Rigsombudsmanden på Færøerne
LM-072/2023
S.3:
Færøerne i Arktis og det nordlige ishav
Arktis er i forandring. Store naturressourcer. Nye sejlruter. Kommunikation og trafik. En
ændret sikkerhedspolitisk virkelighed. Klima- og miljøforandringer. Beredskab. Forskning.
Industrielle og økonomiske interesser.
Alt dette placerer Arktis og Det Nordlige Ishav i et internationalt centrum. Den politiske og økonomiske
betydning, som Arktis og Det Nordlige Ishav har i mellemstatslig sammenhæng og for andre landes og
nationers interesser, stiger støt. Det arktiske område og befolkningerne, der bor og arbejder her, vil derfor
i højere grad end tidligere blive påvirket af internationale beslutninger og tendenser.
Klimaforandringernes påvirkning ses og mærkes tydeligt i Arktis. Som et arktisk land har Færøerne, sam-
men med de øvrige lande i området, et særligt ansvar for at bremse klimaforandringerne og samtidig sikre,
at der ligger solid viden til grund for de nødvendige tilpasninger.
Færøerne har derfor også behov for en arktisk politik, som beskriver Færøernes rolle i Arktis og Det Nord-
lige Ishav, både på kort og længere sigt.
Hovedfokusset i Færøernes arktiske politik ligger på
demokratisk bæredygtighed
forstået således, at det er
os som befolkninger i Arktis og Det Nordlige Ishav, der gennem århundreder og i generationer har levet og
opbygget nationerne her, og som bør have beslutningsretten og ansvaret for det, der sker i vores egne. Vi
skal ikke være tilskuere, når andre lande træffer beslutninger, men i stedet være direkte og selvstændigt
repræsenteret i alle relevante samarbejder og aftaler.
Befolkningen og naturen i Arktis udgør grundlaget for politikken. Vi lever af naturen, især havet. Når vi,
der bor i Arktis, styrker vores eksistensgrundlag, ruster vi hele det arktiske område imod eksempelvis kli-
maforandringer, økonomiske svingninger og sikkerhedspolitiske udfordringer. Det er afgørende, at vi ser
mulighederne i de udfordringer, der ligger forude, og at vi til alle tider har bæredygtighed – også demokra-
tisk bæredygtighed – som vores centrale mål.
S.4: Formålet med Færøernes arktiske politik er:
>
at definere Færøerne som en samarbejdspartner i Arktis
>
at styrke Færøernes selvstændige rolle i mellemstatstligt samarbejde og relevante fora, herunder i
Arktisk Råd
>
at etablere grundlag for beslutninger, der bidrager til at skabe udvikling, viden og fremskridt på Fæ-
røerne og resten af Arktis.
Den arktiske politik udstikker den udenrigspolitiske kurs for Færøerne som et arktisk land og beskri-
ver de mål, som Færøerne arbejder på at realisere i regionale mellemstatslige organisationer såvel
som i international sammenhæng. Politikken oplister samtidig tiltag, som Færøerne kan prioritere og
gennemføre for at nå de mål, som har betydning for Arktis og os, der bor i området.
Dansk oversættelse af ”Færøernes arktiske politik 2024”