FÆU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Nyhedsbrev nr. 06/2024 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Færøudvalget 2023-24
FÆU Alm.del Bilag 24
Offentligt

Rigsombudsmanden på Færøerne

LM-072/2023

S.3:

Færøerne i Arktis og det nordlige ishav

Arktis er i forandring. Store naturressourcer. Nye sejlruter. Kommunikation og trafik. En

ændret sikkerhedspolitisk virkelighed. Klima- og miljøforandringer. Beredskab. Forskning.

Industrielle og økonomiske interesser.

Alt dette placerer Arktis og Det Nordlige Ishav i et internationalt centrum. Den politiske og økonomiske

betydning, som Arktis og Det Nordlige Ishav har i mellemstatslig sammenhæng og for andre landes og

nationers interesser, stiger støt. Det arktiske område og befolkningerne, der bor og arbejder her, vil derfor

i højere grad end tidligere blive påvirket af internationale beslutninger og tendenser.

Klimaforandringernes påvirkning ses og mærkes tydeligt i Arktis. Som et arktisk land har Færøerne, sam-

men med de øvrige lande i området, et særligt ansvar for at bremse klimaforandringerne og samtidig sikre,

at der ligger solid viden til grund for de nødvendige tilpasninger.

Færøerne har derfor også behov for en arktisk politik, som beskriver Færøernes rolle i Arktis og Det Nord-

lige Ishav, både på kort og længere sigt.

Hovedfokusset i Færøernes arktiske politik ligger på

demokratisk bæredygtighed

forstået således, at det er

os som befolkninger i Arktis og Det Nordlige Ishav, der gennem århundreder og i generationer har levet og

opbygget nationerne her, og som bør have beslutningsretten og ansvaret for det, der sker i vores egne. Vi

skal ikke være tilskuere, når andre lande træffer beslutninger, men i stedet være direkte og selvstændigt

repræsenteret i alle relevante samarbejder og aftaler.

Befolkningen og naturen i Arktis udgør grundlaget for politikken. Vi lever af naturen, især havet. Når vi,

der bor i Arktis, styrker vores eksistensgrundlag, ruster vi hele det arktiske område imod eksempelvis kli-

maforandringer, økonomiske svingninger og sikkerhedspolitiske udfordringer. Det er afgørende, at vi ser

mulighederne i de udfordringer, der ligger forude, og at vi til alle tider har bæredygtighed – også demokra-

tisk bæredygtighed – som vores centrale mål.

S.4: Formålet med Færøernes arktiske politik er:

at definere Færøerne som en samarbejdspartner i Arktis

at styrke Færøernes selvstændige rolle i mellemstatstligt samarbejde og relevante fora, herunder i

Arktisk Råd

at etablere grundlag for beslutninger, der bidrager til at skabe udvikling, viden og fremskridt på Fæ-

røerne og resten af Arktis.

Den arktiske politik udstikker den udenrigspolitiske kurs for Færøerne som et arktisk land og beskri-

ver de mål, som Færøerne arbejder på at realisere i regionale mellemstatslige organisationer såvel

som i international sammenhæng. Politikken oplister samtidig tiltag, som Færøerne kan prioritere og

gennemføre for at nå de mål, som har betydning for Arktis og os, der bor i området.

Dansk oversættelse af ”Færøernes arktiske politik 2024”

FÆU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Nyhedsbrev nr. 06/2024 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Færøernes arktiske politik består af otte temaer:

Sikkerhed og stabilitet

Internationalt samarbejde

Miljø, natur og klima

Forskning, vidensudvikling og uddannelse

Beredskab

Fiskeri

Erhvervsmuligheder og bæredygtig udvikling

Kultur og samfund

S.6: Færøerne i Arktis

Den færøske kontinentalsokkel fortsætter nord om polarcirklen, ligesom de fiskebestande, som Fæ-

røerne har andel i, migrerer over grænserne og nordpå mod Ishavet. Derfor kan Færøerne udnytte

ressourcerne og gøre krav gældende nord for polarcirklen.

Færøerne har været en aktiv del af det arktiske samarbejde, siden det oprindeligt blev startet op som

et miljøsamarbejde i 1990'erne. I 1996 blev Arktisk Råd dannet, og Færøerne har deltaget i det i en

fælles delegation med Danmark og Grønland siden. Færøske myndigheder, forskere og andre inte-

ressenter har deltaget aktivt, og Færøerne har desuden været medunderskriver på tre aftaler mellem

landene i Arktisk Råd – to om beredskab og en om forskning.

For Færøerne og resten af verden fungerer Arktis som ramme for mellemstatsligt samarbejde på flere

strategisk vigtige områder. Det tjener derfor færøske interesser at tage synligt og aktiv del i samar-

bejdet for at påvirke, præge og bidrage til udviklingen i området.

S.7:

FN’s bæredygtighedsmål og Færøernes internationale engagement

Verdensmålene for bæredygtig udvikling danner en naturlig ramme om den arktiske

politik. De 17 mål, der tilsammen udgør en progressiv global vision for en mere

bæredygtig fremtid, stemmer overens med de prioriteringer, værdier og mål, som

Færøerne forfølger i international sammenhæng, også i relation til arktiske forhold.

Disse 7 verdensmål er særligt relevante for Færøerne som arktisk land:

Nr. 7 Bæredygtig Energi

Nr. 8 Anstændige Jobs og Økonomisk Vækst

Nr. 9 Industri, Innovation og Infrastruktur

Nr. 11 Bæredygtige Byer og Lokalsamfund

Nr. 12 Ansvarligt Forbrug og Produktion

Nr. 13 Klimaindsats

Nr. 14 Livet i Havet

Nr. 15 Livet på Land

Nr. 16 Fred, Retfærdighed og Stærke Institutioner

Nr. 17 Partnerskab for Handling

Dansk oversættelse af ”Færøernes arktiske politik 2024”

FÆU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Nyhedsbrev nr. 06/2024 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

S.8:

Sikkerhed og stabilitet i en usikker verden

Færøerne arbejder for, at Arktis forbliver trygt og stabilt.

Demokrati, menneskerettigheder og åbenhed er absolutte principper for Færøerne i al mellemstatslig sam-

menhæng, også i Arktis. Samarbejde mellem landene skal baseres på international ret og på indbyrdes

anerkendelse og respekt.

Hovedmålet om, at der skal herske lavspænding mellem landene i det arktiske område, er kommet under

pres som følge af Ruslands angreb på Ukraine den 24. februar 2022.

