen 0,3, for finansåret 2017 udgør procent-

satsen 0,4, og for finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen 0,75, jf. § 48

a, stk. 2.

Det foreslås, at

§ 48 a, stk. 2,

affattes således, at det fremgår, at Beskæfti-

gelsesministeren skal fastsætte regler om, at der for ét af finansårene 2026

eller 2027 skal fradrages en procentsats på 0,45 i reguleringen efter stk. 1.

For beskæftigelsesministeren er det således en pligt at udnytte den givne

hjemmel.

Forslaget betyder, at beskæftigelsesministeren efter et nyvalg vil skulle

fastsætte regler på bekendtgørelsesniveau om mindre regulering af de be-

rørte pensioners ydelser.

Forslaget betyder yderligere, at bemyndigelsen vil skulle anvendes til at

udstede regler om en mindre regulering af de berørte pensioners ydelser på

0,45 procentpoint. Det vil således ikke være muligt at gennemføre en min-

dre eller større regulering af førtidspensionen end den anførte.

Endvidere betyder forslaget, at bemyndigelsen vil skulle anvendes til at

udstede regler om en mindre regulering for enten finansåret 2026 eller

2027.

Forslaget betyder endeligt, at nedsættelserne af satsreguleringen for finans-

årene 2016-2023 udgår, da de ikke længere er relevante.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.5.2. i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Til § 7

Til nr. 1

Efter § 64, stk. 1, 1. pkt., i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr.

1179 af 21. september 2023, reguleres sygedagpengenes højeste beløb pr.

uge, jf. lovens § 50, stk. 1, en gang om året pr. den første mandag i januar

med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf.

lov om en satsreguleringsprocent.

UDKAST

Efter lov om sygedagpenge § 62, stk. 2, fradrages en procentsats på 0,75 i

satsreguleringen efter stk. 1 for finansårene 2020-2023.

Det foreslås at

§ 64, stk. 2,

affattes på ny, hvorefter beskæftigelsesministe-

ren vil skulle fastsætte regler om, at der for ét af finansårene 2026 eller

2027 vil skulle fradrages en procentsats på 0,45 i reguleringen efter stk. 1.

For beskæftigelsesministeren er det således en pligt at udnytte den givne

hjemmel.

Forslaget betyder, at beskæftigelsesministeren efter et nyvalg vil skulle

fastsætte regler på bekendtgørelsesniveau om mindre regulering af syge-

dagpengenes højeste beløb pr. uge i henhold til lov om sygedagpenge.

Forslaget betyder yderligere, at bemyndigelsen vil skulle anvendes til at

udstede regler om en mindre regulering af sygedagpengenes højeste beløb

pr. uge på 0,45 procentpoint. Det vil således ikke være muligt at gennem-

føre en mindre eller større regulering af sygedagpengenes højeste beløb

end den anførte.

Endelig betyder forslaget, at bemyndigelsen vil skulle anvendes til at ud-

stede regler om en mindre regulering for enten finansåret 2026 eller 2027.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.6.2. i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Til § 8

Til nr. 1

Efter § 38, stk. 1, 1. pkt., i barselsloven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 13 af 9. ja-

nuar 2024

, reguleres barselsdagpengenes højeste beløb pr. uge, jf. lovens §

35, stk. 1, én gang om året pr. den første mandag i januar med 1,7 pct. til-

lagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsre-

guleringsprocent.

Efter barselslovens § 38, stk. 2, fradrages en procentsats på 0,75 for finans-

årene 2020-2023.

Det foreslås at

§ 38, stk. 2,

affattes på ny, hvorefter beskæftigelsesministe-

ren vil skulle fastsætte regler om, at der for ét af finansårene 2026 eller

2027 vil skulle fradrages en procentsats på 0,45 i reguleringen efter stk. 1.

UDKAST

Forslaget betyder, at beskæftigelsesministeren efter et nyvalg vil skulle

fastsætte regler på bekendtgørelsesniveau om mindre regulering af barsels-

dagpengenes højeste beløb pr. uge i henhold til barselsloven.

For beskæftigelsesministeren er det således en pligt at udnytte den givne

hjemmel.

Forslaget betyder yderligere, at bemyndigelsen vil skulle anvendes til at

udstede regler om en mindre regulering af barselsdagpengenes højeste be-

løb pr. på 0,45 procentpoint. Det vil således ikke være muligt at gennem-

føre en mindre eller større regulering af dagpengenes højeste beløb end

den anførte.