Da både Finland og Sverige er indlemmet i NATO, er alle de arktiske lande NATO-medlemslande undtagen

Rusland. Det åbner op for værdifulde samarbejdsmuligheder mellem de allierede, der fortsat bør have lav-

spænding i regionen som deres fremmeste mål.

Færøerne støtter tiltag, der mindsker sandsynligheden for misforståelser såvel som initiativer, der forebyg-

ger utilsigtet eskalering. Samtidig kræver den skiftende geopolitiske situation, at landene i Arktis navigerer

bevidst og korrekt i forhold til den sikkerhedspolitiske usikkerhed og trussel mod stabiliteten, der følger af

Ruslands angreb.

Vi må derfor, som modsvar fra NATO-landene, forvente en øget militær aktivitet, der har forsvar – ikke

angreb – for øje i vores egne. Her er det vigtigt, at Færøerne deltager i processer og beslutninger om for-

svarspolitiske tiltag i Det Nordlige Ishav.

Det Nordlige Ishav

(The High North)

er blevet et strategisk fokusområde for NATO, hvor der særligt lægges vægt

på vigtig infrastruktur og fri sejlads over Atlanterhavet.

Skal der herske sikkerhed og stabilitet, er det afgørende, at Færøerne effektivt kommunikerer og samarbejder

med de øvrige allierede i Arktis og i Nordatlanten. I den forbindelse har USA en central rolle, ligesom Storbri-

tannien, Canada og de andre nordiske lande spiller en betydelig rolle for, hvordan de sikkerhedspolitiske udsig-

ter i området former sig.

S.10:

Internationalt samarbejde om Arktis

Færøerne er et vestligt demokrati, der bygger på retssikkerhed og menneskerettigheder.

Derfor arbejder Færøerne målrettet for, at internationalt samarbejde foregår på basis af vedtagne regler og

international lov. Det sikrer mindre lande bedre muligheder for at varetage deres interesser vis-a-vis store

lande og supermagter, som har større geopolitisk magt og handlekraft. Mellemstatsligt og globalt samar-

bejde bør være baseret på gensidige interesser og gensidig respekt. Dette er ikke mindst vigtigt, nu hvor

Dansk oversættelse af ”Færøernes arktiske politik 2024”

FÆU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Nyhedsbrev nr. 06/2024 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

den internationale interesse for Arktis stiger.

Internationalt samarbejde gennem organisationer og samarbejde mellem lande er afgørende nødvendigt for

at imødegå de mange udfordringer, som det internationale samfund står over for, både i Arktis og resten af

verden.

For Færøerne er deltagelse i organisationer og samarbejde med andre lande en forudsætning for at kunne

bidrage på lige fod med verdens nationer. Internationale samarbejder udgør samtidig muligheder for, at Fæ-

røerne kan gøre sin indflydelse gældende og fremme egne interesser. Næsten alle de politikområder, man

samarbejder om i Arktisk Råd og andre arktiske fora, er nogle, som Færøerne i regi af rigsfællesskabet har

eksklusiv kompetence over. Disse områder har betydning for fortsat bæredygtig udvikling på Færøerne og i

Arktis som helhed. Derfor stræber Færøerne efter at opnå en selvstændig stemme i alle relevante samarbejder

og organisationer.

Arktisk Råd er det øverste mellemstatslige samarbejde i Arktis og udspringer af Ottawa-konventionen fra 1996.

Medlemslandene arbejder sammen med observatørlande og andre organisationer om at imødegå klimaforan-

dringerne, forebygge forurening til søs og på land og styrke de generelle levevilkår i Arktis. I Arktisk Råd

arbejder Færøerne for en bæredygtig udvikling med fokus på naturressourcerne, miljøet, forskning og videns-

udvikling. Færøerne har tilsluttet sig de tre internationale aftaler, som udspringer af samarbejdet mellem landene

i Arktisk Råd. De vedrører eftersøgning og redning (SAR) og beredskab i forbindelse med olieforurening og

forskning.

S.11:

Færøerne er repræsenteret i Arktisk Råd i en delegation sammen med Danmark og Grønland på politisk

niveau, på embedsmandniveau og ved eksperter og fagfolk fra forsknings- og vidensinstitutioner på Færøerne.

Aktiviteten i Arktisk Råd er aftaget som følge af Ruslands angreb på Ukraine. Der arbejdes på en løsning, hvor

Arktisk Råd igen kan blive funktionsdygtigt og eksperterne i størst muligt omfang kan genoptage arbejdet.

Det nordiske samarbejde er vigtigt i arktisk sammenhæng. Færøerne prioriterer det nordiske samarbejde

højt og tager aktivt del i Nordisk Ministerråds arktiske samarbejdsprogram. Samarbejdsprogrammet rum-

mer mange udviklingsmuligheder for både offentlige og private aktører.

FN's Havretskonvention (UNCLOS) danner basis for nogle af de vigtigste og for Færøerne strategisk inte-

ressante forhold i international sammenhæng. Havretskonventionen pålægger aftaleparterne ansvar og ret-

tigheder relateret til eksempelvis kyststaternes geografiske afgrænsning og jurisdiktion, fri sejlads, miljø

og forurening samt naturressourcer i havet og på kontinentalsoklen.

Færøerne prioriterer det mellemstatslige samarbejde om ressourcer og bæredygtig forvaltning af fiskebe-

stande i Det Nordlige Ishav særdeles højt. Det gælder både i multilaterale kyststatsforhandlinger, i bilaterale

aftaler og i regionale fiskeriorganisationer, især i Den Nordøstatlantiske Fiskerikommission (NEAFC) hvis

aftaleområde omfatter Nordpolen.

Dansk oversættelse af ”Færøernes arktiske politik 2024”

Arktisk samarbejde

FÆU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Nyhedsbrev nr. 06/2024 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Samarbejde med FN. Gennem associerede medlemsskaber prioriterer Færøerne en aktiv deltagelse i FN's

Søfartsorganisation (IMO), FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO), FN’s Organisation for Ud-

dannelse, Videnskab, Kultur og Kommunikation (UNESCO) og Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

IMO fastsætter regler om sikkerhed til søs, FAO er et internationalt samarbejde om principper for fødeva-

reproduktion, herunder fiskeri og akvakultur, UNESCO styrker trivsel og udvikling gennem kultur-, ud-

dannelses- og forskningssamarbejde, og WHO har en vigtig rolle i sager, der vedrører f.eks. folkesundhed

og epidemikontrol.

Udover deltagelse i internationale organisationer er det vigtigt, at Færøerne fortsat styrker relationerne til

de øvrige lande i det arktiske område, især Norge, Island, Grønland, Danmark, USA og Canada. Det er

desuden vigtigt fortsat at styrke relationerne til de lande og organisationer, der viser interesse for det arkti-

ske område, herunder Storbritannien, inklusiv Skotland, Japan, Sydkorea, Kina, Indien, EU og EU's med-

lemslande.

S.12:

Miljø,

natur og klima

Klimaforandringerne er vor tids alvorligste internationale udfordring, som alle verdens lande

må stå sammen om at imødegå.

Klimaforandringerne manifesterer sig særlig tydeligt i det arktiske område, hvor sod lægger sig på sne-

klædte landskaber, gletsjere og isbjerge. Gletsjerne smelter hurtigere og hurtigere, og temperaturen i havet

stiger. Klimaforandringerne, som foregår hurtigere i de arktiske egne, påvirker både befolkningerne og

deres levevilkår samt biodiversiteten, naturen og miljøet i Arktis. Det er derfor afgørende for Færøerne

fortsat at deltage i forskningssamarbejdet inden for natur, miljø og klima, så vi bliver bedre i stand til at

ruste vores borgere, erhverv og samfund til at imødegå de udfordringer, som følger af klimaforandringerne.

Takket være mange års færøsk natur- og miljøforskning på land og i havet er der opbygget en solid viden

om natur-, miljø- og klimaforhold på Færøerne og i Arktis. Færøerne må fortsat prioritere denne forskning

og vidensudvikling for bl.a. at kortlægge karakteren og omfanget af klimaforandringerne i vores område,

måle tempoet de sker i og følge effekten af dem på vores leve- og erhvervsmuligheder på land og til havs.

I mellemstatsligt samarbejde kan Færøerne bidrage til udviklingen af

best practice

løsninger, som kan bru-

ges i andre fjerne og afsidesliggende samfund i det arktiske område og andetsteds.

I maj 2022 vedtog Lagtinget en ny energi- og klimapolitik, hvis mål er at reducere drivhusgasserne

med 30 procent i 2030 sammenlignet med 2010 og at fremskynde den grønne omstilling på

Færøerne. Energi- og klimapolitikken indeholder en tidsbunden handleplan med 25 konkrete tiltag,

som skal implementeres over de kommende år.

Dansk oversættelse af ”Færøernes arktiske politik 2024”

FÆU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Nyhedsbrev nr. 06/2024 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Færøerne prioriterer klimasamarbejdet i Arktisk Råd og engagerer sig i internationale processer, der kan

fremme løsninger på klimaområdet. Vi deltager målrettet i det arktiske, nordiske og internationale klima-

samarbejde.

S.14:

Sammen med de øvrige nordiske lande tiltrådte Færøerne desuden i 2020 den nordiske “Vision 2030”

om, at de nordiske lande skal blive den mest bæredygtige og integrerede region i verden i 2030. Dette forud-

sætter især, at landene følger Nordisk Ministerråds “Declaration on Nordic Carbon Neutrality” og sætter am-

bitiøse mål, der flugter med Parisaftalen.

Færøernes landsstyre er i gang med at opdatere energi- og klimapolitikken med et kortsigtet mål om at

reducere udledningen af drivhusgasser med 45 procent i 2030 og med et langsigtet mål om at opnå nettonul-

udledningen i 2050 i tråd med FN's Klimapanels (IPCC) seneste anbefalinger.

Temperaturen i det arktiske område må ikke stige

Dette mål har direkte betydning for, hvor hurtigt gletcherne i det arktiske område smelter og hvor meget

dyre- og planteliv på land og til havs påvirkes af det.

Bevarelse af biodiversiteten i det arktiske område kræver gode betingelser og effektiv beskyttelse.

Kontinuerlige målinger af bestandene må fortsætte og udvides til også at omfatte levende marine og

landlige ressourcer frem for blot de kommercielle fiskearter og småhvaler, der reguleres i regi af det

mellemstatslige fiskeri- og hvalsamarbejde i Nordatlanten.

Særligt sårbare områder og særligt sårbare dyrearter og plantesorter skal have ordentlig beskyttelse.

Det internationale mål om samvittighedsfuld forvaltning og beskyttelse af biodiversiteten i 2030 og

frem bør også være vores målsætning i det arktiske natur- og miljøsamarbejde.

Landets videnscentre og lokale eksperter inden for natur- og miljøområdet på land og til havs skal

koordinere og formidle viden om vores biodiversitet på land og i havet, så det bliver muligt at bevare

og beskytte vores naturressourcer og samtidig udvide og udvikle erhvervsmulighederne på et bære-

dygtigt grundlag og uden at bringe biodiversiteten i fare.

Kortlægning, analyse og registrering af biodiversiteten skal ligge til grund for forvaltningsmæssige

og politiske beslutninger, der medfører en tæring af vores naturressourcer og skal bidrage til forvalt-

ningen af naturressourcerne på en lokal, arktisk, nordisk og international skala.

Udledningen af miljøforurenende og skadelige stoffer skal reduceres i overensstemmelse med internatio-

nale og nationale målsætninger med henblik på at beskytte mennesker, dyr, planter og marine og landlige

økosystemer. Forurenende og skadelige stoffer spredes vidt omkring med hav- og luftstrømme omkring

kloden og forurener miljøet i Arktis og på Færøerne med negative konsekvenser for vores dyre- og plante-

liv, økosystemer og befolkning.

Havet må ikke blive en losseplads. Færøerne vil sætte fokus på al marin aktivitet, der fører til forure-

ning lokalt og globalt og skader de levende marine ressourcer og økosystemer. Opdræt og energipro-

duktion på havet, tabt fiskeudstyr og andre effekter af industriel aktivitet på havet skal under lup.

Dansk oversættelse af ”Færøernes arktiske politik 2024”

FÆU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Nyhedsbrev nr. 06/2024 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

S.15:

Det færøske renovationssystem skal moderniseres, så vi bliver i stand til at genbruge endnu

mere affald som led i en bæredygtig, cirkulær økonomi.

Kontrol med forurenende og skadelig aktivitet på land og til havs skal prioriteres, og undersøgelses-

resultater skal gøres tilgængelige for offentligheden.

Færøerne arbejder for, at vidensinstitutioner inden for naturressourcer og miljø styrkes fagligt, så vores

forskere og ledere får bedre mulighed for at følge den globale opvarmning, som sætter vores natur og

miljø under pres. Vores marine og landlige økosystemer vil sandsynligvis gennemgå forandringer i frem-

tiden. Nøglen til at tackle disse forandringer, hvor vi både beskytter naturen og den samfunds- og er-

hvervsmæssige værdiskabelse, er viden.