Endelig betyder forslaget, at bemyndigelsen vil skulle anvendes til at ud-

stede regler om en mindre regulering for enten finansåret 2026 eller 2027.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.7.2 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Til § 9

Til nr. 1

Efter § 45, stk. 3, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse,

jf. lovbekendtgørelse nr. 836 af 14. juni 2022, reguleres skoleydelse til ele-

ver på forberedende grunduddannelse, jf. lovens § 45, stk. 1 og 2, en gang

årligt den 1. januar med 2 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent

for det pågældende finansår, jf. § 3, stk. 1, i lov om en satsreguleringspro-

cent. Tilpasningsprocenten tillægges eller fratrækkes, afhængigt af om den

lønudvikling, der ligger til grund for beregning af tilpasningsprocenten, er

højere eller lavere end 2 pct. Reguleringen sker på grundlag af de beløb,

der var gældende på reguleringstidspunktet. De regulerede beløb afrundes

til nærmeste kronebeløb. Det afrundede beløb danner grundlag for det

kommende års satsregulering.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1.1. i

lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i

§ 45

indsættes et

stk. 6,

hvorefter børne- og under-

visningsministeren vil skulle fastsætte regler om, at der for ét af finans-

årene 2026 eller 2027 vil skulle fradrages en procentsats på 0,45 i regule-

ringen efter stk. 3.

UDKAST

Forslaget betyder, at børne- og undervisningsministeren efter et nyvalg vil

skulle fastsætte regler på bekendtgørelsesniveau om mindre regulering af

skoleydelse til elever på forberedende grunduddannelse i henhold til lov

om institutioner for forberedende grunduddannelse. Bemyndigelsen skal

udnyttes af ministeren.

Forslaget betyder yderligere, at bemyndigelsen vil skulle anvendes til at

udstede regler om en mindre regulering af skoleydelse til elever på forbe-

redende grunduddannelse på 0,45 procentpoint. Det vil således ikke være

muligt at gennemføre en mindre eller større regulering af dagpengenes hø-

jeste beløb end den anførte.

Endelig betyder forslaget, at bemyndigelsen vil skulle anvendes til at ud-

stede regler om en mindre regulering for enten finansåret 2026 eller 2027.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Til § 10

Det fremgår af § 10, stk. 3, i lov om integrationsgrunduddannelse (igu), jf.

lov nr. 623 af 8. juni 2016 med senere ændringer, at godtgørelsen for delta-

gelse i de perioder af integrationsgrunduddannelsen, hvor udlændingen

deltager i den aftalte skoleundervisning pr. måned udgør

1. 12.019 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og har

erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og

forskudsvis udbetaling af børnebidrag,

2. 8.411 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke

har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud

og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, og

3. 6.010 kr. for andre personer, alle i 2016 niveau.

Godtgørelsen reguleres i medfør af § 10 stk. 6 i loven fra og med 2017 en

gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en

satsreguleringsprocent.

Det foreslås, der i

§ 10,

indsættes som

stk. 11¸

at udlændinge- og integrati-

onsministeren vil skulle fastsætte regler om, at der for ét af finansårene

UDKAST

2026 eller 2027 vil skulle fradrages en procentsats på 0,45 i reguleringen

efter stk. 6.

Forslaget betyder, at udlændinge- og integrationsministeren efter et nyvalg

vil skulle fastsætte regler på bekendtgørelsesniveau om mindre regulering

af godtgørelsen i henhold til lov om integrationsgrunduddannelse (IGU).

Forslaget betyder yderligere, at bemyndigelsen vil skulle anvendes til at

udstede regler om en mindre regulering af godtgørelsen på 0,45 procentpo-

int. Det vil således ikke være muligt at gennemføre en mindre eller større

regulering af godtgørelsen end den anførte.

Endelig betyder forslaget, at bemyndigelsen vil skulle anvendes til at ud-

stede regler om en mindre regulering for enten finansåret 2026 eller 2027.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Til § 11

Til nr. 1

De beløb, der er nævnt i SU-lovens §§ 8-11, reguleres én gang årligt den 1.

januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det på-

gældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Tilpasningsprocen-

ten tillægges eller fratrækkes, afhængig af om den til grund liggende lønud-

vikling for beregning af tilpasningsprocenten er højere eller lavere end 2 pct.

Det følger af SU-lovens § 12, stk. 1 og 2.

Ved den årlige regulering af beløbene i finansårene 2014-2021 blev satsre-

guleringsprocenten for det pågældende finansår med fradrag af en procent-

sats, jf. lovens § 12, stk. 4, dog anvendt. Det følger af lovens § 12, stk. 3.

For finansåret 2014 udgjorde procentsatsen 0,3. For finansåret udgjorde pro-

centsatsen 0,4. For finansårene 2016-2021 udgjorde procentsatsen 0,75.

Dette følger af lovens § 12, stk. 4.

Det foreslås i

§ 12, stk. 2,

at henvisningen til stk. 4, udgår.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 11,

nr. 3, foreslås, at ophæve lovens § 12, stk. 4.