Derfor skal forskere, ledere og andre med særligt kendskab til natur og miljø i den kommende tid gå

sammen i arbejdet om at indsamle og formidle nødvendig viden om natur og miljø.

Det videnstunge arktiske, nordiske og internationale samarbejde kan berige os med viden og know-

how om forskellige måder at beskytte og bevare vores naturrigdomme, ligesom vi kan bidrage til

samarbejdet med egne initiativer og erfaringer.

Faginstitutioner bør åbne dørene og invitere internationale eksperter og lægpersoner med specialvi-

den til fagligt samarbejde i kortere og længere perioder, også når bestemte undersøgelser og projekter

arrangeres af andre.

Faginstitutioner bør vække offentlighedens interesse for deltagelse i initiativer, der øger kendskabet

til natur- og miljøområdet.

Tværgående samarbejder og undersøgelser bør prioriteres både på Færøerne og i mellemstatslig sam-

menhæng.

S.16:

Forskning,

vidensudvikling og uddannelse

Forskning går igen i de fleste politikområder vedrørende Arktis og er dermed et omdrej-

ningspunkt i den færøske arktiske politik.

Dette kapitel omhandler i store træk rammerne for forskning, vidensudvikling og uddannelse, mens de

øvrige kapitler berører de mere konkrete målsætninger og prioriteringer på hvert enkelt område.

Forsknings- og videnskabsbaseret viden er en afgørende forudsætning for at træffe informerede beslutnin-

ger om natur og miljø i Arktis og sikre en tryg og bæredygtig udvikling, der gør det til at leve og skabe

fremgang i Arktis.

Mellemstatsligt samarbejde om forskning, vidensudvikling og uddannelse i arktisk regi bør være til gavn

for befolkningen i regionen.

Dansk oversættelse af ”Færøernes arktiske politik 2024”

FÆU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Nyhedsbrev nr. 06/2024 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Færøerne har i mange år været aktive i mellemstatslige forskningssamarbejder om Arktis. Færøerne ligger

derfor inde med en mængde relevant viden og data, som kan være et værdifuldt bidrag til fortsat forskning

og vidensudvikling i Arktis. Det gælder eksempelvis på det marine område, inden for folkesundhed og hvad

angår måling af bestemte stoffer i luft, hav og dyre- og planteliv.

I 2017 underskrev Færøerne ”The Agreement on Enhancing International Arctic Scientific Cooperation”,

der er en aftale i regi af Arktisk Råd om at styrke det videnskabelige samarbejde i Arktis.

Færøerne vil styrke samarbejdet og koordineringen mellem forsknings- og vidensinstitutioner på Færøerne

og internationalt med henblik på at gøre Færøerne til et videnscentrum eller

Center of Excellence.

S.18:

For at nå dette mål er det vigtigt:

At indsamle, organisere og regelmæssigt opdatere oplysninger om alle projekter af relevans for Ark-

tis.

At udarbejde en oversigt over alle færøske kilder og databaser, der indeholder forskningdata af rele-

vans for Arktis. Procedurer, der kvalitetssikrer data, vil blive styrket, og dataovervågning, dataind-

samling og datahåndtering vil blive mere effektivt organiseret.

At oplyse om muligheder og betingelser for forskning, uddannelse og undersøgelser på Færøerne.

Færøerne vil deltage i mellemstatsligt samarbejde om forskning og uddannelse og prioritere forsknings-

programmer, som fremmer samarbejdet mellem forskere på Færøerne og i andre lande.

Færøernes Råd for Forskning, Udvikling og Innovation skal rådgive det færøske landsstyre og industrien

om den overordnede politik og vision på disse områder. Rådet skal definere mål for området både på

Færøerne og for internationalt samarbejde og rådgive om, hvordan forskning, udvikling og innovation kan

blive til gavn for samfundet gennem både den offentlige og den private sektor.

Rådet har en nøglerolle i Færøernes udvælgelse af strategiske prioriteringer på forskningsområdet og ar-

bejder for, at Fæøerne er en aktiv samarbejdspartner i international forskningssammenhæng.

Blandt de mange forsknings- og vidensudviklingsområder, som Færøerne prioriterer,

er:

Oceanografi

Levende marine ressourcer

Meteorologi og konsekvenserne af klimaforandringerne

Geologi

Energi

Teknologi og kommunikation

Natur og miljø på land og til havs

Folkesundhed og identitet

Økonomi, arbejdsmarkedsforhold, integration og ligestilling

Dansk oversættelse af ”Færøernes arktiske politik 2024”

FÆU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Nyhedsbrev nr. 06/2024 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Kultur

Færøerne ønsker at deltage aktivt i det arktiske uddannelsessamarbejde og uddanne og udstyre folk med

færdigheder af relevans for arbejdet med en stadig mere bæredygtig udvikling i regionen.

For at opnå dette skal Færøerne skabe rammer, der gør det attraktivt for udenlandske forskere og studerende

at arbejde, forske og studere på Færøerne i kortere eller længere perioder. Vores vidensinstitutioner har en

vigtig rolle i den forbindelse.

S.19:

Oceanografi på dagsordenen: Havets årti 2021-2030

“Havets Årti” er Den Internationale Havforskningskommissions (IOC) vision om at skabe nogle fælles ram-

mer omkring oceanografi, der kan støtte lande i deres bestræbelser på at nå verdensmålene om bæredygtig

udvikling.

Som søfartsnation og kyststat i det arktiske område støtter Færøerne til fulde visionen i Havets Årti og arbejder

inden for oceanografi for at sikre et rent, bæredygtigt og robust hav. Færøerne skal bidrage med at producere de

nye data og den oplysning og viden, der er nødvendig for at nå målsætningerne i Havets Årti. For at sikre offentlig

færøsk deltagelse i det mellemstatslige samarbejde om Havets Årti bliver der, i tråd med FN's anbefaling og ek-

sempel, nedsat en national komité med repræsentanter for landsstyreområderne, forskningsmiljøet og andre rele-

vante parter. Den færøske nationale komité skal være retningsgivende og identificere de relevante aktiviteter samt

eksisterende og nye initiativer, der kan blive en del af Havets Årti.

Havstrømmene ved Færøerne er afgørende for økosystemerne i Arktis

Færøernes placering betyder, at 90% af det tempererede Atlanterhav, der ved hjælp af Golfstrømmen bevæger sig

nordøst og ind i Arktis, løber forbi Færøerne og videre nordpå. Derudover løber omkring 1/3 af det kolde havvand

fra Arktis via de kolde kløfter på havbunden langs Færøerne. Havstrømmen, som leder skiftende temperaturer og

næringsstoffer ind i det arktisk-atlantiske område, har enorm betydning for klimaet og økosystemerne der.

Færøerne deltager på forskellige måder i den internationale forskning inden for de atlantisk-arktiske havforhold.

Færøerne har bl.a. siden de tidlige 1990'ere målt de hydrografiske forhold, havstrømmene og varmebevægelserne

ind i det arktiske område – i tillæg til de hydrografiske forhold og dybhavsstrømme, som løber fra Arktis og videre

sydpå.

Siden 1990´erne har Færøerne og færingerne også forsket og deltaget i lokale og internationale undersøgelser af

økosystemerne i den sydlige del af det arktisk-atlantiske havområde. Færøerne deltager desuden aktivt i interna-

tional forskning i marine økosystemer i samarbejde med vores nabolande. Her lægges der især vægt på at under-

søge de store migrerende pelagiske fiskebestande – Atlanto-skandisk sild, blåhvilling og makrel – som søger føde

i det nordøstlige Atlanterhav.

Dansk oversættelse af ”Færøernes arktiske politik 2024”

FÆU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Nyhedsbrev nr. 06/2024 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

S.20:

Horizon

Europe

Færøerne og EU underskrev i 2022 en ny aftale, som indebærer, at Færøerne får associeret medlemskab af og

deltagelse i det europæiske forskningssamarbejde Horizon Europe. Foruden forskningssamarbejdet åbner aftalen

op for uddannelsessamarbejdet »Erasmus+« og kultursamarbejdet »Creative Europe«. Som rammeprogram sæt-

ter Horizon Europe tværfaglige løsninger og internationalt samarbejde i højsædet og fungerer som støtteordning

for fri forskning, forskeres mobilitet, strategisk forskning og innovation.

Samarbejde mellem Færøerne og EU om forskning og udvikling er en grundpille under Færøernes rolle i interna-

tionale forskningssamarbejder. Grundet EU's stigende interesse for Arktis danner Horizon Europe en vigtig ramme

for forsknings- og vidensudviklingen i arktisk sammenhæng. Forskning og udvikling har været en hovedfaktor i

samarbejdet mellem Færøerne og EU, siden Færøerne i 2010 blev associeret medlem af EU's samarbejdsprogram.

Erasmus+

Erasmus er EU’s rammeprogram, der yder støtte til mobilitet og samarbejde inden for uddannelse, ungdom

og idræt. Færøerne har påbegyndt processen med at blive en del af Erasmus+.

S.22:

Maritimt

beredskab

Skibstrafikken i Det Nordlige Ishav og Arktis vil højst sandsynligt tage til, når isen smelter

og nye sejlruter opstår.

Det medfører nye og større muligheder for fiskeri, maritim transport, maritim turisme o.a. Der er udsigt til, at

virksomheder på Færøerne kan blive til endnu større serviceydere end i dag og til, at trafikken mellem øerne derfor

vil tage til. Dermed stiger faren også for uheld, der kan forurene vores havmiljø.

Den tiltagende skibstrafik i området vil kræve øget internationalt samarbejde om fly- og søredning og be-

redskab i forbindelse med miljøforurening. Området er vidtstrakt, egnene fjerntliggende og beredskabsres-

sourcerne begrænsede. Det stærkeste redskab i beredskabsmæssig sammenhæng er oplysning samt fore-

byggelse i form af krav til dem, der sejler og arbejder i det arktiske havområde.

Færøerne deltager aktivt i beredskabssamarbejdet og er repræsenteret sammen med Grønland og Danmark

i både Arktisk Råds ”Emergency Prevention and Preparedness Response Working Group” og ”Arctic Coast

Guard Forum”.

Færøerne arbejder for at udvikle beredskabet imod olie- og kemikalieforurening i havet og vil prioritere

havmiljøberedskabet højere for at beskytte færøske og arktiske interesser. Det har fagfolk, erhvervsdrivende

og andre efterlyst i mange år. Et minimumsberedskab er en nødvendig forudsætning for, at færøske myn-

digheder kan deltage i det arktiske og nordiske beredskabssamarbejde på lige fod med de øvrige lande. Det

Dansk oversættelse af ”Færøernes arktiske politik 2024”

FÆU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Nyhedsbrev nr. 06/2024 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

arktiske og nordiske beredskabssamarbejde bygger på, at hvert land har et velkoordineret og struktureret

beredskab, der lever op til deltagelse i det mellemstatslige samarbejde på et praktisk aktionsniveau såvel

som på et strategisk og taktisk niveau.

Beredskabet mod olie- og kemikalieforurening på havet koordineres og prioriteres, så vi bliver i stand

til at hjælpe os selv og vores samarbejdslande i henhold til indgåede aftaler.

Færøernes nationale beredskab deltager aktivt i det arktiske og nordiske beredskabssamarbejde og

varetager Færøernes interesser i den arktiske MOSPA-aftale (Agreement on Cooperation on Marine

Oil Pollution Preparedness and Response in the Arctic) og den nordiske København-erklæring.

Den internationale aftale om samarbejde i forbindelse med fly- og søredning i Arktis blev underskrevet i

2011, og den internationale aftale om samarbejde i forbindelse med forureningsulykker i Arktis (MOSPA-

aftalen) blev underskrevet i 2013.

det

S.24:

Det færøske landsstyre har fået eksklusiv kompetence over land- og søkortområ-

Søkortene over det færøske havområde kan nu opdateres regelmæssigt, og mere nøjagtige dybdekurver kan

eksempelvis måles tæt på land, hvor dybden aftager hurtigt. Det forbedrer sejlsikkerheden og er et af mange

initiativer, der skal forhindre ulykker tæt på land. Et andet bliver at stramme reglerne om lodspligt i takt

med, at skibsfarten øges.

Vi ønsker også, at kommunerne jævnligt opdaterer de nautiske informationer om ind- og udsejling fra havne,

havneatlas og service, oplysninger om lods o.a., og at skibe og både, der har brug for informationerne, bliver

opdateret.

S.25:

Skibe og både skal opfordres til at rapportere om uoverensstemmelser mellem søkortdata og

reelle forhold på stedet, så søkortmyndigheden kan opdatere og korrigere søkortene.

Den færøske søkortmyndighed skal opdatere nautiske informationer af betydning for sejlsikkerheden

og udstikke sejlruter til skibe og både, der ankommer og forlader færøske havne.

Med mere nøjagtige vejrudsigter på færøsk ansvarsområde kommer Færøernes nyoprettede meteoro-

logiske institut, Veðurstovan, også til at spille en rolle for sikker sejlads i Det Nordlige Ishav og

målinger og forskning i klimaet.