UDKAST

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 11, nr. 2.

Til nr. 2

De beløb, der er nævnt i SU-lovens §§ 8-11, reguleres én gang årligt den 1.

januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det på-

gældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Tilpasningsprocen-

ten tillægges eller fratrækkes, afhængig af om den til grund liggende lønud-

vikling for beregning af tilpasningsprocenten er højere eller lavere end 2 pct.

Det følger af SU-lovens § 12, stk. 1 og 2.

Det følger af lovens § 12, stk. 3, at ved den årlige regulering af beløbene i

finansårene 2014-2021 anvendes satsreguleringsprocenten for det pågæl-

dende finansår med fradrag af en procentsats, jf. stk. 4.

Det foreslås at nyaffatte

§ 12, stk. 3,

hvorefter uddannelses- og forsknings-

ministeren vil skulle fastsætte regler om, at der for ét af finansårene 2026

eller 2027 vil skulle fradrages en procentsats på 0,45 i reguleringen af satser

for stipendier og lån, der reguleres efter stk. 2. For uddannelses- og forsk-

ningsministeren er det således en pligt at udnytte den givne hjemmel.

Forslaget betyder, at bemyndigelsen vil skulle anvendes til at udstede regler

om en mindre regulering på 0,45 procentpoint i den årlige regulering af sat-

ser for stipendier og lån, der reguleres efter lovens § 12, stk. 2. Det vil såle-

des ikke være muligt at gennemføre en mindre eller større regulering af sti-

pendie- og lånesatser i loven end den anførte.

Endelig betyder forslaget, at bemyndigelsen vil skulle anvendes til at ud-

stede regler om en mindre regulering for enten finansåret 2026 eller 2027.

Det vil alene være stipendie- og lånesatser, som vil skulle omfattes af den

foreslåede mindre regulering. Bemyndigelsen forventes således alene an-

vendt til at fastsætte regler om den procentvise regulering af satserne for

stipendier, supplerende stipendier, studielån og supplerende studielån i lo-

vens §§ 8-11, satserne for tillægsstipendier i forbindelse med forældreind-

komstafhængig SU i lovens § 25, samt den øvre grænse for det supplerende

udlandsstudielån i lovens § 46 e.

Fribeløbssatserne efter lovens § 24 og beløbsgrænser for forældrenes ind-

komstgrundlag ved beregningen af visse tillægsstipendier efter lovens § 25,

vil derfor fortsat blive reguleret efter lovens § 12, stk. 2, uden fradrag af en

procentsats på 0,45 i den årlige regulering.

UDKAST

Reguleringen vil ske på grundlag af de på reguleringstidspunktet gældende

stipendie- og lånesatser og afrundes til nærmeste kronebeløb, jf. lovens §

12, stk. 5, der med forslaget bliver stk. 4.

Som konsekvens af nyaffattelsen af lovens § 12, stk. 3, udgår bestemmelsen

om en afdæmpet regulering af satser og beløbsgrænser i perioden 2014-

2021, der blev indført med lov nr. 899 af 4. juli 2013. Den hidtil gældende

formulering af lovens § 12, stk. 3, har alene relevans for reguleringen af

satser og beløbsgrænser i SU-loven for finansårene 2014-2021 og har derfor

mistet sin relevans.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.1.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger

Til nr. 3

Det følger af lovens § 12, stk. 3, at ved den årlige regulering af beløbene i

finansårene 2014-2021 anvendes satsreguleringsprocenten for det pågæl-

dende finansår med fradrag af en procentsats, jf. stk. 4.

Det følger videre af lovens § 12, stk. 4, at for finansåret 2014 udgør procent-

satsen 0,3, for finansåret 2015 udgør procentsatsen 0,4, og for finansårene

2016-2021 udgør procentsatsen 0,75.

Endelig følger det af lovens § 12, stk. 5, at reguleringen efter stk. 2-4 sker

på grundlag af de på reguleringstidspunktet gældende beløbsgrænser. Det

regulerede beløb afrundet nærmeste kronebeløb.

Det foreslås, at

§ 12, stk. 4,

ophæves, og i

stk. 5,

som bliver stk. 4, at hen-

visningen til stk. 2-4 ændres til stk. 2-3.

Lovens § 12, stk. 4, der knytter sig til bestemmelsen i stk. 3, har alene rele-

vans for reguleringen af satser og beløbsgrænser i SU-loven for finansårene

2014-2021, og bestemmelsen har derfor mistet sin relevans. Af ordenshen-

syn foreslås det derfor, at bestemmelsen ophæves.

I forlængelse af at det hidtil gældende § 12, stk. 4, i loven foreslås ophævet,

foreslås i

§ 12, stk. 5,

som bliver

stk. 4,

at henvisningen til stk. 2-4, ændres

til stk. 2-3.

Til § 12

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. december 2026, jf. dog stk. 2.

UDKAST

Reglerne om satsregulering af en række overførselsindkomster er omfattet

af Aftale om ny regulering af folkepension og indførelse af obligatorisk

opsparing for overførselsmodtagere, der er indgået den 30. november 2018

af den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative

Folkeparti) og Dansk Folkeparti og hvor det blev aftalt den 21. december

2018, at Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og

Alternativet tilsluttede sig aftalen. Efter sædvanlig praksis er Moderaterne

tiltrådt som følge af regeringsdannelsen.

Det har ikke været muligt at få forligskredsens opbakning til nærværende

lovforslag. Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) har

derfor opsagt ovennævnte forlig den 12. januar 2024.

Reglerne om regulering af stipendier og lån i SU-loven er omfattet af SU-

forliget. SU-forligskredsen består af regeringen (Socialdemokratiet, Ven-

stre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det

Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Regerin-

gen har den 18. december 2023 opsagt SU-forliget.

Lovændringen vil derfor i overensstemmelse med parlamentarisk praksis

først træde i kraft efter næste folketingsvalg.

Som følge heraf foreslås det, at loven sættes i kraft efter det senest mulige

tidspunkt for det næste folketingsvalg den 31. oktober 2026. De admini-

strerende myndigheder vil have behov for en vis periode til at tilpasse de

administrative systemer til de kommende nye mindre reguleret satser. Des-

uden er visse ydelser forudbetalt således, at f.eks. udbetalingen af ydelse

for januar 2027 allerede sker i slutningen af december 2026. For at dette

skal kunne lade sig gøre, vil det være nødvendigt, at de foreslåede regler

om mindre regulering af ydelser skal være trådt i kraft på dette tidspunkt.

Konkret foreslås, at loven derfor træder i kraft den 1. december 2026. Det

giver myndighederne den fornødne hjemmel til at kunne foretage forudbe-

taling af ydelser dækkende januar måned 2027

Det foreslås i stk.

at beskæftigelsesministeren vil kunne beslutte, at lo-

ven kan sættes i kraft den 1. december 2025.

UDKAST

Hvis det viser sig, at valg til Folketinget vil blive afholdt i 2024 eller i

2025, vil det

–

afhængigt af tidspunktet

–

være muligt, at de foreslåede

regler om mindre regulering vil kunne træde i kraft allerede den 1. decem-

ber 2025 med virkning for finansåret 2026.

Det afgørende vil være, at de administrerende myndigheder vil få en vis

periode til at tilpasse de administrative systemer til de kommende nye min-

dre reguleret satser.

Beskæftigelsesministeren vil i givet fald sætte loven i kraft på vegne af alle

ressortministres områder, som er omfattet af nærværende lovforslag.

Det foreslås i

stk. 3,

at ved ikrafttræden efter stk. 1 vil loven have virkning

for finansåret 2027.

Forslaget skal ses i sammenhænge med forslaget i stk. 1, hvorefter lov-

forslaget foreslås at træde i kraft 1. december 2026 således, at der vil

kunne tages hensyn til, at de administrerende myndigheder vil have behov

for en vis periode til at tilpasse de administrative systemer til de kom-

mende nye mindre reguleret satser. Desuden er visse ydelser forudbetalt

således, at f.eks. udbetalingen af ydelse for januar 2027 allerede sker i slut-

ningen af december 2026. For at dette skal kunne lade sig gøre, vil det

være nødvendigt, at de foreslåede regler om mindre regulering af ydelser

skal være trådt i kraft på dette tidspunkt men med virkning for finansåret

2027.

Det foreslås i

stk. 4,

at ved ikrafttræden efter stk. 2 vil loven have virkning

for finansåret 2026.

Forslaget skal ses i sammenhænge med forslaget i stk. 2, hvorefter beskæf-

tigelsesministeren vil kunne beslutte, at loven kan sættes i kraft den 1. de-

cember 2025.

Hvis det viser sig, at valg til Folketinget vil blive afholdt i 2024 eller i

2025, vil det

–

afhængigt af tidspunktet - være muligt, at de foreslåede reg-

ler om mindre regulering vil kunne træde i kraft den 1. december 2025 så-

ledes, at de administrerende myndigheder vil få en vis periode til at til-

passe de administrative systemer til de kommende nye mindre reguleret

satser. Forslaget vil derfor kunne have virkning for finansåret 2026. Der

henvises videre til teksten i andet afsnit ovenfor.

UDKAST

Loven vil ikke gælde for Færøerne eller Grønland, og vil heller ikke kunne

sættes i kraft for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der ændres, ikke

gælder for Færøerne eller Grønland og vil ikke kunne sættes i kraft for Fæ-

røerne eller Grønland.