Færøerne ønsker, at der etableres sejlruter for skibe over en vis størrelse og skibe, der sejler med farligt

gods og ikke har intentioner om at anløbe en færøsk havn – og derfor ligeså godt kan sejle uden om

øerne i stedet for imellem øerne. Det er et af de mange tiltag, der skal forebygge ulykker i færøsk far-

vand. Søfartsorganisationen IMO kan i henhold til SOLAS, Den internationale konvention om sikkerhed

for menneskeliv på søen, og på basis af en ansøgning godkende og etablere skibsruter for at forbedre

sikkerheden til søs i overlappende områder og i områder med tæt trafik eller begrænset mulighed for at

Dansk oversættelse af ”Færøernes arktiske politik 2024”

FÆU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Nyhedsbrev nr. 06/2024 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

styre og manøvrere på grund af for lidt plads, hindringer for sejlads, lav dybde eller dårligt vejr. Desu-

den kan miljøhensyn lægges til grund for etableringen af sejlruter.

Der sendes en ansøgning til IMO om etablering af sejlruter omkring Færøerne, så skibe, der ikke har

ærinde i færøske havne, ledes uden om øerne.

Et varslingssystem og AIS-kontrol skal sikre, at skibene følger de fastlagte sejlruter.

Færøerne støtter og arbejder for øget mellemstatsligt samarbejde om sikkerhed til søs IMO, Den Interna-

tionale Søfartsorganisationen, som Færøerne er associeret medlem af. I 2017 trådte IMO's såkaldte Polar

Code i kraft. Den omfatter en række krav til både fartøjer og besætninger, som sejler og arbejder i polar-

områderne. IMO har siden 2019 haft observatørstatus i Arktisk Råd, hvilket åbner op for direkte samar-

bejdsmuligheder mellem IMO og landene i Arktisk Råd.

Færøerne arbejder for at styrke kontrollen med skibe for i endnu større grad at sikre, at skibene reelt over-

holder færøske og internationale krav om udledning, sikkerhed og lovligt fiskeri. I tillæg til digitale kon-

trolsystemer vil vi foretage kontrolbesøg ombord på skibene.

Sjóvinnust�½rið (Færøernes Søfartsstyrelse) og Vørn (den færøske fiskerikontrol og redningstjeneste)

prioriterer kontrol ombord på skibene for at sikre, at der er overensstemmelse mellem anmeldte for-

hold og de reelle forhold ombord.

S.26:

Havets

ressourcer

Havets levende ressourcer er en økonomisk grundsten i store dele af det arktiske område.

For Færøerne har fiskeriet en afgørende økonomisk og samfundsmæssig betydning.

Derfor arbejder Færøerne for, at alle marine ressourcer høstes på et bæredygtigt grundlag og udnyttes

fuldt ud. Færøerne er en central samarbejdspartner, når det gælder forvaltningen i Det Nordlige Ishav af

nogle af verdens største migrerende fiskebestande.

Fiskeriet i Arktis fostrer talrige muligheder for en bæredygtig økonomisk vækst og for samarbejder om

forskning og viden om havet og livet i havet. Målet for det mellemstatslige fiskerisamarbejde bør være at

sikre bæredygtigt fiskeri og behørigt hensyn til behovet for beskyttelse af det marine miljø og marine liv.

Færøerne samarbejder derfor effektivt via mellemstatslige aftaler og regionale organisationer som de nord-

østlige og nordvestlige forvaltningsorganisationer NEAFC og NAFO for at forhindre og afskaffe ulovligt,

uanmeldt og ureguleret fiskeri.

Dansk oversættelse af ”Færøernes arktiske politik 2024”

FÆU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Nyhedsbrev nr. 06/2024 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Færøske skibe har i adskillige årtier fisket i nogle af de nordligste områder i verden, hvilket har haft stor

betydning for udviklingen af det færøske samfund. Derfor bør Færøerne være en samlende og proaktiv sam-

arbejdspartner i afsøgningen af nye fiskeområder i Ishavet.

I 2018 underskrev Færøerne sammen med EU, Grønland, Island, Japan, Canada, Kina, Norge, Rusland og

USA en aftale om at forhindre ureguleret fiskeri i internationalt farvand i Det Nordlige Ishav (et område på

omkring 2,8 mio. kvadratkilometer). Med aftalen, der gælder i foreløbigt 16 år, forpligter aftaleparterne sig

på en fælles dagsorden for videnskabelig aktivitet og kontrol, som Færøerne deltager aktivt i.

Aftalen er vigtig, såfremt der med tiden opstår en situation, hvor man kan påbegynde reguleret og bære-

dygtigt fiskeri i internationalt farvand i Ishavet. I en sådan situation vil Færøerne påtage sig en aktiv rolle i at

få etableret en regional fiskeriforvaltningsorganisation til forvaltning af fiskeriet i området eller arbejde for, at

en sådan forvaltning lægges ind under en af de eksisterende fiskeriorganisationer, som Færøerne er medlem af.

S.28:

Færøerne spiller en klar og aktiv rolle i den mellemstatslige dialog om regulering af muligt

fiskeri i Ishavet for at sikre optimale rettigheder og en videnskabenligt baseret og bæredygtig, frem-

tidig fangst.

Færøerne prioriterer at følge ICES' (International Council for the Exploration of the Sea) arbejde på

det arktiske område og at arbejde for fremtidigt fiskeri i Ishavet, hvis det foregår inden for rammerne

af aftalerne om at forhindre ureguleret fiskeri i internationalt farvand i Ishavet.

Færøerne fisker i dag migrerende fiskebestande som selvstændigt kystland. Med den stigende havtempe-

ratur kan bestandende flytte sig til Ishavet i fremtiden. Færøerne vil derfor værne om den uafhængighed,

vi har, både i forhold til kyststatsforhandlingerne og de migrerende fiskebestande. På samme vis vil

vi arbejde for retten til at følge disse fiskebestande, hvis de flytter sig.

Færøerne prioriterer undersøgelser i det arktiske område, herunder i Ishavet, og arbejder for at op-

bygge ekspertise og viden af relevans for fiskeriet og anden aktivitet i Arktis.

Færøerne anerkender andres ret til at udnytte deres ressourcer, og Færøerne arbejder for at opnå varig

enighed mellem kyststater om, hvordan fælles fiskebestande i Det Nordlige Ishav skal forvaltes.

Færøerne fastholder kontinuerligt sin ret til at udnytte de levende ressourcer i farvandet ved Sval-

bard. Denne ret er stadfæstet i Svalbardtraktaten fra 1920, der blandt andet omhandler de betingelser, som

Norge stiller de øvrige aftaleparter.

Dansk oversættelse af ”Færøernes arktiske politik 2024”

FÆU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Nyhedsbrev nr. 06/2024 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Fangst

Der fanges havpattedyr i alle de arktiske lande. Færingerne fanger grindehvaler og andre småhva-

ler og har drevet hvalfangst, siden de bosatte sig på øerne. Grind er en vigtig del af den færøske

madkultur og et vigtigt fødevarebidrag til den færøske husholdning.

Fra et færøsk synspunkt er det fornuftigt økonomisk, miljømæssigt og fødevaresikkerhedsmæssigt

at fange hvaler og bevare kompetencerne i forbindelse hermed. Hvalspæk og -kød er en lokalpro-

duceret fødevare med et lavt CO2-aftryk.

Færøerne har altid lagt stor vægt på, at fangst og forvaltning af hvalbestandene i Nordatlanten og

Det Nordlige Ishav skal være bæredygtig og stiftede sammen med Norge, Island og Grønland

“North Atlantic Marine Mammal Commission” (NAMMCO) i 1992. NAMMCO yder videnska-

belig rådgivning til medlemslandenes regeringer om forvaltning og fangst af havpattedyr, og Fæ-

røerne prioriterer deltagelsen i NAMMCO-samarbejdet. NAMMCO har observationsstatus i Ark-

tisk Råd.

S.31:

Erhvervsmuligheder

og bæredygtig udvikling

Forudsætningen for gode levevilkår i Arktis er diversificerede erhvervsmuligheder og job,

der får folk til at flytte hertil og blive boende. Med et Arktis i forandring gælder det om at

vende udfordringer til muligheder.

Det gør det færøske erhvervsliv, som er aktivt i hele verden og ekscellerer i at udvikle visionære og inno-

vative, lokale løsninger, der er skræddersyede til forholdene i et ø-samfund og også kan tilpasses efter-

spørgslen på verdensmarkedet.

Det er derfor nødvendigt at øge investeringer i lokale løsninger, der sikrer en fortsat bæredygtig ud-

vikling.

Færøerne ønsker at samarbejde om bæredygtig udvikling af turist-indutrien i Arktis. Med de nye sejlruter

og væsentligt bedre muligheder for flytrafik i Arktis er der gode vækstpotentialer for turismen, og Færøerne

har i mange år samarbejdet med Grønland og Island om udvikling af turismen, bl.a. i regi af North Atlantic

Tourism Association, NATA.

Konkurrencen mellem lande, lufthavne og havnebyer kan nemt sætte turismen under pres. Arktis er et dyrt

og udfordrende område at rejse til, og hvis turismen i området skal være både miljømæssigt, økonomisk og

socialt bæredygtig, er det afgørende at sikre jævnbyrdighed og høje standarder i samarbejdet og aftalerne

om turismen.

Dansk oversættelse af ”Færøernes arktiske politik 2024”

Turisme

FÆU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Nyhedsbrev nr. 06/2024 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Det er derfor vigtigt at stille krav til turist-industrien og skabe rammer, der gør turismen til et bæredygtigt

og positivt bidrag til den økonomiske udvikling og til Arktis' omdømme som rejsemål.

Erhvervsturisme kan komme til at udgøre et vigtigt bidrag til den samlede turist-industri på Færøerne.

Akvakultur

Vi bliver stadig flere, og regeringer, forskere og erhverv i hele verden leder efter nye, bæredygtige løsninger,

der kan sikre mad nok til alle. Havet byder på rigtig mange uudnyttede muligheder for opdræt af fisk og tang

som fødevarer og for at udnytte fødevarederivater i produktionen af proteiner og andre højkvalitetsprodukter.

De færøske lakseopdrætsvirksomheder er i verdensklasse og har i flere år udmærket sig med markedets

højeste udbytte og lav mortalitet. Færøsk erfaring og know-how kan også komme andre lande, som er be-

gyndt at udvikle akvakulturindustri, til gode.

S.32:

De færøske tangopdrætsvirksomheder er ligeledes i topklasse. Som industri er tangopdræt stadig for-

holdsvis ny, men de foreløbige resultater vækker international opsigt. Når det kommer til forskning, udvikling

best practice

løsninger, er det oplagt, at det banebrydende tangopdræt på Færøerne går forrest, når der skal

udbygges en innovativ industri i Arktis. Det rene arktiske hav sikrer den bedste kvalitet, og med en tangindu-

stri i vækst har både Færøerne og Arktis som helhed gode muligheder for at blive et industri- og videnscen-

trum for tangopdræt og værdiskabelse inden for tangprodukter.

Forskning, udvikling og innovation

Samarbejdet mellem forskningsmiljøet og akvakulturindustrien har stor betydning for udnyttelse af de

mange muligheder, der ligger i akvakultur. Vedvarende udvikling af akvakulturindustrien er også betinget

af en bæredygtig vision, der bygger på respekt for den viden, vi skaber om økosystemerne i fjordene og i

havet. Dette, kombineret med hensynet til andre industrier og til samfundet samlet set, kan generere væ-

sentligt større og vedvarende udbytte fra akvakulturindustrien.

Den færøske industri og det færøske forsknings- og innovationsmiljø kan sammen bidrage væsentligt til det arkti-

ske samarbejde om opdræt med den viden, vi samlet set har om bæredygtig udnyttelse af havet. Sammen med

industrien kan institutioner og samarbejder som Firum, Havstovan (Færøernes Marine Forskningsinstitut), Um-

hvørvisstovan (Færøernes Miljøagentur), Heilsufrøðiliga Starvsstovan (Færøernes Fødevare- og Veterinærmyn-

dighed), Deildin fyri arbeiðis- og almannaheilsu (Afdelingen for arbejds- og folkesundhed) og iNOVA i

fællesskab positionere Færøerne i Arktis og hele verden som et videnscentrum for bæredygtig marin vækst.

Udstyr og

teknologi

til fiskeri og akvakultur

Færøske virksomheder producerer avanceret udstyr til maritim industri, fiskeri og akvakultur, som anven-

des verden over. Virksomhederne er gode til at omstille sig og imødekomme stadig højere krav, og de

producerer udstyr og teknologi i verdensklasse, uanset om der er tale om at producere trawllemme, trawl,

opdrætsvod og opdrætsringe eller højteknologiske løsninger til styreinstrumenter og udstyr til produktion

og transport.

Dansk oversættelse af ”Færøernes arktiske politik 2024”

FÆU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Nyhedsbrev nr. 06/2024 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Byggeri

Færøske virksomheder har erfaring med at påtage sig byggeprojekter i Arktis. Deres erfaringer med at arbejde

i hårdt, færøsk vejr og deres adgang til en veluddannet og fleksibel færøsk arbejdskraft passer perfekt til udfor-

dringerne i Arktis. Byggeri i Arktis er noget, som færøske virksomheder let ville kunne varetage i større grad,

hvis behovet for det skulle opstå.

Erhvervsudvikling kræver i dag kompetencer inden for informations- og kommunikationsteknologi på hø-

jeste niveau. Den vigtigste ressource inden for telekommunikationserhvervet er viden, kreativitet og know-

how, og det er derfor altafgørende for erhvervet, at vi har et førsteklasses undervisningssystem.

Det færøske telekommunikationserhverv deltager aktivt i udviklingen af ”Talgildu Føroyar”, Færøernes Natio-

nale Digitaliseringsprogram, der giver de færøske borgere og erhvervslivet adgang til en række offentlige og

private tjenester. Færøske telekommunikationsløsninger er også i flere år blevet leveret til både skibe og off-

shore-industrien. Færøerne kan derfor tilbyde andre små og fjerntliggende samfund og industriområder såvel

know-how som konkrete løsninger inden for både teknologisk samfundsudvikling og telekommunikation.

S.35:

Satellit- og rumteknologi får større og større betydning, og i arktisk sammenhæng kan rum- og satellitek-

nologi få afgørende betydning på flere områder, eksempelvis inden for digitalisering, overvågning og forskning.

På Færøerne bliver der holdt øje med denne udvikling for at identificere både offentlige og private samarbejds-

muligheder.

Telekommunikationsteknologi

Færøerne vil identificere og arbejde for øgede samarbejdsmuligheder i Arktis, så vi sammen kan ud-

vikle telekommunikationskompetencerne i området og skabe de bedst tænkelige rammer for iværk-

sættere og for vækst inden for telekommunikationserhvervet.

Færøerne har en alsidig handelsflåde og rederier og besætninger, der arbejder i hele verden og leverer gode to-

talløsninger til shippingindustrien. Det færøske skibsregister, FAS, har desuden udviklet sig til et anerkendt

og konkurrencedygtigt skibsregister, og Færøerne har derfor gode forudsætninger for at positionere sig som

et arktisk service- og havnecentrum til shippingindustrien.

Shipping

Dansk oversættelse af ”Færøernes arktiske politik 2024”

FÆU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Nyhedsbrev nr. 06/2024 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

S.36:

Bæredygtigt erhvervsliv

Burðardygt Vinnulív (Bæredygtigt Erhverv) er en organisation bestående af 12 færøske virksom-

heder, der har et fælles mål om at udvikle bæredygtige processer med særlig vægt på tre konkrete

udfordringer: Klimaforandringerne, havenes sundhedstilstand og tabet af biodiversitet.

Organisationen skal arbejde for, at virksomhederne accellererer implementeringen af FN's Ver-

densmål om bæredygtig udvikling (SDG 13 Klimaindsats, SDG 14 Livet i havet og SDG 15 Livet

på land).

I januar 2021 besluttede virksomhederne sig for at arbejde sammen i mindst tre år for at udvikle

en strategi omkring risici og muligheder ved disse udfordringer.

Samarbejdets fem formål:

at blive klogere og dygtigere

at udvikle bæredygtige processer

at samarbejde

at deltage

at inspirere andre til også at prioritere disse målsætninger

Vakstrarforum (Færøernes Vækstforum)

I perioden 2021-2022 udgav Vakstrarforum seks rapporter. De omhandler vejret, telekommunika-

tion, erhvervsturisme, maritim serviceindustri, uddannelse og arbejdsmarked og et grønnere Fæ-

røerne. De seks rapporter indeholder tilsammen 164 konkrete anbefalinger om bæredygtige vækst-

initiativer på Færøerne. Flere af dem er relevante for mellemstatsligt samarbejde i arktisk og bre-

dere mellemstatslig sammenhæng.

S.38:

Kultur

og samfund

Kulturformer både identiteten og samfundsudviklingen i Arktis. Befolkningstallet i området

stiger støt, og en stærk kulturel bevidsthed koblet med kultursamarbejder er med til at sikre

denne udvikling.

Kultur, kulturarv, kunst og kreative erhverv bør derfor prioriteres højt i en arktisk kontekst.

Institutioner som biblioteker og arkiver er vigtige for at formidle og bevare viden om bæredygtig udvikling

i Arktis. De udgør vigtige vidensbaser for forskning og bevaring af den fælles natur- og kulturarv i Arktis.

Andre kulturinstitutioner som koncertsale, teatre og ikke mindst de nordiske kulturhuse er med til at skabe

trivsel og tilknytning til Arktis. Et aktivt kultur- og fritidsliv er en forudsætning for det gode liv i Arktis.

Dansk oversættelse af ”Færøernes arktiske politik 2024”

FÆU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Nyhedsbrev nr. 06/2024 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

I en erklæring fra de nordiske kulturministre fra november 2021 henvises der til, at kunst og kultur er

grundlaget for bæredygtig udvikling og et vigtigt led i arbejdet med at fremme internationalt miljø- og

klimasamarbejde. UNESCO fremhæver også kultur som grundlaget for bæredygtig samfundsudvikling.

Lagtinget besluttede i maj 2023, at UNESCO-konventionen af 20. oktober 2005 om beskyttelse og fremme

af kulturel mangfoldighed skal træde i kraft på Færøerne.

Den kulturpolitiske målsætning om at beskytte og fremme kulturel mangfoldighed har stor betydning for de

leve- og arbejdsvilkår, som udøvende kunstnere, skuespillere og ansatte i kulturinstitutionerne og organisatio-

nerne har.

Tilslutningen til UNESCO-konventionen fra 2005 er desuden en forudsætning for medlemsskab af EU's kul-

turstøtteprogram Creative Europe 2021-2027, der yder støtte til kunstneriske og kulturelle projekter samt ini-

tativer inden for kreative erhverv. Færøerne arbejder målrettet på at blive medlem af kulturstøtteprogrammet.

Kultur og kunst har stor betydning i et velfungerende demokrati og stimulerer også samarbejdet på andre

områder. Uddannelse og udvekslingsprogrammer på alle uddannelsesniveauer – fra folkeskoler til univer-

siteter – er centrale i den forbindelse.

Når det gælder Arktis, er social bæredygtighed også et relevant tema. Faktum er, at følgerne af klimaforan-

dringerne og de tiltag, der skal bremse klimaforandringer, kan have en social slagside. Det skal der tages

højde for i fremtiden.

Dansk oversættelse af ”Færøernes arktiske politik 2024”